Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-04-2017 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kulturudvalget |
Sted: |
Legetøjsmuseet, Lindegade 40, Christiansfeld |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/21362
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at udvalget tager analysen til efterretning.
Sagsfremstilling
Baggrund
Ved budget 2017, fremgik et i note 0.30, at:
”Det pålægges By- og Udviklingsdirektøren at udarbejde en analyse af konsekvenser og synergier ved at Kulturafdelingen flyttes til Kolding Bibliotek. Projektbeskrivelsen skal blandt andet omfatte:
- Fordele for organisationer, foreningsliv og andre.
- Fordele ved fællesfunktioner mellem Kulturafdeling og kulturinstitutionen (biblioteket)”.
Forvaltningen kan oplyse, at Kulturudvalget på møde den 11. januar 2017 besluttede, at analysen foretages internt af forvaltningen og efterfølgende forelægges Kulturudvalget.
Fremgangsmåde
Forvaltningen har udarbejdet en SWOT analyse (styrker, svagheder, muligheder, trusler), med udgangspunkt i en dialogbaseret interviewrunde, hvor Kulturudvalgets medlemmer, ledelsen ved Kolding Bibliotek, medarbejderne i Kulturafdelingen samt chefgruppen i By- og Udviklingsforvaltningen alle er blevet bedt om at tilkendegive deres synspunkter.
Beskrivelse af Kulturafdelingen
Kulturafdelingens kerneopgave ligger i forvaltning på kulturområdet, herunder arbejdet med at omsætte politisk dagsorden til praksis i et tæt samarbejde med kulturområdets mange aktører. Samarbejdsaftaler, dagordensproduktion, administration af bygninger under kultur, skulpturer og mindesmærker samt tværgående udviklingsarbejde er alle opgaver placeret i Kulturafdelingen. Hertil kommer kulturpuljer, forenings-samarbejde, kulturnat, kulturevent og løbende politisk betjening m.m.
Kulturafdelingen huser kulturchefen, der er chef for alle de kommunale kulturinstitutioner. Derudover er afdelingen sammensat med en teamkoordinator samt 3 fastansatte medarbejdere. Hertil kommer en event-elev samt skiftende ansatte i elevstillinger, virksomhedspraktik og andet.
Kulturafdelingen er fysisk placeret på Nytorv 11 i Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning, hvor kulturchefen indgår i forvaltningens chefgruppe og deltager i såvel det ledelsesmæssige som det tværfaglige samarbejde. Kulturchefen er blandt andet projektejer på programmet ”Byens mødesteder” under By- og Udviklingsforvaltningen samt projektejer på den tværgående digitaliseringsindsats i Kolding Kommune.
Kulturafdelingen gør i sit daglige arbejde hyppigt brug af ressourcer fra By- og Udviklingsforvaltningens Service- og Udviklingsafdeling, Økonomiafdelingen, forvaltningens jurister samt digitaliseringskonsulenter og GIS-team. Herudover er der ofte brug for at søge sparring og support hos forvaltningens kommunikations- og udviklingskonsulenter.
Ved større projekter, f.eks. planlægningen af Kulturnatten og lign. events, har Kulturafdelingen god sparring og tæt samarbejde med flere af forvaltningens afdelinger.
Kulturafdelingens arbejde med foreningslivet i Kolding
For Kulturafdelingen er der i 2017 et fokus på at samle og aktivere det foreningsdrevne og individuelle kulturliv. Afdelingens ambition er:
- At få skabt en tættere kontakt
- Af få ”mappet” rigdommen i det lokale kulturliv
- At sikre, at de mange aktører får mulighed for samarbejde og udvikling gennem initiativer faciliteret af Kulturafdelingen.
