Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-12-2016 17:45:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/20965
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Medlem af Fritids- og Idrætsudvalget, Søren Rasmussen, Dansk Folkeparti, ønsker følgende sag optaget på dagsordenen:
Forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning af religiøse hensyn.
For at sikre der ikke kan ske kønsopdelt svømmeundervisning begrundet i religiøse hensyn i lokaler ejet af Kolding Kommune, foreslås det at Fritids- og Idrætsudvalget vedtager:
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 07-12-2016
Et flertal (Fritids- og Idrætsudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen) ønsker ikke forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning af religiøse hensyn.
Et mindretal (Søren Rasmussen) ønsker forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning af religiøse hensyn.
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Sagsnr.: 16/19234
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at sprogskolen flyttes fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og at styrelsesvedtægten ændres i overensstemmelse hermed.
at der oprettes fem tværgående stabe, som refererer til kommunaldirektøren og erstatter Centralforvaltningen:
- Byrådssekretariatet
Her tilføres de internationale opgaver, og der oprettes et centralt juridisk team. - Design, Kommunikation og Event
Her sammenlægges Design og Kommunikation, og Event-delen styrkes. - HR
Fortsætter som HR-afdelingen. - It og Digitalisering
Her tilføres en digital task-force. - Økonomi
Her samles overordnet strategisk økonomiopgaver for alle forvaltningerne, og der tilføres ressourcer til koordination af de tværgående projekter.
at organisationsændringerne træder i kraft 1. januar 2017 eller snarest herefter.
at den nærmere udmøntning af organisationsændringerne fastlægges af direktionen efter tæt dialog med medarbejderne.
Sagsfremstilling
Et enigt byråd har godkendt budgettet for de næste fire år. I budgettet fastlægges nye pejlemærker for kommunen som betyder, at organisationen i endnu højere grad skal geare sig til at arbejde med sammenhængende borgerforløb.
Budgettet indeholder herudover et særligt fokus på arbejdsmarkeds- og integrationsområdet, hvor nye beskæftigelsesindsatser skal føre til øget beskæftigelse og et markant fald i kommunens udgifter til kontanthjælp mv.
Hertil kommer oprettelsen af en ny investeringsfond som har til formål at finansiere større byudviklingsprojekter.
Med stærke faglige miljøer og driftssikre fagforvaltninger, har Kolding Kommune et godt udgangspunkt for at indfri byrådets ambitioner om at sætte yderligere fokus på sammenhængende borgerforløb. I den forbindelse er der fastlagt et række tværgående strategiske projekter som omfatter sundhed, udsatte børn og familier, unge og digitalisering. For at realisere de faglige og økonomiske gevinster i de tværgående strategiske projekter, er der behov for at skabe de bedst mulige rammer for at arbejde på tværs i projekter, programmer og nye faglige fællesskaber.
Design-visionen for Kolding er et stærkt brand for hele kommunen, men der kan med fordel foretages en yderligere fokuseret indsats, således at borgere og virksomheder oplever visionen som mere konkret og vedkommende. Der er med andre ord behov for at arbejdet med visionen bliver endnu mere kraftfuldt med færre og mere markante indsatser.
I forlængelse af pejlemærkerne for kommunen, foreslås der foretaget følgende organisationsændringer i Kolding Kommune. Ændringerne træder i kraft 1. januar 2017 eller snarest herefter.
Sprogskolen
For at indfri de høje ambitioner om øget beskæftigelse og bedre integration, er der behov for at styrke de organisatoriske samspil på området, og derfor foreslås det at flytte Sprogskolen fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Denne flytning vil kræve følgende ændring i Kolding Kommunes styrelsesvedtægt:
§ 18 (Børne- og Uddannelsesudvalget), stk. 2, pind 6: ”Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.” flyttes til § 17 (Arbejdsmarkedsudvalget), stk. 2, pind 9.
De tværgående stabe
Centralforvaltningen foreslås ændret til fem tværgående stabe, som skal støtte kommunens forvaltninger og institutioner. Økonomiopgaver på tværs af forvaltningerne foreslås varetaget af en ny stab. Nogle ansatte skal flyttes organisatorisk fra forvaltningerne til staben, mens andre fortsat vil være placeret i forvaltningerne. Dette gælder til dels også på det juridiske område, hvor der forslås etableret et nyt juridisk team.
De tværgående stabe skal referere til kommunaldirektøren og foreslås etableret således:
Byrådssekretariatet
Byrådssekretariatet og Direktionssekretariatet lægges sammen for at sikre en sammenhængende og effektiv servicering af Byrådet, Økonomiudvalget og Direktionen. Internationale opgaver flyttes fra By- og Udviklingsforvaltningen til sekretariatet og der etableres et juridisk team, med henblik på at styrke faglighed og ensartethed i den juridiske rådgivning til forvaltningerne.
Design, Kommunikation og Event
Designsekretariatet lægges sammen med Kommunikationsafdelingen, og den nye stab får også til opgave at koordinere større events på tværs af kommunen. Der vil være stort fokus på Design i Kommunen, og der vil fortsat være en designchef.
HR
Fortsætter uændret.
IT og Digitalisering
For at sætte yderligere fokus på digitalisering på tværs af forvaltningerne suppleres IT- og Digitaliseringsafdelingen med en digital taskforce, der er et netværk bestående af nuværende medarbejdere placeret i forvaltningerne.
Økonomi
Medarbejdere fra Økonomi og Løn, Indkøb og Forsikring samt økonomimedarbejdere fra forvaltningerne samles i staben. Staben skal styrke de overordnede og strategiske økonomiopgaver og analysekraft samt styre tværgående strategiske projekter. Dette skal styrke sammenhængskraften mellem decentral drift og de overordnede økonomiopgaver. Der vil være fokus på skabelse af stærke faglige miljøer, der bidrager til effektivitet og vidensdeling. Endvidere skal der sikres et bedre overblik og dermed en bedre rapportering til økonomiudvalg, udvalg og direktion.
I hvilket omfang ansatte skal flyttes fra forvaltningerne til de tværgående stabe afklares af direktionen efter tæt dialog med medarbejderne. Det bemærkes, at organisationsændringerne ikke medfører, at ansatte vil stå uden job.
Beslutning Økonomiudvalget den 07-11-2016
Ad. kommunaldirektørens forslags 1. ”at”:
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Benny Dall og Lis Ravn Ebbesen) indstiller kommunaldirektørens 1. ”at” til godkendelse, idet der sker en evaluering af opgavefordelingen om ca. 1 år.
Benny Dall tager forbehold for sin stemmeafgivelse i Byrådet.
Lis Ravn Ebbesen kan tilslutte sig, at Sprogskolen flyttes, såfremt Sprogskolen stadig deltager i skolelederforum på uddannelsesområdet.
Jesper Elkjær deltog ikke i behandling og afgørelse af 1. ”at” vedr. sprogskolen.
Ad. kommunaldirektørens forslags 2. – 4. ”at”:
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen og Jesper Elkjær) indstiller, at principperne godkendes, idet sagen genoptages i Økonomiudvalget efter, at masterplan og endelige styringskonsekvenser og ansvarsfordeling er udarbejdet.
Jesper Elkjær tager forbehold for sin stemmeafgivelse.
Lis Ravn Ebbesen kan ikke tilslutte sig sagsfremstillingens første linjer, idet det kan opfattes som om, en organisationsændring har været forudsætningen for budgetforliget. Organisationsændringerne indgik ikke i forhandlingerne.
Lis Ravn Ebbesen stemmer på det foreliggende grundlag imod at samle jurister og økonomer (dot 1 og 5), idet SF mener en så udtalt centralisering går imod udvalgsstyret og udvalgsansvaret.
Lis Ravn Ebbesen stemmer imod at flytte designsekretariatet til kommunikationsafdelingen. For SF handler "Vi designer livet" om andet end "branding"- nemlig om at inddrage borgerne på en anden måde. Skal designsekretariatet flyttes kunne det med fordel være en del af HR og uddannelsesafdelingen.
Lis Ravn Ebbesen stemmer på det foreliggende grundlag imod at samle jurister og økonomer (dot 1 og 5), idet SF mener en så udtalt centralisering går imod udvalgsstyret og udvalgsansvaret.
Lis Ravn Ebbesen stemmer imod at flytte designsekretariatet til kommunikationsafdelingen. For SF handler "Vi designer livet" om andet end "branding"- nemlig om at inddrage borgerne på en anden måde. Skal designsekretariatet flyttes kunne det med fordel være en del af HR og uddannelsesafdelingen.
Beslutning Byrådet den 28-11-2016
Ad. kommunaldirektørens forslags 1. ”at”:
Et af Benny Dall stillet ændringsforslag: ”Den erhvervsrettede sprogskole flyttes fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen” blev forkastet med 22 stemmer mod 1. For forslaget stemte Benny Dall.
at sprogskolen stadig deltager i skolelederforum på uddannelsesområdet, og at organisationsændringerne evalueres og indgår sammen med de øvrige organisatoriske spørgsmål til konstituering af det nye byråd i perioden 2018-21,
blev godkendt af et samlet byråd. Sagen overgår til 2. behandling.
Jesper Elkjær deltog ikke i behandling og afgørelse af sagen vedr. Sprogskolen.
Ad. kommunaldirektørens forslags 2. – 4. ”at”:
Byrådet godkendte med 21 stemmer mod 3 følgende:
- At principperne i kommunaldirektørens forslag til organisationsændringer godkendes, idet sagen genoptages i Økonomiudvalget, således at udarbejdet masterplan, endelig styringskonsekvenser og ansvarsfordeling drøftes.
- At Direktionen efter den ovennævnte drøftelse i Økonomiudvalget fastlægger den nærmere udmøntning af organisationsændringerne efter tæt dialog med medarbejderne.
- At organisationsændringen træder i kraft 1. januar 2017 eller snarest herefter.
- At organisationsændringerne evalueres og indgår sammen med de øvrige organisatoriske spørgsmål til konstitueringen af det nye byråd i perioden 2018-21.
Imod stemte Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær.
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/18538
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.925.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
| Udgift 2017: | 1.925.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Byrådet bevilgede på møde 30. november 2015 (sag nr. 28) 4,5 mio. kr. til etablering af badeland ved Slotssøbadet. Projektet omfatter en udvidelse af badet med ca. 300 m2 til brug for etablering af et helt nyt børneområde med nye spændende legefaciliteter. Projektet gennemføres som et kommunalt projekt i henhold til Kolding Kommunes administrative retningslinjer for byggeopgaver. Bygherrefunktionen varetages således af Kommunale Ejendomme som gennemfører opgaven i tæt samarbejde med Slotssøbadets Fond og ekstern rådgiver.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 07-12-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 12-12-2016
Jørn Pedersen deltog ikke i sagens behandling og afgørelse.
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 16/20260
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.371.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.371.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
| Udgift 2017: | 1.371.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Projektet omfatter nødvendig etablering/ombygning af køkkenfaciliteter ved daginstitutionerne Palmeallé, Skovbrynet, Firkløveret og Tved. Disse daginstitutioner har ikke tidligere haft frokostordning, men forældrebestyrelserne/forældrene valgte ved afstemningen primo 2016, at der skal være frokostordning for de 3 – 6 årige fra 2017 – 2019.
Udgifterne fordeler sig som følger:
Projektet omfatter nødvendig etablering/ombygning af køkkenfaciliteter ved daginstitutionerne Palmeallé, Skovbrynet, Firkløveret og Tved. Disse daginstitutioner har ikke tidligere haft frokostordning, men forældrebestyrelserne/forældrene valgte ved afstemningen primo 2016, at der skal være frokostordning for de 3 – 6 årige fra 2017 – 2019.
Udgifterne fordeler sig som følger:
| Daginstitutionen Palmeallé: Ombygning i forbindelse med etablering af modtagekøkken | 420.000 kr. |
| | |
| Daginstitutionen Skovbrynet: Opdatering af nuværende køkkener til produktions- og serveringskøkkener: | 257.000 kr. |
| | |
| Daginstitutionen Firkløveret: Opdatering af nuværende produktionskøkken | 134.000 kr. |
| | |
| Daginstitutionen Tved: Ombygning af nuværende køkken til produktionskøkken | 560.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 05-12-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 12-12-2016
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Sagsnr.: 15/13860
Resumé
Der søges om udgiftsneutrale anlægsbevillinger i 2017.
Anlægsbevillingerne omfatter to vandløbsrestaureringsprojekter jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering og et lavbundsprojekt jf. bekendtgørelse nr. 1647 af 15. december 2015 om tilskud til naturprojekter på kulstofholdige lavbundsjorder.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Spærringerne i vandløbet er af Naturstyrelsen udpeget som steder, der skal sikres fri passage som et led i udmøntningen af statens vandplaner. Projektet fremmer miljøpolitikkens mål om at skabe bedre og mere natur samt forbedre miljøtilstanden i vandløbene og søerne ved at gennemføre naturgenopretningsprojekter og naturpleje på de beskyttede naturarealer. Desuden understøtter det fokusområdet om mere mangfoldig natur.
