Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
06-11-2019 07:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Lokaldemokratiudvalget |
Sted: |
Arena Syd |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Vamdrup Borgerplan blev taget til efterretning af Byrådet i juni 2016.
Borgerplanen indeholder en række ideer og ønsker for byen og forslag til seks store byudviklingsprojekter.
Status på Vamdrup Borgerplan i oktober 2019 er, at nogle udviklingsprojekter er udført, og andre er igangsat, eller ved at blive afdækket potentialer for.
Der er pt. disponeret over alle afsatte borgerplanmidler fra 2017, 2018 og 2019, i alt 2.9 mio. kr.
Dagsordenspunktet danner grundlag for en fælles drøftelse med repræsentanter fra Vamdrup Byforum, som deltager i behandlingen af dagsordenspunktet på mødet. På baggrund af drøftelserne igangsættes en proces med opsamling af Vamdrup Byforums ønsker til prioritering af de afsatte borgerplanmidler i perioden 2020-2022.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at status på Vamdrup Borgerplan tages til efterretning,
at den fremtidige strategi for Borgerplanen og anvendelse af de afsatte borgerplanmidler drøftes.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Status på Vamdrup Borgerplan blev taget til efterretning og
den fremtidige strategi for Borgerplanen og anvendelse af de afsatte borgerplanmidler
blev drøftet.
Sagsfremstilling
Repræsentanter fra Vamdrup Byforum deltager i fremlæggelsen af dagsordenspunktet og den efterfølgende fælles drøftelse.
Forvaltningen giver indledningsvis en kort status for Vamdrup Borgerplan. Derefter vil der være et oplæg fra Vamdrup Byforum og afsluttende en fælles drøftelse.
Baggrund
Vamdrup Borgerplan blev godkendt af Byrådet i juni 2016. Borgerplanen indeholder en lang række borgerønsker for Vamdrup, om at skabe en aktiv og attraktiv by med muligheder for nye boliger i centrum, et godt sted for unge, sammenhæng i grønne stiruter og en fortsat stærk erhvervsby.
Borgerplanen peger derudover på 6 store potentielle byudviklingsprojekter, som er:
1. Sammenhængende grønt stisystem
2. Opgradering af stadionområdet
3. Kultur- og foreningshus ved sammenbygning af bibliotek, cafe, mødestedet og Falckstation
4. Grøn forbindelse fra Torvet via Stadiongrunden og til Kongeåen
5. Omdannelse af tomme industriområder til boliger syd for Bavnevej
6. Fornyelse af Arena Syd inkl. udearealerne
7. Grøn forbindelse fra torvet via stadiongrunden til Kongeåen
8. Fornyelse af Arena Syd med udearealerne
Vamdrup Byforum har prioriteret Centerbypuljens midler i 2016, 2017 og 2019 til udvikling og delvis gennemførelse af Borgerplanens intentioner for de større udviklingsprojekter (side 45 i Borgerplanen) for såvidt angår punkterne 7 og 8.
Som en del af borgerplanen ses også helhedsplanen for omdannelsen af Kinotorvet, som er et delprojekt under den grønne forbindelse fra Torvet via Stadiongrunden til Kongeåen. Til realisering af 1. etape af Kinotorvet er hele beløbet af de afsatte borgerplanmidler på 2,9 mio. kr. i årene 2017-2019 anvendt.
Omkring realisering af kultur- og foreningshus er det ønskede projekt i borgerplanen ikke umiddelbart længere aktuelt. Der er i stedet blevet vurderet på et projekt ved Kinotorvet, som dog endnu ikke er blevet konkretiseret yderligere.
I forhold til borgerplanens indsatsområder er der også arbejdet med realisering af boligprojekter. Det er sket ved Nørregade, hvor der er udarbejdet plangrundlag for et alment boligprojekt, og der arbejdes med ny lokalplan ved Hvidkærgårdsvej, ligesom det forventes, at der vil blive udbudt boliger ved stadiongrunden i 2020.
