Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
20-06-2019 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Udvalget for Udfordrede Boligområder |
Sted: |
Rådhuset, Havestuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/10772
Resumé
For Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, er det lykkedes at få boligområdet Grønneparken af ghettolisten. Udvalget for Udfordrede Boligområder har derfor inviteret medarbejdere fra Aalborg Kommune til at fortælle om strategien og de konkrete indsatser, som har bragt Aalborg Øst i mål. Oplægget og den følgende drøftelse foregår via Skype og med deltagelse af repræsentanter for såvel Familie- som Planenheden i Aalborg.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at sagen drøftes.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20-06-2019
Sagen blev drøftet.
Sagsfremstilling
Aalborg har trods sin status som Danmarks fjerdestørste by ingen boligområder på ghettolisten. Grønneparken i Aalborg Øst har tidligere været på ghettolisten, men i et samarbejde mellem boligselskaberne, beboerne, Aalborg Kommune og det lokale erhvervsliv er det lykkedes at få området af ghettolisten. Området optræder ikke længere på listen over udsatte boligområder i Danmark.
Til inspiration for arbejdet med at få Munkebo og Skovvejen/Skovparken af ghettolisten har Udvalget for Udfordrede Boligområder inviteret leder Denise Bakholm, Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og afdelingsleder Henrik Norman Thomsen, Plan- og Udvikling, By- og Landskabsforvaltningen, fra Aalborg Kommune til at holde et oplæg om, hvordan man har opnået resultater i Aalborg Øst, og hvordan resultaterne vedligeholdes og udvikles.
Oplægget holdes via Skype og vil komme ind på følgende emner:
- Aalborg i tal
- samarbejde, samskabelse
- fælles ansvar, helhed og et fælles VI
- organisering af det boligsociale og boligstrategiske arbejde
- monitorering
- forebyggende arbejde
- Tryg Aalborg – en mere tryg kommune
- strategisk byplanlægning
- anvendte redskaber
- styrket beskæftigelsesindsats herunder involvering af det private erhvervsliv
- hvad ser ud til at virke?
I Aalborg Kommunes arbejde med indsatsen er der fokus på at arbejde boligsocialt og boligstrategisk med hele kommunen, så der skabes sammenhængskraft på tværs af alle områderne.
Der er afsat tid til spørgsmål og drøftelse efter oplægget. Udvalget drøfter efterfølgende, hvordan inspirationen fra Aalborg kan bringes i spil som en del af den strategiske indsats i de udfordrede boligområder i Kolding kommune.
Bilag
Sagsnr.: 18/105
Resumé
Udvalget for udfordrede boligområder har besluttet at udarbejde en strategi for udfordrede boligområder for at fokusere på de ”bløde” indsatser. Formålet er, at de ”bløde”, sociale indsatser og udviklingsplanernes ”hårde” byudviklingsindsatser i samspil skal understøtte målet for udvalgets arbejde - nemlig at Munkebo og Skovvejen/Skovparken kommer af ghettolisten.
På mødet præsenteres udvalget for et forslag til temaer i strategiarbejdet frem til nytår.
Sagen behandles i
Udvalget for udfordrede boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at sagen drøftes.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20-06-2019
Sagen blev drøftet.
Sagsfremstilling
På sidste udvalgsmøde i Udvalget for Udfordrede Boligområder gjorde udvalget status på det første halve års udvalgsarbejde. Udvalget besluttede at udarbejde en strategi for udfordrede boligområder. På den baggrund drøftede udvalget, hvilke emner og temaer der er relevante for de kommende udvalgsmøder frem til årsskiftet.
Formålet med en strategi for udfordrede boligområder er en prioriteret og samlet tilgang til de ”bløde” sociale indsatser, som supplerer de ”hårde” indsatser, der er beskrevet i udviklingsplanerne for de to såkaldt hårde ghettoområder. Helt centralt er arbejdet for at få Munkebo og Skovvejen/Skovparken af ghettolisten og for at sikre, at ingen andre boligområder i Kolding Kommune kommer på ghettolisten. I dét arbejde ligger yderligere et fokus på at sikre en udvikling til glæde for hele Kolding Kommune, idet strategien bidrager til, at borgerne, områderne og hele kommunen oplever et reelt løft og ikke blot en ommøblering af udfordringerne.
På baggrund af input fra sidste udvalgsmøde, og med udgangspunkt i strategiens formål, præsenteres udvalget på mødet for et forslag til indholdet på de kommende møder frem til nytår.
Der lægges op til, at udvalget på hvert møde dykker ned i et eller flere temaer. For hvert tema forholder udvalget sig til, om der er elementer, som skal tænkes ind i strategien for udfordrede boligområder. Udvalget har i dette arbejde for øje:
- at strategien får fokus og bliver præcis i sit sigte
- at strategien samler sig om indsatser, der kan forventes signifikante resultater af i forhold til formålet
- at strategien kobler sig til den planlagte byudvikling beskrevet i udviklingsplanerne, så de to understøtter og styrker hinanden
- at strategien i sin tilgang kobles til Borgerens Centrum og dermed tager udgangspunkt i beboernes behov
- at strategien har en opmærksomhed på Kolding Kommune som en helhed.
