Dagsorden eller referat

Baggrund

Kolding Kommune har en række almene boligområder, som oplever, at en række børn og unge har nogle særlige udfordringer. Som følge heraf har Kolding Kommune, boligområderne og politiet et tæt samarbejde omkring indsatser, som skal medvirke til, at børn og unge fra boligområderne ikke kommer ud i en kriminel løbebane, men i stedet hjælpes til en tilværelse med et konstruktivt fokus på eksempelvis skolegang, fritidsaktiviteter, uddannelse og job.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har ønsket en analyse af kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder med det sigte at afklare, hvorvidt vi i samarbejdet har de rette indsatser til at hjælpe børn og unge den rette vej.

Samarbejde om kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder

Samarbejde om kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder i Kolding er organiseret i SSP-samarbejdet og i det boligsociale samarbejde via ByLivKolding. SSP-samarbejdet går på tværs af skole, socialområdet og politiet og har fokus på kriminalitetsforebyggende tiltag for børn og unge i hele kommunen. Det boligsociale samarbejde via ByLivKolding har et særligt fokus på boligområderne, men sigter mod flere aspekter end kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge.

Med analysen sættes der derfor fokus på en delmængde af SSP-samarbejdet og en delmængde af det boligsociale samarbejde, som tilsammen udgør den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder. Analysen er derfor også udarbejdet i et samarbejde mellem Kolding Kommune og ByLivKolding.

Analyse af kriminalpræventive indsatser for børn og unge i udsatte boligområder

Analysen tager udgangspunkt i den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder i Kolding og identificerer en række styrker og udfordringer ved arbejdet. Målet med dette er, at analysen skal udgøre et oplæg til drøftelse af, hvorvidt vi har indrettet indsatser og samarbejde efter de behov, børn, unge og boligområder har.

Analysen sætter fokus på fire aspekter af den kriminalpræventive indsats:
 

1. Målgruppen
2. Indsatserne
3. Samarbejdet
4. Effektmål

Målgruppen er kortlagt på baggrund af data fra Sydøstjyllands Politi og Landsbyggefonden, hvor sigtelser blandt unge i udsatte boligområder i Kolding typisk er sigtelser af unge mænd i alderen 15-20 år. De sigtes primært for kriminalitet begået i Skovparken, eksempelvis økonomisk kriminalitet, narkotika/smugling eller efter andre særlove.

Indsatserne på tværs af samarbejdsparter spænder vidt. Styrkerne ved indsatserne i Kolding er eksempelvis et fokus på ’hjælp til selvhjælp’, lokalt kendte fagprofessionelle i områderne, samt arbejde med at få børn og unge i fritidsjob og fritidsinteresser. Der kan derimod være behov for et øget fokus på forebyggelse, forældresamarbejde, overgange fra grundskolen og øget koordination og kommunikation om indsatser.

Samarbejdet omkring de kriminalpræventive indsatser i Kolding er generelt udbredt og velfungerende. Den netværksorienterede tilgang i Kolding styrker samarbejdet på tværs, så medarbejdere kender hinanden, og der er en oplevelse af, at alle bidrager til løsningen af udfordringer. Der efterspørges et stærkere strategisk fokus på området og prioriteringer inden for området, så eksempelvis forebyggelse af kriminalitet styrkes.

Effektmål for området er slutteligt opstillet, da der opleves et behov for løbende at have ledelsesinformation om, hvordan udviklingen i kriminalitet og uddannelse/job blandt børn og unge er. Dette skal fungere som indikatorer på, hvorvidt indsatserne og samarbejdet har den ønskede effekt, eller om der er behov for at se nærmere på området.

Videre proces

Analysen drøftes politisk i Social- og Sundhedsudvalget, Udvalget for Udfordrede Boligområder og Børne- og Uddannelsesudvalget.

Efter den politiske behandling af analysen lægges der op til en strategisk drøftelse af området i SSP’s Lokalråd og i ByLivKoldings bestyrelse. Det foreslås, at der for SSP-samarbejdet udarbejdes en handleplan for området, som skal medvirke til at styrke det kriminalpræventive område inden for de temaer, som er identificeret i analysen. ByLivKolding og bestyrelsen herfor inviteres ind i dette samarbejde.

Foreningskulturen har stor betydning i det danske samfund, og foreningerne spiller en vigtig rolle i, hvordan man organiserer en række aktiviteter inden for idræt, kultur og fritid. Foreningskulturen et vigtigt fundament for demokrati og bidrager til det demokratiske liv på mange forskellige måder. Yderligere er foreningslivet en vigtig faktor ift. at danne netværk og relationer. Med det perspektiv har både Fritids- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget et ønske om at understøtte og øge alle borgeres deltagelse i det danske foreningsliv.

