Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
28-08-2017 19:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/7063
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb for anlægsbevilling på 90.000.000 kr., hvor rådighedsbeløbene er givet som følger:
Udgift 2017: 510.000 kr.
Udgift 2018: 3.290.000 kr.
Udgift 2019: 43.100.000 kr.
Udgift 2020: 43.100.000 kr.
Ansøgningens materielle indhold:
Dalby Skole.
Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang). Desuden indeholder projektet klub-, væresteds- og omklædningsfaciliteter til Dalby GF.
Vonsild Skole.
Projektet omfatter udbygning til 3 spor fra 0. til 9. klasse, kapacitet til SFO fra 0. til 3. klasse samt børn i tidlig skolestart fra 1. april (glidende overgang).
Byggeriet på Dalby Skole forventes gennemført således:
Indskoling: Januar – december 2019
Udskoling: April 2019 – juni 2020
Faciliteter til Dalby GF: Januar – oktober 2020
Byggeriet på Vonsild Skole forventes gennemført således:
Centralforvaltningens bemærkninger
I investeringsoversigten for 2018 – 2021 er i hvert af årene 2018 – 2020 afsat 30,0 mio. kr. Den ovenfor nævnte disponering af rådighedsbeløbene betyder, at der bruges 26,710 mio. kr. mindre i 2018 samt 0,510 mio. kr. mere i 2017 og 13,1 mio. kr. mere i hvert af årene 2019 og 2020. Set over hele anlægsperioden svarer forbruget til det afsatte rådighedsbeløb.
Sagsnr.: 15/3109
Resumé
Den resterende anlægsbevilling vedr. Legeparken på 1.500.000 kr. søges frigivet. Der er tidligere frigivet 1.000.000 kr. til projektet.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev der afsat 2.500.000 kr. til Legparkens udvikling. Det afsatte beløb blev fordelt over årene 2015-2018 og på mødet den 18. maj 2015 blev der frigivet 1.000.000 kr. af de 2.500.000 kr. til projektet.
Kulturudvalget har på sit møde den 9. november 2016 fået fremlagt en revideret handlingsplan for Legeparken. By- og Udviklingsforvaltningen sender ansøgning om frigivelse af de resterende 1.500.000 kr. til bl.a. indkøb af en unik legeborg, der mimer Koldinghus, som planlægges åbnet i forbindelse med Koldinghus’ 750 års jubilæum i 2018, samt til andre aktiviteter. Til projektet med opstillingen af den unikke legeborg er der givet tilsagn om et tilskud på 250.000 kr. fra Fynske Banks fond.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | Udgift | Indtægt |
| Oprindelig anlægsbevilling | 1.000.000 kr. | 0 kr. |
| Tillæg til anlægsbevilling | 1.750.000 kr. | 250.000 kr. |
| | 2.750.000 kr. | 250.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således:
| | Udgift | Indtægt |
| 2017 | | |
| Nødvendig rådighedsbeløb | 1.100.000 kr. | 0 kr. |
| Afsat rådighedsbeløb incl. overførsler | 1.800.000 kr. | 0 kr. |
| Tillæg til rådighedsbeløb | -700.000 kr. | |
| | | |
| | | |
| 2018 | | |
| Nødvendig rådighedsbeløb | 1.450.000 kr. | 250.000 kr. |
| Afsat rådighedsbeløb | 500.000 kr. | 0 kr. |
| | 950.000 kr. | -250.000 kr. |
| | | |
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen er samlet set i overensstemmelse med et på investeringsoversigten for 2017 optagne rådighedsbeløb, men medfører en overførsel på netto 0,7 mio. kr. fra 2017 til 2018. Overførslen betyder et øget anlægsforbrug i 2018 og er dermed medvirkende til at overholdelse af landets samlede anlægsramme for 2018 kommer yderligere under pres.
Sagsnr.: 16/9951
Resumé
Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling til P.nr. 4717 Udvidelse af Kolding Miniby.
Projektet lyder på total 2.100.000 kr. fordelt over årene 2015-2018.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Bevillingen skal anvendes til midlertidig indkvartering, flytning samt udvidelse på Chr. 4´s vej.
Byrådet behandlede på sit møde den 29. august 2016 anlægsbevilling til p.nr. 4717 Udvidelse af Kolding Miniby. Hermed søges om yderligere frigivelse for at gøre projektet færdigt.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | Udgift |
| Oprindelig anlægsbevilling | 600.000 kr. |
| Tillæg til anlægsbevilling | 1.500.000 kr. |
| | |
| Rådighedsbeløb fordeles således: | |
| | |
| 2017 | 1.000.000 kr. |
| 2018 | 500.000 kr. |
Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2017 optagne rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/6888
Resumé
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning vedrørende afsluttende revision af Kolding Kommunes årsregnskab 2016.
Revisionsberetningen har givet anledning til 2 bemærkninger, henholdsvis om Statusafstemninger og Kontante ydelser – Sygedagpenge.
Økonomiudvalgets område
Statusafstemninger
Kommunaldirektøren har udarbejdet følgende forslag:
Revisionens bemærkning er taget til efterretning og det forventes, at arbejdet med afstemning af statuskonti for 2016 er tilendebragt senest december 2017.
Arbejdsmarkedsudvalgets område
Kontante ydelser – Sygedagpenge
Arbejdsmarkedsudvalget vil behandle revisionsbemærkningen på møde den 23. august 2017 med indstilling om,
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det afgivne forslag til besvarelse af revisionens bemærkning om Statusafstemninger indstilles til Byrådets godkendelse,
at det afgivne forslag til besvarelse af revisionens bemærkning om Kontante ydelser – Sygedagpenge indstilles til Byrådets godkendelse,
at revisionsberetningen indstilles til godkendelse,
Sagsfremstilling
Byrådet har den 24. april 2017 godkendt årsregnskab 2016 med henblik på, at revisionen herefter skal gennemgå årsregnskabet.
Revisionsberetningen, som er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 30. juni 2016.
Revisionsberetningen har givet anledning til 2 bemærkninger.
Statusafstemninger
Ved den afsluttende revision har kommunens egen kvalitetskontrol afdækket, at der henstår 4 statuskonti som ikke er afstemt og 43 statuskonti hvor afstemningen fortsat er igangværende, og hvor der dermed mangler fuldstændig specifikation af saldiene.
Omkring afstemning af Tilgodehavender i betalingskontrol har kommunen i forbindelse med revisionen fået oplyst, at der stadig pågår et udredningsarbejde i samarbejde med kommunens it-leverandør, og at der er modtaget afstemning af de væsentligste betalingsarter under tilgodehavender i betalingskontrol. Afstemningen er dog udarbejdet pr. 18. maj 2017 og ikke i forhold til ultimo 2016 regnskabstal.
Det henstilles, at de manglende afstemninger udarbejdes, og at differencer afklares og udlignes. Det anbefales desuden, at der fastsættes en frist for, hvornår arbejdet med udarbejdelsen af de resterende afstemninger og uafklarede differencer forventes tilendebragt.
Kontante ydelser - Sygedagpenge
I revisionsberetning nr. 1 fra 8. februar 2017 blev der omkring uddannelseshjælp afgivet kommentar om, at i 3 ud af 6 sager var opfølgningen i revisionsperioden ikke foretaget rettidigt jf. SDP §13b i alle tilfælde. Efter aftale med forvaltningen skulle revisionen af området udvides med revision af et ekstra antal sager med fokus på rettidig opfølgning jf. SDP § 13b, før den endelige konklusion for området blev udarbejdet.
Ved revisionen af 9 ekstra sager vedr. år 2016 kunne det konstateres, at 1 eller flere sagsopfølgninger i alle 9 sager ikke var foretaget rettidigt.
For år 2016 er der samlet revideret 15 sager, og i 12 sager var en eller flere sagsopfølgninger ikke foretaget rettidigt.
Det er på baggrund heraf vurderingen, at sagsadministrationen i år 2016 omkring rettidig opfølgning ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med gældende lovgivning på området.
Med baggrund i, at administrationen ultimo 2016 har igangsat tiltag, der fremadrettet skulle sikre en rettidig opfølgning i sygedagpengesagerne er der i maj 2017 foretaget revision af 7 yderligere sager
vedr. år 2017.
Her kunne det konstateres, at der i år 2017 i alle sager var foretaget rettidig opfølgning jf. SDP § 13b.
På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at de af kommunen igangsatte tiltag ultimo 2016 har haft en positiv effekt, og at der ikke er konstateret manglende rettidig opfølgning i reviderede sager i år 2017.
På baggrund heraf er det vurderingen, at sagsadministrationen fra år 2017 omkring rettidig opfølgning i sygedagpengesagerne foretages i overensstemmelse med gældende regler.
Økonomiudvalgets område
Statusafstemninger
Kommunaldirektøren har udarbejdet følgende forslag:
Revisionens bemærkning er taget til efterretning og det forventes, at arbejdet med afstemning af statuskonti for 2016 er tilendebragt senest december 2017.
Arbejdsmarkedsudvalgets område
Kontante ydelser – Sygedagpenge
Arbejdsmarkedsudvalget vil behandle revisionsbemærkningen på møde den 6. september 2017 med indstilling om,
At revisionsberetning nr. 2, afsluttende revision, tages til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 17/10935
Resumé
Kolding Kommune har som bekendt ejerandele i en række virksomheder, og Byrådet har blandt byrådsmedlemmerne udpeget medlemmer til disse virksomheders bestyrelser.
Som (med-)ejer af virksomhederne er det væsentligt løbende at varetage kommunens ejerinteresser, hvilket bl.a. kan ske ved vedtagelse af ejerstrategier for selskaberne til sikring af den ønskede udvikling af selskaberne.
Med henblik på at kunne følge udviklingen i selskaberne er det desuden vigtigt at skabe rammer for og styrke samarbejdet mellem kommunens forvaltning og de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Der har ikke tidligere været fastsat retningslinjer for, hvilken hjælp og service et bestyrelsesmedlem kan forvente fra forvaltningen, eller hvordan forvaltningen ønsker at blive orienteret om eller inddraget i beslutninger vedrørende selskaber med kommunale ejerinteresser.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at
der i den kommende byrådsperiode arbejdes med ejerstrategier i de selskaber, hvor kommunen har ejerinteresser, og hvor selskabet ikke allerede har vedtaget en ejerstrategi.
Sagsfremstilling
Der har gennem de senere år været arbejdet med ejerstrategier i nogle af de selskaber, som Kolding Kommune er medejer af, men der har ikke været foretaget en samlet gennemgang af ejerstrategierne. Der vurderes på den baggrund behov for en drøftelse af, hvilken udvikling der ønskes i de forskellige selskaber, som kommunen har ejerinteresser i.
Det vurderes desuden hensigtsmæssigt at skabe nogle retningslinjer for forvaltningens samarbejde med og servicering af byrådsmedlemmer, der er udpeget til de enkelte selskaber. Det tilføjes, at der er en nær sammenhæng mellem kommunens ejerstrategier og vedtagelse af retningslinjer for samarbejde, idet begge handler om Byrådets styring og indflydelse på drift og udvikling af selskabet.
Vedrørende ejerstrategier:
Af vedhæftede oversigt fremgår, hvilke selskaber kommunen er (med-)ejer af. Af oversigten fremgår desuden selskabets juridiske grundlag, samt hvorvidt der foreligger en ejerstrategi.
Kommunen deltager således i:
- 7 § 60-selskaber,
- 6 aktieselskaber (5 heraf er 100% ejede aktieselskaber i konsortiet vedrørende BlueKolding), samt
- 1 selvstyrehavn
Som det fremgår af oversigten, har kommunen tidligere drøftet og vedtaget ejerstrategier for nogle af de selskaber, hvor kommunen er (med-)ejer.
Der lægges op til, at det i den kommende byrådsperiode undersøges, om der er mulighed og behov for at vedtage ejerstrategier i de selskaber, som kommunen har ejerandele i.
Formålet med en ejerstrategi er at sikre varetagelsen af kommunes ejerinteresser. Ejerinteresserne vedrører overordnet sikring og udvikling af kommunens økonomiske værdier og interesser, samt sikring af sammenhæng mellem på den ene side kommunens politikker, strategier, planer og visioner og på den anden side selskabernes virksomhed.
Vedtagelse af en ejerstrategi synes mest relevant i selskaber, hvor kommunen er eneejer, eller der er særlige strategiske interesser. Det bemærkes i den forbindelse at i et selskab med flere ejere, skal ejerstrategien vedtages i alle ejerkommuner, hvilket kan påvirke muligheden for at vedtage en ejerstrategi. Der vil derfor i første omgang fokuseres på selskaber, hvor kommunen er eneejer.
Vedrørende retningslinjer for samarbejde m.v.
Byrådets styringsmulighed overfor selskaber, hvor kommunen er (med-)ejer, herunder overfor byrådsmedlemmer udpeget til bestyrelsen i disse selskaber, afhænger af selskabets retlige organisering. Således er Byrådet i aktieselskaber henvist til at gøre sin ejerindflydelse gældende på generalforsamlingen, mens byrådet i § 60-selskaber – hvis det vurderes nødvendigt – har instruktionsbeføjelse i forhold til medlemmet og kan således give medlemmet et bundet mandat i forhold til konkrete beslutninger i bestyrelsen.
Uanset hvordan virksomheden retligt er organiseret, bør kommunen skabe grundlag for at kunne holde sig orienteret om væsentlige beslutninger vedrørende drift og visioner, der træffes i bestyrelsen og dermed skabe forudsætningerne for at varetage kommunens ejerinteresser bedst muligt. Det kan ske ved vejledning til byrådsmedlemmet om dennes ansvar og forpligtelser, samt retningslinjer for, hvornår medlemmet kan eller bør søge vejledning og faglig bistand fra forvaltningen forud for bestyrelsesmøder m.v.