Kolding Kommune har på den baggrund fået tilsagn om tilskud til at gennemføre tre forundersøgelser ved udvalgte vandløbsspærringer, rørlagte strækninger og strækninger med dårlige fysiske forhold, for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at opfylde kravet fra vandplanen. Derudover har staten givet tilsagn om tilskud til gennemførelse af et realiseringsprojekt, der tidligere er forundersøgt.
Alle undersøgelser gennemføres i løbet af 2017. Projekterne er udgiftsneutrale, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Naturstyrelsen dækker samtlige projektomkostninger.
By- og Udviklingsforvaltningen sender ansøgning om anlægsbevilling til forundersøgelser/realiseringer for nedenstående miljøprojekter.
De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale i 2017.
P. nr. 4854 Nr. Stenderup Bæk - forundersøgelse som skal beskrive mulighederne for etablering af faunapassage ved opstemmet sø
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 44.000 kr. |
| Indtægt | 44.000 kr. |
| Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
| 2017 | 44.000 kr. | 44.000 kr. |
P. nr. 4853 Gudsø Mølle Å - forundersøgelse som skal beskrive mulighederne for etablering af faunapassage ved opstemmet sø
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 44.000 kr. |
| Indtægt | 44.000 kr. |
| Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
| 2017 | 44.000 kr. | 44.000 kr. |
P. nr. 4852 Bastrup mose – forundersøgelse med det formål at belyse potentiale og konsekvenser af mulig udtagning af kulstofholdige lavbundsarealer
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 434.000 kr. |
| Indtægt | 434.000 kr. |
| Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
| 2017 | 434.000 kr. | 434.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 16/16797
Resumé
Der ansøges om udgiftsneutral anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4648 – Bygningsvedligehold 2017, så midlerne til planlagt bygningsvedligehold i 2017 kan frigives. Samtidig foretages omplacering af restbeløb vedrørende projekt nr. 4648 bygningsvedligehold 2016. Restbeløbet opstår ved, at der årligt reserveres en andel af vedligeholdelsesbudgettet til akutte, uforudsete udgifter – og der er her tale om omplacering af restbeløbet til almindelig bygningsvedligehold.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger
Ansøgningen indeholder en udgiftsneutral anlægsbevilling på 53.744.000 kr. til projekt nr. 4648 – Bygningsvedligehold i 2017, samt restfordeling af rådighedsbeløb for projekt 4648 – Bygningsvedligehold 2016, hvor rådighedsbeløbene foreslås fordelt som i bilag I.
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de på investeringsoversigten for 2016 og 2017 optagne rådighedsbeløb.
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de på investeringsoversigten for 2016 og 2017 optagne rådighedsbeløb.
Udover ovennævnte er der på budget 2017 vedrørende forsyningspolitik og ældreboliger budgetteret med følgende udgifter under drift.
Forsyningspolitik 182.000 kr.
Ældreboliger 3.003.000 kr. inkl. moms
Ansøgningens materielle indhold
Ansøgningen indeholder bygningsvedligeholdelse på de kommunale ejendomme. Fordeling af det afsatte budget til bygningsvedligeholdelse er fordelt %-vis i forhold til det registrerede behov til bygningsvedligeholdelse under de respektive politikområder.
Ansøgningen indeholder bygningsvedligeholdelse på de kommunale ejendomme. Fordeling af det afsatte budget til bygningsvedligeholdelse er fordelt %-vis i forhold til det registrerede behov til bygningsvedligeholdelse under de respektive politikområder.
Planlagt bygningsvedligeholdelse omfatter vedligeholdelse af befæstede udearealer, udvendig vedligeholdelse af klimaskærm, indvendig bygningsmæssig vedligeholdelse og vedligeholdelse af bygningsinstallationer. Som en del af den planlagte vedligeholdelse indgår også energiledelse herunder gennemførelse af Energimærkning af ejendomme.
Større uforudseelige udgifter omfatter akut opståede vedligeholdelsesbehov såsom større uforudsete reparationer og kloaknedbrud.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 16/16718
Resumé
Tre gange årligt foretages der en bevillingskontrol, hvor der gøres status over økonomien, og der laves et samlet skøn over det forventede regnskab.
I forhold til budgettet viser denne bevillingskontrol, følgende kasseforbrug og – forøgelse:
- Kasseforøgelse i 2016 på 8,080 mio. kr.
- Kasseforbrug i 2017 på 9,430 mio. kr.
Set over hele budgetperioden 2016-2021 er der et samlet kasseforbrug på 1,350 mio. kr., der modsvares af en tilsvarende kasseforøgelse i punktet vedrørende overførsel af rådighedsbeløb fra 2016 til 2017.
Forklaring til de enkelte korrektioner fremgår af sagsfremstillingen og bilaget.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at bevillingskontrollens konsekvenser for 2016 og 2017 bevilges som anført i nedenstående skema.
Sagsfremstilling
Bevillingskontrol ultimo 2016 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Kontrollen har medført følgende behov for ændring af bevillinger:
| (Hele 1000 kr.) | Note | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| Ansøgninger om tillægsbevillinger til driftsbevilling (serviceudgifter med overførselsadgang): | | | | | | | |
| Socialpolitik | 1. | 1.825 | -500 | -500 | -500 | -500 | -500 |
| Arbejdsmarkedspolitik | 2. | 603 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Uddannelsespolitik | 3. | 489 | 500 | 500 | 500 | 500 | 500 |
| Vej- og parkpolitik | 4. | -5.339 | 5.311 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Kulturpolitik | 5. | 224 | 224 | 224 | 224 | 224 | 224 |
| Ejendoms- og boligpolitik | 6. | -11 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Børnepasningspolitik | 7. | -6 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Sundhedspolitik | 8. | 440 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Seniorpolitik | 9. | 1.332 | 314 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Administrationspolitik | 10. | -100 | -274 | -224 | -224 | -224 | -224 |
| Ansøgninger om tillægsbevilling til driftsbevilling (overførsler): | | | | | | | |
| Socialpolitik | 11. | -2.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Det finansielle område: | | | | | | | |
| Indskud i Landsbyggefonden | 12. | -4.169 | 4.169 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Tilskud og udligning | 13. | 1.478 | -314 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Skatter | 14. | -2.846 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| I alt | -8.080 | 9.430 | 0 | 0 | 0 | 0 |
ANM: Intet fortegn angiver en merudgift/mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/merindtægt.
For ikke nævnte politikområder og øvrige bevillinger har bevillingskontrollen ikke medført behov for korrektioner.
Bilag
Sagsnr.: 16/16718
Resumé
Der er udarbejdet en bevillingskontrol ultimo 2016 vedrørende overførsel af rådighedsbeløb fra 2016 til henholdsvis 2017 og 2018. Inklusiv effekt på låneoptagelse søges netto 154,361 mio. kr. overført fra 2016 hvoraf der overføres 133,011 mio. kr. til 2017 samt 20,0 mio. kr. til 2018.
Desuden overføres 0,050 mio. kr. fra drift i 2016 til anlæg i 2017 vedr. terapihaven, samt 1,400 mio. kr. fra anlæg, seniorpolitik til drift, seniorpolitik.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bevillingskontrollen er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de bevillingsansvarlige udvalg. Der er fremsendt nedenstående ansøgninger om ændring af rådighedsbeløb:
Rådighedsbeløb for 2016, 2017 og 2018:
| (Hele 1.000 kr.) | Note | 2016 | 2017 | 2018 |
| Ansøgninger om tillæg til rådighedsbeløb: | | | | |
| P.nr. 4773 Kongebrocenter, udvidelse med 10 pladser | 1. | -244 | 244 | 0 |
| P.nr. 4775 Etablering af nødpladser | 2. | -1.300 | 1.300 | |
| P.nr. 9010 Velfærdsteknologi | 3. | -1.090 | 1.090 | 0 |
| P.nr. 9019 Plejecenter Vonsild, velfærdsteknologi, inventar mv. | 4. | -1.400 | 0 | 0 |
| P.nr. 4637 Terapihave | 5. | -500 | 550 | 0 |
| P.nr. 1112 Sundhedscenter, etape 2 | 6. | -17.455 | 17.455 | 0 |
| P.nr. 4815 Låsbyhøj, etablering af lokal/socialpsykiatri | 7. | -10.630 | 11.230 | 0 |
| P.nr. 4743 Samling af døgntilbud - udbygning af Tinghøj | 8. | -600 | 0 | 0 |
| P.nr. 6009 Geografisk Have, realisering af masterplan | 9. | -1.894 | 1.894 | 0 |
| P.nr. 4716 Legeparken | 10. | -1.301 | 1.301 | 0 |
| P.nr. 4580 Bygningsforbedringsudvalget | 11. | -151 | 151 | 0 |
| P.nr. 4581 Bygningsforbedring i Christiansfeld | 12. | -155 | 155 | 0 |
| P.nr. 4606 Ramme til byfornyelse og boligforbedring | 13. | -1.212 | 1.212 | 0 |
| P.nr. 4701 Bygningsfornyelse 2015 | 14. | -1.357 | 1.357 | 0 |
| P.nr. 4684 Drabæks Mølle Å | 15. | -12 12 | 12 -12 | 0 0 |
| P.nr. 4690 Dons Bæk | 16. | -112 112 | 112 -112 | 0 0 |
| P.nr. 4692 Grønsbæk | 17. | -194 194 | 194 -194 | 0 0 |
| P.nr. 4695 Konge Å | 18. | -118 118 | 118 -118 | 0 0 |
| P.nr. 4811 Hvilested Bæk | 19. | -85 85 | 85 -85 | 0 0 |
| P.nr. 4812 Midtskov Sejlum | 20. | -56 56 | 56 -56 | 0 0 |
| P.nr. 4766 Skamlingsbanken | 21. | -11.175 10.779 | 11.175 -10.779 | 0 0 |
| P.nr. 4590 Almind Ådal Naturprojektet | 22. | -632 787 | 632 -787 | 0 0 |
| P.nr. 4780 Kolding Å, Byen og vandet | 23. | -2.000 | 2.000 | 0 |
| P.nr. 0467 Rammebeløb byggemodning | 24. | -35.000 | 15.000 | 20.000 |
| P.nr. 0523 Nordic Synergy | 25. | -4.110 | 4.110 | 0 |
| P.nr. 2099 Infrastrukturforbedringer på Vejnet og Parkeringspladser | 26. | -1.290 | 1.290 | 0 |
| P.nr. 4727 Koldingegnenes Lufthavn | 27. | -800 | 800 | 0 |
| P.nr. 3050 vurdering af sikre skoleveje | 28. | -151 | 151 | 0 |
| P.nr. 4610 Infrastrukturudbygning ved Kolding Sygehus | 29. | -14.310 | 14.310 | 0 |
| P.nr. 4611 Kolding Cykelby del 3 | 30. | -600 1.497 | 600 -1.497 | 0 0 |
| P.nr. 4641 ITS-anlæg | 31. | -130 | 130 | 0 |
| P.nr. 4723 Løbe- og Cykelruter Dalby/Skartved | 32. | -200 | 200 | 0 |
| P.nr. 4725 Infrastrukturpulje, funktionskontrakt/OPP | 33. | -1.500 | 1.500 | 0 |
| P.nr. 4726 Motorvejsafkørsel | 34. | -500 | 500 | 0 |
| P.nr. 4738 Kryds ved Sydbanegade/Riberdyb | 35. | -752 | 752 | 0 |
| P.nr. 4748 Cykelby uden for pulje | 36. | -500 | 500 | 0 |
| P.nr. 4782 Mindre Vejprojekter | 37. | -220 | 220 | 0 |
| P.nr. 4784 Lunderskov, fortov Skolegade, nordsiden | 38 | -300 | 300 | 0 |
| P.nr. 2171 Kolding Å, udvikling (åstederne) | 39. | -2.500 | 2.500 | 0 |
| P.nr. 4720 samt 4787 Løverodde, renovering af anløbsbro | 40. | -1.831 | 1.831 | 0 |
| P.nr. 2147 Christiansfeld Bymidte, renovering og forskønnelse af belægningen | 41. | -1.640 | 1.640 | 0 |
| P.nr. 4721 Outdoor ruter til motion | 42. | -250 | 250 | 0 |
| P.nr. 4781 Supercykelsti Kolding – Christiansfeld | 43. | -19.500 | 19.500 | 0 |
| P.nr. 3049 Skovvangen, nyt kolonihaveområde | 44. | -87 | 87 | 0 |
| P.nr. 4613 Energirenovering af den kommunale vejbelysning | 45. | -15.150 | 15.150 | 0 |
| Implementering af tiltag i ny affaldsplan | 46. | -41.020 | 20.000 | 21.020 |
| P.nr. 4617 Studenterhus | 47. | -3.500 | 3.500 | 0 |
| P.nr. 4765 Omklædningsfaciliteter Mosevej | 48. | -2.500 | 2.500 | 0 |
| P.nr. 4767 Kvarterhuset, Crossfit areal | 49. | -1.800 | 1.800 | 0 |
| P.nr. 4768 Slotssøbadet, Legeland | 50. | -3.900 | 3.900 | 0 |
| P.nr. 4788 Udvikling af Kolding Marina/Fjordby | 51. | -2.270 | 2.270 | 0 |
| P.nr. 4824 Marielundskolen, udvidelse af førskolegruppen | 52. | -600 | 600 | 0 |
| P.nr. 4732 Udbygning Hal Almind-Viuf | 53. | -3.820 | 3.820 | 0 |
| P.nr. 4713 Koldinghus, vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer | 54. | -1.834 | 1.834 | 0 |
| P.nr. 4717 Udvidelse af Kolding Miniby | 55. | -287 | 287 | 0 |
| P.nr. 4772 Opførelse af ny daginstitution i Sydvestkvarteret | 56. | -800 | 800 | 0 |
| P.nr. 4774 Kongebrocenter – udvidelse med 10 pladser | 57. | -3.462 | 3.462 | 0 |
| P.nr. 4752 Monopolbrudssystemer, implementering | 58. | -3.500 | 3.500 | 0 |
| P.nr. 0523 Nordic Synergi park | 59. | -2.950 | 2.950 | 0 |
| P.nr. 0532 Salg af Ndr. Ringvej 1 | 60. | -730 | 730 | 0 |
| P.nr. 0578 Ålegården 6, tilbagekøb | 61. | -3.268 | 3.268 | 0 |
| P.nr. 4719 Ødis Jordkøb | 62. | -400 | 400 | 0 |
| P.nr. 4734 Stenderuphalvøen, jordkøb | 63. | -750 | 750 | 0 |
| P.nr. 4750 Køb af Byudviklingsjord ved Drejensvej | 64. | -1.100 | 1.100 | 0 |
| P.nr. 4776 Ødis Sø, køb af jord | 65. | -233 | 233 | 0 |
| P.nr. 4777 Vester Nebel, køb af jord til Fritidsmål | 66. | -500 | 500 | 0 |
| P.nr. 4779 Østergade Kino, køb af ejendom | 67. | -734 | 734 | 0 |
| P.nr. 4629 IT i Folkeskolen, løbende udskiftning | 68. | -2.949 | 2.949 | 0 |
| Låneoptagelse | 69. | 69.900 | -48.880 | -21.020 |
| I alt | -154.361 | 133.011 | 20.000 |
Note 1:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet.
