Dagsorden eller referat

Beskæftigelsesområdet er forankret nationalt, regionalt og lokalt, hvor det overordnede ansvar ligger hos Beskæftigelsesministeriet, mens Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ansvaret for at implementere og administrere indsatserne. STAR er organiseret med tre arbejdsmarkedskontorer, der dækker hele landet, og hvor Kolding hører til Arbejdsmarkedskontor Syd.

Arbejdsmarkedskontorerne er STARs regionale forankring og har som opgave at understøtte implementering af reformer og indsatser i jobcentre og a-kasser, samt følge op på den indsats, der udføres i de enkelte kommuner. Arbejdsmarkedskontorerne er desuden sekretariat for de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Syd) hvor lokale politikere fra området har som opgave at varetage en række opgaver på beskæftigelsesområdet med fokus på hele regionens behov.

På mødet holder direktør for Arbejdsmarkedskontor Syd, Peter Graversen, et oplæg der bl.a. kommer omkring STARs rolle, beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, ministerens mål og fokus og hvordan der kan arbejdes med indsatser og styring af området. 

Kolding Kommune uddeler hvert år §18 midler på frivillighedsområdet gældende for henholdsvis borgere med handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte borgere. Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens §18.

Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg har i september 2021 besluttet, at der fra §18 midlerne på integrationsområdet reserveres 20.000 kr. til en udviklingspulje, som støtter op om initiativer, der kan øge de etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv.

På den baggrund har forvaltningen været i dialog med Get2Sport, som spiller en aktiv rolle i at integrere etniske gruppe i det danske foreningsliv. Get2Sport har i samarbejde med Bramdrupdam Gymnastik og Idrætsforening (BGIF), Aktiv Fritid, Kolding Idræt og Bramdrupdam Skole udarbejdet en ansøgning, som kan imødekomme udviklingspuljens formål.

Om Get2Sport

Get2Sport (DIF Get2Sport) har til formål at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger i de udsatte boligområder, så de frivillige kan koncentrere sig om træningen og klubdriften.

Projektet har til formål at øge de etniske børns deltagelse i det danske foreningsliv fra indskolingen til tredje klassetrin og samtidig inddrage forældrene.

Midlerne dækker ikke udgifter til løn, men udelukkende til konkrete aktiviteter. Det betyder, at der er tale om en ansøgning vedr. medfinansiering.

Baggrunden for projektet er at få flere børn ud i foreningslivet heriblandt særligt børn fra de udfordrede boligområder, da flere undersøgelser viser, at jo tidligere børn starter i foreningslivet, desto bedre fastholdelse og foreningsdannelse vil der være hos det enkelte barn.

En undersøgelse fra forrige år viser, at børn fra Bramdrupdam Skole, som er bosiddende i de udsatte boligområder, kun deltager halvt så meget i foreningslivet, som børn i de almene boligområder. Tallene viser, at det er op til 34% af børnene fra de udsatte boligområder, som ikke er tilknyttet foreningslivet, hvor det er 17% af børnene fra de almene boligområder (se bilag).

Get2Sport ønsker med dette projekt at påvirke disse tal, således at foreningslivet bliver præsenteret for både børn og deres forældre allerede ved indskolingen, og herved giver dem viden og mulighed for at blive en del af det danske foreningsliv.

Tidshorisont

Projektet starter op ved skolestart i august 2022 til juni 2023. Bramdrupdam Skole vil i forbindelse med opstart af det nye skoleår invitere BGIF til skolens forældremøde, hvor BGIF vil præsentere projektet.

BGIF vil henover skoleåret præsentere fem sportsgrene for børnene i SFO-tiden, som indebærer badminton, fodbold, håndbold, gymnastik og kampsport. Den sjette sportsgren er en blanding af flere sportsgrene og hedder Power kids, som vil være et reguleret træningsforløb i BGIF.

Forventet effekt

Det forventes, at BGIF vil styrke sit samarbejde med Bramdrupdam Skole, samtidig med at det vil styrke skolens børns relationer i deres fritid.

Da Bramdrupdam Skole repræsenterer flere forskellige boligområder, vil projektet yderligere bane vej for en fælles fritidsplatform til gavn for både forældre og børn, som vil fremme både integration, netværk og relationer på tværs. 

Økonomi

Der ansøges om 20.000 kr. til medfinansiering af projektet, hvor midlerne skal anvendes til instruktører og leje af faciliteter til de forskellige sportsgrene.

Social og Arbejdsmarked ønsker at anerkende socialt bæredygtige virksomheder i Kolding Kommune. Derfor har udvalget anmodet om at få præsenteret forslag til, hvordan en sådan anerkendelse kan ske.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i juni 2021, at der skulle arbejdes for at uddele en bæredygtighedsstafet til virksomheder (jf. forslag 1 nedenfor). Udvalget bevilgede 15.000 kr. til initiativet. Denne beslutning er endnu ikke udmøntet, da der ikke politisk blev prioriteret de grundlæggende ressourcer til de strategiske dialogmøder og til tovholder-konsulentfunktionen på initiativerne målrettet et bæredygtigt arbejdsliv for alle.

Til brug for Social og Arbejdsmarkeds drøftelse af, hvordan virksomheds-anerkendelsen kan ske, præsenteres følgende tre forslag:

1) Stafet mellem socialt bæredygtige virksomheder

2) Prisuddeling til socialt bæredygtige virksomheder

3) Mærke til socialt bæredygtige virksomheder

Formålet med de tre forslag er det samme: at hylde virksomheder, der arbejder med det bæredygtige arbejdsliv og, at udbrede og inspirere andre virksomheder til at gøre det samme gennem formidling af de gode historier.

