Dagsorden

Handicaprådet ønsker en orientering om budget 2021, herunder konsekvenser for Handicapområdet.

Handicaprådets organisationsrepræsentanter har følgende ønsker til budgetudvidelsesforslag:

-         At ferieledsagelse udvides fra 3 til 5 dage.

-         At køreture udvides fra 104 ture til frit uden øvre grænser eller alternativt udvides efter behov og op til 208 ture.

KL og Danske Handicaporganisationer præsenterede i februar et fælles udspil, der sætter samarbejde og tillid i centrum på handicapområdet. Udspillet indeholder 5 principper og dertil hørende anbefalinger (se bilag).

Principperne bygger på borgerinddragelse og tillid og har til formål, at flere borgere føler sig mødt, hørt og set både i sagsbehandling, visitation og indsats. Centralt i udspillet er, at det er kommunen, der bliver inddraget i borgernes liv og ikke omvendt.

De fem principper for god borgerinddragelse er som følger:

Gensidig tillid og samarbejde..
 

1. Skal synliggøres og sættes i centrum i den kommunale sagsbehandling
2. Skabes gennem fælles mål og mulighed for reel indflydelse
3. Skabes gennem et fælles overblik og indsigt i hinandens præmisser, viden og ekspertise
4. Kræver tid og fleksibilitet
5. Forudsætter gennemsigtighed og tilgængelighed

Forud for udviklingen af principperne har Danske Handicaporganisationer fået VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, til at lave en undersøgelse. Undersøgelsen viser, at der ofte er forskel på hvordan kommuner og borgere oplever mødet med hinanden på handicapområdet. I rapporten har VIVE sammen med Det Centrale Handicapråd udvalgt Selvværd og Sammenhæng som et af fem initiativer på landsplan, som andre kommuner kan hente inspiration i, hvis de ønsker at arbejde med tillid og inddragelse på handicapområdet. Selvværd og Sammenhæng er udvalgt, fordi de vurderer, at Kolding Kommune med Selvværd og Sammenhæng allerede arbejder med de centrale dilemmaer og barrierer, VIVE finder på området.

Afsnittet om Selvværd og Sammenhæng kan læses på side 97 og frem i rapporten fra VIVE, der er vedlagt som bilag.

Forslag til procesplan

Processen starter med, at vi undersøger, hvordan de 5 principper opleves i dag på handicapområdet i Kolding Kommune. Her arbejder vi bl.a. med hvordan borgere og pårørende oplever Selvværd og Sammenhæng i praksis, og i hvilket omfang vi med leveregler og tilgang i Selvværd og Sammenhæng lykkes med at skabe tillid og samarbejde på handicapområdet.

Undersøgelsen vil herefter beskrive en række mulighedsrum ud fra de behov, udfordringer og muligheder, der er fundet sammen med borgere, pårørende og medarbejdere.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil senere på året blive præsenteret for mulighedsrummene, hvorefter der på politisk niveau kan træffes beslutning om, hvilke mulighedsrum, der arbejdes videre med. Derudover vil udvalgene blive orienteret om status på arbejdet til udvalgsmødet i december.

Opgaven vil være forankret i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt Social- og Sundhedsudvalget, og vil blive løst i tæt samarbejde med Handicaprådet. Derudover inddrages både borgere, pårørende, medarbejdere og Kolding Kommunes pårørendeguide og borgerrådgiver.

En mere uddybende procesplan er vedlagt som bilag.

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget har igangsat et arbejde med at udvikle en ny fælles strategi for fremtidens socialpsykiatri i Kolding Kommune. På mødet i udvalget den 21. april deltog udvalget i en workshop om den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri, hvor udvalget tilkendegav en række perspektiver på, hvor socialpsykiatrien i Kolding Kommune i fremtiden skal bevæge sig hen.

Udkast til den politiske vision for fremtidens socialpsykiatri

Med baggrund i de politiske tilkendegivelser er det udformet et udkast til den foreløbige politiske vision for området:

”I socialpsykiatrien i Kolding Kommune arbejder vi for at skabe et godt og meningsfuldt liv for borgerne med udgangspunkt i borgerens centrum. Vi tror på, at alle mennesker kan komme sig helt eller delvist fra psykiske vanskeligheder, og det vil vi arbejde for sammen med borgerne ved at erstatte ensomhed og håbløshed med fællesskab, håb og muligheder.