Ideen bag at vedtage en retningslinje er først og fremmest at tilbyde bestyrelsesmedlemmet sparring og vejledning fra forvaltningen og derved give bestyrelsesmedlemmet mulighed for på et mere kvalificeret grundlag og professionelt at varetage både selskabets interesser og kommunens interesser i selskabet. Retningslinjen vil skulle tage fornødent hensyn til, at der er tale om selvstændige juridiske selskaber, og bestyrelsesmedlemmerne er udpeget til at lede selskabet og står til ansvar herfor.
Forudsat at arbejdet igangsættes, forventer forvaltningen at kunne præsentere en model i forbindelse med introduktionsforløbet for det nye byråd.
Bilag
Sagsnr.: 17/8458
Resumé
I aftalen mellem regeringen (V, LA og K), S, DF og RV er det besluttet at gennemføre en VVM-undersøgelse af en ny motorvej på strækningen fra Give til Haderslev samt en forundersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Hobro (E45)–Viborg–Rute 15–Give.
Vejdirektoratet har i starten af juni 2017 igangsat en offentlig høring i form af indkaldelse af ideer og forslag til VVM-undersøgelsen. Høringen løber frem til den 1. september 2017.
Kolding Kommune har derudover i samarbejde med Haderslev, Vejen og Billund kommuner udarbejdet et fælles input til et høringssvar, som indgår i kommunens høringssvar sammen med kommunens øvrige bemærkninger.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at følgende hovedpunkter indgår i kommunens høringssvar til Vejdirektoratet:
1) at Vejdirektoratet anmodes om at tage maksimalt hensyn til bosætningsområderne i de lokalsamfund i Kolding Kommune, som berøres af en ny motorvej,
2) at Vejdirektoratet opfordres til at fremskynde færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen, så der sikres en hurtig afklaring af, hvilke ejendomme der berøres af projektet,
3) at det anbefales Vejdirektoratet at opprioritere etableringen af tværvejen mellem E45 og den nye midtjyske motorvej,
4) at den udarbejdede rapport fra Rambøll fremsendes til Vejdirektoratet med anmodning om, at materialet indgår i udvælgelsen af undersøgelseslinjeføringer,
Sagsfremstilling
I aftalen mellem regeringen (V, LA og K), S, DF og RV om ”Udmøntning af midler til undersøgelse af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.” af 13. december 2016 er det besluttet, at gennemføre en VVM-undersøgelse af en ny motorvej på strækningen fra Give til Haderslev samt en forundersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Hobro (E45)–Viborg–Rute 15–Give.
VVM-undersøgelsen for strækningen fra Give til Haderslev igangsættes i løbet af 2017. En mere overordnet forundersøgelse for strækningen Hobro–Give igangsættes i 2018. Begge undersøgelser vil strække sig over 2-3 år.
På nuværende tidspunkt findes der ikke konkrete forslag til motorvejens mulige linjeføring, kun en politisk beslutning om igangsættelse af en VVM-undersøgelse af en motorvejsforbindelse mellem Give og Haderslev, enten øst eller vest om Billund. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtskort med angivelse af principkorridorer, se nedenfor.
Vejdirektoratets oversigtskort (fra regeringsaftalen) med angivelse af principkorridorer for den Midtjyske motorvej.
Vejdirektoratet vil frem til sommeren 2019 arbejde videre med fastlæggelse af konkrete forslag til linjeføringer og vurdering af disse.
Vejdirektoratet har i starten af juni 2017 igangsat en offentlig høring i form af indkaldelse af ideer og forslag til VVM-undersøgelsen. Høringen løber frem til den 1. september 2017. Der har i forbindelse med høringen været afholdt borgermøder i henholdsvis Christiansfeld den 8. juni 2017 og Lunderskov den 14. juni 2017 med mange fremmødte borgere.
Forslag og synspunkter til VVM-undersøgelsen kan handle om:
- Alternative løsninger.
- Særlige forhold som Vejdirektoratet skal være opmærksomme på.
- Særlige forslag til, hvordan man kan begrænse eventuelle gener fra vejprojektet.
- Andet.
Der henvises til Vejdirektoratets hjemmeside for Hærvejsmotorvejen, som i detaljer beskriver høringsprocessen - http://vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/Ny_midtjysk_motorvej
Samarbejde mellem Vejen, Billund, Haderslev og Kolding
Kolding Kommune har i samarbejde med Haderslev, Vejen og Billund kommuner bedt Rambøll om at beskrive fordele og ulemper ved de skitserede principkorridorer fra regeringsaftalen og samtidig beskrive 2 alternative linjeføringer. Der foretages samtidig en beskrivelse af forskellige kombinationsløsninger mellem linjeføringerne.
Formålet med dette samarbejde har været at få fastlagt et mere samlet og hensigtsmæssigt alternativ til den vestlige linjeføring end det, der fremgår af Vejdirektoratets kommissorium og i forlængelse heraf få belyst fordele og ulemper for de fire kommuner, ved henholdsvis den ene eller den anden løsning. Med baggrund i Rambøll’s rapport er de 4 kommuner samtidig blevet enige om at lave en fælles del til et høringssvar fra de respektive kommuner.
De alternative vejlinjer er:
Alternativ 1: Vest om Lunderskov og Vamdrup
Alternativ 2: Vest om Lunderskov og øst om Vamdrup
Beskrivelse af de alternative vejlinjer og kombinationsmuligheder fremgår af bilaget og er vist nedenfor.
De undersøgte vejlinjer samt regeringsaftalens principkorridorer.
Rambøll har for hvert af de 2 alternativer samt principkorridorerne fra regeringsaftalen vurderet betydningen for byudviklingen og potentialet i hver af kommunerne – herunder fordele og ulemper for Kolding Kommune.
Konsekvenser for Kolding Kommune
Nedenfor oplistes en række af de konsekvenser, som en midtjysk motorvej vil have for Kolding i form af både fordele og ulemper. Konsekvenserne er nærmere beskrevet i Rambølls rapport (se bilag).
De alternative linjeføringer i Kolding Kommune er uafhængige af, om motorvejen føres øst eller vest om Billund, og forskellene i rejsetiderne på de 2 alternativer bliver kun marginal.
- En ny midtjysk motorvej vil give et potentiale for øget byudvikling og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder omkring Vamdrup, Lunderskov og Kolding Vest.
- En tværforbindelse mellem E45 og Midtjyske motorvej vil medføre en vigtig - om end begrænset aflastning af E45 omkring Kolding.
- Alternativ 1 sikrer primært større tilgængelighed til Esbjerg/Sønderjylland, mens alternativ 2 og vejdirektoratets korridor sikrer bedre sammenhæng til byområderne og det østjyske bybånd.
- Alternativ 2 medfører, at Lunderskov og Vamdrup adskilles af en motorvej, hvorfor der i givet fald bør arbejdes for at forstærke sammenhængen.
- Alternativ 2 ligger relativt tæt på boligudviklingsområder i Lunderskov, hvorfor der i givet fald bør arbejdes med et større afstand eller støjdæmpende tiltag (afskærmning).
Som det fremgår ovenfor vil der være en række fordele og ulemper ved de forskellige linjeføringer, som kan vægtes på forskellig vis – ligesom nogle af ulemperne ved en ny motorvej uanset linjeføring kan reduceres via afhjælpende foranstaltninger.
Da der er tale om en relativt overordnet vurdering, må det forventes, at der skal afdækkes yderligere forhold i forbindelse med de nærmere undersøgelser i VVM-undersøgelsen - og det må ligeledes forventes, at der kommer til at foregå løbende justeringer af de valgte undersøgelseslinjeføringer.
Følgende hovedbudskaber anbefales indarbejdet i kommunens høringssvar og oversendt til Vejdirektoratet:
1) at Vejdirektoratet anmodes om at tage maksimalt hensyn til bosætningsområderne i de lokalsamfund i Kolding Kommune, som berøres af en ny motorvej
2) at Vejdirektoratet opfordres til at fremskynde færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen, så der sikres en hurtig afklaring af, hvilke ejendomme, der berøres af projektet
3) at det anbefales Vejdirektoratet at opprioritere etableringen af tværvejen mellem E45 og den nye midtjyske motorvej
4) at den udarbejdede rapport fra Rambøll fremsendes til Vejdirektoratet med anmodning om, at materialet indgår i udvælgelsen af undersøgelseslinjeføringer.
Fælles input:
De 4 kommuner Vejen, Billund, Haderslev og Kolding har udarbejdet et fælles input til kommunernes særskilte høringssvar, som har været drøftet mellem kommunaldirektører og borgmestre i kommunerne – se bilaget.
I det fælles input til kommunernes høringssvar er der opnået enighed om at pege på den vestlige linjeføring (alternativ 1) idet denne linjeføring blandt andet er bedre afstemt i forhold til mulige arealanvendelseskonflikter – og opfordrer Vejdirektoratet til at tage udgangspunkt i denne linjeføring i stedet for den vestlige korridor fra regeringsaftalen.
Alternativ 1 med den vestlige linjeføring
Det fælles input er indarbejdet som en del af Kolding Kommunes høringssvar, så det indeholder både det fælleskommunale input og kommunens egne anbefalinger. Udkast til høringssvaret er vedhæftet som bilag.
Beslutning Teknikudvalget den 21-08-2017
Forslaget indstilles til godkendelse med den justering, at motorvejsstrækningen benævnes Ny Midtjyske Motorvej (Hærvejsmotorvej) og at hovedpunkternes rækkefølge ændres, så punkt 4 flyttes op som punkt 1.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær) indstiller Teknikudvalgets forslag til godkendelse.
Et mindretal (Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær) indstiller følgende forslag til Byrådets godkendelse:
”Socialistisk folkeparti (SF) og Enhedslisten (EL) foreslår byrådet at stemme nej til hærvejsmotorvejen, der ifl vejdirektoratets egne oplysninger ikke med sikkerhed aflaster den nuværende. Den vil derimod med sikkerhed skabe forøgelse af støjniveau i bolig- og naturområder og forringelse af biodiversiteten.
En motorvej vil
1. påføre borgere i nærliggende bolig- og naturområder støj. Erfaringer fra boligområder ved motorveje E20 og E45 viser at trafikken genererer så megen støj at det forringer livskvalitet og er sundhedsskadelig for nærtboende.
2. hæmme udvikling i området fordi landsbyerne på begge sider af motorvej bliver isoleret fra hinanden og vil fremstå som mindre attraktive til at bosætte sig i på grund af trafikstrøm i nabolag.
3. lukke mindre veje og stier til gene for cyklister, vandrere og naturinteresserede. En færdsel der også bliver begrænset på grund af støj.
4. nedsætte antallet af naturområder i Kolding Kommune med en linjeføring gennem Svanemosen og Kolding Ådal.
5. ødelægge det økosystem som har mindsket i antallet af invasive plantearter (især bestand af kæmpe-bjørneklo )
6. skræmme fugle som yngler i området væk.
7. være en fysisk barriere for mange dyr, hvor bestande bliver isoleret og dermed udelukkes for en sund formering.
Derfor opfordrer SF og EHL byrådet til i sit høringssvar at sige nej til en motorvej som ifl vejdirektoratet ikke med sikkerhed aflaster den nuværende –men med sikkerhed ødelægger to landsbyers sammenhængskraft og gør skade på naturen.”
En motorvej vil
1. påføre borgere i nærliggende bolig- og naturområder støj. Erfaringer fra boligområder ved motorveje E20 og E45 viser at trafikken genererer så megen støj at det forringer livskvalitet og er sundhedsskadelig for nærtboende.
2. hæmme udvikling i området fordi landsbyerne på begge sider af motorvej bliver isoleret fra hinanden og vil fremstå som mindre attraktive til at bosætte sig i på grund af trafikstrøm i nabolag.
3. lukke mindre veje og stier til gene for cyklister, vandrere og naturinteresserede. En færdsel der også bliver begrænset på grund af støj.
4. nedsætte antallet af naturområder i Kolding Kommune med en linjeføring gennem Svanemosen og Kolding Ådal.
5. ødelægge det økosystem som har mindsket i antallet af invasive plantearter (især bestand af kæmpe-bjørneklo )
6. skræmme fugle som yngler i området væk.
7. være en fysisk barriere for mange dyr, hvor bestande bliver isoleret og dermed udelukkes for en sund formering.
Derfor opfordrer SF og EHL byrådet til i sit høringssvar at sige nej til en motorvej som ifl vejdirektoratet ikke med sikkerhed aflaster den nuværende –men med sikkerhed ødelægger to landsbyers sammenhængskraft og gør skade på naturen.”
Beslutning Byrådet den 28-08-2017
Økonomiudvalgets mindretalsindstilling blev forkastet med 19 stemmer mod 3. For indstillingen stemte Lis Ravn Ebbesen, Jesper Elkjær og Benny Dall.
Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 19 stemmer mod 3. Imod stemte Lis Ravn Ebbesen, Jesper Elkjær og Benny Dall.
Yrsa Mastrup, Tobias Jørgensen og Asger Christensen deltog ikke i sagens behandling og afgørelse.