Alle tre forslag indeholder en årlig markering i forbindelse med afholdelse af et arrangement.

Rækkefølgen af de tre forslag markerer, hvilket ressourcetræk de tre forslag forventeligt indebærer. Forslag 1 vurderes at have det mindste administrative ressourcetræk, forslag 2 næstmindst og forslag 3 det største ressourcetræk.

Nedenfor beskrives de tre forslag kort. Arbejdsmarkedschef Mette Byskov vil på mødet uddybe de tre forslag.

1) Stafet mellem socialt bæredygtige virksomheder

Inspireret af det tidligere forslag om en bæredygtighedsstafet er stafet-modellen baseret på, at det efter opstarten er virksomhederne selv, der spotter og videregiver stafetten til en virksomhed, de vurderer aktivt arbejder for og inspirerer andre til at skabe et bæredygtigt arbejdsliv.

Kommunens rolle er her at understøtte at stafetten videregives og være tilstede i forbindelse med videregivelsen fra virksomhed til virksomhed for at formidle den gode historie om, hvorfor netop denne virksomhed skal have stafetten.

Målsætningen er, at stafetten gives videre 4-6 gange om året. I forbindelse med et årligt arrangement, Kulturnatten, hyldes de virksomheder, der har modtaget stafetten.

2) Prisuddeling til socialt bæredygtige virksomheder

Det andet forslag er en prisuddeling til socialt bæredygtige virksomheder inden for forskellige kategorier. Kategorierne kan f.eks. være rettet mod nogle af de målgrupper, der er på kanten af arbejdsmarkedet (langtidsledige, integrationsborgere, unge, veteraner eller sygemeldte). En anden model kan være, at det er den samme ”social bæredygtighedspris” inden for forskellige kategorier af virksomheder: 1-10 ansatte, 10-50 ansatte og +50 ansatte, og hvor der uddeles en pris for hver kategori.

Virksomheder og andre kan indstille eller tippe kommunen om, hvilke virksomheder de mener, der skal indstilles til priserne. Indstillingerne skal begrundes i et enkelt skema. Udvælgelsen af hvilke af de indstillede virksomheder, der skal nomineres til en given pris, afklares af forvaltningen.

Den årlige kåring af vinderen blandt de nominerede til de forskellige priser kan ske på forskellig vis – en pris kan f.eks. Social og Arbejdsmarked og/eller Kolding Arbejdsmarkedsråd kåre vinderen af. En anden prisvinder kan findes ved f.eks. en afstemning til et event, mens en tredje pris kan findes af en jury med deltagelse af virksomheder eller borgere.

Alle prisvindere hyldes i forbindelse med et af Business Koldings årlige arrangementer med et større antal deltagere fra erhvervslivet. Hver prisvinders historie formidles.

Kommunes rolle er her at fastlægge pris-kategorier, at gøre indstilling af virksomheder mulig, at facilitere at virksomhederne indstilles, udvælge de nominerede blandt de indstillede, understøtte udvælgelsen af prisvinderne og formidle deres historie.

En variant af denne model kan være at facilitere, at lokale prisvindende virksomheder indstilles til Cabis årlige CSR People Prize. En pris, der uddeles i tre kategorier: virksomheder med mere end 250 ansatte, virksomheder med under 250 ansatte og CSR People Særpris til en Grøn og Socialt ansvarlig arbejdsplads. Der er allerede i dag erfaring med at indstille virksomheder til Cabis priser.

3) Mærke til socialt bæredygtige virksomheder

Dette forslag går ud på, at virksomheder, der arbejder aktivt for et bæredygtigt arbejdsliv, kan søge om at få et mærke f.eks. med titlen ”bæredygtigt arbejdsliv til alle” for deres indsats. Det kan være virksomheder, der gør en særlig indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, sygemeldte eller veteraner. Mærket kan f.eks. være gældende for et år ad gangen.

Mærket er en udmærkelse, et diplom som virksomhederne kan hænge op i deres virksomhed, og som de kan bruge i deres markedsføring. En jury med deltagelse af virksomhedsrepræsentanter udvælger hvem af ansøgerne, der skal modtage mærket.

Kommunens rolle er her bl.a. at fastlægge kriterierne for mærket, at markedsføre muligheden for at ansøge om mærket, at understøtte juryen i udvælgelsen, at klargøre mærkerne/diplomerne og formidle et udpluk af de gode historier, der ligger til grund for mærke-uddelingen.

De virksomheder, der lever op til de fastlagte kriterier, hyldes, og deres diplomer udstilles i en ”hall of fame” til Business Koldings årlige award show.

Forskelligt ressourcetræk, volumen og potentiale

Som nævnt ovenfor er det vurderingen, at stafetten (forslag 1) er det initiativ, der medfører det mindste administrative ressourcetræk, mens uddeling af pris (forslag 2) vurderes at være næstmindst ressourcekrævende, og uddeling af mærke (forslag 3) vurderes at have det største ressourcetræk.

De forskellige modeller har også forskellig volumen i forhold til, hvor mange virksomheder, der anerkendes og hvordan, og dermed hvilken værdi anerkendelsen kan have for virksomhederne. Er det volumen, der ønskes, er det vurderingen, at modellen med mærket (forslag 3) har det største potentiale.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler.
Der udarbejdes månedsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Social og Arbejdsmarked. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Sideløbende udarbejdes en bevillingskorrektion for perioden til Økonomi og Strategi samt Byrådet. Heri forelægges der eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse.

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 72,3 mio. kr.