Psykisk sygdom skal ikke være tabubelagt, og derfor vil vi i Kolding Kommune også arbejde for åbenhed og synlighed omkring psykiske vanskeligheder

Vi ved, at alle borgere med psykiske sårbarheder er har forskellige ressourcer og udfordringer, og derfor er der behov for en individuelt tilpasset støtte til dem. I mødet med borgeren skal vi have et fokus på nemt og hurtigt at finde den rette hjælp til borgeren. Det gælder, uanset om borgeren har brug for hjælp fra kommunen eller en anden aktør. Der skal tages udgangspunkt i borgerens situation, så de mødes i trygge rammer med tid og rum til deres behov.

Samtidig skal vi også have de rette tilbud af kvalitet til både borgere og pårørende. De skal støttes i at mestre deres udfordringer og forbedre deres livskvalitet, og det skal forebygges, at der sker en negativ udvikling af borgerens udfordringer.”

Den politiske vision skal iagttages som en foreløbig vision for området, som igennem designprocessen for projektet vil blive udviklet for at nå frem til strategien for fremtidens socialpsykiatri. Visionen er således ikke statisk, men vil ændres løbende med de politiske indsigter i området.

Proces

Det foreslås, at udvalget drøfter, hvorvidt udkastet til visionen favner de politiske tilkendegivelser og ønsker til fremtidens socialpsykiatri, og godkender, at projektgruppen arbejder videre ud fra visionen.

Kommunalbestyrelsen har en høringsforpligtigelse overfor Handicaprådet ift. de initiativer der har betydning for mennesker med handicap.

Handicaprådet har et ønske om en større og mere systematisk involvering i forbindelse med tilgængelighed i forhold til relevante lokalplaner og offentlige bebyggelser og anlæg m.fl. som skal være tilgængelig for borgere med handicap som f.eks. Bæredygtighedshuset, Skamlingsbanken, Borchs gård, Borgerservice m.fl.

Den 3. maj 2021 afholdtes møde med chef for plan og byg Jan Krarup Laursen, områdechef for anlæg og drift Mads Astrup Sørensen, administrations- og hjælpemiddelchef Inge Lehmann og chefsekretær Rikke Andersen for tilrettelægning af proces for fremtidig involvering.

Forslag til fremtidig involvering:

• Handicaprådet får fremsendt oversigt over lokalplaner 2 x årligt, hvor projekter som kunne have særlig interesse for Handicaprådet bliver markeret med gult. Jan Krarup Laursen er ansvarlig for at udarbejde oversigterne, som sendes til Rikke Andersen rand@kolding.dk jf. årshjulet (juni og februar måned). Jan Krarup Laursen indkaldes til formødet forud for Handicaprådsmødet hvor oversigten kvalificeres. Rikke sørger for indkaldelse til formøderne.

• Handicaprådsformanden indkaldes bilateralt én gang årligt i januar måned for gennemgang af anlægskataloget. Områdechef for anlæg og drift Mads Astrup Sørensen forestår gennemgangen. Rikke sørger for indkaldelse til mødet. Konklusion fra mødet sendes til Rikke Andersen mhbp. udarbejdelse af dagsordenspunkt til Handicaprådsmøde.

• Handicaprådsformanden indkaldes bilateralt én gang årligt i januar måned for gennemgang af anlægningsprojekter omhandlende offentlige administrative bygninger. Chef for plan og byg Jan Krarup Laursen forestår gennemgangen. Rikke sørger for indkaldelse til mødet. Konklusion fra mødet sendes til Rikke Andersen mhbp. udarbejdelse af dagsordenspunkt til Handicaprådsmødet.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2020 en række anbefalinger til organisering af den akutte indsats, som tegner et perspektiv for de næste 10 års udvikling på området. Anbefalingerne peger på indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet i både det primære sundhedsvæsen, de præhospitale indsatser og det regionale sygehusvæsens ambulante og stationære tilbud og omfatter både somatik og psykiatri. Der er fokus på bedre sammenhæng, samarbejde og kvalitet i den akutte indsats. Det skal ske ved at sikre kompetencer, bedre tilgængelighed, bedre sammenhæng, bedre samarbejde, mere gnidningsfri udveksling af data, fælles kvalitetsudvikling og mere viden. Nogle anbefalinger vil kunne implementeres umiddelbart, mens andet vil skulle udvikles og sættes i værk i løbet af de kommende år.