Fra starten af 2017 er der igangsat flere initiativer:
Kultur & Kaffe
Kulturafdelingen har i 2017 søsat et nyt initiativ, der skal gøre det lettere for foreninger og kulturelle aktører i Kolding kommune at møde Kulturafdelingen i øjenhøjde med spørgsmål, sparring m.v. til kulturelle projekter. Kulturmedarbejderne står til rådighed hver torsdag fra kl. 15.00 - 17.00 med base i Nicolai Kultur.
Nyhedsbrev
Kulturafdelingen udsender ca. 1 gang i kvartalet nyhedsbreve til alle kulturelle foreninger og øvrige interesserede, som informerer om relevante projektinitiativer, puljer m.m. I januar blev der desuden afholdt Nytårskur for foreninger og lokale kulturaktører.
Beskrivelse af Kolding Bibliotek
Koldingbibliotekerne er organiseret med et strategisk ledelsesteam på 3 personer. Til støtte for organisationen er der 2 konsulenter og 1 deltidsmedarbejder i en sekretariatsfunktion. Øvrige medarbejderne er organiseret i 2 formidlingsteams (læring og oplevelse) og et IT- og logistikteam. Alle medarbejdere i de 3 teams og sekretariatsfunktion har direkte borgerbetjening.
Biblioteket har udliciteret dele af sine logistik og serviceydelser til Virksomhedsporten, som er en socialøkonomisk virksomhed.
Antallet af ansatte på Koldingbibliotekerne ex. Virksomhedsporten og personer i særlige beskæftigelsesordninger var 37,9 PE i 2016.
Bibliotekets kerneopgaver er i henhold til lov om biblioteksvirksomhed følgende:
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed.
Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.
§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.
Koldingbibliotekerne bidrager herudover til den øvrige kulturelle virksomhed ved at være mødested for mange frivillige og foreninger, samt unge studerende, og ved afholdelse af foredrag, udstillinger, børne- og familiekulturelle arrangementer, fornyelse af byens rum (Biblioteksparken) m.v.
Fællesfunktioner
Fælles for Kolding Bibliotek og Kulturafdelingen er, at begge arbejder med events – både udvikling, planlægning og udførelse. Herudover sidder begge med en række kommunikationsopgaver, men hvor biblioteket har sine egen kommunikationsmedarbejdere, får Kulturafdelingen støtte hos kommunens centralt ansatte kommunikationsfolk samt i By- og Udviklings forvaltningens regi. Både biblioteket og Kulturafdelingen har desuden et fokus på borgeren – på at skabe muligheder for borgeren i kommunen og give dem plads til kulturel udfoldelse, oplevelser og medejerskab.
SWOT-analyse
Analysen er udarbejdet med afsæt i de svar, der er kommet ind i via individuelle interviews med alle Kulturudvalgets medlemmer, ledelsen ved Kolding Bibliotek, medarbejderne i Kulturafdelingen samt chefgruppen i By- og Udviklingsforvaltningen.
Alle er blevet bedt om at bidrage med deres overvejelser på baggrund af overskrifterne i SWOT-analysen; Hvad ser du som styrker/svagheder/trusler/muligheder ved at flytte Kulturafdelingen til en fysisk placering på Kolding Bibliotek?
Svarene er dels ordrette citater, dels sammenfatninger baseret på længere udsagn eller flere sammenfaldende udsagn. Alle perspektiver er forsøgt gengivet i skemaet. Alle udsagn er lagt ind i ét fælles skema og der er således ikke et separat skema for politikernes svar, et for chefgruppens osv.
