Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
05-11-2014 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgsværelset |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/1705
Resumé
Projekt Jeg vil – Jeg kan, hvor 18 kontanthjælpsmodtagere blev tilbudt muligheden for at cykle fra Kolding til Alpe d´Huez i Frankrig, blev afviklet sidste år fra august 2013 til oktober 2013.
Projektet var en færdigkøbt pakke fra den midtjyske virksomhed Forward Presence. Det overordnede formål med projektet var at undersøge og indhente erfaringer med kombinationen af motion og virksomhedspraktik, som en vej til at hjælpe de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (tidligere matchgruppe 2) tættere på arbejdsmarkedet.
Ud over to medarbejdere fra Forward Presence deltog også en Socialrådgiver Simon Højen fra Jobcenter Kolding, som en form for observatør.
Her godt 1 år efter afslutningen af projektet er 56 % af deltagerne i ordinær uddannelse. Samlet set vurderes projektet at have været en succes.
Den medarbejder fra Job & Aktiv, der deltog i projektet, vil på mødet fortælle om sine oplevelser og erfaringer.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at arbejdsmarkedsudvalget godkender evalueringen.
Sagsfremstilling
Projekt Jeg vil – Jeg kan blev afviklet i perioden fra august 2013 til oktober 2013. Indsatsen i projektet bestod af en kombination af virksomhedspraktik samt styrke- og cykeltræning.
Målgruppen for projektet var kontanthjælpsmodtagere placeret i matchgruppe 2 (svarende til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i dag).
60 borgere blev inviteret til et informationsmøde. Der var tale om en gruppe af unge borgere under 30 år, som lå på grænsen mellem de tidligere matchgrupper 2 og 3. Af de 60 inviterede borgere deltog 20 i informationsmødet, og heraf blev 18 borgere inviteret ind i projektet.
11 Gennemførte | 7 faldt fra |
7 borgere er i ordinær uddannelse (10 måneder efter afslutning) 2 borgere har rykket sig til nu at være uddannelsesparate 1 borger er flyttet 1 borger er uden ydelse (men stadig i vores system) | 3 borgere er i ordinær uddannelse (10 mdr. efter afslutning) 2 borgere er aktivitetsparate uddannelses-hjælpsmodtagere 1 borger er flyttet 1 borger er uden ydelse (men stadig i vores system) |
Af de 18 borgere, der startede ud i projektet, kom 1 til skade med knæet på den første tur, 2 meldte fra på grund af, at de ikke var i stand til at passe deres virksomhedspraktik, og 4 blev ”fyret” fra deres virksomhedspraktik på grund af udeblivelse. De resterende 11 gennemførte alle projektet, og cyklede sammen fra Kolding til Alpe d´Huez i Frankrig.
Projektdeltagernes erfaringer
Projektdeltagerne har i et evalueringsskema givet udtryk for et andet ejerskab overfor denne type af projekter. De har oplevet, på en helt ny og intensiv måde, at bruge sig selv, både i forhold til fysisk og mental aktivitet. Fornemmelsen af selv at kunne håndtere en opgave har bidraget til øget motivation og selvtillid samt højnet graden af ejerskab over projektet.
Flere af projektdeltagerne har efterfølgende udtrykt, at de gerne ville have været mere selvhjulpne i forhold til vedligeholdelse af deres ”egne” cykler under projektperioden.
Faglig vurdering
På det faglige niveau vurderes projektet samlet set at have været en succes. De borgere der deltog i projektet, var alle borgere relativt langt fra arbejdsmarkedet (matchgruppe 2 tæt på 3), men 10 måneder efter projektets afslutning er de enten i uddannelse eller har flyttet sig til at være uddannelsesparate.
Samtidig har Jeg vil–Jeg kan-projektet understreget, at det kan gøre en forskel for den enkelte borger / projektdeltager, når de får en følelse af at være udvalgt til et særligt projekt. Det har uden tvivl bidraget til projektets succes, at projektdeltagerne er blevet taget ud af deres normale hverdagsliv og har beskæftiget sig med noget helt andet end de normalt har gjort.
Projektet har bekræftet Jobcenteret i, at borgerne flytter sig, når der er fokus på og tid til den enkelte, samt at fokus på sundhed er både vigtig og effektiv i forhold til udsatte borgeres vej hen imod ordinær beskæftigelse og uddannelse.
Over halvdelen af de borgere, der deltog i Jeg vil-Jeg kan-projektet, er, som det ses af nedenstående tabel, selvforsørgende 10 måneder efter afslutning (55,6%). Til sammenligning viser tal på øvrige match 2 og 3 borgere, der var i virksomhedspraktik i perioden august 2013 til ultimo oktober 2013, at 35,6 % var selvforsørgende efter 10 måneder.
