Dagsorden

Baggrund for afrapporteringen

Af Byrådets beslutning den 30. maj 2016 og det godkendte kommissorium for Marina City (senest opdateret 18. juni 2018) fremgår bl.a., at der 2 gange årligt vil ske en afrapportering til den politiske styregruppe, som består af Økonomiudvalget, formandskabet for Kolding Lystbådehavn og bestyrelsesformanden for Kolding Havn, med information om status for projektet.

Denne afrapportering vedrører perioden fra februar 2018 til oktober 2018.

Der foregår et tæt og konstruktivt samarbejde mellem de tre partnere Kolding Lystbådehavn, Kolding Havn og Kolding Kommune, og der arbejdes sideløbende med en lang række forskellige indsatser. I det følgende beskrives status på de væsentligste indsatser siden februar 2018, ligesom de væsentligste indsatser det kommende halvår beskrives.

Organisation, økonomi og tid

Projektets organisation fungerer godt med løbende dialog mellem partnerne, regelmæssig mødeaktivitet i styregruppe, sparringsgruppe, programgruppe samt forskellige arbejdsgrupper, styring af den omfattende proces, ressourcestyring og en række rådgivere tilknyttet vedrørende forskellige delopgaver.

Med hensyn til økonomi godkendte Byrådet den 27. februar 2018 anlægsbevillingen på ca. kr. 450 mio. vedr. udvikling af Kolding Marina/fjordby. På baggrund af den noget usikre tidsplan (se nedenfor) sker der en løbende tilpasning af udgifternes og indtægternes forventede fordeling hen over de kommende budgetår.

Tidsplanen er en vigtig økonomisk faktor, f.eks. i forhold til udviklingen i renteniveauet, i forhold til eventuelle ændringer i kravet om grundkapital til almene boliger og i forhold til cash flow i projektet.

Med hensyn til tidsplanen følger kommunens egne arbejder den forudsatte tidsplan, men den omfattende dialog med en række statslige myndigheder er mere tidskrævende end forventet, hvorfor det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sætte en præcis tidsplan op for projektet. Derfor skal følgende, overordnede tidsplan læses med forbehold for usikkerheden omkring planlægningsfasens varighed. I forhold til forrige afrapportering er tidsplanen justeret ca. ½ år.

Marked og økonomi

Der gennemføres en løbende markedsdialog med en halv snes mulige investorer/developere.

Der er endvidere udført en potentialeanalyse for Kolding og Marina City (Exometric, august 2018). Potentialeanalysen er udarbejdet for at få afdækket boligefterspørgsel, prisniveau, fordeling på eje/leje, kundegrupper m.v. Hovedkonklusionerne vedrørende Marina City er følgende:

• Stor interesse for området.
• Primært ressourcestærke målgrupper.
• Kan bære et højt prisniveau (34.000 kr./m² ejerbolig og 1.700 kr./m² årligt lejebolig).
• Ca. 50-60% små lejligheder, 30-40% mellemstore, 10% store.
• Ca. 50/50 på eje/leje.
• Ca. 2/3 par u. børn, resten ligeligt fordelt mellem børnefamilier, singler og ældre.

Der arbejdes frem mod lejeaftalen mellem Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommune omkring økonomi, leje-/ejerforhold, drift og gensidige forpligtelser.

Der arbejdes frem mod at udbyde første storparcel til salg, når lokalplanen for området er endeligt vedtaget. Intentionen er at udbyde første storparcel med option på anden storparcel + krav om bl.a. at engagere sig i andre tiltag i området. Ligeledes er det intentionen at udbyde med 25% almene boliger inkluderet, og boligorganisation udpeget på forhånd. Ved udbuddet vil der blive lagt vægt på kvalitet i form af f.eks. arkitektur, merværdi for bydelen, bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Kommunikation

På grund af projektets størrelse og den store interesse blandt interessenter og almenheden foregår der en omfattende kommunikation omkring projektet. Hertil kommer en hel del intern kommunikation blandt partnerne og i den kommunale organisation.

Hjemmesiden www.kolding.dk/marinacity vedligeholdes løbende med bl.a. informationer af forskellig art, spørgsmål og svar, nyheder og mulighed for at abonnere på nyheder. Ca. 450 abonnerer for øjeblikket herpå.

Projektlederen afholder mange præsentationer og dialogmøder med interesserede parter som f.eks. grundejerforeninger, beboerrepræsentationer, interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, klubber, enkeltpersoner, virksomheder m.fl.

Endelig er der gennemført forskellig udstillingsvirksomhed, eksempelvis i forbindelse med Wasteland-udstillingen i foråret 2018, Vild med Vand i juni 2018 og i Kom’taineren på Marina Syd hen over sommeren.

Designproces

Designprocessen er fortsat, i form af udarbejdelse af dispositionsforslag, projektforslag og kvalitets-/designmanual for alle landarealer. Hertil kommer en række møder og sonderinger med særlige interessenter, interesseorganisationer, myndigheder, arbejdsgrupper omkring særlige temaer etc. I maj 2018 blev gennemført en inspirationstur for ca. 20 byrådsmedlemmer og ca. 20 andre deltagere fra kommunen og Kolding Lystbådehavn. Endeligt er markedsdialogmøderne også en del af designprocessen.

Helhedsplan - Områdets udformning

På baggrund af helhedsplanen (af 22. juli 2017 med tillæg af 30. august 2017) har Schønherr landskabsarkitekter med ÅF Consult som underrådgiver nu udarbejdet udkast til dispositionsforslag, projektforslag og kvalitets-/designmanual for alle landarealer. Udkastet er under færdiggørelse, og forventes godkendt i den administrative styregruppe december 2018.

Planlægning

VVM-rapport, kommuneplantillæg og lokalplan. Der foregår fortsat dialog med en række statslige instanser, især Kystdirektoratet og Erhvervsstyrelsen. Dialogen med Kystdirektoratet er i forhold til opfyld, opfyldningstilladelse samt anvendelse til de forskellige formål. Erhvervsstyrelsen har opmærksomhedspunkter bl.a. vedr. turisme og virksomheder af national interesse. Når disse forhold er afklaret, er forvaltningen klar til at gå videre med forslagene til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-rapport.

Klapning af udgravede materialer. Udkast til miljørapport og ansøgning foreligger. Vil være et bilag til VVM-rapporten, og behandles politisk samtidigt med VVM-rapporten m.v.

Nyttiggørelse af materialer ved opfyldning af det nye landområde. Udkast til miljørapport og miljøgodkendelse foreligger. Vil være et bilag til VVM-rapporten, og behandles politisk samtidigt med VVM-rapporten m.v.

Eventuel erstatningsnatur i forhold til område H. Dette bådoplag er på mange måder hensigtsmæssigt, men indebærer også forringelse af ca. 1,5 ha bynær natur. Derfor arbejder forvaltningen på et oplæg om at etablere og/eller forbedre et større, bynært naturområde et andet sted i nærheden. Dette oplæg forventes behandlet politisk i den videre proces. Fredskovsbestemmelsen er i øvrigt blevet ophævet på arealet.

Støjforhold (vejtrafik og erhvervshavn). Støjrapporter foreligger og indgår i planlægningen. Indebærer behov for 3-4 m høj støjskærm langs en del af Skamlingvejen, og en 8-12 m høj støjafskærmning omkring erhvervshavnens indspulingsområde. Karakteren af støjskærmen er ikke fastlagt endnu, men der arbejdes på at sikre en form for begrønnet skærm.

Risikovirksomhed på havnen. Risikovirksomhed på erhvervshavnen bliver håndteret planlægningsmæssigt via et kommende kommuneplantillæg.

Erhvervsvirksomheder af national interesse. Erhvervsstyrelsen har udpeget 3 af erhvervshavnens virksomheder som værende af national interesse. Planlægningen skal sikre, at Marina City ikke påvirker/begrænser disse virksomheders drift.

Ophævelse af strandbyggelinje. Kommunen har i foråret 2018 fremsendt ansøgning til Kystdirektoratet om ophævelse af en del af den nugældende strandbeskyttelseslinje ved bl.a. Marina Syd. Svar forventes i foråret 2019.

Klage indsendt til Planklagenævnet. Klage fra grundejerforeninger ligger stadig til behandling hos Planklagenævnet, og forventes behandlet i løbet af vinteren. Har ikke opsættende virkning.

Samlivet med erhvervshavnen og løsningerne herpå. Der kommunikeres løbende med erhvervshavnen omkring forebyggelse af gensidige gener og konflikter (støj, støv, lugt, visuelle forhold, begrænsninger i aktivitetsmuligheder): Marina City planlægges så naboskabet kan fungere, der forberedes støj- og visuel afskærmning omkring indspulingsområdet samt beplantning langs åens nordside, erhvervshavnen arbejder på forskellige løsningsmuligheder for at begrænse gener fra aktiviteterne på erhvervshavnen.

Husbåde. Der arbejdes med at muliggøre et antal husbåde i Marina City. Der konstateres en betydelig interesse herfor blandt borgere fra både kommunen og regionen i øvrigt. Ca. 75 står lige nu på interesseliste herfor.

