Dagsorden

Koldingundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der én gang årligt gennemføres blandt eleverne i 1.- 10. klasse i kommunens folkeskoler og i 10. klasse på IBC. Undersøgelsen handler om elevernes læsning og læselyst, trivsel og læringsvaner samt bevægelse. I sagen redegøres der for Koldingundersøgelsen, herunder formål og anvendelse på skolerne samt for resultaterne af den seneste undersøgelse på almenområdet og på specialområdet. På mødet fortæller skoleleder Helle Munk-Hansen fra Karen Blixen Skolen og viceskoleleder Annette Hartøft fra Lyshøjskolen om, hvordan skolerne konkret bruger data fra Koldingundersøgelsen ind i driften af skolen.

Det særlige ved Koldingundersøgelsen er, at data er tilgængeligt på elevniveau på skolerne. I andre større undersøgelser på skoleområdet såsom den nationale trivselsmåling og kortlægningerne i Program for Læringsledelse er data alene tilgængeligt ned til klasseniveau. Dette efterlader ofte nogle hypoteser og overvejelser, som det ikke er muligt at analysere yderligere.

Formålet med Koldingundersøgelsen er at bidrage med data, som skolerne kan bruge til at evaluere indsatser på årgange, i klasser og hos elever. Undersøgelsen bidrager desuden med data til Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningens evaluering af nationale og kommunale mål og indsatser for folkeskolen. Derudover skal undersøgelsen reducere antallet af spørgeskemaundersøgelser, som skolerne skal bidrage til.

Koldingundersøgelsen blev gennemført første gang i 2018. Undersøgelsen gennemføres af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med skolerne. Elevernes svar behandles fortroligt og følger retningslinjerne for datasikkerhed. Den seneste undersøgelse fra efteråret 2020 havde en svarprocent på 99%.

Skolernes og forvaltningens brug af Koldingundersøgelsen

Skolerne bruger undersøgelsen i forskelligt omfang og i forskellige sammenhænge, men generelt bruges den af både lærere, pædagoger og ledelsen i arbejdet med at understøtte og følge op på, at alle elever trives og er i læring. Den anvendes for eksempel i skolernes klasseteam, af skolernes ressourcecenter i deres arbejde med inkluderende læringsfællesskaber og af de faglige vejledere. På mange skoler bruges data fra undersøgelsen i klassekonferencer, hvor elevers læringsvaner og trivselsudvikling drøftes. En pointe, der går igen på rigtig mange skoler, er, at man ved hjælp at Koldingundersøgelsen ”spotter” elever i mistrivsel, som man ellers ville have overset. Mere konkret nævner nogle skoler, at undersøgelsen bruges til at forberede skole-hjem-samtaler, som afsæt for dannelsen af kommende 7. klasser og i workshops for skolens personale.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bruger ligeledes Koldingundersøgelsen i mange sammenhænge. Den bidrager med data til kvalitetsdialoger med alle skolerne, og den bruges til at ”spotte” skoler med behov for en særlig indsats fra eksempelvis PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller kommunens læsekonsulent. Desuden anvendes den i diverse analyser af skolevæsenets faglighed og trivsel – eksempelvis i kommunens kvalitetsrapport på skoleområdet og i evalueringsdesign af forskellige kommunale indsatser og projekter i samarbejde med fonde.

Resultater Koldingundersøgelsen 2020, almenområdet

Resultaterne fra 2020 viser, at eleverne sammenlignet med hele landet har et godt niveau inden for alle områder. Set over de seneste tre år er resultaterne for eleverne i indskolingen uændrede, hvorimod de for eleverne i mellemtrinnet og i udskolingen er faldende. Den faldende tendens er ikke tilfredsstillende, og Skoleafdelingen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil inddrage tendensen i kvalitetsdialogerne med de enkelte skoler om elevernes faglighed, trivsel og læringsvaner.   

Undersøgelsens resultater er nærmere beskrevet herunder.

Læsevaner og læselyst

Kommunens resultater inden for læsevaner og læselyst i indskolingen er stabile over de seneste tre år. Det er positivt, at 74% af eleverne i 2020 tilkendegiver, at de læser 5-7 dage om ugen. Derimod angiver 5% af eleverne, at de slet ikke læser, og det er bekymrende.

På mellemtrinnet ses der et mindre fald i læselysten, og desuden falder elevernes vurdering af, om de ser sig selv som gode læsere med 3 procentpoint fra 2018-2020.

Læselysten falder også i udskolingen. I 2020 angiver 39% af eleverne, at de sjældent læser af lyst. I 2018 var andelen 37%. Andelen af elever der læser mindst tre gange om ugen af lyst falder fra 37% i 2018 til 33% i 2020. 

På skoleniveau er der forskel mellem resultaterne, hvilket er forventeligt i et stort skolevæsen som Koldings. Rigtigt mange skoler er dygtige til at få eleverne godt i gang med at læse i indskolingen, mens det for en del skoler er sværere at fastholde en høj andel af elever, der synes, de er gode til at læse og har lyst til at gøre det i 4.-9. klasse.

Bramdrup Skole gør sig bemærket som en skole med en stærk læsekultur i udskolingen. I 2020 vurderer en høj andel af eleverne, at de er gode til at læse, og mange af eleverne læser tre gange om ugen eller mere.  

Trivsel og læringsvaner

Koldings elever i indskolingen trives, og resultaterne ligger på et stabilt niveau fra 2018-2020. I 2020 tilkendegav henholdsvis 75% og 72% af eleverne, at de er meget glade for deres skole og for deres klasse. Sammenlignet med landsgennemsnittet er dette et højt og tilfredsstillende niveau.

På mellemtrinnet og i udskolingen er der en faldende tendens for både trivsel og læringsvaner. Denne negative udvikling bør give anledning til at vurdere, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Sammenlignet med landsgennemsnittet er niveauet dog fortsat højt.

På de enkelte skoler er der forskel mellem resultaterne. I forhold til elevernes grad af læringsoptimisme, som handler om elevens tro på sig selv og sine muligheder for at lykkes i skolen, er der en forskel på 38 procentpoint fra skolen med den højeste andel af læringsoptimistiske elever til skolen med den laveste andel. Desuden er der forskel på, hvor stor en andel læringspessimistiske elever, skolerne har. En læringspessimistisk elev har lav tro på sig selv og sine muligheder for at lykkes i skolen, og disse elever bør altid give anledning til, at skolen vurderer, hvad der kan gøres for at bringe eleven i god læring igen.

Elevernes læringsvaner og trivsel på Dalby Skole udmærker sig, fordi skolen har mange læringsoptimistiske elever og lav grad af kedsomhed. Desuden giver mange elever udtryk for at have gode relationer til deres lærere. 