Med Akutplanen har Region Syddanmark omsat Sundhedsstyrelsens anbefalinger til regionale tiltag. Akutplanen indeholder 32 indsatser, der blandt andet sigter mod at styrke samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation på tværs af sektorer. En styrket sundhedsfaglig visitation skal blandt andet sikre, at den akutte patient får det rette tilbud på det rette tidspunkt, hvad enten der er tale om en medicinsk eller kirurgisk patient eller en patient med en psykisk lidelse. Konkret foreslås det i Akutplanen, at visitationsenheder på tværs af sektorer samles på samme lokation.

Fakta om akutte forløb for borgere med bopæl i Kolding Kommune

Region Syddanmark har fremsendt bilag i forbindelse med høringen hvoraf det fremgår, at der på ét år har været 20.640 forløb i akutmodtagelser, skadestuefunktioner, skadeklinikker mv., hvor patienten har bopæl i Kolding Kommune (marts 2019- februar 2020). Det generelle billede af forløbene på sygehuset viser, at langt størstedelen (73%) bliver hjemsendt efter akut ambulant kontakt. Det fremgår ikke af Akutplanen, hvad der ligger til grund for borgernes akutte ambulante kontakt eller hvilke tidsrum på døgnet, de foregår.

Styrker ved Akutplanen

Det vurderes, at der er gode takter i Akutplanen, som sigter mod at understøtte udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af region, praktiserende læger og kommunen. Det gælder blandt andet intentionerne om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, undgå akutte (gen)indlæggelser samt fælles kompetence- og udviklingsopgaver.

Akutplanen peger på et større fokus på at skabe én indgang til sundhedsvæsenet for borgerne, så borgerens møde med sundhedsvæsenet bliver lettere og tydeligere, og medarbejderne i fagland arbejder for at strukturere behandling, visitation og støtte til borgeren efter første kontakt. Det forventes, at dette vil understøtte, at Kolding Kommune hurtigere vil komme i kontakt med relevante borgere, som har behov for støtte, og at det forebyggende potentiale således bliver større.

Samtidig skaber Akutplanen også et potentiale for et tættere samarbejde med både somatisk og psykiatrisk akutmodtagelse omkring borgere, så eksempelvis sygepleje, akutteam og socialpsykiatri i højere grad kan være forberedte på borgere, der udskrives fra sygehusene, og kan være i tættere dialog omkring behandling og støttebehov.

Udfordringer med Akutplanen

Der er en række udfordringer og opmærksomhedspunkter forbundet med Region Syddanmarks Akutplan, som skal afsøges nærmere forud for en endelig beslutning om, hvordan Kolding Kommune kan indgå i et samarbejde omkring akutområdet:

• Der er uklarhed om, hvori den kommunale opgave består, og hvorledes der skal ske koordination på tværs af forvaltninger. Kommende arbejdsgrupper i regi af Akutplanen bør derfor have solid kommunal repræsentation og have fokus på at beskrive konkrete funktioner, lokale tiltag og effekten heraf samt en realistisk implementeringsplan. Det forventes at kræve en længere tidshorisont for at opnå de rette kompetencer, rammer og tværgåede organisering for at sikre en solid implementering.
   
• Idet Akutplanen lægger op til et tættere samarbejde mellem region og kommuner omkring akutte patienter, må det forventes at opgaven vil medføre merudgifter. Der er derfor behov for en nærmere afklaring af, hvori opgaven og udgifterne består. På den baggrund kan der træffes beslutning om, hvorledes samarbejdet kan foregå, og hvordan der sikres klarhed om overdragelse af regionale opgaver herunder fordeling af udgifter mellem region og kommune.
   