Styrker ved at flytte Kulturafd. på biblioteket | Svagheder ved at flytte Kulturafd. på biblioteket |
· Kulturafdelingen er kulturforeningernes og borgernes direkte indgang til det kommunale. · Fælles identitet for kulturområde og bibliotek – kulturen flytter sammen. · Kulturafdelingens placering i BF er ikke logisk for borgerne. Ved placeringen på biblioteket kommer kulturafdelingen ud af ”borgen” og mentalt tættere på borgeren. | · Kulturafd. sikrer med sin placering i BF det tværfaglige samarbejde – også i forhold til fokusområder og kulturinstitutioner. · Kulturafdelingens tilhørsforhold i BF giver mulighed for bred faglig sparring og medfører dynamik i opgaveløsning og projektudvikling på tværs. · Kulturafd. (kulturchefen) sikrer med sin placering i BF koblingen til det strategiske forvaltningslag. · Den daglige interne kontakt og videndeling ”hen over kaffen” i BF er givende. Det kræver ingen mødeplanlægning og opgaver/situationer/udfordringer bliver hurtigt løst eller drøftet. · I BF arbejdes der på at ”skabe anledninger” og gøre samarbejdet på tværs mere sømløst – eneste mulighed for dette er at skabe flere anledninger til at mødes og få ideer sammen – bliver sværere, hvis kultur bliver en ”satellitafdeling” på bib. · Det er en svaghed, hvis Kulturafd. mister nærheden til BF, fordi der er rigtig meget kultur og byudvikling, der hænger sammen. · Meget i BF handler om rammer – her er det ret godt med kultur tæt på, som snakker mere om indhold |
Muligheder ved at flytte Kulturafd. på biblioteket | Trusler ved at flytte Kulturafd. på biblioteket |
· Tættere samarbejde ml. kultur og bibliotek end nu med en fysisk placering i huset – biblioteket får kulturkonsulenterne ”lige ved hånden” (Nærhed, nem adgang, ”fysisk reminder” i forhold til samarbejdsflader). · Mulighed for Kulturafdeling og omvendt at få daglig direkte sparring med samme faglighed og erfaring - event og kulturformidling og kommunikation · Placeringen på biblioteket er central og kan give mulighed for at komme i øjenhøjde med borgerne på en ny måde. · Der er masser af fælles faciliteter og fælles funktioner, som man kan få glæde af. | · Samarbejdet og DNA’et, der er bygget op indtil nu i BF risikerer at forsvinde lidt efter lidt · Kulturafdelingen er en lille afdeling, som let vil kunne ”miste identitet” med en placering på biblioteket. Hvad er hvad? · Der vil være en økonomisk udgift forbundet med flytningen. · To chefer under et tag – biblioteket risikerer at miste deres ”frirum” · Med Kulturafdelingen og kulturchefen på biblioteket risikerer biblioteket at misse den tætte kontakt til politikerne. · Det er unikt at kulturen er en del af BF – at den ikke ses den som en del af de andre ekkokamre - placeringen på biblioteket vil give mere af ”det samme”. · Hvis Kulturafd. flyttes ned på biblioteket bliver den part i én af kulturinstitutionerne – det kan give en skævhed i forhold til de andre kulturinstitutioner, og måske vanskeliggøre samarbejdet. |
Konklusion
Forvaltningen kan oplyse, at de fleste adspurgte har bidraget med perspektiver på både positiv- og negativ-siden. Opsamles alle input fra de adspurgte grupper tegner der sig dog et billede.
Blandt medarbejderne i Kulturafdelingen og på biblioteket er den fremherskende vurdering, at en flytning vil kunne give fordele i form af blandt andet fælles funktioner, men at de ikke opvejes ved det tab der vil være i form af nærheden til resten af By- og Udviklingsforvaltningen, som Kulturafdelingen er kulturområdets ”ben” ind i. Medarbejderne giver udtryk for, at nogle af disse udfordringer vil kunne løses ved et øget fokus på formaliserede samarbejder i form af deltagelse i tværgående programmer og arbejdsgrupper og lignende.
Blandt områdecheferne er der overvejende et ønske om at bibeholde Kulturafdelingen i forvaltningen – især ud fra et ønske om en tæt sparring i chefgruppen, hvor kultur bidrager med et væsentligt perspektiv, hvor mennesket er i fokus.