Kolding 2013
Projekt Jeg vil – Jeg kan | Påbegyndte projektet | Gennemført cykeltur | Selvforsørgende efter deltagelse i projektet (ca. 10 mdr. efter) |
18 | 11 (61 %) | 10 (55,6 %) |
Sammenligningstal kontanthjælpsmodtagere 18-29 år - august 2013
Afsluttet virksomheds-praktik oktober 2013 | Selvforsørgende efter 3 mdr. | Selvforsørgende efter 6 mdr. | Selvforsørgende efter 10 mdr. |
59 | 1 (1,7 %) | 9 (15,3 %) | 21 (35,6 %) |
Sammenligningstal fra Silkeborg og Herning kommune
Projekt Jeg vil – Jeg kan | Påbegyndt på projekt | Gennemført cykeltur | Selvforsørgende efter deltagelse i projektet (Ca. 3 mdr. efter) |
Silkeborg | 23 | 14 (61 %) | 11 (47,8 %) |
Herning | 18 | 15 (83 %) | 5 (27,7 %) |
Det skal tilføjes, at der pr. den 1.januar 2014 trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft, og det er selvfølgelig svært nøjagtigt at vurdere, hvor stor en del af projektet, der er årsag til den høje procentdel af selvforsørgende efter de 10 måneder eller om det reelt skyldes den ændrede tilgang til de unge efter den 1. januar 2014.
Vurdering af samarbejdet med Forward Presence
Det viste sig hurtigt efter projektstarten, at Forward Presence ikke havde den nødvendige erfaring med etablering af virksomhedskontakten og dermed praktikpladserne, ligesom de heller ikke havde det nødvendige fokus på at ”servicere” virksomhederne under forløbet.
Jobcenteret var derfor nødsaget til at inddrage egne virksomhedskonsulenter såvel i bestræbelserne på at finde det nødvendige antal praktikpladser, men også i forhold til at orientere virksomhederne om deres opgave i projektet og i forhold til den løbende opfølgning omkring borgerne.
Der var med andre ord en udfordring i relation til styring af selve projektet, som ikke oprindeligt var tiltænkt placeret hos Jobcenteret.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Udvalget godkendte evalueringen.
Sagsnr.: 13/15162
Resumé
Kommunaldirektøren oplyser, at bevillingskontrollen pr. 30. september 2014 for Arbejdsmarkedsudvalgets område viser et mindreforbrug på 10,359 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2014.
Mindreforbruget kan henføres til lovændringer og en positiv ledighedsudvikling. Den forbedrede ledighedsudvikling kan, hvis der er tale om en landstendens, resultere i en negativ regulering af bloktilskuddet i forbindelse med en eventuel midtvejsregulering af aftalen om kommunernes økonomi i 2015.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen ultimo 2014 tages til efterretning, idet Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbevilling reduceres med 10,359 mio. kr. i 2014. Mindreforbruget tilføres udligning og generelle tilskud til imødegåelse af eventuel midtvejsregulering.
Sagsfremstilling
Det mindreforbrug på 10,359 mio. kr. som bevillingskontrollen pr. 30. september 2014 viser, kan i tabelform specificeres således:
Beløb i hele 1.000 kr., netto | Korrigeret budget 2014 | Forventet forbrug 2014 | Difference | Note | |
Serviceudgifter | 6.217 | 6.217 | 0 | ||
Overførselsudgifter | |||||
EGU - Ungdomsuddannelser | 3.242 | 3.195 | -47 | ||
Introduktionsprogram | -2.200 | -2.384 | -184 | ||
Introduktionsydelser | 6.748 | 8.471 | 1.723 | 1 | |
Kontante ydelser: - Sygedagpenge | 142.292 | 140.543 | -1.749 | ||
- Kontant- og uddannelseshjælp | 189.099 | 186.622 | -2.477 | 2 | |
- Dagpenge til forsikrede ledige | 179.050 | 172.209 | -6.841 | 3 | |
- Særlig uddannelsesydelse | 10.438 | 7.497 | -2.941 | 5 | |
Fleksjob | 61.167 | 66.138 | 4.971 | 6 | |
Ledighedsydelse | 31.989 | 41.346 | 9.357 | 7 | |
Revalidering | 5.379 | 4.864 | -515 | ||
Ressourceforløbsydelse | 16.723 | 12.389 | -4.334 | 8 | |
Beskæftigelsesordninger - Kommunal beskæftigelses- ordninger | 49.570 | 46.480 | -3.090 | 9 | |
- Forsikrede ledige | 14.830 | 12.188 | -2.642 | 4 | |
- Seniorjobs | 12.470 | 11.721 | -749 | ||
- Beskæftigelsesordninger | 6.814 | 5.973 | -841 | ||
I alt | 727.611 | 717.252 | -10.359 |
1. Antallet af ny tilkommende flygtninge til Kolding Kommune har været højere end tidligere budgetteret. Det har medført merudgifter på 1,723 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget
2. Der forventes, at være mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp i forhold til korrigeret budget. Det skyldes primært at antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet mere end tidligere budgetteret. Det har medført forventede mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp på 2,477 mio. kr.