Bæredygtighed og cirkulær økonomi

Præcertificeringen i fht. DGNB-bæredygtighedscertificering for byområder afsluttes formelt i november 2018. Det bliver ”guld” på en skala fra ”kan ikke certificeres”, ”sølv”, ”guld” til ”platin”. Med mulighed for og ambition om at avancere til ”platin” i den kommende midtvejs- eller slutcertificering. Med ”guld” er Marina City i landets absolutte topliga, sammen med Carlsberg-byen i København, Bryggens Bastion i København, Brygger Bakke i Aarhus og Deltakvarteret i Vinge ved Frederikssund, som alle har opnået ”guld”. Eneste byområde med højere præcertifikation er Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn, som foreløbigt har opnået ”platin”.

Angående cirkulær økonomi har Kommunen sammen med Den Europæiske Investeringsbank søgt og fået ca. 260.000 kr. (ca. 35.000 Euro) fra EU-programmet URBIS. Pengene skal gå til international ekspertbistand til udvikling af tankerne om cirkulær økonomi i Marina City, og i et vist omfang også cirkulær økonomi generelt i Kolding. Der gennemføres et forløb herom september-december 2018 sammen med den hollandske konsulentvirksomhed ”turntoo”. Bl.a. gennemføres to større, inviterede workshops i september og november, der udarbejdes et eksempelkatalog og CØ-anbefalinger i forhold til Marina City og Kolding. I november gennemføres tillige sammen med FBBB (Foreningen for Bæredygtige Byer og Bygninger) en offentlig temadag om cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling.

Væsentligste indsatser det kommende halvår

Frem til næste afrapportering i forsommeren 2019 vil der være særligt fokus på følgende indsatser:

• Fortsat dialog med Erhvervsstyrelsen og Kystdirektoratet, og fortsat planlægningsproces med politisk behandling (VVM, lokalplan, kommuneplan, klaptilladelse, nyttiggørelse).
• Udbud vedr. bygherrerådgivning.
• Forberedelse af grundsalg og valg af boligorganisation.
• Nærmere bearbejdning af en række elementer i projektet, eksempelvis design og kvalitet, landskabsudformningen, sejlsportscenter, parasport, husbåde, områdets forsyning og områdets renovationssystem.
• Udvikling vedr. cirkulær økonomi, med EU-støtte via Den Europæiske Investeringsbank, herunder workshop 26. november 2018 om cirkulær økonomi i Marina City og temadag 27. november 2018 om cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling.
• DGNB-præcertificering afsluttes. Overrækkelsesarrangement arrangeres. Nyhed udsendes herom.
• Fortsættelse af dialog mellem Kolding Havn og Kolding Kommune om relationerne mellem Kolding Havn og Marina City.
• Lejeaftale mellem Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommune afsluttes.
• Diverse præsentationer vedr. Marina City (for interessegrupper, projektudviklere, foreninger m.fl.)
• Kommunikation med interessenter, mulige investorer, offentligheden i øvrigt.
• Opstart på fundraising.

Evaluering

I forbindelse med den halvårlige afrapportering foretages der en evaluering, hvor mål, formål og succeskriterier sammenholdes med de opnåede resultater.

Det kan konstateres, at projektets indhold, fremdrift og resultater stort set er i overensstemmelse med de mål, formål og succeskriterier, som fremgår af kommissoriet. Eneste væsentlige fravigelse er, at der grundet ny lovgivning og en omfattende dialog med statslige enheder sker en tidsmæssig forskydning af opnåelsen af de forskellige succeskriterier.

Tabellen viser de overordnede økonomiske mål, og om de er realiseret i 2018.

Et årligt skattefinansieret driftsoverskud på ikke under 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2018 var der et skattefinansieret driftsoverskud på 214,585 mio. kr. I det korrigerede budget er der et skattefinansieret driftsoverskud på 184,847 mio. kr. Årsagen til det reducerede driftsoverskud er en overførsel fra 2017 til 2018 til imødegåelse af en eventuel negativ midtvejsregulering. Så målet er ikke på nuværende tidspunkt realiseret i 2018.

Serviceudgifterne er generelt under pres, ligesom udviklingen i skatteindtægterne har været stagnerende. Målet vil fra 2019 kunne realiseres som følge af de besluttede besparelser.

En skattefinansieret bruttoanlægsramme på minimum 200 mio. kr.

I det oprindelige budget 2018 var der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 256,236 mio. kr. I det korrigerede budget er der en skattefinansieret bruttoanlægsramme på 440,052 mio. kr., så målet er realiseret i 2018. Det øgede anlægsbudget vedrører primært overførsler fra 2017 til 2018 samt ændring af anlægsbudget vedrørende Marina City fra nettobudget til bruttobudget.

Den markant forøgede bruttoanlægsudgift øger risikoen for, at kommunerne ikke kan overholde den med regeringen aftalte maksimale bruttoanlægsramme. Der er ingen sanktion i forhold til anlæg 2018.

En gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr.

Udviklingen i kommunens kassebeholdning bestemmes af bevillingsudnyttelsen, betalingsmønstrene og den samlede budgetbalance.

Kolding Kommunes gennemsnitlige likviditet har siden 2010 ligget stabilt mellem 300 mio. kr. og 400 mio. kr. Byrådets likviditetsmål er en gennemsnitlig kassebeholdning på ikke under 200 mio. kr.

For 2018 forventes udviklingen at gå fra et gennemsnit primo året på 377,5 mio. kr. til et gennemsnit ultimo året på 329,7 mio. kr., så målet realiseres i 2018.

Beregningen af udviklingen fra 2019 til 2022 på baggrund af budgetforliget pr. 5. september 2018 viser et fald i den gennemsnitlige kassebeholdning til godt 200 mio. kr. ultimo 2023.

I den følgende graf vises den forventede udvikling af likviditeten fra 2013 og frem samt Byrådets likviditetsmål på 200,0 mio. kr. og gennemsnit på henholdsvis 1.000 kr. og 2.500 kr. pr. indbygger.

Servicerammen må ikke øges via tillægsbevillinger/omprioriteringer.

Det er af afgørende betydning, at den enkelte kommune overholder egen andel af serviceudgiftsrammen, og det er derfor Byrådets udgangspunkt, at der ikke i løbet af 2018 gives tillægsbevillinger, der forøger serviceudgifterne. Uafviselige merudgifter skal altid finansieres inden for de eksisterende rammer, som udgangspunkt ved effektiviseringer, og kun rent undtagelsesvist i form af egentlige besparelser.

I det oprindelige budget 2018 er indeholdt serviceudgifter for i alt 3.846,230 mio. kr., det korrigerede budget er på 3.845,630 mio. kr., altså er servicerammen faldet med 0,600 mio. kr., som er overførsel fra 2017. Fra 2018 til 2019 forventes der på nuværende tidspunkt en overførsel på -0,550 mio. kr. Målet er dermed realiseret på nuværende tidspunkt.

Som nævnt tidligere er serviceudgifterne på flere af de store områder under pres måske bedst illustreret ved, at der for uddannelsespolitik forventes overført et underskud på 8 mio. kr., mens der for de fire store serviceområder børnepasningspolitik, seniorpolitik, socialpolitik samt socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik forventes en overførsel på nul.

En 100% realisering af effektiviseringsmålet, reduktionsmålet på årligt 0,3% og de tværgående strategiske projekter.

De samlede besparelser for 2018, der oprindeligt var på 32,385 mio. kr. er realiseret.

For 2019 og frem er besparelsen ligeledes realiseret ligesom der er gennemført yderligere konkrete besparelser indarbejdet i budget 2019.

Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger vedrørende anlæg.

I budget 2018 er der anlæg for i alt 252,725 mio. kr. og det korrigerede budget er på 395,189 mio. kr., der er altså givet tillægsbevillinger for 142,464 mio. kr. Heraf er 127,941 mio. kr. overførsel fra 2017, 17,690 mio. kr. er lånefinansieret og -3,167 mio. kr. er kassefinansieret og overførsel mellem områder.

Dermed er målet på nuværende tidspunkt realiseret.

Med udgangen af august 2018 er der brugt 69,45% af budgettet. Det er 1,57% mere end på samme tidspunkt i 2017.

Der forventes nu serviceudgifter i 2018 på 3.846,180 mio. kr., hvilket er 1,497 mio. kr. større end KL´s sigtepunkt for individuel sanktion.

Et gennemsnitligt forbrug indikerer en forbrugsprocent ultimo august på 66,7%. Den faktiske forbrugsprocent på 69,5% skal ses i sammenhæng med, at mange tilskud og engangsudgifter er afholdt fuldt ud for året ligesom betalingen til privatskoler (over bloktilskuddet) er afholdt.

Den høje forbrugsprocent sammenholdt med et markant højere forbrug nu end på samme tidspunkt i 2017 bevirker dog, at udviklingen følges endnu tættere og det indskærpes, at udvalgene har pligt til iværksættelse af tiltag, der sikrer budgetoverholdelse. En eventuel overskridelse i 2018 vil blive overført til realisering i 2019 indenfor udvalgets samlede budgetramme.

Det bemærkes, at regeringsaftalen indeholder en reduceret pris- og lønstigning for 2018 på 0,3% svarende til 11,5 mio. kr. for Kolding Kommune. Beløbet vil blive realiseret forholdsvist på alle politikområder ved bevillingskontrollen medio 2018 med henblik på at finansiere reduktion i bloktilskuddet (Midtvejsregulering).