Bevægelse i skole og fritid

Med hensyn til elevernes bevægelse i skolen, er der kommunalt en stigende tendens i indskolingen og et markant fald i mellemtrinnet og i udskolingen. 41% af eleverne i udskolingen vurderer, at de bevæger sig nok, hvilket Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke vurderer er et tilfredsstillende niveau. I fritiden går mange af eleverne i kommunen til noget. Der ses dog en faldende tendens fra 2018 til 2020. Derudover er det fortsat en generel tendens, at eleverne går til mindre i fritiden jo ældre de bliver.

På skoleniveau er der meget store forskelle på elevernes vurdering af bevægelse i skolen. I udskolingen har kun to skoler en andel på minimum 60% af eleverne, der vurderer, at de bevæger sig nok i timerne, mens seks skoler har en andel på under 40%. Skolen med den højeste andel af elever, der synes, de bevæger sig nok, har 70%, mens skolen med den laveste andel har 14%. Denne forskel ses også på mellemtrinnet.

Inden for bevægelse gør Christiansfeld Skole sig bemærket. Mange af skolens elever giver udtryk for, at de bevæger sig meget som en del af undervisningen, og næsten alle elever går til noget i fritiden.

Resultater Koldingundersøgelsen 2020, specialområdet

Imellem de enkelte specialskoler og specialcentre er der stor forskel på elevernes trivsel. En væsentlig forklaring på forskellene er, at skolerne har elever med forskellige forudsætninger, kognitivt niveau og handicap.

Resultaterne viser overordnet, at mange elever er glade for deres klasse og skole, dog er der en stor variation skolerne imellem, idet andelen af disse elever svinger fra ca. 40% på skolen med den laveste andel til ca. 90% på skolen med den højeste andel i 2020. En væsentlig del af forklaringen på dette skal findes i elevsammensætningen på de enkelte specialskoler og specialcentre. Med hensyn til læringsvaner og læselyst vurderer eleverne, at de generelt set trives. Eleverne trives på et niveau, der kun er lidt under niveauet blandt eleverne på almenområdet. Samlet set er resultaterne tilfredsstillende.

På specialområdet kan Marielundskolen fremhæves som en skole, der i høj grad lykkes med at skabe god trivsel og faglighed. Mange elever synes godt om at gå i skole, de er glade for deres klasse og har gode læsevaner. 

Opfølgning på undersøgelsen

Data fra Koldingsundersøgelsen vil indgå i Skoleafdelingens kvalitetsdialoger med de enkelte almene skoler, specialskoler og specialcentre.

Ungdomsskolen har i et par år samarbejdet med Coop om projektet ’Coop Crew’. Projektet har fokus på at hjælpe unge til at få kendskab til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob.

Et fritidsjob kan være en stor hjælp for de unge. Fritidsjobbet hjælper de unge til at få viden om arbejdsmarkedet, viden om deres muligheder for beskæftigelse, og det giver dem oplevelsen af at få et ansvar, som de kan klare. Det får de unge til at vokse.

Undersøgelser viser også, at der er sammenhæng mellem fritidsjob og de unges tilknytning til en uddannelse, højere karakterer og reduceret kriminalitet og anden risikoadfærd. Ligeledes tyder en undersøgelse på, at unges fritidsjob kan hjælpe deres familier. Derfor er det vigtigt at hjælpe især udsatte unge i fritidsjob.

Coop Crew

Fritidsjob er i fokus i Coop Crew, hvor udsatte unge deltager i seks moduler på seks uger i en Fakta-butik. Her starter de unge med at blive trænet i grundviden om at arbejde i butik og om hvilke kompetencer, det kræver.

Denne grundviden gør, at de efter endt træningsforløb kan bestride et fritidsjob som servicemedarbejder eller blive elev i en detailbutik. Ungdomsskolen stiller en medarbejder til rådighed, som skal være med til at rekruttere de unge og hjælpe dem gennem forløbet. Samtidig står medarbejderen for at følge op på de unge efter endt forløb.

Målgruppen er unge i alderen 14-18 år, som kæmper med forskellige udfordringer i hverdagen af enten faglig, personlig eller social karakter. Det er unge, som ikke på egen hånd har overskud til at søge et fritidsjob. Det kan også være unge, som er skoletrætte og/eller trænger til at få noget andet ind i deres hverdag. Alle unge i Coop Crew er motiverede til at arbejde, men de har brug for hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og lære både de skrevne og uskrevne regler at kende.

Samarbejdet har fungeret siden 2019 i Kolding, og der er blevet lavet videoer om fire af de unges forløb. På mødet vil en af videoerne med de unge blive vist.

Mange veje til fritidsjob

For nogle unge kan Coop Crew være vejen til et fritidsjob. Men der er også unge, som kunne have glæde af lignende forløb i andre brancher, som ligger tættere på deres interesser.

Derfor ønsker Ungdomsskolen at udvikle lignende aftaler med andre brancher, så endnu flere unge kan finde vej til et fritidsjob, der kan øge deres arbejdsmarkedskompetencer og deres chance for at få en uddannelse.

Deltagelse i Coop Crew kræver ikke yderligere finansiering. Ønsket er i stedet at bruge den metode, som er skabt i samarbejde mellem UU, Ungdomsskolen og Coop Crew, til at videreudvikle arbejdet med fritidsjob.

Ungdomsskolens strategi og Ungepolitikken

I den nye strategi for Ungdomsskolen beskrives, hvordan ’Fritid bliver til fremtid’. Ungdomsskolen skal her udvikle de unges kompetencer og vise dem mulighederne i et uddannelses- og jobperspektiv.

Ungepolitikken indeholder nogle pejlemærker. Eksempelvis skal de unge opleve, at indsatser giver mening for dem, at hjælpen får dem til at vokse, så de blive klar til uddannelse og job, og at kommunen skal udfordre dem med ansvar og forventninger. Alle disse elementer er i spil ved en udvidelse af mulighederne for flere fritidsjob til de unge.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i januar 2021, at der skal gennemføres en ejer-strategiproces omkring Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) i 2021.

Processen skal resultere i vedtagelsen af en ny politisk strategi, som skal sikre en fælles forståelse af, hvilke opgaver CSV skal prioritere og lykkes med. Derudover skal processen belyse mulige veje til en bedre sammenhæng og koordination mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og CSVs bestyrelse.

CSVs aktuelle aktiviteter

CSV er et kompetenceudviklingscenter, som leverer undervisning, vejledning, afprøvning og rådgivning til mennesker med funktionsnedsættelser. Målet er, at de i videst muligt omfang får mulighed for at tage aktivt del i samfundslivet f.eks. at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse eller opnå en meningsfyldt tilværelse.