Bilag
Sagsnr.: 17/8174
Resumé
Dansk Gas Distribution (DGD) har henvendt sig til Energinet for at finde en løsning til håndtering af overskydende bionaturgas fra bionaturgasanlæggene ved Holsted, Korskro og Ribe. Disse anlæg vil blive tilsluttet DGDs fordelingsnet og den valgte løsning omfatter etablering af:
1. En Energinet kompressorstation i St. Andst (Vejen Kommune)
2. En fordelingsledning fra St. Andst til Pottehuse på ca. 5,4 km. Den nye ledning planlægges anlagt parallelt med eksisterende transmissionsledning mellem Frøslev-Egtved. Ledningen ønskes etableret med et trace, der løber ca. 10 m vest for og parallelt med eksisterende Frøslev–Egtved II gastransmissionsledning.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør forslår,
at projektforslaget godkendes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg,
at Kolding Kommune med hjemmel i Varmeforsyningslovens § 16 tilkendegiver vilje til ved ekspropriation at give tilladelse til anlæg af ny gasfordelingsledning på de på kortbilaget i sagsfremstillingen markerede arealer, herunder med nødvendigt servitutpålæg, og
at Kolding Kommune – under forudsætning af, at der meddeles de for anlæg af ledningen nødvendige myndighedstilladelser – igangsætter ekspropriationssag i medfør af Varmeforsyningslovens § 16, i det omfang de berørte lodsejere ikke frivilligt giver tilladelse til ledningen og tiltræder nødvendig servitut, idet det er en forudsætning fra kommunens side, at Energinet holder kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
Sagsfremstilling
Energinet har henvendt sig til Kolding Kommune vedrørende etablering af en ny gasledning fra Pottehuse i Kolding Kommune til St. Andst i Vejen Kommune. Energinet har indsendt et projektforslag jf. bekendtgørelse om godkendelse af projekter til kollektiv varmeforsyningsanlæg. Kolding Kommune er godkendelsesmyndighed.
Anden lovgivning
Udover den nødvendige godkendelse af projektet i forhold til projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg, fremgår det af naturgasforsyningslovens § 35 a, stk. 1, at distributions- og transmissionsselskaber er forpligtet til at tilslutte bionaturgas-opgraderingsanlæg til deres respektive naturgasnet på anmodning af ejeren af bionaturgasopgraderingsanlægget. Derudover er transmissionsselskabet forpligtet til at foretage de nødvendige foranstaltninger i relation til transmissionsnettet, der er nødvendiggjort af tilslutningen af bionaturgasopgraderingsanlægget til distributionsnettet, jf. naturgasforsyningslovens §§ 10a, 11 og 12.
Fordelingsledning – Vejen og Kolding kommuner
Fordelingsledningen ønskes etableret mellem M/R station St. Andst i Vejen Kommune og M/R station Pottehuse i Kolding Kommune. Ledningen ønskes etableret med et trace, der løber ca. 10 m vest for og parallelt med eksisterende Frøslev–Egtved II gastransmissionsledning.
Se kortudsnit med anvisning af projektområde og foreslået trace.
Ekspropriationsvilje
Inden for projektområdet er der ca. 15 lodsejere i Kolding kommune. Heraf berøres 3 lodsejere af selve anlægget og servitutbæltet. Det drejer sig om nedenstående matrikler.
| Ejerlav | Matr. nr. | Ejendomsnr. |
| V. Vamdrup By, Vamdrup | 4f | 6210254851 |
| V. Vamdrup By, Vamdrup | 5c | 6210254856 |
| V. Vamdrup By, Vamdrup | 4a | 6210254848 |
Energinet har anmodet Kolding Kommune om at tilkendegive vilje til ved ekspropriation at give tilladelse til anlæg af ny gasfordelingsledning på de omhandlede ejendomme, herunder med nødvendigt servitutpålæg, således at Energinet kan indgå aftale med de berørte lodsejere på ekspropriationslignende vilkår.
I det omfang det er muligt for Energinet at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, vil Kolding Kommune ikke blive yderligere inddraget.
Såfremt det ikke er muligt for Energinet at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, vil Energinet anmode kommunen om at igangsætte ekspropriationssag.
Der vil i så fald blive indkaldt til åstedsforretning på de omhandlede ejendomme, og efter afholdelse af åstedsforretning vil der blive forelagt en sag med henblik på endelig beslutning om ekspropriation til fordel for Energinet.
Det er en forudsætning fra kommunens side, at Energinet holder kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
Beslutningen om ekspropriationsvilje forudsætter, at der kan gives alle fornødne myndighedstilladelser til projektet.
Samfundsøkonomi
Sammenbygning af DGD’s fordelingsnet ved St. Andst og Pottehuse øger forbrugsoplandet for den producerede bionaturgas væsentligt. Ved at afsætte overskydende bionaturgas til DGD’s nabofordelingsnet mindskes mængden af gas, der skal tilbageføres til transmissionsnettet via kompressorstationen ved St. Andst. Dette reducerer de samlede miljømæssige påvirkninger sammenlignet med etablering og drift udelukkende af kompressorstation med større kapacitet end den foreslåede.
Den kombinerede løsning er relativ fleksibel og robust, idet f.eks. en udvidelse af Korskro eller et eventuelt bionaturgasanlæg i Kolding kun vil udløse begrænsede omkostninger til udbygning af deodoriseringsanlægget og tilføjelse af et kompressormodul i St. Andst.
Den samfundsøkonomiske begrundelse for projektet er, udover de formelle lovmæssige krav, at alternativet til at overføre/tilbageføre den overskydende gas vil være at afbrænde den (flaring) og/eller indføre permanente begrænsninger af bionaturgasproduktionen. Der er dermed en samfundsøkonomisk udgift ved nulalternativet, nemlig værdien af den afbrændte gas, evalueret ved moms- og afgiftsrensede priser. Desuden vil det kunne medføre erstatningskrav for den ikke afsatte gas fra producent/opgraderingsejer samt gøre skade på aktørernes tillid til net-ejerne. Flaring vil være i strid med Energinets strategi om at varetage gasforsyningen med mindst mulige miljøpåvirkninger, og det vil ikke være i overensstemmelse med Energinets mål om indpasning af VE-gasser. Nedregulering af bionaturgasproduktionen kan ikke ske momentant, eftersom der indgår en biologisk proces, som tager uger at regulere. Derfor kan der udelukkende være tale om en permanent begrænsning over længere perioder.
Fra 2018 og fremover vil der være et behov for håndtering af ca. 20 mio. Nm3 overskydende gas pr. år – svarende til ca. 10.000 boligers årsforbrug – på fordelingsnettet tilsluttet ved St. Andst M/R-station. Værdien af bionaturgas for producenterne er pt. 5,90-6,00 kr./Nm3, hvilket betyder, at for år 2018 vil værdien af den overskydende bio-naturgas være mere end 120 mio. kr.
Høring
Kolding Kommune har haft projektforslaget i høring hos de 15 lodsejere, og der er indkommet et høringssvar, hvor ejeren er bekymret for eventuelle skader på ejendommen, når der køres med tunge køretøjer i nærheden. Energinet og ejeren er nu i dialog om eventuelle afbødende foranstaltninger og monitorering.
VVM- screening
Miljøstyrelsen har den 18. april 2017 modtaget Energinets anmeldelse via Vejen og Kolding Kommuner for etablering af biogasledning St. Andst og Pottehuse og kompressorstation ved St Andst. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed i den konkrete sag.
Gasledningen vil alene have betydning for omgivelserne under etableringen. Anlægsarbejdet tilrettelægges iht. anmeldelsen, således at der kun vil være minimal påvirkning af naturområder. I forbindelse med etableringen af fordelingsledningen ved naturbeskyttede områder og andre sårbare områder vil Energinet i dialog med myndighederne drøfte, hvilken anlægsmetode der skal benyttes, gravning eller styrede underboringer, for at minimere påvirkningerne af miljøet. Miljøstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt.
Tidsplan – de næste skridt
Energinet er i dag i gang med at forhandle frivillige aftaler sammen med lodsejerne. Efter godkendelse i Byrådet (den 28. august), er det planen, at lodsejerne underskriver de frivillige aftaler. Hvis det ikke er muligt vil Energinet anmode kommunen om at igangsætte en ekspropriationssag. I Vejen Kommune kører en tilsvarende proces, men her skal der også udarbejdes en lokalplan i forbindelse med etablering af en Energinet kompressorstation i St. Andst. På nuværende tidspunkt er det planen, at anlægsarbejdet af gasledningen påbegyndes i oktober og forløber ca. 6 uger frem.
Sagsnr.: 17/12793
Resumé
Kolding Havns revisor, Deloitte har udarbejdet en årsrapport, der viser et overskud på 5.171.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Havnebestyrelsen den 15-06-2017
Sagsfremstilling
Ind- og afskibningen, og dermed godsomsætningen, har været svagt stigende igennem hele året med en samlet stigning i godsmængden på omkring 8% i forhold til det foregående år. Kolding Havn har formået at tilpasse omkostningerne, og årets resultat må derfor anses for tilfredsstillende.
Kolding Havn har i det forgangne år, i modsætning til tidligere år, ikke håndteret væsentlige projektlaster, men til gengæld har havnen igennem hele 2016 håndteret andre spændende godstyper, eksempelvis udskibning af sværgods til vindmølleindustrien og store mængder recycling metaller. Omsætningen på havnens vigtigste varegruppe, landbrugsprodukter, har ligeledes været stærk stigende, idet tilgangen af fx gødning har være stor.
Kolding Havn har i løbet af året investeret i havnens fremtid inklusive ny og bedre infrastruktur og materiel. Disse investeringer vil forbedre Kolding Havns konkurrenceevne og muligheden for at servicere havnens brugere på et endnu højere niveau og med den effektivitet, som det forventes af en moderne erhvervshavn.
Der blev i det forgangne år for alvor taget hul på en strategisk og forretningsmæssig udvikling af Kolding Havn, herunder en analyse af markedspotentialet for Kolding Havn. Det strategiske arbejde er blevet forstærket væsentligt med egne analyser og udarbejdelse af en strategiplan for havnens fremtid og målsætninger. Det er væsentlige mål for Kolding Havn at iværksætte strategiplanen og starte implementering heraf i løbet af 2017 – 2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
En kommunal selvstyrehavn skal i henhold til § 9 stk. 16 i lov om Havne overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år samlet har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger.
Regnskaberne 2011-2016 viser, at Kolding Havn har haft et positivt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger:
| (1000 kr.) | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | I alt |
| Resultat af primær drift inkl.afskriv-ninger | 8.488 | 5.923 | 5.527 | 5.342 | 5.172 | 6.455 | 36.907 |
| Afskrivninger | -6.544 | -6.464 | -6.503 | -6.451 | -5.920 | -6.126 | -38.008 |
| Renter | -1.664 | -1.605 | -1.530 | -908 | -1.368 | -1.274 | -8.349 |
| Driftsresultat før afskriv-ninger og efter renter | 13.368 | 10.782 | 10.500 | 10.885 | 9.724 | 11.307 | 66.566 |
Note: - angiver udgift
Mellemværende med Kolding Kommune er i overensstemmelse med det i Kommunens regnskab noterede.
Bilag
Sagsnr.: 17/8129
Resumé
Biblioteksfonden fremsender årsrapport for 2016. Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen den 3. marts 2017. BDO har revideret årsrapporten samt fremsendt revisionsprotokollat. Årsrapporten er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkninger.
Årsrapporten udviser et overskud på 1.642.505 kr. for 2016.
Fondens egenkapital udgør 10.012.883 kr. ved udgangen af 2016.
Indtægter består af lejeindtægter fra Kolding Bibliotek, Slotsvejen 4, på 2.100.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Den selvejende fond, Jens Holms Fonden, der er stiftet i 1938, har til formål at støtte Kolding Bibliotek. Formålet opnås ved et ideelt af ejerskab af den grund, hvor hvorpå der er etableret bibliotek.
Det overskud, som fremkommer i form af lejeindtægter udbetales herefter som tilskud til bibliotekets drift. For at undgå store udsving i størrelsen på tilskuddet fra år til år, kan fondens bestyrelse beslutte at henlægge noget af overskuddet til en reguleringsfond og i evt. tilfælde supplere tilskuddet ved bidrag fra denne reguleringsfond.
Medlemmerne til bestyrelsen vælges for en 4 årig periode og består af 5 medlemmer, hvoraf 2 af medlemmer også er medlem af Byrådet.
Jens Holms Biblioteksfond har i 2016 et overskud på 1.642.505 kr., hvoraf 514.863 kr. er blevet uddelt og 1.127.642 kr. er blevet overført til regulering. Revisionen finder dette tilfredsstillende.
Fondens egenkapital er på 10.012.883 kr. ved udgangen af 2016.
Regnskabet er revideret af BDO, som har revideret regnskabet efter lov om fonde og visse foreninger. Revisionen har ikke fundet bemærkninger i den udførte revision, af en sådan væsentlig karakter, at det vil give sig til udtryk i revisionspåtegningen samt have betydning for fondens finansielle stilling.
Beslutning Kulturudvalget den 21-06-2017
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Beslutning Byrådet den 28-08-2017
Bilag
Sagsnr.: 16/329
Resumé
Udviklingsfonden for museet på Koldinghus fremsender årsrapport og revisionsprotokollat for 2016.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Regnskabet er revideret af PWC, og har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud før uddelinger på 711.332 kr. for 2016.
Udviklingsfondens egenkapital udgør 1.080.601 kr. ved udgangen af 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Udviklingsfonden for museet på Koldinghus har til formål at udvikle Koldinghus til et lokalt, regionalt og nationalt kulturcenter med internationalt sigte ved at støtte og fremme udviklingen af aktiviteterne på Museet på Koldinghus.
Kolding Kommune har indgået en tilskudsaftale med Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus, gældende fra 1. januar 2016 til 31. december 2018.
Ifølge aftalen yder Kolding Kommune et tilskud til Udviklingsfonden på 661.538 kr. årligt, således fonden kan opfylde sine formål.
I henhold til årsrapporten, så har udviklingsfonden modtaget et tilskud fra Kolding Kommune på 661.538 kr. i 2016.
Årsrapporten udviser et overskud for Udviklingsfonden på 711.332 kr. Dette anses for at være tilfredsstillende. Overskuddet var i 2015 668.000 kr.
Udviklingsfonden for Museet på Koldinghus har ved udgangen af 2016 en egenkapital på 1.080.601 kr., hvoraf 821.093 kr. er bunden kapital.
Regnskabet er revideret af PWC og har ikke givet anledning, til bemærkninger af en sådan karakter, at det vil give sig til udtryk i revisionspåtegningen.
Bilag
Sagsnr.: 15/19771
Resumé
Trapholt fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat for 2016.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 56.591 kr.