Blandt politikerne er der overvejende en holdning om at nærhed til borgerne er væsentligt, men der er delte holdninger til om en flytning vil øge nærheden. Samtidig ser de også flere ulemper ved en mulig flytning – igen hvad angår den tætte kontakt der lige nu er mellem kulturområdet og de øvrige områder i forvaltningen og som vanskeliggøres ved en fysisk flytning.
Flere politikere giver dog udtryk for, at de ikke er tæt nok på arbejdsprocesserne til at kunne vurdere fordele og ulemper ved en flytning.
Sammenfattende kan man sige, at argumenterne for en flytning især handler om, at der er potentiale for en større nærhed til borgerne, at kulturen i højere grad samles, og at der er mulighed for at udnytte fælles funktioner. I den forbindelse er det dog relevant at påpege, at der er en risiko for, at Kulturafdelingen ikke vil blive mere borgernær på biblioteket såfremt den fysisk placeres som en del af administrationsgangen på biblioteket, som der ikke er offentlig adgang til.
På den anden side er perspektiverne for at Kulturafdelingen forbliver i By- og Udviklingsforvaltningen, at det giver en nemmere adgang til bred sparring på alle niveauer, udnyttelse af fælles ressourcer samt en nærhed til arbejdet ind i det strategiske og politiske niveau, som det frygtes kan gå tabt ved en flytning.
En relevant overvejelse af risici ligger desuden i den potentielle skævvridning i forhold til de øvrige kommunale kulturinstitutioner, hvis Kulturafdelingen og kulturchefen får deres nye ”hjem” på biblioteket – én af 6 kommunale kulturinstitutioner.
Overordnet er der ikke fremkommet nogen perspektiver i analysen, der gør, at det ikke vil være muligt at flytte Kulturafdelingen til en fysisk placering på Kolding Bibliotek. Samtidig er der heller ikke argumenter eller perspektiver der gør, at det med tydelighed fremstår som den bedste vej frem. Der er argumenter for og imod, men der konstateres i analysen en overvægt i antallet af argumenter, der peger på trusler og svagheder i en mulig flytning. Beslutningen om hvorvidt der ønskes arbejdet videre med en flytning vil således bero på den vægtning, som Kulturudvalget tillægger de anførte konsekvenser af en flytning, som de fremlægges i analysen.
Sagsnr.: 16/8237
Resumé
Kulturudvalget pålagde ved møde den 12. oktober 2016 forvaltningen at arbejde videre med placeringen af en kunst- og skulpturpark i Seest Fritidslandskab.
Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til rammer og indhold for skulpturparken. Endvidere planlægges afholdelsen af en workshop for kommunens lokale kunstnermiljø i forbindelse med Design Week i maj 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at udvalget drøfter sagen på baggrund af de supplerende oplysninger omkring forholdene ved det pågældende område i Seest Fritidslandskab.
at udvalget godkender forvaltningens oplæg til rammer og indhold for skulpturparken.
Sagsfremstilling
Historik
Kulturudvalget har på møde den 8. juni 2016 pålagt forvaltningen at undersøge mulighederne og behovet for at finde og etablere et område til en skulpturpark for midlertidige og permanente udstillinger, som blandt andet skal give plads til amatørkunsten i Kolding kommune. Gennem etableringen af en skulturpark understøttes det kulturpolitiske fokusområde Borgeren som medskaber.
På møde i Kulturudvalget den 12. oktober 2016 blev det besluttet, at forvaltningen skulle arbejde videre med placeringen af skulpturparken i Seest Fritidslandskab.
Området
Arealerne ligger på en bakketop mellem Seest Mølle Ådal og Kolding Ådal og består af en tidligere losseplads, agerland og skov.
Området indeholder et fladt engområde (den gamle losseplads), samt et skovområde/buskads/krat med tilgang via en stejl bakke. Det øverst beliggende område (den gamle losseplads) vurderes umiddelbart at egne sig til skulpturer af større format i såvel midlertidige som permanente materialer, herunder landart som integreres i naturen. Skovområdet vurderes at egne sig til mere midlertidige, enkle og mindre skala projekter/installationer, da tilgængeligheden hertil er begrænset og området mindre anvendeligt.