3. Der har i Kolding Kommune været en bedre ledighedsudvikling for de forsikrede ledige og borgere på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse end tidligere budgetteret. Dette har medført mindreudgifter til de to ydelser på i alt 6,841 mio. kr.
4. Antallet af forsikrede ledige i løntilskud er grundet den positive ledighedsudvikling også faldet, hvilket betyder at udgifterne til løntilskud til forsikrede ledige forventes at være 2,642 mio. kr. mindre end oprindelig budgetteret.
5. Antallet af borgere på den særlige uddannelsesydelse er lavere end tidligere budgetteret. Det har medført mindreudgifter på 2,477 mio. kr.
6. Antallet af borgere i fleksjob er højere end tidligere budgetteret. Området har været svært at budgettere grundet ændrede regler for tilkendelse af fleksjob i reform af førtidspension og fleksjob. Det stigende antal borgere i fleksjob og på ledighedsydelse skal ses i sammenhæng med et faldende antal tilkendelser af førtidspension. Den forventede merudgift til fleksjobydelsen er 4,971 mio. kr.
7. Antallet af borgere på ledighedsydelse er højere end tidligere budgetteret. Den stigende udgift er påvirket af et stigende antal tilkendelser af fleksjob som følge af reform af førtidspension og fleksjob. Den forventede merudgift til ledighedsydelse er på 9,357 mio. kr.
8. Ressourceforløbsydelsen gives til borgere i ressourceforløb samt til borgere i jobafklaringsforløb. Både antallet af borgere i ressourceforløb samt jobafklaringsforløb er lavere end tidligere budgetteret. Den forventede mindreudgift til ressourceforløbsydelsen er på 4,334 mio. kr.
9. Udgifter under kommunale beskæftigelsesordninger består af aktiveringsudgifter til borger på a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse og revalidering. Grundet en nedgang i antallet af borgere på uddannelseshjælp og a-dagpenge forventes et mindreforbrug på aktiveringsudgifterne hertil. Det forventede mindreforbrug er på 3,090 mio. kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Sagsnr.: 13/9235
Resumé
Kampagnen Kolding i arbejde, hvortil der blev bevilget midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd på mødet i august 2014, afvikles i efteråret 2014. Den foreløbige evaluering viser:
- at der aftalt flere virksomhedsbesøg end forventet,
- at der skabt kontakt til virksomheder, som Jobcenter Kolding ikke tidligere har haft kontakt til,
- at kendskabet til jobformidlingen og øvrige tilbud er blevet forøget, og
- at det forventes, at de flere virksomhedsbesøg vil kaste flere jobordrer af sig end normalt.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Projekt ”Kolding i arbejde” har været igangsat siden sommeren 2013. Formålet er, at få 500 ledige i arbejde fra 2014 til 2016. Hvis det lykkes, får erhvervslivet til gengæld sænket dækningsafgiften med 1,2 promille p.a.
Målet er, at det skal være lettere at få job eller drive en virksomhed i Kolding Kommune. Derfor samarbejder Kolding Kommune, Business Kolding, IBC og LO om projekt ”Kolding i arbejde”.
Projektet hviler på 4 grundelementer:
1) Jobformidling
2) Jobrotation
3) Praktikpladser
4) Iværksætteri
Jobcenter Kolding tog i foråret 2014 kontakt til Bureau 117, da man så et behov for styrke markedsføringen af og kendskabet til projektet og især jobformidlingen.