Direktionen skønner nu en overførsel fra 2018 til 2019 på -0,550 mio. kr., hvor det oprindelige skøn var -28,500 mio. kr. Det oprindelige skøn bygger på overskridelsen i 2017, de endnu ikke realiserede besparelser samt det pres på flere af de store serviceområder, der løbende var til stede i løbet af 2017.

Efterfølgende er udfordringen præciseret, og samtlige udvalg melder, at de forventer, at budgettet for 2018 realiseres. Konkrete bemærkninger til enkelte politikområder fremgår under tabellen.

Nedenfor ses serviceudgifterne fordelt på politikområder.

Bemærkninger til de enkelte politikområder (behandlet på det enkelte udvalg):

Socialpolitik:

Der forventes et regnskab tæt på det korrigerede budget. Området er under pres, som følge af dyrere enkeltsager. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er tæt på 0 kr.

Arbejdsmarkedspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 1,0 mio. kr., og der forventes dermed budgetoverholdelse.

Uddannelsespolitik:

Der forventes et regnskab, der er 8,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Årsagen hertil er først og fremmest overførslen fra 2017 til 2018 på -9,019 mio. kr. Der er dog et generelt udgiftspres på fælleskonti, mellemkommunale udgifter på børnespecialområdet og på Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov.

Fritids- og Idrætspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 1,0 mio. kr., og der forventes dermed budgetoverholdelse.

Vej- og Parkpolitik:

Den forventede overførsel på 1 mio. kr. er et foreløbigt skøn. Skønnet skyldes primært usikkerheden i forhold til udgifterne til vintervedligeholdelse samt de budgetterede udgifter til busdrift. For Klima og Bæredygtighed vedrører de 400.000 kr. højvandssikring Grønninghoved/Binderup, som ikke forventes at kunne færdiggøres i 2018.

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018 er der medtaget driftsprojekter, hvor eksterne interessenter inddrages i planlægningsprocessen. Inddragelsesprocesserne risikerer at udskyde projektgennemførslen, hvilket kan have budgetmæssige betydninger, idet det kan blive nødvendigt at overføre driftsmidler til efterfølgende år.

Kulturpolitik:

Den forventede overførsel er et foreløbigt skøn.

Miljøpolitik:

Den forventede overførsel er et foreløbigt skøn.

Ejendoms- og boligpolitik:

Regnskabet forventes at være 1 mio. kr. større end det korrigerede budget. Dette skyldes en endnu ikke-realiseret effektivisering på rengøring på 2 mio. kr., hvoraf halvdelen forventes realiseret i 2018 og den anden halvdel i 2019.

Beredskabspolitik:

Området er 100% kontraktbundet og der forventes ingen afvigelser.

Børnepasningspolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget. Der er dog et stigende pres på søskenderabat og fripladser.

Seniorpolitik:

Området var i 2017 under pres og forbrugsprocenten indikerer, at udviklingen skal følges nøje med henblik på sikring af budgetoverholdelse for 2018. Såfremt budgettet ikke længere forventes at holde, iværksættes konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse.

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er tæt på 0 kr.

Sundhedspolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget.

Lokaldemokratipolitik:

Der forventes et regnskab lig det korrigerede budget.

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik:

Regnskabet forventes at være tæt på det korrigerede budget. Området er under pres, som følge af dyrere enkeltsager. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er tæt på 0 kr.

Administrationspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 1,8 mio. kr., idet det bemærkes, at udviklingen på flere af de centrale puljer følges nøje. Således er udgifter til barselsudligning højere end på samme tidspunkt sidste år ligesom udgifterne til arbejdsskader ændrer sig markant fra måned til måned.

Erhvervspolitik:

Der forventes en overførsel til 2019 på 2,0 mio. kr., og der forventes dermed budgetoverholdelse.

Det fremgår af bevillingsnoterne for budget 2018, at det er pålagt by- og udviklingsdirektøren månedligt at sende en samlet redegørelse om den forventede regnskabsrealisering vedrørende jordpolitik. Redegørelsen skal omhandle køb af jord, byggemodning og salg vedrørende boligparceller og erhvervsjord. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.

I redegørelsen indgår endvidere den forventede realisering af øvrige budgetterede salgsindtægter vedrørende fast ejendom m.v.

Byggemodning

Den 13. april 2015 besluttede Byrådet at tilføre 15.000.000 kr. ekstra til byggemodningsrammen i 2015 og 25.000.000 kr. ekstra i 2016 til igangsætning af boligudstykninger. Ydermere blev der afsat midler til køb af byudviklingsjord på Drejensvej i 2015. Finansieringen af tilførslerne sker ved opskrivning af salgsrammerne i årene 2016–2019.

Salg af jord og ejendomme

Nedenfor ses det korrigerede budget og realiseret salg af jord og ejendomme i 2018, opgjort pr. 30. september 2018:

Pr. 30. september 2018 er der realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 76.696.143 kr. Det betyder, at realiseringen i 2018 er 34.234.194 kr. over det korrigerede salgsbudget. Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.

Økonomiudvalget besluttede den 21. august 2018, at der på baggrund af en konkret vurdering skal ske en fordeling af et eventuelt overskud på salgsbudgettet for 2018 på henholdsvis investeringsfonden, udviklingspulje og salgsbudgettet for 2019.

Det bemærkes, at 6,2 mio. kr. af salgsbudgettet, som ikke er realiseret endnu, vedrører en rokade mellem Låsbyhøj og Børnefamiliehuset, som i øjeblikket har til huse på Dyrehavevej 101. Børnefamiliehuset har først mulighed for at flytte deres aktiviteter til Låsbyhøj i 2019, og salg af Dyrehavevej 101 kan derfor først påbegyndes i 2019.

Kolding Kommune oplever en tiltagende interesse fra private investorer og står samtidig overfor store udbud af strategisk vigtige byudviklingsprojekter som f.eks. Riberdyb/Holmsminde og (snarligt) Marina City. Samtidig er flere store byggeprojekter annonceret, herunder uddannelsesinstitution i campusområdet, erhvervsprojekt på Gimbelgrunden (Buen 11), boligprojekt på Engstien, udvidelse af hotel mv. Dertil er der en ambition om byfortætning i midtbyen, som kan betyde en fordobling af indbyggertallet inden for ringvejen og der arbejdes for tiltrækning af private investorer til større parcelhusudstykninger.

Det ekstraordinært store pres det lægger på kommunens sagshåndtering i form af øget dialog, øget kompleksitet og øget tempo trækker ressourcer ud over, hvad der svarer til daglig drift og almindelig byggeaktivitet.

Der er et estimeret behov for henholdsvis 0,5, 2,5 og 3 mio. kr. i årene 2018, 2019 og 2020 til ressourcer, som her og nu kan håndtere den øgede aktivitet med henblik på at sikre, at kommunen ikke går glip af potentiel tilflytning, byggeri og vækst i erhvervslivet og på en måde, så der sikres et fokus på realiserbarhed i projekterne.

Med henblik på en samlet strategisk planlægning for vækst, samt en fokusering og prioritering arbejdes også lige nu med en koordinering på tværs af fagområder og fagudvalg.

Som opfølgning på denne sag præsenteres for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget i et fællesmøde 6. november 2018 et overblik på:

• Allerede igangsatte og besluttede indsatser
• Status med fakta om fremdrift
• Mulige tiltag affødt af konklusioner i potentialeanalyse om bosætning
• Ressourcemæssige konsekvenser af aktuel efterspørgsel

Ovenstående præsenteres som grundlag for en politisk beslutning om fokusering og prioritering af indsatser målrettet henholdsvis erhvervsjorder, salg til private investorer og salg til private med henblik på at imødekomme et vækstpotentiale.

Ovenstående præsenteres samtidig med den årlige udarbejdelse af oplæg til politisk beslutning om prioritering af byggemodningsrammen. Målet er at der sker en sammenkædning af prioritering inden for jordforsyning og forventninger til realisering af salgsmål.

Oplægget forventes dertil også at kunne danne grundlag for en opfølgende drøftelse i foråret målrettet budget 2020 og en kommende planstrategi og kommuneplan.

Området ved Riberdyb og Holmsminde har med dets beliggenhed i hjertet af Kolding og omkring Kolding å stor værdi for Kolding by. Der har gennem en længere årrække været forskellige ideer og planer om at udvikle dette centralt beliggende område til andre byformål end den nuværende parkeringsplads.

Omdannelsen af parkeringsarealerne på Riberdyb og Holmsminde til bydelen Kolding ”Å”, markeret med stiplet linje, har et stort potentiale for at tilføre nye kvaliteter til bymidten i Kolding.

Senest har der med projektet Holmstaden været arbejdet med at skabe en tæt bydel med outletbutikker i stuetagen og boliger ovenpå samt rekreative arealer ved åen. Det viste sig ikke muligt at samle tilstrækkeligt med investorer til at realisere outletdelen. Den 26. juni 2018 besluttede Byrådet at lade handelen gå tilbage, så Kolding Kommune igen blev ejer af området.