Opmærksomhedspunkter
Forvaltningen kan oplyse, at den gamle losseplads juridisk set stadig er at betragte som en losseplads, hvilket betyder at jordafdækningen på >1m ikke må fjernes eller permanent perforeres. Dermed er nedgravning af eks. fundament ikke muligt pga. forureningen i undergrunden, og der vil derfor kun være mulighed for at placere skulpturer og kunstværker på jordens overflade. Forankring ved hjælp af wire og jordspyd vil kunne tillades.
Begge områder, skov og eng, bærer præg af støjgener fra en gennemgående række af højspændingsmaster, samt fra den Sønderjyske Motorvej E45, der ligger tæt op til området mod vest. Dette betyder, at der ikke er tale om et rekreativt område med plads til ro og fordybelse, som nogle skulpturer måske vil forudsætte.
Forvaltningen er i gang med at undersøge, hvilke anbefalinger der gives i forhold til evt. placering af skulpturer nær højspændingsmaster og ledninger. Endvidere afventes svar på landzoneansøgning.
Landzoneansøgning
Forvaltningen kan oplyse, at der er søgt om tilladelse til benyttelse af området i Seest til etableringen af en skulpturpark. Et svar på denne forventes medio 2017, dog tidligst i løbet af april.
Indhold og rammer
Skulpturparken forventes at indeholde midlertidige udstillinger af eksperimenterende kunst- design- og skulpturprojekter i større og mindre skala.
Forvaltningen anbefaler, at der foretages en godkendelse af de enkelte projekter.
Forvaltningen foreslår, at etableres en gruppe med relevante fagpersoner fra f.eks. drift, plan og kultur, som i fællesskab tager stilling til de enkelte indkomne projekter. Udpegningen af en passende placering i skulpturparkens områder foretages og godkendes ligeledes af denne gruppe.
Det vil desuden være samme skulpturgruppe, der tager stilling til, hvorvidt skulpturen/værket overholder lovgivning i forhold til byggeri, miljø, naboer mv. samt overholder følgende kriterier/retningslinjer:
- at skulpturen eller værket kan placeres ovenpå jorden (Nedgravning af fundament er ikke muligt pga. forurening i undergrunden). (se opmærksomhedspunkter),
- at der er tale om en skulptur/kunstværk – ikke et legeredskab.
Det foreslås, at kunstneren selv er ansvarlig for:
- at sende en ansøgning og projektbeskrivelse med illustration eller billede via skema, som vil være at finde på www.kolding.dk,
- at finde midler til gennemførelse af projektet,
- opsætningen samt nedtagningen af skulpturen eller værket, samt udgifterne herved,
- løbende vedligehold af skulpturen eller værket, herunder også ved evt. hærværk,
- sikkerheden omkring skulpturen eller værket (f.eks. om forbud mod at klatre på værket eller lign.). Der er ikke tale om et legeredskab.
Der opsættes skilte ved området, som indikerer, at der er tale om en skulpturpark.
Ydermere kan der på sigt laves stiforløb som en del af den generelle udvikling af Seest Fritidslandskab. Dette vil gøre det nemmere at finde og komme rundt i skulpturparken. Her foreslås midlertidige stiforløb markeret i græsset ved græsslåning eller lignende.
Inddragelse af lokalt kunstnermiljø
Såfremt Kulturudvalget godkender indstillingen, vil der i forbindelse med DesignWeek Kolding blive afholdt en workshop, som har til formål at inddrage lokale kunstnere i processen samt at gøre dem opmærksom på muligheden for at udstille skulpturelle værker i Seest Fritidslandskab. Workshoppen vil således være startskud til skulpturparken.
DesignWeek finder sted fra 29. maj til 4. juni 2017.