Museets egenkapital udgør 2.880.826 kr. ved udgangen af 2016.
Entreindtægterne udgjorde 2.703.142 kr. for 74.491 besøgende i 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at årsrapporten samt revisionsprotokollatet for 2016 fremsendes til Byrådets tiltrædelse.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Trapholt, som er gældende fra 1. januar 2017 og frem til 31. december 2020. Denne aftale afløser den tidligere aftale, som var gældende fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016. Den nye aftale er samtidig den sjette samarbejdsaftale, der er indgået mellem Kolding Kommune og den selvejende institution Trapholt.
Kolding Kommune forventer at den selvejende institution Trapholt, som en anerkendt kulturel institution i både indland og udland, vil være med til at udvikle Kolding Kommune som kultur- og designby.
Det forventes samtidig af Trapholt, at denne indgår aftaler om samarbejde, som vil fremme satsningen fra Kolding Kommune, omhandlende et brand som Danmarks designby.
Trapholt har i 2016 fået tilskud fra Kolding Kommune på 6.493.557 kr. Derudover har både Trapholtfonden og Staten ydet tilskud på henholdsvis 830.453 kr. og 2.124.225 kr.
Årsrapporten for 2016 udviser et overskud på 56.951 kr., Den selvejende institution Trapholt har dermed vendt et underskud i 2015 på 459.392 til et overskud i 2016. Dette anses for at være tilfredsstillende.
Trapholt har ved udgangen af regnskabsåret 2016 en egenkapital på 2.880.826 kr.
Regnskabet er revideret af Deloitte og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt, at resultatet af aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar–31. december 2016 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt regnskabsbestemmelserne i museumsloven.
Det er samtidig af revisionsfirmaet overbevisning ud fra regnskabet, at den selvejende institution Trapholt udviser en adfærd der er sparsommelig og effektiv, og at der ikke er et overforbrug af de tildelte midler.
Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikring af Danmarks kulturarv samt belyse tilstande og forandringer inden for kunsthistorien og dens beslægtede områder.
Opfyldelse af disse formål sikre samtidig en overholdelse af museumslovgivningen.
Museets aktiviteter er endvidere at sikre Danmarks kulturarv og gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden samt stille dem til rådighed for forskning.
Den økonomiske udvikling har vist sig ved flere tilskud fra fonde og sponsorer samt nogle øgede entreindtægter. Selvom der har været en nedgang i antal besøgende har der været en stigning i entreindtægterne, dette skyldes en prisstigning på entrebilletterne fra 2016. Selvom om der har været forøgede udgifter til udstillinger, administration samt undersøgelser og erhvervelser, så er der skabt et overskud på 56.591 kr.
| Besøgstal |
| 2014 | 75.363 |
| 2015 | 76.923 |
| 2016 | 74.491 |
Den gennemsnitlige entre pr. gæst er dog steget fra ca. 30 kr. til ca. 36 kr., således at entreindtægterne samlet er steget med 432.790 kr. svarende til en stigning på ca. 19%.
Bilag
Sagsnr.: 15/19771
Resumé
Trapholtfonden fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat til årsregnskabet for 2016 for Den selvejende institution ”Trapholtfonden”.
Årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen. Årsrapporten er revideret af PWC, og de har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 592.190 kr. før uddelinger. Efter uddelinger viser årets resultat et overskud 394.190 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Fondens formål er i fundatsen at yde økonomisk og anden støtte til Den selvejende institution ”Kunstmuseet Trapholt”.
Fondens indtægter var i 2016 et kommunalt tilskud fra Kolding Kommune på 1.654.854 kr., en privat donation på 25.000 kr., samt finansielle indtægter på 58.758 kr.
Med fradrag fra fondens driftsomkostninger, giver dette et overskud på 592.190 kr. før uddelinger.
Efter uddelinger på 198.000 kr. viser årsrapporten et overskud på 394.190 kr.
Der vil i løbet af 2017 ske omfattende reparationer af taget på Trapholt, hvilket forventes at beslaglægge mere end de aktuelle disponible midler i Trapholtfonden.
Trapholtfonden har ved udgangen af regnskabsåret en egenkapital på 56.377.376 kr., hvoraf 54.902.956 kr. er bunden kapital og heraf udgør 53.000.000 kr. er værdien af ejendommen Trapholt.
Revision har ikke givet anledning til bemærkninger, af en sådan karakter, at det kommer til udtryk på revisionspåtegningen.
Det er revisions opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016, samt at resultatet af fondens aktiver for årsregnskabet 1. januar til 31. december 2016 er i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og fundatsen, samt årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.
Bilag
Sagsnr.: 17/10596
Resumé
MusikKolding fremsender årsrapport med revisors påtegning for 2016.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med revisionspåtegning uden bemærkning.
Årsrapporten viser et overskud på 110.193 kr.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
MusikKolding er en fællesorganisation inden for musiklivet i Kolding, hvis formål består i at støtte medlemmernes interesser i gennemførelse af større arrangementer og events på tværs af musikalske genre og stilarter samt gennem udlodninger, samt at yde hjælp og støtte til musiklivets udvikling og almennyttige formål i Kolding.
Årsrapporten for 2016 udviser et overskud på 110.193 kr. mod et overskud 113.052 kr. i 2015. Dette anses for at være tilfredsstillende.
Et markant fald i de finansielle indtægter er årsag til det lille fald, der er i overskuddet fra 2016 til 2015.
MusikKolding har ved udgangen af regnskabsåret 2016 en egenkapital på 337.222 kr.
Der er modtaget vederlag fra Kolding Kommune på 1.924.895 kr.
Regnskabet er revideret af PricewaterhouseCoopers og har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionsfirmaet konkludere endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016, samt at resultatet af aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2016 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Bilag
Sagsnr.: 11/26838
Resumé
Parterne bag Christiansfeld Musikfestival 2018 er kommet med ønske om, at festivalen organiseres som en økonomisk selvstændig enhed under Brødremenigheden i stedet for, som tidligere besluttet, som en selvejende institution.
De midler, der tidligere er afsat under kulturpolitikken til festivalen, foreslås bevilliget til Brødremenigheden til afholdelse af den planlagte festival.
Sagen behandles i
Forslag
at forslaget om at organisere Christiansfeld Musikfestival 2018 i regi af Brødremenigheden fremsendes til godkendelse i Byrådet.
at der fra kulturpuljen afsættes 50.000 kr. i 2017 samt en underskudsgaranti på 100.000 kr. i 2018 til Christiansfeld Musikfestival 2018, såfremt stiftelsen af festivalen i regi af Brødremenigheden godkendes.
Sagsfremstilling
Kulturudvalget besluttede i december 2016 at bevilge 50.000 kr. i tilskud og 100.000 kr. i underskud til Christiansfeld Musikfestival 2018. Tilskuddet blev givet under forudsætning af, at Byrådet godkendte, at Kolding Kommune og interessenterne omkring festivalen dannede en selvejende institution, der organiserede festivalen. Byrådet godkendte beslutningen i januar 2017.
Det har i imidlertid vist sig, at en selvejende institution ikke er den mest hensigtsmæssige organisering af arbejdet med festivalen. De samlede parter bag festivalen ønsker derfor at ændre i organiseringen, således at festivalen stiftes som en del af Brødremenigheden. Dette vil give en større overskuelighed i forhold til blandt andet økonomi og risikostyring og bedre mulighed for samarbejde om den daglige ledelse. Parterne bag festivalen vurderer efter afdækning af mulighederne her i den indledende stiftelsesfase, at en sådan organisering vil være den, der bedst understøtter en succesfuld gennemførelse af festivalen i 2018.
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår derfor, at det bevilgede tilskud i stedet gives til den almennyttige forening Brødremenigheden, der vil stå for organiseringen af festivalen, og at forvaltningen indgår en partnerskabsaftale med Brødremenigheden, der fastlægger, hvordan Kolding Kommune og Brødremenigheden samarbejder med øvrige interessenter om planlægning, afvikling og evaluering af festivalen.
Det er forvaltningens klare anbefaling, at festivalens økonomi skal holdes helt adskilt fra Brødremenighedens øvrige økonomi, og at et evt. overskud skal anvendes til den videre udvikling af festivalen eller tilbagebetales til kommunen. Ligeledes vil det være den nedsatte bestyrelse/styregruppe for festivalen, der har det fulde ansvar og beslutningskompetence, hvad angår festivalen.
Beslutning Kulturudvalget den 15-08-2017
Beslutning Økonomiudvalget den 21-08-2017
Beslutning Byrådet den 28-08-2017
Sagsnr.: 16/10120
Resumé
Kommunalbestyrelsen skal godkende takster og regulativer for almene vandforsyninger. Efter en ændring i vandforsyningsloven i 2016 skal takster og regulativer for vandværkerne godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges.
For vandforsyninger, der forsyner med vand i flere kommuner gælder det, at deres takster og regulativer nu skal godkendes i alle disse kommuner og ikke kun i den kommune hvor de er hjemmehørende/har hovedadressen.
Kommunalbestyrelserne har efter loven mulighed for at aftale, at den ene kommunalbestyrelse kan godkende vandforsyningernes takster og regulativer på vegne af alle kommuner ved en sideordnet delegation af godkendelseskompetencen.
Overdragelse af godkendelseskompetencen mellem kommunalbestyrelserne anbefales for at undgå at godkendelsesprocessen skal foregå i flere kommuner samtidig.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør forslår,
at kompetencen til at godkende takster og regulativer uddelegeres til de kommuner, hvor en vandforsyning er beliggende i, og som forsyner med vand i Kolding Kommune,
at Kolding Kommune accepterer kompetencedelegationen fra andre kommuner til at godkende takster og regulativer for de vandforsyninger, der er beliggende i Kolding Kommune og forsyner med vand i andre kommuner,
at der indgås gensidig aftale mellem de deltagende kommuner om, at en kommune, der accepterer kompetencedelegation fra andre kommuner, holdes skadesløs i enhver henseende,
Sagsfremstilling
For vandforsyninger, der har vandværker i flere kommuner eller forsyner med vand i flere kommuner, var det tidligere vandforsyningens hovedadresse, der var afgørende mht. godkendelseskommune.
En ændring i vandforsyningsloven betyder, at godkendelse af takster og regulativer for vandværkerne nu er overgået til de kommuner, hvor vandet forbruges. Loven giver mulighed for at kommunalbestyrelserne indbyrdes kan aftale hvilken kommune, der godkender takster og regulativer på vegne af de berørte kommuner, så det ikke er nødvendigt at der sker en godkendelse i alle de berørte kommuner.
Overdragelser og overtagelser sker ved en delegation af kompetencen mellem kommunalbestyrelserne, jf. vandforsyningslovens §§ 53 og 55.
Det er By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at der ikke vil være tale om en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden for nogen af de berørte kommuner at indgå aftale om overdragelse af kompetencen. Ved at give kompetence til, at én kommune står for godkendelse af takster og regulativer, bliver processen hurtigere for vandværkerne, og det vil for den kommune, som har afgivet kompetencen betyde en mindsket administrativ arbejdsopgave.
Det vurderes ikke at have indflydelse på den igangværende revision af vandforsyningsplanen, at disse aftaler indgås.
Kolding Kommune har fået tilkendegivelse om kompetence delegation fra Hedensted, Vejle, Middelfart, Fredericia og Vejen kommuner til at godkende takster og regulativer for de vandforsyninger, der har hovedadresse i Kolding Kommune og forsyner med vand i disse kommuner. Haderslev Kommune afventer Kolding Kommunes beslutning inden der tages stilling hertil.
Tilsvarende skal Kolding Kommune meddele kompetence delegation til nabo kommunerne, om at de kan godkende takster og regulativer for de vandforsyninger, der har adresse i disse kommuner og forsyner med vand i Kolding Kommune.
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår derfor, at følgende vandforsyninger er omfattet af aftalen om kompetence delegationen:
| Vandforsynings navn | Beliggenhedskommune | Forsyningskommuner | Godkendelses-myndighed |
| TREFOR Vand A/S | Kolding | Vejle, Fredericia, Middelfart, Hedensted og Kolding | Kolding |
| Knudsbøl Vandværk | Kolding | Vejle | Kolding |
| Lunderskov Vandværk | Kolding | Vejen og Kolding | Kolding |
| Egholt og omegns Vandværk | Kolding | Vejen og Kolding | Kolding |
| Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk | Kolding | Kolding | |
| Sdr. Vilstrup Vandværk | Kolding | Fredericia og Kolding | Kolding |
| BlueKolding Vand A/S/ Christiansfeld Vandværk | Kolding | Haderslev og Kolding | Kolding |
| Blåkærskov og Omegns Vandforsyning | Vejle | Vejle og Kolding | Vejle |
Kompetencedelegation til andre kommunalbestyrelser og accept af kompetencedelegation fra disse kommunalbestyrelser til Kolding Kommune er betinget af, at kommunalbestyrelserne skal holdes skadesløs i enhver henseende. Dette indebærer blandt andet, at det med indgåelsen af aftalen skal specificeres fra den godkendende myndighed, at der fx i forbindelse med differentiering af taksterne (efter afstand fra vandværket) ikke kan rejses erstatningskrav mod Kolding Kommune.
Kompetencedelegationen til og fra de berørte kommuner kan til enhver tid tilbagekaldes ved en skriftlig meddelelse.
Sagsnr.: 17/13298
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at følgende indstilles til beskikkelse af direktøren for Statsforvaltningen for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021:
Formand: Cand. jur. Michael Kunst
Sagsfremstilling
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene boligselskaber.
Beskikkelse af formanden og suppleanten for Kommunens Beboerklagenævn udløber den 31. december 2017.
Det er direktøren for Statsforvaltningen, der efter indstilling fra Byrådet beskikker formand og suppleant til Beboerklagenævnet.
Et Beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Udnævnelsen sker for indtil 4 år ad gangen.
