Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-03-2022 19:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/6970
Resumé
Byrådsmedlem Molle Lykke Nielsen (O) anmoder om orlov af private årsager.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at anmodningen imødekommes og
at Laura Guldager Thomasen (O) indkaldes som stedfortræder for Molle Lykke Nielsen
at Laura Guldager Thomasen (O) indtræder i alle Molle Lykke Nielsens poster.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Borgmesteren skal, når han får kendskab til at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.
Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af Byrådet.
Sagsnr.: 22/7349
Resumé
De politiske partier er blevet enige om et politisk arbejdsgrundlag, Fremtidens Bæredygtige Kommune, som skal sætte retning og udstikke pejlemærker for det politiske arbejde i denne byrådsperiode. Arbejdsgrundlaget forelægges Byrådet til orientering og til videregivelse til de politiske udvalg til udfoldelse og implementering.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at arbejdsgrundlaget Fremtidens Bæredygtige Kommune tages til efterretning
at Byrådet videregiver arbejdsgrundlaget til de politiske udvalg til udfoldelse og implementering.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Sagen blev taget af dagsordenen.
Sagsfremstilling
De politiske partier er blevet enige om et politisk arbejdsgrundlag for den nuværende byrådsperiode. Arbejdsgrundlaget tager udgangspunkt i den politiske organisering og skal sætte retning og udstikke pejlemærker for det politiske arbejde i den Byrådsperiode.
Arbejdsgrundlaget er bilagt.
Bilag
Sagsnr.: 21/26657
Resumé
Der er udarbejdet foreløbige bevillingsrammer for budgetperioden 2023-2026, der fremsendes til Byrådets godkendelse. Det bemærkes, at den ændrede organisation ikke er slået fuldt igennem på nuværende tidspunkt.
Bevillingsrammerne er udarbejdet med udgangspunkt i Byrådets ”Budgetstrategi 2023”. De tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene 2023-2025 i det vedtagne budget for 2022. Samtlige korrektioner er beskrevet under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at de foreløbige bevillingsrammer godkendes
at der fremsendes endelige bevillingsrammer inkl. konsekvens af organisationsændringer og pris- og lønfremskrivning i april 2022
at kommunaldirektøren bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner mellem de enkelte bevillinger under forudsætning af, at der ikke er nogen ændring i forbrug/forøgelse af kassen.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Et flertal (udvalget med undtagelse af Søren Rasmussen) indstiller forslaget til godkendelse.
Et mindretal (Søren Rasmussen) kunne ikke indstille forslaget til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Økonomi og Strategi´s flertalsindstilling blev godkendt med 23 stemmer mod 2. Imod stemte Søren Rasmussen og Laura Guldager Thomasen.
Sagsfremstilling
Bevillingsrammernes godkendelse er en forudsætning for udvalgenes udarbejdelse af egne budgetbidrag for budgetperioden 2023-2026. Der er endnu ikke sket en pris- og lønfremskrivning til 2023-niveau, idet den ændrede organisation ikke er slået fuldt igennem på nuværende tidspunkt.
Bevillingsrammer i 2022-pris og lønniveau ser således ud:
Udgangspunktet for bevillingsrammerne er årene 2023-2025 i det vedtagne budget for 2022. 2026 er i udgangspunktet en kopi af 2025. Samlet er der sket en forværring af balancen set i forhold til budgettet på 29,607 i 2023. I årene 2024 til 2026 er der sket en forbedring af balancen på henholdsvis 2,575 mio. kr. i 2024, 67,471 mio. kr. i 2025 samt 68,171 mio. kr. i 2026.
Der er gennemført følgende rammekorrektioner med konsekvens for balancen:
- Det besluttede omstillingsmål på 0,5 % for samtlige serviceudgifter er forudsat videreført i 2026. Det medfører en reduktion af serviceudgifterne på 21,265 mio. kr. i 2026 og en tilsvarende forøgelse af ”Budgetreserven”.
- Omstillingsmålet er øget med 0,2 % med virkning fra 2023. Beløbet på 8,368 mio. kr. er tilført investeringspuljen.
- Tilskud – det er forudsat, at økonomiaftalerne kompenserer kommunerne for den demografiske udvikling. Det er indregnet med 24,351 mio. kr. i 2023, 46,296 mio. kr. i 2024 og 67,952 mio. kr. fra 2025.
- 2026 er justeret i forhold til årlig udvikling for skatter, tilskud, pris- og lønstigning, arbejdsmarkedsområdet, demografi m.v.