Note 2:
Beløbet er afsat til etablering af 1 aflastningsplads, der ligger i tilknytning til eksisterende drift.
Note 3:
Der pågår forsøg med interaktiv kommunikation til borgere. Beløb skal anvendes i overensstemmelse med den endelige evaluering heraf.
Note 4:
Beløbet er afsat til uforudsete udgifter i forbindelse med opstart. Et mindre forbrug foreslås overført til Seniorpolitik, drift til imødegåelse af merudgifter, jf. sag 16/15794 (Seniorudvalget den 2. november 2016).
Note 5:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet. Der tilføres 50.000 kr. ekstra til projektet i 2017 (finansieres af administrationspolitik, service), idet beløb blev glemt ved overførselssagen 2015 til 2016.
Note 6:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet.
Note 7:
Overførslen kan henføres til en senere igangsætning af projektet.
Note 8:
Mindre forbrug på p.nr. 4743 Samling af døgntilbud – udbygning af Tinghøj overføres til p.nr. 485 Låsbyhøj, etablering af lokal/-socialpsykiatri.
Note 9:
Bestyrelsen og den ny leder i Geografisk Have har brugt året til at etablere den ny selvejende institution. Kulturudvalget skal efter planen i december godkende samarbejdsaftalen med Geografisk Have, så det er planen at 2017 bliver året, hvor haven går i gang med at se på udviklingsplanen, som disse midler skal bruges til at udarbejde.
Note 10:
Midlerne bruges løbende i overensstemmelse med udviklingsplanen for legeparken. Et større projekt- Dansescene -blev opgivet i løbet af 2016, da det pga. diverse tekniske forhold i legeparken ikke var muligt at etablere scenen. Andre projekter, som f.eks. cykelbane, afventer udvidelse af Ringvejen og arbejde med trafikkryds, der får betydning for arbejdet i legeparken.
Note 11:
Rammerne er disponeret til byfornyelse og boligforbedring. Projektet bliver færdiggjort i 2016.
Note 12:
Rammerne er disponeret til byfornyelse og boligforbedring. Projektet bliver færdiggjort i 2016.
Note 13:
Rammerne er disponeret til byfornyelse og boligforbedring. Projektet bliver færdiggjort i 2016.
Note 14:
Rammerne er disponeret til byfornyelse og boligforbedring. Projektet bliver færdiggjort i 2016.
Note 15:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 16:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 17:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 18:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 19:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 20:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 21:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 22:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 23:
Overførslen skyldes tidsmæssige forskydninger i projekterne, således af udgifter, der var forventet afholdt i 2016, først afholdes i 2017 og indtægter der var forventet i 2016, først indkommer i 2017.
Note 24:
Overførslen gælder byggemodningerne samlet set. Overførslerne skyldes forskydninger i anlægsarbejderne, hvilket også resulterer i, at betaling af tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomhederne skubbes. Anlægsarbejderne afventer også forundersøgelser der fortsætter i 2017.
Note 25:
Byggemodningen foregår løbende i forbindelse med salg af grunde. Manglende salg indebærer behov for overførsel til 2017.
Note 26:
Restmidler i forbindelse med færdiggørelse af industriområder.
Note 27:
Arbejdet med ny belægning og afstribning er igangsat, men når ikke at blive fuldt afsluttet i 2016.
Note 28:
Afventer dialog med skoler og politi om indsatsområder.
Note 29:
Det overførte beløb benyttes til Ndr. Ringvej/Skovvangen, som er planlagt udført i 2017.
Note 30:
Projektet afsluttes i 2017, hvor der aflægges projektregnskab til Vejdirektoratet, som danner grundlag for tilskuddet.
Note 31:
Restbudget efter udbud overføres til 2017.
Note 32:
Projektet er gennemført, eventuelle restmidler benyttes til LED-marks på andre ”mørke cykelstier”.
Note 33:
Detailprojektering af Ndr. Ringvej/Skovvangen sker i 2017.
Note 34:
Anlægsperioden er delt over 2 år, idet projektets opstart blev forsinket.
Note 35:
Restmidler i forbindelse med etablering af Kryds ved Sydbanegade/Riberdyb.
Note 36:
Politiet har reducerede ressourcer til at gennemføre den nødvendige godkendelse af projekter. Derfor udsættes en del af projektet til 2017.
Note 37:
Midlerne overføres til 2017 og vil indgå i finansieringen af fortov på Lindegade, hvilket vil blive medtaget ved ansøgningen om anlægsbevilling i 2017.
Note 38:
Midlerne overføres til 2017 og vil indgå i finansieringen af fortov på Højvangen, hvilket vil blive medtaget ved ansøgningen om anlægsbevilling i 2017.
Note 39:
Der reserveres 2 mio. kr. til sænkekasse under Kongebrogade samt 0,5 mio. kr. til kikkassen, åsted nr. 15.
Note 40:
Projekteringen af projektet sker i 2016, men udbud og udførelse vil først ske i foråret 2017.
Note 41:
Overførslen reserveres primært til genforeningspladsen samt Comeniushaven.
Note 42:
Skal ses i sammenhæng med den nyligt udarbejdede outdoorstrategi, og igangsættelse af aktiviteter herfra.
Note 43:
Anlægsarbejdet påbegyndes i 2017.
Note 44:
Overføres til 2017 ifm. etableringen af adgangsvej til kolonihaveområdet, ses i øvrigt i sammenhæng med infrastrukturudbygning ved Kolding Sygehus.
Note 45:
Forskydninger i projektets gennemførelse nødvendiggør overførsel til 2017. Projektet vil blive afsluttet i 2017, og modsvares af tilsvarende lånefinansiering.
Note 46:
Overførslen sker på baggrund af, at der har været forskydninger i tidsplanen på den oprindelige Affaldsplan.
Dette skyldes blandt andet, at det endnu ikke er afklaret, om der skal erhverves nyt areal til en ny genbrugsplads eller en udvidelse af den eksisterende samt hvordan den nye genbrugsplads skal se ud.
Derudover vil investering i nye beholdere til sortering af organisk affald ved borgerne først ske i 2017. Der har kun været rådgiverhjælp i 2016.
Storskraldsordningen er implementeret, men en evaluering vil ske efter 4-6 måneders drift, hvor succesen vil blive målt og der ses på, hvilke yderligere investeringer der skal foretages for at drifte.
Samtidig har man pt. valgt at leje nye lokaler til administrativt personale i stedet for at bygge nye bygninger.
Anlægsudgifterne i Affaldsplanen modsvares af tilsvarende lånefinansiering.
Note 47:
Projektet er ikke igangsat, hvorfor beløbet ønskes overført til 2017.
Note 48:
Projektet er ikke igangsat, hvorfor beløbet ønskes overført til 2017.
Note 49:
Projektet er ikke igangsat, hvorfor beløbet ønskes overført til 2017.
Note 50:
Projektet er i gang, men endnu ikke færdigt. Forventes afsluttet i 2017. Beløbet ønsker overført til 2017.
Note 51:
Overførslen skyldes en tidsmæssig forskydning, da ansættelse af projektmedarbejder til styring af projektet blev forsinket.
Note 52:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet.
Note 53:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet.
Note 54:
Opgaver er i udbud.
Note 55:
Byggeriet afventer lokalplansforslag der pt. er i høring.
Note 56:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet.
Note 57:
Overførslen skyldes tilpasning af budget i de enkelte år i forhold til betalingsplaner for projektet.
Note 58:
Monopolbruddet er forsinket med 12 måneder, hvilket medfører at implementeringsudgifterne ikke alle er brugt i 2016 og derfor ønskes 3,5 mio. kr. overført til 2017.
Note 59:
Overføres til nyt projekt vedr. køb af jord til vådområdeprojekter (Apotekerengen).
Note 60:
Beløbet er afsat til eventuel udgift til forureningsoprensning vedr. Ndr. Ringvej 1. Dette ventes afklaret i løbet af 2017.
Note 61:
Afventer udløb af byggepligtfristen den 31. december 2018.
Note 62:
Købet gennemføres ikke i 2016.
Note 63:
Købet gennemføres ikke i 2016.
Note 64:
Overføres til nyt projekt vedr. køb af jord til udvikling.
Note 65:
Købet gennemføres ikke i 2016.
Note 66:
Købet gennemføres ikke i 2016.
Note 67:
Købet forventes afsluttet i 2017.
Note 68:
Projektet udskydes til 2017 på grund af tidspres.
Note 69:
Forskydningen kan specificeres således:
| Note | Tekst | Beløb 2016 | Beløb 2017 | Beløb 2018 |
| 7 og 8 | P.nr. 4815 Låsbyhøj, etablering af lokal/socialpsykiatri | -11.000 | 11.000 | 0 |
| 11. | P.nr. 4580 Bygningsforbedringsudvalget | -143 | 143 | 0 |
| 12. | P.nr. 4581 Bygningsforbedring i Christiansfeld | -147 | 147 | 0 |
| 13. | P.nr. 4606 Ramme til byfornyelse og boligforbedring | -1.151 | 1.151 | 0 |
| 14. | P.nr. 4701 Bygningsfornyelse 2015 | -1.289 | 1.289 | 0 |
| 45. | P.nr. 4613 Energirenovering af den kommunale vejbelysning | -15.150 | 15.150 | 0 |
| 46. | Implementering af tiltag i ny affaldsplan | -41.020 | 20.000 | 21.020 |
| | I alt | -69.900 | 48.880 | 21.020 |
Sagsnr.: 16/16718
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der er følgende ændringer pr. 1. december 2016 vedrørende barselsudligningspuljen:
| (Beløb hele 1.000 kr.) | 2016 |
| Socialpolitik | 11 |
| Uddannelsespolitik, serviceudgifter | 833 |
| Uddannelsespolitik, overførsler | 9 |
| Ejendoms- og boligpolitik | 7 |
| Kulturpolitik | 97 |
| Seniorpolitik | 853 |
| Sundhedspolitik | 268 |
| Administrationspolitik (F1) | 182 |
| Barselsudligningspuljen (administrationspolitik) | -2.260 |
| I alt | 0 |
For at sikre korrekt decentralt budget, når en ændring kendes, indberettes en omplacering under det enkelte politikområde, der overfører midler fra f.eks. barselsudligningspuljen til den berørte institution.
Under barselsudligningspuljen opsamles udmøntning på én konto pr. politikområde. Nærværende ansøgning overfører midler mellem politikområdets puljekonto til den centrale puljekonto under administrationspolitik.
| (Beløb hele 1.000 kr.) | 2016 |
| Socialpolitik | -17 |
| Uddannelsespolitik | -59 |
| Fritids- og Idrætspolitik | -4 |
| Børnepasningspolitik | -28 |
| Seniorpolitik | -17 |
| Administrationspolitik | -24 |
| Effektiviseringspuljen (administrationspolitik) | 149 |
| I alt | 0 |
Sagsnr.: 06/15387
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at det i budgettet optagne beløb på 1.000.000 kr. til rente- og
afdragsfrit lån til Arena Syd i 2017 frigives og udbetales til Arena Syd,
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 samt overslagsårene 2017-2019 besluttede at afsætte midler til ydelse af rente- og afdragsfrie lån til den selvejende institution Arena Syd på 1.000.000 kr. i hvert af årene.