Michael Kunst er for nuværende formand for Beboerklagenævnet med Leif Guldhammer som suppleant.
Beboerklagenævnets sekretariat har haft et godt samarbejde med både Michael Kunst og Leif Guldhammer. Begge ses at have de fornødne lovformelige kvaliteter.
I øvrigt oplyses, at sekretariatet har modtaget en uopfordret henvendelse om interesse for at komme i betragtning som formand/suppleant hvis kommunens ønsker udskiftning af nuværende formand eller suppleant.
Sagsnr.: 17/13290
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at følgende indstilles til beskikkelse af direktøren for Statsforvaltningen for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021:
Formand: Cand. jur. Leif Guldhammer
Sagsfremstilling
Beskikkelse af formanden og suppleanten for Kommunens Huslejenævn udløber den 31. december 2017.
Det er direktøren for Statsforvaltningen, der efter indstilling fra Byrådet beskikker formand og suppleant til Huslejenævnet.
Et Huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Udnævnelsen sker for indtil 4 år ad gangen.
Leif Guldhammer er for nuværende formand for Huslejenævnet med Michael Kunst som suppleant.
Huslejenævnets sekretariat har haft et godt samarbejde med både Leif Guldhammer og Michael Kunst. Begge ses at have de fornødne lovformelige kvaliteter.
I øvrigt oplyses, at sekretariatet har modtaget en uopfordret henvendelse om interesse for at komme i betragtning som formand/suppleant hvis kommunens ønsker udskiftning af nuværende formand eller suppleant.
Sagsnr.: 17/10222
Resumé
På Byrådsmødet den 29. maj 2017 blev der efterspurgt en redegørelse for de kontrolforanstaltninger, som kommunen kan benytte sig af i forbindelse med håndhævelse af Byggeloven og Planloven.
Udvalgsmedlem Benny Dall (Ø) havde desuden til Plan- og Boligudvalgets møde den 12. juni 2017 fremsendt et forslag på vegne af Enhedslisten om drøftelse af chaufførers hvile- og velfærdsfaciliteter.
På Plan- og Boligudvalgets møde den 12. juni 2017 blev det besluttet, at Forvaltningen på mødet i august redegør for de behandlede sager og for hvilke kontrolmuligheder, forvaltningen har.
Neden for gennemgås de kontrolmuligheder forvaltningen har efter byggeloven og planloven. Der redegøres for de behandlede sager i særskilt dagsordens punkt.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forvaltningens kontrolmuligheder drøftes,
at den nuværende praksis med udbredt anvendelse af dialog – og eventuelt opfølgende møde/besigtigelser fortsættes,
at området vedrørende virksomheders overnatnings- og hvilefaciliteter for deres medarbejdere følges tæt i den kommende periode,
Sagsfremstilling
Baggrund
På Byrådsmødet den 29. maj 2017 blev der efterspurgt en redegørelse for de kontrolforanstaltninger, som kommunen kan benytte sig af i forbindelse med håndhævelse af Byggeloven og Planloven.
Udvalgsmedlem Benny Dall (Ø) havde desuden til Plan- og Boligudvalgets møde den 12. juni 2017 fremsendt et forslag på vegne af Enhedslisten om drøftelse af chaufførers hvile- og velfærdsfaciliteter.
På Plan- og Boligudvalgets møde d. 12. juni 2017 blev besluttet, at Forvaltningen på mødet i august redegør for de behandlede sager og for hvilke kontrolmuligheder forvaltningen har.
Omfang
På baggrund af behandling af de konkrete anmeldte sager, der er foretaget omkring chauffører, der overnatter i industriområder er der ikke grundlag for at antage, at omfanget af overnattende chauffører i industriområder er stort.
2 af sagerne var således allerede inden fremlæggelse af sagen om ansøgning fra Contrans behandlet af forvaltningen. Der er orienteret om disse sager på Plan- og Boligudvalgets møde d. 18. april 2017 og Byrådets møde d. 24. april 2017.
I en anden sag er der godkendt tegninger i forbindelse med byggetilladelsen fra 2007, hvor der er angivet 4 hvilerum.
I en sag er det oplyst, at der ikke finder overnatning sted, og i en sag er der foretaget besigtigelse, hvor der ikke er konstateret forhold der tyder på, at der foretages overnatning på stedet.
I det følgende skitseres, hvilke kontrolmuligheder forvaltningen har, når der skal følges op på sådanne anmeldelser.
Forvaltningens kompetence
Forvaltningen kan foretage kontrol af de bygningsmæssige og planmæssige forhold.
Forvaltningen kan ikke foretage kontrol efter regler, der ikke administreres af kommunen.
Forvaltningen kan således ikke foretage kontrol af overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelser. Forvaltningen kan ikke kontrollere, hvor længe chaufførerne hviler sig, eller om reglerne for hvordan hvil skal foregå efterleves. Forvaltningen kan heller ikke kontrollere arbejdsmiljømæssige forhold, der hører under Arbejdstilsynets kompetence.
Forvaltningen har ikke kontrolbeføjelser i forhold til chauffører, der overnatter i deres biler på rastepladser. Er der en bygning på rastepladsen kan forvaltningen dog efter byggeloven og planloven påse ting i forhold til selve denne bygning.
Forvaltningen kan heller ikke foretage kontrol af, hvor længe chauffører hviler i deres lastbiler på virksomhedernes adresse.
Det forventes, at der er nye regler på vej, der indebærer, at visse hvil ikke må foregå i lastbilen. Kontrol med overholdelse af disse regler vil heller ikke falde under kommunens kompetence. Men reglerne kan betyde, at kommunen får en øget opgave med at kontrollere, at der ikke etableres boliger eller hotellignende forhold i områder, der er udlagt til erhverv i lokalplanerne.
Forvaltningens normale tilgang til sager, hvor der indgives anmeldelser mod virksomheder eller private borgere er, som i andre sager, at forvaltningen går i dialog med virksomheden eller borgeren om problemstillingen, med henblik på at få den løst. Såfremt der ikke derved nås en frivillig løsning, kan forvaltningen udstede påbud.
Regler om kontrol
De relevante regler for kontrol i forhold til byggeri og planlov fremgår af bilag 1.
Efter Byggelovens § 16c påser kommunalbestyrelsen, at påbud efter loven eller regler fastsat i medfør heraf efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer, som er meddelt af kommunalbestyrelsen, overholdes.
Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning.
Byggelovens § 19 angiver, at Kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser.
Dette vedrører alene forhold efter byggeloven og bygningsreglementet.
At chauffører overnatter i industriområder eller andre områder, der ikke er udlagt til hotel eller beboelse, er forhold, der er omfattet af planloven.
Som anført i den sag, der er forelagt Plan- og Boligudvalget d.18. april 2017 og Byrådet d. 24. april 2017, var det ud fra en samlet konkret vurdering af det skitserede byggeri, dets omfang og anvendelse sammenholdt med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelse forvaltningens vurdering, at der burde meddeles afslag på det påtænkte byggeri, der blev vurderet at have karakter af hotel eller beboelse.
Efter planlovens § 51 påser Kommunalbestyrelsen overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven.
Efter § 57 har kommunalbestyrelsen uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed.
Gennemførelse af tilsyn ved adgang uden retskendelse er et tvangsindgreb.
Bestemmelserne i byggeloven og planloven om adgang uden retskendelse skal derfor ses i lyset af tvangsindgrebslovens bestemmelser om udøvelse af tilsynsbeføjelser mv.
Efter tvangsindgrebslovens § 5 gælder for husundersøgelser, herunder også undersøgelser af erhvervslokaler, som hovedregel et krav om forudgående skriftlig varsling på mindst 14 dage.
Under visse omstændigheder kan varsling dog undlades, fx hvis formålet med tilsynet ellers forspildes. I sådanne tilfælde skal der dog samtidig med gennemførelse af tvangsindgrebet ske skriftlig meddelelse.
Såfremt der foreligger mistanke om strafbart forhold, vil strafferetsplejens regler finde anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der alene er tale om indhentelse af oplysninger til oplysning af sagen fx med henblik på stillingtagen til hvilke skridt der skal tages til lovliggørelse.
Der vil hermed kunne foretages kontrol af, om planlovens bestemmelser er overholdt på virksomheder, der er anmeldt for i strid med plangrundlaget at lade chauffører overnatte i strid med plangrundlaget.
Kontrollen vil kunne foretages uden retskendelse og uden forudgående varsling, hvis det vurderes, at øjemedet vil forspildes, hvis kontrollen varsles.
Normalt forventer forvaltningen ikke, at virksomheder eller private borgere skaber tiltag til omgåelse af forvaltningens kontrol. Det altovervejende udgangspunkt for forvaltningens kontrol er derfor, at kontroller varsles 14 dage i forvejen, som angivet i tvangsindgrebsloven.
Det vil være en ny og væsentligt ændret tilgang til sagsbehandlingen, hvis forvaltningen begynder at foretage uvarslede tilsyn på et enkelt område, uden at have en helt konkret anledning hertil.
De anmeldte virksomheder har alle meldt tilbage på forvaltningens henvendelse til dem om anmeldelserne. Forvaltningen har ikke særlig anledning til at tro, at virksomhederne tilbageholder eller skjuler oplysninger for forvaltningen.
I tilsvarende sager, hvor forvaltningen ikke har anledning til at tro, at de oplysninger virksomhederne giver er i uoverensstemmelse med de faktiske forhold, lægges virksomhedernes oplysninger til grund for sagsbehandlingen.
Det vil derfor også være en ny tilgang til sagsbehandlingen, at besvarelser fra virksomhederne skal følges op af tilsyn, varslede eller uvarslede.
Hvis man ønsker, at dette fremover skal være tilfældet, bør alle virksomheder behandles lige, og det skal således overvejes, om det skal være det generelle udgangspunkt for forvaltningens sagsbehandling, at der foretages tilsyn ved anmeldelse af virksomheder.
Vælges denne tilgang, vil det medføre et væsentligt øget ressourceforbrug til disse aktiviteter.
En mulighed kan i stedet være, at man udvælger tilsynskampagner for at opsøge lovliggørelsessager på virksomheder. Fx kan man i ét år have fokus på at foretage tilsyn hos transportvirksomheder, et andet år fx på landbrug osv.
Også denne tilgang vil medføre et øget ressourceforbrug til kontrolforanstaltninger. Det er forvaltningens vurdering, at dette ikke bidrager til optimal ressourceudnyttelse, idet det forventes, at forholdende vil være i overensstemmelse med reglerne på langt de fleste virksomheder.
Spørgsmålet er dernæst, hvad det præcis er for en kontrol forvaltningen skal udføre ved besøg på virksomhederne.
Hvis det ved en besigtigelse tydeligt fremgår, at der bor eller overnatter chauffører på en adresse kan det noteres. Fx hvis der findes et stort antal værelser med redte senge.
Men der vil være en væsentlig gråzone. Hvad hvis der er et par værelser med mulighed for hvil? Mange virksomheder stiller velfærdsfaciliteter til rådighed for deres medarbejdere. Dette kan også være muligheden for at tage et hvil i en pause. Skal man her se på den specifikke indretning af et hvilerum, sengenes antal, deres kvalitet, dynernes kvalitet? Skal medarbejderne forespørges om, hvor længe de hviler eller sover på adressen? I så fald skal der medbringes en eller flere tolke på tilsynene.
Skal tilsyn foregå om natten? Man må jo gerne køre lastbil om natten og sove om dagen, hvis køre- hviletidsreglerne ellers overholdes.
Hvor langvarigt et hvil skal der være tale om, for at der er tale om overnatning?
Forvaltningens anbefaling
Det er forvaltningens vurdering, at de bedste resultater opnås ved en dialog med virksomhederne.
I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at virksomhedernes tilbagemeldinger følges op med et besøg af forvaltningen eller et møde på forvaltningen, hvor sagen drøftes nærmere.
I de aktuelle sager er der ikke kommet oplysninger ind, der umiddelbart giver anledning til, at der skal foretages tiltag til lovliggørelse.
Det forvaltningens vurdering, at tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, herunder foretagelse af tilsyn skal ske efter en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. I denne vurdering vil blandt andet indgå karakteren af anmeldelsen, vurdering af plangrundlaget og byggetilladelsen, virksomhedens tilbagemelding på partshøring, registreringer i forbindelse med eventuelt foretaget tilsyn samt andet relevant i den konkrete sag.
Forvaltningen foreslår, at området for virksomheders overnatnings- og hvilefaciliteter for deres medarbejdere følges tæt. Samtidig foreslås det, at konkrete sager om anmeldelser af overnatning, der kan være i strid med plangrundlaget forelægges udvalget.
For at sikre ensartet behandling af virksomheder bør ovenstående gælde for alle virksomhedstyper.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 14-08-2017
Sagen blev drøftet.
Benny Dall fremsatte følgende alternative forslag:
”De to første ”at”er udgår og flg. tilføjes:
At det pålægges forvaltningen at fremlægge forslag vedrørende en fremtidig dialog-, informations- og kontrolindsats rettet mod chaufførers overnatninger på rastepladser og industriområder indeholdende:
· Kontrolindsatser for at sikre at bestemmelser om arealanvendelse, overholdelse af køre- hviletidsbestemmelser samt arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt, herunder hvilke relevante myndigheder der bør indgå i indsatsen og indsatsens forventede omfang.
· Informationsindsats overfor relevante virksomheder og offentligheden omkring gældende bestemmelser for chaufførers overnatning.
· Dialogindsats overfor virksomheder og offentligheden i forhold til myndighedernes stillingtagen til eksisterende forhold, virksomhedernes praksis og eventuelt lovligt eller ulovligt etablerede fysiske rammer.
Forvaltningen forslag fremlægges på kommende møde i udvalget, hvor der forud er givet relevante parter mulighed for at kommentere forslaget.”
Forslaget blev bragt til afstemning.