- Ved den sidste budgetopfølgning i 2021 (pr. 30. september 2021) er der sket regulering på flere politikområder med et samlet forbrug på 17,531 mio. kr. i 2023, 0,281 mio. kr. i 2024 og 2025 samt en kasseindtægt på 0,219 mio. kr. i 2026. Dette skyldes blandt andet, at der er overført 17,0 mio. kr. fra 2021 til 2023 under forsyningspolitik, drift – vedrørende ”opsamlede driftsmidler til kommende reinvesteringer”.
- Ved den sidste budgetopfølgning i 2021 (pr. 30. september 2021) vedrørende overførsel af anlægsprojekter, er der fra 2021 til 2023 overført 3,027 mio. kr. vedrørende ”Implementering af tiltag i ny affaldsplan, 6,0 mio. kr. vedrørende ”Salthal samt vintermateriel”, 20,695 mio. kr. vedrørende ”Sydlig Ringvej etape 1” samt ”Tankedalsvej toplanskryds på 4,090 mio. kr. til 2023 samt 35,740 mio. til 2024.
- Byrådet besluttede den 23. november 2021 at afsætte 2,5 mio. kr. i 2023 og 2024 til anlægsprojektet ”Udvikling af Kolding Havn”.
- Den 14. december 2021 besluttede Byrådet at afsætte 5,0 mio. kr. i 2024 til anlægsprojektet ”Sydlig ringvejsforbindelse, etape 2.”
- Der af afsat 0,200 mio. kr. i 2023-2025 i forbindelse med afholdes af ”Kolding Half” (Byrådet den 14. december 2021).
- Der sker en kasseforskydning på 0,085 mio. kr. mellem årene 2022 og 2023 i anlægssagen ”Vandløbsrestaureringsprojekt i Fovs Å” (Natur, Miljø og Klima den 9. marts 2022).
Forud for mødet i Økonomi og Strategi den 19. april 2022 vil der ske en fremskrivning til 2023 pris- og lønniveau ligesom konsekvensen af de besluttede organisatoriske ændringer vil blive indarbejdet. Disse to forhold forventes ikke at få betydning for den samlede budgetbalance.
Sagsnr.: 21/131
Resumé
Budgetstrategi 2023-2026 fremsendes til godkendelse.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udkast til Budgetstrategi 2023-2026 indstilles til byrådets godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Følgende forslag stillet af Dansk Folkeparti:
”at det fremlagte udkast til Budgetstrategi 2023-2026 forkastes og det pålægges forvaltningen at udarbejde et langt mindre bureaukratisk forslag til Budgetstrategi,
at den nye Budgetstrategi indeholder, at den årlige 0,5 % besparelser udfases så hurtigt det lader sig gøre, begyndende med social- og ældreområderne, 0,2 % besparelsen ikke indføres,
at gennemsnitslikviditeten fastholdes på 200 millioner kr. og statslige midler bevilges direkte til de områder de er tiltænkt, således der ikke er mulighed for at frarøve udsatte mennesker, handicappede, ældre, børn m.v. de midler de bevilges dem fra statslig side,
at bestemmelsen om at anlægsinvesteringer kun må optages i 2. budgetår udgår,
at bestemmelserne om kassefinansierede tillægsbevillinger og at udvalgene kan skaffe råderum til buffere inden for egen ramme udgår,
at nye analyser på de områder der for kort tid siden er analyseret kræver særlig begrundelse,
at da oplægget til hvorledes budgetforhandlingerne skal foregå, indeholder modellen der fremmer splid og konflikt, ændres modellen i stedet til den der bl.a. blev anvendt ved budgetforhandlingerne i 2016.
at derudover udgår visionsdrevet styring af materialet og forvaltningen pålægges at udarbejde punkt til kommende møde i Økonomi og Strategiudvalget om drøftelse af og eventuel ændring af indhold af ”visionsdrevet styring”.”
blev forkastet med 6 stemmer mod 1. For forslaget stemte Søren Rasmussen.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Søren Rasmussen) indstiller kommunaldirektørens forslag til godkendelse.
Eva Kjer Hansen og Jakob Ville indstiller kommunaldirektørens forslag til godkendelse med den anbefaling, at provenu for dækningsafgift af forretningsejendomme i budgetperioden 2023-2026 fastfryses som et loft svarende til provenuet i 2022.