• Der må forventes et øget ressourceforbrug for at kunne håndtere en større gruppe borgere i kommunalt regi (f.eks. eget hjem, plejehjem, akutpladser, bosteder m.m.), som før fik behandling på sygehuset. Det vil betyde en væsentlig opnormering af sygeplejerskebemandingen og i særdeleshed akutsygeplejen, som er tiltænkt en mere fremtrædende rolle med Akutplanen. Socialpsykiatrien og Handicapområdet forventes også at blive berørt. Implementeringen forventes også at medføre merudgifter til kompetenceudvikling, diverse udstyr og kapacitet til at udføre en sygehusbehandling i kommunalt regi. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.
   
• Samling af visitationsenheder på tværs af sektorer på samme lokation er en ny døgndækket opgave, hvor omfang, indhold og faglighed skal beskrives og estimeres. I den sammenhæng er det vigtigt at overveje digitale løsninger, både af ressourcehensyn og af hensyn til at sikre ensartet arbejdsgang på tværs af sygehus- og kommunematrikler. Samlokaliseringen stiller ligeledes krav til kompetencer og kendskab til hele kommunens tilbud og organisering hos de kommunale medarbejdere, der skal indgå i visitationsenheden. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete. 
   
• I forhold til etablering af fælles it-platforme og data er det vigtigt med fokus på at gøre brug af allerede eksisterende platforme og systemer for at sikre sammenhæng og mest optimal udnyttelse samt undgå at belaste de kommunale it-udgifter unødigt. Der må dog forventes et øget ressourceforbrug til nye digitale løsninger og drift heraf. Forvaltningerne vil følge ressourceforbruget tæt i takt med at opgaver og udgifter bliver mere konkrete.  

Videre proces

Det vurderes, at der samlet set er en god intention i Akutplanen, som det foreslås, at Kolding Kommune bakker op om. Samtidig er der dog behov for, at der sker en konkretisering af Akutplanen i et tættere samarbejde mellem regionen og kommunerne.

Fælleskommunal Sundhedssekretariat har på vegne af de 22 syddanske kommuner udarbejdet et udkast til et høringssvar til akutplanen. Høringssvaret inkluderer ovenstående punkter og udtrykker således forvaltningernes opmærksomhedspunkter i forbindelse med Akutplanen. Det foreslås, at udvalget godkender, at Kolding Kommune er medafsender på høringssvaret. Fristen for dette høringssvar er den 3. august 2021.

Det foreslås endvidere, at udvalget drøfter, hvorvidt Kolding Kommune skal sende eget høringssvar til Region Syddanmark. I høringssvaret kan kommunen bakke op omkring det styrkede tværsektorielle samarbejde på akutområdet, så borgerne efter første kontakt med sundhedsvæsenet tilbydes en bred vifte af relevant behandling og støtte. Samtidig kan høringssvaret tydeliggøre behovet for, at kommunen inddrages i det efterfølgende arbejde med at konkretisere Akutplanen. Fristen for høringssvaret er 30. august 2021.

Orientering fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen.

I Syddanmark er der stort fokus på at styrke det tværsektorielle samspil mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og kommunerne. En af indsatserne er projektet Fremskudt Funktion, som med opkvalificering af regionale og kommunale medarbejdere skal understøtte, styrke og udvikle samarbejdet omkring børn og unge i mistrivsel i Region Syddanmark.

Projekt Fremskudt Funktion har til formål at:

• Forbedre den direkte kommunikation mellem de kommunale, regionale aktører og almen praksis samt med familierne.
• Øge og koordinere det professionelle samarbejde på tværs af sektorer og dermed øge den samlede professionelle kompetence.
• Etablere fælles behandlingsindsatser (PPR/psykiatri).
• Involvere frivillige aktører som medspillere i forhold til konkrete tilbud til børn, unge og forældre.

Syddansk Sundhedsinnovation har i efteråret 2020 gennemført en midtvejsevaluering. Evalueringen viser, at de fleksible samarbejdsmodeller, udviklet i projektet, giver stor værdi i det tværsektorielle samarbejde.

Projektet er nu gået ind i sin sidste fase, hvorfor der i løbet af 2021 skal tages stilling til en eventuel forankring af projektet. Socialdirektørforum og projektets styregruppe har derfor, med baggrund i midtvejsevalueringen, tilsluttet sig en række anbefalinger til permanentgørelse af Fremskudt Funktion.

