Dagsorden

Ifølge folkeskolelovens § 14 a begynder skoleåret den 1. august. Jf. samme paragraf, stk. 2, begynder sommerferien den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan beslutter Byrådet ferieplanen for det kommende skoleår.

Ferier og fridage i skoleåret 2019/2020:

Sommerferie                                lørdag d. 29. juni – søndag d.11. august 2019

Efterårsferie (uge 42)                   lørdag. d. 12. oktober – søndag d. 20. oktober 2019

Juleferie                                      lørdag d. 21. december 2019 – torsdag d. 2. januar 2020

Vinterferie (uge 7)                       lørdag d. 8. februar – søndag d. 16. februar 2020

Påskeferie                                    lørdag d. 4. april – mandag d. 13. april 2020

St. Bededag                                fredag d. 8. maj 2020

Kr. himmelfartsdag + 1 dag          torsdag d. 21. maj + fredag d, 22. maj 2020

Pinseferie                                    lørdag d. 30. maj – mandag d. 1. juni 2020

Grundlovsdag                              fredag d. 5. juni 2020

Sommerferie                                lørdag d. 27. juni 2020 –

De anførte datoer er inkluderet i ferien.

Behovsåbnet i daginstitutioner og dagpleje:

Med baggrund i placering af behovsåbent i SFO i ugerne 29 og 30 i 2019 og 2020, og med baggrund i, at det er midter-ugerne, hvor færrest børn møder frem i daginstitutionerne, anbefales at ferielukning i daginstitutioner og dagpleje følger lukkeugerne i SFO’erne.

Ungdommens Studiefond er oprettet af Kolding Byråd til støtte for unge, hvis forældre er bosat i Kolding Kommune.

Kriterierne for at komme i betragtning er:

• at ansøger er under 25 år på ansøgningsfristens tidspunkt.
• at ansøger er i gang med eller planlægger at påbegynde en uddannelse i indeværende kalenderår, der strækker sig over mindst 3 år (ikke gymnasium eller handelsskole)
• at den skattepligtige indkomst højst er på 150.000 kr.
• at formuen ikke overstiger 75.000 kr.

Der er i alt modtaget 30 ansøgninger om legat. Behandlingen af ansøgningerne er foretaget i overensstemmelse med ovenstående betingelser, som er vedtaget på Uddannelsesudvalgets møde 27. august 2009. Blandt de fremsendte ansøgninger er der 8 ansøgere, der ikke opfylder kriterierne.

Budget og Regnskab har oplyst, at der i 2018 er ca. 90.000 kr. til rådighed for uddeling. I henhold til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af legaterne, afhængigt af det beløb, der er til rådighed samt antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat.

Det anbefales, at der tildeles de 22 ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat, et beløb på 3.500 kr. hver. Overskydende midler vil blive overført til 2019.

Sdr. Bjert Centralskole har siden 1/8 2017 haft ekstra rengøring af toiletter i indskolingen og på mellemtrinnet.

Skolen har morgenrengøring af toiletter således, at eleverne møder rengjorte toiletter ved skolestart kl. 8.00. Den ekstra rengøring er lagt i tidsrummet fra 12.00 til kl. 14:00 således, at elever på mellemtrinnet oplever, at der er rene toiletter hele skoledagen og eleverne i indskolingen ligeledes oplever, at toiletterne, når SFO begynder, er ryddelige og rene.

Skolen var, inden det økonomiske tiltag, udfordret på, at der var elever som i den nationale trivselsundersøgelse 2017 svarede, at de ofte holdt sig i skoletiden og som syntes, at skolens toiletter, sidst på dagen, fremstod uhygiejniske og brugte. Den nye nationale trivselsundersøgelse 2018 bekræfter dette billede. Trods løsningen med at rengøre oftere vurderes det ikke, at eleverne opfatter toiletterne som værende renere.

Ved et almindeligt visuelt tilsyn har skolens toiletter, på nuværende tidspunkt, rengøringsmæssigt en renere karakter, men er stadigt udfordret af, at der er mange brugere af de enkelte toiletter og dermed ofte kø for at komme på toilet. (11 toiletter til ca. 460 elever).

Trivselsundersøgelse: Indskoling

Er toiletterne rene?

Besvarelse 2018:

Besvarelse 2017:

Er der nok toiletter på skolen?

Besvarelse 2018:

Besvarelse 2017

Trivselsundersøgelse mellemtrin og udskoling

Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

Besvarelse 2018:

Besvarelse 2017:

Jeg synes, der er toiletter nok på skolen

Besvarelse 2018:

Besvarelse 2017:

Konklusion:

Trods løsningen med at rengøre oftere vurderes det ikke, at eleverne opfatter toiletterne som mere rene. Ved et almindeligt visuelt tilsyn har skolens toiletter på nuværende tidspunkt rengøringsmæssigt en renere karakter, men skolen er stadig udfordret af, at der er mange brugere af de enkelte toiletter og dermed ofte kø for at komme på toilet. (11 toiletter til ca. 460 elever).