På baggrund af tidligere drøftelser mellem Lokaldemokratiudvalgets formandskab og Vamdrup Byforum er der givet udtryk for, at de fremtidige borgerplanmidler ønskes anvendt til videreudvikling af Arena Syd, det videre arbejde med Kinotorvets forlængelse, 2. etape og Stadiongrundens omdannelse til rekreativt område.
På baggrund af drøftelserne på mødet igangsættes en proces med opsamling af Vamdrup Byforums mere præcise ønsker til prioritering af de afsatte borgerplanmidler i perioden 2020-2022.
Bilag
Sagsnr.: 17/22371
Resumé
Der skal godkendes en mødeplan for Lokaldemokratiudvalget for 2020.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at mødeplan 2020 godkendes.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan, der som udgangspunkt fastlægger møderne i Lokaldemokratiudvalget til 1. onsdag i måneden i tidsrummet kl. 8.15-11.15. Tidsrummet er inkl. eventuel tid til hjemtransport for de møder, der ikke holdes på Nytorv.
Møderne afholdes enten på By- og Udviklingsforvaltningen, i bydele, landsbyerne eller centerbyerne.
Mødedatoer og –tider er koordineret med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.
Bilag
Sagsnr.: 19/567
Resumé
Forvaltningen præsenterer en foreløbig plan for temaer, indhold og geografisk placering af møderne i Lokaldemokratiudvalget i 2020.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at den foreløbige plan drøftes, og at forvaltningen på denne baggrund udarbejder en detailplan for de kommende møder i Lokaldemokratiudvalget.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Forvaltningen præsenterer en foreløbig plan for temaer, indhold og geografisk placering af møderne i Lokaldemokratiudvalget i 2020. Udvalget drøfter oplægget, og kan komme med ønsker og input til f.eks. tidspunkt for dagsordenssætning, mødernes geografiske placering samt supplerende forslag til kommende temaer og dagsordenspunkter.
Bilag
Sagsnr.: 19/3888
Resumé
Bevillingskontrol ultimo 2019 for Lokaldemokratipolitik.
Bevillingskontrollen indeholder overførsler af driftsmidler fra 2019 til 2020 vedrørende specifikt afgrænsede projekter, hvortil der er disponeret budget.
En detaljeret gennemgang af de konkrete projekter under drift har i forbindelse med bevillingskontrollen vist et øget behov for overførsel af midler til 2020. Begrundelsen for den tidsmæssige forskydning fremgår under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget, samlet sag til Økonomiudvalget og Byrådet for alle områder.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen ultimo 2019 indstilles til Byrådets tiltrædelse.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der gennemføres bevillingskontrol ultimo 2019.
Bevillingskontrollen skal indeholde budgetmæssige tilpasninger og skal være udgiftsneutral i forhold til forbrug af likvide aktiver.
Der er ved denne bevillingskontrol bevillingsmæssige ændringer for lokaldemokratipolitik.
Lokaldemokratipolitik – drift
Beskrivelse (i 1.000 kr.) | 2019 | 2020 | Note |
Landsbypuljen | -347 | 347 | 1 |
Planer for Landsbyfællesskaber | -100 | 100 | 2 |
Bydelspulje | -100 | 100 | 3 |
I alt | -547 | 547 |
|
Note 1:
Overførsel 347.000 kr. fordelt på nedenstående fire projekter:
Jordrup – Gør det usynlige synligt. Der blev bevilget 15.000 kr. til at udføre en kommunikationsindsats i lokalområdet, vedr. det store renoveringsprojekt ved Fynslundhallens udearealer. Der har ikke været overskud i lokalsamfundet til at få arbejdet udført i 2019, og man beder derfor om at få beløbet overført til en indsats i 2020.
Sdr. Bjert - lege- og træningsområde ved Trianglen, Sportspladsen. Der blev bevilget 180.000 kr. til projektet. Projektgruppen har været nødt til at skifte rådgiver undervejs, og projektet er derfor forsinket. Man har indledt et nyt samarbejde, som tegner godt, og man beder derfor om overførsel til 2020, hvor anlægget vil kunne gennemføres.
Sdr. Stenderup – skitseprojekt Folkeparken. Der blev bevilget 25.000 kr. til projektet. Det har taget tid at opbygge en lokal projektgruppe til videreførelse af projektet i 2019. Den er nu ved at være etableret, og de vil bruge vintermånederne til planlægning af det videre forløb. Beløbet til planlægning søges derfor overført til 2020.