Mindreforbruget kan primært henføres til færre jobparate ledige samt færre modtagere af boligstøtte. På sygedagpengeområdet forventes en merudgift på 26,2 mio. kr. En forklaring hertil er COVID-19 og eftervirkningerne heraf. Den danske økonomi er i løbet af kort tid kommet tilbage i en højkonjunktur med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Flere er i arbejde end nogensinde før, og arbejdsløsheden er den laveste i 12 år. Der er umiddelbart gode muligheder for at opsvinget i aktivitet og beskæftigelse kan fortsætte trods et fortsat pres på arbejdsmarkedet. Det videre forløb for krigen i Ukraine indebærer stor usikkerhed om det fremadrettede forløb for dansk økonomi og international økonomi, herunder også gennem mulige forstyrrelser i de globale forsyningskæder.

(Beløb i 1.000 kr.)

Specifikation af de enkelte områder fremgår af nedenstående noter.

Note 1: Overførsler består overordnet af to elementer, som det er nødvendigt at skelne mellem. Det første element er ydelser, der består af de økonomiske overførsler til borgere. Det andet element er indsatser, som dækker over de foranstaltninger og initiativer Kolding Kommune kan iværksætte med henblik på at hjælpe borgere i beskæftigelse.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes månedsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Social og Arbejdsmarked. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Sideløbende udarbejdes en bevillingskorrektion til Økonomi og Strategi samt Byrådet for perioden. Heri forelægges der eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse.

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitiksamlet forventes et mindreforbrug på 0,75 mio. kr. i 2022.

Specifikation af de enkelte områder fremgår af nedenstående noter.

(1.000 kr.)

Note 1: Merforbruget på 0,75 mio. kr. kan primært henføres til et stort forbrug af vikarbureauer på grund af rekrutteringsvanskeligheder samt indkøb af hjælpemidler og ombygning/tilpasning af værelser mv i Botilbud 2.

Note 2: En større afgang end tilgang til puljen har medført en faldende udgift. Derfor forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Note 3: Der er foreløbig brugt 1,5 mio. kr. på Ukrainekrisen på Socialpolitik og samlet 1,6 mio. kr. i Kolding Kommune.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Social- Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i marts 2022 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 2,1 % i Kolding Kommune mod 2,5 % for hele landet. I marts 2021 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,6 % og 4,4 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i januar 2021
13,0 % af befolkningen i Kolding Kommune. Samme tal var i januar 2021 var 12,1 %.

Kilde: www.jobindsats.dk

I figuren nedenfor vises udviklingen i antal personer i fleksjobansættelse set i forhold til landsgennemsnittet såvel gennemsnittet af RAR Syd.

Begrebet ”personer på offentlig forsørgelse” i figuren ovenfor vedrører de kommunalt finansierede offentlige forsørgelsesydelser. Det vil sige for eksempel folkepension og SU ikke er medregnet.

Antal personer i fleksjobansættelse var i februar 2022 i Kolding 2,9 procent af befolkningen, hvilket er højere end det landsgennemsnitlige niveau på 2,3 procent. I Kolding var samme tal i februar 2021 på 2,7 procent af befolkningen.

Kilde: www.jobindsats.dk

Personer, som er visteret til fleksjob, men som er ledige, fremgår af figuren ”Procentdel på offentligt forsørgelse foruden jobparate ledige og personer i fleksjob”.

Byrådet har på møde den 22. marts 2022 vedtaget budgetstrategien for 2023-2026. Med afsæt heri har Social og Arbejdsmarked godkendt den interne tidsplan for budgetprocessen og igangsat en proces for at sikre finansieringen af den tidlige pension på Arbejdsmarked (Arnepension) med 12,6 mio. kr. samt udmøntning af omstillingsmålene med 0,7 %.

Aftale om ret til tidlig pension – 2. delaftale (Arnepension), skal i 2023 tilvejebringe en besparelse på beskæftigelsesindsatsen på 12,6 mio. kr. til finansieringen af den tidligere pension (2. delaftale). Midler skal findes gennem en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Besparelsen ligger ud over de konjunkturafhængige justeringer, der hvert år fastsættes i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Folketinget har endnu ikke vedtaget, hvordan 2. delaftale skal udmøntes.

Servicerammerne for det foreløbige budget for 2023-2026 er udarbejdet på baggrund af de foreløbige bevillingsrammer for 2023-2026, som blev besluttet på møde i Økonomi og Strategi den 19. april 2022.

Budgettet for 2023-2026 er fortsat forbundet med en vis usikkerhed i forhold til godkendelse af det endelige tekniske budget, evt. konsekvenser af regeringsaftalen, midtvejsreguleringer, pris- og lønudviklingen m.v.

De foreløbige bevillingsrammer og krav til omstillingsmålet på 0,7 % på servicerammen udgør:

På nogle områder er det tidligere omstillingsmål på 0,5 % allerede udmøntet og der udstår
0,2 % til udmøntning.

Nytteindsats er et værktøj i den aktive beskæftigelsesindsats, hvor ledige skal arbejde for deres ydelse ved at udføre samfundsnyttige opgaver i offentligt regi. Fokus er på at motivere primært job- og uddannelsesparate ledige til at starte ordinært job eller uddannelse. Arbejdsopgaverne i nytteindsats skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsning hos arbejdsgiver, og må dermed ikke fortrænge ansættelser på det ordinære arbejdsmarked.

Nytteindsatsen i Kolding Kommune varetages i april 2022 af tre aktører: RE:USE (Redux - Affald og Genbrug), Natur & Byg (By- og Udviklingsforvaltningen) samt Legeparken (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen).

