Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
05-11-2018 17:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL |
Sted: |
Mødelokale 1 2 Øst og 1.2. Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Lokaldemokratiudvalget har ønsket et eftersyn af formål og kriterier for Centerby-, Landsby- og Bydelspuljen.
Forvaltningen fremlægger på mødet forslag til justerede formål for Landsbypuljen til drøftelse.
Sagen behandles i
Kolding Kommunes Landsbyforum
Forslag
at dagsordenspunktet drøftes, og at de opsamlede bemærkninger indgår i dagsordenspunkt om endelig vedtagelse af nye formål for Landsbypuljen på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 5. december 2018.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbyforum - KLF den 05-11-2018
Dagsordenspunktet blev drøftet.
Sagsfremstilling
Lokaldemokratiudvalget har ønsket et eftersyn af formål og kriterier for Centerby-, Landsby- og Bydelspuljen.
Eftersynet har baggrund i, at et nyt politisk udvalg fra 2018 har overtaget ansvaret for opgaven, samtidig med at puljernes formål og kriterier i en lang årrække har været uændrede, og dermed måske bør revideres for bedre at afspejle de frivilliges, forvaltningens og de politiske ønsker. Herudover giver et eftersyn mulighed for at inddrage kommunens nye visioner og arbejdet med hhv. FN´s Verdensmål og cirkulær økonomi i puljearbejdet.
Dagsordenspunktet beskriver et foreløbigt udkast til nye formål for Landsbypuljen. Udkastet er udarbejdet med baggrund i de ønsker og spørgsmål, forvaltningen indtil videre har opsamlet fra hhv. de frivillige i landsbyerne, administrationen og Lokaldemokratiudvalget. Nye kriterier og formål er indledende politisk drøftet på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 3. oktober 2018, på møde med formandskollegiet for Lokaldemokratiudvalget og Landsbyernes Kontaktforum den 9. oktober 2018 inden drøftelsen i Kolding Kommunes Landsbyforum på mødet den 5. november 2018.
På baggrund af mødet med formandskollegiet blev det foreslået udelukkende at justere formålsbestemmelserne, og at fastholde kriterierne som landsbyernes egne i prioriteringen af årets projekter.
- at arbejde for at bevare, udvikle og forbedre det fysiske miljø i Kolding Kommunes landsbyer og landdistrikter,
- at understøtte emner af fælles interesse for landsbyerne,
- at understøtte anlægsprojekter, som skaber rammer for aktivitet og fællesskab, sundhed og trivsel,
- at understøtte anlægsprojekter, som kan være mødested for borgere med forskellig alder, kultur og behov,
- at understøtte Kolding Kommunes arbejde med cirkulær økonomi og FN´s Verdensmål,
- at skabe lokalt ejerskab og merværdi ved om muligt at engagere frivillige i hhv. udvikling, etablering og/eller drift af projekterne, der tildeles midler,
- at have opmærksomhed på projekter med reduceret, ingen eller begrænset afledt drift – eller hvor lokalområdet varetager den afledte drift, for ikke at udhule den fælles pulje over tid,
- Der kan gives tilsagn om midler i efterfølgende år (under forudsætning af budgettets politiske godkendelse), med det formål at skabe egenfinansiering til fondsansøgninger. Dog maksimalt 25 % af den årlige pulje.
Forslag til endelige nye formål for Landsbypuljen vil derefter blive udarbejdet af forvaltningen, således at de kan fremlægges til endelig vedtagelse på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 5. december 2018.
Der lægges op til, at de endelige nye formål for Landsbypuljen evalueres på møde i Kolding Kommunes Landsbyforum i efteråret 2020.
Bilag
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Forvaltningen har i 2017 og 2018 i samarbejde med Landsbyernes Kontaktforum m.fl. arbejdet med at udvikle og afholde en Landsbykonference. Af forskellige årsager blev arrangementerne aflyst.
Formandskabet i Lokaldemokratiudvalget og formandskabet i Landsbyforum har den 9. oktober 2018 haft et møde med forvaltningen, hvor mulig anvendelse af midlerne i 2019 blev drøftet.
Det blev på mødet besluttet at lægge en revideret model for anvendelsen af midlerne på som drøftelse på Kontaktforums generalforsamling den 25. oktober 2018 og på mødet i Kolding Kommunes Landsbyforum den 5. november 2018. De opsamlede bemærkninger indgår i dagsordenspunkt om anvendelse af de afsatte midler til Landsbykonference i 2019 på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 5. december 2018.
Midlerne foreslås opdelt i 3 dele - et delbeløb til en fælles inspirationstur, et delbeløb til en ”høstfest” med foredrag og prisuddeling, samt et delbeløb, der er reserveret til andre aktiviteter af fælles interesse for landsbyarbejdet.