Der foreligger en fysisk udviklingsplan (FUP) for alle skoler. FUP udarbejdes af Kommunale Ejendomme og Børne- og Uddannelsesforvaltningen/skoleafdelingen i samarbejde med ekstern partner. FUP skal sikre, at skolernes bygningsmasse altid fremstår funktionel og opdateret i forhold til den opgave, folkeskolen løser.

FUP udarbejdes for en længere tidsperiode eks. 2014-2021. Elevtalsprognoser samt ”kendte” omstændigheder, såsom boligudstykninger, demografi og lignende indgår som datagrundlag, mens konkrete politiske beslutninger i perioden således ikke er med. Der vil derfor fortløbende være behov for en ajourføring af enkelte skolers FUP.

Den fysiske udviklingsplan udarbejdes på baggrund af en række data, der giver et billede af den forventede udvikling på skolerne, problematikker gældende kapacitetsudfordringer, eventuelle faglokaleudfordringer og i forhold til skolernes vedligehold.

Den fysiske udviklingsplan indeholder både relevante vedligeholdsopgaver samt mulige kapacitetsforandringer.

Det vil sige, at egentlige udvidelser/anlægssager ud over vedligehold skal behandles og godkendes særskilt.

Den gældende fysiske udviklingsplan for skoleområdet omhandler påtænkte forandringer og vedligehold af skolerne i perioden 2014-2021.

På baggrund af ændrede forhold på visse skoler, samt beslutningen på udvalgsmødet den 13/6 2018, om at pålægge børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde en kapacitetsredegørelse på skoleområdet til- og med befolkningsprognosens længde, igangsættes udarbejdelsen af en ny fysisk udviklingsplan for skoleområdet.

Jf. udvalgets beslutning af 13/6 2018 skal revisionen afklare:

• hvilke skoler vil forvente at få en kapacitetsudfordring, herunder hvor mange ekstra klasselokaler vil der mangle for at huse de forventede antal spor?
• om der ved de pågældende skoler er tilstrækkeligt areal til at etablere nybyggeri på sigt, uden det får mærkbare konsekvenser for de udendørs læringsmiljøer og legearealer?
• hvilket prisniveau en kvadratmeter nybygget folkeskole forventes at kunne koste (ikke faglokaler) som en generel orientering.

Der vil ved revisionen være særlig opmærksomhed på følgende 7 skoler:

• Lyshøjskolen
• Eltang Skole
• Brændkjærskolen
• Sdr. Bjert Centralskole
• Alminde-Viuf Fællesskole
• Vester Nebel Skole
• Kongsbjergskolen

Begrundelse for særligt at pege på disse skoler skal ses med baggrund i:

• Skolerne nuværende elevtalsprognose (godkendt af Byrådet den 24/4 2018).
• Faktiske omstændigheder i lokalområdet.
• Opmærksomhed på, at der kan dukke andre forhold op i forbindelse med analysen.

Revisionen af udviklingsplanen gennemføres af Kommunale Ejendomme i samarbejde med eksternt firma, Arkitekt Gorm Nielsen. Der vil i undersøgelsen være opmærksomhed på, at der ses bredt på muligheder og kapacitet i nærområderne, som besluttet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 13/6 2018.

Forvaltningen arbejde samtidig på, at give skolerne tilbud om en gennemgang af bygningerne i forhold til at få input til en bedre udnyttelse af eksisterende bygninger.

Opfølgning:

Den reviderede udviklingsplan forventes forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget primo 2019.

Kulturudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget har i maj 2017 pålagt forvaltningen at arbejde videre med en fælles afdækning af eksisterende tiltag og muligheder for fremover at koordinere og løfte talentudviklingen. By- og Udviklingsforvaltningen samt Børne- og Uddannelsesforvaltningen har udarbejdet en afdækning af talentarbejdet, der omhandler grundskolen, ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser, Kulturområdet, idrætten og erhvervslivet.

Afdækningen, der er vedhæftet som bilag, viser, at der arbejdes med tre forskellige forståelser af talentudvikling:

• at spotte og udvikle hvad det enkelte barn og unge enkelte er bedst til,
• at spotte og udvikle de bedste børn og unge til en forudbestemt disciplin som eks. sang, håndbold eller naturfag,
• at understøtte vækstlag og entreprenørskab indenfor kulturen og erhvervslivet, så kunstnere, kulturentreprenører og iværksættere kan skabe sig en levevej.