Beslutning Kulturudvalget den 19-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 16/5953
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Ved vedtagelse af budget 2017 blev det besluttet, at taksterne for koncerter i Nicolai Scene skulle være:
Entre pris i forsalg | 125,00 kr. |
Entre pris i døren | 140,00 kr. |
Loyalitetspakke i forsalg | |
5 koncerter for 4’s pris | 500,00 kr. |
4 koncerter for 3’s pris | 375,00 kr. |
By- og Udviklingsforvaltningen ønsker at kunne variere billetpriserne ved koncerter på Nicolai Scene, så de afspejler kunstnernes honorarer.
Med en mere fleksibel prispolitik, der skræddersys til de enkelte koncertoplevelser får Nicolai desuden en mulighed for at få nye brugere til koncerterne, således at der samlet vil være flere af Kolding kommunes borgere, der får mulighed for at opleve koncerter i verdensklasse.
Der ønskes for Nicolai en prispolitik, der på alle niveauer afspejler behovet hos de gæster og potentielle gæster, der er til koncerterne i Nicolai.
Forslag til ændring til takstbladet:
Koncerter i Nicolai scene | Pris |
Entré i døren | Varierer efter koncert |
Entré i forsalg | 10% rabat på normal entré |
Sæsonkort | 20% rabat på den samlede normale entré |
Billetter i døren samt i forsalg til pensionister, studerende og børn under 12 | 40% rabat på normal entré |
Sæsonkort til pensionister, studerende og børn under 12 | 50% rabat på den samlede normale entré |
Forvaltningen foreslår, at de nye priser gøres gældende fra efterårssæsonen 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/4042
Resumé
Kulturudvalget besluttede den 8. marts 2017, at forvaltningen skulle indgå i forhandlinger om 2-årige samarbejdsaftaler med foreninger og institutioner, der årligt modtager mere end 50.000 kr. i støtte fra kulturpolitikken.
Der er nu udarbejdet en 2 årig samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Sønderjyllands Symfoniorkester. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019. Midlerne til den 2 årige aftale er afsat på budgettet for kulturpolitikken fra 2018 og frem.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale for perioden 2018–2019.
Forvaltningen kan oplyse, at midlerne til den ny samarbejdsaftale er afsat på budgettet for kulturpolitikken fra 2018 og frem.
Samarbejdsaftalen mellem Kolding Kommune og Sønderjyllands Symfoniorkester for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2019 er et resultat af de forhandlinger, der er ført mellem Kolding Kommune og Sønderjyllands Symfoniorkester.
Den er dermed et udtryk for både de krav og forventninger, som Kolding Kommune stiller til orkestret i kraft af sin rolle som bidragyder til orkestrets virke – og de ønsker og input til fremtidig virksomhed, som Sønderjyllands Symfoniorkester har fremsat.
Formålet med aftalen er at skabe et udviklings- og dialogredskab, der kan medvirke til at fremme kendskabet til og interessen for symfonisk musik. Der forventes et tæt samarbejde mellem kommunen og orkestret, og der er udarbejdet en handlings- og aktivitetsplan, som understøtter Kolding Kommunes kulturpolitiske fokusområder og kulturpolitik. Der er et fælles syn på at et samarbejde skal sigte mod at gøre den symfoniske musik levende og relevant for et bredt publikum.
Sønderjyllands Symfoniorkesters mission
Sønderjyllands Symfoniorkester er et turnerende landsdelsorkester i det syd- og sønderjyske område og Sydslesvig med fast koncertområde i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Tønder kommuner.
Orkestret har hjemsted i koncertsalen i Alsion, Sønderborg. Orkestret drives med udgangspunkt i Musiklovens paragraf 4 med de heraf følgende repertoirekrav og beskrivelse af orkestrets virke.
Sønderjyllands Symfoniorkester er landsdelens største kulturinstitution og har derfor naturligt et stort ansvar for at understøtte og forny det musikalske liv i området. Orkestret samarbejder med en lang række kultur- og musikinstitutioner, herunder Jyske Opera, Den Ny Opera i Esbjerg, MGK Syd m.fl.