Budgetbeløbet er optaget på konto 08.25, langfristede udlån og tilgodehavender.
Beløbet skal anvendes til ordinær drift af institutionen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 07-12-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 12-12-2016
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Sagsnr.: 11/26838
Resumé
Forvaltningen foreslår, at der planlægges en ny klassik musikfestival i Christiansfeld i 2018, og at festivalen organiseres af en selvejende institution.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslaget om at stifte en selvejende institution ”Christiansfeld Musikfestival” fremsendes til godkendelse i byrådet
at udvalget afsætter 50.000 af kulturpuljen i 2017 til Christiansfeld Festival i 2018, under forudsætning af at stiftelsen af den selvejende institution godkendes
at udvalget understøtter Christiansfeld Festival 2018 med en underskudsgaranti på 100.000, som afsættes af Kulturpuljen i 2018, under forudsætning af at stiftelsen af den selvejende institution godkendes
Sagsfremstilling
Baggrund
Christiansfeld Festival fandt sted for første gang fra den 17. – 21. juni 2015.
Festivalen er etableret som en international klassisk musikfestival med rødder i byens historie. Festivalen er for alle uanset alder og musikalske præferencer.
Der blev efterfølgende udarbejdet en evaluering af festivalen, som lagde op til gennemførelsen af en ny klassisk festival i Christiansfeld.
Forvaltningen foreslår, at der planlægges en festival i 2018, og at festivalen organiseres af en selvejende institution Christiansfeld Musikfestival.
Den selvejende institution kan stiftes af Kolding kommune, Brødremenigheden i Christiansfeld og foreningen Klassisk i Christiansfeld med det formål at forberede og afholde klassiske musikfestivaler i Christiansfeld med udgangspunkt i byens musiktradition.
Den selvejende institution: Christiansfeld Musikfestival
Der blev den 25. oktober 2016 afholdt et indledende møde med deltagelse af Musikchef i Sønderjyllands Symfoniorkester Nikolaj Andersen, formand for Klassisk Christiansfeld Hans Erik Jensen, jurist Birger Christensen, musikskoleleder Jens Bloch, præst i Brødremenigheden Jørgen Bøytler og site Manager og leder af Christiansfeld Centret Birgitte Lamp.
Formålet med mødet var at drøfte etablering af en ny selvejende institution; Christiansfeld Musikfestival.
Forvaltningen kan oplyse, at alle parter er meget interesserede i at indgå i et videre arbejde i forhold til realisering af en festival – gerne i dagene 25. – 29. april 2018, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester vil have mulighed for at deltage.
Der har været afholdt endnu et møde den 14. november 2016. Her drøftedes et oplæg til vedtægter for den selvejende institution.
Forvaltningen fremlægger forslag om at afsætte 50.000 kroner fra kulturpuljen i 2017 og en underskudsgaranti på 100.000 i 2018 til den selvejende institution Christiansfeld Festival, såfremt stiftelsen af institutionen godkendes.
Det er derudover tanken, at festivalen finansieres ved hjælp af fondsmidler.
Kulturpuljen er i 2017 på 1.090.000 kr. før overførsel af et forventet mindre forbrug fra 2016.
I 2016 var puljen primo året 684.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 15/15794
Resumé
Kolding Kommunes Outdoorstrategi har været sendt i offentlig høring samt direkte høring ved en række udvalgte foreninger, partnere og interessenter i 8 uger. I høringsperioden er der indkommet 13 høringssvar, som overvejende er positive og indeholder forslag til få tilføjelser og forslag til konkrete outdoor aktiviteter.
Forvaltningen foreslår på baggrund af de indkomne høringssvar, at Outdoorstrategien godkendes med en tilføjelse om, at den også skal være med til at fremme erhvervsturisme og bosætning, samt at Bønstrup Sø i Vamdrup udpeges som et hotspot.
Desuden udarbejdes der en beskrivelse af strategiens hotspots der vedlægges som et bilag til strategien.
Forvaltningen foreslår også, at der udarbejdes et kort høringssvar til de indkomne forslag, og såfremt de foreslåede aktiviteter ikke kan realiseres under Outdoorstrategien, oplyses det, at kommunen søger at realisere dem gennem andre samarbejder, som f.eks. centerby- og landsbysamarbejdet eller øvrige projekter.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I høringsperioden er der indkommet 13 høringssvar, som overvejende er positive og indeholder forslag til få tilføjelser og forslag til konkrete outdoor aktiviteter.
Destination Lillebælt tilkendegiver, at det er et rigtigt godt og spændende arbejde Kolding Kommune har igangsat. Destination Lillebælt foreslår, at det i strategien gøres mere synligt, at den også skal medvirke til at skabe større sammenhæng mellem turismeudvikling og den kommunale planlægning og udvikling af oplevelsesområder. Destinationen siger også, at dette bør ske ved øget samarbejde mellem erhvervet og Kolding Kommune gennem eksisterende netværk og nye partnerskaber.
Funky Monkey Park og Kolding Turismeforening ved Søren Madsen opfordrer til de samme tilføjelser i strategien.
Forvaltningen synes, det er konstruktive forslag og foreslår derfor, at de ønskede tilføjelser imødekommes – de kan ses med rød tekst i strategien, der er vedlagt som bilag 1.
Forvaltningen synes, det er konstruktive forslag og foreslår derfor, at de ønskede tilføjelser imødekommes – de kan ses med rød tekst i strategien, der er vedlagt som bilag 1.
Søren Madsen, Partnerskabssamarbejdet bestående af Hotel Kolding Fjord, Koldingegnens Efterskole og Houens Odde Spejdercenter på Drejens Halvø, StenderupHalvørådet og Landbomuseet Kolding efterlyser hotspotbeskrivelserne i strategien.
For at holde tekstmængden i strategien nede har forvaltningen i første omgang valgt ikke at beskrive de enkelte hotspots i strategien. Det er med høringssvarene blevet tydeligt, at der er behov for at beskrive differentieringen af de enkelte hotspots. Forvaltningen foreslår derfor dette tilføjes strategien som et bilag.
Søren Madsen synes desuden, at der er meget fokus på kultur, natur, ro og respekt i strategien og peger på, at der også bør være plads til mere intensive naturoplevelser. Det kunne f.eks. være i Hylkedalen og Seest Fritidslandsskab.
Forvaltningen er enig i, at der også skal være hotspots, hvor der er plads til mere actionprægede aktiviteter, og det er imødekommet lige præcist i potentialebeskrivelserne af Hylkedalen og Seest Fritidslandskab, idet det under disse to lokaliteter er anført; at der er plads til action med social dimension i Hylkedalen og action med støj i Seest Fritidslandskab.
Søren Madsen har også en opfordring til kommunen om at vælge et andet skiltedesign i det åbne land, især set i lyset af, at Kolding er Design by/kommune. Et ønske om tydelig skiltning i det åbne land skal vejes op mod genkendelighed, kontinuitet og landskabelige hensyn. Der er desuden i handleplan 3 om synlighed peget på, at der skal udarbejdes en ny designmanual for skiltning i forhold til oplevelser og ruter.
Centerbysamarbejdet i Lunderskov har bemærket, at Drabæks Mølle er med i Outdoorstrategien som et hotspot. De vil derfor tilføje denne oplysning i den nye borgerplan for Lunderskov. Forvaltningen vil i udmøntningen af strategien arbejde for at sikre, at mulige synergier mellem outdoorstrategien og borgerplanerne for alle tre centerbyer realiseres.
Vamdrup Byforum har fremsendt en beskrivelse af de seneste og planlagte tiltag ved Bønstrup Sø og har et forslag om at området medtages som et hotspot i Outdoorstrategien. Der peges bl.a. på, at der arbejdes på at sikre stiadgang hele vejen rundt om søen og der er sat undersøgelser i gang med henblik på at genskabe Bønstrup Sø som badesø.
Forvaltningen anbefaler, at forslaget om at gøre Bønstrup Sø til et hotspot imødekommes.
Forvaltningen anbefaler, at forslaget om at gøre Bønstrup Sø til et hotspot imødekommes.
Landbomuseet Kolding tilkendegiver, at man er meget interesseret i at samarbejde med Kolding Kommune om udviklingen af museet og Harte Skov.
Kajakgården kommer i sit høringssvar med helt konkrete forslag til udviklingen af hotspot ”Fjorden og kystlandskabet” samt ”Harteværket og Kolding Å”. Det drejer sig f.eks. om etablering af kystnære faciliteter og overnatningsmuligheder, flere isætningssteder i Kolding Å, at udnytte åen til guidede ture med storytelling, natur, kultur, historie m.m.
Forvaltningen vil nærmere vurdere de indkomne forslag og med henblik på at realisere dem, dele ideerne med Naturstyrelsen, Trekantområdet, Oplevelsescenter Harteværket, Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt. Ideerne vil i øvrigt indgå i arbejdet med en strandpotentialeplan for Kolding Kommune.
Jens T. Vejstrup har fremsendt forslag om, at der etableres en sti gennem Kolding Ådal fra Ringgaden til Lunderskov.
Forvaltningen oplyser, at der p.t. ikke er planer om flere stier i dette område netop nu, men at man løbende vil søge at finde midler til realisering af stier, der kan binde det rekreative stinet i Kolding Ådal mere sammen.
Forvaltningen oplyser, at der p.t. ikke er planer om flere stier i dette område netop nu, men at man løbende vil søge at finde midler til realisering af stier, der kan binde det rekreative stinet i Kolding Ådal mere sammen.
Stig Friis fra Bjert ønsker en ny stiforbindelse på Skamlingsbanken. Forvaltningen kan oplyse, at det bliver realiseret med Udviklingsplanen for Skamlingsbanken.
Helle Nygaard-Lund fra Vamdrup stiller forslag om, at der etableres ridestier, der kan binde Fovslet Skov og Svanemosen sammen samt at eksisterende stier i Fovslet Skov udbedres, således at belægningen er egnet til ridning. Der er også ønske om et shelterområde med små hestefolde.
Forvaltningen kan oplyse, at Outdoorstrategien ikke indeholder stiprojekter netop i dette område, men at man vil være opmærksom på forhold, der kan fremme en realisering af nye stier og ruter i området. Dette vil være i samarbejde med Naturstyrelsen, der ejer store dele af Fovslet Skov og Svanemosen.
Dansk Vandrelaug, Kolding gør opmærksom på, at Kløverstierne bør afmærkes således, at det er muligt at bruge dem i begge retninger. Forvaltningen er opmærksom på problemet og har planer om at gøre afmærkningen bedre i 2017.
Vandrelauget opfordrer til, at strategien kommer til at indeholde en sammenhængende vandrerrute fra Lillebælt via Kolding til Hærvejen, samt at der genetableres en række gamle skole- og kirkestier.
Forvaltningen oplyser, at Outdoorstrategien allerede indeholder planer om at etablere en oplevelsesrute fra Hejls Nor til kommunegrænsen til Vejen – den såkaldte Kongeåsti, der vil imødekomme ønsket fra Vandrelauget.
Opsummerende betyder de indkomne høringssvar, at Forvaltningen foreslår følgende tilretninger og handlinger:
- Det indføjes i strategien, at den også skal være med til at fremme erhvervsturisme og bosætning.
- Bønstrup Sø i Vamdrup udpeges som et hotspot i strategien.
- Der udarbejdes en beskrivelse af strategiens hotspots og dette vedlægges som et bilag til strategien.
- Der udarbejdes et kort høringssvar til de indkomne forslag og såfremt de foreslåede tiltag og aktiviteter ikke kan realiseres under Outdoorstrategien oplyses det, at kommunen søger at realisere dem gennem andre samarbejder.
Beslutning Miljøudvalget den 05-12-2016
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 12-12-2016
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Bilag
- Outdoorstrategi_Strategitekst_dec_2016_endelig politisk behandling
- Outdoorstrategi_bilag_steder_dec_2016_endelig politisk behandling
- Handleplan Outdoorstrategi 1 steder_endelig politisk behandling
- Handleplan Outdoorstrategi 2 ruter_endelig politisk behandling
- Handleplan Outdoorstrategi 3 synlighed_endelig politisk behandling
- Handleplan Outdoorstrategi 4 partnerskaber_dec_2016_endelig politisk behandling
Sagsnr.: 13/16066
Resumé
Udkast til Kolding Kommunes ”Grøn Generationsstrategi” er udarbejdet med baggrund i Kolding Kommunes deltagelse i projekt Grøn Generation.
Projekt Grøn Generation er et projekt, der har til formål at bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse.
Projektet løber fra januar 2014 og fire år frem. Målet med projektet er at engagere 9 kommuner i at udvikle kommunale strategier til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling og dermed Grønne Generationer.
Projektet tager afsæt i de eksisterende strukturer og initiativer til fremme af bæredygtig udvikling med henblik på at skabe lokale arenaer i kommunerne, der bidrager til styrket Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Projekt Grøn Generation er et projekt, der har til formål at bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse.