I grundskolen foregår en indsats med henblik på at spotte elever, der har svært ved den normale uddannelsesvej, og hjælpe dem med at finde det, som den enkelte har talent for og dyrke det. Derudover foregår på enkelte skoler, i ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser forskellige talentudviklingsprojekter med henblik på at øge dygtige elevers kunnen inden for forskellige områder. På Kulturområdet er det specielt på musikskolen det strukturerede talentarbejde foregår. Her spottes de talentfulde børn både i musikskolens egne rækker og i samarbejdet med daginstitutioner og skoler. Fx er skoleorkestrene i Christiansfeld og Munkevængets skole gode eksempler på steder, hvor der screenes for børn med særligt talent for musik.

Den kulturelle vækstlagsunderstøttelse foregår blandt andet via det Regionale Spillested Godset, der i samarbejde med aktører fra hele trekantområdet understøtter up- and coming kunstnere ved fx. kuratering, mentorordninger og markedsføring af nye navne både nationalt og internationalt.

Indenfor idrætten er der fokus på udvikling af klubmiljøer og skabe rammer for at talenter kan udvikle sig, hvor der eksempelvis er et samarbejde med Brændkjærskolen om en eliteidrætslinje. Business Kolding tilbyder 1:1 mentorordning for erhvervstalenter, der ønsker at starte egen virksomhed, mens flere virksomheder er begyndt at arbejde med talentudvikling typisk gennem individuelle karriereplaner og efteruddannelse.

Der foregår i flere kommuner et tværsektionelt arbejde med talentudvikling specielt indenfor kultur og idræt, hvor Haderslev Kommune eksempelvis har samlet talentudviklingen på tværs af kulturen og sporten. Der opleves et stigende fokus på talentarbejde fra flere sider, og som udløber heraf har Trekantområdet Danmark taget talentsamarbejde op og afviklet seminar om talentudvikling på tværs af kulturen og idrætten. På idrætsområdet er der oprettet eliteidrætsklasser, og der arbejdes med at udvikle særlige miljøer, der er gode til talentudvikling. Afdækningen peger på, at en del af disse erfaringer vil kunne bruges på andre områder. Det beskrives endvidere, hvordan et tættere samarbejdet om flere områder kunne indeholde synergier.

Ud fra kortlægningen vurderes det, at der kan være potentialer i at udvikle en fælles talentstrategi, men der skal indsamles mere erfaring og inspiration ligesom flere relevante aktører fra kulturlivet, idrætten, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet bør inddrages. De relevante aktører vil indeholde de to forvaltninger go repræsentanter fra organisationer, der arbejder med talentudvikling herunder Kolding Elite, musikskolen og Business Kolding. Et udkast til fælles talentstrategi vil skulle behandles på de tre udvalg før implementering.

I forlængelse af reformen af det forberedende område skal der etableres en ny statslig institution, kaldet forberedende grunduddannelse (FGU).

FGU skal erstatte de hidtidige tilbud i produktionsskoler, almen voksenundervisning (fra VUC), erhvervsgrunduddannelse, kombineret ungdomsuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Målgruppen er unge under 25 år, der har brug for faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

FGU i Kolding

Kolding Kommune har lavet et samarbejde med Vejen Kommune om én fælles FGU-institution, som skal rumme to FGU-skoler. Der vil blive en FGU-skole i hver kommune, og institutionen med ledelse, sekretariat mv. vil blive placeret i Kolding Kommune.

Undervisningsministeriet har ultimo juni godkendt samarbejdet mellem Kolding Kommune og Vejen Kommune. 

Etablering af FGU-bestyrelsen

Undervisningsministeriet skal modtage navne på de personer, der skal indgå i den første FGU-bestyrelse. Det skal senest ske den 24. august 2018.

Bestyrelsen sammensættes af 3 kommunalt udpegede repræsentanter, 1 repræsentant for erhvervsskolerne, 1 repræsentant fra arbejdsmarkedets organisationer (A-siden), 1 repræsentant for arbejdsmarkedets organisationer (B-siden) samt en medarbejder repræsentant. Dertil kommer to tilforordnede medarbejder- og elevrepræsentanter.

Kolding og Vejen kommuner er blevet enige om, at Vejen udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, og Kolding udpeger 1 medlem til bestyrelsen.

Til gengæld kan Kolding Kommune vælge at udpege yderligere to bestyrelsesmedlemmer til den midlertidige bestyrelse, som sidder det første år. Efter det første år vil den endelige bestyrelse overtage ansvaret, og det vil blive uden de to ekstra bestyrelsesmedlemmer, som Kolding Kommune kan vælge nu.

Indstillingen er, at der udpeges et medlem fra Byrådet som repræsentant fra Kolding Kommune, og at samme byrådsmedlem også bliver kontaktperson for den første bestyrelse.

Videre proces

Når bestyrelsen er godkendt, skal bestyrelsens kontaktperson indkalde til første møde, hvor bestyrelsen konstitueres. Det sker efter den 1. september 2018.