CVS arbejder i dag primært med fire områder:

Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

En treårig ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med støtte. Eleverne har ofte forskellige funktionsnedsættelser såsom autisme eller ADHD. Praktik på ordinære virksomheder fylder meget på STU-uddannelsen i Kolding.

Voksenspecialundervisning (VSU)

VSU er målrettet unge og voksne, der har brug for et kompenserende specialundervisningstilbud, der ikke dækkes af ordinære uddannelsestilbud. Der arbejdes med redskaber og mestringsstrategier - ofte med fokus på at kunne klare ordinær uddannelse og beskæftigelse.

Hjerneskadeundervisning

Det er ofte ældre kursister, der er ramt af f.eks. hjerneblødning og blodprop. CSV bidrager til den rehabiliterende hjerneskadeindsats og samarbejder tæt med hjerneskadekoordinator, Center for senhjerneskade og Cortex. Der er også tilbud målrettet borgere med senfølger efter hjernerystelse – her er borgerne ofte yngre og erhvervsaktive. Der tilbydes også et otte ugers forløb for stressramte, også her er borgerne yngre og erhvervsaktive.

Tilbud til borgere med tale-, høre- eller synsudfordringer

CSVs konsulenter står for afprøvning og udredning af hjælpemidler, justering af høreapparater, taleundervisning efter f.eks. kræftsygdom, holdundervisning til borgere med tinnitus og en lang række andre tilbud. Formålet er, at borgeren i sin dagligdag oplever at være mindst muligt begrænset af sin kommunikative funktionsnedsættelse og kan tage aktiv del i hverdagslivet.

CSV leverer derfor ydelser til både unge og voksne. Det betyder, at CSVs virksomhed arbejder inden for en række forskellige lovgivninger: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), Lov om specialundervisning for voksne (VSU) og også er i berøring med Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), Serviceloven og Folkeskoleloven.

CSV Kolding har en bestyrelse med repræsentanter fra handicaporganisationer, byrådspolitikere fra Kolding og Fredericia, kursist- og elevrepræsentanter samt for CSVs medarbejdere.

Forslag til processen

Der foreslås en proces i tre trin:

Trin 1: Dataindsamling, marts-maj

Her bliver de forskellige interessenter til CSV inddraget gennem interviews, skriftlige spørgsmål m.v. Det vil være både kursister, elever, kommunale partnere, patientforeninger og medarbejdere. Bestyrelsen vil også give input til arbejdet.

Trin 2: Analyse og udarbejdelse af strategiforslag, juni-september

Her vil inputtene blive analyseret og samlet til et forslag til en strategi for CSV.

Trin 3: Politisk involvering og vedtagelse, oktober-december

I oktober forelægges et strategiforslag for Børne- og Uddannelsesudvalget, som her kan kommentere og give input til strategien. Herefter tilpasses strategien, og den lægges frem til endelig vedtagelse på udvalgets møde i december 2021.

Derefter vil CSVs bestyrelse fortsætte arbejdet med strategien ved at udvikle handleplaner, som skal realisere strategien.

I processen sikres høring af relevante råd og udvalg. 

Børne- og Uddannelsesudvalget vil i juni 2022 få en status på arbejdet med strategien.

På mødet vil forstander for CSV Bente Ellegaard og ungechef Søren Bork Hansen holde et oplæg til den politiske drøftelse af processen.

Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede i november 2020 en sag om antimobbestrategi og status på indkomne klager. Emnet lægger op til et nærmere indblik i arbejdet med trivsel i Kolding Kommunes folkeskoler.

Trivsel er et mål for Børne- og Uddannelsesudvalget og indgår som en af fire politiske ambitioner på børne- og uddannelsesområdet fastsat af udvalget i 2020: ”Læring og trivsel”, idet udgangspunktet er, at ”Læring og trivsel er en væsentlig forudsætning for at udvikle børn og unges fulde potentiale, (…) læring og trivsel er hinandens gensidige forudsætninger.” I sagen her redegøres for trivsel som begreb og som mål i folkeskolen, og udvalget får gennem tre oplæg indblik i, hvordan der arbejdes med trivsel i skolerne.

Trivselsmåling

Elevernes trivsel skal måles årligt på alle landets folkeskoler. Det sker som led i Folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. I Kolding viser målingerne, at elevernes trivsel ligger højt og stabilt. Målingen fra skoleåret 2019/2020 viste, at elevernes trivsel er stort set uændret de sidste tre år. Den generelle trivsel på landsplan er 3,7 for skoleåret 2019/2020 (på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver bedst mulig trivsel), mens målingen for Kolding lå på 4,3.

Trivselsmålingen gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9.klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Rapporterne til opfølgning på trivselsmålingen er på klasse-, skole-, og kommuneniveau. De gengiver ikke de enkelte elevers svar på trivselsmålingen.

Målingen foregår med et elektronisk spørgeskema. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål, og i indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål.

Trivselsmålingen indgår i kommunens kvalitetsrapport. Her beskrives, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen fremover vil arbejde med området. Sammen med Koldingundersøgelsen anvendes Den nationale trivselsmåling både af lærere, pædagoger og ledelsen i arbejdet med at understøtte og følge op på, at alle elever trives og er i læring.

Hvordan defineres trivsel?

Trivsel er afgørende for den enkelte elevs velbefindende og er nært koblet til læring og udvikling. Trivsel og undervisningsmiljø har flere sammenfaldende berøringsflader, og det er svært at lave et skarpt skel mellem de to. Begrebet anvendes ofte om børns almindelige velbefindende i skolen, blandt andet i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø. Trivselsbegrebet bruges ikke kun om individer, men kan også omhandle grupper som f.eks. skoleklasser. Elevers trivsel er under påvirkning af mange forskellige forhold som bl.a. hjemmemiljøet, fritidsinteresser og uddannelsesstedets undervisningsmiljø.

Trivsel kan med fordel anskues fra et tredimensionelt perspektiv:

1. Psykisk og fysisk velbefindende

2. Faglige og personlige kompetencer

3. Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne

Konsekvenser af mistrivsel

Et godt undervisningsmiljø med gode trivselsvilkår har positiv betydning for elevers potentiale for læring. Mistrivsel hos elever har en række skadelige konsekvenser, der påvirker deres udvikling, læring og skolegang. For den enkelte elev kan mistrivsel have personlige konsekvenser, som kommer til udtryk i elevens almene udvikling. Det kan være i form af lavt selvværd, mangel på tillid til egne evner, søvnproblemer, stress, ensomhed og utryghed.