Målgruppen i Kolding Kommune

Sammenlagt har Kolding Kommune aktuelt 115 løbende nytteindsatspladser til rådighed, men en opgørelse fra 7. februar 2022 viser, at kun 41 pladser bliver anvendt med følgende fordeling:

Antal pladser, udnyttede pladser og kapacitetsudnyttelse fordelt på tilbud pr. 7. februar 2022:
 

Selvom udnyttelsesgraden er konstant i bevægelse, er der en tydelig tendens i forhold til at Natur og Byg og Legeparken har en væsentlig uudnyttet kapacitet. Kun 32 ud af de 105 pladser, der sammenlagt er til rådighed i de to tilbud, er besatte, hvilket svarer til en kapacitetsudnyttelse på 33,6%.

Det relativt lave antal ledige, der benytter tilbuddene, skal ses i lyset af den nuværende lave ledighed, hvor arbejdsmarkedsparate ledige og unge uddannelsesparate ofte modtager ydelse kortvarigt, inden de påbegynder nyt job eller uddannelse.

Tendensen med lav ledighed og kortvarende forløb bekræftes, når man ser på hele 2021, hvor der samlet blev gennemført 292 nytteindsatsforløb fordelt på 262 personer - svarende til 31,4 helårspersoner.

Antal personer, forløb og helårspersoner fordelt på tilbud
 

Sammenlægning af tilbud – økonomisk besparelse

I 2022 er nytteindsatsen budgetteret til 5.333.000 kr., som fordeler sig på de tre aktører således:

Budget 2022 for nytteindsats
 

Med baggrund i den lave ledighed og den deraf lille målgruppe for nytteindsats vurderes det, at der kan opnås besparelser på indsatsen uden at tilbuddet forringes.

Ved at samle deltagerne hos Natur og Byg og Legeparken under et samlet tilbud i Legeparken anslås det, at det fremadrettet vil give en besparelse på de 1.824.000 kr., som er budgetteret til Natur og Byg. Det forventes, at Legeparken vil kunne varetage indsatsen for borgerne i begge tilbud inden for eksisterende budget.

Besparelsen forventes at bidrage til finansieringen af tidlig pension (Arne-pension). Den kan dog tidligst opnås fra ultimo 2022, da aftalen mellem By- og Udviklingsforvaltningen og Social og Arbejdsmarked omkring Natur og Byg har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Det betyder, at en eventuel opsigelse pr. 31. maj 2022 reelt vil træde i kraft 1. december 2022.

De opgaver, der i dag varetages af Natur og Byg vil som udgangspunkt også blive udført i fremtiden. Opgaverne vil blive udført i mindre omfang, da det samlede antal borgere og medarbejdere vil være lavere end i dag. Legeparken vil delvist kunne overtage opgaveløsningen - særligt i vinterhalvåret, hvor opgaverne i Legeparken er begrænsede.

Følgende opgaver udføres af Natur og Byg:
 

• Renovering af møbler for eksempelvis børneinstitutioner
• Produktion af borde/bænkesæt til dagplejere
• Vask af gadenavneskilte
• Naturopgaver for afdelingen Natur & Vand, fx rydning af arealer for uønsket vækst, fjerne hegnstråd, beskæring af naturstier
• Brændeproduktion til skoler, børnehaver, spejdere etc.
• Renhold/ukrudtsbekæmpelse af Dieselvej-områdets arealer
• ”Hænder og fødder”-arbejde. Fx i børnehaver der har økonomi til indkøb af fliser, men ikke penge til at få dem lagt
• Lejlighedsvis hjælp til klimaberedskabet. Fx med produktion af sandsække
• Havearbejde omkring visse kommunale bygninger, fx Råværket
• Lejlighedsvise flytteopgaver.

Forslaget er behandlet i LMU, Natur og Byg d. 25. april 2022.

Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg behandlede d. 19. august 2021 vedlagte indstilling om fire initiativer, der skulle fremme virksomhedernes engagement i et bæredygtigt arbejdsliv.

Initiativerne var:
 

-          Strategiske dialogmøder med virksomhederne om bæredygtig jobskabelse

-          Uddannelse for mellemledere

-          Netværk

-          Kommunikation

De fire initiativer står på indsigterne fra de mange tiltag og prøvehandlinger, der er gjort med afsæt i både politikken og 2021-handleplanen for Det Rummelige Arbejdsmarked.

Initiativerne for et bæredygtigt arbejdsliv har været og er fortsat baseret på et bredt alliance-samarbejde på tværs af beskæftigelse, erhverv, socialøkonomi, uddannelse og arbejdsmarkedets parter.

Målsætningen er fælles; at styrke og udvide samarbejdet med virksomheder og andre aktører om at skabe flere bæredygtige jobs – eller bæredygtigt arbejdsliv for alle.

Den politiske ambition og de fire initiativer udstikker fortsat den fremadrettede kurs for det brede samarbejde om et bæredygtigt arbejdsliv. Forvaltningen lægger efter en genvurdering, og med afsæt i den følgende status, op til en ændret beslutning om vejen derhen.

Status på initiativernes realisering

Flere forhold har dog desværre forhindret og/eller forsinket den planlagte fremdrift.

Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd besluttede at bevilge i alt 600.000 kr. til uddannelses- og kommunikationsinitiativerne over årene 2021-2023 (Se nærmere fordeling i fakta-afsnit nederst).

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte også et budgetudvidelsesforslag om investering i de strategiske dialogmøder på i alt 2 mio. kr. (2 årsværk over 2 år). Dette blev dog ikke prioriteret af Byrådet i forbindelse med Budgetaftale 2022-2025, og er derfor ikke realiseret.