Bestyrelsens første opgaver bliver at ansætte en leder for institutionen, fastlægge retningslinjer for institutionens drift og udfærdige en endelig vedtægt for FGU samarbejdet i Kolding og Vejen kommuner.

Senere skal den endelige bestyrelse nedsættes, når vedtægterne for den nye institution er klar. Det skal ske inden august 2019, hvor de nye elever starter på FGU.

Der bor ca. 6000 0-5 årige børn i Kolding Kommune, hvoraf de fleste er i kommunale dagtilbud. Forældre til børn i dagtilbudsalderen gør løbende brug af pladsanvisningssystemet og foretager gennemsnitligt mere end 100 søgninger pr. dag og gennemfører 15-20 bookingtransaktioner.

Formålet med den kommunale pladsanvisningsopgave er at sikre tilbud om pasning af kommunens børn.

I forbindelse med opgaven tages blandt andet hensyn til:

• Bedste match mellem borgerens ønske om plads og de tilgængelige pladser.
• Lige muligheder for plads – samt særlig hensyntagen til individuelle behov.
• Effektivitet, herunder økonomisk.
• Ensartet sagsbehandling af borgere i ensartet situation.

Opgaveløsningen og de forskellige hensyn bevirker en række dilemmaer og prioriteringer, blandt andet fordi mulighederne for pladser ikke er ubegrænsede.

Disse dilemmaer og prioriteringer er der taget stilling til i henholdsvis lovgivning, Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg samt administrativt. Nedenfor oplistes essensen af disse rammer.

Lovgivning: 

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen sikre pasningsgaranti for et dagtilbud til børn i alderen 6 måneder og indtil barnets skolestart.

For at opfylde pasningsgarantien skal kommunen tilbyde plads i et dagtilbud, som er alderssvarende. Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud eller i et bestemt geografisk område. Garantien er opfyldt, hvis kommunen kan tilbyde alderssvarende tilbud indenfor kommunens grænser. Kolding Kommune opfylder pasningsgarantien.

Pr. 1/1 2019 skal forældre også have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse og mulighed for at komme på venteliste en gang til et bestemt dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et bestemt dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart. Forvaltningens IT-leverandør, Assemble, arbejder p.t. på en teknisk løsning.

Forældre kan endvidere vælge at få tilskud til privat pasning eller tilskud til pasning af egne børn (såfremt kommunen har valgt at give denne mulighed). Tilskuddet erstatter en plads i et kommunalt dagtilbud. Det er således, som udgangspunkt, ikke muligt at have begge dele. Med ny lovgivning pr. 1/7 2018 tilbydes dog til enlige forældre og forældrepar, som har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning udenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud.

Kombinationstilbud skal give familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider. Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen, heraf skal den del, der handler om den fleksible pasning uden for dagtilbuddet være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit.

Udvalgsbeslutninger: 

Reglerne for pladsanvisning:

Som vedtaget ved udvalgsbeslutning på møde den 10/3 2014 og ændringer hertil på møde den 14/12 2015 samt den 7/3 2016 og den 23/5 2016.

Nedenfor er oplistet nogle af reglerne for pladsanvisning. Se vedhæftet bilag med administrationsgrundlag for pladsadministration, for det samlede overblik.

Booking af plads:

Booking af plads i dagtilbud kan ske fra det tidspunkt, barnet får et dansk cpr. nr.

Ændring eller fortrydelse af en booket plads:

Ændring af- eller fortrydelse af en booket plads kan ske frem til 1 måned før den reelle startdato i et dagtilbud. Når der er mindre end 1 måned til startdatoen i dagtilbuddet bliver bookingen bindende. Forældre kan herefter tidligst opsige pladsen med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Særlige hensyn til søskende:

Forældrene har mulighed for at skrive barnet på en søskendefordelsliste og få fortrinsret til en kommende ledig plads i det dagtilbud, søskendebarnet går i. Forudsat at de to søskende har mindst 3 måneder sammen i institutionen.

Udmeldelse:

Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den næste 1. i en måned.

Der kan i helt særlige tilfælde dispenseres fra udmeldelsesfristen såfremt, der er tungtvejende sociale eller pædagogiske forhold, der taler herfor. I dagpleje og daginstitutioner kan der dog endvidere gives dispensation, hvis forvaltningen er sikker på, at dispensationen ikke medfører, at pladsen kommer til at være ledig i den måned, der gives dispensation til (en ’hulplads’).

Orlov:

Der kan søges orlov fra et påbegyndt dagtilbud med 1 måneds varsel i minimum 3 måneder og maks. 12 måneder.