Mistrivsel kan forplante sig i et klassefællesskab og have vidtrækkende konsekvenser og skabe dysfunktionelle grupper og udstødelsesmønstre, der kan resultere i mobning. Det er afgørende for en elevs trivsel, at eleven har adgang til og bliver inviteret ind i et fagligt og socialt fællesskab.

Også de fysiske rammer kan have en negativ indvirkning på elevernes trivsel. Dårlig akustik og uhensigtsmæssig indretning kan begrænse mulighederne for varierede læringsstile og kreative læreprocesser samt være med til at skabe forstyrrende støj og uro. Endvidere kan det have indflydelse på elevernes koncentrationsevne og motivation til læring og fordybelse. Mangel på udluftning og dårlige toiletforhold kan ligeledes have en negativ effekt på elevers og studerendes fysiske trivsel.

Undervisningsmiljøloven

Det er både vigtigt og lovpligtigt, at skoler systematisk arbejder med at udvikle og forbedre deres undervisningsmiljø, og heri ligger arbejde for bedst mulig trivsel for alle.

Undervisningsmiljøloven siger, at elever har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet omfatter skolens psykiske, fysiske og æstetiske miljø, som skal fremme elevernes muligheder for trivsel, udvikling og læring. Det er skolens ansvar at sikre det gode undervisningsmiljø – i samspil med eleverne.

Hvordan arbejdes med trivsel i Kolding Kommune

Det er op til hver enkelt skole at tilrettelægge arbejdet med trivsel. Skoler benytter en række forskellige tilgange og værktøjer til arbejdet, f.eks.:

• Skemalægning af ”trivselstimer”
• AKT-lærere og –pædagoger (Adfærd-Kontakt-Trivsel), som kan sættes ind som en ekstra ressource i arbejdet med den enkelte og i klasser
• samarbejde med eksterne samarbejdspartnere om den enkeltes- og klassers trivsel
• klassepædagoger, der sammen med klasselærer arbejder med at skabe et trygt miljø
• tæt samarbejde med forældrene om enkelte elevers trivsel og om klassers trivsel
• Diamantforløb
• Undervisning i konflikthåndtering
• Og meget mere.

Trivselsarbejdet i en coronatid

På Brugernævnsmødet d. 1. marts 2021 indgik trivsel i to af punkterne på dagsordenen:

• Hvilke erfaringer ift. digitale løsninger kan vi fremadrettet bruge i en skole uden corona? – herunder kan nogle løsninger bidrage til at øge elevers trivsel?
• Uderummet som læringsrum samt trivsel i coronaperioden.

Gruppedrøftelserne gav input om, at coronaerfaringer kan bidrage til at øge elevernes kreativitet i frikvartererne og også til at bringe bevægelse på skemaet på andre måder:

• Inspirationen fra denne periode vil forhåbentlig medføre øget brug af udeområderne omkring skolerne også efter corona
• Adskillelse af klasserne i frikvarterer har betydet, at eleverne har været nødt til at være kreative i deres brug af det udeområde, som de var blevet ”tildelt”. Måske skal eleverne ikke altid bare have ”frit valg” i frikvartererne
• Fagdage baseret på udendørsaktiviteter
• Walk’n talk samtaler
• Bevægelse med geografi-app.

I forhold til elevernes trivsel satte deltagerne på brugernævnsmødet fokus på lærernes indsats for at skabe tryghed i det digitale læringsrum, så elevernes læring kan understøttes bedst muligt, men også på at en dag bag skærmen giver trætte elever.

Oplæg

På mødet suppleres med oplæg om trivselsindsatsen på Christiansfeld Skole ved skoleleder Henriette Aaby, indsatsen på Vamdrup skole ved skoleleder Per Rudbæk og PPRs rolle i trivselsarbejdet, ved leder af PPR Birgitte Aagaard.

I februar 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at gennemføre ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’. Planen indeholdt en række indsatser, der skulle øge de unges søgning til erhvervsuddannelserne.

Planen skulle medvirke til at nå Kolding Kommunes målsætning om, at 30 % af skoleeleverne i 2025 skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Fra 2019 til 2020 steg søgningen fra 19 % til 22 %. Der ventes nye tal på de unges søgning i løbet af marts 2021.

I sagens bilag fremgår status på planen – herunder status på de indsatser der vedrører arbejdet i indskolingen og mellemtrinnet.

Der arbejdes også på at skabe flere fritidsjobs, hvilket behandles i en selvstændig sag på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde. Inspirationen til arbejdet med flere fritidsjob kommer fra samarbejdet om Coop Crew.

I november 2020 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at igangsætte en række yderligere indsatser for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Herunder gøres status på arbejdet med disse indsatser.

Dialog med privat- og friskoler, erhvervsuddannelser og gymnasier

Data har vist, at meget få unge fra privat- og friskolerne søger en erhvervsuddannelse. Skolechefen vil løbende være i dialog med privat- og friskolerne om udfordringen.

Derudover er Ungecentret i dialog med erhvervsuddannelserne om muligheden for at opprioritere EUX, så flere unge kan se det som god vej til uddannelse. Dialogen er påbegyndt i slutningen af februar 2021 på et fællesmøde.

Unge med karaktergennemsnit under 6 har et ret højt frafald fra de gymnasiale uddannelser. Ungecentret har derfor påbegyndt en dialog med gymnasierne om, hvordan disse unge bedre kan fastholdes gennem de første måneder på uddannelsen.

Hvem er de unge, der ender på uddannelseshjælp?

Der er gennemført analyser af de unges forløb. Analysen er gennemført ved at undersøge de nuværende 18-20-årige på uddannelseshjælp. Det er 165 unge i den gruppe:

• 62% af har været i specialklasser (i Kolding eller andre kommuner),
• 30 % af de unge er tilflyttere, mens 70 % har taget 9. klasse i Kolding eller på efterskole,
• 53 % er aktivitetsparate, og 47 % er uddannelsesparate.

De unges fravær i folkeskolen er også blevet undersøgt. Blandt de 18-årige modtagere af uddannelseshjælp, der tog 9. klasse i folkeskolen, havde ingen et fravær over 10 %. Men det er kun en mindre gruppe, der er blevet opgjort. Samlet set er det især andelen af unge fra specialklasser, der springer i øjnene.

Undersøgelse af mulighed for øget individuel vejledning

Det skal undersøges, hvad den ekstraordinære individuelle uddannelsesvejledning i de nuværende 9. klasser betyder for deres søgning til erhvervsuddannelserne. Den analyse kan først gennemføres senere på foråret.