Den manglende finansiering til de strategiske dialogmøder har betydet, at omstillingen til at geare jobcentret til den fornyede dialog om bæredygtig jobskabelse med virksomhederne, udvikling af mellemlederuddannelse og medfølgende netværksdannelse og kommunikation, er foregået i et andet og langsommere tempo.

Afbrudt samarbejde med erfaren ekstern aktør

Udviklingen af mellemlederuddannelsen for virksomheder og uddannelsesinstitutioner var betinget og motiveret af et tæt samarbejde med erfaren ekstern aktør. Samarbejdet med denne aktør blev afbrudt i efteråret 2021, da aktøren fik andet job.

Der er dog fortsat en aktiv dialog med relevante uddannelsesinstitutioner, men endnu ikke konkret aftale om udvikling af en uddannelse for mellemledere.

Vejen videre frem

Ambitionsniveauet er fortsat højt, og forvaltningen oplever, at der er en tydelig efterspørgsel at mærke blandt de virksomheder, der har været dialog med indtil nu. Det er dog også tydeligt, at udmøntningen af initiativerne er afhængig af de strategiske dialogmøder med virksomhederne.

Med det formål at sikre hurtigere fremdrift i dialogen om bæredygtig jobskabelse med virksomhederne og udvikling af lederuddannelsen foreslås det, at de bevilgede midler (i alt 600.000 kr.) fra hhv. udvalg og råd anvendes til ansættelse af en konsulent, der er dedikeret og gennemgående i de strategiske dialogmøder og tovholder på fremdriften af den øvrige indsats.

Midlerne finansierer de første 12-14 måneders lønudgift til konsulentfunktionen, hvorefter Jobcentret vil finansiere lønudgiften inden for rammen.

Opgaven for konsulenten vil være at facilitere en omstilling i jobcentrets samarbejde om bæredygtig jobskabelse med virksomhederne og være tovholder på initiativernes udmøntning og det tætte samspil herom mellem de relevante aktører omkring f.eks. uddannelse, netværksdannelse og kommunikation af de gode historier.

Konsulenten vil også være en central aktør i at følge op på forårets servicekald til de lokale virksomheder og den efterfølgende konference om et bæredygtigt arbejdsliv, som Social og Arbejdsmarked besluttede på mødet d. 8. marts 2022.

Prøvehandling – 10 strategiske virksomhedsbesøg

Med henblik på at fastholde og dyrke det momentum for bæredygtig jobskabelse, der er blandt virksomhederne, bl.a. betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft, har Jobcenter Kolding, Socialøkonomi og Business Kolding taget initiativ til en prøvehandling.

Prøvehandlingen består i at afvikle minimum 10 strategiske virksomhedsbesøg, hvor dialogen tager afsæt i virksomhedernes behov og afdækker evt. løsningspakker, der på tværs af beskæftigelse, uddannelse, erhverv og socialøkonomi kan præsenteres for virksomhederne. Det kan være behov og løsningspakker vedrørende kvalificeret arbejdskraft, f.eks. løst gennem bæredygtig jobskabelse (substitution), opkvalificering, rekruttering af international arbejdskraft, støtte til fastholdelse eller andet.

Foreløbigt er der truffet aftale med Pierre Auto og Isover m.fl. om besøg.

På baggrund af prøvehandlingen opnås erfaring med, hvordan virksomhederne præsenterer deres behov og tager imod den åbne dialog. Formålet er således at kvalificere tilgangen i de kommende strategiske dialogmøder, så virksomheder støttes bedst muligt i deres udvikling, rekruttering og opkvalificering – og flere kommer i job. 

Såfremt Social og Arbejdsmarked og Koldings Arbejdsmarkedsråd godkender forslaget om at anvende de afsatte midler til en konsulentansættelse, vil pågældende, der rekrutteres, være spydspids i den strategiske dialog og den tilhørende kommunikationsindsatsen, som prøvehandlingen sigter på at forberede jobcentret m.fl. til.

Fakta:

Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede 19. august 2021 i alt 400.000 kr. fordelt over 3 budgetår (2021: 100.000 kr., 2022: 200.000 kr. og 2023: 100.000 kr.)

Koldings Arbejdsmarkedsråd bevilgede 16. september 2021 i alt 200.000 kr. fordelt over 3 budgetår (2021: 50.000 kr., 2022: 100.000 kr., 2023: 50.000 kr.)

Sagsfremstilling og beslutning fra arbejdsmarkedsudvalgsmødet d. 19. august er vedlagt som bilag.

Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft er høj på tværs af brancher og manglen på faglærte er ikke kun et fremtidsscenarie, men den virkelighed som kendetegner arbejdsmarkedet lige nu. Det er samtidig en mangel, som inden for mange fagområder kun bliver større de kommende år. I 2030 forventes der at mangle ca. 78.000 faglærte medarbejdere på det danske arbejdsmarked – værst ser det ud inden for sundhedsområdet, der kommer til at mangle 25.000 faglærte[1]. For Kolding Kommune vil det omregnet betyde en mangel på 400 faglærte medarbejdere.

Uddannelse og opkvalificering er en af vejene til at få ledige i job i Kolding og dermed medvirke til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Det kræver et stærkt samarbejde med byens virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer.

Social og Arbejdsmarked bliver her forelagt første udkast til den nye strategi, som skal sætte en fokuseret retning på arbejdet. Udkastet er skrevet bl.a. med input fra Koldings Arbejdsmarkedsråd, som drøftede emnet på deres møde i marts. Når udvalget har drøftet den, vil strategien blive redigeret færdig og præsenteret på et efterfølgende udvalgsmøde.