Kampagnens elementer har været følgende:
- Annoncer i Kolding Ugeavis og Jyske Vestkysten i ugerne 38 til 42
- Udsendelse af brochure til 3.500 virksomheder i Kolding Kommune med 1 eller flere ansatte i uge 39
- Opfølgning på udsendelse af brochure, ved at jobcentrets job- og virksomhedskonsulenter ringer til de 3.500 virksomheder i ugerne 40 og 41 for at få aftalt et virksomhedsbesøg
- Reklame på 3 busbagender på udvalgte ruter uge 39-42
- 4 storformat plakater placeret på centrale busskure i ugerne 40 og 41
- 2 partnerbannere hos IBC og Hansenberg i ugerne 39 til 44
- 6 virksomhedsbannere hos Autocentralen, Volkswagen Kolding Biler, Flügger i Christiansfeld, Shell i Lunderskov, 3 F i Vamdrup og Innovationsfabrikken i Kolding
- Banner på bygningen på Dieselvej 6 i ugerne 39 til 44
- Virksomhedsbesøg frem til udgangen af året.
Kampagnen har ført til 449 aftale virksomhedsbesøg, hvilket er cirka 10 % mere end forventet. Derudover har kampagnen betydet følgende for jobcentret:
Formået at skabe nye virksomhedskontakter – et formål med kampagnen var at etablere nye virksomhedskontakter – det er lykkes at etablere besøg på helt nye virksomheder som ikke tidligere har været i kontakt med jobcentret
Flere virksomheder kender nu jobformidlingen – et stort antal nye virksomheder har igennem kampagnen, fået øjnene op for, at jobcentret også kan formidle ordinære jobs. Der en forventning fra jobcentrets side, om at dette vil føre til flere jobordrer i 2014 og ind i 2015
Flere virksomheder kender nu øvrige tilbud – et stort antal virksomheder er blevet oplyst om øvrige tilbud og vil gerne høre om de andre ordninger, tilbud og indsatser som jobcentret kan tilbyde.
Konkret er der indtil nu kommet i alt 24 jobordrer ind i kampagneperioden, hvilket svarer til det normale niveau for jobordrer. Denne udvikling var også forventelig, da antallet af jobordrer først forventes at stige i forbindelse med de planlagte virksomhedsbesøg. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at virksomhedsbesøgene, som er planlagt frem til jul, vil have langsigtede effekter som kan række langt ind i 2015. Dette være sig både konkrete jobordre, mulighed for at ”sælge” jobcentrets andre produkter, samt i det hele taget at skabe gode langsigtede relationer med erhvervslivet i Kolding.
Annoncerne i Kolding Ugeavis og Jyske Vestkysten, har pt. ikke fået konkrete henvendelser fra virksomhederne. Dog har annoncerne skabt god respons især ledige, som ønsker at starte som iværksættere. Denne form for markedsføring har været en ny måde at markedsføre jobformidlingen på og det er endnu for tidligt at afgøre om denne form skal fortsætte.
I starten af 2015 vil forvaltningen lave en evaluering af kampagnen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Udvalget tog orientering til efterretning.
Sagsnr.: 14/5087
Resumé
Beskæftigelsesregion Syddanmark (BRS) udarbejder hvert kvartal opfølgningsrapporter om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune.
Opfølgningsrapporterne beskriver indledningsvist den aktuelle situation på arbejdsmarkedet i Kolding Kommune og fokuserer herefter på 2 nye områder for beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune.
I denne opfølgningsrapport er de 2 områder:
1. Ny indsats for dagpengemodtagere som følge af beskæftigelsesreformen
2. Anvendelsen af jobrotation.
Status på ministermål for 2014
Beskæftigelsesministerens 4 mål for 2014 er:
1. Flere unge skal have en uddannelse
2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
Ad. 1) Antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelsesydelse er faldet 11,0 % i Kolding fra juni 2013 til juni 2014. Faldet er lidt mindre end i Syddanmark og større end i klyngen.
Ad. 2) Tilgangen til førtidspension er reduceret 63,4 % i Kolding fra juli 2013 til juli 2014. Reduktionen er noget større end både i Syddanmark og klyngen.
Ad. 3) Antallet af langtidsledige er faldet 10 % i Kolding fra maj 2013 til maj 2014. Faldet i Kolding er mindre end i Syddanmark, men lidt større end klyngen.
Ad. 4) Andelen af virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud og virksomhedspraktik er 36,9 %. Samarbejdsgraden i Kolding er en smule lavere end i Syddanmark og klyngen, hvor samarbejdsgraden er hhv. 41,2 % og 38,3 %.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og LBR (orientering).
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
I forhold til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kolding fremhæver BRS at:
- Antallet af lønmodtagere med bopæl i Kolding er det seneste år steget med 0,7 %, hvilket svarer til ca. 240 fuldtidspersoner. Til sammenligning er beskæftigelsen i Syddanmark steget med 0,4 % i samme periode.
- Beskæftigelsen ventes at stige med hhv. 0,7 % i 2014 og 0,5 % i 2015 i Syddanmark. Beskæftigelsen forventes især at stige inden for privat service, operationel service og bygge- og anlæg.