Erfaringer fra PPR

PPR oplyser, at det tætte og forpligtigende samarbejde i Fremskudt funktion især har højnet kvaliteten i samarbejdet om de psykisk sårbare børn og deres familier, fordi Fremskudt Funktion muliggør løsninger og indsatser tættere på barnet og familiernes hverdag, f.eks. i skole/dagtilbud eller direkte hjemme i familierne.

Stillingtagen til permanentgørelse

Fremskudt Funktion sker i en dynamisk og fleksibel samarbejdsmodel med en bred ledelsesmæssig forankring med nedenstående fokus:

• Sparringsteam i hver kommune med regionale og kommunale medarbejdere
• Tilbud om rådgivning og sparring på medarbejderniveau
• Samarbejde med frivillige organisationer
• Sparringsteamet iværksætter direkte indsatser.

Fremskudt Funktion understøtter de godkendte indsatser i Børne- og Ungeaftalen mellem Region Syddanmark og regionens 22 kommuner m.fl. De fleksible samarbejdsmodeller i Fremskudt Funktion skaber koordination og sammenhæng mellem kommuner og region for børn og unge i målgruppen i respekt for hver enkelt kommunes organisering og behov.

Ressourcebehov ved en permanentgørelse

Det er estimeret, at der er behov for 20-25 timer pr. kommune pr. uge til en koordinerende rolle i PPR. Hertil kommer de timer, som Familieafdelingen og Sundhedsplejen bruger ad hoc. Udgiften til en 25-timers psykologstilling i PPR udgør ca. 430.000 kr., som skal afholdes af Kolding Kommune, hvis Fremskudt Funktion skal permanentgøres.

Region Syddanmark har midler til regionens udgift til Fremskudt Funktion, som udgør 4,5 mio. kr. (svarende til 8-9 stillinger). Indsatsen er en del af den kommende psykiatriplan.

Kolding Kommune har i de senere år gentænkt indsatsen for unge med funktionsnedsættelser. Det har betydet, at flere unge får mere målrettet støtte til at træne deres færdigheder, og at færre unge med funktionsnedsættelser i dag har brug for at bo i botilbud.

Fordi behovet for botilbudspladser er faldende, har Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget bl.a. i 2021 reduceret antallet af pladser på det midlertidige botilbud Ungdomskollegiet i 2021.

Flere unge med funktionsnedsættelser bor således i dag i egen bolig med støtte. Der er tale om unge, der eksempelvis har udviklingshæmning, autisme eller psykiske lidelser.

Kolding Kommune støtter de unge på forskellige måde. De unge kan eksempelvis have en hjemmevejleder eller ledsageordning, få praktisk og personlig hjælp eller komme i beskæftigelsestilbud.

Men et godt ungeliv handler også om venner, fritidsinteresser, fællesskaber og meget mere.

Derfor foreslår forvaltningen, at der igangsættes et projekt, der skal arbejde med det gode ungeliv for de unge med funktionsnedsættelser, som bor selv.

Formålet er for det første at undersøge hvordan de unge trives, når de bor i egen bolig. For det andet er formålet at finde ud af, om der er noget, vi som kommune og fællesskab kan gøre for at skabe endnu bedre rammer for, at de unge har et godt ungeliv.

Projektet er delt op i to faser:

Fase 1: Undersøge behov

Projektet starter med, at de unge selv sætter ord på, hvad er et godt og meningsfyldt ungeliv, og hvad der skal til for at man kan have det, når man bor selv. Hvordan har de unge det i dag, hvad fungerer godt, og hvad kan være svært?

I Selvværd og Sammenhæng ligger en grundlæggende tro på, at alle mennesker kan bidrage, og at alle mennesker har brug for meningsfulde fællesskaber. Det vil vi derfor også have særligt fokus på sammen med de unge. Der findes allerede i dag en vifte af muligheder for støtte og aktiviteter, som de unge kan gøre brug af, og her vil vi også være nysgerrige på, om de unge kender tilbuddene, og om tilbuddene passer til de unges behov. 