Bilag
Sagsnr.: 17/3531
Resumé
Anlægsregnskaber 2016 for igangværende projekter over 2 mio. kr. sendes til orientering.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen om anlægsregnskaberne for igangværende projekter over 2 mio. kr. tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ifølge Budget og Regnskabssystemet for kommuner skal der for anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2.000.000 kr. aflægges et anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende. Byrådet skal ikke godkende anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er under 2.000.000 kr.
Anlægsregnskaber 2016 for igangværende og afsluttede projekter, hvor bruttoudgifter overstiger 2 mio. kr., fremsendes til orientering.
Anlægsregnskaberne udviser følgende:
Igangværende projekter over 2 mio. kr. (i 1.000 kr.) | | ||||
Projektbetegnelse | Rådigheds-beløb 2016 | Forbrug 2016 | Total bevilling* | Totalt forbrug | Note |
1.900 | 1.882 | 6.296 | 6.414 | 1 | |
0 | 0 | 0 | 0 | |
Note:
- Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 på ejendomme under kulturpolitik.
De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos By- og Udviklingsforvaltningen.
Beslutning Kulturudvalget den 19-04-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/5470
Resumé
Projektet lyder på i alt 485.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Kulturudvalget behandlede i december 2016 konsekvenserne af budget 2017, og af denne sag fremgik det, at Nicolai Kultur, Nicolai Cafe og Biograf samt repræsentanter for Food Court messen afklarer behov for understøttelse af markeder og aktiviteter i gården, inden etableringen af forsyningsstationerne påbegyndes.
Der har været afholdt møde med ovenstående parter, og der er her enighed om, at den eksisterende el- og vandforsyning kan dække behovet for aktiviteterne i gården.
Der har derudover været afholdt møde med koordinationsgruppen i Nicolai Kultur, der repræsenterer Cafe, Film6000, Bygning 5, Stadsarkivet og Nicolai Kultur om hvordan man bedst kan understøtte det fælles ønske om mere liv i gården.
Gruppen peger enstemmigt på, at der er behov for etablering af en bedre belysning i gården. Gruppen ønsker, at belysningen vil være designet, så den understøtter Nicolais formål om at være et design- og kulturkompleks.
Det foreslås derfor at frigive anlægsmidlerne til at etablere en designmæssig god lysløsning, der også signalerer kunst og kultur.
Nicolai Kultur vil i første omgang bede om et oplæg fra en anerkendt lysdesigner, og det er ambitionen at løsningen vil kunne etableres i 2017, der også er kompleksets 10-års jubilæumsår.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 485.000 kr. |
| |
Rådighedsbeløb fordeles således: | |
| |
2017 | 485.000 kr. |
Den ansøgte anlægsbevilling søges finansieret af p.nr. 4850 forsyningsstationer med el/vand Nicolai, som er optaget på investeringsoversigten for 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/5478
Resumé
Der er opstået et behov for at få etableret indendørs klimaanlæg i den sikrede udstillingssal på Koldinghus. Den kommende jubilæumsudstilling ”Magtens Smykker” kræver, at museet kan kontrollere temperatur og fugtforhold i Dansesalen. Til dette mangler en restfinansiering på 750.000 kr., som der søges en bevilling til.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Slots- og Kulturstyrelsen har gennemført en renovering af varmeanlæg m.m. på Koldinghus. Der er dog opstået et akut behov for at kunne installere et indendørs klimaanlæg i den sikrede udstillingssal Danse-salen.
I forbindelse med arbejdet med jubilæumsudstillingen ”Magtens Smykker”, har det vist sig nødvendigt, at Museet skal kunne sikre og kontrollere korrekte temperaturer og fugtforhold, hvis det skal lykkes at udstille de rette effekter fra f.eks. europæiske kongehuse.