Den nuværende proces tager afsæt i Økonomiudvalgets beslutning af 23. januar 2018 om at udarbejde en alternativ procesplan for udviklingen af området, hvis projekt Holmstaden ikke blev realiseret, og arealerne blev tilbageskødet til kommunen. Der er i den mellemliggende periode afsøgt forskellige muligheder, heriblandt muligheden for en ny samlet kommunal administrationsbygning, hvilket viste sig ikke at være hensigtsmæssigt.

Centralforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen har siden etableret et samarbejde under arbejdstitlen Kolding ”Å”, hvor der arbejdes målrettet med at tilrettelægge en proces, så området kan udvikles på den mest hensigtsmæssige måde for Kolding by. Den endelige geografiske afgrænsning af området vil blive fastlagt som en del af den kommende proces.

Forløbet er tilrettelagt med fokus på de tre nøglebegreber realiserbarhed, fremdrift og kvalitet. Udgangspunktet for processen vil være en programmering af området, der indebærer en struktureret beskrivelse af de forudsætninger og indholdsmæssige ønsker og krav, der ligger fra Kolding Kommunes side til udviklingen og udformningen af den nye bydel Kolding ”Å”. Programmet vil være et dynamisk dokument, som udvikles og suppleres i løbet af processen og det vil danne grundlag for vilkårene i udbuddet af byggemuligheder i området. Det planlægges afholdt en byrådsworkshop og involvering af øvrige interessenter som en del af programmeringsfasen.

Bydelen Kolding ”Å” ligger centralt for eksisterende og kommende knudepunkter i Kolding.

Præsentation af udbudsmodeller

Forvaltningerne har på baggrund af et dialogforløb med advokatfirmaet Horten og på baggrund af erfaringer fra andre store byudviklingsprojekter, arbejdet indgående med de to modeller: Udbudsmodel 1 – ”Mest fordelagtige bud” (projekt og pris) – og udbudsmodel 2 – ”Forkøbsret” – som overordnet består af følgende faser:

Model 1: ”Mest fordelagtige bud” (projekt og pris)

Model 2: ”Forkøbsret”

Modellerne og faserne er uddybet nærmere i de overordnede procesplaner i bilag 1 og 2.

Begge modeller er egnede til at sikre en hensigtsmæssig udvikling af området, og samtidig opretholde kommunens medindflydelse på udviklingen. Det er således muligt for kommunen at udarbejde den overordnede programmering for området og lade den private videreudvikle inden for disse rammer. Derudover er det muligt at bringe private aktørers kompetencer i spil i forhold til udviklingen. Begge modeller giver mulighed for at fastsætte særlige vilkår for udbuddet, eksempelvis at der udover pris lægges vægt på ide, erfaring, arkitektur, bæredygtighed, realisering/tidsplan, finansiel robusthed m.v.

Anbefalet udbudsmodel

Det er ikke entydigt hvilken model, der er mest hensigtsmæssig, da de hver har deres styrker og svagheder. Generelt vurderes tidsforløbet i den samlede proces er være sammenligneligt, men tidsforbruget i de enkelte faser varierer fra model til model. Ligeledes skønnes kommunens ressourceforbrug er være nogenlunde ens i de to modeller.

Grundlæggende er model 1 en simplere proces som sandsynligvis vil lede til et hurtigere salg af området. Da grundudbuddet ligger forholdsvist tidligt i processen vil man også ret hurtigt få et overblik over feltet af købere. Hovedudfordringen er balancen mellem kommunens mulighed for at styre udviklingen via detaljerede vilkår og investor/projektudviklers mulighed for at påvirke processen.

Model 2 er udbudsteknisk mere kompleks, og vejen til salget er lidt længere. Til gengæld er der bedre muligheder for et indgående samarbejde mellem kommunen og investor/projektudvikler med henblik på at sikre et projekt, der tilfører byen størst mulig kvalitet. Der er stor sandsynlighed for, at udviklingspartneren også er klar til efterfølgende at købe arealet, men der resterer en risiko, omend begrænset, for at stå sent i processen uden køber til projektet.

Forvaltningerne foreslår, at kommunen ved udbud af området ved Kolding ”Å” (Riberdyb/Holmsminde) som udgangspunkt arbejder ud fra en overordnet proces, som svarer til den ovenfor nævnte model 1 – ”Mest fordelagtige bud” (projekt og pris).

Ved valget af model 1 er der særlig opmærksomhed på at opnå en så præcis programmering, at kommunen har en styring med udviklingen af området, men på den anden side en programmering, som giver investor mulighed for at komme med ideer til udviklingen af området. For at ramme den balance er det vigtigt, at der sideløbende med programmeringen gennemføres en grundig markedsdialog. Til at sikre en indledende fase, som er juridisk holdbar og med bedst muligt udbytte, foreslår forvaltningerne, at der suppleres med ekstern rådgivning.

Figuren viser procesforløbet med en grundig markedsdialog og en politisk stillingtagen til det det videre forløb efter den indledende fase.

Midlertidige aktiviteter i området

Området ved Riberdyb og Holmsminde anvendes i dag til parkering. Forvaltningerne påtænker, at der sideløbende med den foreslåede procesplan arbejdes på at aktivere arealet med midlertidige aktiviteter i dele af området. Dette sker for at vise borgerne og brugerne af den nuværende parkeringsplads, at området er under forandring til bydelen Kolding ”Å”. Området omkring åen er oplagt til at skabe midlertidige byrumsaktiviteter med ingen eller meget begrænset inddragelse af parkeringspladser. Det kunne eksempelvis være etablering af byhaver, opstilling af dialogcontaineren (Comtaineren) eller flytte nogle allerede planlagte aktiviteter hertil (f.eks. ”Byens Plankeværker”). I udbuddet vil det ligeledes være muligt at stille vilkår til en fremtidig bygherre om at etablere midlertidige aktiviteter indtil den konkrete anlægsfase påbegyndes – og i det hele taget sikre, at fremtidsplanerne kommunikeres og synliggøres på stedet. Dette kan afklares nærmere i forbindelse med markedsdialogen.

Det videre forløb

Forvaltningerne anbefaler, at fase 1 – udarbejdelse af programmering for området – fortsættes og fase 2 markedsdialog påbegyndes, jævnfør vedlagte procesplan. Som led i programmeringen forventes der gennemført en byrådsworkshop lige inden eller efter årsskiftet. Primo 2019 forelægges en sag om stillingtagen til processens videre forløb.

Nedenfor ses et udsnit af den foreslåede proces- og tidsplan med angivelse af de første faser. Den samlede tidsplan fremgår af bilag 1.

Økonomi

Økonomi tilknyttet dette punkt i form af blandt andet ekstern konsulentbistand skal ses i relation til punkt 6 på dagsordenen (”Håndtering af tiltagende vækst i investeringer og byudvikling”).

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Der søges om en anlægsbevilling på 900.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:

Udgift 2018:     tarzanbane                                         300.000 kr.

Udgift 2018:     helhedsplan                              250.000 kr.

Udgift 2019:     realisering af dele af helhedsplan           350.000 kr.

Ansøgningens materielle indhold:

Det grønne område, der binder Kvarterhuset og KFUM Hallerne sammen trænger til en fornyelse og revitalisering. Der skal derfor udarbejdes en plan for, hvordan området i fællesskab sættes i spil på ny.

Som en del af helhedsplanen, skal der kigges på den nuværende tarzanbane på Den Grønne Linje mellem Kvarterhuset og KFUM Hallerne. Tarzanbanen er nedslidt og trænger til fornyelse. Kvarterhusets bestyrelse har peget på denne som den mest tiltrængte fornyelse for at tilgodese områdets mange børn og unge.

Fritids- og Idrætsafdelingen og KFUM Hallerne er i dialog med tre specialforbund; Dansk Dart Union, Dansk Minigolf Union. De tre specialforbund har indgået et forpligtende tværidrætsligt samarbejde med det formål at udvikle et stærkt foreningsfællesskab til fordel for alle 3 forbund. Derfor vil de 3 forbund i 2018-2019 etablere et fælles foreningshus, hvor det er muligt at dyrke dart, petanque og minigolf. Sigtet er at aktivere flere i foreningsidrætten for at bidrage til ikke-motionsvante borgeres sundhed.

KFUM Hallerne i Kolding har planer om at skulle ombygges, og fornyes og i den anledning vil det være oplagt at integrere visionerne for de tre forbunds fælles foreningshus i de fremtidige udviklingsplaner for hallerne og de tilhørende udendørsområder.

Seniorerne har et helt særligt fokus i de kommende udviklingsplaner. Ved at udvikle fysiske rammer, der henvender sig særligt til denne målgruppe, vil KFUM Hallerne kunne bidrage til at aktivere et bredere spektrum af ældre og udsatte borgere.

KFUM Hallerne kan blive det nye Aktivitets-eksperimentarium for Seniorer og en tryg ramme for tætte fællesskaber.

Samtidig vil de eksisterende foreninger og brugere i hallerne kunne få tilført en forbedring af de fysiske rammer og en bedre udnyttelse af udearealerne.

De tre specialforbund bidrager tilsammen med 100.000 kr. til udarbejdelse af helhedsplanen.

De resterende midler bruges til realisering af dele af helhedsplanen.

Projektet gennemføres som et kommunalt projekt med inddragelse af bestyrelsen for Kvarterhuset og KFUM Hallerne.