Søren Rasmussen kunne ikke indstille kommunaldirektørens forslag til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti:
”at det fremlagte udkast til Budgetstrategi 2023-2026 forkastes og det pålægges forvaltningen at udarbejde et langt mindre bureaukratisk forslag til Budgetstrategi,
at den nye Budgetstrategi indeholder, at den årlige 0,5 % besparelser udfases så hurtigt det lader sig gøre, begyndende med social- og ældreområderne, 0,2 % besparelsen ikke indføres,
at gennemsnitslikviditeten fastholdes på 200 millioner kr. og statslige midler bevilges direkte til de områder de er tiltænkt, således der ikke er mulighed for at frarøve udsatte mennesker, handicappede, ældre, børn m.v. de midler de bevilges dem fra statslig side,
at bestemmelsen om at anlægsinvesteringer kun må optages i 2. budgetår udgår,
at bestemmelserne om kassefinansierede tillægsbevillinger og at udvalgene kan skaffe råderum til buffere inden for egen ramme udgår,
at nye analyser på de områder der for kort tid siden er analyseret kræver særlig begrundelse,
at da oplægget til hvorledes budgetforhandlingerne skal foregå, indeholder modellen der fremmer splid og konflikt, ændres modellen i stedet til den der bl.a. blev anvendt ved budgetforhandlingerne i 2016.
at derudover udgår visionsdrevet styring af materialet og forvaltningen pålægges at udarbejde punkt til kommende møde i Økonomi og Strategiudvalget om drøftelse af og eventuel ændring af indhold af ”visionsdrevet styring”.”
blev forkastet med 23 stemmer mod 2. For forslaget stemte Søren Rasmussen og Laura Guldager Thomasen.
Et andet ændringsforslag stillet af Venstre:
” kommunaldirektørens forslag godkendes med den anbefaling, at provenu for dækningsafgift af forretningsejendomme i budgetperioden 2023-2026 fastfryses som et loft svarende til provenuet i 2022 ”
blev forkastet med 16 stemmer mod 9. For forslaget stemte Eva Kjer Hansen, Jakob Ville, Yrsa Mastrup, Birgitte Kragh, Tobias Jørgensen, Trille Nikolajsen, Ole Rosengreen Martensen, Jan Schjerning og Mads Kloppenborg-Skrumsager.
Kommunaldirektørens forslag blev herefter godkendt med 23 stemmer mod 2. Imod stemte Søren Rasmussen og Laura Guldager Thomasen.
Sagsfremstilling
Overskriften for budgetstrategien er ”Bæredygtige investeringer”. Dermed understøtter strategien byrådets fokus på en bæredygtig kommune – både økonomisk, socialt og når det kommer til vækst.
Strategien tydeliggør, hvordan kommunens økonomiske midler forvaltes, og hvordan økonomistyringen forventes indfriet i den kommende budgetperiode. Herudover skal budgetstrategien sætte retning og sikre en klar ansvarsfordeling.
Der foreslås følgende tidsplan for budgetlægningen:
14. marts | Økonomi og Strategi: Godkender budgetstrategi for 2023-2026, herunder foreløbige bevillingsrammer og tidsplan. |
22. marts | Byrådet: Godkender budgetstrategi for 2023-2026, herunder foreløbige bevillingsrammer og tidsplan. |
19. april | Økonomi og strategi: Godkender bevillingsrammer 2023-2026 opgjort i 2023-pris- og lønniveau |
2. maj | Byrådsseminar med drøftelse af: ? Udvalgenes status for realisering af omstillingsmål 2023-2026 ? Ønsker til ændringsforslag til indarbejdelse i katalog ? Ønsker til strategiske projekter—bedre service og/eller øget råderum ? 12-årig investeringsoversigt—styrket anlægsstyring ? Model for byggemodning—køb, byggemodning og salg |
13. juni | Økonomi og Strategi: ? Godkender foreløbige bevillingsrammer 2023-2026 samt procesplan ? Behandler budgetbidrag for egne driftsområder ? Behandler udkast til investeringsoversigt ? Behandler foreløbigt budgetbidrag for det finansielle område |
Uge 27 | Centralforvaltningen udsender foreløbigt notat indeholdende skøn for regnskab 2022, overordnet vurdering af regeringsaftalens konsekvenser og status for budgetlægningen 2023-2026. |
25. august | De stående udvalg, seneste frist for fremsendelse af egne budgetbidrag og ændringsforslag |
30. august | Drøftelse mellem Økonomi og Strategi samt Hovedudvalget om budgetforslag 2022 (høring). |
30. august | Byrådsseminar med orientering om: ? Status for den forventede regnskabsrealisering 2022 ? Status for budgetlægningen 2023 herunder regeringsaftalen |
31. august – 8. september | Byrådsgrupperne kan udarbejde egne ændringsforslag |
8. september | Seneste frist for Byrådsgruppers og Byrådsmedlemmers fremsendelse af egne ændringsforslag til Borgmesteren. |
13.-16. september | Borgmesteren forhandler med henblik på indgåelse af budgetforlig for 2023-2026 |
19. september | Økonomi og Strategi: 1. behandling af budgetforslag 2023 Byrådet (ekstraordinært møde): 1. behandling af budgetforslag 2023 |
11. oktober | Økonomi og Strategi: 2. behandling af budgetforslag 2023 Byrådet (ekstraordinært møde): 2. behandling af budgetforslag 2023 |
Bilag
Sagsnr.: 22/4941
Resumé
Der søges om en udgiftsneutral anlægsbevilling i 2022 og 2023.
I henhold til Statens vandområdeplaner skal kommunerne gennemføre en række vandløbsprojekter rundt om i kommunen. Det overordnede formål med projekterne er at sikre miljømålsopfyldelse i vandløbene. Dette opnås ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene og sikre fri passage for fisk og smådyr i vandløbssystemerne.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima, Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 09-03-2022
Indstilles til godkendelse.
Jonathan Dyring Løvbom
Yrsa Mastrup
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har med baggrund i Statens vandområdeplaner fået tilsagn om tilskud til forundersøgelse af et vandløbsprojekt i Fovs Å (RIB-00936), hvor et reguleringsstyrt i dag forårsager en spærring i vandløbet. Spærringen er markeret med en rød prik på nedenstående oversigtskort.
Projektet består af en forundersøgelse, som bliver gennemført i løbet af 2022. Projektet er udgiftsneutralt, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Staten dækker samtlige projektomkostninger.
P. nr. 5170 Forundersøgelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Fovs Å
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | 85.000 kr. |
Indtægt | 85.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
2022 | 85.000 kr. |
|
2023 |
| 85.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen medfører et kasseforbrug i 2022 på 0,085 mio. kr. og et mindreforbrug i 2023 på ligeledes 0,085 mio. kr. Ansøgningen er samlet set udgiftsneutral over de to år.
Sagsnr.: 22/4953
Resumé
Der søges om en udgiftsneutral anlægsbevilling i 2022.
I henhold til Statens vandområdeplaner skal kommunerne gennemføre en række vandløbsprojekter rundt om i kommunen. Det overordnede formål med projekterne er at sikre miljømålsopfyldelse i vandløbene. Dette opnås ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene og sikre fri passage for fisk og smådyr i vandløbssystemerne.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima, Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 09-03-2022
Indstilles til godkendelse.
Jonathan Dyring Løvbom
Yrsa Mastrup
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har med baggrund i Statens vandområdeplaner fået tilsagn om tilskud til forundersøgelse af et vandløbsprojekt i Vejstruprød Bæk (RIB-00940), hvor en nedlagt jernbaneunderføring i dag forårsager en spærring i vandløbet. Spærringen er markeret med en rød prik på nedenstående oversigtskort.
Projektet består af en forundersøgelse, som bliver gennemført i løbet af 2022. Projektet er udgiftsneutralt, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Staten dækker samtlige projektomkostninger.
P. nr. 5171 Forundersøgelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Vejstruprød Bæk
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | 11.000 kr. |
Indtægt | 11.000 kr. |
Rådighedsbeløb fordeles således | Udgift | Indtægt |
2022 | 11.000 kr. | 11.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 22/5459
Resumé
I sagen skal der behandles et forslag fra valgsekretariatet om at bemyndige borgmesteren til at træffe en række beslutninger i forbindelse med valg og folkeafstemninger i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at borgmesteren bemyndiges til at give tilladelse til humanitære indsamlinger samt vælgerundersøgelser i forbindelse med valg og folkeafstemninger i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025 under forudsætning af:
- at afstemningen ikke forstyrres
- organisationerne følger de tilforordnedes anvisninger
- indsamlinger/vælgerundersøgelser foregår uden for valglokalet og efter, at vælgerne har afgivet stemme.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med valg og folkeafstemninger er der tradition for, at humanitære organisationer ønsker at samle ind til godgørende formål på afstemningsstederne. Ligeledes er der tradition for, at Kolding Kommune får henvendelser fra ungdomsuddannelserne, som ønsker at foretage exitpolls som led i deres undervisning.
Af praktiske grunde er det hensigtsmæssigt, at Borgmesteren bemyndiges til at give sådanne tilladelser – f.eks. fordi henvendelser kan komme i sidste øjeblik inden valg-/afstemningsdagen, hvilket gør det svært at indkalde valgbestyrelsen rettidigt.
Tilladelser gives jf. vejledninger til valg- og afstemningslove under forudsætning af:
- at afstemningen ikke forstyrres
- organisationerne følger de tilforordnedes anvisninger
- indsamlinger/vælgerundersøgelser foregår uden for valglokalet og efter, at vælgerne har afgivet stemme.
Det er valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder, der har ansvaret for, at ovenstående forhold overholdes.
Sagsnr.: 22/2895
Resumé
Byrådet skal godkende udpegning af valgstyrere og valgstyreformænd for perioden 2022-2025. Valgstyrere og valgstyreformænd har det overordnede ansvar for at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstederne for alle valg og folkeafstemninger i perioden.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der udpeges 5 valgstyrere inkl. formand pr. afstemningssted blandt partier repræsenteret i Byrådet, som har til opgave at forestå afstemninger og stemmeoptælling i perioden 2022-2025
at partiernes indmeldte kandidater godkendes jf. vedhæftede bilag
at valgsekretariatet bemyndiges til at godkende ændringer, hvis grupperne ændrer i udpegningerne, i fald en valgstyrer er lovlig forhindret i at deltage i valghandlingen.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ifølge valglovene skal Byrådet udpege mellem 5 og 9 valgstyrere pr. afstemningssted, som har til opgave at forestå afstemninger og stemmeoptællinger på afstemningssteder for valg og folkeafstemninger. I Kolding er der praksis for, at der udpeges 5 valgstyrere inkl. formand pr. afstemningssted.
Valgsekretariatet foreslår derfor, at der udpeges 5 valgstyrere inkl. formand, og at udpegningen sker ved forholdstalsvalg jf. reglerne herom i Styrelsesloven § 24 stk.3. På den baggrund har valgsekretariatet lavet en beregning for fordeling af valgstyrere blandt partierne i Byrådet efter d’Hondst-metode og på baggrund af antallet af mandater, partierne opnåede ved kommunalvalget den 16. november 2022. Samme metode er efterfølgende anvendt til beregning af fordeling af valgstyreformænd. Det giver følgende fordeling af antal valgstyrere og formænd:
A - Socialdemokratiet tildeles 15 valgstyrere - heraf 3 formænd
B - Radikale Venstre tildeles 6 valgstyrere - heraf 1 formand
C - Konservative Folkeparti tildeles 9 valgstyrere - heraf 2 formænd
F - Socialistisk Folkeparti tildeles 12 valgstyrere - heraf 2 formænd
O - Dansk Folkeparti tildeles 6 valgstyrere - heraf 1 formand
V - Venstre tildeles 27 valgstyrere - heraf 6 formænd.
Valgsekretariatet har forud for den politiske behandling bedt de politiske partier indmelde navne på valgstyrere og valgstyreformænd efter en fordeling pr. afstemningssted, som valgsekretariatet har foretaget. Listen med navne fordelt pr. afstemningssted fremgår af bilagte notat.
Valgstyrerne har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald - dvs. er lovligt forhindret. Har en valgstyrer forfald, udpeger den gruppe i Byrådet, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer. Det foreslås, at valgsekretariatet bemyndiges til at godkende sådanne nyudpegninger.
Bilag
Sagsnr.: 22/3117
Resumé
Byrådet skal godkende antal tilforordnede vælgere for perioden 2022-2025. Tilforordnede vælgere har til opgave at bistå ved afvikling af valg og folkeafstemninger. Tilforordnede udpeges blandt vælgere i kommunen med valgret til det pågældende valg eller den pågældende afstemning.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der udpeges 193 tilforordnede vælgere til Kommunal- og Regionalvalg – heraf 50, der ikke er udpeget af de politiske partier
at der udpeges 187 tilforordnede vælgere til Folketingsvalg – heraf 50, der ikke er udpeget af de politiske partier
at der udpeges 180 tilforordnede vælgere til Europaparlamentsvalg – heraf 50, der ikke er udpeget af de politiske partier
at der udpeges 165 tilforordnede vælgere til eventuelle folkeafstemninger – heraf 50, der ikke er udpeget af de politiske partier
at der udpeges 25 tilforordnede vælgere, som skal fungere som stemmemodtagere på plejecentre, i borgeres eget hjem og lign.
at partier, der stiller op til Kommunal-, Europaparlaments- og Folketingsvalg, men ikke er repræsenteret i Byrådet, tilbydes at stille med 2 tilforordnede vælgere.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse med den ændring, at der ikke på forhånd udpeges 50 personer fra forvaltningen. Såfremt der inden en fastsat dato ikke er indmeldt tilstrækkeligt med tilforordnede fra de politiske partier, findes de resterende blandt medarbejder i forvaltningen.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Økonomi og Strategi´s indstilling blev godkendt.
Sagsfremstilling
Ifølge valglovene skal Byrådet vælge et nødvendigt antal tilforordnede vælgere, som skal bistå ved afvikling af valg og folkeafstemninger. Valgsekretariatet anbefaler på baggrund af erfaringer fra tidligere valg og folkeafstemninger, at der udpeges følgende antal tilforordnede vælgere til de forskellige typer valg/afstemninger:
Kommunal- og Regionalvalg: 193
Folketingsvalg: 187
Europaparlamentsvalg: 180
Folkeafstemninger: 165
Stemmemodtagere: 25
Derudover er der en mangeårig praksis for, at partier, der ikke er repræsenteret i Byrådet, men, som stiller op til det pågældende valg, kan stille med 2 tilforordnede vælger, hvis de ønsker det.
Ved tidligere valg har de tilforordnede vælgere udelukkende været udpeget af de politiske partier. Ved de seneste valg har det i stigende grad været en udfordring for de politiske partier at finde tilforordnede til opgaven. Derfor foreslås det, at valgsekretariatet får til opgave at udpege 50 tilforordnede vælger til valg i den kommende periode. De tilforordnede vælgere vil blive udpeget blandt kommunens administrative personale.
Sagsnr.: 22/5403
Resumé
I sagen orienteres om flytning af afstemningssted 8, Centrum Syd fra IBC til Brændkjærhallen.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har 15 afstemningssteder. Indtil nu har IBC, Tvedvej 7 lagt lokaler til i afstemningsområde Centrum Syd.
Kolding Kommune har været særdeles, godt tilfreds med samarbejdet med IBC, som altid har været særdeles servicemindede i forbindelse med afvikling af valg.
Alligevel har Valgsekretariatet nu lavet aftale med den nyetablerede Brændkjærhallen om at ligge lokaler til fremtidige valg og afstemninger. Flytningen af afstemningslokalet er begrundet i, at Brændkjærhallens fysiske rammer og adgangsforhold er bedre egnede til afvikling af valg.
Valgsekretariatet vil informere borgere, der er berørt af flytningen, direkte herom.
Sagsnr.: 22/5404
Resumé
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning nr. 7/2021 vedr. tiltrædelsesberetning/revisionsaftalen for Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at revisionsberetningen godkendes.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Tiltrædelsesberetning/revisionsaftalen beskriver BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskabs rolle som Byrådets valgte revisor. I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik er der redegjort for BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskabs opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar.
Ved rapportering til Byrådet vil der blive henvist til denne tiltrædelsesberetning/revisionsaftale, som forudsættes udleveret til nye medlemmer af Byrådet.
Tiltrædelsesberetning/revisionsaftalen tilpasses og fornyes, når der sker ændringer i kommunens eller i revisionsmæssige forhold, eller såfremt BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab af andre årsager finder det passende.
Bilag
Sagsnr.: 21/22065
Resumé
Multikulturelt Forum har igennem de sidste valgperioder rådgivet Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet om integrationsspørgsmål og fungeret som lokalt vidensforum og medvirket til ideudvikling omkring udfordringer og muligheder på området.
Multikulturelt Forum har holdt deres møder hvert kvartal og har igangsat en række temadrøftelser, blandt andet omkring iværksætteri, flere kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse, og har drøftet kultur- og fritidsarrangementer som en løftestang i integrationsindsatsen. På Kulturnatten i september 2021 stod Multikulturelt Forum i spidsen for en etnisk madbod, som var meget velbesøgt. Sidst men ikke mindst har Multikulturelt Forum spillet en stor og vigtig rolle i indsatsen med at informere omkring vaccination og hele coronaindsatsen i de udfordrede boligområder.
På den baggrund anbefaler Social og Arbejdsmarked, at Byrådet nedsætter et Multikulturelt Forum som et §17 stk. 4 udvalg, som kan rådgive Social og Arbejdsmarked om udfordringer og muligheder på det lokale arbejdsmarked.
Ifølge aftale om ”Politisk organisering og styring 2022 - 2025”, som Økonomi og Strategi vedtog 17. januar 2022, har de stående udvalg mulighed for at nedsætte fagspecifikke råd og nævn under deres ansvarsområde.
Sagen behandles i
Social og Arbejdsmarked, Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
Social- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Social og Arbejdsmarked indstiller nedsættelse af et Multikulturelt Forum til Byrådets godkendelse
at Social og Arbejdsmarked får delegeret kompetencen til at udpege medlemmerne fra foreninger og andre aktører til Multikulturelt Forum.
Beslutning Social og Arbejdsmarked den 08-02-2022
Social og Arbejdsmarked besluttede;
at indstille nedsættelse af et Multikulturelt Forum til Byrådets godkendelse,
at indstille at Social og Arbejdsmarked får delegeret kompetencen til at udpege medlemmerne fra foreninger og andre aktører til Multikulturelt Forum.
Trille Nikolajsen
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Multikulturelt Forum har igennem de sidste valgperioder rådgivet Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet om integrationsspørgsmål og fungeret som lokalt vidensforum og medvirket til ideudvikling omkring udfordringer og muligheder på området.
Multikulturelt Forum har holdt deres møder hvert kvartal og har igangsat en række temadrøftelser, blandt andet omkring iværksætteri, flere kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse, og har drøftet kultur- og fritidsarrangementer som en løftestang i integrationsindsatsen. På Kulturnatten i september 2021 stod Multikulturelt Forum i spidsen for en etnisk madbod, som var meget velbesøgt. Sidst men ikke mindst har Multikulturelt Forum spillet en stor og vigtig rolle i indsatsen med at informere omkring vaccination og hele coronaindsatsen i de udfordrede boligområder.
Ifølge aftale om ”Politisk organisering og styring 2022-2025”, som Økonomi og Strategi vedtog 17. januar 2022, har de stående udvalg mulighed for at nedsætte fagspecifikke råd og nævn under deres ansvarsområde.
Det foreslås, at Social og Arbejdsmarked og Byrådet godkender nedsættelse af Multikulturelt Forum som et §17, stk. 4-udvalg, hvis rolle skal være at rådgive og fungere som høringspart i forhold til Social og Arbejdsmarked og Byrådet omkring integrationsspørgsmål. Forummet betragtes også som kommunens integrationsråd.
Formål og styringsmæssig ramme for Multikulturelt Forum
Multikulturelt Forum skal medvirke til at:
- Styrke medborgerskab og inklusion for alle grupper i Kolding Kommune
- Fungere som forum, hvor dialog mellem alle etniciteter hører hjemme
- Være videns- og sparringsforum for integration
- Fungerer som ambassadører for sameksistens i Kolding Kommune
- Have fokus på sårbare grupper
- Være i tæt dialog og have en proaktiv rolle i forhold til, at alle skal have en plads på arbejdsmarkedet.
Forummet er et rådgivende organ med reference til Social og Arbejdsmarked. Forummet har ikke selvstændig beslutningskompetence og heller ikke bestillingskompetence hos øvrige fagudvalg.
Medlemmer
Nedenfor er en oversigt over de foreninger og deltagere, der hidtil har haft en plads i Multikulturelt Forum, samt nye medlemmer, der bør have en plads. Det foreslås, at der vil være mulighed for at foreninger, der etableres i løbet af næste udvalgsperiode, vil blive tilbudt en plads i forummet efter godkendelse af Social og Arbejdsmarked.
Der blev på mødet i Multikulturelt Forum den 23. august 2018 besluttet, at der i forbindelse med udpegning af medlemmer forsat er øget fokus på at:
- Arbejde på tværs af etnicitet
- Få flere unge med i forummet (under 30 år)
- Få en ligelig kønsfordeling.
Forvaltningen foreslår, at der under udpegning af medlemmer forsat er øget fokus herpå.
Forummet sammensættes af i alt 26 medlemmer, som består af:
1 formand udpeget af Byrådet (Social og Arbejdsmarked)
1 medlem udpeget af Børn og Uddannelse
2 medlemmer udpeget af Kurdisk Forening
2 medlemmer udpeget af Den Afghansk/Danske Venskabsforening
2 medlemmer udpeget af Den Afghanske Kulturforening
2 medlemmer udpeget af Somalisk Forening
2 medlemmer udpeget af Somalisk Kulturforening
2 medlemmer udpeget af Bosnisk Kulturcenter Kolding
2 medlemmer udpeget af Foreningen Nyd Bare Danmark
2 medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp
2 medlemmer udpeget af Kolding Provsti tværkulturelt arbejde
1 medlem udpeget af Get2Sport
1 medlem udpeget af Byliv Kolding
1 medlem udpeget af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
1 medlem udpeget af Børne- og Uddannelsesforvaltningen (SSP)
2 medlemmer udpeget af Jobcenter Kolding.
Formanden for Multikulturelt Forum er formand for Social og Arbejdsmarked, og forummet vælger på det konstituerende møde sin næstformand blandt de etniske foreninger.
Mødevirksomhed
Det lægges op til at forummet holder op til fire ordinære møder om året, som kan indeholde temadrøftelser eller andre oplæg. Derudover kan der arrangeres særlige arrangementer som et årligt fælles dialogmøde mellem Multikulturelt Forum og Social og Arbejdsmarked, samt eventuelle planlægnings- og ad hoc-møder.
Multikulturelt Forum fastsætter selv deres forretningsorden, som godkendes på det konstituerende møde.
Sagsnr.: 21/31183
Resumé
I forbindelse med konstitueringen af det nye Byråd, blev Styrelsesvedtægten for Kolding Kommune ændret, så den svarede til udvalgsstrukturen.
Lov om Miljøvurdering blev henlagt til Natur, Miljø og Klima, hvilket har vist sig uhensigtsmæssigt i forhold til lokalplansager, der behandles i Plan og Teknik. Derfor foreslås en tilføjelse i Styrelsesvedtægtens § 22, stk. 2, vedrørende Plan og Teknik.
Sagen behandles i
Plan og Teknik, Økonomi og Strategi og Byrådet (2 gange).
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der i Styrelsesvedtægtens § 22, stk. 2, tilføjes ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)” – inden for udvalgets faglige ressortområde.
Beslutning Plan og Teknik den 04-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 17-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 25-01-2022
Godkendt med henblik på overgang til 2. behandling på næste byrådsmøde.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med konstitueringen af det nye Byråd, blev der ændret i udvalgsstrukturen. På baggrund heraf, blev der også ændret i de enkelte stående udvalgs ressortområder.
Det tidligere Plan-, Bolig- og Miljøudvalg samt Teknik- og Klimaudvalg blev til Plan og Teknik og Natur, Miljø og Klima. Det var derfor umiddelbart naturligt, at Lov om Miljøvurdering blev tillagt det nye udvalg for Miljø, Natur og Klima som en del af udvalgets ressortområde inden for miljølovgivningen.
Det har efterfølgende vist sig at være uhensigtsmæssigt i forhold til behandling af lokalplansager, der er henlagt til Plan og Teknik, idet dagsordenspunkter om godkendelse af lokalplansager i fagudvalget og eventuelt videre i Byrådet, altid samtidigt ledsages af en miljøscreening eller en miljøkonsekvensrapport udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering.
Såfremt der ikke sker den skitserede tilføjelse i § 22, stk. 2, i Styrelsesvedtægten, vil lokalplansager skulle behandles i et delt forløb mellem de to udvalg, hvilket vil påvirke tidsplanerne og i øvrigt være mindre effektivt.
Sagsnr.: 22/202
Resumé
Boligkontoret Danmark har den 25. januar 2022 på vegne af Boligselskabet Kolding, afdeling 26, fremsendt ansøgning om tilsagn, skema A, til 36 almene familieboliger, som ønskes opført ved Dollerup Sø på Flintevænget 2, 6640 Lunderskov.
Kolding Kommune er grundsælger.
Sagen behandles i
Plan og Teknik, Økonomi og Strategi samt Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at skema A godkendes med en anskaffelsessum på 76.043.000 kr., hvoraf den kommunale grundkapitaludgift udgør 7.604.000 kr.
at det i forbindelse med behandlingen af skema C bemyndiges til forvaltningen at godkende indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden inden for en ramme på op til 1.400.000 kr., svarende til en maksimal forøgelse af kommunens grundkapitaludgift på op til 140.000 kr.
at kommunen påtager sig at yde kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi
at Boligselskabet Kolding’s anvendelse af henholdsvis sociale klausuler og arbejdsklausuler tages til efterretning.
Beslutning Plan og Teknik den 01-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomi og Strategi den 14-03-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 22-03-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund
Gennemførelsen af udviklingsplanerne for Munkebo og Skovparken/Skovvejen vil medføre, at andelen af almene familieboliger i områderne reduceres væsentligt. Boligselskabet Kolding ejer de almene familieboliger på Skovvejen. For at undgå at antallet af almene familieboliger generelt reduceres i kommunen og for at imødegå genhusningsbehovet, besluttede Byrådet den 31. august 2021 at godkende en aftale om genhusning og erstatningsbyggeri, hvor der skal arbejdes for at opretholde antallet af almene familieboliger, således at de afsatte midler til grundkapitalindskud primært prioriteres til opførelse af erstatningsbyggerier til de boligorganisationer, der skal reducere deres boligmasse som følge af udviklingsplanerne. Nærværende projekt skal ses i den sammenhæng.
Skema A-anmodning
Boligkontoret Danmark har den 25. januar 2022 på vegne af Boligselskabet Kolding, afdeling 26, fremsendt ansøgning om tilsagn, skema A, til 36 almene familieboliger, som ønskes opført ved Dollerup Sø på Flintevænget 2, 6640 Lunderskov, matr.nr. 14ay, Nagbøl By, Skanderup.