Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-03-2019 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
CSV, CSV Kolding - Salen<br>Skovvejen 1B |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/5690
Resumé
Handicaprådet har ønsket en rundvisning samt orientering om CSV Kolding.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-03-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Handicaprådet har ønsket at afholde et af deres ordinære møder på CSV, samt at få en rundvisning og orientering. Rundvisning sker fra kl. 13.30 – 14.00.
Sagsnr.: 18/25836
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 21.11.2018, at forvaltningen på baggrund af de foreløbige drøftelser skulle udarbejde et forslag til en socialøkonomisk strategi version 4.0, en version som udstikker retningslinjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af 2021.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en socialøkonomisk politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Skiftet fra en strategi til en politik skal ses i lyset af, at en politik i højere grad kan være med til at sætte og tydeliggøre et nyt ambitionsniveauet. Et ambitionsniveau, hvor socialøkonomien i Kolding Kommune skal løfte og dokumentere effekt på 3 bundlinjer; mennesker, virksomheder og samfundet, og med netop det afsæt hedder politikken ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.
Hertil kommer, at socialøkonomi nu er forankret i et fagudvalg, som har et mål om at være i tæt samspil med øvrige fagudvalgs politikområder, således at den socialøkonomiske indsats bliver løftestang i andre relevante fagpolitikker.
Politikken sætter fokus på at dokumentere effekterne på alle 3 bundlinjer, en indsats, som skal medvirke til at Kolding Kommune kommer til at præge den nationale socialøkonomiske dagsorden.
Sidst men ikke mindst skal politikken være med til at sætte fokus på, at vi i Kolding Kommune har strukturer og koncepter, som gør det nemt at drive, udvikle og starte en socialøkonomisk virksomhed.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (høring), Handicaprådet (høring), Kolding Arbejdsmarkedsråd (høring) Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Byrådet.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
at den socialøkonomiske politik drøftes,
at den socialøkonomiske politik vedtages,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Arbejdsmarkedsudvalget,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Handicaprådet,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Kolding Arbejdsmarkedsråd,
at udvalget inviterer relevante aktører og samarbejdspartnere til dialogmøde om
politikken.
Nyt forslag
Udvalget drøftede den socialøkonomiske politik og besluttede
at sende den i høring med redaktionelle ændringer i Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Handicaprådet
at relevante aktører og samarbejdspartnere inviteres til dialogmøde om politikken
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Udvalget drøftede den socialøkonomiske politik og besluttede,
at sende den i høring med redaktionelle ændringer i Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Handicaprådet,
at relevante aktører og samarbejdspartnere inviteres til dialogmøde om politikken.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Rådet drøftede politikken.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-03-2019
Udvalget drøftede politikken.
Beslutning Handicaprådet den 14-03-2019
Handicaprådet tiltræder politikken, og ønsker at man tilstræber at alle handicapgrupper tilgodeses, samt at den fornødne viden omkring puljerne formidles ud.
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 21.11.2018, at forvaltningen på baggrund af de foreløbige drøftelser skulle udarbejde et forslag til en socialøkonomisk strategi version 4.0, en version som udstikker retningslinjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af 2021.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en socialøkonomisk politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Skiftet fra en strategi til en politik skal ses i lyset af, at en politik i højere grad kan være med til at sætte og tydeliggøre et nyt ambitionsniveauet. Et ambitionsniveau, hvor socialøkonomien i Kolding Kommune skal løfte og dokumentere effekt på 3 bundlinjer; mennesker, virksomheder og samfundet, og med netop det afsæt hedder politikken ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.
Hertil kommer, at socialøkonomi nu er forankret i et fagudvalg, som har et mål om at være i tæt samspil med øvrige fagudvalgs politikområder, således at den socialøkonomiske indsats bliver løftestang i andre relevante fagpolitikker.
Politikken sætter fokus på at dokumentere effekterne på alle 3 bundlinjer, en indsats, som skal medvirke til at Kolding Kommune kommer til at præge den nationale socialøkonomiske dagsorden.
Sidst, men ikke mindst, skal politikken være med til at sætte fokus på, at vi i Kolding Kommune har strukturer og koncepter, som gør det nemt at drive, udvikle og starte en socialøkonomisk virksomhed.
Politikken indeholder nedenstående punkter:
- Visionen
- Tre hovedspor
- Værdien for mennesker
- Værdien for virksomheder
- Værdien for samfundet
- Seks strategiske handling med tilhørende projekter
- Sætte talenter i spil
- Tiltrække socialøkonomiske virksomheder
- Udvikle samarbejdet med socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
- Sætte en national dagsorden
- Samarbejde på tværs af politiske fagudvalg
Politikken gennemgås mundtligt på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 17/19966
Resumé
Orientering om opførelse af omklædning, toiletter m.v. ved Fjordvej til Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-03-2019
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Rådet udtrykte stor tilfredshed med inddragelse og orientering omkring projektet.
Rådet vil tage kontakt til foreningen for at spørge ind til mulighederne for at personer med handicap kan benytte foreningens faciliteter.
Sagsfremstilling
Orientering om opførelse af omklædning, toiletter m.v. ved Fjordvej til Handicaprådet.
Kolding Kommune vil gerne være med til at fremme aktiviteter i forhold til blandt andet vinterbadning, og har derfor bevilget 800.000 kr. til opførelse af toilet og omklædningsfaciliteter m.m. til vinterbaderforeningen ”Hop i Fjorden” samt almenheden.
Vinterbadernes ramme i dag er den eksisterende badebro for enden af Lyshøj Allé i Strandhuse. Her ligger der i forvejen et offentligt toilet i mindre god stand. Efter bevilling af de 800.000 kr. er foreningen selv fremkommet med et forslag til, hvad de ønsker sig af omklædning, sauna m.v., og har efterfølgende samlet økonomi til dette.