Byrådet bevilgede den 27. marts 2017 1,8 mio. kr. til Fritids- og Idrætspolitik som følge af, at Økonomi og Indenrigsministeriet præciserede reglerne omkring momsrefusion ved tilskud til momsregistrerede modtagere. Man fastslog i momsrefusionsordning for regioner og kommuner, at der ikke ud fra positivlistens bestemmelser kan hjemtages moms af et tilskud ydet af en kommune til en fuldt ud momsregistreret tilskudsmodtager.

Kolding Kommune indgår hvert år leje- og støtteaftale med 11 haller. Kolding Kommune gennemgik disse aftaler og konstaterede, at der er 8 fuldt ud momsregistrerede haller, hvoraf Kolding Kommune ikke kan hjemtage moms af tilskud ydet til disse haller.

Konsekvensen heraf var en merudgift på 1,8 mio. kr. årligt for Kolding Kommune ved uændret tilskud til hallerne.

Nye regler:

Ifølge de nye regler, der følger af den ny momsbekendtgørelse, der gælder fra og med 2018, er der følgende ændringer i forhold til tidligere:

Driftstilskud:

Til og med 2017, var det en betingelse for at hjemtage momsrefusion efter bestemmelserne i positivlisten, at tilskudsmodtager ikke havde fuld fradrag for sine momsudgifter hos SKAT. Det er ændret, så der uanset hvilken fradragsret, tilskudsmodtager har hos SKAT, kan hjemtages moms via positivlisten.

Denne nye ændring indebærer, at de 1,8 mio. kr. bevilget af Byrådet 27. marts 2017 ikke skal bruges. Beløbet, 1,8 mio. kr. tilbageføres til økonomiudvalget.

Der har fra politisk side været et ønske om at få nogle rammer vedr. forvaltningens bistand til Byrådets medlemmer.

Der foreslås følgende retningslinjer:

”Rammer for politisk betjening

Medarbejderes deltagelse ved arrangementer:

Det beror på en konkret vurdering ud fra faglig relevans og ressourcemæssige konsekvenser, om kommunale medarbejdere skal deltage ved arrangementer, der afholdes af de politiske partier.

Det er forvaltningens vurdering, at kommunale medarbejdere inden for visse rammer kan stilles til rådighed for arrangementer, som partier afholder. Det er en ufravigelig betingelse, at medarbejderne agerer partineutralt og inden for deres faglige område. Ligeledes vil det altid være afgørende, at forvaltningen handler i overensstemmelse med de såkaldte forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, som betyder, at kommunale medarbejdere hverken direkte eller indirekte må forskelsbehandle. I denne sammenhæng betyder det, at stiller kommunale medarbejdere op til et arrangement hos parti X, så skal de også stille op til samme type arrangement hos parti Y.

Det er vigtigt at understrege, at fordi kommunale medarbejdere kan stilles til rådighed, er det ikke ensbetydende med, at de skal. Der kan således være flere forhold, der gør sig gældende, når man skal vurdere, om medarbejdere skal stilles til rådighed. Faglighed er først og fremmest afgørende – deltagelsen i arrangementet skal således kunne forsvares ud fra, om det er fagligt relevant. Men også ressourcemæssige overvejelser for kommunen kan der lægges vægt på.

Al henvendelse om deltagelse går via den relevante direktør og kommunaldirektøren.

Besøg på institutioner:

Ved politikeres besøg på institutioner skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen må ej benyttes til valgagitation.

Særlige regler i forbindelse med forestående valg:

• Kommunikation:

I en periode af 4 måneder forud for et kommunalvalg er det udvalgene, der på udvalgsmøderne beslutter, hvad der skal kommunikeres.

• Taleoplæg:

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

• Foto og logo:

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valg materiale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

• Spørgetid:

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.

• Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner:

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstilkker og slik) i kommunens bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje.

Udlån af lokaler til Byrådets medlemmers møder, der er direkte relateret til det kommunale hverv:

Byrådets medlemmer kan vederlagsfrit bruge lokaler på Rådhuset i forbindelse med afholdelsen af gruppemøder, politiske forhandlinger og andre mødeaktiviteter, som er direkte relateret til det kommunale hverv.

Som eksempel på andre mødeaktiviteter kan nævnes rundvisninger samt møder med borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer om den kommunale opgavevaretagelse.

Medlemmerne kan bestille almindelig mødeforplejning.

Udlån af lokaler til partipolitiske aktiviteter

Politiske partier kan låne kommunale lokaler til brug for møder. Der kan lånes lokaler til politiske debatmøder. Det forudsættes, at der ikke i den forbindelse bruges personaleressourcer.

Kommunen må dog ikke give bestemte partier eller medlemmer af Byrådet fortrinsret.

I forbindelse med diverse valghandlinger produceres typisk ret store mængder valgmateriale som del af partiernes eller kandidaternes kampagne. Eksempelvis blev der efter kommunalvalget i 2017 afleveret 5,4 tons valgplakater og strips på genbrugspladserne.

By- og Udviklingsforvaltningen ønsker at sikre hensigtsmæssig håndtering af diverse kampagnematerialer (herunder ikke mindst valgplakater) hele vejen fra planlægning af kampagnerne, produktion af tryksager og merchandise, distribution og ophængning og til sidst nedtagning og bortskaffelse som affald.

Derfor udsender forvaltningen information til lister og organisationer med inspiration til cirkulær tankegang og konkret vejledning til regler og procedurer for ophængning og nedtagning.

Umiddelbart efter den politiske behandling udsendes brev med generel information og introduktion til en cirkulær tilgang til kampagneplanlægning og –materialer. Når de respektive valg er udskrevet, repeteres procedurerne og den praktiske vejledning om regler for ophængning, nedtagning og affaldshåndtering af valgplakaterne.

En cirkulær tankegang til valgmaterialet

Hovedparten af valgplakaterne i dag er lavet af PP-plast, der kan genanvendes f.eks. til emballage. Den indsamlede plast fra valgkampagnen sælges videre til genanvendelse, så materialerne bevares i kredsløbet så længe som muligt. Der findes desuden alternative materialer til valgplakater, som fx er baseret på pap, der også kan genanvendes.

Samtidig opfordrer forvaltningen til at reducere mængden af reklameartikler, særligt af sammensatte materialer (f.eks. kuglepenne) og ”engangs-gimmicks” (f.eks. balloner), der er vanskelige eller umulige at genanvende.

Affald fra valgkampagner

Valgplakater og strips afleveres på en af Kolding Kommunes fem genbrugspladser, hvor der vil være opstillet særlige containere til formålet. Brochurer, flyers m.m. afleveres i papircontaineren.

Retningslinjerne her er beskrevet med udgangspunkt i håndtering som privat affald, idet forvaltningen formoder, at den enkelte kandidat afleverer materiale, som personen selv har betalt. Hvis partiforeningen afleverer valgmateriale, betragtes det som erhvervsaffald og modtages på genbrugspladsen mod betaling eller kan håndteres af private aftagere jævnfør Energistyrelsens affaldsregister.

De administrative arbejdspladser i kommunens 5 forvaltninger er i øjeblikket placeret på 12 adresser - herunder 3 lejemål.

Med udgangspunkt i budgetnote 0.40 fra Budget 2017 er der med ekstern bistand foretaget en analyse af mulighederne for en samlet forvaltningsplacering af administrationsmedarbejderne i Kolding Kommunes fem forvaltninger.

Potentialer ved en samlet forvaltningsplacering

Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i Byrådets vision for ”Borgerens centrum”. Med forslaget til en samlet forvaltningsplacering reduceres antallet af lokationer fra 12 til 1, som vil sikre én indgang for borgerne, så ingen vil være i tvivl om, hvor de skal møde kommunen. Modtagelsen af borgerne vil bedre kunne tilrettelægges på en åben, serviceminded og imødekommende facon. En samlet forvaltningsplacering vil desuden give mulighed for at skabe et moderne, tidssvarende og effektivt hus, ”Borgernes Hus”, hvor der kan tages udgangspunkt i borgerens faktiske behov snarere end i forvaltningernes opbygning, faggrænser og geografiske placering. Etableringen af en ny samlet indgang for borgeren giver Kolding Kommune mulighed for at designe et fleksibelt og robust servicekoncept, som i højere grad vil kunne imødekomme borgernes nuværende og fremtidige ønsker.

Derudover betyder samlingen af de administrative funktioner, at alle faggrupper og specialer hurtigt kan kombineres og bringes i spil afhængigt af den enkelte borgers konkrete behov. Det vil give en mere helhedsorienteret og effektiv indsats, hvilket både vil styrke det forebyggende arbejde og sikre en bedre håndtering af specielt lidt mere komplicerede sager. Med denne retning kan kommunens tage afsæt i målgrupper i stedet for fagområder, og projektet vil således understøtte de strategiske, tværgående projekter og en mere helhedsorienteret og effektiv opgaveløsning.

Endelig vil en ny fælles forvaltningspark kunne understøtte helhedsplanen ved bymidten, idet de eksisterende administrationsbygninger skal afhændes og omdannes til boliger – ligesom der vil være mulighed for at opføre en ny fælles administrationsbygning med fokus på god arkitektur, design, bæredygtigt byggeri med lave energiomkostninger mv.