Fase 2: Arbejde med forbedringer og nye løsninger

Når vi er blevet klogere på det gode ungeliv, de unges behov og de tilbud, der er allerede er i dag, vil vi sammen med de unge selv og andre relevante aktører undersøge, hvad vi kan forbedre eller udvikle. Her forestiller vi os, at nogle løsninger kan ligge i kommunalt regi, mens andre kan findes i et samspil med civilsamfundet. Det betyder også, at der i arbejdet med løsninger vil være fokus på Selvværd og Sammenhængs leveregel om at sætte fællesskabet i spil. 

Projektet vil arbejde med inspiration fra designprocessen og med forskellige måder at involvere de forskellige relevante personer. Medarbejdere og ledere vil også være en aktiv del af projektet.

Pårørende spiller ofte en vigtig rolle i de unges liv både før og efter de unge flytter hjemmefra.  Derfor vil projektet også gå i dialog med de pårørende om deres perspektiv på de unges behov og ønsker, og ikke mindst hvad der skal til for, at man som pårørende kan være så tryg som muligt.

Forvaltningen foreslår derudover, at Handicaprådet, interesseorganisationen Lev og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) inviteres til at kvalificere, følge og bidrage til projektet.

Projektet kan igangsættes umiddelbart efter politisk godkendelse og forventes færdigt senest i december 2021. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget vil blive løbende orienteret om projektet. Der gives en status i udvalget mellem fase 1 og fase 2. 

Som en del af Selvværd og Sammenhæng har Socialforvaltningen i de seneste år arbejdet for, at borgere kan leve så selvstændigt og så tæt på det almindelige liv som muligt. Det har medført, at flere unge med handicaps i dag får støtte i egen bolig i stedet for at bo på et botilbud.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sidste udvalgsmøde d. 19. maj at sætte fokus på trivslen blandt unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte ved at igangsætte et projekt. Dagsordenspunkt og oplæg fra mødet er vedlagt som bilag.

Formålet med projektet er at skabe rammer for et godt, trygt og aktivt ungeliv for unge med handicaps. Et af de konkrete tiltag er at lave en handleplan.

Projektet og handleplanen skal arbejde med at udvikle indsatserne til de unge, som med den rette støtte kan trives med at bo selv, men også med mulighederne og behovene for at skabe en ny boform for de unge, der måske har brug for, at støtten og fællesskabet ligger i tilknytning til deres bolig.

Forvaltningen har lavet en procesplan, som er vedlagt som bilag. Der arbejdes hen imod, at handleplanen kan behandles første gang politisk i oktober og vedtages endeligt i december.

Første aktivitet i procesplanen er et dialogmøde, som SHHU har inviteret forældrene til d. 16. juni 2021. Der er tale om forældrene til unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte, fordi det er den gruppe af unge projektet handler om. Invitationen er vedlagt som bilag.

Formålet med dialogmødet er:
 

-         At give forældrene mulighed for at fortælle om deres oplevelser som familie til en ung med handicap og give udvalgets medlemmer mulighed for at lytte til forældrenes oplevelser.

-         At fortælle forældrene om den proces, udvalget har sat i gang med at lave handleplanen.

-         At give forældrene mulighed for at dele deres idéer til, hvad der skal arbejdes med i handleplanen.

Efter dialogmødet vil der blive lavet en opsamling med forældrenes input, som vil blive brugt i det videre arbejde.

Forvaltningen har lavet et notat, der kort beskriver de tre spor, der vil blive arbejdet med i handleplanen. Notatet er vedlagt som bilag. 

De tre spor er disse:

Spor 1: Et godt, trygt og aktivt ungeliv for de unge, der bor i egen bolig

Spor 2: En ny boform mellem botilbud og egen bolig?

Spor 3: Det strategiske grundlag for støtten til unge med handicaps

Sporene skal ses som de områder, hvor der som en del af handleplanen arbejdes med, hvad de unge har brug for og hvilke løsninger, der kan skabes. 

Notatet beskriver også, hvordan forvaltningen planlægger at udføre arbejdet. Det beskrives bl.a., at forvaltningen vil tale med de unge for at forstå deres behov og ønsker, men at der også skal tages hensyn til de unges udviklingsalder, når behovene skal tolkes og løsningerne findes.