Øget vejledning, brobygning og obligatorisk erhvervspraktik

Alle elever i 9. klasse tilbydes ekstraordinær individuel uddannelsesvejledning. Det tilbydes ellers kun unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Uddannelsesvejledningen hjælper de unge, da de hverken kunne komme på uddannelsesmesse eller i brobygning i 2020 grundet coronarestriktionerne.

Derudover vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) igangsætte flere brobygningsforløb til unge under 19 år. Det vil indgå som en del af UUs værktøjskasse fremover.

Børne- og Uddannelsesudvalget har i december 2020 besluttet, at alle elever i 8. klasse skal i obligatorisk erhvervspraktik.

Nye data underbygger uddannelsesvejledningen

Analysen af de unges frafald viste, at der er stor risiko for frafald fra gymnasiale uddannelser, hvis den unge har under 6 i gennemsnit. Disse data har UU modtaget, og de kan anvendes i uddannelsesvejledningen overfor både unge og forældre.

Opsummering

Samlet set er alle indsatserne gennemført eller under gennemførsel.

Bramdrup Skoledistrikt vil frem mod 2030 opleve en stigning i aldersgruppen 60 år og op, mens antallet af børn samt voksne i den erhvervsaktive alder vil falde. Det viser befolkningsfremskrivningen. Samtidig ændres boligsammensætningen i distriktet, og andelen af distriktselever, der går på skolen, er faldende. Forvaltningen vurderer, at der på den baggrund er behov for udarbejdelse af en handleplan for Bramdrup Skole, som sikrer, at skolen nu og i fremtiden fortsat er en god skole for skoledistriktets børn.

Ændret alderssammensætning

Befolkningsfremskrivning frem mod 2030 for Bramdrup Skoles skoledistrikt vidner om en stigning i aldersgruppen 60 år og ældre samtidig med, at antallet af børn samt voksne i den erhvervsaktive alder vil være faldende. Selvom denne forandring i skoledistriktets alderssammensætning blot er under opsejling, kan den bidrage til en udvikling i distriktet, som allerede vurderes at være i gang. Nedenstående vidner således om, at indskrivningen af elever i Bramdrup Skole er faldende.

Forvaltningen vurderer, at der er behov for udarbejdelse af en handleplan for Bramdrup Skole med henblik på finde løsninger, som kan bremse nedgangen i elevtallet, inden denne potentielt accelereres af en fremtidig alderssammensætning i skoledistriktet.

Ud over en ændring i alderssammensætningen i Bramdrup Skoles skoledistrikt vurderes andre forandringer i distriktsområdet at kunne have betydning for skolen.

Distriktsområde i forandring

Bramdrup Skoles skoledistrikt er under forandring. Der er i distriktet i de seneste fem år etableret flere nye boligområder, lige som flere er under etablering eller overvejelse. Yderligere reduceres antallet af familieboliger i Skovvejen/Skovparken på baggrund af den nationale parallelsamfundspakke med 60% frem til 2030. Forandringen i boliger og boligtyper vil forventeligt være med til at ændre befolkningssammensætningen i området. Hvilken betydning dette eventuelt vil få for elevgrundlaget for Bramdrup Skole, ønsker forvaltningen at inddrage i en handleplan for Bramdrup Skole.

Elevernes skolevalg

Indskrivningen af elever i 0. klasse på Bramdrup Skole er for skoleåret 2020/21 faldet markant og ligger således 42% under antallet af elever, som var indskrevet i skoleåret 2015/16. Ligeledes er det totale antal elever indskrevet på skolen faldt med 22% hen over de sidste ni år, og antallet er således i skoleåret 2020/21 530 elever mod 681 elever i 2012. Dette på trods af at der ikke har været et tilsvarende fald i antallet af børn i skolens distrikt.

Også Bramdrup Skoles overbygningselever vælger skolen i mindre grad end tidligere. Elever fra Harte Skole med Bramdrup Skole som distriktsoverbygningsskole vælger i faldende grad Bramdrup Skole. I skoleåret 2020/21 valgte således blot 26,7% fra Harte Skole at fortsætte skolegangen på Bramdrup Skole.

Distriktselevernes manglende valg af distriktsskolen samt en forestående ændring i alderssammensætningen i skoledistriktet kan resultere i en yderligere elevnedgang for Bramdrup Skole. Forvaltningen ønsker med en handleplan at finde løsninger, der kan imødekomme dette fremtidsscenario.

Læring og trivsel på Bramdrup Skole

Af nationale målinger for skolers løftevne fremgår det, at Bramdrup Skole i gennemsnit løfter elevernes læring i fagene dansk og matematik bedre, end det forventes på baggrund af elevernes socio-økonomiske baggrund. Af de årlige nationale test i fagene matematik og dansk fremgår det ligeledes, at eleverne ift. landsgennemsnittet ligger på niveau eller bedre. I Kolding Kommune placerer folkeskolerne sig generelt højt ift. landsgennemsnittet. National trivselsmåling for elever i 4.-9. kl. vidner på Bramdrup Skole om god trivsel blandt eleverne, hvor trivslen er bedre end landsgennemsnittet.

Forvaltningen ønsker med en handleplan for Bramdrup Skole at sikre, at skolens elever også i fremtiden opnår et stort læringsudbytte under høj trivsel.

Udarbejdelse af handleplan

Forvaltningens ledelse har løbende været i dialog med skolen og dennes bestyrelse om udviklingen i elevoptag m.v. Dialogen med skolebestyrelsen vil naturligt fortsætte i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for Bramdrup Skole, hvori skolebestyrelsen er en naturlig part. Med henblik på at inddrage lokale perspektiver samt afdække fremtidige samarbejdsmuligheder vil udarbejdelse af en handleplan forventeligt yderligere inddrage repræsentanter fra relevante lokale parter.  Endelig vil By- og Udviklingsforvaltningen blive inddraget med henblik på at skabe sammenhæng til boligudviklingen i skoledistriktsområdet.

Handleplanen vil have til hensigt at frembringe forslag til løsninger, som skal sikre, at Bramdrup Skole nu og i fremtiden fortsat er en god skole for skoledistriktets børn. Dette vil bl.a. ske ved at søge inspiration fra andre kommuner i lignende situationer til udarbejdelse af lokale løsningsforslag.

Forvaltningen søger således Børne- og Uddannelsesudvalgets mandat til i en inddragende proces at udarbejde forslag til en handleplan for Bramdrup Skole. Forslaget til handleplanen vil blive forelagt udvalget til politisk stillingtagen i februar 2022. Succes for en fremtidig handleplan forventes at bero på tålmodighed og samarbejde mellem de involverede parter.