Placeringsmuligheder

Den udarbejdede rapport peger på 3 placeringer, der er valgt med udgangspunkt i krav til bynær placering, tilgængelighed samt tilstrækkeligt areal herunder mulighed for et tilstrækkeligt antal p-pladser:

• Nytorv/Ålegården
• Holmsminde/Riberdyb
• Gasa-grunden/”Barmarksprojekt”

Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at der arbejdes videre med et projekt placeret på Nytorv/Ålegården, hvor arbejdspladserne på Nytorv 11 bevares og indgår i et samlet projekt. Der er i rapporten peget på 2 mulige scenarier for Nytorv/Ålegårdsområdet, men der vil i en videre bearbejdning være behov for at få konkretiseret forslagene.

Det fremgår af rapporten, at en ny samlet administrationsbygning i området Nytorv/Ålegården vil medføre en bruttoanlægsinvestering på ca. 400 mio. kr. med en tilbagebetalingstid på knap 25 år i form af såvel estimerede driftsbesparelser som salg af frigjorte bygninger. Der vil være behov for at få konkretiseret driftsbesparelserne nærmere.

Det anbefales, at der arbejdes videre med at afdække mulighederne for at foretage en etapemæssig udbygning. Ved en etapemæssigt udbygning bør der lægges vægt på hvilke forvaltningsenheder, som mest hensigtsmæssigt indgår i 1. etape – kombineret med muligheden for at få frigjort eksisterende ejendomme til boligudvikling.

Finansiering

Med den nuværende lånebekendtgørelse er der ikke direkte mulighed for helt eller delvist at finansiere projektet ved optagelse af lån. De årlige regeringsaftaler indeholder normalt forskellige lånepuljer, hvor det vil være muligt at opnå en dispensation til optagelse af lån med henvisning til projektets effektiviseringspotentiale. Endvidere bør det via en direkte henvendelse til ministeriet afklares, om der er nogen mulighed for at få en yderligere dispensation, der allerede nu dækker hele perioden 2019 – 2023.

I det videre arbejde med at afklare finansieringsmulighederne er der indarbejdet en forudsætning om, at der ikke sker påvirkning af de borgernære ydelser.

Den udarbejdede rapport er vedhæftet som bilag.

KGC har siden 1933 lejet arealer og Ankerhus på Egtved Alle 10 og 17 af Kolding Kommune. Foreningen har opført eget klubhus. Uopsigelighedsperioden for foreningens nuværende lejekontrakt udløber den 1. august 2035.

Ejendommen Egtved Alle 10 og 17 er på ca. 68 ha. Kolding Kommune ejer den nedrivningsmodne bygning Ankerhus og KGC ejer foreningens klubhus. På arealet er der etableret 27 hullers golfbane med drivingrange, puttinggreens og et stort øveområde. På arealerne er der desuden beskyttede diger, beskyttet overdrev og beskyttede søer, ligesom der er etableret offentligt stisystem.

KGC startede i 1933 med 14 medlemmer. Medlemstallet er i dag på ca. 1.200.

De almindelige vilkår, når Kolding Kommune laver brugsretsaftaler, er med 30 års uopsigelighed. KGC ønsker minimum 35 års uopsigelighed, idet uopsigelighedsperioden på klubbens nuværende erhvervslejekontrakt først udløber i 2035, og fordi man har en forventning om indenfor en kortere årrække at skulle indgå nyt 30 årigt realkreditlån. Forvaltningen anbefaler at fravige de almindelige vilkår på dette punkt.

Kolding Kommunes almindelige vilkår er, at parterne efter uopsigelighedsperiodens udløb kan opsige aftalen med 1 års varsel til en 1. januar. KGC ønsker et længere varsel, idet anlæg af en ny golfbane, ifølge Dansk Golf Union, tager et sted mellem 3 og 5 år. Forvaltningen har ikke anbefalet at ændre de almindelige vilkår på dette punkt.  

Bygningen Ankerhus bør nedrives indenfor en kortere periode. Derfor har Fritids- og Idrætsudvalget til budget 2019 fremsendt udvidelsesforslag på 50.000 kr. til nedrivningsundersøgelser og i 2020 500.000 kr. til nedrivning.

Byrådet vedtog i sit møde den 25.9.2018 årsbudget 2019. I den forbindelse er der ikke taget stilling til de ændringsforslag, der blev fremsendt af fagudvalgene. Af budgetforliget fremgår, at råderum på 20 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. årligt fra 2020 disponeres af Byrådet i januar 2019.

KGC vil efter en nedrivning være nødsaget til at finde en anden løsning for deres greenkeepere, der i dag anvender Ankerhus til omklædning og frokostrum.

Da KGC er en folkeoplysende foreninger, er ejendommen i 2018 overført til Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Fritidspolitik. Der har ikke været et vedligeholdelsesbudget. Det er tidligere den 16. juni 2003 af Økonomiudvalget besluttet, at ejendommen skal overføres til Fritids- og Idrætsudvalget.

Baggrund

Kolding Kommune har igennem mange år samarbejdet med Koldings boligorganisationer om at forbedre livet for beboerne i Koldings almene boligområder, herunder særligt Munkebo og Skovparken. Dette arbejde var også centrum for dialogen på konferencen på KUC i april 2018, som omhandlede forholdene i Munkebo og Skovparken.  

I maj 2018 indgik et flertal i Folketinget en række politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalernes indhold fremsættes som lovforslag i efteråret 2018, og hvis de gennemføres som forventet, vil det betyde en række ændringer for Munkebo og Skovparken.

Udfordringen

Disse ændringer giver anledning til en vurdering af, hvordan arbejdet i Munkebo og Skovparken skal prioriteres.

Den meget negative omtale af Munkebo og Skovparken som ”ghettoer” giver områderne et dårligt udgangspunkt for at løse udfordringerne: Færre ressourcestærke borgere har lyst til at flytte til områderne, og de ressourcestærke beboere i områderne vil søge væk.

Med de nye politiske aftaler bliver Munkebo og Skovparken endda karakteriseret som nogle af de ”hårdeste ghettoer” i Danmark på linje med Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken. Det kan forværre problemstillingen, og det åbner for, at områderne vil blive ramt af særlovgivning målrettet de hårdeste ghettoområder.

Justeret mål for Munkebo og Skovparken

Hvis den negative opfattelse af Munkebo og Skovparken skal ændres, så vil det i første omgang kræve, at områderne kommer af ghettolisten.

Derfor skal det primære mål for arbejdet i Munkebo og Skovparken være, at de kommer af ghettolisten.

Det vil give plads til mere positive fortællinger og opfattelser af områderne. Det vil også være en fordel for beboerne, idet de vil opleve en større tryghed i lokalområdet, og flere borgere i områderne vil blive en del af samfundet ved at bidrage med deres evner og kompetencer.

Omvendt kan det betyde, at midlerne fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser ikke længere kan opnås. Støttebehovet i områderne vil muligvis også ændre sig, hvis det lykkes at komme af ghettolisten.

Men der vil formentlig fortsat være behov for boligsociale indsatser i både Munkebo, Skovparken og de andre områder, der i dag er en del af helhedsplanen. Derfor skal det klarlægges, hvordan det boligsociale arbejde kan og skal fortsætte, selvom det lykkes at komme af ghettolisten.

Ligeledes vil der blive arbejdet på at påvirke beslutningerne, så nogle af midlerne fra Landsbyggefonden forbliver i de områder, som er kommet af ghettolisten.

Målet vil også gøre det nødvendigt med tiltag, der kan påvirke, hvem der flytter til Munkebo og Skovparken. I Kolding er der en bred boligmasse af lejeboliger, almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. I det videre arbejde må det derfor belyses, hvordan boligsøgende i Kolding fortsat kan finde en bolig.

Politisk forankring af processen

Der vil være behov for at se på tværs af traditionelle fagudvalg, og derfor foreslås, at der under Byrådet oprettes et §17, stk. 4 udvalg for de udsatte boligområder.

Udvalget sammensættes af 4 byrådsmedlemmer fra hhv. Arbejdsmarkedsudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget. Dertil kommer 1 byrådsmedlem, og der udpeges en formand for udvalget.

De 3 formænd fra AAB/v Bovia (repræsentant fra AAB), Lejerbo Kolding og Boligkontoret Danmark i Ribe får ligeledes plads i udvalget.

Administrativt understøttes udvalget af de relevante forvaltningsdirektører samt direktørerne fra de tre boligorganisationer. Direktørerne vil også deltage i udvalgets møder med henblik på rådgivning og sparring.

Sekretariatsbetjeningen placeres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

§17, stk. 4-udvalgets fokus skal være at lede arbejdet med at få Munkebo og Skovparken af ghettolisten.

Såfremt der skal udfærdiges udviklingsplaner for Munkebo og Skovparken, hvor andelen af almene familieboliger skal reduceres til 40 %, så skal udvalget også lede dette arbejde frem til maj 2019.

De øvrige tiltag i de politiske aftaler, såsom nye regler for daginstitutioner mv., skal håndteres i de respektive fagudvalg.

Det foreslås, at arbejdet starter med en kick-off inspirationsstudietur til Aarhus, hvor Byrådet og boligorganisationernes bestyrelser sammen kan få inspiration fra Aarhus’ arbejde med beboersammensætningen, beskæftigelsestiltag, sociale indsatser, byggeri mv. Den skal gennemføres i løbet af efteråret 2018.