Betalingsfri i dagpleje:

Hvis en dagplejer har ferie, er på kursus eller er syg, og forældrene vælger at passe barnet, fremfor at benytte sig af gæstedagpleje, gives der betalingsfri. Dette gælder dog ikke i følgende perioder: De 3 hverdage før Påske, fredag efter Kr. Himmelfartsdag, juli måned og dagene mellem jul og nytår.

Optagelse i børnehave:

Barnet kan optages i børnehave fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Der kan dog opnås dispensation til børnehavestart indtil 2 måneder før barnet fylder 3 år såfremt, der er en ledig plads og såfremt, der er et pædagogisk argument, der taler for optagelse før 3 år.

Kapacitetsstyring – strategi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser:

Følgende er vedtaget i Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015:

”Tilpasning af udbudt kapacitet skal ske på baggrund af forventninger til lokal udvikling i børnetal og forventet udbud af private pladser.

• De fysiske rammer i institutionerne udnyttes først og fremmest. Det tilstræbes, at det gennemsnitlige børnetal i en institution ikke kommer ned under 40 børn. Dagplejens størrelse tilpasses.
• I forbindelse med ændringer i antal vuggestuepladser, f.eks. i integrerede institutioner, tages der hensyn til, at der skal være nok dagplejere til at opretholde gæstefunktion i området. Det har ligeledes, så vidt muligt, vægtet at have begge typer 0-2 års pladser, med henblik på at give borgeren valgmulighed mellem dagpleje og vuggestue.
• Udbuddet af pladser i den enkelte institution reguleres hen over året således, at der åbnes for flere pladser efterhånden som flere og flere børn fylder 3 år og frem til glidende overgang, hvor der så lukkes ned for et antal pladser igen.

-      Denne praksis tilstræber, at børn født om vinteren har ligeså gode muligheder for at få den ønskede institution, som børn født om foråret.

-      Denne praksis tilstræber, at børnetallet svinger jævnt hen over året af hensyn til forældre, børn og personale i institutionen.

-      Denne praksis tilstræber også en fastholdelse af den fysiske kapacitet med henblik på en senere stigning i børnetal i lokalområdet”

Konsekvenser af ny lovgivning:

Den ny dagtilbudslov indebærer blandt andet, at forældre pr. 1. januar 2019 skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart.

Børneområdets IT-leverandør, Assemble, arbejdet p.t. på en teknisk løsning. Assemble oplyser, at de forestiller sig lovgivningen implementeret således vedrørende venteliste:

Som systemet fungerer i dag kan forældre, udover at booke ledige pladser til deres børn, skrive børnene op på en adviseringsliste, sådan at de får besked, når der opstår ledig plads. Den ledige plads besættes efter først-til-mølle princippet. Derudover kan søskendebørn stå på en særlig liste, ønskelisten, hvor de efter tur vil blive tilbudt en plads i søskendebarnets institution, såfremt der opstår en ledig plads.^[1]

Kommunens IT-leverandør, Assemble, arbejder hen imod en løsning, der pr. 1. januar 2019, vil betyde at den nuværende ønskeliste ændrer karakter sådan, at den ikke længere kun er for søskendebørn, men også for de børn, hvis forældre specifikt ønsker denne institution til deres barn og som ønsker at bruge deres ventelisteret her. Princippet er stadig at første barn på listen, hvis ønsker passer med det tidsrum pladsen er frigivet, vil få tilbudt pladsen. Dog således at søskendebørn kommer før øvrige børn. Assemble arbejder på at give kommunen mulighed for at fastsætte hvor lang tid forældrene skal have til at beslutte om de vil tage imod pladsen. Fx 24, 48 eller 72 timer.

Adviseringslisten vil fungere på samme måde fremover som i dag. De der har skrevet sig op til at få besked om ledig plads vil få det. Det forventes at antallet af adviseringer vil blive mindre fremadrettet, da der kun vil blive sendt adviseringer ud, såfremt der ikke står børn på ønskeliste/venteliste til det pågældende dagtilbud (eller såfremt alle på ventelisten alligevel ikke ønsker pladsen).

Adviseringsmuligheden kan fravælges, hvis man ikke ønsker at give forældrene denne mulighed.

Mulige emner til fremtidig stillingtagen i Børne- og Uddannelsesudvalget: De politisk vedtagne regler medfører fordele og ulemper, der knytter sig til de trufne valg. Erfaringer fra forvaltningens daglige sagsbehandling viser, at der med mellemrum dukker dilemmaer op – pædagogiske, kapacitetsmæssige, økonomiske, m.m.