I budgetforhandlingerne d. 2. marts 2021 blev der besluttet en styrkelse af folkeskolen med 2,5 mio. kr. i 2021 og 6 mio. kr. årligt fra 2022. De 2,5 mio. kr. i 2021 svarer til en helårseffekt på 6 mio. kr. i skoleåret 2021/22. Budgetaftalen forventes godkendt i Økonomiudvalget d. 16. marts 2021.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til udmøntningen af midlerne. Forslaget tager udgangspunkt i, at det skal kunne implementeres, så det kan indgå i skolernes planlægning af skoleåret 2021/22, hvor der sendes regulerede budgetter ud medio marts.

Forslaget til udmøntning lægger sig i forlængelse af børneforliget for 2021 med fokus på understøttelse af den omstillingsproces, der er igangsat i forhold til at skabe rummelige læringsmiljøer på alle skoler.

Forslag til udmøntning

Forvaltningen foreslår, at udmøntningen sker som en øget tildeling af puljetimer til skolerne. Puljetimerne anvendes til eksempelvis holddeling, ekstra støtte i klasser m.v.

I den nuværende model tildeles alle skoler et grundbeløb og derudover tildeles til alle klasser over 21 elever.

Forvaltningen foreslår, at beløbet til klasser over 21 elever hæves, samt at der indføres et mindre beløb til klasser over 16 elever. Formålet er at fokusere midlerne til skoler med større klasser, hvor det i mindre klasser alt andet lige er lettere at give den nødvendige tid til elever med særlige behov.

Tildelingen vil med ovenstående forslag kunne indgå i udmeldingen af budgetter for det kommende skoleår medio marts.

Kolding Kommune modtager i forbindelse med udmøntning af finanslovsmidlerne til bedre normering i daginstitutionerne 12,447 mio. kr. Modsat 2020 skal midlerne fra 2021 indregnes i forældrebetalingsgrundlaget, hvorfra takster på tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner beregnes.

Forældrebetalingstakst

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 10. februar 2021, at forældrebetalingstaksten for 2021 ikke skal reguleres som følge af finanslovstildelingen. Det betyder, at forældrebetalingstaksten til børn i daginstitutioner i kommunale og selvejende institutioner sænkes fra 25% af udgiften til 24,3% i 2021. Det svarer til, at forældrebetalingen for en 0-2 årig er 119 kr. mindre pr. måned og for en 3-6 årige er 59 kr. mindre pr. måned, end hvis forældrebetalingen fastholdes på 25% inklusiv finanslovsmidlerne.

Dagplejen berøres ikke af finanslovsmidlerne, hvorfor taksten bevares uændret.

Tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner

Finanslovsmidlerne skal indgå i tilskudsberegningerne til private pasningsordninger og privatinstitutioner jf. aftalen om bedre normering. Den stigning, det øgede tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner vil medføre, indgår i udmøntningen af finanslovsmidlerne og finansieres derfor inden for den samlede ramme på 12,447 mio. kr.

Tilskud til private pasningsordninger §80 i Dagtilbudsloven beregnes ud fra billigste takst for aldersgrupperne 0-2 og 3-6 årige. For de 0-2 årige er det derfor med udgangspunkt i forældrebetalingstaksten for dagpleje, at tilskuddet beregnes. Da dagplejen ikke berøres af finanslovsmidlerne, påvirkes tilskuddet til de 0-2 årige i private pasningsordninger dermed ikke.

Driftstilskud til 0-2 årige i privatinstitutioner beregnes som et vægtet gennemsnit mellem udgifter til aldersgruppen i kommunen, og den gennemsnitlige udgift til dagpleje indgår derfor i beregningen. Tilskuddet til de 0-2 årige stiger derfor ikke så meget, som tilskuddet til de 3-6 årige, da dagplejen ikke berøres af finanslovsmidlerne.

I tabellen ses de godkendte tilskud for private pasningsordninger til 3-5 årige og privatinstitutioner, samt de nye tilskudssatser hvori andel af finanslovsmidler er indregnet:

De reviderede tilskud vil blive udbetalt med tilbagevirkende kraft til januar 2021 til børn i aldersgruppen 3-6 årige i private pasningsordninger og privatinstitutioner så hurtigt som muligt. Efterfølgende udbetales månedligt efter nye godkendte tilskud.

Befolkningsprognosen for Kolding Kommune viser en større ændring af elevtallet på

skoleområdet for 2021. Udvalget og Byrådet er tidligere orienteret om ændring i demografien.

Demografimodellen er vedtaget af Byrådet, og i udgangspunktet implementeres konsekvenser af demografimodellen administrativt. På mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 19. august 2020 blev udvalget i sag nr. 15 Budgetbidrag 2021 forelagt behovet for regulering af skoleområdets budgetter med 8,9 mio. kr. i 2021 som følge af demografireguleringen.

Den store nedgang i antallet af børn jf. befolkningsprognosen vurderes at være et enkeltstående tilfælde, idet det forventede reguleringsniveau i 2022-2024 ifølge befolkningsprognosen ligger mellem 0 og 3 mio. kr. årligt.

Ændringen i børnetallet sker ikke jævnt fordelt på alle skoler og en stor del af faldet sker på de mindre skoler, hvor faldet i børnetallet ikke medfører en reduktion i antallet af klasser og dermed ressourceforbruget.  Det betyder, at der kan opnås en besparelse på 2,0 mio. kr. som følge af færre klasser i 2021. Der udestår dermed et beløb på 6,9 mio. kr., som vil skulle finansieres inden for området.

Skolernes budgetter følger skoleåret. For ikke at ændre på de vilkår skolerne har fået udmeldt og handlet efter for skoleåret 20/21, er det alene de sidste fem måneder af 2021 (august – december), besparelsen kan rulles ud på uden en genåbning af skolernes budgetter.

Demografireguleringen laves årligt og indgår i budgetterne, og den næste kommer primo 2021 gældende for 2022. Der vil som tidligere omtalt være mindre årlige ændringer i befolkningsprognosen, hvorfor beløbet, der skal indarbejdes som konsekvens af demografi, vil kunne ændres fra 2022 og frem.

Forslag til håndtering i 2021

Forvaltningen foreslår derfor, at den kendte demografiændring for 2021 håndteres isoleret for dette år, mens en samlet varig løsning inden for budgetrammen på området afventer den nye befolkningsprognose gældende for 2022 og frem samt den konkrete effekt på antallet af klasser i sommeren 2021.

*Udfordringen i 2021 foreslås tilvejebragt med et større beløb, da effekten af klassedannelse er behæftet med usikkerhed.