- Antallet af offentligt forsørgede er det seneste år i Kolding faldet 4,4 %, mens faldet i klyngen var 2,8 %.
- Det er særligt antallet af dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere på ledighedsydelse og borgere på førtidspension, som er faldet. Omvendt er antallet af borgere på kontanthjælp og uddannelsesydelse samt antallet af fleksjobbere steget.
1. Ny indsats for dagpengemodtagere som følge af beskæftigelsesreformen
BRS sætter fokus på centrale ændringer i indsatsen overfor dagpengemodtagere som følge af beskæftigelsesreformen.
Med reformen skal dagpengemodtagere bl.a. have et intensivt kontaktforløb med 6 samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, og kontakten skal koordineres med a-kassen. Det betyder væsentligt flere samtaler end dagpengemodtagerne typisk får i dag. I den forbindelse viser undersøgelser også, at samtaler er et effektivt redskab til at hjælpe ledige i job, særligt i den første del af ledighedsforløbet.
Endvidere får alle dagpengemodtagere mellem 30-49 år ret og pligt til et aktivt tilbud senest efter 6 måneders ledighed, mens dagpengemodtagere under 30 år og over 50 år senest efter 3 måneders ledighed skal have et aktivt tilbud. Det betyder flere aktive tilbud til ledige dagpengemodtagere i starten af deres ledighedsperiode end i dag. I den forbindelse viser mange undersøgelser, at virksomhedsrettede tilbud, særligt i private virksomheder, er den mest effektive aktiveringsform til at hjælpe ledige i job.
Aktivering af dagpengemodtagere – 2. kvartal 2014 | Kolding | Syddanmark |
Vejledning og opkvalificering | 35,2 % | 29,1 % |
Ansættelse med løntilskud | 29,9 % | 35,7 % |
Virksomhedspraktik | 18,8 % | 20,5 % |
Jobrotation | 16,1 % | 14,6 % |
(Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger)
Endelig betyder reformen, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer, og til behovene på arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at 6 ugers selvvalgt uddannelse erstattes af ret til 6 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte ledige. Desuden vil ufaglærte ledige have mulighed for at tage uddannelse på 80 % af dagpengesatsen.
Arbejdsmarkedschefens bemærkninger
Forvaltningen vil senere på året præsentere et samlet oplæg for, hvorledes beskæftigelsesreformen tænkes udmøntet i Kolding Kommune. I den forbindelse bliver de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet inddraget med henblik på at kvalificere indsatsen med deres viden og erfaringer.
2. Anvendelsen af jobrotation.
BRS sætter fokus på Koldings brug af jobrotationsordningen, som med beskæftigelsesreformen målrettes mod de ledige, der har størst behov. Varigheden af et jobrotationsvikariat afkortes fra 12 måneder til maksimalt 6 måneder, og kravet til forudgående ledighed hæves fra tre til seks måneder.
Over de seneste år har der været en kraftig vækst i brugen af jobrotation i Kolding. I maj 2012 var der ingen borgere i jobrotation, mens der i maj 2014 var 71 borgere i jobrotation. I den forbindelse anvender Kolding jobrotation i nogenlunde samme omfang som i Syddanmark, men lidt mindre end på landsplan.
Jobrotation er sammen med privat løntilskud de beskæftigelsespolitiske redskaber, hvor flest er i job efter endt forløb. Således var ca. 69 % i job efter endt jobrotationsforløb i Kolding og ca. 58 % var i job efter endt ansættelse i privat løntilskud.
Endelig viser en analyse af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning bl.a., at ledige der ansættes som jobrotationsvikar i gennemsnit kommer 2-3 uger hurtigere i beskæftigelse, og at beskæftigelseseffekten er størst for ufaglærte ledige.
BRS anbefaler derfor at:
- Anvendelsen af jobrotation målrettes de ledige med størst behov
- Styrke brugen af jobrotation gennem dialog og samspil med lokale virksomheder
Arbejdsmarkedschefens bemærkninger
Forvaltningens oplæg om udmøntning af beskæftigelsesreformen vil også have fokus på, hvorledes jobrotationsordningen tænkes anvendt fremadrettet. Set i lyset af de gode resultater i Kolding, vil der også fremadrettet være særlig fokus på at bruge jobrotation.
Beslutning Det Lokale Beskæftigelsesråd den 23-10-2014
Det Lokale Beskæftigelsesråd tog orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Udvalget tog orientering til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 13/10127
Resumé
Der forelægges status vedr. kommunens venskabsbyer som grundlag for drøftelse i udvalgene vedrørende udvalgenes respektive ønsker til det fremtidige internationale arbejde.