Et flertal (Plan- og Boligudvalget med undtagelse af Benny Dall) stemte imod det alternative forslag.
Et mindretal (Benny Dall) stemte for det alternative forslag.
Poul Erik Jensen foreslog at forvaltningens anbefaling som angivet i sagsfremstillingen følges således:
- Området for virksomheders overnatnings- og hvilefaciliteter for deres medarbejdere følges tæt. Konkrete sager om anmeldelser af overnatning, der kan være i strid med plangrundlaget forelægges udvalget.
- Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, herunder foretagelse af tilsyn skal ske efter en konkret, individuel vurdering i den enkelte sag. I denne vurdering vil blandt andet indgå karakteren af anmeldelsen, vurdering af plangrundlaget og byggetilladelsen, virksomhedens tilbagemelding på partshøring, registreringer i forbindelse med eventuelt foretaget tilsyn samt andet relevant i den konkrete sag.
- De bedste resultater opnås ved en dialog med virksomhederne.
I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at virksomhedernes tilbagemeldinger følges op med et besøg af forvaltningen eller et møde på forvaltningen, hvor sagen drøftes nærmere.
- For at sikre ensartet behandling af virksomheder bør ovenstående gælde for alle virksomhedstyper.
Poul Erik Jensens forslag blev bragt til afstamning.
Et flertal (Plan- og Boligudvalget med undtagelse af Benny Dall) stemte for forslaget.
Beslutning Byrådet den 28-08-2017
Det af Benny Dall i Plan- og Boligudvalget fremsatte forslag blev forkastet med 22 stemmer mod 2. For forslaget stemte Benny Dall og Lis Ravn Ebbesen.
Jesper Elkjær stemte hverken for eller imod.
Bilag
Sagsnr.: 17/9417
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forslag til A-og B lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg som udgangspunkt sendes i høring i 4 uger, med mulighed for i særlige tilfælde at forlænge høringsperioden til 8 uger jævnfør sagsfremstillingen.
at forslag til C-lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg som udgangspunkt sendes i høring i 2 uger.
Sagsfremstilling
Baggrund
Plan- og Boligudvalget blev den 12. juni 2017 orienteret om indholdet i den reviderede planlov, som blev godkendt i folketinget den 1. juni 2017. Lovændringen trådte i kraft den 15. juni 2017 og åbner mulighed for differentiering af høringsperioder ved planforslag (§§ 24 og 33).
Hidtidige regler
Inden modernisering af planloven i 2017 skulle kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag. Minimumsfristen på 8 uger gjaldt for alle planforslag, dvs. både forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner.
Det samme gjorde sig gældende for forslag til ophævelse af lokalplaner.
Nye regler
De nye regler vedrørende høringsperioder ved planforslag er beskrevet nedenunder med opdeling efter plantype.
- Kommuneplan
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger. - Kommuneplantillæg med principiel betydning Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger.
- Kommuneplantillæg uden principiel betydning, dvs. hvis der alene er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist på mindst 4 uger. - Lokalplan
- Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger
- Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte en frist på mindst 4 uger.
- For lokalplaner af mindre betydning kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 2 uger.
- Ophævelse af lokalplan
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 4 uger.
Ved fastsættelse af fristen skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen. Kommunalbestyrelsen forpligtes således i hvert enkelt tilfælde at foretage en konkret vurdering af, om omstændigheder tilsiger en længere høringsperiode end den, der følger minimumsfristen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om høringsperiodens længde vil kunne påklages som et retligt spørgsmål til planklagenævnet.
Forslag til nye retningslinjer
For at skabe et grundlag for den fremtidige sagsbehandling vurderes det hensigtsmæssigt at tilvejebringe retningslinjer for fastlæggelse af høringsperioder. Retningslinjerne vil kunne medvirke til en ensartet praksis, som vil være gennemskuelig for borgerne.
Det er forvaltningens anbefaling, at differentiering af høringsperiodens længde bl.a. kobles sammen med Kolding Kommunes kategorisering af lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg i A, B, C.
A, B, C kategoriseringen opdeler lokalplaner - afhængigt af planens omfang og karakter - efter hvem der skal træffe afgørelse om planen således, at A-planer behandles af Byrådet, B-planer behandles af Plan- og Boligudvalget og C-planer vedtages administrativt.
Forvaltningen anbefaler, at følgende model bliver udgangspunktet.
- Forslag til A og B-lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg sendes som udgangspunkt i høring i 4 uger.
- Forslag til C-lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg sendes som udgangspunkt i høring i 2 uger.
I forhold til A og B lokalplaner vil der dog være særlige tilfælde, hvor høringsfristen bør udvides til 8 uger.
Det drejer sig om følgende tilfælde.
- Hvor lokalplanen følges af et kommuneplantillæg af principiel karakter. Det kan f.eks være et kommuneplantillæg hvor der ændres anvendelse fra erhverv til boliger
- Lokalplaner som er særlig omfangsrige og hvor der bør være tilstrækkelig tid til borgere og interessenter. Eksempel herpå er kommende lokalplan for Marina City
- Lokalplaner som sendes i høring henover ferier, som f.eks. sommerferien og juleferien, så bør høringsperioden også forlænges, så der er reel tid til at sætte sig ind i planen
Kommuneplanen og selvstændige kommuneplantillæg sendes i høring i 8 uger.
Selvom planerne kan opdeles i de ovennævnte plantyper og kategorier, er det vanskeligt at generalisere indenfor opdelingen. Selvom mange lokalplaner vil kunne gennemføres med en høring på 4 uger, vil der nødvendigvis også være lokalplaner, som har en sådan karakter, at borgerne kan have behov for længere tid til at sætte sig ind i og afgive bemærkninger til høringsmaterialet.
Fastlæggelse af høringsperioden er derfor en konkret vurdering, hvor der skal tages hensyn til f.eks.: ferieperioder, helligdage, planens omfang og kompleksitet.
Forvaltningen foreslår, at denne vurdering bliver indarbejdet i sagsfremstilling ved politisk beslutning om at fremlægge planforslag i offentlig høring. Derudover kan en indledende vurdering af forventet høringsfrist så vidt muligt indarbejdes i synopsis i forbindelse med opstart af lokalplaner med eventuelle tilhørende kommuneplantillæg.
Vurdering af, hvor lang tid et planforslag skal i høring, kan påklages som et retligt spørgsmål til planklagenævnet.
Sagsnr.: 16/13259
Resumé
Lokalplanen tillader, at der opføres et højhus med boliger og erhverv, og i sammenhæng et parkeringshus. Bebyggelsen tænkes at udgøre et vartegn for Design City Kolding, og byggeriets fremtræden tilpasser sig de øvrige høje byggerier synlige i byens silhuet: højhusene ved Tvedvej, udbygningen af Kolding Sygehus og havnens bygninger.
Forslaget til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i perioden 10. august til 5. oktober 2016. Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 1 bemærkning.
Sagen behandles i
Forslag
at kommuneplantillæg 45 vedtages med ændringsforslaget k, som fremgår af sagsfremstillingen,
at lokalplan 0042-15 Ved Kolding Åpark – Kolding Sky etageboliger vedtages med ændringsforslagene a - j, som fremgår af sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan- og Boligudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg.
Plan- og Boligudvalget vedtog den 8. august 2016 at offentliggøre planforslagene.
Politiske fokusområder m.m.
Lokalplanen understøtter Plan- og Boligudvalgets politiske fokusområde i forhold til at sikre et mangfoldigt udbud af boligtyper og –former.
Bylivsstrategien understøttes ved, at der centralt i byen skabes attraktive, eksklusive boliger. Ved at sikre et varieret boligudbud, understøttes et mangfoldigt byliv i og omkring bymidten.
Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på byggeriets indpasning i bybilledet, herunder storskalaforholdene i Design City Kolding, de nærliggende punkthuse og højhuse ved Tvedvej, og silobygningerne i havneområdet.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at opføre et højhus, der kan rumme boliger og erhverv, og et tilhørende parkeringshus. Det nye højhus er tænkt som et vartegn for Design City Kolding, der gennemføres med byggeri med markant arkitektur og volumener i stor skala.
Skitseprojektet for Kolding Sky, der danner baggrund for lokalplanen, har fokus på arkitektur med identitet, i samme formsprog som højhusene ved Tvedvej og sygehusets udbygning.
Byggeriet får slanke proportioner og et skulpturelt udtryk, der bl.a. understreges ved rummelige, indeliggende altaner. Vinduesbånd i to etager er med til at understrege husets slanke profil. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer facadernes vertikale og lyse udtryk.
Bygningens stueplan er udformet åbent og transparent med et imødekommende ankomstområde, hvorfra der er udsyn mod ankomstpladsen og en terrasse mod det omgivende naturområde.
Indsigelser
Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i perioden 10. august til 5. oktober 2016. Ved indsigelsesfristens udløb havde forvaltningen modtaget 1 bemærkning. Derudover er der et ønske om mindre tekniske justeringer af lokalplanen fra bygherre.
Claus Chrestensen, Tvedvej 69, 2. mf. udtrykker, at byggeriet i Kolding Åpark vil blive alt for højt og vil spærre udsigten til Koldinghus. Claus Chrestensen mener, at værdien af hans bolig dermed bliver forringet.
Forvaltningen har vurderet, at Kolding Sky får en beliggenhed, der er velegnet til et højt vartegnsbyggeri. Opførelsen af Kolding Sky giver ikke anledning til yderligere påvirkninger, end der må forventes ved udvikling af Design City. Indsigelsen medfører således ikke ændringer i lokalplanen.
Bygherre har derudover en række ønsker til ændringer.
- Der ønskes åbnet op for muligheden for parkering på både terræn og parkeringshus
- Fjernelse af kravet om offentlige parkeringspladser
- Reduktion i antallet cykelparkeringspladser
- Etagearealet for byggefelt B1 ønskes øget fra 9.500 m2 til 9.680 m2 grundet projektændringer. Det fastholdes, at der kan etableres 3.800 m2 til parkeringshus i byggefelt B2. Derudover er der en faktuel fejl i bebyggelsesprocenten i kommuneplantillægget
- Den planlagte høje tæthed i området samt nærheden til store, grønne, rekreative arealer i direkte tilknytning til lokalplanområdet foranlediger et ønske om, at kravet til opholdsarealer til boliger reduceres fra 15 % til 12 %.
- Der ønskes mulighed for at kunne etablere boliger i stueetagen, og anvendelsesbestemmelsen § 3.2 bør derfor udgå
Ovenstående ændringsforslag har en karakter, der gør, at det er blevet vurderet, at ønskerne skal sendes i en supplerende høring.
Den supplerende høring er gennemført i perioden fra den 26. juni til 10. juli 2017. Der er modtaget 1 bemærkning i denne høringsperiode.
HF/VUC har fremsendt indsigelse imod, at der åbnes op for parkering på terræn. Baggrunden er, at de er bekymrede for, at det skaber en præcedens der gør, at ambitionen for udvikling af området ikke fastholdes. Det kan medføre, at ubebyggede arealer generelt anvendes til parkering og det vil ændre udtrykket i området.
Derudover ønsker de at kravet om offentlig parkering fastholdes.
Omkring boliger i stueetagen har de ikke umiddelbart nogen indvindinger i mod dette, dog ønsker de at fastholde, at bygningers facader skal fremstå åbne mod fællesarealer og veje.
Forvaltningen skal bemærke følgende i forhold til de ønskede ændringer og den fremsendte bemærkning.
Parkering
Ansøger foreslår, at parkering skal være muligt på terræn og ikke kun i parkeringshus. Det betyder, at det formentlig ikke er muligt at etablere alle parkeringspladser indenfor lokalplanområdet, når der også skal sikres opholdsarealer mv. Det foreslås derfor, at kun 75 % skal etableres indenfor området og øvrige kan etableres udenfor lokalplanområdet.
Forslag til lokalplan fastlægger, at der skal etableres 1 parkeringsplads pr. boliger og 1 pr. 100 kvm etageareal erhverv eller anden virksomhed, og at det skal ske i parkeringshus.
Det er muligt at ændre formålsparagraffen og de øvrige bestemmelser, så der åbnes op for parkering på terræn. Dog skal bestemmelserne fastholdes, så et parkeringshus er en mulighed.
I forhold til antallet af parkeringspladser, anbefaler forvaltningen, at dette krav fastholdes, da vi allerede med 1 parkeringsplads pr. bolig er på et minimum.
Hvis det ikke er muligt at etablere disse indenfor lokalplanområdet, skal ansøger sørge for, at parkeringspladserne sikres via naboarealer. Ansøger skal anvise hvor disse parkeringspladser er og det skal tinglyses. Dette vil være et krav, som man vil blive mødt med i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
Omkring muligheden for parkering til offentligheden, hvor der henvises til øvrig parkering i Design City, vurderer forvaltningen, at dette kan udgå af lokalplanen. Det skal dog anbefales, at Bjert Invest i forbindelse med byggesagsbehandlingen skal fremvise den fremtidige løsning for parkering i området som helhed. Forvaltningen skal bemærke at området som helhed er under pres for de nødvendige parkeringspladser.
Bestemmelsen omkring cykelparkering justeres, hvis det besluttes, at der skal åbnes op for parkering på terræn.
Friarealer/opholdsarealer
Ansøger anføre, at det grundet større boliger og mindre altaner, ikke er muligt at skaffe de nødvendige opholdsarealer i forhold til lokalplanens bestemmelser om:
1) Erhvervsbebyggelse: 10% af etagearealet.
2) Boligbebyggelse: 15 % af etagearealet.
Kravet om opholdsarealer er stillet ud fra de normale standarder, som Kolding Kommune har til opholdsarealer, og det er samtidigt vurderet, at det var muligt at opfylde kravet. Det skal anbefales, at der stadig arbejdes henimod så meget opholdsareal som muligt.
Muligheder er
1) Flytte yderligere parkeringspladser ud af lokalplanområdet.