[1] IRIS Group og HBS Economics, september 2021 

I forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervs- og vækstpolitikken var der et politisk ønske om at flere borgere skal bosætte sig i Kolding og dermed som indsatsområde, at der skal udarbejdes en bosætningsstrategi.

Bosætningsområdet har hidtil været forankret på tværs af forskellige politikområder og fremgår pt. som en del af 11 vedtagne politikker og politiske strategier. Blandt andet i Plan-, bolig- og miljøpolitikken, Lokaldemokratipolitikken, Kulturpolitikken og Politik for integration og international arbejdskraft.

For at sikre en mere effektiv og målrettet indsats på bosætningsområdet i fremtiden, er det nødvendigt med en strategi, som kan sætte en samlet retning for de indsatser og tiltag, der forankres på tværs af kommunen.

Forvaltningen har derfor igangsat udviklingen af en strategi, som bygger på et vidensgrundlag, der afdækker kommunens potentialer for at tiltrække og fastholde borgere, og indkredse hvilke indsatsområder, der forventes at give den største effekt på befolkningstilvæksten.

Kvalitative indsigter

For at blive klogere på, hvilke bevæggrunde, der ligger bag borgernes flyttemønstre, og dermed finde ud af, hvilke faktorer, der kan påvirkes, har forvaltningen igangsat to kvalitative undersøgelser.

Analysebureauet Epinion har på opdrag fra Kolding Kommune gennemført en kvalitativ bosætningsanalyse, der skal afdække borgernes vurdering af at bo, leve og arbejde i kommunen samt de mulige bevæggrunde, der motiverer til- og fraflytning.

Ud fra besvarelserne er der identificeret en gruppe af borgere, som er i særlig risiko for at fraflytte kommunen i fremtiden. Denne gruppe består primært af 18-34-årige, boende i Kolding by, som enten er på vej til videregående uddannelse, eller er på vej fra videregående uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Der er udført dybdeinterviews med 10 udvalgte borgere fra denne gruppe, for at blive klogere på, hvad der kan motivere en mulig fraflytning.

Herudover har Epinion gennemført en imageanalyse, som skal belyse kendskabet og opfattelsen af Kolding som bosætningskommune set ude fra kommunen. Imageanalysen er baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18+.

De indledende resultater fra de kvalitative bosætnings- og imageanalyser foreligger nu, og vil blive præsenteret for udvalget på mødet.

Med afsæt i tilgangen Selvværd og Sammenhæng har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen igangsat en indsats, der ønsker at sætte fokus på begreberne ’hjem’, ’hjemlighed’ og ’hjemfølelse’ i forhold til at være borger på et botilbud for voksne i Kolding Kommune. Der er tale om borgere, som har en psykisk- eller fysisk funktionsnedsættelse, og som af den grund har behov for at bo i et botilbud.

Formålet med indsatsen er, at sikre at den enkelte borger har et godt og trygt hjem med plads til at opbygge en hjemfølelse, der gør at de befinder sig godt. Gennem indsigter og fokus på hjem, hjemlighed og hjemfølelse sættes prøvehandlinger i gang på alle vores tilbud for voksne i Kolding Kommune. Herfra skal erfaringerne og effekten af prøvehandlingerne deles på tværs af tilbuddene, og på den baggrund sættes nye initiativer i gang, så hjem, hjemlighed og hjemfølelse bliver integreret på alle vores tilbud.  

Begreberne ’hjem’, ’hjemlighed’ og ’hjemfølelse’ er udfoldet med udgangspunkt i inspiration fra forskning, artikler samt besøg på et friplejehjem. 

Med udgangspunkt i borgerens perspektiv er der igangsat en designproces, hvor også medarbejdere, ledere, pårørende og nærområdet inddrages. Indsigterne fra feltarbejdet peger på syv hjem-indikatorer;

• De skønne omgivelser
• De betydningsfulde mennesker
• Den gode hverdag
• De vigtige værdier
• De mange sanser
• Det smukke sprog
• Det fede fællesskab

På baggrund af alle indsigterne igangsættes hverdagsprøvehandlingerne, som hvert botilbud selv bestemmer. Andre tilbud under voksenområdet inddrages desuden i det omfang, det er relevant. Det betyder, at der samlet sættes en bred vifte af hverdagsprøvehandlinger i gang, hvor de arbejder med en eller flere af hjemindikatorerne.

Erfaringerne og effekten heraf deles på tværs af tilbuddene, og på den baggrund sættes nye initiativer i gang, så ’hjem’, ’hjemlighed’ og ’hjemfølelse’ bliver integreret på alle vores tilbud. 

Der skal årligt udarbejdes en oversigt over antallet af akutte og ansøgte magtanvendelser overfor de borgere, som kommunen er ansvarlig for.

Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten. Det grundlæggende princip er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Hvis magtanvendelse er påkrævet, skal det udøves skånsomt og så kortvarigt som muligt.

Serviceloven indeholder mulighed for at personalet, i visse situationer, akut kan træffe beslutning om at anvende magt uden en forudgående afgørelse fra kommunen. Eksempelvis kan personalet fastholde, tilbageholde eller føre en borger tilbage til sin bolig, når borgeren er til fare for sig selv eller andre.

Derudover er der efter serviceloven mulighed for at ansøge borgerens handlekommune om tilladelse til at anvende magt overfor en bestemt borger. Serviceloven indeholder hjemmel til at borgerens handlekommune kan træffe afgørelse om indgreb i form af særlige døråbnere, stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi og optagelse i særligt botilbud uden samtykke. Andre former for anvendelse af magt er ikke tilladt, men kan eventuelt vurderes som omfattet af reglerne om nødværge eller nødret.