• Søskendefordel, herunder tvillinger – skal fordelen udvides eller indskrænkes og i givet fald hvordan?
• Tilflyttere – skal der indføres en fordelsregel og i givet fald hvordan?
• Skal der ændres i dispensationsmulighederne for udmeldelses- frist?
• Skal der ændres i dispensationsmulighederne for alder ved optag?
• Skal der ændres på, at taksten følger barnets alder?
• Kapacitetsstyring - Skal strategi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser fortsætte som hidtil eller skal praksis ændres?
• Adviseringsliste med Først-til-Mølle princip.
• Fri eller begrænset mulighed for at skifte pladser (’shoppe rundt’)
• Indmeldelsesfrist    

En uddybende konsekvensbeskrivelse af dilemmaerne er vedlagt bilag 2.

Den ny lovgivning forventes at påvirke flere af dilemmaerne. Herunder kan muligheden for at stå på venteliste til et bestemt dagtilbud give bedre muligheder for at opnå den ønskede plads (også for bl.a. tilflyttere og søskende), ligesom antallet af adviseringer, der sendes ud efter først-til-mølle princippet, forventes reduceret.

Det er på nuværende tidspunkt svært at gennemskue præcis, hvordan den ny lovgivning vil påvirke dilemmaerne. Det anbefales derfor at vente med eventuelle regelændringer til konsekvenser af ny lovgivning er kendt.

Grundlaget for Byrådets arbejde 2018-2021 er politiske tilkendegivelser, som partierne vil arbejde for i form af konkrete tiltag, analyser og indsatser. Det kan f.eks. betyder, at der skal analyseres eller undersøges nærmere, før der kan træffes en politisk beslutning. Hvert udvalg skal sikre, at emnerne tages på i de relevante udvalg.

For Børne- og Uddannelsesudvalget er de politiske målsætninger i henhold til grundlaget følgende:

”Der arbejdes med at sikre en sammenhængende børnepolitik (0-18 år), og ”Fremtidens skole” er udgangspunktet for den videre udvikling af skoleområdet.

Med udgangspunkt i barnets og familiens centrum skal vi analysere muligheder, behov og ønsker på dagtilbudsområdet, og vurdere antal pladser, modulordninger, brug af private dagtilbud og fleksible åbningstider. Herunder alternative/supplerende pasningsmuligheder og eventuelle konsekvenser heraf, inklusiv økonomi. Muligheder og konsekvenser ved at nedsætte forældretaksterne afdækkes.

I arbejdet med skolernes og dagtilbuddenes rolle i lokalsamfundet, kan der etableres børneuniverser i lokalområder, og der skal være et fælles fokus på flere ressourcestærke elever på Bramdrup, Brændkjær, Munkevænget og Harte skoler. I processen med udviklingsplaner, skal der ses på forældresamarbejde, skolebestyrelsernes rolle og funktion og afklaring af større decentral selvbestemmelse.

Når eleverne nærmer sig afslutning i folkeskolen, skal vi sikre et spændende og relevant 10. klasses tilbud, fx. i samarbejde med IBC og Hansenberg med særligt fokus på overgang til erhvervsuddannelserne.

Ud fra skolernes behov, nytænkes tilbuddene fra pædagogisk center, fx. som mobile enheder, sammen med bibliotek. På specialområdet skal der være fokus på inkluderende læringsmiljøer”.

Følgende temaer blev ikke berørt på seminaret, men indgår i oversigten af hensyn til det samlede overblik:

• Fokus på inkluderende læringsmiljøer på specialområdet.
• Det videre arbejde med udviklingsplaner, herunder forældresamarbejde, skolebestyrelsernes rolle og funktion og afklaring af større decentral selvbestemmelse.
• En sammenhængende Børne- og Ungepolitik (0-18 år).
• Børne- og Ungefolkemødet gennemføres med inddragelse af foreningslivet.
• Muligheder og konsekvenser ved at nedsætte forældretaksterne afdækkes.

Børne- og Uddannelsesudvalget har på deres forberedende strategiseminar den 28. og 29. juni 2018 drøftet, konkretiseret og prioriteret de øvrige ansvarsområder jf. nedenstående oversigt:

Status for designproces i forbindelse med etablering af et Ungdomsråd forløber planmæssigt, idet projektet har gennemgået de 2 første faser af designprocessen, og er så langt fremme med konceptudviklingsfasen, at Børne- og Uddannelsesudvalget kan forelægges koncepter for et Ungdomsråd på mødet 12. september 2018.

Opdagelsesfasen:

Arbejdsgruppen har besøgt to forskellige ungdomsråd i to forskellige kommuner. Besøgene blev til i samarbejde med Netværk af Danske Ungdomsråd. På inspirationsturen deltog repræsentanter fra to uddannelsesinstitutioner (Munkensdam samt Hansenberg), 2 repræsentanter fra Fælles Elevrådet i Kolding Kommune (FEK) samt 5 repræsentanter fra Ungdomsskolens Ungeråd samt projektlederen. Alle uddannelsesinstitutioners elevråd, De Studerendes Råd (DSR)er var også inviteret med.