2) Fastholde større altaner.
Ved andre boligprojekter i bymidten, hvor der har været særlige forhold, er der stillet mindre krav til opholdsarealer. Ved ungdomsboligerne ved Teglgårdsvej er kravet 12 % og ved ungdomsboligerne ved Gimbel er kravet 10 %. Derudover forventes kravet ved de almene boliger ved Bredgade at blive 10 %.
Det er derfor muligt at stille et mindre krav, hvis der er særlige begrundelser. Ved de nævnte projekter er argumentationen, at der er tale om fortætning, hvor det ikke har været muligt at skaffe yderligere arealer til ophold og derudover har altaner i fuldt omfang ikke været muligt grundet støj.
Ved dette konkret projekt vil der være opholdsarealer langs åen, og på fredskovsarealet øst for området.
Med afsæt i ovenstående anbefaler forvaltningen, at ønsket om reduktion i udearealet imødekommes.
I forhold til § 9.3 skal det anbefales, at den bestemmelse fastholdes, da tagterrasse vil være en mulighed, hvis der etableres parkeringshus.
Stueetagen
Forvaltningen vurderer, at der kan åbnes op for boliger i stueetagen.
Det har den konsekvens, at lokalplanen åbner for alle typer anvendelse på samtlige etager. Derudover skal det for evt. boliger i stueetage anvises, hvor de direkte har opholdsareal, da de ikke har en altan.
Byggekvadratmeter
Ansøger ønsker at øge antal kvadratmeter grundet projektændring. Dette giver ikke umiddelbart udfordringer, andet end i forhold til problemstillingen omkring udearealer.
I Kommuneplantillægget er der en fejl i bebyggelsesprocenten. Bebyggelsesprocenten i kommuneplantillægget tilrettes, så det er i overensstemmelse med det, som lokalplanen åbner op for.
De egentlige indsigelser samt en oversigt over indsigelserne er vedlagt som bilag.
Ovenstående giver anledning til følgende ændringer i lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen vil blive tilrettet i overensstemmelse med ændringerne i bestemmelserne.
| Ændringsforslag | Fra | Til |
| A – på side 3 | §1.1 At give mulighed for opførelse af parkeringshus i op til 3 etager (kote 17 - DVR90) | §1.1 At give mulighed for etablering af terrænparkering og/eller parkeringshus i op til 3 etager (kote 17 – DVR90) |
| B – på side 3 | Stueetagen må kun anvendes til publikumsorienteret virksomhed, eksempelvis butikker, serviceerhverv, caféer, restauranter, samt fritids- og kulturfunktioner som udstilling, showroom, reception og lignende. | §3.2 Udgår |
| C – på side 4 | § 5.4 Parkering skal etableres i parkeringshuset i byggefelt B2 vist på kortbilag | §5.4 Parkering skal etableres inden for arealet vist på kortbilag 2. Ved etablering af parkeringshus skal dette etableres indenfor byggefelt B2 vist på kortbilag 2. |
| D – på side 5 | § 5.5 Der skal etableres følgende cykelparkeringspladser i forhold til følgende anvendelser:
| § 5.5 Der skal etableres følgende cykelparkeringspladser i forhold til følgende anvendelser: • Boliger: mindst 1,5 pladser pr. bolig. |
| E – på side 5 | § 5.6 Cykelparkering må kun etableres i parkeringshuset i byggefelt B2 samt i de områder vist med særlig signatur på kortbilag 2 og øvrige områder inden for Ankomst og opholdsarealer, hvor det ikke er til gene for gående | §5.6 Cykelparkering må etableres i de områder vist med særlig signatur på kortbilag 2 og øvrige områder inden for Ankomst og opholdsarealer, hvor det ikke er til gene for gående. Ved etablering af parkeringshus må cykelparkering etableres i parkeringshuset i byggefelt B2. |
| F – på side 5 | § 5.7 Ved etablering af renovation, cykelparkering og lignende skal der sikres oversigtsarealer ved veje og stier. Der skal sikres oversigt ved udkørsel til Kolding Åpark både fra parkeringshuset og sti. | § 5.7 Ved etablering af renovation, cykelparkering og lignende skal der sikres oversigtsarealer ved veje og stier. Der skal sikres oversigt ved udkørsel til Kolding Åpark både fra parkeringsarealer, evt. parkeringshus og sti. |
| G – på side 5 | § 7.1 I lokalplanområdet må der højst etableres bebyggelse med et samlet etageareal på 13.300 m². | § 7.1 I lokalplanområdet må der højst etableres bebyggelse med et samlet etageareal på 13.480 m². |
| H – på side 5 | § 7.2 Maks. etageareal fordelt på byggefelter: 6 Byggefelt B1: 9.500 m² etageareal ekskl. overdækkede altaner/loggiaer. Byggefelt | § 7.2 Maks. etageareal fordelt på byggefelter: Byggefelt B1: 9.680 m² etageareal ekskl. overdækkede altaner/loggiaer. B2: 3.800 m² etageareal ekskl. evt. tagterrasse. |
| I – på side 6 | § 7.3 Ny bebyggelse må kun opføres inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter mærket B1 og B2. | Faktaboks: Der må etableres udkragning ud for indgangspartier i henhold til bygningsreglementets beregningsregler, fx som baldakinen vist på illustration. |
| J - på side 8 | § 9.1 Til bebyggelsen skal der anlægges private og fælles opholdsarealer svarende til mindst: • Erhvervsbebyggelse: 10% af etagearealet. • Boligbebyggelse: 15 % af etagearealet. | § 9.1 Til bebyggelsen skal der anlægges private og fælles opholdsarealer svarende til mindst: • Erhvervsbebyggelse: 10% af etagearealet. • Boligbebyggelse: 12 % af etagearealet. |
| K – på side 65 Kommuneplantillægget | Bebyggelsesprocenten er 320 | Bebyggelsesprocenten er 600 |
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 14-08-2017
Et flertal (Plan- og Boligudvalget med undtagelse af Benny Dall) godkendte forslaget.
Et mindretal (Benny Dall) stemte imod med den begrundelse, at forslaget indebærer at der tillades parkering på terræn.
Beslutning Byrådet den 28-08-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/1184
Resumé
Miljøudvalget besluttede den 6. juni 2017 at sende tillæg nr. 20 ”Mulighed for udtræden for regnvand fra forsyningsselskabets kloaksystem” i 8 ugers offentlig høring.
Tillægget åbner op for, at borgerne i Kolding Kommune kan søge om at få lov til at håndtere regnvand på egen grund og derved få mulighed for at få tilslutningsbidraget for regnvand tilbagebetalt fra BlueKolding.
Muligheden for udtræden for regnvand har bl.a. nogle miljømæssige fordele. Det grundlæggende formål med at tillade udtræden fra kloaksystemet for regnvand er at aflaste fælleskloakkerne, hvilket vil betyde en reduktion af overløb fra kloakkerne ved ekstreme regnhændelser. Indsatsen er således i tråd med Udvalgspolitik for Miljøudvalgets fokusområde om klimatilpasning.
Tillægget har været i høring i perioden 7. juni 2017 til 2. august 2017. Der er ikke modtaget indvendinger mod forslaget.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Som følge af mere ekstrem regn og forventede tiltagende regnmængder har meget af det nuværende kloaksystem i Kolding Kommune udfordringer med kapaciteten, og der er derfor risiko for oversvømmelser af kældre med ubehandlet spildevand. Der kan ligeledes ske det, at ubehandlet spildevand løber til recipienter, hvor det forurener vandmiljøet og vandkvaliteten.
For at øge kapaciteten i kloaksystemet kan en del af løsningen være at tillade, at borgere håndterer deres regnvand på egen grund i stedet for at lede det til kloaksystemet, hvor det optager plads. Hvis borgeren ønsker at håndtere regnvandet på egen grund, skal denne søge kommunen om tilladelse til dette, og i samme omgang kan der søges om at få lov til at udtræde fra forsyningsselskabets kloaksystem, hvorved BlueKolding tilbagebetaler op til 40% af gældende tilslutningsbidrag.
Ved at tillade udtræden for regnvand fra kloak, vil det formindske det antal gange, der sker overløb til recipienter, ligesom det giver miljømæssigt god mening at behandle regnvand lokalt, hvor det falder. Alt sammen i tråd med Miljøudvalgets fokusområde om klimatilpasning.
På Miljøudvalgsmødet den 6. juni 2017 blev det besluttet at sende tillæg nr. 20 i 8 ugers offentlig høring. Tillægget åbner op for muligheden for at give tilladelse til, at ejendomme kan søge om udtræden fra kloaksystemet for regnvand.
Som udgangspunkt åbnes der op for muligheden for udtræden for regnvand i hele Kolding Kommune, men for at kunne give en tilladelse skal en række miljømæssige og økonomiske forudsætninger være opfyldt, jfr. spildevandsbekendtgørelsen. Det betyder, at områder, der allerede er separatkloakerede, eller der allerede er detailplanlagt til separatkloakering, ikke vil få mulighed for at udtræde.
I praksis vil det betyde, at der typisk vil blive givet tilladelse i områder, der er fælleskloakerede eller allerede separatkloakerede områder af ældre dato, hvor regnvandssystemet ikke er dimensioneret til at kunne håndtere nutidens regnhændelser. I disse tilfælde kan det hjælpe til med at skabe mere kapacitet i systemet, hvis regnvand bliver håndteret på egen grund.
Med tillægget åbnes der op for 100% udtræden for regnvand fra kloaksystemet, men der kan være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at tillade, at en ejendom kun udtræder for en del af ejendommens areal med baggrund i ejendommens eksisterende interne afløbssystem og ejendommens mulighed for afkobling. Efter aftale med BlueKolding giver tillægget mulighed for, i særlige tilfælde, at tillade gradueret udtræden for regnvand, således at en ejendom, foruden de 100% frakobling, også kan søge om at udtræde for 50% og 75%. Tilbagebetalingen fra BlueKolding vil blive tilsvarende gradueret.
De økonomiske forudsætninger for at udtræde for regnvand er et anliggende mellem BlueKolding og borgeren, idet tilladelse til udtræden kun kan gives, hvis det ikke belaster forsyningens økonomi væsentligt.
Konsekvenserne (fordele og ulemper) ved at tillade udtræden for regnvand fra kloak er beskrevet i indstilling til Miljøudvalget af den 2. maj 2017. Miljøudvalget er ved denne lejlighed ligeledes blevet informeret om det forventede øgede ressourceforbrug til at behandle sager.
Bilag
Sagsnr.: 17/11774
Resumé
Borgmester Jørn Pedersen (V), har ønsket, der bliver rejst en sag i Arbejdsmarkedsudvalget om prioriteringen af de afsatte midler til IGU fra budget 2017, så det kan afklares, hvordan Kolding Kommune kan lykkes med at få flere elever til at gå i gang med en IGU-uddannelse.
Tilsvarende har medlem af Byrådet, Benny Dall (EL), sendt en mail på vegne af Enhedslisten og Socialdemokratiets byrådsgrupper til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med anmodning om, at der optages et punkt på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden om aflønningen af IGU-elever i Kolding Kommune.
Der skitseres to forskellige økonomiske modeller for, hvordan den afsatte pulje fra budgetforhandlingerne 2017 på 2 mio. kr. kan benyttes i forhold til antal og forløb af IGU-elever.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter henvendelsen, og
Sagsfremstilling
Borgmester Jørn Pedersen (V), har ønsket, at der bliver rejst en sag i Arbejdsmarkedsudvalget om prioriteringen af de afsatte midler til IGU fra budget 2017, så det kan afklares, hvordan Kolding Kommune kan lykkes med at få flere elever til at gå i gang med en IGU-uddannelse.
Tilsvarende har medlem af Byrådet, Benny Dall (EL), sendt en mail på vegne af Enhedslisten og Socialdemokratiets byrådsgrupper til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med anmodning om, at der optages et punkt på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden om aflønningen af IGU-elever i Kolding Kommune.
”Forslag til Arbejdsmarkedsudvalget.
Under budgetforhandlingerne for budget 2017 fik Socialdemokratiet og Enhedslisten afsat en pulje til ansættelse af 20 herboende flygtninge i IGU (Integration Grund Uddannelse).
Det viser sig efterfølgende at lønsatsen for kommunale ansættelser i IGU, jf. trepartsaftale, udgør 7.976 kr. om måneden. Et niveau der har vist sig at være for lavt til at gøre IGU tilbud attraktive, især for unge forsørgere.
Den afsatte pulje på 2 mio. kroner rummer mulighed for at hæve lønnen til 10.250 kr. om måneden, svarende til lønniveauet indenfor Dansk Industri.
Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår derfor:
- At Kolding Kommune fastlægger et lønniveau for IGU elever, svarende til niveauet indenfor Dansk Industri, pt. 10.250 kr. om måneden.
- At ændringen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2017”
I det nedenstående skitseres to forskellige økonomiske modeller for, hvordan den afsatte pulje fra budgetforhandlingerne 2017 på 2 mio. kr. kan benyttes i forhold til antal og forløb af IGU-elever.
Modellerne skitserer, hvordan man enten kan give eleverne en højere løn eller udvide antallet af IGU forløb.
En løn til IGU-elever svarende til praktikanter hos Dansk Industri
Den af KL aftalte lønsats udgør pr. 1. oktober 2016 7.976 kr. pr. måned. Til sammenligning giver 3F`s overenskomst med Dansk Industri inden for transport og lager en minimumspraktikløn til IGU praktikanter på 10.250 kr. pr. måned.
Lønudgiften ved den fastlagte lønsats på 7.976 kr. til 20 IGU praktikanter ansat ved Kolding Kommune er 1,550 mio. kr. Som eksempel vil en lønsats på 10.250 kr. til de 20 IGU praktikanter i Kolding Kommune give en lønudgift på 1,990 mio. kr., hvilket stadig er inden for det afsatte budget på 2 mio. kr.