Det øvrige arbejde med (a) implementering af beskæftigelsestiltag, (b) undersøge muligheder for boligsocialmonitorering samt (c) tilpasning af eksisterende kommunale indsatser, fortsætter uændret.

Baggrund

Arbejdernes Andels-Boligforenings afd. 82 består i dag af 24 ungdomsboliger beliggende Nyborgvej 18-50 i Kolding. Afdelingen er opført af boligorganisationen Ungbo og ibrugtaget i 1990. Ved Ungbo´s konkurs i 1991 blev byggeriet overtaget af Kolding Almennyttige Boligselskab, som sidenhen er fusioneret med Arbejdernes Andels-Boligforening.

Afdelingen består af i alt 3 punkthuse, hvoraf 2 af punkthusene er identisk indrettet med hver 8 ungdomsboliger med eget mindre køkken samt toilet/bad og et samlet boligareal på 248 m². Det 3. punkthus indeholder et lokale, der er tænkt som et fællesrum for afdelingens beboere, hvilket har medført at de 8 boliger i dette punkthus 2 og 2 har fælles toilet/bad, men dog eget mindre køkken. Boligarealet for dette punkthus udgør 220 m2 inkl. fællesrummet. Ud over fællesarealet er der i kælderen indrettet et fællesvaskeri.

Der har siden 2004 været store udlejningsvanskeligheder med ungdomsboligerne, hvorfor AAB i samarbejde med Landsbyggefonden og kommunen løbende har forsøgt at afdække mulige løsningsmodeller. Ungdomsboligernes geografiske placering i forhold til uddannelsesinstitutionerne gør, at boligerne ikke er attraktive for målgruppen, ligesom boligernes indretning og vedligeholdelsesstandard har en medvirkende indflydelse på udlejningssituationen.

Der er altså tale om en gammel sag med et meget langstrakt og kompliceret sagsforløb. AAB og Landsbyggefonden er nu enige om hvordan sagen støttemæssigt kan håndteres, hvorfor sagen kan være tæt på sin afslutning såfremt kommunen godkender løsningsforslaget, der bl.a. indebærer at de 24 ungdomsboliger ommærkes og ombygges til 6 nye familieboliger.

Byrådet godkendte den 28. marts 2011 ovennævnte løsningsmodel for afdelingen uden dog at tage stilling til økonomien i projektet og afsætte den nødvendige grundkapital.

Sidenhen har Plan- og Boligudvalget den 13. juni 2016 i forbindelse med prioriteringen af de afsatte grundkapitalmidler besluttet, at der bl.a. skulle arbejdes videre med netop projektet på Nyborgvej. 

Byggeriet er omfattet af lokalplan nr. 0512-11, hvor anvendelsesbestemmelsen for område 1 fastlægger, at ”området skal anvendes til boligformål og må bestå af lav bebyggelse i varieret tæthed”.

Skema A-anmodning

Bovia har den 5. september 2018 på vegne af AAB afd. 82 fremsendt ansøgning om tilsagn (skema A) til opførelse af 6 almene familieboliger på Nyborgvej 18-50, Kolding. Selvom der principielt er tale om ommærkning og efterfølgende ombygning af de eksisterende 24 ungdomsboliger gennemføres sagen som en nybyggerisag jf. almenboliglovens § 115, stk. 1 nr. 6. Dette indebærer som bekendt, at kommunen skal yde grundkapitaltilskud til projektet svarende til 10% af byggeriets samlede anlægssum. Da der er tale om etablering af boliger ved ombygning af en ejendom, hvortil der tidligere er meddelt tilsagn om offentlig støtte, kan den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen jf. støttebekendtgørelsens § 11, stk. 5, hvorfor skema A er baseret på et håndværkerbudget tillagt normale omkostninger. Idet den eksisterende afdelings gæld/værdi ikke er medregnet i anskaffelsessummen ved skema A, og da afdelingens økonomi/husleje efter ombygningen til familieboliger ikke muliggør indfrielse af den oprindelige finansiering, er det nødvendigt, at kommunen samtidig med tilsagnet på statens vegne beslutter at opretholde den oprindelige ungdomsboligfinansiering med offentlig støtte. 

For at afdelingen efter ombygning til familieboliger kan køre videre med en fornuftig økonomi og husleje, kører der sideløbende med skema A sagen endvidere en driftsstøttesag/kapitaltilførselssag hos Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har i den forbindelse udarbejdet en finansieringsskitse, som bl.a. baseres på støttede lån, kapitaltilførsel, fritagelse for dispositionsfondsforpligtigelsen på udamortiserede lån, samt tilskud fra dispositionsfonden.

Kapitaltilførselssagen på i alt 2.100.000 kr. indebærer at kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet hver skal bidrage med 1/5 mens Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunes bidrag til 1/5-dels ordningen udgør således et rente- og afdragsfrit lån på 420.000, som kommunen skal bidrage med udover grundkapitalindskuddet for at projektet kan realiseres. Kommunens bidrag til kapitaltilførslen forventes at forfalde til betaling i løbet af 2019.

Der påtænkes opført 6 familieboliger med et samlet bruttoetageareal på 660 m², som fordeles på følgende måde:

Alle boligerne har et areal på 110 m².

Byggeriet udføres som tæt/lavt byggeri og projektet udbydes som hovedentreprise i begrænset udbud.

Der er forventet byggestart på projektet primo februar 2019 og forventet indflytning i boligerne primo september 2019.

Økonomi

Der søges om godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 10.681.000 kr., svarende til 16.183 kr. pr. m². Den samlede anskaffelsessum er således betydeligt lavere end det beregnede bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg som udgør 20.860 kr./m² i 2018-niveau. Dette skal ses i sammenhæng med at byggeriet opføres på egen grund og at den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen som beskrevet ovenfor.

Den årlige husleje ved skema A anslås til 948 kr. pr. m² ekskl. forbrugsafgifter, IT og fællesantenne mv. Forbrugsudgifterne inkl. IT, fællesantenne mv. anslås til at udgøre 178 kr. pr. m². Ved beregningen af den årlige husleje er der medregnet udgifter til opretholdelse af den oprindelige ungdomsboligfinansiering med offentlig støtte, ligesom indtægterne/besparelserne i henhold til driftsstøttesagen er indregnet i budgettet.

Til sammenligning er huslejeniveauet for familieboligdelen af AAB´s projekt på Gimbel anslået til 910 kr. pr. m² ekskl. forbrugsudgifter, ligesom huslejeniveauet for Lejerbo’s familieboligprojekt på Warmingsgade er anslået til 960 kr. pr. m² ekskl. forbrugsudgifter.   

Udgiftsfordelingen i projektet er følgende:

Den samlede anskaffelsessum finansieres med 88% realkreditlån, 10% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud. Den kommunale grundkapitaludgift kan således opgøres til 1.068.000 kr.

Når det støttede byggeri finansieres med lån, hvor der tinglyses pant i afdelingens faste ejendom, er det en betingelse for optagelse af kreditforeningslånet, at kommunen påtager sig en garantiforpligtigelse.

Den kommunale garantistillelse omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes af det långivende realkreditinstitut. Idet den eksisterende afdelings gæld/værdi ikke må medregnes i den nye anskaffelsessum, har Nykredit der har haft den oprindelige finansiering i afdelingen foreløbigt skønnet kommunegarantien på realkreditbelåningen til 84 %.

Den endelige garanti vil først blive beregnet i forbindelse med godkendt skema C. Den kommunale garanti er en eventualforpligtigelse, som ikke umiddelbart belaster kommunens økonomi.

AAB udbyder finansieringen og eftersender oplysninger om vilkår.

Sociale klausuler og arbejdsklausuler  

Byrådet besluttede den 29. februar 2016, at boligorganisationerne i forbindelse med nybyggeri opfordres til at gøre brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud af bygge- og anlægsarbejder eller alternativt skal forklare baggrunden for ikke at benytte sådanne klausuler, ligesom boligorganisationerne forpligtes til at anvende arbejdsklausuler.

I forhold til brugen af sociale klausuler oplyser Bovia/AAB, at man gerne ser at der etableres et partnerskab med den vindende entreprenør. Entreprenøren er derfor senest 4 uger efter kontraktindgåelsen forpligtet til at deltage i et indledende møde med bygherren om muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen. Ved indgåelse af aftale med bygherren om etablering af praktikpladser og midlertidige jobfunktioner fastsættes et fælles mål for indsatsen, herunder indsatsens organisering, opfølgning og evaluering. Muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen indgår ikke som et led i udvælgelses- eller tildelingskriterierne under udbuddet, og vil derfor ikke indgå i bygherrens/ordregiverens vurdering af entreprenørens tilbud.

I forhold til arbejdsklausuler stiller Bovia/AAB krav om, at entreprenøren skal sikre, at ansatte hos entreprenøren og eventuelle underentreprenører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Finansiering

Den kommunale grundkapitaludgift til projektet opgøres til 1.068.000 kr. Det forventes at grundkapitaludgiften forfalder i 2019, hvor udgiften i forvejen er reserveret og kan derfor holdes indenfor budgettet. Kapitaltilførslen på 420.000 kr. foreslås finansieret af renoveringspuljen vedr. grundkapital ligeledes i 2019.