Projektet løber fra januar 2014 og fire år frem. Målet med projektet er at engagere 9 kommuner i at udvikle kommunale strategier til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling og dermed Grønne Generationer.
Projektet tager afsæt i de eksisterende strukturer og initiativer til fremme af bæredygtig udvikling med henblik på at skabe lokale arenaer i kommunerne, der bidrager til styrket Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Byrådet gav på møde 30. september 2013 (bilag) tilsagn om deltagelse i projekt Grøn Generation.
Den lokale arena i en kommune udgøres af offentlige og private interessenter rundt om skolerne. Interessenterne skal sammen udvikle en kommunal ”Grøn Generationsstrategi”, der styrker Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Som direkte involverede i hver af de 9 kommuner, der deltager i projektet, er et team på to medarbejdere, der repræsenterer dels en forvaltning med engagement i bæredygtig udvikling og dels en forvaltning med engagement i børn og unges uddannelse. Fra By- og Udviklingsforvaltningen, Afd. for Klima- og Bæredygtighed, deltager Merete Valbak, som den ene repræsentant, og fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleområdet, deltager Jørn Chemnitz, som den anden repræsentant.
Strategien
Grøn Generationsstrategien skal sikre, at børn/unge i alderen 0 – 18 år og det pædagogiske personale bliver bevidste om bæredygtighedsbegrebet, så de på videnbaseret baggrund får mulighed for at træffe bæredygtige valg og bliver i stand til at deltage i den offentlige debat som kompetente borgere. Intentionen er, at Grøn Generationsstrategien skal bidrage til udviklingen af bæredygtige samfund i lokalt og globalt perspektiv.
Strategien er bygget op over følgende fire fokusområder, der skal guide indsatsen:
Den lokale arena i en kommune udgøres af offentlige og private interessenter rundt om skolerne. Interessenterne skal sammen udvikle en kommunal ”Grøn Generationsstrategi”, der styrker Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Som direkte involverede i hver af de 9 kommuner, der deltager i projektet, er et team på to medarbejdere, der repræsenterer dels en forvaltning med engagement i bæredygtig udvikling og dels en forvaltning med engagement i børn og unges uddannelse. Fra By- og Udviklingsforvaltningen, Afd. for Klima- og Bæredygtighed, deltager Merete Valbak, som den ene repræsentant, og fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Skoleområdet, deltager Jørn Chemnitz, som den anden repræsentant.
Strategien
Grøn Generationsstrategien skal sikre, at børn/unge i alderen 0 – 18 år og det pædagogiske personale bliver bevidste om bæredygtighedsbegrebet, så de på videnbaseret baggrund får mulighed for at træffe bæredygtige valg og bliver i stand til at deltage i den offentlige debat som kompetente borgere. Intentionen er, at Grøn Generationsstrategien skal bidrage til udviklingen af bæredygtige samfund i lokalt og globalt perspektiv.
Strategien er bygget op over følgende fire fokusområder, der skal guide indsatsen:
- Lokale bæredygtighedsproblematikker
- Tværgående samarbejde
- Innovativ bæredygtighedsundervisning
- Formidling og debat
Strategien findes som bilag til dagsordenspunktet.
Med henblik på implementering af strategien anbefales det, at der på tværs af Børne- og Uddannelsesudvalget og By- og Udviklingsforvaltningen nedsættes en implementeringsgruppe med fælles ansvar for at implementere strategien.
Gruppen skal i første halvdel af 2017:
Med henblik på implementering af strategien anbefales det, at der på tværs af Børne- og Uddannelsesudvalget og By- og Udviklingsforvaltningen nedsættes en implementeringsgruppe med fælles ansvar for at implementere strategien.
Gruppen skal i første halvdel af 2017:
- Kortlægge allerede eksisterende aktiviteter med potentialer for samarbejde
- Udarbejde årshjul med ovenstående aktiviteter samt plan for fremdrift
- Identificere eventuelle nye projekter/aktiviteter
I forbindelse med gruppens årlige evaluering af strategien, orienteres hhv. Børne- og Uddannelsesudvalget og Miljøudvalget om aktiviteter og fremdrift.
Bilag
Sagsnr.: 16/4038
Resumé
Tillæg nr. 15 til Kolding Kommunes spildevandsplan 2012-2019 er udarbejdet for at ændre kloaksystemet i Rebæk, så regnvand og spildevand håndteres i to særskilte systemer. Formålet er:
- at reducere risiko for oversvømmelser af kældre og terræn med kloakvand i tilfælde af skybrud,
- at reducere udledninger af opspædet spildevand til Kolding Fjord,
- at reducere risikoen for sygdomsfremkaldende bakterier ved Rebæk Strand,
- at reducere energiforbrugende pumpning og behandling af regnvand i spildevandssystemet.
Spildevandsplantillægget har været i høring hos grundejerne i Rebæk, og der er indkommet en række høringssvar.
Høringssvarene udtrykker generelt forståelse for, at problemerne med kloakvand i kældre, på terræn og i vandmiljøet skal løses, men der efterlyses en samlet plan for separering, samt længere tidshorisont for den enkelte grundejers involvering i projektet.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune vedtager tillæg nr. 15 til spildevandsplan 2012-2019 med enkelte redaktionelle ændringer i forhold til det forslag, der har været i offentlig høring,
at Kolding Kommune tilkendegiver vilje til at ekspropriere berørte arealer – dels i form af arealerhvervelser og dels i form af servitutpålæg vedrørende nødvendige ledningstrace – med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 58.
at Kolding Kommune igangsætter ekspropriationssager i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58, hvis de pågældende lodsejere ikke frivilligt afstår arealer eller tiltræder nødvendige servitutter vedrørende ledningstrace m.v., idet det er en forudsætning fra kommunens side, at BlueKolding holder kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
Sagsfremstilling
I de senere år har Danmark været ramt af skybrud med kortere frekvens og mere voldsomme end tidligere. Også Kolding kommune har oplevet adskillige episoder med massive mængder regn eller skybrud – senest i julen 2015. Ifølge DMI´s prognoser for det fremtidige klima, forventes de globale klimaforandringer at medføre højere temperaturer, mere vinternedbør, flere og mere intense ekstreme vejrhændelser samt et stigende havniveau frem mod 2100.
Det giver udfordringer for bl.a. kloaknettet over det meste af landet, og alle kommuner har vedtaget en rammeplan for håndtering af dette. For Kolding kommunes vedkommende Klimatilpasningsplanen fra 2014.
Det ændrede nedbørsmønster giver bl.a. problemer i de villaområder, hvor udstykningen er fra 1970’erne eller ældre. Her løber regnvand og kloakvand sammen i ét rør, en såkaldt fællesledning, og ved kraftig eller langvarig regn løber kloaksystemet over, fordi systemerne ikke er dimensioneret til nutidens regnhændelser, og de er samtidigt ved at nå deres forventede levetid. Resultatet er, at opblandet kloakvand oversvømmer veje og kældre og løber ud i fjorden via regnvandsoverløbene.
Ét af de områder, hvor regnvand og kloakvand løber sammen, er Rebæk. Når det blandede spildevand/regnvand herfra ikke kan være i fællesledningen, fylder det transmissionsledningen op ind mod forrenseanlægget, og det overskydende løber ud i Rebæk Strand, hvor badevandskvaliteten ofte er belastet af forhøjede værdier af fækale bakterier, som dog ikke alene kommer fra lokale overløb, men også fra overløb inde ved havnen.
Samtidig ses gentagne problemer i Rebæk med kloakvand, der løber over og giver oversvømmede kældre og terræn.
Kontakt med spildevand kan medføre sygdomme som smitsom leverbetændelse (hepatitis), Roskildesyge, stivkrampe, Salmonellose og den farlige Weils syge.
De mange skader som oversvømmede kældre og tekniske anlæg medfører, betyder sammen med den ikke ubetydelige sundhedsrisiko, som kloakvand på terræn og i bygninger medfører, at Kolding kommune og BlueKolding har valgt at omprioritere nogle af de indsatser, der ligger i Spildevandsplanen 2012-2019, og opprioritere indsatsen for at separere kloakvand og regnvand i Rebæk. Fremrykningen i Rebæk skal også ses i sammenhæng med overløbene til fjorden.
Rebæk er ikke det første sted i kommunen, hvor fællessystemer separatkloakeres. Indtil nu har BlueKolding gennemført kloakseparering i Viuf og Jordrup.
Separering i Rebæk er ikke med i den eksisterende spildevandsplan, men set i lyset af de sidste års problemer i området, er kommunen nødt til at reagere og prioritere indsatsen her, hvis man fremover vil undgå overløb fra kloakken med de gener, det giver.
Indsatsen i Rebæk medfører, at regnvand og kloakvand bliver ledt videre i to separate rør, og dermed kan man:
- reducere risiko for oversvømmelser af kældre og terræn med kloakvand i tilfælde af skybrud,
- reducere udledning af spildevand til Kolding Fjord,
- reducere risikoen for sygdomsfremkaldende bakterier i badevandet ved Rebæk Strand,
- reducere energiforbruget til pumpning og behandling af regnvand i spildevandssystemet.
Fra borgerne i Rebæk første gang i brev af 22. februar 2016 blev informeret om behovet for at adskille regnvandet fra spildevandet og til de får en udgift for tilslutning på egen grund, går der ca. to år. En periode, som forvaltningen opfatter som en rimelig frist.
BlueKolding og Kolding Kommune vurderer løbende, hvilke indsatser der skal prioriteres i de områder i kommunen, hvor der er fællesledning med blandet regnvand og spildevand. For hvert område vurderes det, hvilken teknisk løsning, der er den bedste både for borgere, samfund og spildevandsselskab.
Tillæg nr. 15 til Kolding Kommunes spildevandsplan 2012-2019 er udarbejdet for at ændre kloaksystemet i Rebæk, så regnvand og spildevand håndteres i to særskilte systemer.
Et forslag til spildevandsplantillæg har været fremlagt i offentlig høring fra 8. juni 2016 samt sendt til alle berørte grundejere. Kolding kommune og BlueKolding afholdt 18. august 2016 et lokalt informationsmøde for at informere om formål og proces samt besvare spørgsmål. På baggrund af lokale ønsker blev høringsfasen forlænget til i alt 16½ uge frem til 3. oktober 2016. På baggrund af ønske fra grundejerforeningen deltog Kolding Kommune og BlueKolding i et møde afholdt af grundejerforeningen 8. september 2016.
I høringsperioden er der indkommet høringssvar og bemærkninger fra Rebæk Grundejerforening og en række grundejere. Høringssvarene er samlet i bilag 1. Derudover har der været en underskriftindsamling, som kan ses i bilag 2.