Vinterbadeforeningen opfører bygningen med egne faciliteter samt offentligt tilgængelig omklædning, toilet og handicaptoilet.
Ingeniør Marcel O. E. Nielsen, fra Kommunale Ejendomme, deltager i mødet fra kl. 14.30 – 14.45, og orienterer Handicaprådet om projektet.
Sagsnr.: 16/14953
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen er ved at udarbejde en værestedsstrategi. Formålet med strategien er at blive klogere på, hvad der er vigtigt for brugerne af værestederne, og hvordan værestederne kan skabe selvværd og sammenhæng i brugernes livssituation.
Senior- og Socialforvaltningen har afholdt 31 interviews og 3 workshops med brugere og medarbejdere fra de fleste væresteder i Kolding Kommune. På baggrund heraf har forvaltningen i efteråret 2018 udarbejdet et udkast til en værestedsstrategi med 7 temaer.
Forvaltningen finder det relevant med en politisk drøftelse af de 7 temaer. Det foreslås derfor, at de 7 temaer drøftes den 19. december 2018 og at de 7 temaer, eller udpegede enkelt temaer, drøftes igen den 20. februar 2019. Drøftelserne indgår i det videre arbejde med værestedsstrategien.
På mødet vil leder af Vækststedet, Savværket og Kulturhuset, Lena Schødt Sørensen, og konsulent Christina Pawsø, præsentere de 7 temaer og indsigterne fra interviews og workshops.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Handicaprådet (orientering), Udsatterådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at de 7 temaer drøftes, og at temaerne, eller udpegede enkelt temaer, drøftes igen den 20. februar 2019.
Beslutning Fællesmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 19-12-2018
Udvalgene drøftede de 7 temaer og besluttede at arbejde videre med temaerne;
- 2. Indhold før målgruppe,
- 4. Barrierer for at anvende væresteder
- 5. Fællesskaber
Beslutning Fællesmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
På baggrund af temadrøftelsen og de fremkomne input besluttede udvalget, at der udarbejdes en handleplan for udmøntning af værestedsstrategien, som forelægges udvalget til godkendelse.
Beslutning Handicaprådet den 14-03-2019
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Rådet indstiller til, at andre grupper end de nævnte, fx med fysiske funktionsnedsættelser og andre handicap, også kan benytte værestederne.
Sagsfremstilling
Arbejdet med værestedsstrategien har inddraget brugere og medarbejdere fra nedenstående væresteder. Ligeledes har der været inddraget borgere der ikke pt er brugere af værestederne, men som kunne være fremtidige brugere (f.eks. borgere fra Ryttermarksvej, Socialpsykiatrisk dagtilbud og Grenen).
De væresteder der har været inddraget i arbejdet med værestedsstrategien er:
Pusterummet i Christiansfeld: For borgere med psykiske og sociale sårbarheder
Savværket i Vamdrup: For borgere med psykiske og sociale sårbarheder
Vækststedet, Kolding: For borgere med psykiske og sociale sårbarheder
Kulturhuset, Kolding: For udviklingshæmmede borgere
Folkekøkkenet, Kolding: For socialt truede borgere, f.eks. udstødte, ensomme, langvarige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og hjemløse
Cafe Paraplyen, Kolding: For ensomme borgere uden eller med ringe socialt netværk. Herunder nuværende og tidligere misbrugere, psykisk syge og ressourcesvage borgere
Cafe Mødestedet, Vamdrup: Et mødested for alle
De Frie Fugle, Kolding: For borgere der har haft et misbrug af rusmidler eller alkohol eller som er i behandling herfor
Regnbuen, Kolding: For borgere med et mangeårigt aktivt stofmisbrug
Brugerne af værestederne i Kolding Kommune er således meget forskellige. Der er unge, midaldrende og ældre brugere der f.eks. har alkohol- og misbrugsproblemer, psykiske problemer, er hjemløse, er ensomme eller har forskellige funktionsnedsættelser.
Interviews og workshops peger på 7 forskellige temaer, der kan arbejdes med på værestederne i forhold til at skabe selvværd og sammenhæng for brugerne:
1. Kommunen ud af kommunen
2. Indhold før målgruppe
3. Mellemstationer
4. Barrierer for at anvende væresteder
5. Fællesskaber
6. Åbningstider
7. Kendskab til tilbud
Forslag til værestedsstrategi forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget til godkendelse i marts 2019.
Sagsnr.: 19/7223
Resumé
Handicaprådet har ønsket en orientering om budgetrealisering 2019 samt en orientering om regnskab 2018.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-03-2019
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Rådet ønsker på et kommende møde at få en status på udmøntningen af selvværd og sammenhængsstrategien.
Sagsfremstilling
Handicaprådet har ønsket en orientering om budgetrealisering ultimo 2019 samt orientering om regnskab 2018, for så vidt angår handicapområdet.
Regnskabschef Jørgen Poulsen deltager i mødet fra kl. 15.00, under dette punkt.
Sagsnr.: 19/1171
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet.
Sagen behandles i
Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 14-03-2019
Formanden orienterede kort omkring rådets besigtigelser på blandt andet busstationen, Holmsminde-Riberdyb, Tøndervej, Kolding Lydavis m.m.
Orienteringen blev taget til efterretning.
De 3 punkter under orientering udsættes til næste møde den 11. april.
Sagsfremstilling
Orientering fra handicaprådsmedlemmerne og handicapchefen.
- Orientering om besparelse børnespecialområdet.
- Status på Låsbyhøj.
- Orientering fra fællesmøde BU/SSU 20. februar 2019: Indsats for familier med børn med angst.