Også visionen for Kolding Kommunes Fritids- og Idrætspolitik ’AKTIVE FÆLLESSKABER TIL ALLE GENNEM HELE LIVET’ peger under overskriften ’Styrket mulighed for at alle kan deltage i aktivitet og foreningslivet’ på vigtigheden af at videreføre erfaringerne fra Get2Sport og Aktiv Fritid, som er indsatser, der har skabt gode resultater for borgere, som ellers ikke er en del af det danske forenings- og idrætsliv.

På den baggrund har Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan man kan øge og understøtte foreningsdeltagelsen blandt borgerne.

Det har vist sig, at det at skabe fællesskaber omkring en særlig aktivitet har en stor indflydelse på børns liv. Med det nye initiativ vil man forsøge at bære disse erfaringer og eksisterende fællesskaber ind i voksenlivet også. Dette forslag om ’Aktiv Fritid til voksne’ bygger oven på ’Aktiv Fritid for børn’, som er et eksisterende tilbud til de børn, som ellers ikke kommer afsted til fritids- og idrætsaktiviteter. 

Indhold i ’Aktiv Fritid for børn og unge’

Tilbuddet hjælper p.t. 300 børn og unge til at være aktive i deres fritid. Børnene og familierne får individuel vejledning og støtte til at indgå i foreningslivet.

En stor del af indsatsen foregår i Munkebo, Skovvejen og Skovparken og understøtter børnene, indtil de er fyldt 18 år. Projektet arbejder med udslusning, som forbereder de unge på at være selvkørende i foreningslivet. For nogle er en udslusningsfase ikke mulig. Her kan ’Aktiv Fritid for voksne’ være bindeled for netop disse unge, så de kan fortsætte et aktivt fritidsliv.

Erfaringen viser, at mange forældre til børn i ’Aktiv Fritid for børn’ selv står uden for et meningsfuldt fællesskab og dermed selv har brug for samme støtte og vejledning til et aktivt fritidsliv.

Indhold og aktiviteter i ’Aktiv Fritid for voksne’

Der er gode erfaringer fra ’Aktiv Fritid for børn’ med, hvad fællesskaber kan gøre for mennesker i udsatte positioner. Projektet for de voksne vil bygge videre på disse erfaringer og tage afsæt i de samme rammer. Det giver også mulighed for at rykke på de andre dagsordener, som Byrådet har besluttet. Derfor skal en stor del af indsatsen foregå i de almene boligområder, Munkebo, Skovvejen og Skovparken.

’Aktiv Fritid for voksne’ skal vejlede borgeren og bygge bro til det etablerede foreningsliv og tage afsæt i deltagernes interesser og lokale muligheder. Borgeren skal støttes i tilkoblingen til foreningslivet, så opstarten bliver så tryg som mulig.

Hvis borgeren ikke er klar til at indgå i de etablerede foreningstilbud, vil ’Aktiv Fritid for voksne’ arbejde ud fra en trædestensmodel, hvor borgeren gradvist hjælpes ind i fællesskaber. Konkret skal der samarbejdes om at lave tilpassede aktiviteter, således at borgeren får succesoplevelser med idræt og bevægelse i et trygt miljø, før de kobles til aktiviteter i foreningslivet.

Den konkrete indsats

Der søges blandt andet om midler til medarbejderressourcer på 8 timer ugentligt. Ressourcerne skal bruges til en fast ugentlig træffetid i f.eks. Cafe 43 i Skovparken. Træffetiden kan tænkes sammen med øvrige tilbud fra forvaltningerne i områderne. Timerne bruges yderligere på rekruttering af borgere til projektet via en håndholdt indsats samt til et tæt samarbejde med ’Aktiv Fritid for børn’ jf. den helhedsorienterede indsats.

Rekrutteringen til ’Aktiv Fritid for voksne’ kommer til at foregå i et tæt samspil med ’Aktiv Fritid for børn’, som kan være med til at spotte og henvise forældre, ældre søskende m.v. til projektet. På denne måde vil ’Aktiv Fritid for voksne’ være en indsats, der både understøtter Aktiv Fritid for børn, unge og voksne.

Synergieffekter mellem Aktiv Fritid for børn og voksne

’Aktiv Fritid for voksne’ giver mulighed for at skabe synergi med ’Aktiv Fritid for børn’. Når forældrene/rollemodeller i familien får mulighed for et tilsvarende tilbud som barnet, kan der skabes en mere helhedsorienteret familieindsats med en større forståelse for og genkendelighed i det at dyrke motion i foreningsregi for hele familien og for at indgå i et fællesskab med andre.

Periode

Prøvehandlingen foreslås at være en 1-årig periode med opstart den 1. august 2021.

Økonomi

Der søges om midler fra Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringspulje:

*De 8 løntimer svarende til ca. 100.000 kr. vil blive kombineret med funktionen som tovholder inden for Projektet Mening og Mestring.

** Aktiviteter etableres løbende i samarbejde med foreningslivet, så der er fokus på både borgeres og foreningers efterspørgsel.

***Aktiv Fritid søger yderligere løbende midler fra diverse fonde som supplement til at understøtte koblingen til det etablerede foreningsliv (f.eks. kontingent).