I forhold til borgere, der er anbragt i en boform som følge af en strafferetlig afgørelse, har kommunen mulighed for at træffe afgørelse om yderligere indgreb efter serviceloven. Lederen af boformen kan træffe en foreløbig afgørelse om indgreb, hvis en afgørelse ikke kan afvente kommunens sagsbehandling. Eksempelvis kan en sag være uopsættelig, hvis en anbragt borger har tændstikker eller kniv med på værelset og tidligere har anvendt sådanne genstande til kriminalitet.

Magtanvendelse skal registreres og indberettes til borgerens handlekommune, hvilket er den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Derudover skal Socialtilsynet orienteres om magtanvendelse, der har fundet sted på tilbud, som Socialtilsynet fører tilsyn med. I Socialtilsynet indgår indberetningerne om magtanvendelse i Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

Voksenrådgivningen skal som borgerens handlekommune vurdere, om en indberetning om akut magtanvendelse giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunens afgørelse om hjælp, ligesom Voksenrådgivningen skal tage stilling til ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse.

Magtanvendelser voksenområdet 2021

Akut indgreb – handicap og psykiatri

I 2021 er der modtaget 238 indberetninger om akutte indgreb på Kolding Kommunes egne tilbud, på private tilbud eller tilbud beliggende i andre kommuner, hvor Kolding Kommune er handlekommune.

Der er modtaget 106 indberetninger om magtanvendelse, hvor Voksenrådgivningen har vurderet, at der ikke har været tale om magtanvendelse.

Nedenstående tabel viser hvordan de indberettede magtanvendelser i 2021, for så vidt angår akutte indgreb, er blevet vurderet af Voksenrådgivningen. Til sammenligning er tilsvarende tal for 2020 indsat.

*Med ”udenbys borgere” menes borgere, der bor i botilbud i andre kommuner, og hvor Kolding Kommune er handlekommune.

** Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer kan efter serviceloven både ske akut og som et indgreb, foretaget på baggrund af en afgørelse fra kommunen (forhåndsgodkendt). Disse registrerede indberetninger vedrører alle forhåndsgodkendt magtanvendelse.

***Der er i 2021 sket en stigning i antallet af magtanvendelser. En del af stigningen er knyttet til en meget særlig situation, hvor der bl.a. var behov for et skift af de fysiske rammer, som skulle foretages efter servicelovens regler om magtanvendelse.

Nedenstående tabel viser antallet af indberettede magtanvendelser, som Voksenrådgivningen har modtaget i 2021 efter de særlige regler, der alene gælder for borgere med en nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i henhold til en strafferetlig afgørelse, hvor lederen af boformen i en akut situation har truffet beslutning om at anvende magt. Det kan eksempelvis være en boform som Kofoedsminde. I 2020 blev der ikke modtaget indberetninger om magtanvendelse efter disse regler.

Voksenrådgivningen har organiseret arbejdet med magtanvendelse i et magtanvendelsesteam, som løbende drøfter indberetninger om akut magtanvendelse og ansøgninger om magtanvendelse.

Et fokusområde for arbejdet i magtanvendelsesteamet vil fremadrettet være opfølgning i de tilfælde, hvor der bliver modtaget flere indberetninger om magtanvendelse vedrørende den samme borger, eller der bliver modtaget gentagne indberetninger fra det samme tilbud, hvilket skal sikre en relevant og hurtig dialog med botilbuddet. Desuden er det planlagt, at i de sager, hvor Voksenrådgivningen har truffet afgørelse om forhåndsgodkendt magtanvendelse, skal der være øget fokus på botilbuddenes registreringer af brugen af disse.  

Ansøgt brug af magt – handicap og psykiatri

Voksenrådgivningen har i 2021 modtaget 18 ansøgninger om magtanvendelse, herunder har Voksenrådgivningen behandlet 1 sag om flytning uden samtykke. Sagen om inddragelse af effekter er behandlet efter de særlige regler i serviceloven, der gælder for personer, som er anbragt i henhold til en strafferetlig afgørelse.

I 2020 modtog Voksenrådgivningen 13 ansøgninger om magtanvendelse.

Nedenstående tabel viser antallet af ansøgte tilladelser, som Voksenrådgivningen har modtaget i 2021 på handicapområdet. Tallene for 2020 er medtaget i tabellen til sammenligning.

*Social- og Ældreministeriet har i en bekendtgørelse fastsat regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, der må anvendes. Bekendtgørelsen bliver udarbejdet efter indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi, som mindst en gang årligt udarbejder en liste med forslag til egnede løsninger. De velfærdsteknologier, som er omfattet af bekendtgørelsen, skal være egnede til at understøtte borgerens bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed, tryghed eller sikkerhed. Eksempelvis kan der være tale om en teknologisk løsning i form af en GPS.

Kolding Kommune havde i den seneste hjemløsetælling fra 2019 72 hjemløse borgere (VIVE). Tallet fra VIVE er formentligt ikke helt retvisende, men skal ses som et minimumsantal. En ny hjemløsetælling fra VIVE vil blive offentliggjort i løbet af efteråret 2022.

Vi vil i Kolding Kommune sikre sig, at kommunens indsatser på hjemløseområdet fungerer så godt som muligt, og vi har derfor foretaget en ny hjemløsekortlægning. Kortlægningen skal sikre et fælles vidensgrundlag, som det kommende arbejde med en ny hjemløsestrategi kan tage udgangspunkt i. Kortlægningen kaster et analytisk blik på hjemløseområdet i Kolding Kommune og forholder sig til de eksisterende indsatser og deres udformning.