Indsigter: der er stor forskel på de lokale Ungdomsråds ressourcer og diversitet i deres udfoldelsesmuligheder, voksen-støtte og dialogmuligheder mellem ungdomsrådet og byrådet.

Nytænkningsfasen:

Den 7. maj 2018 blev der arrangeret en kickoff event for samtlige elevråd/DSR’er på ungdomsuddannelser, universiteter, CSV, produktionsskolen, VUC/HF, samt Ungdomsskolen Koldings ungeråd, hvor de kunne diskutere deres ståsteder ift. et ungdomsråd. Den 30 maj 2018 blev der afholdt et dialogmøde mellem byrådspolitikere og unge; Der deltog 6 politikere og 14 unge (der repræsenterede Lunderskov, Kolding, Vamdrup, IBC, Hansenberg, Folkeskolen samt Produktionsskolen). På mødet blev der debatteret mange forskelligartede aspekter i forhold til et kommende ungdomsråd; Vision, ekstern organisering af Ungdomsråd, rettigheder, opgaver rådet skal løfte, intern organisering samt kontakt mellem byråd og ungdomsråd.

Indsigter: De unge i Kolding ønsker en tæt dialog med byrådet og de forskellige udvalg, da man ønsker indflydelse, men de unge giver også udtryk for at der er behov for støtte til at kunne lykkedes. Der blev derfor foreslået en støtte, som kan være bindeled mellem de unge og det politiske system. Der var et stort ønske om minimum et årligt dialogmøde mellem unge og byrådspolitikkere. Der var også ønske om at Ungdomsrådet kunne nedsætte ad hoc arbejdsgrupper. Og sidst men ikke mindst ønskede de unge et Ungdomsråd med mulighed for at påvirke dagsordenen på de politiske udvalgsmøder og indstillingsret til byrådet.

Konceptudviklingsfasen (igangværende):

Den. 5. september 2018 fremlægges forskellige koncepter til et Ungdomsråd for politikere og unge. Formålet med mødet er at udvælge et koncept, som anbefales vedtaget af Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 12. september 2018.

Efter vedtagelsen af konceptet i Børne- og Uddannelsesudvalget indkalder projektleder til stiftende generalforsamling, hvor udkast til vedtægter gennemgås og forelægges til vedtagelse – med eller uden ændringer.

Støttefunktion og råderum

En af de væsentlige indsigter i nytænkningsfasen har været, at der er brug for en støttefunktion, som kan være bindeled mellem de unge og det politiske system og som vurderes at være nødvendig for at lykkes.  Det vurderes samtidig nødvendigt med et økonomisk råderum til mødeafholdelse, sociale arrangementer, studieture, kulturelle arrangementer der ønskes afholdt, uddannelse, reklame m.m.

Den samlede udgift vil være 350.000,- årligt.

Udkast til udvidelsesforslag til ”Støttefunktion og råderum for Ungdomsråd” er vedlagt som bilag.

Det fremgår af budgetstrategi 2019, at den 20. august 2018 (Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 22. august) er seneste frist for fremsendelse af udvidelsesforslag til Centralforvaltningen.

På møde 13. juni tiltrådte udvalget følgende udarbejdede udvidelsesforslag:

• BUU-S-01: Ændringsforslag – Genhusning 2019 (omdøbes til: Udvidelsesforslag – Genhusning af Marielundskolen)
• BUU-A-01: Ændringsforslag – Modtagekøkkener 2019 (Udvidelsesforslag – Modtagekøkkener ved Børnehaven Over Vejen og Daginstitutionen Tved)

samt pålagde forvaltningen at udarbejde udvidelsesforslag på nedenstående decentrale ønsker:

• BUU-A-02 Udvidelsesforslag Bramdrup Skole, udeområder.  
• BUU-A-03 Udvidelsesforslag Skanderup-Hjarup Forbundsskole.

Forvaltningen har derudover udarbejdet følgende nye udvidelsesforslag:

• BUU-S-02: Udvidelsesforslag – Støttefunktion og råderum for Kolding Ungdomsråd.
• BUU-S-03: Udvidelsesforslag - Finansiering af Ungdommens/skolernes folkemøde.
• BUU-A-04: Udvidelsesforslag – Opførelse af ny daginstitution ved Dyrehavevej.
• BUU-A-05: Udvidelsesforslag – Renovering og ny indretning af tandklinikken på Bakkeskolen.

Forvaltningen har desuden modtaget et ønske fra bestyrelsen ved Bakkeskolen til budget 2019 med overslagsår. Forslaget fulde ordlyd findes som bilag til dagsordenspunktet, mens der alene i efterfølgende skema er uddraget essensen og pris for forslaget.