Hovedtrækkene i de indkomne høringssvar er beskrevet nedenfor med forvaltningens bemærkninger:
| Høringssvar fra grundejerne | Forvaltningens bemærkninger |
| Helhedsplan og transparens Der opfordres til at vente med Rebæk til der er en overordnet plan for hele kommunen. Rebæk-borgerne har ikke kendt til planerne før nu. Vent med Rebæk til sidst. | Når Rebæk nu opprioriteres - i forhold til de øvrige områder, der allerede er udpeget i spildevandsplanen - skyldes det udtalte problemer i området med kloakvand på terræn og i kældre samt forurenet badevand. Planerne for separering i Rebæk har ganske rigtigt ikke fremgået af spildevandsplan 2012-2019, men er bl.a. et resultat af det ændrede nedbørsmønster og kommunens klimatilpasningsplan, som er udarbejdet efter spildevandsplanen. Netop fordi den ikke har været med i spildevands- planen udarbejder kommunen et tillæg til spildevands-planen. Loven foreskriver 8 ugers høring – forvaltningen har forlænget perioden til det dobbelte samt deltaget ved to informationsmøder. Grundejerne i Rebæk fik første gang kendskab til planerne i februar 2016, og de vil formentligt tidligst få en udgift på egen grund i 2018. Kolding Kommune vil i den kommende spildevandsplan arbejde med en høj grad af gennemsigtighed, hvor der tilstræbes størst mulig åbenhed om planer for renovering, separering og andet, som betyder udgifter for den enkelte grundejer. Forvaltningen vurderer, at den sædvanlige tidsfrist på cirka to år kan bibeholdes. |
| Dokumentation af gevinst Bedre dokumentation af den miljømæssige gevinst ved det planlagte samt grundigere økonomisk analyse af projektet. Alternative løsninger Hvorfor ikke blot lave en semiseparering og større sparebassin(er)? Kan man ikke blot lede alt overløbsvandet gennem et rodzoneanlæg? | BlueKolding har forud for planerne i Rebæk fået lavet en grundig analyse af, hvilke overløb, der bidrager til forhøjede værdier af fækale bakterier ved Rebæk Strand (Badevandsrapporten). Undersøgelserne viser, at fælleskloaksystemet i Rebæk bidrager væsentligt til problematiske overløb ved Skartved Bæk og derudover i mindre grad ved forrenseanlægget. Desuden er der lavet en analyse af forskellige løsningsmodeller, og her er en separeringsløsning fundet økonomisk mest fordelagtig. · BlueKolding har udført en detaljeret analyse der viser, at vejvandet i Rebæk udgør 25% af alt regnvandet, og det er ikke tilstrækkeligt kun at fjerne dette vand. Et større bufferbassin kan muligvis løse problemet med overløb til fjorden, men det løser ikke de lokale oversvømmelser med spildevandsholdigt regnvand. Problemerne med kloakvand på terræn og i kældre kan kun løses ved, at stort set alt regnvand fjernes fra spildevandsledningen. · Et rodzoneanlæg har ringe virkningsgrad i vinterhalvåret, idet anlæggets renseeffekt er baseret på mikrobiologiske organismer, hvis effektivitet er stærk temperaturafhængig. Desuden vil denne løsning ikke ændre på de lokale udfordringer med oversvømmelser, og der vil stadig være en del problematiske stoffer i det spildevand, der udledes. Forvaltningen vurderer, at det foreslåede projekt er dokumenteret grundigt, og at den foreslåede metode er den økonomiske og miljømæssige mest fordelagtige. |
| Økonomi Urimeligt, at den enkelte grundejer får udgifter - bør betales af fællesskabet. Stor økonomisk byrde for den enkelte grundejer - området er vanskeligt med kuperet terræn, støttemure, belægninger, gamle haveanlæg, build-up tage mv. Efterspørger rentefrit lån til arbejdet på egen grund. Mange ældre, som måske ikke får gavn af investeringen. | Forsyningen må ikke finansiere stikledninger på privat grund, og kommunen har heller ikke hjemmel til at bruge skattefinansierede midler til stikledningsarbejder på privat grund. Det er den enkelte grundejer, der har ansvaret for at udføre og betale nødvendige kloakarbejder på egen grund. Rebæk er efter forvaltningens vurdering ikke mere kompliceret end mange andre områder i Kolding by. Forvaltningens erfaring fra tidligere kloakprojekter er, at der kan være endog meget stor forskel på tilbuddene fra kloakmestrene. Vi anbefaler altid, at grundejeren indhenter mindst to tilbud på arbejdet. Desuden oplyser forvaltningen også gerne om, at man kan få fradrag for kloakmesterens arbejdsløn, da arbejdet står på SKAT’s liste over godkendte ydelser for 2016 og 2017 under klimasikring. Forvaltningen foreslår, at grundejerne oplyses om reglerne, og at grundejerne opfordres til at indhente mere end et tilbud på arbejdet. |
| Dispensation Ønske om dispensation fra kravet om separering, hvis grundejeren får store omkostninger. Efterspørger retningslinjer for dispensationer. | Kommunens administrationspraksis i dag er, at der gives dispensationer, hvis det teknisk er meget svært at koble regnvandet på det regnvandsstik, som er ført frem til grundgrænsen. Det kan f.eks. være ved: · Udvendig kælderskakt, der ligger så dybt, at der skal en pumpeløsning til for at få regnvandet op på regnvandsledningen. · Væsentlige og uforholdsmæssige bekostelige forandringer i ejendommens konstruktion, f.eks. hvis hele husets tag- eller gulvkonstruktion skal skiftes. Endvidere giver kommunen dispensation fra tilslutning til regnvandsstikket, hvis det er mere fordelagtigt for grundejeren at lave en alternativ løsning, hvor regnvandet eks. håndteres i en lokal regnvandsfaskine. Praksis for dispensationer og udsættelse af tilslutningskravet er beskrevet i bilag 3. Forvaltningen anbefaler, at der fortsættes med denne administrationspraksis, hvor der kun dispenseres ved komplicerede tekniske forhold, eller hvis grundejeren kan håndtere regnvandet på egen grund. |
| Længere tidshorisont Der er kommet mange forslag til, hvor lang en tidshorisont den enkelte grundejer bør have til at få udført arbejdet på egen grund (fra 1 år til 15 år eller ved salg). | Det er normal procedure, at forvaltningen giver en frist på 6 måneder til at få udført arbejdet på egen grund, når BlueKolding er færdig med deres projekt ude i vejen. I visse situationer har forvaltningen forlænget tidsfristen for udførelsen af arbejdet på egen grund, men typisk højst et års udsættelse. Der er hidtil givet tidsfristforlængelser ved: · Tomme huse, hvor husets fremtid er uafklaret (tvangsauktioner, dødsbo, mulig nedrivning, salg) · Uafklarede planer for området (nye planområder, mulige ekspropriationer, nye vejanlæg) · Tekniske forhold (frost i jorden, nært forestående planer om ny have) · Kloakmesterforhold (travlhed, konkurs) Det er dog vigtigt, at eventuelle tidsfristforlængelser ses samlet i forhold til hele området, så det kan vurderes om eventuelle fristforlængelser ved flere grundejere vil give anledning til fortsatte problemer med stuvninger og/eller oversvømmelser i området. Det er beregnet, at kloaksystemet i Rebæk kun kan holde til, at højst hver 7. ejendom jævnt fordelt i området udsættes. Derfor vil det være vigtigt, at der gives en frist for, hvornår man skal have søgt om en eventuelt forlængelse/udsættelse af kravet om separering på egen grund – det kan eksempelvis være 6 måneder fra meddelelsen om at udføre arbejdet på egen grund. Forvaltningen foreslår, at der fortsættes med denne administrationspraksis, hvor der som udgangspunkt gives 6 måneder til at få udført arbejdet på egen grund, men hvor fristen kan forlænges efter et konkret, individuelt skøn. |
Høringssvarene bør således efter forvaltningens vurdering ikke give anledning til væsentlige ændringer i det endelige tillæg til spildevandsplan 2012-2019.
Set i lyset af Rebæk-borgernes opfordring til en større gennemsigtighed i den overordnede spildevandsplan, vil Kolding Kommune i den kommende spildevandsplan tilstræbe størst mulig åbenhed og transparens i forhold til planer for renovering, separering og andet, som betyder udgifter for den enkelte grundejer.
Der er foretaget enkelte redaktionelle rettelser og en præcisering af, at der først vil blive en udgift for den enkelte grundejer tidligst to år efter kendskabet til planerne (afsnit 8 og 10 omkring tidsplan og behandling af spildevandsplantillægget).
Spildevandsplantillægget kan ses i bilag 4.
Ekspropriationsvilje
De offentlige ledninger til spildevand og regnvand samt regnvandsbassin etableres, ejes og drives af BlueKolding.
Skatterådet har i et bindende svar af 24. april 2012 udtalt, at forudsætningen for at en lodsejer kan sælge et areal på ekspropriationslignende vilkår med deraf følgende skattefritagelse er, at kommunen som ekspropriationsberettiget myndighed forinden har truffet en konkret beslutning om vilje til ekspropriation af de involverede lodsejeres ejendomme.
BlueKolding har anmodet Kolding Kommune om at træffe beslutning om vilje til ekspropriation i forhold til de arealer, der i henhold til spildevandsplantillægget vil være omfattet af projektet.
På baggrund af en beslutning fra Kolding Kommune om ekspropriationsvilje vil BlueKolding efterfølgende forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. I det omfang, det er muligt at indgå sådanne aftaler, vil Kolding Kommune ikke blive yderligere inddraget.
Hvis det ikke er muligt for BlueKolding at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, vil spildevandsforsyningen vende tilbage til kommunen og anmode om, at kommunen igangsætter en ekspropriationssag.
Der vil i så fald blive indkaldt til åstedsforretning på de projektinvolverede ejendomme og efter afholdelse af åstedsforretning vil der blive forelagt en særskilt sag for Byrådet med henblik på beslutning om ekspropriation.
Det er en forudsætning for beslutningen om ekspropriationsvilje, at der gives de fornødne myndighedstilladelser til projektet.
Bilag
Sagsnr.: 16/4697
Sagen behandles i
Forslag
at valgformerne drøftes med henblik på stillingtagen til politisk godkendelse.
at Senior- og Socialforvaltningen bemyndiges til at varetage rollen som valgsekretariat i forbindelse med den valgte valgform.
Sagsfremstilling
Jf. § 32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet sørge for, at der afholdes valg til Ældrerådet mindst hvert fjerde år og i samarbejde med Ældrerådet fastsætte regler for, hvordan valget skal afholdes. Der skal være afholdt valg til Ældrerådet inden udgangen af 2017.
Ældrerådsvalget i 2013 blev afholdt som hybridvalg bestående af brevstemmevalg sammen med elektronisk valg, hvor der var mulighed for at stemme hjemme via en computer. Stemmeprocenten var 44,2% ud af ca. 21.000 stemmeberettigede.
Der er 4 mulige valgformer ved valg til Ældrerådet:
- Fremmødevalg samtidig med kommunalvalget: Med denne valgform afholdes ældrerådsvalget samme dag som kommunalvalget efter samme regler og principper som ved kommunalvalget. Et fremmødevalg forventes at koste ca. 965.000 kr. at gennemføre.
- Brevstemmevalg: Med denne valgform afholdes ældrerådsvalget ved at udsende valgmateriale med posten til de stemmeberettigede, som sender stemmesedlen retur i stemmeseddelkuvert. Dette foregår ofte 2 mdr. før kommunalvalget. Et brevstemmevalg forventes at koste ca. 460.000 kr. at gennemføre.
- Digitalvalg: Med denne valgform afholdes ældrerådsvalget ved, at de stemmeberettigede stemmer digitalt med enten adgangskode eller nem-id via en computer/tablet mv. Et digitalvalg forventes at koste ca. 360.000 kr. at gennemføre.
- Hybridvalg med både brevstemme- og digitalvalg: Med denne valgform afholdes ældrerådsvalget ved, at de stemmeberettigede enten kan afgive deres stemme via brevstemme eller digitalt. Et hybridvalg forventes at koste ca. 430.000 kr. at gennemføre.
Lønomkostninger er ikke indregnet i omkostningerne ved afholdelsen af de forskellige valgformer.
I budget 2017 er der på baggrund af tidligere valgform ved ældrerådsvalget i 2013 afsat 465.000 kr.
Danske Ældreråd, som er landsorganisation for de folkevalgte ældreråd i kommunerne, har i 2013/2014 gennemført en undersøgelse af stemmeprocenten ved forskellige valgtyper.
| Valgtype | Antal kommuner | Stemmeprocent |
| Fremmødevalg samtidig med kommunalvalget | 21 kommuner | 71,4 % |
| Brevstemmevalg | 30 kommuner | 47,8 % |
| Digitalvalg med mulighed for brevstemmevalg (hybridvalg) | 8 kommuner | 34,4 % |
Ingen Ældreråd havde i 2013 afholdt et rent digitalvalg.
Omkostningerne ved valgformerne vil blive gennemgået på mødet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Såfremt der træffes beslutning om fremmødevalg skønnes en ekstra lønudgift at beløbe sig til ca. 49.000 kr., idet der ville skulle udbetales for ekstra timer ud over normal arbejdsdag på selve valgdagen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Ældrerådet den 10-11-2016
Ældrerådet ønsker, at Ældrerådsvalget i 2017 afholdes som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget.
Beslutning Seniorudvalget den 07-12-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 12-12-2016
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Bilag
Sagsnr.: 12/8520
Resumé
Den kommunale repræsentation i Den Selvejende institution OK-Fonden Dreyershus ønskes ændret således, at kommunen fremadrettet har to medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer siddende i styregruppen mellem Kolding Kommune og Dreyershus, i stedet for at disse indgår i bestyrelsen for den selvejende institution.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune ikke er repræsenteret i bestyrelsen for Den selvejende institution OK-Fonden Dreyershus med medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, og
Sagsfremstilling
I forbindelse med overgang til in-house kontrakt om driften af Dreyershus etablerede OK-Fonden en ny juridisk enhed, Den selvejende institution OK-Plejecentret Dreyershus.
I forbindelse med den politiske behandling af indgåelse af in-house kontrakten blev ligeledes udpeget to kommunale repræsentanter til bestyrelsen blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
Kommunen er ikke repræsenteret i bestyrelserne i Plejehjemmet Elim eller Vonsild have Kvarteret. Desuden blev i 2014 i Kolding Kommune generelt foretaget en ændring vedrørende kommunens repræsentation i foreninger og fonde m.v., således at kommunalbestyrelsen ikke udpegede medlemmer til disses bestyrelser, men i stedet blev udpeget en kontaktpersoner for de enkelte foreninger og fonde m.v.
På baggrund af ovenstående forslår forvaltningen, at Lis Ravn Ebbesen, (SF) og Tobias Jørgensen (V) udtræder af bestyrelsen for den selvejende institution OK-Fonden Dreyershus og i stedet indtræder i styregruppen for Dreyershus.
”Samarbejdet mellem Dreyershus og Kommunen skal ske med baggrund i en dialogbaseret kvalitetsudvikling. Herved menes, at parterne gennem konstruktiv og udviklende dialog løbende løser opståede usikkerheder, problematikker og konflikter samtidig med, at der sikres en kontinuitet og ensartet praksis omkring drift af Plejecentre hos henholdsvis hos Kommunen og Dreyershus. Kommunen ønsker således et gensidigt samarbejde mellem Kommunen og Dreyershus, der tager udgangspunkt i gensidig udveksling af informationer og udviklingsideer og diskussion om valg af aktiviteter og handlinger.