Kortlægningen indeholder:
 

-          Et overblik over antallet af og karakteristika ved hjemløse i Kolding

-          En redegørelse for Kolding Kommunes nuværende hjemløseindsatser

-          En identificering af udfordringer i arbejdet med at få hjemløse borgere i egen bolig

Kortlægningen finder bl.a., at:
 

-          Kolding Kommune har omkring 72 hjemløse borgere (VIVE, 2019). Størstedelen bor på forsorgshjem eller lever som ”sofasurfere”.

-          Kolding har en lang række indsatser henvendt til hjemløse borgere, herunder bl.a. Overmarksgården, Hyttebyen, støttekontaktpersoner (SKP) og Folkekøkkenet.

-          Udfordringerne relateret til at få hjemløse borgere i egen bolig kan inddeles under overskrifterne: Det offentlige systems indretning, indsatsernes udformning, borgerens levevis samt trivselsmæssige faktorer

I den nuværende Rammeaftale 2021-2022 er der fokus på tre områder:
 

• Fokus på tværsektoriel kobling til andre sektorområder
• Øget fokus på styring og kapacitet
• Øget fokus på kvalitet i indsatserne

Arbejdet med fokusområderne har været udfordret af Covid-19-pandemiens udbredelse i Danmark. Mange ressourcer har været allokeret til Covid-19-håndtering, og omfattende nationale nedlukninger og skærpede retningslinjer for socialt samvær har vanskeliggjort arbejdet med rammeaftalens indsatser. Det er forvaltningens vurdering, at man på den baggrund ikke er kommet tilstrækkeligt i mål med fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022, og at fokuspunkterne fortsat er relevante, hvorfor man derfor bør lade fokuspunkterne gå igen i Rammeaftalen 2023-2024.

På den baggrund forslås det, at Kolding Kommune giver følgende tilbagemelding:

Kolding Kommune anbefaler, at de tre fokusområder fra den nuværende rammeaftale 2021-2022 videreføres i den kommende rammeaftale for 2023-2024. 

Om rammeaftalen

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Den nuværende rammeaftale gælder for 2021-2022, mens rammeaftalen for 2023-2024 skal vedtages senere i år. Rammeaftalen beskriver bl.a., hvordan køb og salg af pladser skal afregnes imellem hhv. kommunerne og kommunerne og regionen, samt hvordan takster udregnes. Det er også i Rammeaftalen at regler for nedlukning af tilbud reguleres.

De tre fokusområder er uddybet på side 3-6 i den vedlagte Rammeaftale 2021-2022.

Den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet med rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bekendtgørelse nr. 1156 af 29/10/2014).

Byrådet godkendte den 22. marts 2022 at følge Social og Arbejdsmarkeds indstilling om at nedsætte et Multikulturelt forum som et §17 stk. 4 udvalg, samt at give Social og Arbejdsmarked kompetencen til at udpege medlemmer fra foreninger og andre aktører til Multikulturelt forum.

Med afsæt i Byrådets beslutning, har forvaltningen bedt de frivillige foreninger og andre aktører om at udvælge 1-2 repræsentanter til deltagelse i Multikulturelt forum. I forbindelse med udpegningen, har der været øget fokus på at:

• Arbejde på tværs af etnicitet
• Få flere unge med i forummet (under 30 år)
• Få en ligelig kønsfordeling.

Ligeledes har Børn og Uddannelse den 6. april 2022 udpeget et medlem til deltagelse i Multikulturelt forum.

Det foreslås, at følgende personer udpeges til Multikulturelt forum:

Villy Søvndal, formand for Social og Arbejdsmarked (SF)

Hans Holmer, formand for Børn og Uddannelse (SF)

Muhiadien Weisi og Anwar Shekho, Kurdisk forening

Nahila Rawan og M. Sherfiq Sherzai, Den Afghansk/Danske Venskabsforening

Ahmad Seir Kohestani og Masi Osman, Den Afghanske Kulturforening

Nawaal Kenedid og Mohamed Bashir, Somalisk Forening

Hamdi Ahmed Mohamed og Deqa Abdulahi, Somalisk Kulturforening

Ilzan Halilovic og Ermin Sehovic, Bosnisk Kulturcenter Kolding

Alfred Neumann og Betina Lauritsen, Nyd Bare Danmark

Margit Vestbjerg og Sultan Rustam, Dansk Flygtningehjælp

Elizabeth Padillo Olesen og Michael Markussen, Kolding Provsti tværkulturelt arbejde

Mohamad Ali Ajjawi, Get2Sport

Anna Frimodt Thoms, BylivKolding

Multikulturelt forum godkender selv sin forretningsorden på det første møde. Den er vedlagt denne sag til orientering.

Byrådet godkendte på et møde d. 1 marts 2022 at følge Social og Arbejdsmarkeds indstilling om at nedsætte et Arbejdsmarkedsråd som et § 17 stk. 4 udvalg. Desuden godkendte Byrådet at Social og Arbejdsmarked har kompetencen til at udpege medlemmerne fra de lokale virksomheder og de øvrige organisationer.

På udvalgets møde i marts 2022 blev indstillingerne til Koldings Arbejdsmarkedsråd godkendt, men den ene af Danske Handicaporganisationers (DH) pladser var på daværende tidspunkt vakant. DH har efterfølgende fundet en repræsentant og vil gerne indstille Dorte Møller Vistesen fra ADHD-foreningen til nyt medlem. Som suppleant for begge repræsentanter fra DH indstilles Charlotte Enevoldsen fra Autismeforeningen.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.