Flere IGU forløb i Kolding Kommune
En anden model er at fastholde det aftalte lønniveau, og herved give mulighed for at få mere end 20 IGU forløb inden for det afsatte budget på 2 mio. kr. Hvis lønniveauet fastholdes på 8.000 kr. pr. måned, er det muligt at oprette yderligere 5 IGU forløb, så der i alt løbende vil være 25 IGU praktikanter i Kolding Kommune.
Forvaltningen har undersøgt ved HR-afdelingen, om det vil danne præcedens, hvis man vælger at give IGU-elever en højere løn. Dette er ikke tilfældet.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 23-08-2017
Et flertal bestående af Mette Balsby, Yrsa Mastrup, Trille Nikolajsen, Knud Erik Langhoff stemte for forslaget om at udvide antallet af IGU-forløb.
Et mindretal bestående af Lis Ravn Ebbesen, Hanne Dam og Michael Jensen stemte hverken for eller imod.
Beslutning Byrådet den 28-08-2017
Sagsnr.: 17/9078
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der er med virkning fra 1. august 2017 udmeldt 18 børn fra afd. Stepping, Børnehuset Søbo. Det betyder, at der er 5 børn tilbage i afd. Stepping. Kun 1 barn står på venteliste til 2018.
Der er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere i afd. Stepping. Afdelingen har til huse i en kommunal ejendom beliggende Søndre Allé 28A i Stepping.
Det vil ikke være muligt at opretholde den høje kvalitet med så få børn og medarbejdere. Høj kvalitet i dagtilbud er bl.a. kendetegnet ved, at der er en større gruppe af børn, som har mulighed for at danne nære relationer indbyrdes og til de voksne. Herudover er personalets uddannelse og efteruddannelse af væsentlig betydning. Dette vil være en stor udfordring i en meget lille personalegruppe.
Ved drift af afd. Stepping med 5 børn, vil den årlige udgift pr. barn være 120.200 kr. Flyttes de 5 børn til afd. Ødis i Børnehuset Søbo vil den årlige udgift pr. barn være 65.533 kr. Den samlede merudgift ved bevarelse af afd. Stepping fremfor flytning af børnene til afd. Ødis beløber sig til 273.335 kr. årligt.
Det må antages, at udmeldingerne fra afd. Stepping har sammenhæng med Byrådets godkendelse af Stepping Friskoles ansøgning om tilladelse til etablering og drift af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017. Godkendelsen er givet under forudsætning af, at der foreligger ibrugtagningstilladelse på pavillonen, og at der er etableret legeplads jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.11.
Når bygningen er tømt, overgår den til Kommunale Ejendomme jf. notatet, som bilag til dagsordenspunktet.
Høring
Bestyrelsen ved Børnehuset Søbo har afgivet følgende høringssvar:
”På vores bestyrelsesmøde 13. juni har vi drøftet en eventuel lukning af Børnehuset Søbos afdeling i Stepping, pga. det lave børnetal, der vil være efter den 1. august 2017, og er nået til enighed om, at vi godt kan se det fornuftige i, at det ikke er muligt at opretholde en institution med så få børn, og at afdelingen dermed må lukkes.
Dog er det vigtigt for bestyrelsen at påpege, at der skal tages hånd om det ansatte personale, som gennem hele processen har været og stadig er meget påvirket af situationen. Lige nu går de i en gråzone af uvished, hvor der ikke er nogen udmeldinger, de kan forholde sig til. Vi går mod ferietid, og derfor vil vi opfordre til, at der hurtigst muligt bliver taget en snak med dem, så de kan tilkendegive deres ønsker til fremtiden og kan få vished for, hvad der skal ske.
Ydermere mener bestyrelsen, at forvaltningen aktivt skal tilbyde de tilbageværende børn i afdelingen i Stepping en plads i afdelingen i Ødis, og informere forældrene til børnene om fremtidsudsigterne. I forhold til forældregruppen i afdelingen i Ødis er det meget vigtigt for bestyrelsen, at de informeres om, hvordan fremtiden for denne afdeling ser ud, hvis afdelingen i Stepping lukkes.
I forhold til forslaget om at udleje legepladsen, ønsker bestyrelsen, at dette ikke kommer til at ske, så længe der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om, hvorvidt Børnehuset Søbo, afd. Stepping, lukkes eller ej. Så længe den kommunale institution er i virke, bruges lokaler og den tilhørende legeplads kun af børn og personale ved Børnehuset Søbo.”
Endvidere har 3 af bestyrelsens medlemmer ønsket at fremsende følgende i forlængelse af den samlede bestyrelses høringssvar:
”Dette skriv skal se som forlængelse af høringssvaret fra bestyrelsen for Børnehuset Søbo, idet undertegnede ønsker opmærksomhed på nedenstående udover det allerede beskrevne.
I efteråret 2015 blev børnehaverne Kløverbo Stepping og Børnehuset Ødis fusioneret. De 2 institutioner fik fælles ledelse, budget, bestyrelse og blev hinandens kolleger. Der blev truffet et valg om, at de 2 institutioners fysiske stuer skulle blive liggende i hhv. Stepping og Ødis. Ved fusionen vælges navnet Søbo efterfulgt af afdelingens beliggenhed.
I sommeren 2017 åbner Stepping Friskole fribørnehaven Natur- og Idrætsbørnehaven. En del af børnene i den kommunale børnehave Børnehuset Søbo, afd. Stepping, meldes ud for at starte i den private børnehave.
Der er nu 5 tilmeldte børn tilbage i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, og derfor overvejer Kommunen at lukke de 2 stuer, Frøerne og Haletudserne, i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, på grund af økonomiske og pædagogiske overvejelser.
På bestyrelsesmødet 13. juni 2017 i Børnehuset Søbo bliver vi præsenteret for konsekvenserne af den nye fribørnehave i Stepping.
Personalet i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, står nu overfor 2 muligheder (jf. sagsfremstilling til pkt. 8 og notat 3071702 til sagsfremstillingen af 12. juni 2017)
Der er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere i afd. Stepping. Afdelingen har til huse i en kommunal ejendom beliggende Søndre Allé 28A i Stepping.
Det vil ikke være muligt at opretholde den høje kvalitet med så få børn og medarbejdere. Høj kvalitet i dagtilbud er bl.a. kendetegnet ved, at der er en større gruppe af børn, som har mulighed for at danne nære relationer indbyrdes og til de voksne. Herudover er personalets uddannelse og efteruddannelse af væsentlig betydning. Dette vil være en stor udfordring i en meget lille personalegruppe.
Ved drift af afd. Stepping med 5 børn, vil den årlige udgift pr. barn være 120.200 kr. Flyttes de 5 børn til afd. Ødis i Børnehuset Søbo vil den årlige udgift pr. barn være 65.533 kr. Den samlede merudgift ved bevarelse af afd. Stepping fremfor flytning af børnene til afd. Ødis beløber sig til 273.335 kr. årligt.
Det må antages, at udmeldingerne fra afd. Stepping har sammenhæng med Byrådets godkendelse af Stepping Friskoles ansøgning om tilladelse til etablering og drift af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017. Godkendelsen er givet under forudsætning af, at der foreligger ibrugtagningstilladelse på pavillonen, og at der er etableret legeplads jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.11.
Når bygningen er tømt, overgår den til Kommunale Ejendomme jf. notatet, som bilag til dagsordenspunktet.
Høring
Bestyrelsen ved Børnehuset Søbo har afgivet følgende høringssvar:
”På vores bestyrelsesmøde 13. juni har vi drøftet en eventuel lukning af Børnehuset Søbos afdeling i Stepping, pga. det lave børnetal, der vil være efter den 1. august 2017, og er nået til enighed om, at vi godt kan se det fornuftige i, at det ikke er muligt at opretholde en institution med så få børn, og at afdelingen dermed må lukkes.
Dog er det vigtigt for bestyrelsen at påpege, at der skal tages hånd om det ansatte personale, som gennem hele processen har været og stadig er meget påvirket af situationen. Lige nu går de i en gråzone af uvished, hvor der ikke er nogen udmeldinger, de kan forholde sig til. Vi går mod ferietid, og derfor vil vi opfordre til, at der hurtigst muligt bliver taget en snak med dem, så de kan tilkendegive deres ønsker til fremtiden og kan få vished for, hvad der skal ske.
Ydermere mener bestyrelsen, at forvaltningen aktivt skal tilbyde de tilbageværende børn i afdelingen i Stepping en plads i afdelingen i Ødis, og informere forældrene til børnene om fremtidsudsigterne. I forhold til forældregruppen i afdelingen i Ødis er det meget vigtigt for bestyrelsen, at de informeres om, hvordan fremtiden for denne afdeling ser ud, hvis afdelingen i Stepping lukkes.
I forhold til forslaget om at udleje legepladsen, ønsker bestyrelsen, at dette ikke kommer til at ske, så længe der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om, hvorvidt Børnehuset Søbo, afd. Stepping, lukkes eller ej. Så længe den kommunale institution er i virke, bruges lokaler og den tilhørende legeplads kun af børn og personale ved Børnehuset Søbo.”
Endvidere har 3 af bestyrelsens medlemmer ønsket at fremsende følgende i forlængelse af den samlede bestyrelses høringssvar:
”Dette skriv skal se som forlængelse af høringssvaret fra bestyrelsen for Børnehuset Søbo, idet undertegnede ønsker opmærksomhed på nedenstående udover det allerede beskrevne.
I efteråret 2015 blev børnehaverne Kløverbo Stepping og Børnehuset Ødis fusioneret. De 2 institutioner fik fælles ledelse, budget, bestyrelse og blev hinandens kolleger. Der blev truffet et valg om, at de 2 institutioners fysiske stuer skulle blive liggende i hhv. Stepping og Ødis. Ved fusionen vælges navnet Søbo efterfulgt af afdelingens beliggenhed.
I sommeren 2017 åbner Stepping Friskole fribørnehaven Natur- og Idrætsbørnehaven. En del af børnene i den kommunale børnehave Børnehuset Søbo, afd. Stepping, meldes ud for at starte i den private børnehave.
Der er nu 5 tilmeldte børn tilbage i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, og derfor overvejer Kommunen at lukke de 2 stuer, Frøerne og Haletudserne, i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, på grund af økonomiske og pædagogiske overvejelser.
På bestyrelsesmødet 13. juni 2017 i Børnehuset Søbo bliver vi præsenteret for konsekvenserne af den nye fribørnehave i Stepping.
Personalet i Børnehuset Søbo, afd. Stepping, står nu overfor 2 muligheder (jf. sagsfremstilling til pkt. 8 og notat 3071702 til sagsfremstillingen af 12. juni 2017)
- De skal omplaceres af Kolding Kommune til lignende jobs.
- De skal virksomhedsoverdrages.
Undertegnede forstår ikke, hvorfor personalet skal stilles med disse 2 muligheder. For os at se, er de ansat i Kolding Kommune med tjenestested Børnehuset Søbo, afd. Stepping, under samme leder.
Vi stiller os undrende over, at der kan blive tale om virksomhedsoverdragelse, idet der kun er tale om lukning af 2 stuer i en institution og ikke hele børnehuset.
Vi mener derfor ikke, det kan være rimeligt i forhold til personalet at tale om muligheden for en virksomhedsoverdragelse. Dette skaber unødig tvivl hos personalet, som i sidste ende stadig er ansatte ved Kolding Kommune, Børnehuset Søbo, og derfor fortsat har et job. Ansvaret for personalet vil også fremadrettet ligge hos ledelsen for Børnehuset Søbo.”
Forvaltningens kommentering af høringssvar og tillæg hertil
Det kan oplyses, at status vedr. antal indmeldte børn pr. 1. august 2017 i dagtilbud i Stepping er:
Vi stiller os undrende over, at der kan blive tale om virksomhedsoverdragelse, idet der kun er tale om lukning af 2 stuer i en institution og ikke hele børnehuset.
Vi mener derfor ikke, det kan være rimeligt i forhold til personalet at tale om muligheden for en virksomhedsoverdragelse. Dette skaber unødig tvivl hos personalet, som i sidste ende stadig er ansatte ved Kolding Kommune, Børnehuset Søbo, og derfor fortsat har et job. Ansvaret for personalet vil også fremadrettet ligge hos ledelsen for Børnehuset Søbo.”
Forvaltningens kommentering af høringssvar og tillæg hertil
Det kan oplyses, at status vedr. antal indmeldte børn pr. 1. august 2017 i dagtilbud i Stepping er:
- Børnehuset Søbo, afdeling Stepping: 2 børn (der er 1 – 2 nye børn indmeldt i 2018 og 19, og sidste barn er udmeldt april 2021)
- Dagplejen (1 dagplejehjem): 2 børn indmeldt frem til 2019
De 2 børn i afdeling Stepping er tilbudt – og har takket ja til – at fortsætte i afdelingen i Ødis.
Med hensyn til medarbejdernes fremtidsmuligheder kan det oplyses, at af de fire medarbejdere i afdelingen i Stepping har to medarbejdere fået andet job. Der er fundet løsninger inden for Kolding Kommunes ansættelsesområde for de to øvrige medarbejdere, som ikke har fundet andet job.
I forhold til udlejning af legepladsen vil dette indgå som en mulighed i forhold til en fremtidig forhandling med Friskolen herom. Der er ikke indgået aftale herom på nuværende tidspunkt.
Med hensyn til medarbejdernes fremtidsmuligheder kan det oplyses, at af de fire medarbejdere i afdelingen i Stepping har to medarbejdere fået andet job. Der er fundet løsninger inden for Kolding Kommunes ansættelsesområde for de to øvrige medarbejdere, som ikke har fundet andet job.
I forhold til udlejning af legepladsen vil dette indgå som en mulighed i forhold til en fremtidig forhandling med Friskolen herom. Der er ikke indgået aftale herom på nuværende tidspunkt.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.