Eltang – stier i Birkemosen. Der blev bevilget 140.000 kr. til projektet. Realiseringen har mødt nogle udfordringer undervejs, i forbindelse med myndighedsarbejde hos Landbrugsstyrelsen, tinglysning og ejerskifte. Der overføres 127.000 kr. til 2020. Der er en dialog i gang vedr. justering af projektet og man forventer at kunne anlægge stierne i 2020.
Note 2:
Overførsel 100.000 kr. De overførte midler indgår i finansieringen af landsbyfællesskabsplaner i 2020.
Note 3:
Borgere ved Vifdam fik i 2019 bevilget 50.000 kr. til at skabe merværdi (siddetrappe ned til søen) i forbindelse med kommunens klimatilpasningsprojekt i Vifdam.
Ydre omstændigheder har forsinket opstart af det nye lokalråd i området, men dette forventes at være en realitet ved årets udgang. Lokalrådet kan ikke nå at arbejde med siddetrappen i 2019, og ønsker derfor at overføre de 50.000 kr. til anvendelse i 2020.
Ansøgerne Nr. Bjert, Strandhuse, Drejens Lokalråd og Lyshøjskolen fik i 2019 bevilget 50.000 kr. til etablering af ”Lyshøjbænken”. Projektet er udsat, primært grundet at en supplerende bevilling fra Vej og Park på 160.000 kr. til realisering af projektet er blevet udsat til 2020. Projektet forventes realiseret i 2020.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 19/3888
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen sender, som en del af bevillingskontrollen, oversigt over overførsler af projektudgifter og projektindtægter fra 2019 til 2020 ekskl. serviceudgifter på Lokaldemokratipolitik.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget, samlet sag til Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at overførslerne fra 2019 til 2020 sendes til Byrådets tiltrædelse.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Denne bevillingskontrol danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab 2019, hvorfor bevillingshaveren skal foretage en total gennemgang af samtlige bevillings- og budgetposter.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger for overførsler til 2020 ekskl. serviceudgifter. Overførslerne for 2019 og 2020 skal ses under ét og er udgiftsneutral.
Anlæg: (beløb i 1.000 kr.)
Tekst | U/I | 2019 | 2020 | Note |
P. nr. 4785 Lunderskov, realisering af helhedsplan | U
| -275 | 275 | 1 |
Note 1:
Det resterer pt. 275.000 kr. borgerplanmidler Lunderskov, som endnu ikke er frigivet af udvalget. Dette beløb ønskes overført til 2020.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 19/3888
Resumé
Ultimo 2019 er forventningerne til Lokaldemokratipolitik, serviceudgifter for 2019 følgende:
- Regnskabet forventes at være 100.000 kr. mindre end det korrigerede budget.
- Der er i forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2019 søgt om overførsler på 547.000 kr. vedrørende igangsatte projekter, som strækker sig ind i 2020 og overførsler i forbindelse med genopretningsplanen besluttet på Byrådet den 24. september 2019. Beløbet svarer til ca. 12 % af det samlede budget.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regnskabet for Lokaldemokratipolitik, serviceudgifter forventes at være 100.000 kr. mindre end det korrigerede budget.
Der er søgt om overførsler på 547.000 kr. i forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2019.
Beløbet svarer til ca. 12 % af det samlede budget.
Regnskabet pr. 30. september 2019 ser således ud:
I kr. | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrug |
Bydelspuljen | 509.000 | 461.437 | 91% |
Landsbypuljen | 2.761.000 | 1.137.564 | 41% |
Pulje til centerbyer | 582.000 | 283.948 | 49% |
Landsbykoordinator, forsøg på Stenderuphalvøen | 175.000 | 175.000 | 100% |
Planer for landsbyfællesskaber | 523.000 | 179.693 | 34% |
I alt | 4.550.000 | 2.237.641 | 49% |
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Lokaldemokratiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
· Ingen.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Lokaldemokratiudvalget.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 06-11-2019
Godkendt.