Med henblik på at sikre kontinuitet i dialogen nedsættes en Styregruppe samt ad hoc arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver, jfr. nærmere nedenfor.
Styregruppen har det overordnede ansvar for at lede parternes samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende kontrakt. Styregruppen består af faste medlemmer fra hhv. Dreyershus og Kommunen og kan suppleres ved behov. Kommunen og Dreyershus er forpligtet til altid at have udpeget mindst to medlemmer til Styregruppen, med fornøden kompetence til at træffe aftaler for den side de repræsenterer.
Styregruppen afholder møde mindst én gang i kvartalet, eller når der er behov herfor”.
Vedtægterne for Dreyershus ændres ikke som følge af ovenstående og kommunen vil – hvis kommunalbestyrelsen senere måtte ønske at genindtræde i bestyrelsen - kunne træffe beslutning herom.
Beslutning Seniorudvalget den 07-12-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 19-12-2016
Beslutning Byrådet den 19-12-2016
Sagsnr.: 16/20221
Resumé
Der er foretaget en revision af kriterierne for godkendelse af privatinstitutioner med baggrund i følgende:
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
De gældende kriterier for godkendelse af privatinstitutioner i Kolding Kommune blev godkendt af Byrådet i 2011.
Der er nu foretaget en gennemskrivning af beskrivelserne af kriterierne. Hertil kommer de indholdsmæssige ændringer i forbindelse med revisionen, som omfatter følgende:
Der er nu foretaget en gennemskrivning af beskrivelserne af kriterierne. Hertil kommer de indholdsmæssige ændringer i forbindelse med revisionen, som omfatter følgende:
- Den pædagogiske læreplan afleveres som udkast. Senest 3 måneder efter opstart skal endelig pædagogisk læreplan godkendes af Kolding Kommune. (Tidligere tekst: Ansøgningen skal indeholde pædagogisk læreplan).
- Kommunen har ikke siden 2012 haft hjemmel til at tegne ulykkesforsikringer for børn og har derfor ikke stillet dette krav til kommunale institutioner. Kommunen kan derfor heller ikke kræve dette af de private institutioner, hvorfor der ikke stilles krav om tegning af børneulykkesforsikring. (Tidligere tekst: Den private leverandør er forpligtet til at tegne en kollektiv børneulykkesforsikring).
Bilag
Sagsnr.: 16/6169
Resumé
I anledning af etablering af bussluse på Dyrehavegårdsvej, hvorved vejen spærres for almen gennemkørende trafik skal der etableres en vendeplads til fordel for kørende trafik, som ikke kan passere busslusen.
Byrådet anmodes i den forbindelse om at træffe beslutning om vilje til ekspropriation til nødvendigt servitutpålæg på de tilstødende ejendomme beliggende matr. nre. 125 og 127 Kolding Markjorder, 4. afd.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune tilkendegiver vilje til med hjemmel i Vejlovens § 96 at træffe beslutning om ekspropriation til servitutpålæg vedrørende etablering af vendeplads på ejendommene matr. nre. 125 og 127 Kolding Markjorder, 4. afd., jf. vedhæftede kortbilag, til fordel for den i sagsfremstillingen beskrevne bussluse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale med ejerne.
Sagsfremstilling
Baggrund
Dyrehavegårdsvej er en vigtig forbindelse for byens bybusser, og vejen anvendes desuden af gennemkørende trafik fra Kolding Midtby mod nord. Der kører ca. 2.700 køretøjer dagligt på Dyrehavegårdsvej og trafikmængden er generende for borgerne, der bor langs vejen. På Dyrehavegårdsvej er der desuden en plan om at forbedre strækningen for cyklister, så den kan indgå som en del af en cykelrute.
Det ønskes på den baggrund at forbedre forholdene for borgerne og cyklisterne ved at reducere trafikmængden på vejen gennem etablering af en bussluse umiddelbart syd for Grønningen. En bussluse vil medføre en kraftig reduktion af trafikmængden på Dyrehavegårdsvej, ligesom busslusen medfører et behov for en vendemulighed syd for busslusen, da personbiler, varebiler og andre køretøjer med en sporvidde under 2,2 m ikke vil kunne passere slusen.
En vendeplads kan ikke etableres inden for det eksisterende vejareal, hvorfor der er behov for at sikre brugsret til 22 m2 jord fra Grønningen nr. 3 (matr. nr. 127 Kolding Markjorder, 4 afd.) og 18 m2 jord fra Dyrehavegårdsvej 33/35 (matr. nr. 125 Kolding Markjorder, 4 afd.) gennem et servitutpålæg på ejendommene, hvor arealerne udlægges til vejareal.
Arealerne fremgår af nedenstående kortrids fra landinspektøren:
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår derfor, at Byrådet træffer beslutning om vilje til ekspropriation til nødvendigt servitutpålæg, således at forvaltningen kan indgå aftale med lodsejerne på ekspropriationslignende vilkår.
Der er givet anlægsbevilling til projektet, som finansieres via projektet ”Dyrhavegårdsvej omdannes til busgade” fra Budget 2016.
Ekspropriationsvilje
Skatterådet har i et bindende svar af 24. april 2012 udtalt, at forudsætningen for, at en lodsejer kan sælge et areal på ekspropriationslignende vilkår med deraf følgende skattefritagelse i henhold til Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., er, at Kommunen som ekspropriationsberettiget myndighed forinden har truffet en konkret beslutning om vilje til ekspropriation af den eller de involverede ejendomme. Den samme forudsætning gør sig gældende, hvis en lodsejer skal kunne oppebære en servituterstatning på ekspropriationslignende vilkår.
Det videre forløb
På baggrund af beslutning fra Kolding Kommune om ekspropriationsvilje vil forvaltningen efterfølgende forsøge at indgå frivillig aftale med lodsejerne. I det omfang dette er muligt, vil forvaltningen sørge for at der bliver indgået de nødvendige aftaler, og at der sker tinglysning af servitutpålæggene.
Såfremt det ikke er muligt for forvaltningen at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, vil der blive forelagt en ny sag om det videre forløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 16/20316
Resumé
Kolding Kommune solgte i 2006 Langøvej 2, 4, 6 og 8 i Drejens Boligby til Koldingfjord Skovgrunde 1 ApS til en købesum på 6 mio. kr.
Købsaftalen indeholder en klausul om, at der ikke – uden kommunens tilladelse – må ske videresalg af grundene i ubebygget stand.
Koldingfjord Skovgrunde 1 ApS har anmodet om, at kommunen godkender et videresalg af de 4 ejendomme, som fortsat henstår ubebyggede, til Koldingfjord Skovgrunde 2 ApS.
Henset til at købesummen i videresalget, når momsen fratrækkes, ikke overstiger den oprindelige købesum, anbefaler forvaltningen, at der gives samtykke til det ansøgte videresalg – under forudsætning af, at forbuddet mod videresalg i ubebygget stand også skal gælde i forhold til videresalgskøber.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Baggrund og historik
Den 27. marts 2006 traf Byrådet beslutning om at sælge Langøvej 2, 4, 6 og 8 i Drejens Boligby til Koldingfjord Skovgrunde 1 ApS til en samlet købesum på 6 mio. kr. Ejendommene blev solgt til opførelse af etageboliger (3 etager), jf. den dagældende lokalplan. Lokalplanen er senere ændret.
Købsaftalen indeholder den i forbindelse med kommunens salg af ubebyggede ejendomme sædvanlige klausul om, at der ikke – uden kommunens tilladelse – må ske videresalg af grundene i ubebygget stand. Den nøjagtige ordlyd af bestemmelsen lyder således:
Parcellerne må ikke videresælges i ubebygget stand, medmindre Kolding Byråds godkendelse foreligger. Parcellerne må ikke videresælges til højere pris end anskaffelsessummen med tillæg af dokumenterede afholdte udgifter (advokat, geotekniske undersøgelser, ejendomsskatter og tinglysningsafgift).
Kolding Byråd kan til enhver tid nægte at give samtykke til videresalg og kan, såfremt der indsendes ansøgning om samtykke til salg, kræve parcellerne tilbageskødet til kommunen til den oprindelige købesum uden tillæg af nogen art.
Såfremt parcellerne kræves tilbageskødet efter denne bestemmelse, afholder hver af parterne udgiften ved tilbageskødningen med halvdelen hver.
Anmodning om tilladelse til videresalg i ubebygget stand
Koldingfjord Skovgrunde 1 ApS har nu fremsendt en anmodning om, at kommunen godkender et videresalg af de 4 ejendomme, som fortsat henstår ubebyggede, til Koldingfjord Skovgrunde 2 ApS. Koldingfjord Skovgrunde 2 ApS ejer i forvejen grundene beliggende Samsøvej 6, 8, 10 og 12.
Koldingfjord Skovgrunde 1 ApS og Koldingfjord Skovgrunde 2 ApS ejes begge af Erhvervsparken Falstervej ApS, som er 100% kontrolleret af Jens Belling. Den oplyste baggrund for ønsket om videresalget er, at man ønsker at slanke selskabsstrukturen og samle grundene i Koldingfjord Skovgrunde 2 ApS.
Kommunen har modtaget kopi af videresalgsskødet, hvoraf fremgår, at købesummen i videresalget udgør 5.469.052,26 kr. + moms.
Forvaltningens bemærkninger
Det er sædvanligt, at kommuner har bestemmelser i deres salgsvilkår for ubebyggede ejendomme om forbud mod videresalg i ubebygget stand. Baggrunden herfor er, at man vil imødegå privat spekulation med salg af ubebyggede grunde.
Der er praksis for, at kommunen giver samtykke til videresalg, hvis købesummen i videresalget ikke overstiger den oprindelige købesum fratrukket afholdte udgifter på ejendommen – og hvis forbuddet mod videresalg også gælder i forhold til videresalgskøber.
Henset hertil anbefaler forvaltningen, at der gives samtykke til det ansøgte videresalg – under forudsætning af, at forbuddet mod videresalg i ubebygget stand også skal gælde i forhold til videresalgskøber.
Det bemærkes, at forvaltningen har været bemyndiget til siden 1989 (jf. beslutning i Byrådet den 24. juli 1989) at give administrativt samtykke til videresalg af ejendomme i ubebygget stand, når der er tale om parcelhusgrunde og industrigrunde (erhvervsjord i udlagte områder) – og når det er klart, at der ikke er tale om økonomisk spekulation. Ejendommene på Langøvej 2, 4, 6 og 8 falder dog ikke ind under ”parcelhusgrunde og industrigrunde”, og derfor er nærværende sag forelagt politisk.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 12/27430
Resumé
Produktionsskolen Kolding har siden 1997 forpagtet den kommunalt ejede ejendom, Esbjergvej 138 i Harte, af Kolding Kommune til en årlig forpagtningsafgift på 300.000 kr. Forpagtningskontrakten har en løbetid frem til 1. januar 2027.
Esbjergvej 138 er en tidligere landbrugsejendom med et samlet jordtilliggende på ca. 28 ha. Der er i forpagtningsperioden gennemført omfattende bygningsrenoveringer, ligesom der er foretaget tilbygninger.
By- og Udviklingsforvaltningen og produktionsskolen har igennem et par år drøftet mulighederne for, at produktionsskolen får overdraget en del af ejendommen vederlagsfrit. Produktionsskolen er en selvejende institution omfattet af produktionsskoleloven og får som sådan tilskud fra kommunen. Tilskuddet består af et årligt lovpligtigt tilskud, som p.t. udgør 470.000 kr., samt et yderligere kommunalt tilskud på 300.000 kr. om året – svarende til forpagtningsafgiften.
Produktionsskolen vil ved at blive formel ejer af ejendommen forbedre sine muligheder for at oppebære tilskud fra forskellige fonde. Produktionsskolen har primært brug for den del af ejendommen, hvorpå bygningerne ligger, i alt ca. 1,5 ha.
By- og Udviklingsforvaltningen og produktionsskolen har forhandlet det nedenfor i sagsfremstillingen beskrevne oplæg til aftale på plads. Ved aftalen får kommunen frigjort nogle arealer, som vil kunne udbydes til salg.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren og By- og udviklingsdirektøren foreslår,
- at Kolding Kommune igangsætter en udstykningssag af ejendommen Esbjergvej 138, jfr. kortbilag nedenfor i sagsfremstillingen,
- at kommunen overdrager del 1 – den del af ejendommen, hvorpå bygningerne ligger inkl. gårdsplads/have, i alt ca. 1,5 ha – vederlagsfrit til Produktionsskolen Kolding, idet kommunen herved yder produktionsskolen et anlægstilskud, beregnet til 3.800.000 kr.,
- at – såfremt 2. at godkendes – overdragelsen sker på vilkår som nævnt nedenfor i sagsfremstillingen, herunder at den nuværende forpagtningskontrakt samt det årlige tilskud på 300.000 kr. bortfalder, og at der tinglyses deklaration om tilbagekøbsret og forkøbsret for kommunen samt om forbud mod skolens pantsætning af ejendommen uden kommunens særskilte tilladelse,
- at By- og Udviklingsforvaltningen – i relation til det i 3. at omtalte pantsætningsforbud – bemyndiges til enhver tid at give produktionsskolen samtykke til kreditforeningsbelåning med et beløb på op til den til enhver tid værende handelsværdi af ejendommen fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret),
- at kommunen bortforpagter del 2, 3 og 4 - et areal på ca. 7,3 ha – til Produktionsskolen Kolding til en årlig forpagtningsafgift på 1.200 kr./ha, svarende til markedsværdien for forpagtning af græsarealer,
- at del 9 – et areal på ca. 3,83 ha, som udgør Harte Skoles boldbaner – arealoverføres til den kommunalt ejede ejendom, hvorpå Harte Skole ligger, og
- at restarealet (del 5, 6, 7 og 8) – et areal på i alt ca. 15,4 ha – kan udbydes til salg, idet der på et senere tidspunkt vil blive forelagt en sag med forslag til udbudsvilkår.