Sagen behandles i
Kolding Kommunes Landsbyforum
Forslag
at dagsordenspunktet drøftes, og at de opsamlede bemærkninger indgår i dagsordenspunkt om anvendelse af de afsatte midler til Landsbykonference i 2019 på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 5. december 2018.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbyforum - KLF den 05-11-2018
Dagsordenspunktet blev drøftet.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har i 2017 og 2018 i samarbejde med Landsbyernes Kontaktforum m.fl. arbejdet med at udvikle og afholde en landsbykonference.
Det daværende Miljøudvalg afsatte på budget 2017 i alt 250.000 kr. til landsbykonferencen, med det overordnede formål at fejre de frivilliges indsats. Der blev efterfølgende lavet en aftale med Region Syddanmark, om at de ville bidrage med tilsvarende 250.000 kr., hvis konferencen blev udvidet til at omhandle landsbyarbejde i hele Region Syddanmark.
I løbet af 2017 blev der i en tværgående arbejdsgruppe, i samarbejde med konsulenter fra DGI, udviklet en landsbykonference, som dog endte med at blive aflyst, grundet for få tilmeldinger.
Planlægningen af konferencen, betaling af konsulenter fra DGI samt andre allerede afholdte udgifter beløber sig til 76.000 kr. Der er således 174.000 kr. tilbage.
I 2018 blev arbejdet med at planlægge en landsbykonference genoptaget, men da Region Syddanmark kun ønskede at bidrage med et mindre beløb (30.000 kr.) blev planlægningen sat i bero. Der er således 174.000 kr. til en landsbykonference eller lignende aktiviteter.
Formandskabet i Lokaldemokratiudvalget og formandskabet i Kontaktforum har den 9. oktober 2018 haft et møde med forvaltningen, hvor mulig anvendelse af midlerne i 2019 blev drøftet.
Man var på mødet enige om, at det fortsat er relevant at styrke landsbyarbejdet og at fejre de frivillige i landsbyerne. Det blev dog vurderet, at der ikke nødvendigvis er mest mening i at arbejde videre med at arrangere en egentlig større landsbykonference, da midlerne vurderes at kunne skabe mere værdi, ved at blive fordelt på flere forskellige typer af initiativer.
Det blev på mødet aftalt at lægge nedenstående model for anvendelsen af midler på som drøftelse på Kontaktforums generalforsamling den 25. oktober 2018 og på mødet i Kolding Kommunes Landsbyforum den 5. november 2018.
Forår 2019:
En inspirationstur ud over kommunegrænsen for de frivillige i landsbyarbejdet, Lokaldemokratiudvalget og repræsentanter fra forvaltningen. Man kunne evt. spørge landsbyerne, hvilke udfordringer de mener er størst, og hvilken drøm de har. Deltagere er de forskellige borgergrupper, bestyrelser og lokalråd i landsbyerne. Det skal drøftes nærmere om repræsentanter fra centerbyerne og bydelene skal inviteres med.
Efterår 2019:
”Høstfest” med foredrag og prisuddeling. En eftermiddag/aften, hvor man både har et par foredrag/oplæg, et par kåringer (fx årets ildsjæl, årets projekt, årets initiativ), og en afsluttende middag.
Tilbageholdelse af delbeløb til:
Landsbybooster eller andre initiativer af fælles interesse for landsbyarbejdet, som viser sig i løbet af 2019.
På baggrund af drøftelserne på mødet i Kolding Kommunes Landsbyforum den 5. november 2018 udarbejder forvaltningen et dagsordenspunkt, som sættes på til beslutning på mødet i Lokaldemokratiudvalget den 5. december 2018.
Sagsnr.: 18/515
Resumé
Landsbyernes fælles Kontaktforum har fremsat ønske om, at der foretages navneændringer af to samarbejdsfora. Kontaktforum (KF) (forsamlingen af de 20 landsbyer med 1 repræsentant pr. landsby, og landsbykoordinatoren som sekretær) ønskes ændret til Landsbyforum (LF).
Sagen behandles i
Forslag
at de ønskede navneændringer imødekommes.
Beslutning Kolding Kommunes Landsbyforum - KLF den 05-11-2018
De ønskede navneændringer imødekommes.
Sagsfremstilling
Kontaktforum har fremsat ønske om, at der foretages navneændringer af to samarbejdsfora. Kontaktforum (KF) (forsamlingen af de 20 landsbyer med 1 repræsentant pr. landsby, og landsbykoordinatoren som sekretær) ønskes ændret til Landsbyforum (LF).
Kolding Kommunes Landsbyforum (KLF), som består af 7 medlemmer fra Lokaldemokratiudvalget og 20 medlemmer fra Kontaktforum, ønskes ændret til Kolding Kommunes Landsbysamarbejde (KKL).