Indsatser i Rammeaftalen 2019 – 2020

Rammeaftale for 2018 havde fokus på tre områder:

• Øget fokus på effekt
• Fokus på hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet
• Øget fokus på koordinerende socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange
  
  

Disse indsatser er udpeget på baggrund af politisk input, som fremkom på temadag om Rammeaftalen i 2017.

Indsatserne vil fortsat være i fokus i 2019-2020.

Der er i Syddanmark stor fokus på psykiatri og sektorovergange. Der er i løbet af 2018 igangsat følgende projekter på psykiatriområdet:

• Sammen om psykiatri – et projekt i samarbejde mellem Region Sydddanmark og de 22 kommuner i Syddanmark. Udgangspunktet er, at vi skal finde bedre metoder til samarbejde om de enkelte borgere
• SATSpuljeprojekt ”Vi bygger bro” – fælles undervisning for medarbejdere i behandlingspsykiatrien og kommunerne med fokus på borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug
• SATSpuljeprojekt ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatri”. Fælles ansøgning mellem Region Syddanmark og Socialdirektørforum. Puljen søges i foråret 2018 og vil blive implementeret i 2019-2020
• Kommunerne i Syddanmark har siden 2015 deltaget i projektet Sammen om Velfærd – en proces som startede allerede i 2012. Sammen om Velfærd er et tværsektorielt, tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde mellem de 22 kommuner i Syddanmark, Region Syddanmark, SDU, UCL, UC Syd og de 4 SOSU skoler. Projektet dækker Social- og Sundhedsområdet og projektets fokus er:
  
  
• Udvikling af grunduddannelserne
• Udvikling af efter/videreuddannelsestilbud
• Udvikling i egen organisation
  
  

Ud over de allerede igangsatte projekter vil der i 2019 – 2020 være fokus på sektorovergange, og på hvordan vi samarbejder bedst med borgerne i fokus.

Styring af udgifterne på det specialiserede området

Der vil i 2019 og 2020 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til året forinden i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2018 til 2019 maksimalt må stige med KL’s pris og lønfremskrivning. Tilsvarende må udgifterne fra 2019 til 2020 ligeledes maksimalt stige med KL’s pris og lønfremstigning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer, samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Med henblik på at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde udarbejdes følgende:

• En beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen
• En beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  
  

Udover indsatserne ovenfor er der i Rammeaftalen 2019 -2020 aftalt følgende indsatser:

• Tendenser og behov
• Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
• Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
• Sikring af effektiv drift
• Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
  
  

Kommunekontaktrådet (KKR Syddanmark), der er etableret som det regionale led i KL’s organisation, godkendte den 19. juni 2018 Rammeaftalen for 2019 - 2020 og er efterfølgende sendt til endelig godkendelse hos kommuner og Region.

Forslag til forældrebetalingstakster for 2019 for kommunal dagpleje og kommunale institutioner, idet antallet af rater er fastsat til 11 årlige rater, således at juli måned er betalingsfri. I parentes er angivet de tilsvarende forældrebetalingstakster for 2018:

Når taksterne på daginstitutionerne er steget selvom, der er gennemført besparelser skyldes det, at KL’s pris- og lønskøn er højere end besparelsen.

I kommunale og selvejende vuggestuer og integrerede institutioners vuggestuegrupper i Kolding Kommune indgår et sundt frokostmåltid i dagtilbudsydelsen, således at ordningen er omkostningsfri og obligatorisk for de pågældende forældre. For øvrige pasningsgrupper gælder, at forældrene skal afholde udgifterne til frokostmåltidet.

Der er afholdt afstemning om en kommunalt organiseret frokostordning med virkning for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2021.

Betalingen for et sundt frokostmåltid i de 11 institutioner gælder således alene børnehavebørnene. Taksten for forældrebetalingen er beregnet på baggrund af dagtilbudslovens § 32 a.

Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i 2019. I parentes er angivet den tilsvarende takst for 2018:

Jf. dagtilbudslovens kapitel 15 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Kolding Kommune har ydet minimumstilskud siden lovteksten trådte i kraft 1. oktober 2005.

Tilskuddet til privat børnepasning er beregnet som 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen og udbetales i 12 månedlige rater.

Forslag til tilskud til privat pasning i 2019. I parentes er angivet det tilsvarende tilskud for 2018:

Jf. dagtilbudslovens kapitel 5 skal der ydes tilskud til private institutioner.

Private institutioner har ret til et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen.

Tilskuddet fastsættes ud fra udgiftsniveauet (ekskl. støtteudgifter) i kommunen og afregnes med de private institutioner i 12 månedlige rater.

Forslag til tilskud til private institutioner i 2019:

Note: Ved tilskuddets beregning er der taget udgangspunkt i en åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes for institutioner med reduceret åbningstid.

Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med KL’s pris og lønskøn.

Følgende takster for 2019 foreslås, idet de tilsvarende takster for 2018 er anført i parentes: Taksten for SFO (0. – 3. klasse) og Special SFO (0. – 6. klasse) fastsættes til 1.465 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (1.435 kr.).

Taksten for SFO og Special SFO i sommerferien (3 uger i juli) fastsættes til 500 kr. pr. uge.

Taksten for en plads i kommunal fritidsklub fastsættes til:

2-3 dages modul:     212 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (208 kr.)

4-5 dages modul:     319 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (312 kr.).

Den ugentlige egenbetaling for et efterskoleophold, hvor Kolding Kommune yder ekstraordinær kommunestøtte fastsættes til 328 kr. (322 kr.).

For lovpligtigt førstehjælpskursus for knallertkørere under 18 år fastsættes taksten til 348 kr.

Taksten for kørekort til lille knallert i regi af Ungdomsskolen er fastsat ved lov (lov nr. 626 af 12. juni 2013) og udgør pt. 471 kr. Taksten for ny/ekstra teoretisk praktisk prøve er pt. 215 kr. og er ligeledes fastsat ved nævnte lov.

Taksterne på Seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2019 i henhold til vedlagte bilag.

Taksterne for kost på plejecentre, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold samt en portion mad i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 2,0%, svarende til satsreguleringsprocenten for finansåret 2019.
 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejecentre er beløbsgrænsen 3.685,00 kr. pr. måned i 2019.
 

Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringnings­ordningen er 54 kr. i 2019.
 

Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
 

Taksterne på plejecentret Vonsild Have Kvarteret er fremskrevet i henhold til OPP-kontrakt, Nyt plejecenter i Vonsild som OPP, april 2013.
 

De øvrige takster er fremskrevet med 2,0% i forhold til 2018, svarende til KL’s pris- og lønfremskrivning.

I henhold til interessentskabskontrakten for Elbokøkkenet skal det reviderede og godkendte regnskab forelægges interessenterne til orientering.

Regnskabet er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde i Elbokøkkenet den 6. marts 2018. Ligeledes har revisionen forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Regnskabet er udarbejdet efter de omkostningsbaserede regnskabsprincipper.

Hovedtallene for Elbokøkkenets årsregnskab 2017 er følgende:

Regnskab 2017

Elbokøkkenet budgetlægges hvert år ud fra, at selskabet økonomisk skal balancere, dvs. at der hverken skal være over- eller underskud efter det omkostningsbaserede regnskab.

Elbokøkkenet har i 2017 haft et underskud på 2.646.667 kr., svarende til 13,5% af omsætningen. Ifølge interessentskabskontrakten skal resultatet fordeles i forhold til interessenternes omsætning. Kolding Kommunes omsætning udgør 42% af interessentskabets samlede omsætning, og kommunens andel af underskuddet udgør således 1.111.431 kr. Beløbet skal indbetales til Elbokøkkenet til reetablering af Kolding Kommunes indskud.

På baggrund af Elbokøkkenets underskud for 2017 skal der ske en efterregulering til de private leverandører af madservice på i alt 446.967 kr.

Fra 2018 har Elbo og ejerkommunerne ændret fremgangsmåden for beregningen af fritvalgsprisen, som nu fastsættes ud fra det netop afsluttede regnskabsår i stedet for budgettal. Med den nuværende fastsættelse af afregningsprisen regulerer kommunen på det tidligst mulige tidspunkt afregningsprisen i overensstemmelse med reglernes principper, jf. SEL §92, stk.5, hvorefter kommunen skal;

”foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt. Efterberegningen vil fx kunne finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab i foråret, hvormed beregningen kan tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal, samt løbende hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke længere stemmer overens med afregningsprisen”.

Der forventes derfor ikke fremadrettet efterbetaling til de private madleverandører.

Der foreligger følgende note til budget 2017 og 2018:

”Det aftales at prisen for mad leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2017 og 2018, set i forhold til prisen den 1. januar 2016.

Aftalen gælder for prisen betalt af hjemmeboende, plejehjemsbeboere og beboere på kommunale institutioner.

Eventuelt øgede omkostninger ved madproduktionen m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2017 og 2018, der finansieres ved en forøgelse af det budgetterede provenu vedrørende tværgående strategiske projekter.”

Det bemærkes, at de strategiske projekter endeligt er fordelt og realiseret for 2018, hvorfor notens forslag om finansiering ved en forøgelse af det budgetterede provenu fra de tværgående strategiske projekter ikke kan finde anvendelse.

Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.