Installation af klimaanlæg i salen kan med fordel udføres i forlængelse af de øvrige renoveringsarbejder på slottet. Omkostningerne beløber sig til i alt 1.8 mio. kr.
Udgiften til klimasikringen kan finansieres ved, at der er et mindreforbrug på renoveringen og fornyelse af de tekniske installationer på 200.000 kr., som kan bruges på denne indsats. Museet på Koldinghus kan bidrage med 250.000 kr. og en endnu unavngiven fond har givet tilsagn om et beløb på 600.000 kr. Restbeløbet på 750.000 kr. foreslås finansieret af Kolding Kommune.
Museet på Koldinghus arbejder fortsat med fundraising af midler til projektet. Hvis det lykkes, at finde disse midler eksternt vil bevillingen bortfalde.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift |
Anlægsbevilling | 750.000 kr. |
| |
Rådighedsbeløb fordeles således: | |
| |
2017 | 750.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/3065
Resumé
Bevillingsstatus pr. 28. februar 2017 for kulturpolitik sendes til orientering.
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for kulturpolitik, der er 500.000 kr. mindre end det korrigerede budget.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For kulturpolitik er der pr. 28. februar 2017 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang 41,14%, svarende til det forventede.
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for kulturpolitik, der er 500.000 kr. mindre end det korrigerede budget. Det nøjagtige beløb vil blive søgt overført til 2018 i forbindelse med behandlingen af regnskab 2017 og er reserveret til projekter samt eventuelle uforudsete udgifter under kulturpolitik, som ikke er udført i 2017. Der er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2017 for kulturpolitik.
For kulturpolitik kan budgetrealiseringen pr. 28. februar 2017 vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang opstilles således:
Tekst | Opr. Budget | Korr. Budget | Forbrug pr 28.02.17 | Forbrugs-procent | Note |
Puljer | 2.937.000 | 2.937.000 | 235.262 | 8,01% | 1 |
Kulturinstitutioner | 61.758.000 | 61.778.000 | 13.861.717 | 22,44% | 2 |
Tilskud | | | | | |
Museer | 18.355.000 | 18.579.000 | 16.234.955 | 87,38% | 3 |
Teatre | 7.065.000 | 7.065.000 | 5.909.794 | 83,65% | 4 |
Øvrige kulturtilskud | 4.881.000 | 4.941.000 | 3.501.380 | 70,86% | 5 |
Fælles puljer | - | -20.000 | - | 0,00% | 6 |
Fælles Kultur | 3.428.000 | 3.368.000 | 841.210 | 24,98% | 7 |
I alt | 98.424.000 | 98.648.000 | 40.584.318 | 41,14% | |
Noter:
Afsat | 1.096.000 kr. |
Heraf disponeret pr. 21. marts 2017 | 753.468 kr. |
Der er disponeret til bl.a. | 342.532 kr. |
arrangementer udbetalt pr. 28. februar 2017 | 235.092 kr. |
Yderligere disponeret | 518.376 kr. |
2. Biblioteket har betalt hotline og teknikerservice m.m. for hele 2017 samt husleje for hele 2017. Musikskolen har modtaget elevindbetalinger for januar måned.
3. Koldinghus og Trapholt har fået udbetalt driftstilskud for hele 2017 samt Genforenings- og Græsemuseet og Fonde Harte Værket har fået udbetalt tilskud.
4. Mungo Park har fået udbetalt tilskud for 1. halv år 2017, der er ikke modtaget statstilskud. Kolding Teater har fået tilskud for 2017 udbetalt.
5. Udbetaling af tilskud til bl.a. enkelte lokalhistoriske arkiver, Geografisk Have og Danmarkssamfundet m.m.
6. Fælles pulje som styres centralt fra.
7. Der er udbetalt til Skole- og Kulturpulje.
Beslutning Kulturudvalget den 19-04-2017
Godkendt.
Bilag
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
at Kulturudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Beslutning Kulturudvalget den 19-04-2017
Godkendt.
Bilag