Note 1: Udfordringen for 2021 kan håndteres ved, at skoleområdet i 2021 tilføres 3,5 mio. kr. og i 2022 tilføres 1,75 mio. kr. for at give mulighed for en gradvis indfasning. Beløbet fra Centralforvaltningen kommer fra overskydende midler vedrørende tjenestemandspensioner og –præmier.

Note 2: En del af udfordringen i 2021 kan derudover håndteres gennem opsparede midler på de centrale konti. Ved udgangen af 2019 blev der overført 3 mio. kr. til 2020 som følge af et mindreforbrug på forsyningsudgifter på skoleområdet. Beløbet er fastholdt på området, men kan ved en overførsel til 2021 anvendes som delfinansiering dette år.

Note 3: I budget 2020 blev der besluttet en besparelse på tildelingsmodellen (beløbet skal ses i forhold til den samlede økonomi på skolerne). I 2023 stiger denne besparelse med 3 mio. kr. Det resterende beløb, der udestår vedrørende demografi i 2021, vil kunne findes ved at fremrykke stigningen i besparelsen på tildelingsmodellen til skoleåret 2021/2022. Det vil dermed give en besparelse på 1,25 mio. kr. i 2021 svarende til 5/12 af den samlede effekt på 3 mio. kr.

Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på mødet d. 10. februar 2021 forvaltningen at redegøre for mulighederne for ansøgninger til de kulturpuljer, der indgår i finanslov 2021. Vilkår og tidsplaner for puljerne kendes endnu ikke. Derfor kan der for nu peges overordnet på mulighederne, og forvaltningen kan vende tilbage med konkrete oplæg, når vilkår m.m. er kendt.

Regeringens finanslovsaftale har fokus på at sikre mere kultur til børn og unge med en børn- og ungekulturpakke på i alt 235 mio. kr. Midlerne udmøntes i puljer. Herunder er kort beskrevet de puljer, der har relevans for børn og unge.

Musik- og kulturskoler: Der afsættes 20 mio. kr. årligt i 2021-2022 til musik- og kulturskoler. Initiativet skal understøtte, at flere børn og unge får adgang og lyst til kunstnerisk deltagelse.

Der er endnu ikke udarbejdet kriterier og ansøgningsfrister til puljen.

Ungdoms- og børneteater: Der afsættes 20 mio. kr. årligt i 2021-2024 til mere ungdoms- og børneteater. Det skal sikre, at flere børn og unge møder scenekunsten. Der er endnu ikke udarbejdet kriterier og ansøgningsfrister til puljen.

Litteratur: Der afsættes 25 mio. kr. i 2021 til børn og unges møde med litteraturen på landets daginstitutioner og fritidsordninger. Der er endnu ikke udarbejdet kriterier og ansøgningsfrister til puljen.

Huskunstnerordningen: Der afsættes årligt 10 mio. kr. i 2021-2024 til omtrent en fordobling af huskunstnerordningen, der gør, at skoler og institutioner kan få tilknyttet professionelle kunstnere, så børn og unge kan møde kunsten tidligt i livet.

Levende Musik i Skolerne (LMS) og landsdelsorkestrene: Der afsættes årligt 10 mio. kr. til LMS og landsdelsorkestrene, der har til mål at nå flere børn og indgå samarbejder på tværs af institutionerne.

Muligheder på børne- og skoleområdet

Forvaltningen ser flere oplagte muligheder for puljeansøgninger i ovenstående puljer. Blandt andet er der på børneområdet stor interesse for at afsøge mulighederne for en fortsættelse af 

samarbejdet med Kolding Bibliotek om ”Børnenes bedste bøger”, mens skoleområdet ser muligheder i huskunsterordningen.

Det foreslås, at styregruppen for Skoler i samspil med omverdenen drøfter evt. muligheder for fælles puljeansøgninger mellem børne-/skoleområdet og kulturområdet.

Tidsplan for budgetlægning 2022 er udarbejdet i overensstemmelse med den

vedtagne budgetprocedure.

Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive forelagt foreløbigt budgetbidrag på mødet d. 9. juni 2021. Det endelige budgetbidrag vil blive forelagt på udvalgsmødet d. 18. august 2021.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af forbrugstal for januar måned 2021. Forbrugstal for februar er vedhæftet som bilag. Ændringer som følge af budgetaftalen d. 2. marts 2021 indgår ikke i opfølgningen.

Børnepasningspolitik

For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo januar 2021 9,4%, hvilket er på niveau med sidste år. Restbudgettet fra 2020 indgår ikke i nedenstående budgettal.

Fælles formål

Under fælles formål er udgifter på tværs af området og også indtægter fra forældrebetalingen samt fripladser og søskenderabat og tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner. Forældrebetalingen for januar måned bogføres af systemtekniske årsager altid først i februar måned, hvorfor forbruget pr. januar kan virke højt. Det udlignes dog i februar. Der ligger flere puljer under fælles formål, som løbende hen over foråret bliver udkonteret og omplaceret. F.eks. Glidende overgang der flyttes til SFO-området, når de endelige børnetal i glidende overgang kendes.

Tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner ligger fint for perioden. I budgettet for 2021 er der indregnet, at der er sket en stigning i tilskud til privatinstitutioner som følge af privatinstitutionen, der åbner på Mosevej i løbet af 2021.

Børnetallet følges tæt både på kommunale og private tilbud.

Dagplejen

Dagplejen har som følge af lavere børnetal i 2021 end 2020 justeret personalet til hen over sommeren og efteråret 2020. De sidste personaler stopper i 1. kvartal 2021, hvorfor der i denne periode er ekstra udgifter til disse fratrædelser. Det forventes samlet set hen over året, at Dagplejens budgetramme holdes.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne forventer samlet set at overholde deres ramme for 2021.

Specialområdet

Det forventes pr. januar, at budgetrammen for specialområdet kan overholdes for 2021. Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet.

Corona-pandemi

For januar måned er der registreret udgifter, der kan henføres til Coronapandemien for 0,656 mio. kr. Udgifterne er til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøringsudgift fra Rengøringsafdelingen og indkøb af diverse inventar og rengøringsmidler mv. Der er for nuværende ikke skønnet, at der er mindreudgifter pr. januar måned som følge af Coronapandemien.

Uddannelsespolitik - serviceudgifter

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo januar 2021 7,6%, hvilket er på samme niveau som sidste år. Restbudgettet fra 2020 indgår ikke i nedenstående budgettal, og forbrugsprocenten for januar 2020 indeholder heller ikke restbudget fra 2019.