Der forelægges endvidere henvendelser fra Beit Sahur, Palæstina og Chililabombwe, Zambia. Endvidere en kort opsummering af folkeskolernes internationale aktiviteter i hovedtræk og Business Kolding internationale aktiviteter.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Teknikudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Kulturudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning, og at sagen videresendes til alle udvalg med henblik på drøftelse i udvalg af det fremtidige internationale arbejder, herunder arbejde med venskabsbyer, og
at det tilkendegives, om der skal søges samarbejde med Anjo med fokus på udveksling af studerende og erhvervsmæssigt samarbejde med markedsføring af Kolding og dansk design, samt fortsættelse af samarbejdet mellem musikskolerne, og
at det godkendes, at henvendelsen fra Beit Sahour, Palæstina vedrørende samarbejde omkring unge videresendes til Børne- og Uddannelsesforvaltningen til videre foranstaltning, og
at det godkendes, at henvendelsen fra Chililabombwe i Zambia om partnerskab på affalds- og genanvendelsesområdet oversendes til behandling i Teknikudvalget, og
at det tilkendegives, på hvilket niveau Det Arabiske Kolding Initiativ skal fortsættes.
Nyt forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter det fremtidige internationale arbejde, herunder arbejde med venskabsbyer.
Nyt forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der skal indledes et samarbejde med Örebro i Sverige og/eller Drammen i Norge.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har på temamøde 19. maj 2014 fået en orientering om status på det internationale arbejde i Kolding Kommune. Økonomiudvalget har herefter anmodet om, at høre alle udvalg om deres respektive ønsker til det fremtidige internationale arbejde, samarbejde med venskabsbyer og til inspirationsrejser og lignende.
Nedenfor præsenteres kort den aktuelle status på samarbejde med venskabsbyerne, samt nye invitationer til partnerskaber, som afventer politisk stillingtagen. Endvidere en kort gennemgang til internationalt arbejde på folkeskolerne, samt en status på Business Koldings internationale aktiviteter, hvor der særligt ønskes politisk stillingtagen til Det Arabiske Kolding Initiativ.
De nordiske venskabsbyer
Kolding indgår i et cirkelsamarbejde med de nordiske venskabsbyer Drammen (Norge), Lappeenranta (Finland), Örebro (Sverige) og Stykkisholmur (Island). Kolding var i august 2013 vært for det fælles møde mellem de 5 byer, som foregår på skift mellem byerne hver 2. år. Der er løbende kontakt og samarbejde med byerne. Senest fik Seniorområdet i 2014 besøg af 30 politikere og embedsfolk fra Drammen, hvor der var fokus på OPP, Vonsildhave og Teglgårdsparken. Der er skolesamarbejde med international erhvervspraktik i Lappeenranta og udveksling med privat indkvartering med Stykkisholmur.
Delmenhorst, Tyskland
Tre folkeskoler i Kolding har udvekslingsaktiviteter med privat indkvartering med Delmenhorst.
Huéscar, Spanien
Der er i 2014 indgået en aftale med Huéscar, som alene indebærer understøttelse af de skoleudvekslinger med privat indkvartering, der foregår mellem Lyshøjskolen og La Sagra-skolen i Huéscar.
Szombathely, Ungarn
Der er i 2013 indgået aftale med Szombathely om ikke længere at have formelle forpligtelser og udgifter for kommunerne.
Panevézys, Lithauen
Panevézys har i januar 2014 bekræftet en aftale mellem Kolding og Panevézys, som har fokus på borgere og foreninger og ikke indebærer formelle forpligtelser og udgifter for kommunerne.
Nanortalik, Grønland
Venskabsbyaftalen med Nanortalik er opsagt, dog med forslag om fortsat samarbejde omkring brødremenighederne i forbindelse med Christiansfelds ansøgning om optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste, idet der er en brødremenighedsby i Frederiksdag ved Nanortalik.
Pisa, Italien
Kolding har ønsket at præcisere fremtidige samarbejdsrelationer med Pisa. Der udarbejdes forslag til en revideret samarbejdsaftale med fokus på samarbejde vedr. Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Kolding har ønsket at præcisere fremtidige samarbejdsrelationer med Pisa. Der udarbejdes forslag til en revideret samarbejdsaftale med fokus på samarbejde vedr. Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Anjo, Japan
Kolding har i 2013 meddelt Anjo ønsket om at drøfte det fremtidige samarbejde. En evaluering har vurderet, at store kulturelle forskelle gør det svært at finde synergi i samarbejdet, men foreslår afgrænsede temaer for et fremtidigt samarbejde: udveksling af studerende (designstuderende, landbrugselever) og erhvervsmæssigt samarbejde (markedsføring af Kolding og dansk design i oplevelsesparken Denpark), foruden fortsættelse af Kolding Musikskole nære relationer til Anjo med gensidige visit af musikskoleelever.