Sagsfremstilling
Baggrund
Kolding Kommune igangsatte i 1983 oprettelse af en produktionsskole (tidligere kaldet udviklingshøjskole) i kommunalt regi. Skolen blev etableret på Esbjergvej 138 – en tidligere landbrugsejendom (Vestergård) med ældre driftsbygninger og stuehus og et samlet jordtilliggende på 281.517 m² udlagt som landbrugsjord. Produktionsskolen skulle selv forestå istandsættelse og indretning af ejendommen.
I 1997 blev Produktionsskolen Kolding (dengang kaldet Udviklings Center Kolding) omdannet til en selvejende institution – i overensstemmelse med Produktionsskolelovens § 4.
Produktionsskolen tilbyder et undervisningsforløb, som er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Bestyrelsen for Produktionsskolen Kolding repræsenteres af konstitueret formand Kirsten Johansen og forstander på skolen er Bjarne Bonvang.
I 1997 indgik kommunen en forpagtningsaftale med produktionsskolen om ejendommen Esbjergvej 138 med tilhørende arealer med en løbetid frem til 1. januar 2027.
Ifølge forpagtningsaftalen skal produktionsskolen betale 300.000 kr. i årlig forpagtningsafgift, og som forpagter har produktionsskolen mulighed for at oppebære hektarstøtten af landbrugsjorden.
Produktionsskolen modtager i henhold til produktionsskolelovens § 9, stk. 1 et lovpligtigt årligt kommunalt grundtilskud. Beløbet, som p.t. udgør ca. 470.000 kr., reguleres årligt. Herudover har produktionsskolen siden 1997, hvor forpagtningsaftalen blev indgået, modtaget et årligt driftstilskud på 300.000 kr., svarende til forpagtningsafgiften. Kommunen har hjemmel i produktionsskolelovens § 9, stk. 6 til at yde tilskud til produktionsskoler udover grundtilskuddet. Forpagtningsafgiften og driftstilskuddet på de 300.000 kr. har været uændret siden forpagtningsaftalens indgåelse i 1997. I praksis har produktionsskolen således siden 1997 kunnet benytte Esbjergvej 138 med tilhørende arealer vederlagsfrit – og hertil kunnet oppebære indtægten fra hektarstøtten, som p.t. udgør ca. 40.000 kr. om året.
I 1998 blev der udarbejdet et tillæg til forpagtningskontrakten, som gav produktionsskolen mulighed for at opføre en tilbygning på grunden med status som bygning på lejet grund. Ejendomsretten til tilbygningen tilkom således produktionsskolen, som optog et kreditforeningslån på 3 mio. kr. til formålet. Der blev ved den lejlighed indgået en aftale om køberet og købepligt for kommunen til tilbygningen til den til enhver tid værende restgæld i bygningerne. Ifølge aftalen kan køberetten gøres gældende af kommunen – og købepligten gøres gældende mod kommunen – hvis produktionsskolen ophører eller ændrer virksomhed i henhold til det i vedtægterne fastsatte formål. Gælden er nu afviklet, og dvs. der er på nuværende tidspunkt ingen gæld i bygningen på lejet grund.
I 2013 kontaktede By- og Udviklingsforvaltningen produktionsskolens forstander Bjarne Bonvang for en drøftelse af, hvorvidt kommunen kunne sælge en del af det jordtilliggende til ejendommen, som ikke anvendtes af produktionsskolen til skolens formål. Produktionsskolen oplyste, at skolen kun havde interesse i at beholde ca. 8,8 ha, men at man, hvis resten blev frasolgt, ville komme til at mangle 40.000 kr. om året i indtægter fra hektarstøtte.
Produktionsskolen oplyste i den forbindelse, at man var interesseret i at blive ejer af skolen, idet de herved ville få bedre mulighed for at søge tilskud fra forskellige fonde. Fondene vil nemlig ikke give tilskud til produktionsskolen, hvis skolen ikke står som formel ejer.
I 2013 gav Statsforvaltningen Syddanmark (Jordbrugskommissionen) tilladelse i medfør af landbrugsloven til, at produktionsskolen på visse betingelser kunne erhverve en del på 8,8 ha af ejendommen med tilhørende bygninger, som en selvstændig ny ejendom.
Det blev drøftet, om produktionsskolen evt. kunne overtage bygningerne og et passende grundareal til skolens bygninger vederlagsfrit – med henvisning til, at produktionsskolen i forvejen ejede tilbygningen og at produktionsskolen havde finansieret ombygninger og vedligeholdelse af de eksisterende bygninger gennem de sidste 19 år. Til gengæld skulle produktionsskolen så købe de ca. 8 ha jord, som de ønskede at erhverve, til markedsprisen for landbrugsjord.
Sagen blev imidlertid henlagt, da der manglede en afklaring på, hvorledes de manglende indtægter fra hektarstøtten på ca. 40.000 kr. pr. år skulle indgå i modellen.
I juni 2015 henvendte skolen sig på ny til kommunen og foreslog, at skolen kunne overtage bygningerne samt ca. 10 ha landbrugsjord vederlagsfrit.
Forvaltningen har indhentet en vurdering hos EDC-erhverv af salgsværdien af produktionsskolens bygninger med et tilhørende grundareal på ca. 1,5 ha. EDC-erhverv vurderer ejendommen til 8.850.000 kr. heraf grundværdi 1.250.000 kr. Det vil sige, at ifølge EDC-erhverv udgør værdien af bygningerne, og herunder tilbygningen, 7.600.000 kr.
Produktionsskolen har oplyst, at man har opgjort alle ny- og ombygninger til 14.719.567 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har efterfølgende forhandlet nedennævnte oplæg til aftale på plads med bestyrelsen og forstander Bjarne Bonvang:
- Den del af ejendommen, hvorpå bygningerne ligger inkl. gårdsplads/have, i alt ca. 1,5 ha (arealet er markeret med gult og benævnt som del 1 på vedhæftede kortbilag) udstykkes som en selvstændig ejendom og overdrages vederlagsfrit af Kolding Kommune til produktionsskolen
- Kommunen yder herved produktionsskolen et anlægstilskud, som er beregnet til 3.800.000 kr. – svarende til grundens værdi (1.250.000 kr.) og ca. en tredjedel af bygningsværdien i henhold til EDC-erhvervs vurdering (2.550.000 kr.)
- Der tinglyses en servitut om, at Kolding Kommune har ret til at tilbagekøbe ejendommen, hvis skolen nedlægges eller ophører, til markedsprisen på det pågældende tidspunkt fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret). Endvidere tinglyses der forbud mod produktionsskolens videresalg af ejendommen uden kommunens samtykke, idet kommunen i tilfælde af et ønsket videresalg, har forkøbsret til ejendommen til den tilbudte pris fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret). Endelig tinglyses forbud mod pantsætning uden kommunens samtykke, idet der dog til enhver tid kan forventes givet samtykke til kreditforeningsbelåning med et beløb på op til den til enhver tid værende handelsværdi af ejendommen fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret).
- I øvrigt bliver overdragelsen på vilkår svarende til standardsalgsvilkårene for kommunens salg af ejendomme med bygninger, herunder at produktionsskolen og kommunen hver afholder halvdelen af omkostningerne til landinspektør, advokat og tinglysning – for så vidt angår den overdragne parcel.
- Produktionsskolen forpagter af kommunen et areal på i alt 7,3 ha (arealet er markeret med lilla og benævnt som del 2, 3 og 4 på vedhæftede kortbilag) til en forpagtningsafgift på 1.200 kr. pr. ha, hvilket svarer til markedsprisen for forpagtning af græsarealer. Arealet udstykkes som en selvstændig ejendom med Kolding Kommune som ejer.
- Den gældende forpagtningskontrakt, som udløber 1. januar 2027, og herunder den gældende aftale om køberet/købepligt for kommunen, bortfalder samtidig – og ligeså bortfalder det kommunale tilskud på 300.000 kr. om året.
- Et areal på 3,83 ha (arealet er markeret med lilla benævnt som del 9 på vedhæftede kortbilag), som udgør Harte Skoles boldbaner, arealoverføres til den kommunalt ejede ejendom, hvorpå Harte Skole ligger.
- Restarealet på ca. 15,4 ha (arealet er markeret med grøn farve og benævnt som del 5, 6, 7 og 8 på vedhæftede kortbilag) kan kommunen herefter udbyde til salg.
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen anser vurderingen fra EDC-Erhverv for at være retvisende for så vidt angår værdien af den ejendom, som der lægges op til, at produktionsskolen overtager.
Som det fremgår, ejer produktionsskolen i forvejen tilbygningen, og produktionsskolen har selv finansieret ombygningen af de oprindelige bygninger fra en ældre landbrugsejendom med stuehus og driftsbygninger til en moderne skole. Hele processen er sket igennem de sidste ca. 19 år. De afholdte udgifter på ny- og ombygninger har dog, som det fremgår, ikke medført en tilsvarende værdiforøgelse af markedsværdien af ejendommen.
En medvirkende årsag til at produktionsskolen har kunnet finansiere ombygninger og tilbygninger i nævnte størrelsesorden har været, at de har oppebåret et supplerende årligt kommunalt tilskud på 300.000 kr., svarende til forpagtningsafgiften. I 19 år svarer dette til et beløb på 5.700.000 kr. Det bemærkes, at en forpagtningsafgift på 300.000 kr. efter forvaltningens opfattelse svarer til markedsværdien for en forpagtning af en ejendom som den omhandlede, herunder under hensyntagen til hvilken stand bygningerne oprindeligt var i. Udover den sparede forpagtningsafgift har produktionsskolen dog haft årlige indtægter på ejendommen på 40.000 kr. fra oppebåren hektarstøtte. Udgifterne til om- og tilbygninger udgør ifølge produktionsskolens egen opgørelse 14.719.567 kr., og dvs. skolen kan siges selv at have finansieret 2/3 af om- og tilbygningerne, og kommunen 1/3.
Ved en vederlagsfri overtagelse af ejendommen med bygningsdelen i 2016 modtager produktionsskolen således principielt et anlægstilskud på 3.800.000 kr. – svarende til værdien af grunden (1.250.000 kr.) og ca. en tredjedel af bygningsværdien i henhold til EDC-erhvervs vurdering (2.550.000 kr.).
Der er hjemmel til i Produktionsskolelovens § 9 stk. 7, at en kommune kan overdrage fast ejendom til en produktionsskole vederlagsfrit.
Med det oplæg til aftale, der er indgået, opnår kommunen at få frigjort et areal på 15,4 ha, som kan udbydes til salg som landbrugsjord. Forvaltningen vurderer, at arealet kan sælges for ca. 1,0 mio. kr. Arealet består primært af kuperede græsarealer.
Hertil kommer, at kommunen kommer til at oppebære en årlig forpagtningsindtægt på 1.200 kr./ha – svarende til markedsprisen for græsarealer – for de 7,3 ha, som bortforpagtes til produktionsskolen. Endelig opnår kommunen, at boldbanearealet, som benyttes af Harte Skole, matrikulært overføres til den kommunalt ejede ejendom, hvorpå Harte Skole ligger.
Forvaltningen anbefaler, at der tinglyses servitut om, at Kolding Kommune har ret til at tilbagekøbe ejendommen, hvis skolen nedlægges eller ophører, til markedsprisen på det pågældende tidspunkt fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret). Endvidere tinglyses der forbud mod produktionsskolens videresalg af ejendommen uden kommunens samtykke, idet kommunen i tilfælde af et ønsket videresalg, har forkøbsret til ejendommen til den tilbudte pris fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret). Endelig tinglyses forbud mod pantsætning uden kommunens samtykke, idet der dog til enhver tid kan forventes givet samtykke til kreditforeningsbelåning med et beløb på op til den til enhver tid værende handelsværdi af ejendommen fratrukket et beløb på 3.800.000 kr. (pristalsreguleret).
Det bemærkes, at der er en bestemmelse i produktionsskolens vedtægter om, at evt. overskydende midler i tilfælde af skolens ophør skal anvendes til beslægtede formål efter Byrådets godkendelse.