Fra temaerne på de kommende møder vælger udvalget således de dele ud, der tilsammen er nødvendige for via den bløde indsats at skabe reel forandring i områderne. Forandringen sker parallelt med udviklingsplanerne og bidrager til opfyldelse af strategiens formål.
På mødet drøfter udvalget forslaget til temaer og tilgang til arbejdet med udvikling af strategien.
Bilag
Sagsnr.: 19/10699
Resumé
Udvalget for Udfordrede Boligområder besøgte sammen med Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Munkebo og Skovvejen/Skovparken d. 18. juni.
Formålet med besøget var at få et fælles indblik i forholdene i de to boligområder, som begge optræder på regeringens ghettoliste som såkaldt ”hårde ghettoområder”.
På mødet drøfter udvalget besøget og gør status over indsigter og læring opnået under besøget.
Sagen behandles i
Udvalget for udfordrede boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at sagen drøftes.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20-06-2019
Sagen blev drøftet.
Sagsnr.: 19/16192
Resumé
Udvalget for Udfordrede Boligområder i Kolding Kommune besluttede efteråret 2018 at følge udviklingen i samtlige boligområder i kommunen. Der er derfor udarbejdet et nyt værktøj til intern brug i Kolding Kommune.
Monitoreringsværktøjet måler på de fem ghettokriterier, nemlig beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, hårde straffe, beboernes gennemsnitlige indkomst målt op mod gennemsnittet i Region Syddanmark, uddannelsesniveauet i boligområdet og andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund.
Målet med monitoreringsværktøjet er at sikre hyppigere og mere opdateret viden end den, der kommer med regeringens årlige ghettoliste.
På mødet drøfter udvalget rammerne for monitoreringen.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at sagen drøftes.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20-06-2019
Sagen blev drøftet.
Sagsfremstilling
Udvalget for Udfordrede Boligområder i Kolding Kommune besluttede allerede i efteråret 2018 at følge udviklingen i samtlige boligområder i kommunen. Der er derfor udarbejdet et nyt værktøj til intern brug i Kolding Kommune.
Monitoreringsværktøjet måler på de fem ghettokriterier, nemlig beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, hårde straffe, beboernes gennemsnitlige indkomst målt op mod gennemsnittet i Region Syddanmark, uddannelsesniveauet i boligområdet og andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund.
Målet med monitoreringsværktøjet er at sikre hyppigere og mere opdateret viden end den, der kommer med regeringens årlige ghettoliste.
Fra juni 2019 opdateres Udvalget for Udfordrede Boligområder derfor hvert kvartal om udviklingen i antallet af beboere uden beskæftigelse for Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Disse opdateringer placeres fremover fast i marts, juni, september og december og præsenteres for første gang på mødet i juni 2019.
Aktuelt opdateres de øvrige fire ghettokriterier stadig kun én gang årligt via Danmarks Statistik. Det gælder også tallene for antallet af beboere på førtidspension. Udvalget vil i den forbindelse få en samlet årlig afrapportering om udviklingen på ghettokriterierne i hele kommunen.
Udvalget har i arbejdet med monitoreringsværktøjet fokus på at arbejde med den nødvendige viden. Værktøjet har mulighed for at arbejde i mindre detaljer og mindre enheder, men for at sikre den enkelte beboers anonymitet og med formålet med monitoreringen for øje har udvalget ingen interesse i at følge udviklingen i de helt små enheder.
Udvalgets hensigt med monitoreringsværktøjet er at følge udviklingen dels i Munkebo og Skovvejen/Skovparken, dels i områder, der potentielt kunne risikere at komme på ghettolisten. Det betyder, at udvalget via monitoreringen yderligere følger de øvrige almene boligområder i Kolding Kommune, som har en størrelse på over 1.000 beboere.
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20-06-2019
Næstformanden for Udvalget for Udfordrede Boligområder orienterede om:
- AAB og Boligselskabet Koldings brev til ministeren om dispensationsansøgning
- Information til beboerne
- Kombineret udlejning pr. 1. juli 2019.
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Orientering fra forvaltningen.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Udfordrede Boligområder den 20-06-2019
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om:
- Ansøgning om puljemidler til projekt ”Mod på mere…kultur og fællesskaber”
- Afrapportering fra ghettorepræsentanterne til ministeren.
Sagsnr.: 19/1064
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Udvalget for Udfordrede Boligområder.
Forslag
Børne-, Uddannelses-, og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Udvalget for Udfordrede Boligområder drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre hverv.
Bilag