Ifølge tidsplanen for budgetlægning 2019, som blev vedtaget af Byrådet den 24. april 2018 behandler Økonomiudvalget på deres møde den 21. august 2018:

• Hvordan ser balancen ud?
• Hvor meget ønskes til økonomisk råderum i budgetforhandlingen inkl. eventuel forøgelse af investeringsfonden?
• Hvilken budgetforbedring/ramme er målet?
• Hvilken ændring skal der konkret ske på serviceudgifter i alt og fordelt på udvalg?

Mulighedskataloget vedtages til offentliggørelse korrigeret i forhold til de tilkendegivelser, der kom frem på mødet den 14. august.

Udvalgene skal herefter senest den 31. august 2018 realisere deres andel af den af Økonomiudvalget besluttede reduktion på serviceudgifter med udgangspunkt i mulighedskatalogets forslag.

Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel under Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Børnepasningspolitik:

Bevillinger for år 2018:

ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1: Omstillingskravet

Ansøgningen indeholder en overførsel af 544.000 kr. til uddannelsespolitik vedr. 0,3 % besparelse på serviceudgifterne (omstillingskravet), jf. beslutning på møde i Uddannelsesudvalget 15. august 2017.

Note 2: Digitaliseringsteamet (gælder også 2019 og frem)

Ansøgningen indeholder en overførsel af 85.000 kr. til Administrationspolitik vedr. etablering af det tværgående Digitaliseringsteam.

Note 3: Styrket kvalitet i dagtilbud

Ansøgningen indeholder en tilførsel af 600.000 kr., jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Som følge af ændring i dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.

Note 4: Ændret PL-skøn

Ansøgningen indeholder en overførsel af 1.296.000 kr. fra Børnepasningspolitik, idet midtvejsreguleringen indebærer et ændret PL-skøn på -0,7 mia. kr. på landsplan som resulterer i en reduktion på 1.296.000 kr.

Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Børnepasningspolitik, serviceudgifter, på 1.325.000 kr. i 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:

Bevillinger for år 2018:

ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1: Omstillingskravet

Ansøgningen indeholder en overførsel af 544.000 kr. fra børnepasningspolitik vedr. 0,3 % besparelse på serviceudgifterne (omstillingskravet), jf. beslutning på møde i Uddannelsesudvalget 15. august 2017.

Note 2: Digitaliseringsteamet (gælder også 2019 og frem)

Ansøgningen indeholder en overførsel af 165.000 kr. til Administrationspolitik vedr. etablering af det tværgående Digitaliseringsteam.

Note 3: Tilskud til frie grundskoler

Ansøgningen indeholder en tilførsel af 112.000 kr., jf. Lov- og cirkulæreprogrammet: Som følge af forhøjet statsligt tilskud til de frie grundskoler stiger kommunernes bidrag til staten, hvilket der kompenseres for.

Note 4: Ændret PL-skøn

Ansøgningen indeholder en overførsel af 2.799.000 kr. fra Uddannelsespolitik, idet midtvejsreguleringen indebærer et ændret PL-skøn på -0,7 mia. kr. på landsplan som resulterer i en reduktion på 2.799.000 kr.

Note 5: Korrektion vedr. befordring

Ansøgningen indeholder en overførsel fra Uddannelsespolitik vedr. befordring. Jf. beslutning i direktionen udføres en budgetudligning mellem forvaltningerne.

Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, på 5.308.000 kr. i 2018, som overføres mellem andre politiske udvalg.

Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være lig det korrigerede budget, og der forventes ingen overførsel til 2019.

For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: En del af dagplejens merforbrug skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt ud udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne. Set under ét (dagpleje og institutioner) ligger forbruget på 60,3 %. Det samlede merforbrug skyldes dels betalingsfri (forældrebetaling) i juli måned og dels at der er pres på konti for søskenderabat og fripladser.

Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at være 8,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Der forventes overført -8,0 mio. kr. til 2019.

For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1: Merforbruget på almen folkeskole m.v. skyldes dels overførslen fra 2017 til 2018 på -9.019.000 kr. (uden denne ville forbruget på almen folkeskole m.v. ligge på 59,7 %) og dels at juli måned er betalingsfri i SFO (forældrebetaling).

Note 2: Merforbruget på Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skyldes 1) at der er indkøbt en bus som ”afskrives” over 6 år, og 2) at der er forudbetalt husleje for hele året.

Note 3: Merforbruget skyldes at statstilskud til børneteatervirksomhed endnu ikke er tilgået kontoen.

Bemærkning til ØK: På Børnepasningspolitik forventes et regnskab lig det korrigerede budget. Der er dog et stigende pres på søskenderabat og fripladser. På Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 8,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Årsagen hertil er først og fremmest overførslen fra 2017 til 2018 på -9,019 mio. kr. Der er dog et generelt udgiftspres på fælleskonti, mellemkommunale udgifter på børnespecialområdet og på Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger.