Dagsorden eller referat

Formålet med ’En god skole for alle’ er at skabe flere lokale læringsfællesskaber, så flere børn kan trives, lære og udvikle sig i den lokale folkeskole. I forbindelse med Børneforliget blev der afsat midler til at etablere to konkrete læringsmiljøinitiativer:

• Samspil mellem Ådalsskolen og Vamdrup Skole om etablering af Nest-inspirerede klasser
• Udslusning fra Marielundskolen med understøttelse til elev og modtagerskole.

Målet med tiltagene er at afprøve mellemformer, hvor der skabes bevidste samspil og et styrket samarbejde mellem special- og almenområdet til gavn for det enkelte barn og for klassefællesskabet.

Børneforliget er en del af budgetaftalen for 2021, hvor der blev afsat 16 mio. kr. til Børne- og

Uddannelsesområdet. Midlerne til de to konkrete læringsmiljøinitiativer blev frigivet fra januar 2021 og fra d. 1. august 2021 har Kolding Kommune den første Nest-inspireret klasse på Vamdrup Skole. Marielundskolen har allerede i foråret 2021 igangsat afprøvningen af udslusningen. Der er afsat midler i hele budgetperioden til de to konkrete læringsinitiativer, hvilket giver mulighed for at drage erfaringer af indsatserne.

I materialet vedrørende udmøntningen af Børneforliget fremgår det, at Børne- og Uddannelsesudvalget skal have en status på etableringen af de to læringsmiljøinitiativer i august 2021.

Nedenfor gives en status på processen for etableringen.

Nest-inspireret klasse på Vamdrup Skole i samarbejde med Ådalsskolen

Nest-klasser er klasser, der integrerer elever med autismespektrum-forstyrrelser med andre alderssvarende elever. Rammen i Nest-konceptet er:

• 16 elever i klassen, heraf fire med autisme
• To voksne der underviser efter en struktureret to-lærer model
• En fysisk indretning der understøtter trivsel læring og udvikling for alle elever i klassen.

Erfaringen med Nest-konceptet fra andre kommuner er, at alle elever både med og uden autisme profiterer af at være i en Nest-klasse. Det gælder både fagligt, socialt og i forhold til adfærd. Dette skyldes klassens størrelse, at der er to undervisere, som planlægger og gennemfører undervisningen sammen, samt at der er en øget struktur og genkendelighed i skoledagen.

Status på etablering

Der er fra skoleåret 2021/2022 etableret en Nest-inspireret børnehaveklasse på Vamdrup Skole i samarbejde med Ådalsskolen. Klassen har været en del af glidende overgang i foråret 2021, og der er på nuværende tidspunkt indskrevet 13 børn i klassen, heraf to elever med autisme. Det forventes, at de resterende pladser i klassen bliver fyldt i takt med, at kendskabet til tilbuddet øges, og at der gøres erfaringer med tilgangen i Kolding Kommune.

Der er blevet ansat én pædagog og én lærer til teamet, og derudover består klasseteamet af en børnehaveklasseleder. Teamet samarbejder tæt om planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Medarbejderne i klasseteamet og den øvrige del af indskolingen har deltaget i kompetenceudvikling i foråret 2021.

Der er desuden etableret et fast samarbejde med Ådalsskolen om sparring og supervision til teamet. PPR bidrager med sparring i deres lokale betjening af Vamdrup Skole og er desuden en del af opsporingen af elever med autisme, der kan profitere af tilbuddet. 

Udslusning fra Marielundskolen med understøttelse til elev og modtagerskole

På Specialcenter Marielundskolen får elever med socio-emotionelle udfordringer særlig støtte til at arbejde med de udfordringer, de har. Når eleven er klar, sluses eleven fra Marielundskolen ud til den lokale folkeskole.

Formålet med ’Slusen’ er at arbejde målrettet og kvalificere samarbejdet i elevens overgang mellem Marielundskolen og almenskolen, så eleverne får de bedst mulige vilkår for at lykkes fagligt, personligt og socialt i den lokale folkeskole.

I ’Slusen’ gøres der erfaringer med at udsluse elever tidligere i forløbet med understøttelse på modtagerskolen. Dette foregår i praksis ved, at Marielundskolen sender en voksen, der kender eleven, med ud på skolen for at understøtte eleven i overgangen samt understøtte det modtagende lærerteam. Gennem en målrettet indsats på modtagerskolen ved f.eks. deltagelse i klassen, faglig sparring til teamet, supervision eller konkret viden i form af oplæg/undervisning af personalet bliver teamet klædt på til at tage hånd om den enkelte elev. Ud over arbejdet med den enkelte elev og arbejdet i modtagerklassen, er der også et stort fokus på at etablere et udvidet forældresamarbejde.

Status på etablering

Teamet, der arbejder med udslusningsforløbene, består af to lærere og én pædagog. Projektledelsen varetages af skolelederen i tæt samarbejde med en pædagogisk konsulent fra PPR.

Der er i foråret 2021 etableret seks individuelt tilrettelagte udslusningsforløb. Marielundskolen samarbejder i de konkrete forløb med Lyshøjskolen, Sdr. Bjert Skole og Aalykkeskolen. Marielundskolen forventer at igangsætte yderligere tre-fire udslusningsforløb i begyndelsen af skoleåret 2021/2022.

Økonomi

Der blev i forbindelse med Børneforliget i budget 2021 afsat 3,5 mio. kr. til de to konkrete tiltag:

• Samspil mellem Ådalsskolen og Vamdrup Skole om etablering af Nest-inspirerede klasser (2,5 mio. kr.).
• Udslusning fra Marielundskolen med understøttelse til elev og modtagerskole (1 mio. kr.).

Opfølgning

I forbindelse med den planlagte status på ’En god skole for alle’ får Børne- og Uddannelsesudvalget en opfølgning på de foreløbige erfaringer fra de to konkrete læringsmiljøinitiativer i foråret 2022.

På mødet holder Per Rudbæk, skoleleder Vamdrup Skole, Karina Inge Baagøe, indskolingsleder Vamdrup Skole, Henrik Balle Lauridsen, skoleleder Marielundskolen, og Thomas Bertelsen, pædagogisk konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), oplæg.

Den nuværende digitale strategi for skolevæsenet i Kolding Kommune er udløbet, og der er igangsat et arbejde med at udarbejde en ny. Udvalget blev på udvalgsmødet d. 12. maj 2021 forelagt en tidsplan for arbejdet med den nye digitaliseringsstrategi. På dette møde drøfter udvalget jf. tidsplanen fokuspunkter for strategien.

Digitaliseringsstrategien tager udgangspunkt i den centrale digitaliseringsstrategi i Kolding Kommune, der hedder ”Løsninger på tværs”. Den rammesætter, at ”Vi sikrer, at de løsninger, vi implementerer, adresserer en reel værdiskabelse”. Strategien bør således have sit fokus på ambitionen om, hvordan børnene støttes og stimuleres, mens de udvikler deres nysgerrighed, samarbejdsevner, vedholdenhed, mod, kritiske forståelse, talent og kreativitet.

Det indgår i processen, at Børne- og Uddannelsesudvalget formulerer politiske pejlemærker/fokuspunkter, der sætter en retning for arbejdet. Realiseringen af digitaliseringsstrategien skal omfatte både børn, medarbejdere, ledere og forvaltningen, og hvor det giver mening, sammen med andre parter.

Drøftelsen på mødet tager udgangspunkt i nedenstående hovedoverskrifter, der kan sætte en ramme for det videre arbejde:

• Det 21. århundredes kompetencer/21. skills/designtænkning
• Digital dannelse/digital myndiggørelse
• Teknologiforståelse
• Iværksætteri og teknologi
• Datasikkerhed.

Leder af Pædagogisk Center, Camilla Johansen, deltager på mødet, udfolder overskrifterne og faciliterer den efterfølgende drøftelse. 

Udvalgets drøftelser på mødet vil indgå i projektgruppens videre arbejde med udarbejdelsen af den nye digitaliseringsstrategi, så udvalget kan forelægges et udkast til den nye strategi på mødet i november 2021 inden endelig godkendelse af strategien på mødet i december 2021.

Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede på det ekstraordinære udvalgsmøde d. 25. maj 2021 en sag om videreførelse af coronaerfaringer og godkendte en proces i dagtilbud for at evaluere og videreføre de bedste erfaringer og tiltag. Nogle af tiltagene, der er fastlagt for at hindre spredning af coronasmitte, har vist sig at have positive sideeffekter ud over det sundhedsmæssige kerneformål og har givet værdi i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring.

For at fastholde de bedste og mest relevante erfaringer fra coronatiden har alle dagtilbud derfor gennemført en proces med henblik på at evaluere og videreføre de bedste erfaringer og tiltag. Processen var tilrettelagt, så beslutningerne var lagt ud til de decentrale enheder for at tage hensyn til lokale forhold som fysisk indretning, ressourcefordeling m.m. under hensyntagen til, at de nuværende rammer ift. bl.a. økonomi, åbningstider og personalesammensætning fastholdes. I sagen her redegøres kort for hovedlinjerne i institutionernes valg med nedslag i konkrete eksempler.

Tilbagemeldinger fra dagtilbuddene

Forvaltningen har indsamlet tilbagemeldinger fra alle dagtilbud, se sagens bilag. Overordnet falder de tiltag, institutionerne har valgt at bevare, inden for følgende kategorier:

• Aflevering/afhentning af børn

• Mere brug af uderummet
• Det gode uderum
• Hygiejne
• Virtuelle møder
• Ændring af den daglige struktur
• Små grupper
• Reduktion i mængden af legetøj til rådighed.

I processen med at udvælge hvilke tiltag, der skal videreføres, og hvordan, har dagtilbuddene også forholdt sig til, hvordan der tages hånd om de konsekvenser, som disse tilvalg får i dagligdagen.

Flere vælger f.eks. at arbejde videre med opstart og afslutning på dagen i egne grupper eller i mindre grupper end før corona. Det stiller krav til bemandingen i institutionen og er en udfordring, der skal findes en løsning på inden for rammen. For flere skabes der sammenhæng via et tilvalg af det virtuelle format, der giver kortere møder. Aflevering af børnene ved indgangen til legepladsen har også den ulempe, at det giver mindre nærhed til forældrene, mens gevinsten kan være en roligere start på dagen og mere selvhjulpne børn. Samtidig skal institutionerne på anden vis imødekomme behovet for et tæt samarbejde med forældrene. Det gør nogle institutioner f.eks. ved at prioritere, at forældrene afhenter børnene i institutionen og ikke ved indgangen til legepladsen.

Evaluering og involverede parter

I 2020 er der løbende blevet evalueret og samlet op på henholdsvis positive og negative Covid19-erfaringer. Forældrebestyrelser, ledere og medarbejdere har alle bidraget med input. Evalueringerne har typisk fundet sted i regi af forældrebestyrelsesmøder, personalemøder og MED-møder. Herudover er Covid19-erfaringerne løbende blevet drøftet på tværs af dagtilbud, på ledermøder og ledernetværksmøder i hele perioden fra d. 16. marts 2020 og frem til nu.

Børneområdet arbejder videre med emnet bl.a. med fokus på, hvor der kan være generel læring på tværs af de decentrale enheder, ligesom nogle emner kan kalde på fælles drøftelser.

På mødet suppleres sagen af et oplæg ved børnechef Merete Lund Westergaard med flere eksempler og resultater af processen i dagtilbud.

Gennem Covid-19-perioden i 2020 og 2021 er der på skoleområdet gjort en række erfaringer. Nogle af disse tiltag har haft positive sideeffekter, der ligger ud over det sundhedsfaglige kerneformål.

For at fastholde de bedste og mest relevante erfaringer fra coronatiden foreslås det, at alle skoler gennemfører en proces med henblik på at evaluere og videreføre de bedste erfaringer og tiltag. Processen er tilrettelagt, så beslutningerne er lagt ud til de decentrale enheder for at tage hensyn til lokale forhold som fysisk indretning, ressourcefordeling m.m.

En tilsvarende sag på dagtilbudsområdet blev godkendt af udvalget d. 25. maj 2021, og på samme møde blev det aftalt, at en lignende sag på skoleområdet skulle drøftes på udvalgets mødet i august 2021.

Generelt om de høstede erfaringer

Kolding Kommunes skoleområde har foretaget flere evalueringer og undersøgelser blandt forældre, børn og medarbejdere af de iværksatte coronatiltag. Udvalget er løbende orienteret om erfaringerne, bl.a. på møder d. 15. maj 2020 og d. 19. august 2020. Samlet set peges der ret konsekvent på en række tiltag med positive sidegevinster. Udvalgte erfaringer er oplistet herunder, og som bilag til sagen er der vedlagt en oversigt over skoleledernes erfaringer fra maj 2021.

Udvalgte coronaerfaringer:

• Få voksne gavner sårbare/udsatte elever

Sårbare/udsatte elever profiterer af at have få voksne omkring sig, idet deres trivsel øges. Nogle elever profiterer også af det fagligt. Derudover har en tydelig struktur i hverdagen og opdelingen af elever i små grupper ligeledes påvirket de sårbare/udsatte elever positivt.

• Virtuel og hybridundervisning giver værdi i udvalgte sammenhænge

I udvalgte sammenhænge kan der være positive gevinster ved at videreføre den virtuelle undervisning, f.eks. ved sygeundervisning og til elever i skolevægring eller med stress. Desuden kan det anvendes i stedet for at indsætte en vikar i ydertimerne i overbygningen (7.-9. kl.) – eksempelvis hvis en medarbejder er i isolation på grund af corona.

• Fokus på håndhygiejne og rengøring mindsker sygefravær.

• Virtuelle møder mindsker fravær fra skolen og undervisningen.

Skolerne deltager henover året i en række møder med forvaltningen, f.eks. med Socialforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det mindsker medarbejdernes transporttid og dermed deres tid væk fra skolen og undervisningen, hvis nogle af møderne fortsat foregår virtuelt.

Gevinsten ved at indføre de forskellige tiltag er ikke ens alle steder. Det skyldes, at skolernes rammebetingelser og muligheder er forskellige, f.eks. bygningsmæssige og udendørs forhold, elevsammensætningen og skolens størrelse. Derfor er det væsentligt, at tiltag, der videreføres, besluttes på lokalt niveau.

Skolernes opgave og proces

Med henblik på at fastholde de positive erfaringer fra Covid-19-perioden gennemfører hver skole en proces, som definerer principper for, hvordan Covid-19-erfaringer fremover indgår på skolen. Processen sker med afsæt i skolebestyrelsen og MED-udvalg og skal være afsluttet d. 1. november 2021. Derefter implementeres de besluttede tiltag i skolens hverdag af ledelse og medarbejdere.

Tilbagemelding og evaluering

Skolen fastlægger, hvordan og hvornår tiltagene evalueres, herunder om de skal fortsætte.

Forvaltningen indsamler tilbagemeldinger fra hver skole om deres erfaringer og de tiltag, der fortsætter. Disse præsenteres for udvalget i december 2021.

Kolding Kommune har aktuelt en vedtægt fra 2013 gældende for alle daginstitutioner samt en vedtægt fra 2007 gældende for dagplejen. Styrelsesvedtægterne ændres, når der kommer ny lovgivning, senest i forbindelse med Lov 2018-05-29 nr. 554 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre.

Afledt af Coronaperioden har flere dagtilbud udtrykt ønske om, at det bliver muligt at afholde valg til forældrebestyrelsen digitalt. Det kræver en ændring af styrelsesvedtægterne. De nuværende styrelsesvedtægter placerer kompetencen til at vedtage ændringer i Byrådet. Da det er Børne- og Uddannelsesudvalget, der varetager forvaltningen af kommunens opgaver vedrørende dagtilbudsloven, jf. § 18 i Kolding Kommunes styrelsesvedtægt, er det en naturlig følge, at Børne- og Uddannelsesudvalget har kompetencen til at ændre i styrelsesvedtægten for dagtilbud. Derfor ønskes en ændring, hvor de to styrelsesvedtægter samles i én fælles styrelsesvedtægt, og hvor kompetencen til at beslutte ændringer delegeres til Børne- og Uddannelsesudvalget. De to eksisterende vedtægter er indholdsmæssigt stort set ens og kan med fordel samles i én fælles styrelsesvedtægt for alle daginstitutioner og for dagplejen.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Der foreslås i hovedtræk følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

• Antal medlemmer i forældrebestyrelsen. Den gældende styrelsesvedtægt for dagplejen fastsætter, at der er i alt ni medlemmer i forældrebestyrelsen, mens den gældende styrelsesvedtægt for daginstitutioner angiver et max. på syv forældrerepræsentanter samt max. en-tre medarbejdere. Det er delegeret til den siddende bestyrelse at fastsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer til næstkommende valg. Sidstnævnte regel i styrelsesvedtægten for daginstitutioner foreslås videreført i en ny fælles styrelsesvedtægt.

• Tilpasning til gældende lovgivning, herunder de nye lovgivningsmæssige rammer for pædagogiske læreplaner og styrket forældreindflydelse. F.eks. at Byrådet ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbud, men i stedet fastsætte rammer og evt. prioriterede indsatser, at Byrådet ikke skal godkende pædagogiske læreplaner, og at bestyrelsen skal inddrages i dagtilbuddets arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud.

• Valg af forældrerepræsentanter kan ske på andre måder end på et forældremøde, f.eks. elektronisk. Metoden besluttes af forældrebestyrelsen.
• Hvis der ikke kan vælges det fulde antal bestyrelsesmedlemmer, der er fastsat jf. § 4 stk. 1, etableres forældrebestyrelsen med de faktisk valgte.
• Hvis adgangen til at repræsentere en enhed, jf. § 4 stk. 3, ikke ønskes benyttet i en af enhederne, går pladsen til en forælder fra den øvrige del af dagtilbuddet.

Tidsplan

Vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud fastsættes af Kommunalbestyrelsen, jf. § 16 i dagtilbudsloven. Det sker efter indhentning af udtalelser fra forældrebestyrelserne. De rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger for forældrebestyrelsernes arbejde, skal fremgå af vedtægten. Styrelsesvedtægten sendes dermed til høring i bestyrelserne, inden den indstilles til godkendelse i Børne- og Uddannelsesudvalget og derefter til endelig godkendelse i Byrådet.

Ændringer i styrelsesvedtægterne kan ifølge begge gældende vedtægter ske med

tre måneders varsel eller et tidligere tidspunkt, hvis forældrebestyrelser og Byråd er enige herom.

På mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 11. maj 2020 blev udvalget forelagt en sag om skoleudsættelser, herunder lovgrundlag, praksis i Kolding Kommune, økonomi og overvejelser om kvalificering af arbejdet. Af sagen fremgik det, at der administrativt var igangsat et arbejde med tværfagligt at kvalificere processen omkring skoleudsættelser. I sagen her gives en redegørelse for den tilpassede procedure for skoleudsættelser samt en status på skoleudsættelser, herunder data for skoleudsættelser ift. skoleåret 2021/22.

Det overordnede fokus i arbejdet ligger på en god skolestart, da den er betydningsfuld og afgørende for barnets udvikling, lige der hvor det er, men også for barnets videre trivsel i skolen. Fokus i processen har derfor ligget på at understøtte den gode overgang fra dagtilbud til skole til gavn for børnene.

Praksis i Kolding Kommune og ændringer i processen

I Kolding Kommune er beslutningskompetencen uddelegeret til skolelederne i det skoledistrikt, hvor barnet hører til. Det er skolelederne, der træffer beslutning om et barns skoleudsættelse, uanset om børnene skal i den lokale folkeskole i distriktet, i en anden folkeskole eller i en privatskole.

Der er i 2021 blevet udarbejdet en tids- og indholdsplan for proceduren for skoleudsættelser samt et årshjul, der illustrerer tidpunkter og indhold i processen. Barnets perspektiv har været udgangspunktet for overvejelserne. F.eks. kan det på mange parametre være mere hensigtsmæssigt at vurdere barnets skoleparathed senere. Med en vurdering i foråret er barnets udvikling seks måneder længere fremme end ved en vurdering i november, hvilket ofte har stor betydning for skoleparatheden. Det ses også af data for skoleudsættelser, at barnets alder har stor betydning: omkring halvdelen af de imødekomne ansøgninger vedrører børn fra årgangens sidste kvartal, altså de yngste af årgangens børn, som aldersmæssigt ikke har haft samme tid til at udvikle sig og blive skoleparate som de børn, der er født tidligere samme år.

En god skolestart er af afgørende betydning for barnets videre trivsel i skolesystemet. Fokus i processen har derfor ligget på at understøtte den gode overgang fra dagtilbud til skole til gavn for børnene.

Årshjulet, der er vedhæftet som bilag, indeholder på den baggrund konkret følgende ændringer:

• Indstilling til skoleudsættelse flyttet fra november til januar

Tidligere blev de store børnehavebørn indstillet til skoleudsættelse i november måned. Dette er flyttet til januar i det år, hvor barnet starter i glidende overgang (GLO) i april måned. Vurderingen sker i et samarbejde mellem forældre, daginstitutions- og SFO-/skolepersonale. Den senere vurdering har betydning, da barnets udvikling er længere fremme i januar. 

• Endelig vurdering inden opstart i GLO i marts

Sidst i marts, inden glidende overgang, tages den endelige vurdering af en eventuel skoleudsættelse. Der kan være tilfælde, hvor det giver mening, at barnet starter senere i glidende overgang, eller i særlige tilfælde ikke kommer i glidende overgang, men i stedet starter direkte i 0. klasse i august måned. Det giver tid til en intensiv indsats med at gøre barnet skoleklar.

• Visitation til specialtilbud forud for ansøgning om skoleudsættelse

Visitation til specialskoler foregår i december/januar, således at forældre til børn, som forventes at få plads i specialskole, ikke skal søge om skoleudsættelse. Derved spares en ”arbejdsgang” for denne gruppe forældre.

Årshjulet er blevet forelagt på forskellige niveauer og for både kommunale dagtilbud, skoler og de private daginstitutioner. Ift. de private skoler ligger beslutningskompetencen til at bevillige skoleudsættelse hos de kommunale skoler. Hvis et barn optaget på en privat skole søger skoleudsættelse, er det enten skolelederen i distriktsskolen eller konsulenter i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der har kompetencen til at træffe beslutning om skoleudsættelse.

Status på skoleudsættelser for skoleåret 2021/2022

Status på skoleudsættelser for skoleåret 2021/2022 viser et fald i antallet af skoleudsættelser. Der kan dog endnu ske ændringer, f.eks. kan et skoleudsat barn starte i skole alligevel, eller et barn, der er startet i skole, kan vende tilbage til børnehave.

Data redegør for status pr. 18. juni 2021.

D. 1. juni 2021 indgik et bredt flertal i Folketinget et supplement til den tidligere aftale fra d. 18. februar 2021 om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021, der bl.a. omfatter skoleområdet. I den nye aftale afsættes yderligere midler, ligesom skoler og kommuner får en række frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 til at håndtere faglige udfordringer i skolen. Desuden forlænges muligheden for at anvende midlerne fra den første aftale til udgangen af 2021. Udvalget godkendte udmøntningen af denne aftale d. 10. marts 2021. Indsatser i regi af PPR forlænges ligeledes året ud.

Udvalget blev orienteret om den nye aftale d. 9. juni 2021, hvor omfanget af midler tildelt Kolding Kommune ikke var kendt. For at sikre god udnyttelse af midlerne i hele skoleåret 2021/2022 bemyndigede udvalget forvaltningen til at foretage fordelingen til skoler m.v., så snart de endelige vilkår og beløb var kendt. Udvalget bad samtidig om en orientering om den faktiske udmøntning og de endelige vilkår, når udmeldingerne forelå. Ultimo juni 2021 forelå udmeldingerne, og udvalget orienteres herunder om de endelige vilkår og forslag til den faktiske udmøntning.

Samlet giver aftalen mulighed for frihedsgrader vedr.:

A. Fravigelse af krav om udarbejdelse af elevplaner.

B. Fravigelse af krav om skoledagens længde og den understøttende undervisning.

C. Fravigelse af målsætning om fuld kompetencedækning.

D. Fravigelse af krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter.

Frihedsgrader

Skolernes frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 og rammerne for deres anvendelse trådte i kraft d. 1. august 2021 og ophæves d. 16. november 2021. Frihedsgraderne forventes dog forlænget, idet der netop er sendt et lovforslag i høring om, at frihedsgraderne fortsætter i skoleåret 21/22 med hjemmel direkte i folkeskoleloven.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at anvendelsen af frihedsgraderne er betinget af følgende to forhold:

1. at behovet for omlægning af undervisningen skyldes, at foranstaltninger mod Covid-19 og nødundervisning har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set vurderes bedst at kunne opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige undervisning.

2. at skolen i en periode under fleksible rammer søger målrettet og prioriteret at opnå uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet ved at afbøde den negative betydning for elevernes undervisning og læring, herunder også den negative sociale betydning, som overgangen til og varigheden af nødundervisning har haft.

A. Fravigelse af krav om udarbejdelse af elevplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b

Hver enkelt skole kan beslutte, at skolen ikke udarbejder elevplan for hver elev i 0.-9. kl. Der er dog en klar forventning om, at skolerne fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel og orienterer forældrene herom.

Hvis en skole beslutter af fravige kravet om elevplaner, skal kommunalbestyrelsen informeres. Med henblik på effektiv og smidig udmøntning foreslås det, at informationspligten delegeres til forvaltningen. Skoleledere, der benytter fravigelsen, vil skulle informere forvaltningen om det og samtidig indsende en plan til forvaltningen om, hvordan skolen forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. Forvaltningen gennemser planen. Forvaltningen har løbende dialog med skolelederforeningen og Kolding Lærerkreds om emnet.

B. Fravigelse af krav om skoledagens længde og den understøttende undervisning, jf.  folkeskolelovens § 14 b stk. 1 og §§ 16 a, b og d

Hver enkelt skole kan beslutte, at skolen konverterer understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug for skolen i undervisningen. Andre aktiviteter kan f.eks. være tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag. Fravigelsen skal have baggrund i en konkret vurdering af, at dette er det mest hensigtsmæssige for at sikre klassens faglige udvikling.

I det omfang fravigelsen indebærer færre undervisningstimer end normalt, skal skolen ikke efterfølgende give erstatningsundervisning. Hvis godkendelsen indebærer en afkortning af elevers normale skoledag, skal disse elever tilbydes plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som skoledagen afkortes, uden særskilt betaling fra forældrene.

Der foreslås en udmøntning, hvor godkendelse af ansøgninger om afkortning af skoledagen delegeres til forvaltningen. For skolen bliver processen sådan, at skolelederen indhenter en udtalelse fra skolebestyrelsen og herefter ansøger forvaltningen om fravigelsen. Forvaltningen vil være i løbende dialog med skolelederforeningen og Kolding Lærerkreds om emnet.

C. Fravigelse af målsætning om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Det bliver muligt at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning, således at den samme lærer kan undervise en klasse i flere fag. Det medfører færre lærerskift, som kan understøtte en mere rolig tilbagevenden til skolen, herunder styrke relationerne mellem elever og lærere.

I dag er praksis i Kolding Kommune den, at skolelederen har beslutningskompetencen, idet der kan være forskellige ledelsesmæssige vurderinger af, hvad der bedst tjener den enkelte klasses faglige udvikling og trivsel, når skolelederen laver fagfordelingen for den enkelte klasse. Det foreslås, at denne praksis videreføres, hvorved udvalget tilslutter sig det eksisterende princip for fagfordelingen i klasserne. 

D. Fravigelse af krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 stk. 1, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Bekendtgørelsens § 5 giver frihed til, at kommunalbestyrelsen på et møde kan beslutte at undlade at udarbejde kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22.

Hvis kommunerne træffer beslutning om ikke at udarbejde kvalitetsrapporter, er der dog en klar forventning om, at kommunerne fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel.

Med henblik på fortsat at følge og forholde sig nuanceret til elevernes faglige udvikling og trivsel, foreslås det, at kommunens udarbejdelse af kvalitetsrapporter fortsætter som hidtil, og at Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller forslaget til godkendelse i Byrådet.

Økonomi

Kolding Kommune modtager i alt 1,324 mio. kr. til håndtering af faglige udfordringer med den nye aftale. Jf. udvalgets beslutning d. 9. juni 2021 fordeles midlerne forholdsmæssigt efter elevtal mellem skolerne, og skolerne prioriterer selv midlerne ud fra formålsbeskrivelsen.

I 2018 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget etableringen af et nyt ungdomsråd i Kolding. Ungdomsrådet blev endeligt etableret i foråret 2019, og i maj 2020 blev de foreløbige indsigter fra rådet forelagt udvalget, hvorefter tilpasningen af ungdomsrådet blev godkendt. Udvalget har tidligere besluttet, at Kolding Ungdomsråd skal evalueres i sommeren 2021.

Forvaltningen har på baggrund af interview med medlemmerne af ungdomsrådet, embedsværket og aktivitetsgennemgang udarbejdet en evaluering, som består af en række indsigter om rådets arbejde frem til nu. Indsigterne danner grundlag for præsentationen af evalueringen.

Ungdomsrådets formål

Ved nedsættelsen af ungdomsrådet blev formålet med rådet beskrevet som;

”Ungdomsrådet skal samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt og har mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel og evaluering af forskellige ungdomsinitiativer. Kommunalbestyrelsen kan rådføre sig med ungdomsrådet angående ungdomspolitiske spørgsmål og kan drøfte lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for unge. Ungdomsrådet kan lave kulturinitiativer for unge i kommunen, og de kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske initiativer”. 

Aktiviteter

Kolding Ungdomsråd har samarbejdet med samarbejdspartnere (herunder kulturinstitutioner) i Kolding Kommune og på tværs af de kommunale forvaltninger.  Derudover har ungdomsrådet deltaget i dialogmøder, udvalgsmøder og samarbejdet med forskellige kommunale forvaltninger. Udvalget har både selv arrangeret events og taget initiativ til samarbejde med andre parter, ligesom de er blevet inviteret til samarbejder.

Ved en gennemgang af aktivitetslisterne fremgår det, at ungdomsrådet har udarbejdet ungeinitiativer, som beskrevet ved etableringen af rådet. Ungdomsrådet arbejder dermed på tværs af de kommunale forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere, som ønsket ved etableringen af rådet.

Den samlede liste af aktiviteter fra Kolding Ungdomsråd siden tilpasningen af rådet i maj 2020 fremgår af bilaget ”Aktivitetsoversigt”.

Indsigter fra interview med Kolding Ungdomsråd

Medlemmer af ungdomsrådet beskriver i interviewene, hvordan de samarbejder med en lang række forvaltninger, politiske udvalg og samarbejdspartnere. Rådet er derved lykkedes med at skabe en synergi på tværs af Kolding og skabe resultater og arrangementer, som gavner en bred vifte af unge i Kolding.

Ungdomsrådet har givet sit input og høringssvar til mange forskellige tiltag og forsøger i høj grad at tilgodese de henvendelser, som sendes til rådet. Medlemmerne beskriver, hvordan de fra opstarten af rådet til nu oplever, at samarbejdet går lettere, hvilket blandt andet tilskrives, at rådet begynder at være ”kendt” i og omkring Kolding. Medlemmerne beskriver i interviewene med embedsværket, at de samarbejder med forvaltningen og er blevet inddraget i dialogen om politiske sager og dagsordner. Medlemmer af rådet har blandt andet deltaget i dialogmøder, udvalgsmøder, hørringsvar og givet input til dagsordner.

Kolding Ungdomsråd giver i interviewene udtryk for et ønske om en styrket kommunikation omkring ungdomsrådets arbejdsområder. Kommunikationen i og omkring ungdomsrådet ønskes styrket, så rådets succeser, tiltag og opmærksomheder deles med særligt det politiske niveau og andre relevante samarbejdspartnere. En mulighed, som nævnes i interviewene, er udarbejdelsen af nyhedsbreve. En styrket kommunikation forventes at lette samarbejdet med samarbejdspartnere og styrke rekrutteringen af nye medlemmer til rådet.

Ungdomsrådet er karakteriseret ved en løbende udskiftning af medlemmer, hvorfor der er behov for en kontinuerlig rekrutteringsindsats for at få nye medlemmer ind i rådet. Rådet består derved af en mindre, fast gruppe og en løbende gruppe, som kun er tilknyttet til specifikke opgaver eller events. Siden ungdomsrådets etablering har 23 unge været medlem af rådet, af disse er 17 ikke længere medlemmer af rådet.

Af interviewene med ungdomsrådet fremgår, hvordan medlemmerne inviteres til at samarbejde med blandt andet politikere. Rådet beskriver, hvordan særligt embedsmandsværket, som er tilknyttet ungdomsrådet, hjælper medlemmerne med forberedelsen til møder med politikerne og embedsmænd og udarbejder dagsordener. Rådets medlemmer beskriver selv, hvordan man kan se arbejdet med at indgå i de politiske rum som en dannelsesproces i demokrati, men også at der er tale om en omfattende opgave, som dog bliver lettere med tiden.

Vedhæftet er indsigter fra interview med Kolding Ungdomsråd. 

Ungdomsrådet fremadrettet

Efter en periode med opbygning af ungdomsrådet er der nu mulighed for at kigge fremad og forberede rådet til et mere strategisk sigte mod f.eks. uddannelsesinstitutionerne. For at ungdomsrådet kan fortsætte den positive udvikling, som beskrives i interviewene, og for at overgå til en mere strategisk fase, foreslår forvaltningen, at der fortsat støttes op om ungdomsrådet, og at den strategiske indsats omkring ungdomsrådet øges.

Rådet efterspørger et øget samarbejde og inddragelse i det politiske arbejde. Dette kan ske i form af tidligere inddragelse i politisk relevante sager, men også ved, at ungdomsrådet i højere grad inviterer det politiske niveau ind i rådets arbejde.

Indtil nu er rådet blevet støttet løbende af embedsværket i kommunen, og indsigterne fra interviewene med rådet viser stadigvæk, at ungdomsrådet kontinuerligt vil have behov for støtte til at navigere i og understøtte rådets arbejde.

Ungdomsrådet peger selv på, at øget kommunikation internt og eksternt om deres arbejde, succeser, potentialer og udfordringer kan være en del af det fremadrettede arbejde med rådet. Forvaltningen vurderer, at en øget kommunikation og branding vil være med til at øge kendskabet til ungdomsrådet samt understøtte rekrutteringen af nye medlemmer.

Forvaltningen vurderer, at hvis ungdomsrådet skal tage det næste skridt i en mere strategisk retning, skal den fortsatte understøttelse af ungdomsrådet ske med et fokus på de strategiske rammer som kommunikation, branding og rekruttering. Det er fortsat vigtigt at være tæt omkring gruppen og aktiviteterne for at støtte det fortsatte drive i rådet.

På mødet vil Ungechef Søren Bork Hansen og forperson for Kolding Ungdomsråd, Adam Josef Schmidt, præsentere indsigter fra evalueringen af Kolding Ungdomsråd.

Ifølge folkeskolelovens § 14 a, stk. 1 begynder skoleåret d. 1. august. Jævnfør § 14 a, stk. 2 begynder sommerferien den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Jævnfør Kolding Kommunes Delegationsplan beslutter Børne- og Uddannelsesudvalget ferieplanen for det kommende skoleår. Udkastet til ferieplanen er udarbejdet med baggrund i Byrådets tidligere beslutning om 200 skoledage.

Forslaget til ferieplan er drøftet med gruppen af skoleledere.

De anførte datoer er inkluderet i ferien.

De tre lukkeuger i sommerferien 2022 foreslås placeret i uge 28, 29 og 30 i både almen SFO, daginstitutioner og dagpleje.

Lukkedage med behovsåbent i SFO, daginstitutioner og dagpleje:

Det er i Kolding Kommune besluttet, at der i udvalgte ferieperioder er såkaldt behovsåbent. Den foreslåede ferieplan vil betyde, at der i 2022/2023 vil være behovsåbent i følgende perioder:

• D. 27. – d. 30. december 2022,
• de tre hverdage før påske 2023,
• fredagen efter Kr. Himmelfartsdag 2023,
• uge 28, 29 og 30 i sommerferien 2023.

Juleaftensdag er der lukket, og der tilbydes ikke behovspasning.

SFO’erne på følgende skoler har behovsåbent:

• Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Christiansfeld Skole, Kongsbjergskolen og Vamdrup Skole.

De kommunale fritidsklubber har lukket på alle skolefridage.

Særligt om specialcentre:

Der er i Kolding Kommune besluttet for Specialcentrene, at Special SFO og klubtilbud er lukket:

• fredagen efter Kr. Himmelfartsdag,
• uge 28 og 29 i sommerferien 2022 – Specialcenter Vonsild har åbent i uge 29,
• dagene mellem jul og nytår og den 24. og 31. december.

Der er ikke behovsåbent på ovenstående datoer.

Ungdommens Studiefond er oprettet af Kolding Byråd til støtte for unge, hvis forældre er bosat i Kolding Kommune. Kriterierne for at komme i betragtning er:

• at ansøger er under 25 år på ansøgningsfristens tidspunkt,
• at ansøger er i gang med eller planlægger at påbegynde en uddannelse i indeværende kalenderår, der strækker sig over mindst 3 år (ikke gymnasium eller handelsskole),
• at den skattepligtige indkomst højst er på 150.000 kr., og
• at formuen ikke overstiger 75.000 kr.

Der er i alt modtaget 12 ansøgninger om legat. Behandlingen af ansøgningerne er foretaget i overensstemmelse med ovenstående betingelser, som er vedtaget på Uddannelsesudvalgets møde d. 27. august 2009.

Budget og Regnskab har oplyst, at der i 2021 er ca. 30.000 kr. til rådighed til udbetaling. I henhold til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af legaterne, afhængigt af det beløb, der er til rådighed, samt antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat.

Det anbefales, at der tildeles de 12 ansøgere, som opfylder betingelserne for at modtage legat, et beløb på 2.500 kr. hver.

Baggrund

Kolding Kommune har en række almene boligområder, som oplever, at en række børn og unge har nogle særlige udfordringer. Som følge heraf har Kolding Kommune, boligområderne og politiet et tæt samarbejde omkring indsatser, som skal medvirke til, at børn og unge fra boligområderne ikke kommer ud i en kriminel løbebane, men i stedet hjælpes til en tilværelse med et konstruktivt fokus på eksempelvis skolegang, fritidsaktiviteter, uddannelse og job.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har ønsket en analyse af kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder med det sigte at afklare, hvorvidt vi i samarbejdet har de rette indsatser til at hjælpe børn og unge den rette vej.

Samarbejde om kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder

Samarbejde om kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder i Kolding er organiseret i SSP-samarbejdet og i det boligsociale samarbejde via ByLivKolding. SSP-samarbejdet går på tværs af skole, socialområdet og politiet og har fokus på kriminalitetsforebyggende tiltag for børn og unge i hele kommunen. Det boligsociale samarbejde via ByLivKolding har et særligt fokus på boligområderne, men sigter mod flere aspekter end kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge.

Med analysen sættes der derfor fokus på en delmængde af SSP-samarbejdet og en delmængde af det boligsociale samarbejde, som tilsammen udgør den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder. Analysen er derfor også udarbejdet i et samarbejde mellem Kolding Kommune og ByLivKolding.

Analyse af kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder

Analysen tager udgangspunkt i den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder i Kolding og identificerer en række styrker og udfordringer ved arbejdet. Målet med dette er, at analysen skal udgøre et oplæg til drøftelse af, hvorvidt vi har indrettet indsatser og samarbejde efter de behov, børn, unge og boligområder har.

Analysen sætter fokus på fire aspekter af den kriminalpræventive indsats:
 

1. Målgruppen
2. Indsatserne
3. Samarbejdet
4. Effektmål.

Målgruppen er kortlagt på baggrund af data fra Sydøstjyllands Politi og Landsbyggefonden, hvor sigtelser blandt unge i udsatte boligområder i Kolding typisk er sigtelser af unge mænd i alderen 15-20 år. De sigtes primært for kriminalitet begået i Skovparken, eksempelvis økonomisk kriminalitet, narkotika/smugling eller efter andre særlove.

Indsatserne på tværs af samarbejdsparter spænder vidt. Styrkerne ved indsatserne i Kolding er eksempelvis et fokus på ’hjælp til selvhjælp’, lokalt kendte fagprofessionelle i områderne, samt arbejde med at få børn og unge i fritidsjob og fritidsinteresser. Der kan derimod være behov for et øget fokus på forebyggelse, forældresamarbejde, overgange fra grundskolen og øget koordination og kommunikation om indsatser.

Samarbejdet omkring de kriminalpræventive indsatser i Kolding er generelt udbredt og velfungerende. Den netværksorienterede tilgang i Kolding styrker samarbejdet på tværs, så medarbejdere kender hinanden, og der er en oplevelse af, at alle bidrager til løsningen af udfordringer. Der efterspørges et stærkere strategisk fokus på området og prioriteringer inden for området, så eksempelvis forebyggelse af kriminalitet styrkes.

Effektmål for området er slutteligt opstillet, da der opleves et behov for løbende at have ledelsesinformation om, hvordan udviklingen i kriminalitet og uddannelse/job blandt børn og unge er. Dette skal fungere som indikatorer på, hvorvidt indsatserne og samarbejdet har den ønskede effekt, eller om der er behov for at se nærmere på området.

Videre proces

Analysen drøftes politisk i Social- og Sundhedsudvalget, Udvalget for Udfordrede Boligområder og Børne- og Uddannelsesudvalget.

Efter den politiske behandling af analysen lægges der op til en strategisk drøftelse af området i SSP’s Lokalråd og i ByLivKoldings bestyrelse. Det foreslås, at der for SSP-samarbejdet udarbejdes en handleplan for området, som skal medvirke til at styrke det kriminalpræventive område inden for de temaer, som er identificeret i analysen. ByLivKolding og bestyrelsen herfor inviteres ind i dette samarbejde.

Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever at de er ensomme, har dårligere helbred og sværere ved at overvinde sygdom, end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

I Kolding Kommune havde man allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for at skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden. I august 2020 indgik Direktionen derfor samarbejde om et pilotprojekt med Boblberg.

Hvad er Boblberg

Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved, at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagerer på andres bobler.

Borgerne opretter sig selv på Boblberg, og funktionerne er meget brugervenlige.

Erfaringer med Boblberg i 2020-2021

Boblberg.dk har været til rådighed for Koldings borgere siden august 2020, og på den baggrund er der løbende udarbejdet opfølgning på aktiviteterne.

Den løbende opfølgning viser, at der er en god og stigende aktivitet på Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere siden august 2020, ligesom der er en høj responsrate og en stor mangfoldighed i både boblernes emner og brugernes alder. Der er interviewet 5 borgere fra Kolding Kommune, som benytter Boblberg, og de har alle givet udtryk for, at de er tilfredse med platformen. Uddybende status på aktiviteter ses i bilag 1.
 

Indsatser for at udbrede kendskabet til Boblberg

Siden indgåelse af samarbejdet med Boblberg i august måned 2020, har der været iværksat en række indsatser - både internt i de forskellige forvaltninger og eksternt over for borgere, foreninger, organisationer mv. Der var planlagt en del fysiske tiltag for at udbrede kendskabet til Boblberg, som det ikke har været muligt at gennemføre pga. Covid-19. Indsatsen med at udbrede kendskabet er i stedet for sket gennem en række forskellige digitale medier. En uddybende oversigt over indsatser og positive historier fremgår af bilag 2.

Samarbejdsaftale og økonomi

Samarbejdsaftalen mellem Boblberg og Kolding Kommune trådte i kraft pr. 1. august 2020, og der er indgået en 2-årig aftale frem til 1. august 2022. Aftalen er uopsigelig frem til 31. januar 2022, hvorefter aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.

Den årlige pris for Kolding Kommunes benyttelse af Boblberg var i år 2020 kr. 132.000 ekskl. moms. For efterfølgende år vil prisen blive reguleret med 4,95 % årligt, da antallet af borgere og supporthenvendelser forventes at stige fra år til år. I år 2021 er prisen derfor kr. 138.534, i år 2022 kr. 145.391.

På baggrund af den løbende opfølgning og de positive erfaringer fra brugerne, besluttede Social– og Sundhedsudvalget den 19. maj 2021 et budgetudvidelsesforslag med henblik på en permanentgørelse af aftalen og finansiering af udgiften til Boblberg fra år 2022 og ud i årene.

Såfremt Byrådet ikke prioriterer en permanentgørelse af platformen, stopper Kolding Kommunes samarbejde med Boblberg efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022,

og dermed lukkes der for adgangen til Boblberg for borgere i Kolding.

Fremtidig organisering

Socialforvaltningen fortsætter efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022 med at være systemejer. Styregruppen udarbejder en årlig status og tager stilling til, om Boblberg fortsat skal stilles til rådighed som et tilbud til Koldings borgere. I den forbindelse vil styregruppen vurdere, om der fortsat er progression i anvendelsen og udbredelsen af Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere, eller om der er kommet nye platforme, som er mere borgervenlige.

I budgetforliget indgået d. 15. juni 2021 er der afsat midler til at dække merudgifter vedrørende corona.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets område er det 3,3 mio. kr. på Uddannelsespolitik og 1,5 mio. kr. på Børnepasningspolitik.

Tidligere afsatte midler til corona

Børne- og Uddannelsesudvalget har på mødet d. 14. april 2021 afsat 5 mio. kr. til at dække merudgifter ved skoler og dagtilbud, der har haft særligt høje nettomerudgifter som følge af corona. Baggrunden for beslutningen er, at udgiftsniveauet samlet set på områderne ikke vurderedes at havde et omfang, der udgjorde en udfordring. Samlet var der således registreret merudgifter for 3,6 mio. kr. på skoler og 3,3 mio. kr. på dagtilbud, hvorfra skal trækkes besparelser som følge af reduceret sygefravær og sygedagpengerefusion m.v. Udgifterne er imidlertid ikke jævnt fordelt, idet nogle skoler og dagtilbud har været ramt hårdere.

Nettomerudgifterne for 2020 er opgjort for de skoler og dagtilbud, der har bedt om en drøftelse af coronaøkonomien. Det har givet anledning til at afsætte 1,3 mio. kr. fordelt på fire skoler på Uddannelsespolitik og 0,7 mio. kr. fordelt på ni institutioner på Børnepasningspolitik. Der resterer dermed 3 mio. kr. til at håndtere nettomerudgifter i 2021. Der er på nuværende tidspunkt registreret coronarelaterede udgifter for 1,6 mio. kr. på Uddannelsespolitik og 2,4 mio. kr. på Børnepasningspolitik i 2021.

Der er udsendt invitation til en ny runde drøftelser for de skoler og dagtilbud, der har oplevet særligt høje nettomerudgifter som følge af corona i 2021. Disse møder afholdes i august med henblik på en hurtig afklaring af den resterende kompensation.

Udmøntning af coronamidler fra budgetforlig

På baggrund af ovenstående vurderes det, at de 5 mio. kr., udvalget har afsat, er tilstrækkeligt til at dække merudgifterne på området.

Det foreslås derfor, at coronamidlerne fra budgetforliget udmøntes til en ekstraordinær indsats for trivsel og faglighed i efteråret. Midlerne foreslås i forlængelse af udmøntningen af de statslige midler til trivsel og faglighed udmøntet til lokal prioritering med henblik på, dels at sikre at midlerne prioriteres tættest muligt på de børnegrupper, midlerne skal hjælpe, og dels at sikre en hurtig proces.

Midlerne foreslås udmøntet ligeligt ud fra børnetal til dagtilbud og ud fra elevtal på skolerne. Dog foreslås det, at der reserveres et beløb til Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) og Ungdomsskolen ud fra deres budgetmæssige andel af uddannelsespolitik.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 9. juni 2021 pålagde udvalget forvaltningen at udarbejde ændringsforslag vedrørende:

-         Stærkt fra start

-         Matematik- og læsekonsulent

-         Øremærkede midler til matematik- og læsevejledere

-         Rengøring og hygiejne på skoler og dagtilbud

-         Pulje til mindre bygningsopdateringer

-         Pulje til opgradering af udearealer

-         Tilbygning til daginstitutionen Søbo i Ødis

-         Tilbygning til Børnegården Vester Nebel.

Herudover besluttede udvalget, at budgetønsker fra Aalykkeskolen, Vonsild Skole, Vamdrup Skole, Bramdrup Skole samt Børnegården Vester Nebel skulle videresendes til den videre budgetlægning. Der er yderligere indkommet ændringsønske fra Fynslund Skole og Børnehus.

Da ændringsønsket fra Børnegården Vester Nebel er indeholdt i ændringsforslaget vedr. tilbygning til Børnegården Vester Nebel, anbefaler forvaltningen, at dette ændringsforslag bortfalder.

Forvaltningen har udarbejdet de ønskede ændringsforslag, der er vedhæftet som bilag.

Ifølge tidsplanen for budget 2022 skal fagudvalgene fremsende budgetbidrag senest d. 26. august 2021.

De nuværende bevillingsrammer for 2022 og overslagsår er:

Bevillingsrammerne vil kunne overholdes på begge politikområder. Der er imidlertid behov for at foretage nogle korrigerende tiltag på Uddannelsespolitik for at sikre, at budgetterne er i balance med bevillingsrammen. Herudover udestår udmøntning af 0,5% omstillingsmål i 2024 og 2025 på begge områder.

Håndtering af forskydning i elevtal på skolerne

Demografimodellen i Kolding Kommune regulerer de store serviceområder i takt med befolkningsudviklingen. Da der på skoleområdet var et faldende antal børn i den skolepligtige alder i indeværende år, reduceredes bevillingsrammen i 2021 med 8,9 mio. kr.

Imidlertid betyder skolestrukturen med lokale skoler, at størstedelen af det faldende børnetal falder på skoler, hvor der ikke opnås en besparelse i form af færre klasser. Udvalget behandlede senest dette på mødet d. 10. marts 2021, hvor der blev besluttet en finansiering for skoleåret 2021/22, mens en varig løsning besluttes med skoleåret 2022/23.

Finanslovsmidler

Som følge af finansloven for 2020 tilføres både Børne- og Uddannelsespolitik midler i budgetperioden. Fra 2022 tilføres midlerne som en del af bloktilskuddet under Uddannelsespolitik og fra 2024 under Børnepasningspolitik. 

Den endelige fordeling er fortsat ikke afklaret, men hvis der forudsættes en uændret fordelingsnøgle til kommunerne, vil områderne få tilført nedenstående beløb. Beløbet inkluderer de 12,4 mio. kr., Børnepasningspolitik er tilført i 2021, og de 6,9 mio. kr., Uddannelsespolitik er tilført i 2021. Midlerne indgår med 2021-niveauet i bevillingsrammen på Uddannelsespolitik, men ikke under Børnepasningspolitik, hvor midlerne tilføres som en indtægt fra staten frem til 2023, hvorefter midlerne vil indgå i bevillingsrammen.

På Børnepasningsområdet skal finanslovsmidlerne indgå i forældrebetalingsgrundlaget, idet private pasningsordninger og private institutioner får andel af finanslovsmidlerne via deres tilskud som beregnes ud fra forældrebetalingsgrundlaget. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i marts 2021 at fastholde forældrebetalingstaksten og ikke lade forældrebetalingen stige som følge af finanslovsmidlerne. Der er derfor i budgetgrundlaget for 2022 og frem fortsat ikke indregnet en øget forældrebetaling som følge af finanslovsmidlerne. Private pasningsordninger og private institutioner får stadig andel af finanslovsmidlerne via en separat beregning, hvor finanslovsmidlerne indgår.

Omstillingsmål på 0,5% i 2024 og 2025

Som del af kommunens budgetstrategi skal alle områder bidrage til et omstillingsmål på 0,5% årligt. Det fremgår, at ”Det enkelte fagudvalg leverer en konkret konsekvensbeskrivelse til Økonomiudvalget for budgetåret og de tre overslagsår.”

På Børne- og Uddannelsesområdet er beløbene udmøntet til og med 2023 i vedtagelsen af budget 2020. Dermed udestår 2024 og 2025.

Udmøntning af omstillingsmål på Børnepasningspolitik

Forældrebetaling

Normalt vil en reduktion på dagtilbudsområdet medføre en reduktion i forældrebetalingen. Som følge heraf vil en besparelse kun slå igennem med 75 procent på området, mens den resterende del udmøntes som lavere forældrebetaling.

For at opnå en besparelse på 2,286 mio. kr. vil der derfor skulle gennemføres reduktioner for 3 mio. kr.

Imidlertid har udvalget besluttet ikke at hæve taksten i takt med, at normeringerne forbedres som følge af finanslovsmidlerne. I praksis opkræves dermed mindre end de tilladte 25% af budgettet i forældrebetaling. Det vil derfor tilsvarende være muligt ikke at reducere taksten, når budgettet reduceres som følge af omstillingsmålet. Vælges dette, vil besparelsen som følge af omstillingsmålet kunne fastholdes på 2,286 mio. kr.

Strukturkompensation

På Børnepasningspolitik pegede Muusmann-analysen fra 2020 på et muligt økonomisk rationale ved at gennemgå tildelingsmodellen i forhold til tildelingen til de mindste institutioner, hvor gennemsnitsprisen pr. barn bliver meget høj. Institutioner i Kolding modtager således en minimumstildeling svarende til 29 børn ved en stue og 44 børn ved flere stuer med det formål at sikre, at institutionerne kan opretholde en passende bemanding i den fulde åbningstid.

Der er i budget 2021 afsat 8,9 mio. kr. til strukturkompensation fordelt på 12 institutioner.

Der pågår en administrativ analyse af dette, der vil blive præsenteret for udvalget i efteråret 2021. Arbejdet er ikke færdiggjort, men de foreløbige resultater peger på et potentiale på mindst 1,5 mio. kr., hvor det fortsat vurderes muligt at opretholde en bemanding på niveau med øvrige institutioner i den fulde åbningstid.

Da beløbene først skal tilvejebringes fra 2024, vil der være mulighed for en gradvis indfasning, hvor institutionerne har tid til at omstille sig.

Generel normering

Det resterende beløb foreslås finansieret ved en regulering af den generelle normering på området. Kolding Kommune ligger på nuværende tidspunkt over de minimumsnormeringer, der er besluttet skal være gældende fra 2024. Som opgjort i tabellen nedenfor vil det fortsat være gældende ved en reduktion på det fulde omstillingsmål på 4,752 mio. kr.

Udmøntning af omstillingsmål på Uddannelsespolitik

Effektiviseringskrav til Ungeområdet og Støttefunktioner

Det foreslås, at omstillingsmålet på 0,5% lægges ud på Enhed for Tværgående Læring samt Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) som et årligt effektiviseringskrav til lokal udmøntning.

Dette vil give en årlig besparelse på 0,5 mio. kr.

Fortsat effekt af omstillingsproces

I budget 2020 blev der besluttet en omstillingsproces, der skulle sikre, at flere børn kunne tilbydes læringsmiljøer på deres lokale skole. Dette er der efterfølgende i budget 2021 afsat yderligere midler til at sikre.

I budget 2020 blev det besluttet, at der som følge af omstillingsprocessen skulle frigives et beløb, der stiger med 1 mio. kr. om året frem til 2023 som følge af færre visitationer til specialskoler. Fortsættes dette krav i 2024 og 2025 vil det dermed bidrage med yderligere en mio. kr. årligt.

Justering af specialtilbud

På baggrund af erfaringerne med omstillingsprocessen foreslås det, at administrationen udarbejder forslag til en justering af specialundervisningstilbuddene med virkning fra skoleåret 2024/25. En besparelse på 2,5 mio. kr. i helårseffekt vil dermed give en besparelse på 1 mio. kr. i 2024.

Reduktion i tildeling til skoler

Ud fra ovenstående forslag resterer et beløb på 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025. Dette foreslås udmøntet som en generel reduktion af tildelingen til skolerne.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af forbrugstal for juni måned 2021.

Forbrugstal for juli måned 2021 er vedhæftet som bilag. 

Børnepasningspolitik

For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo juni 2021 på 46,3%, hvilket er under niveauet for sidste år. Det lavere niveau skyldes primært overførslen fra 2020 på 15,142 mio. kr. Institutionerne oplever lang leveringstid på indkøb og ventetid på håndværkere til de projekter, de igangsætter for de opsparede midler. Dertil kommer forskydning i indtægter på det mellemkommunale område i forhold til 2020 samt eksterne projektmidler, der udligner sig hen over året.

Der forventes en overførsel på 16 mio. kr. til 2022, fordelt på:

-         7,8 mio. kr. på decentrale enheder, svarende til 1,9 procent af budgetterne

-         2,5 mio. kr. til budgetværn i forhold til ændring i børnetal i forhold til befolkningsprognose

-         1,0 mio. kr. reserveret til udsving i udgift til specialtilbud

-         4,7 mio. kr. ikke disponeret

• heraf 3,0 mio. kr. fra lavere udgifter til søskenderabat og økonomisk friplads end forventet
• heraf 1,0 mio kr. lavere udgift til mellemkommunal afregning end ventet i form af flere børn fra andre kommuner

* Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Under fælles formål er udgifter på tværs af området og også indtægter fra forældrebetalingen samt udgifter til fripladser og søskenderabat, tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner samt eksterne projekter. Forbrugsprocenten på området er derfor ikke sammenlignelig med andre områder, blandt andet fordi forældrebetalingen ikke er jævnt fordelt over året grundet udsving i børnetal samt betalingsfri i juli.

Der ligger flere puljer under fælles formål, som løbende hen over året bliver udkonteret og omplaceret, ligesom større udgifter til forsikringer, IT m.v. falder sidst på året.

Børns glidende overgang (GLO) fra dagtilbud til skole er overflyttet til SFO-området for 2021 pr. juni måned.

Tilskud til private pasningsordninger ligger som forventet for perioden.

I budgettet for 2021 for privatinstitutioner er det indregnet, at der vil ske en stigning i tilskud til privatinstitutioner som følge af privatinstitutionen, der åbner på Mosevej i løbet af 2021. Der forventes dog et lavere børnetal i de private institutioner end budgetteret dels som følge af, at privatinstitutionen på Mosevej åbner senere end forventet dels pga. lidt lavere børnetal i de øvrige private institutioner.

Børnetallet følges tæt både på kommunale og private tilbud. På nuværende tidspunkt flugter befolkningsprognosen for 2021 fortsat med det faktiske antal børn pr. 1. januar 2021, og det overskud, der forventes på de private institutioner, skal anvendes til regulering af børnetal i kommunale institutioner.

Der forventes overskud på fællesområdet, idet puljer til evt. udsving i demografien p.t. ikke forventes anvendt.

Dagplejen

Dagplejens forbrug ligger som forventet for perioden med et forbrug på 49,5% pr. juni måned. Der holdes nøje øje med ledige pladser og behov for pladser på distriktsniveau på tværs af både dagpleje, kommunale og private institutioner, og kapaciteten justeres så tæt til behovet som muligt.

Indkøb af motorbarnevogne til løbende udskiftning sker efter sommeren, og det påvirker forbrugsprocenten, da det er en stor del af driftsrammen, der bruges hertil.

Det forventes samlet set hen over året, at dagplejens budgetramme holdes.

Daginstitutioner

Daginstitutionernes forbrug er pr. juni på 49,0% og dermed under niveauet for 2020, hvilket i høj grad skyldes, at institutionerne har en meget større overførsel fra 2020 til 2021 end fra 2019 til 2020.

Daginstitutionerne har i første kvartal 2021 brugt en del midler på vikardækning i forbindelse med coronarestriktioner og begrænsningen ift. personalets mulighed for at gå på tværs af grupper og dække flere grupper ved åbning og lukning. Udgiften hertil er faldet løbende frem til sommeren i takt med, at restriktionerne gradvist er udfaset. Udgifterne indgår i opgørelsen, hvor der efter sommerferien tages stilling til evt. kompensation. Kompensation for merudgifter til Corona for 2020 er aftalt med de institutioner, der har været særlig hårdt ramt.

Det forventes, at institutionerne bruger en stor del af de opsparede midler fra 2020 hen over sommeren og efteråret 2021. Institutionerne oplever dog lang leveringstid på indkøb og ventetid ift. håndværkere, så forbruget af de opsparede midler kan blive forsinket.

Daginstitutionerne forventer på nuværende tidspunkt at overholde budgettet for 2021 med et mindreforbrug på ca. 7,0 mio. kr., svarende til ca. 2,4% af daginstitutionernes budget.

Specialområdet

Det forventes pr. juni, at budgetrammen for specialområdet kan overholdes for 2021. Forbruget ligger lavere end sidste år, hvilket i høj grad skyldes, at der ikke betales for specialplads i andre kommuner i 2021.

På grund af øget behov for specialpladser er der lavet en midlertidig opnormering i Specialinstitutionen Løvetand fra august 2021 til juli 2022 på to pladser.

Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet.

Corona-pandemi

Pr. juni måned 2021 er der registreret udgifter, der kan henføres til Corona-pandemien for 2,5 mio. kr. Udgifterne er til vikarer og ekstra personale samt indkøb af diverse inventar og rengøringsmidler m.v. Med Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat ekstra midler til rengøring på 2,7 mio. kr., hvorfor ekstra rengøring ikke indgår i de 2,3 mio. kr. For januar til og med juni 2021 er der brugt 2,5 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med Corona.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo juni 2021 41,1%, hvilket er 1,1 procentpoint lavere i forhold til juni 2020. Årsagen til dette er primært, at midlerne fra budgetaftalen d. 2. marts 2021 på 9,6 mio. kr. ekskl. finanslovsmidler indgår i nedenstående budgettal, og at forbruget endnu ikke er øget tilsvarende, da midlerne hovedsagligt udmøntes fra 1. halvdel af skoleåret 2021/22. 

Der forventes en overførsel på 25 mio. kr. til 2022, fordelt på:

-         16,0 mio. kr. på decentrale enheder, svarende til 2,1 procent af budgetterne

-         3,0 mio. kr. til håndtering af elevforskydning i skoleåret 2021/22

-         2,5 mio. kr. til udmøntning af ”En god skole for alle” i 2. halvdel af skoleåret 2021/22

-         2,0 mio. kr. er reserveret til at imødegå eventuelle merudgifter til specialundervisning som følge af blandt andet tilflytning i løbet af skoleåret

-         1,5 mio. kr. på ungeområdet reserveret til at imødegå eventuelle merudgifter til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse m.v.

Fælles formål

Under Fælles formål ligger forbrugsprocenten 4,5 procentpoint højere i forhold til juni 2020, hvilket primært skyldes, at finanslovsmidlerne på 6,877 mio. kr. er omposteret til decentrale enheder for år 2021, hvorved forbruget er højere under Fælles formål.

Derudover påvirker udmøntning af budget med besparelser i 2020 samt tilførsel af midler i 2021 forbrugsprocenten på de centrale konti, frem til disse udmøntes. Udmøntningen af budgetændringerne finder hvert år primært sted frem omkring skoleårets start i august. Forbruget på Fælles formål ligger efter juni måned på niveau i år 2020 og 2021, når der ses bort fra finanslovsmidlerne. Såfremt budgettet havde været fuldt udmøntet, havde forbrugsprocenterne ligget på ca. 9,5 pct. i begge år.

Hvert år i juni måned afregnes børns glidende overgang (GLO) fra daginstitution til skole mellem børne- og uddannelsespolitik. Indtægten for GLO under uddannelsespolitik udgør 9,5 mio. kr. i 2021, og indtægten udgjorde 9,3 mio. kr. i 2020, hvorfor afvigelsen i forhold til 2020 alene er 0,2 mio. kr. At GLO afregnes en gang årligt medfører, at forbrugsprocenten for juni måned falder i forhold til den seneste månedsopfølgning i april måned. Faldet udgør ca. 2,8 procentpoint i år 2021, men det udligner sig over året. 

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt, og at der ud over den ansøgte overførelse af 5,6 mio. kr. ved 2. budgetopfølgning jf. nedenstående kan overføres ca. 5 mio. kr. til år 2022.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres én gang årligt i juli måned, hvilket gør, at forbrugsprocenten på Fælles formål indtil juli måned er lav. Budgettet til elever på frie grundskoler og efterskoler udgør 102 mio. kr. i 2021. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Skoler og SFO’er inkl. evt. specialundervisningstilbud

Forbrugsprocenten på almenskoler og SFO’er inkl. evt. specialundervisningstilbud ligger 2,3 procentpoint lavere i forhold til juni 2020, hvilket primært skyldes, at de decentrale enheder har fået tilført finanslovsmidler for år 2021 på 6,513 mio. kr. Derudover har de decentrale enheder fået tilført midler til faglig løft og trivsel samt sommer- og erhvervspakke på 3,403 mio. kr., hvor forbruget endnu ikke er tilsvarende øget. Såfremt forbruget havde været øget tilsvarende, havde forbrugsprocenten ligget på 49,2 pct. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Specialskoler

Forbrugsprocenten på specialskoler ligger 2,8 procentpoint højere i forhold til juni 2020, hvilket primært skyldes, at specialskolerne i mindre omfang har fået tilført finanslovsmidler, midler til faglig løft samt trivsel samt sommer- og erhvervspakke. Forbrugsudviklingen følger det forventelige efter juni måned med en forbrugsprocent på 49,1 pct. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten på ungeområdet ligger 2,4 procentpoint lavere i forhold til juni 2020, hvilket primært skyldes, at overførte midler fra 2020 endnu ikke er anvendt. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten på tværgående enhed for læring ligger 0,5 procentpoint højere i forhold til juni 2020 men på niveau med det forventelige efter juni måned på 47,8 pct. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Corona-pandemi

Ved Byrådets budgetforlig d. 15. juni 2021 blev der bevilget 3,3 mio. kr. til Corona-pandemien i 2021. Midlerne er endnu ikke udmøntet til de decentrale enheder. Der henvises til dagsordenspunktet ”Udmøntning af coronamidler fra budgetforlig”.

Efter andet kvartal 2021 er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til Corona-pandemien, på ca. 1,6 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 0,4 mio. kr., hvorfor nettoudgiften udgør ca. kr. 1,2 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne vedrører befordring af elever.

Ved Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat 2,6 mio. kr. til rengøring, hvorfor rengøring ikke indgår i overstående opgørelse. Efter andet kvartal 2021 er der anvendt 1,745 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med Corona-pandemien.

Budgetopfølgning medio 2021.

Ved 2. budgetopfølgning 2021 fremsendes nedenstående.

Anmærkning: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1:

I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev der afsat statslige midler i årene 2014-2020 til kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen. Ved økonomiaftalen for 2020 blev det besluttet, at midlerne kan anvendes frem mod 2025. Endvidere blev der ved budgetforlig 2021 (børneforliget) bevilget 1,2 mio. kr. til efter- og videreuddannelse i forbindelse med En god skole for alle, som ikke i fuldt omfang anvendes i 2021. Der ansøges om, at der flyttes 5,6 mio. kr. fra 2021 til anvendelse i årene 2022-2025.

Note 2:

Efter omlægning af administrative opgaver mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoleområdet ansøges der om, at der flyttes 260.000 kr. fra PPR til skoleområdet under administrationspolitik.

Note 3:

Efter omlægning af administrative opgaver vedr. særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og økonomiområdet ansøges der om, at der flyttes 85.000 kr. fra UU til økonomiområdet, BUAF, under administrationspolitik.

Note 4:

Kolding Kommune har fået tilført yderligere 1,324 mio. kr. til den af Folketinget indgåede aftale om håndtering af faglige udfordringer og trivsel i grundskolen grundet Coronapandemien. Derudover har Kolding Kommune fået tilført 0,510 mio. kr. fra Erhvervsministeriet til sommer- og erhvervspakke. Der ansøges om, at der i alt flyttes 1,834 mio. kr. til Uddannelsespolitik i 2021.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen (O) og næstformand Poul Erik Jensen (A) anmoder om at få nedenstående punkt behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget:

”Med budgetforliget for 2022 fra juni blev der afsat 3,3 mio. kr. til Uddannelsespolitik og 1,5 mio. kr. til Børnepasningspolitik i budgetforliget til at dække coronarelaterede merudgifter. Beløbet modsvarer dermed de 5 mio. kr., Børne- og Uddannelsesudvalget i april 2021 reserverede til samme formål.

Hvis midlerne fra budgetforliget erstatter de midler, udvalget selv har reserveret, bliver det dermed muligt at omprioritere de 5 mio. kr. til andre formål. Formandskabet stiller forslag om, at midlerne omprioriteres til en udvidelse af Børnehuset Søbo. Udvidelsen indgår som et af budgetønskerne, der behandles på udvalgets møde d. 18. august 2021. Ændringsforslaget er vedhæftet sagen som bilag.

Formandskabet ønsker at fremme ændringsforslaget med ovenstående midler, dvs. 5 mio. kr. samt 0,8 mio. kr. af opsparede midler på området.

Formandskabet vil derfor foreslå, at der under budgetopfølgningen i punkt 16 på dagsordenen tilføjes:

”at der fremsendes en ansøgning om bevillingsændring til 2. budgetopfølgning i økonomiudvalget på 5,8 mio. kr. fra serviceudgifter under Børnepolitik til et nyt anlægsprojekt vedrørende udvidelse af Børnehuset Søbo.””