Øvrige aktuelle henvendelser vedrørende partnerskaber:
Wuqing, Kina
I kølvandet på den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 underskrev en række danske virksomheder med Danfoss i spidsen strategiske aftaler med de kinesiske distrikter Anshan og Wuqing vedrørende samarbejde omkring klima og miljø i et kinesisk-dansk demonstrationsprojekt (Eco-Park). For at implementere aftalen har Wuqing gennem Danfoss rettet henvendelse til Kolding Kommune om en venskabsbyaftale. Der er i Wuqing-distriktet 28 danske virksomheder. Der er udarbejdet et udkast til et Letter of Intent (LOI), hvori Kolding Kommune særligt har lagt vægt på et tidsbegrænset samarbejde omkring erhverv- og serviceområdet. Wuqing har meddelt accept af Koldings forslag til LOI. Kolding afventer endnu svar fra Wuqing vedr. underskrivning af LOI.
I kølvandet på den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 underskrev en række danske virksomheder med Danfoss i spidsen strategiske aftaler med de kinesiske distrikter Anshan og Wuqing vedrørende samarbejde omkring klima og miljø i et kinesisk-dansk demonstrationsprojekt (Eco-Park). For at implementere aftalen har Wuqing gennem Danfoss rettet henvendelse til Kolding Kommune om en venskabsbyaftale. Der er i Wuqing-distriktet 28 danske virksomheder. Der er udarbejdet et udkast til et Letter of Intent (LOI), hvori Kolding Kommune særligt har lagt vægt på et tidsbegrænset samarbejde omkring erhverv- og serviceområdet. Wuqing har meddelt accept af Koldings forslag til LOI. Kolding afventer endnu svar fra Wuqing vedr. underskrivning af LOI.
Beit Sahour, Palæstina
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina om samarbejde med særlig fokus på, at aktivere unge i samarbejdet mellem byerne.
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina om samarbejde med særlig fokus på, at aktivere unge i samarbejdet mellem byerne.
Chililabombwe, Zambia
Kolding har i juni 2014 modtaget en henvendelse fra borgmesteren i byen Chililabombwe i Zambia om samarbejde på affalds- og genanvendelsesområdet.
Folkeskolernes internationale aktiviteter:
Generelt indgår folkeskolerne i en lang række forskellige internationale aktiviteter. Ovenfor er der allerede nævnt en række udvekslingsaktiviteter med visse af venskabsbyerne, dertil kommer også udvekslinger og lejrskoleophold i andre lande og byer. Dertil kommer mange andre aktiviteter, eksempelvis penne-, mail- og skype-venner med elever i mange forskellige lande, COMENIUS-projekter (EU-programmer, hvor flere lande samarbejder om temaer/projekter), samarbejder i regi af Global Schools Partnership, UNESCO og NordPlus (nordisk samarbejde). Der er desuden udveksling og besøg af lærere og skoleledere i og fra mange lande.
Business Koldings internationale aktiviteter:
Business Kolding har i perioden 2012-2014 været involveret i en række EU-projekter og har løbende kontakt og koordinering med det Syddanske EU-kontor. I regi af UBC (Union of Baltic Cities) har Business Kolding en bestyrelsespost i Business Commission. Business Kolding har endvidere etableret Dansk-Tysk Handelskammers afdeling hos Business Kolding. Desuden er man løbende involveret i ambassadør-, delegations- og virksomhedsbesøg i Kolding.
Et særskilt initiativ har de senere år været Det Arabiske Kolding Initiativ. Under dette initiativ har der været delegationsrejser til Saudi Arabien og til Cairo i Egypten, hvor der blev underskrevet en samarbejdsaftale, og der har været delegationsbesøg fra Egypten og Palæstina. Der har været opfølgningsbesøg hos 5 ambassader i København. Aktuelt er der planlagt et møde hos TAS med den egyptiske ambassadør.