Fælles formål

Under fælles formål ligger forbrugsprocenten 0,9 procentpoint lavere i forhold til januar 2020, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ved. 3. budgetkontrol 2020 blev overført 9,5 mio. kr. til 2021.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i juli måned. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Skoler og SFO’er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten ligger 0,1 procentpoint højere i forhold til januar 2020. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Specialskoler

Forbrugsprocenten ligger med 8,0% inden for det forventelige. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger 0,5 procentpoint højere i forhold til januar 2020, hvilket primært skyldes, at Ungdomsskolen modtog EU-midler i 2020, som endnu ikke er overført til 2021.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger 1,4 procentpoint lavere i forhold til januar 2020. Årsagen til den højere forbrugsprocent ift. øvrige områder skyldes primært, at Pædagogisk Center har relativt store regninger, der bliver betalt i januar måned, som f.eks. Copydan og Microsoft licenser m.v., hvorfor forbrugsprocenten udlignes i de kommende måneder.

Corona-pandemi

Ultimo januar er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til Corona-pandemien, på ca. 0,343 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 0,053 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne drejer sig om befordringsudgifter.

Udgifterne fordeler sig således på centrale konti og decentrale enheder:

Grundet det nylige smitteudbrud i Kolding by med Corona varianten B-117 forventes fortsat lønudgifter til vikarer på skoler. Derudover er der centralt ansat medarbejdere til at teste for Corona, hvor der også vil være afledte ekstraudgifter til værnemidler m.v. Skolerne har endvidere i skoleåret 2020/21 anvendt egne vikarressourcer til dækning af vikarer i forbindelse med Corona, hvorfor det kan forventes, at der vil være en stigende decentral udgift, efterhånden som skolernes egne interne vikarressourcer er udtømt.

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen, O, ønsker følgende punkt

optaget på udvalgets dagsorden:

“Det er et stort ønske for alle, at normeringerne i dagtilbud og SFO’er er gode og der er nok hænder til rådighed i hverdagen. 

På trods af, at vi i Kolding Kommune har gode normeringer, så er det stadig en kendt udfordring, at ferie- og behovsåbentperioder kan have stor indflydelse på, hvordan normeringen ser ud udenfor ferieperioder.

I vinterferien har der været et helt konkret eksempel med et dagtilbud, hvor der var tilmeldt 76 børn, men hvor kun 38 mødte frem. For at imødekomme antallet af tilmeldte børn var der 21 medarbejdere på arbejde. 

Flere af disse medarbejdere kunne have holdt vinterferie med deres familier og dermed været på arbejde og forbedret normeringen i de perioder, hvor alle børn er tilstede, hvis antallet af tilmeldte og fremmødte børn havde matchet.

Jeg har stor forståelse for, at mange forældre ikke kender deres vagtplaner i god tid før ferieperioderne. Samtidig bør vores pædagogiske personale i god tid vide, om de kan holde fri eller ej i de pågældende perioder.

Jeg foreslår, at forvaltningen indhenter data over andelen af tilmeldte og fremmødte børn i dagtilbud og SFO’er i de seneste ferieperioder.

På baggrund heraf kan udvalget drøfte, hvorvidt der skal en skærpet fokus på denne udfordring, naturligvis med respekt for den decentrale ledelse.”

Forvaltningens kommentarer

Fremmøde vs. tilmeldinger til pasning i ferieperioder er en tilbagevendende udfordring på børneområdet. Forvaltningen knytter her et par kommentarer til anmodningen for at belyse vinkler som baggrund, ferievarsel, forældreperspektivet, arbejdet i institutionerne for at håndtere udfordringen og et forslag til yderligere belysning.

Forud for en ferieperiode/ en periode med behovsåbent beder daginstitutionerne forældrene oplyse, hvilke dage, deres barn holder ferie. Med baggrund i de overenskomstmæssige regler om varsling af ferie for medarbejderne skal hovedferien være aftalt tre måneder før ferieafholdelse. I forhold til sommerferien, hvor der er behovsåbent i ugerne 28, 29 og 30 betyder det, at forældrene skal give besked om barnets ferie allerede i marts måned.

Børneområdet har registreret fremmøde vs. antal tilmeldte for sommerferien og juleferien i 2020. Registreringen viser, at en del af de tilmeldte børn ikke møder frem i behovspasning. For de tre uger med behovsåbent i sommerferien var der et frafald på ca. 20 % af de tilmeldte børn. For dagene mellem jul og nytår 2020 lå frafaldet mellem 33 % og 46 % ift. antal tilmeldte. Forvaltningen har ikke tidligere indhentet registrering af fremmødet i juledagene, men må pege på, at coronanedlukningen kan have haft en påvirkning på fremmødet både i juledagene 2020 og i det konkrete eksempel fra vinterferien 2021, der er nævnt i anmodningen.

Det er en kendt udfordring på børneområdet, at antallet af tilmeldte børn ikke svarer til antallet af fremmødte børn i ferieperioderne. Institutionslederne samarbejder tæt med forældrebestyrelserne om dels at få rettidige tilbagemeldinger om ferieafholdelse, dels at få feriemeldinger, der stemmer bedst muligt med virkeligheden. Emnet har ligeledes været behandlet på ledermøder på børneområdet, hvor der er delt erfaringer og redskaber lederne imellem.

I et forældreperspektiv er oplevelsen, at det lange tidsperspektiv fra ferien skal meldes ind, til den skal afholdes, gør, at man som forældre vil være sikker på dels at have ferie på det angivne tidspunkt, dels at have pasning til sit barn, når man forventer at have brug for det. Derfor melder forældrene oftest de ferieperioder ind, hvor de selv har fri. I praksis sker det for en del, at der viser sig muligheder for at lade barnet holde ekstra fri, f.eks. med ferie hos familie og venner. Invitationen fra moster eller fra bedstevennen kommer tit med kort varsel, og forældrene vælger at give barnet den ekstra mulighed for ferie og oplevelser frem for fremmøde i den behovspasning, de har tilkendegivet at have brug for.

Det lavere fremmøde håndteres forskelligt i institutionerne. Nogle har på baggrund af erfaringer med lavt fremmøde valgt at bemande institutionen ud fra det forventede fremmøde med mulighed for at kalde en vikar ind ved behov. Andre benytter den ekstra bemanding i dagene med behovsåbent til at nå andre opgaver. F.eks. færdiggøres Kompetencehjul på de kommende skolebørn, og legetøjet sorteres og rengøres.

Forvaltningen kan foreslå, at en belysning af sagen kunne ske ved, at der frem mod næste møde kan indhentes data på fremmødet i vinterferien, og at en-to institutionsledere inviteres til at fortælle, hvordan de arbejder med tilmelding til pasning i ferieperioderne med henblik på at ressourceforbruget svarer bedst muligt til antal fremmødte børn.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.