Således er der løbende kontakt med en række arabiske og mellemøstlige lande og deres ambassader, men den politiske og sikkerhedsmæssige situation i visse af landene har til tider gjort et kontinuerligt samarbejde vanskeligt. Der vurderes at være stort potentiale i disse samarbejder, som dog er afhængig af de rette omstændigheder.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Kommuner kan indgå venskabsbyaftaler med udenlandske kommuner og afholde udgifter i den forbindelse. Det er almindelig praksis, at kommuner har venskabsbyer. Der er ikke umiddelbart nogen begrænsninger i forhold til, hvilke byer kommuner kan indgå venskabsbyaftale med. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at en kommune ikke kan beskæftige sig med udenrigspolitik, som anses for at være en statslig opgave. Baggrunden herfor er dels, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis flere myndigheder i landet kan udtale sig mere eller mindre forskelligt i udenrigspolitiske spørgsmål, dels at kommunalpolitikere ikke er valgt for at varetage udenrigspolitiske anliggender og ikke i kraft af deres mødepligt og pligt til at tage stilling bør være tvunget til at forholde sig til sådanne anliggender.
Samarbejde med venskabsbyer og partnerskaber skal have sagligt kommunalt formål – samarbejdsområderne skal således ligge inden for de opgaver, som ligger i en kommune.
Kolding Kommune vedtog i november 2011 International Politik for Kolding Kommune. Kernen i denne politik er, at Kolding Kommune vil orientere sig globalt; at borgerne skal være internationalt orienterede og være åbne for andre kulturer og værdier; at vi skal opsøge samarbejdspartnere i forskellige lande og kulturer; men også, at vi skal stille skærpede krav til udbyttet af den internationale aktivitet – at den skal give udvikling og brugbare erfaringer. I relation til venskabsbyer er det formuleret således:
”Kolding Kommune har i dag 11 venskabsbyer. Hver af dem er etableret ud fra sin særlige baggrund og historie, og samspillet med dem har været spændende og har dannet rammerne om mange mellemfolkelige relationer samt gensidig inspiration til løsning af de udfordringer, byerne hver især har.
For at målrette og styrke samarbejdet med venskabsbyerne er det nødvendigt at prioritere mellem dem ud fra en vurdering af, med hvilke vi har haft det mest frugtbare samarbejde. Det vil både betyde afsked med nogle venskabsbyer, nye og mere veldefinerede aftaler med andre, og måske samarbejde med nye byer omkring veldefinerede, afgrænsede og tidsbegrænsede samarbejder.”
Dette har ligget til grund for beslutninger om at revidere aftaler med visse byer, at fortsætte uændret med nogle byer og opsigelse af andre venskabsbyer.
Beslutning Direktionen den 08-08-2014
By- og udviklingsdirektørens forslags 1., 3. og 4. ”at” anbefales til godkendelse.
I forhold til by- og udviklingsdirektørens forslags 2. ”at” anbefales, at det konkrete samarbejde med Anjo om udveksling af studerende, erhvervsmæssig markedsføring af Kolding og Dansk Design samt samarbejdet mellem musikskolerne fortsætter som et partnerskab.
I forhold til by- og udviklingsdirektørens forslags 5. ”at” anbefales, at samarbejdet vedrørende det Arabiske Initiativ fortsætter med fokus på erhvervsfremme, uddannelse og turisme, men at der endvidere udarbejdes konkrete mål for dette samarbejde.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-09-2014
Direktionens forslag vedrørende 1. og 5. ”at” blev godkendt.
Direktionens forslag vedrørende 2. ”at” blev godkendt, idet Anjo forsætter som venskabsby.
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen) besluttede at anmode Business Kolding om at vurdere/kommentere på et evt. samarbejde med Beit Sahour og Chiulilabombwe. Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen stemte imod dette.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Direktionens forslag vedrørende 1. og 5. ”at” blev godkendt.
Direktionens forslag vedrørende 2. ”at” blev godkendt, idet Anjo forsætter som venskabsby.
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen) besluttede at anmode Business Kolding om at vurdere/kommentere på et evt. samarbejde med Beit Sahour og Chiulilabombwe. Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen stemte imod dette.
Beslutning Socialudvalget den 22-10-2014
Et enigt udvalg godkendte, at der fremadrettet etableres partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Socialudvalgets område.
Beslutning Miljøudvalget den 03-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for miljøområdet.
Beslutning Teknikudvalget den 03-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Kolding Kommune, erhvervsliv og teknikområdet.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for seniorområdet.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Udvalget godkendte, at der fremadrettet etableres partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og som har relevans for Arbejdsmarkedsudvalgets område.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 05-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for fritids- og idrætsområdet.
Bilag
Sagsnr.: 14/8370
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Der forelå intet til drøftelse.
Sagsnr.: 10/4520
Resumé
Kommunaldirektøren vil på mødet give en orientering om udvalgt nyt fra arbejdsmarkedsområdet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/12094
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-11-2014
Godkendt.