Succeskriterier for projektet

Målet er efter endt projektperiode, at minimum 150 nye borgere bliver inkluderet i en fællesskabsskabende aktivitet og bliver knyttet til foreningslivet.

’Aktiv Fritid for voksne’ taler ind i Politikken for Integration og international arbejdskraft ift. at understøtte borgere med anden etnisk baggrund i at indgå og bidrage til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet. Samtidig taler det også ind i Strategien for Udfordrede Boligområder ’Fra ghetto til get-to’ ift. Fremtidssporet ’Et aktivt fritidsliv’ og Beskæftigelsessporet. Endelig kan det have en effekt i forhold til Arbejdsmarkedsudvalgets handleplan for at få flere borgere i job og uddannelse ved at hjælpe med at skabe netværk og kontakter igennem nye fællesskaber.

Repræsentanter fra Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen vil deltage under punktet ift. at folde de nuværende indsatser i ’Aktiv Fritid for børn’ ud og perspektiverne ved at oprette et lignende tilbud til målgruppen af voksne.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at monitorere de udsatte boligområder i Kolding Kommune, Skovvejen/Skovparken og Munkebo samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000 beboere. Desuden monitoreres yderligere to mindre områder, der følges af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Munkebo har siden d. 1. december 2020 ikke længere status som udsat boligområde med følges fortsat, da der er stor opmærksomhed på, at områdets gode udvikling fastholdes og forankres.

Beskæftigelsestallene i boligområderne viser, at beboerne har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af kommunen. Ledigheden i områderne steg ligesom i resten af kommunen i foråret, men var allerede i januar 2021 enten på samme niveau eller lavere end niveauet lige inden coronakrisen og er det stadig. Særligt Munkebo har haft et væsentligt lavere antal ledige i 2021 sammenlignet med både 2019 og 2020.

Beskæftigelsesindsatsen er central i arbejdet med de udfordrede boligområder, da det direkte påvirker to af regeringens ghettokriterier, nemlig ’andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse’ og ’beboernes gennemsnitlige indkomst’. Beskæftigelsesindsatsen kan også på længere sigt være et indirekte middel til at påvirke andre ghettokriterier ved at mindske både andelen af dømte og andelen, som udelukkende har folkeskolen som højeste uddannelse. 

Derfor er der arbejdet målrettet på at få flere i arbejde i de udfordrede boligområder. Som led i opfølgningen er der fastsat en ambition om at få andelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse ned på 35% svarende til gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder (2019-tal). Det målrettede arbejde har givet resultater, og hverken Skovvejen/Skovparken eller Munkebo opfylder ghettokriteriet for andelen uden for arbejdsmarkedet jf. ghettolisten fra d. 1. december 2020.

På mødet præsenteres udvalget via et oplæg for de opdaterede tal for beskæftigelsesområdet for de fem områder.

Den fysiske omdannelse af Skovvejen/Skovparken frem til 2030 afføder en række bydelsstrategiske opgaver, herunder en kobling af de fysiske og de sociale indsatser i områderne. Derfor har Boligselskabet Kolding og Bovia i foråret 2021 ansat en strategisk bydelskonsulent til at understøtte processen.

De foreløbige opgaver for den strategiske bydelskonsulent i Skovvejen/Skovparken fordeler sig på en række indsatsområder:

• Bydelshuset, afdækning af samarbejdspartnere, indhold/funktion m.v.
• Inddragelse af og information til beboere og øvrige interessenter om udviklingsplanen for Skovvejen og Skovparken, herunder statusmøder for beboerne, kaffemøder i afdelingerne og studietur
• Workshops i forbindelse med Udviklingsplanen og Bydelshuset, dvs. identificering af interessenter og inddragelse på forskellig vis
• Kommunikation og imageindsats, ændret områdefortælling og tiltrækning af nye beboere.

Den strategiske bydelskonsulent er ansat frem til udgangen af 2025. Ansættelsen betales af Landsbyggefonden i forbindelse med byggesagen i områderne.

På mødet deltager strategisk bydelskonsulent for BSK/Bovia Karen Sommer med et oplæg om opgaverne og overvejelser omkring dem.

Byrådet vedtog på mødet d. 26. januar 2021 strategi for udfordrede boligområder ”Fra ghetto til get-to”. Strategien føjer sig til de lovbestemte fysiske omdannelser af områderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken med udgangspunkt i livet i områderne under den fysiske omdannelse og har fokus på at skabe oplevelser, tryghed og tilbud, der tiltrækker både de lokale beboere, kommende beboere og gæster udefra, og som skaber fællesskaber på tværs. Strategien skal understøtte målet om, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2030 er åbne områder med blandet beboelse, der indgår som en del af den omkringliggende by.

Sagen samler bidragene fra de forskellige fagområder, herunder beslutningerne fra udvalgene til en samlet orientering til Udvalget for Udfordrede Boligområder om, hvordan der arbejdes med strategien på fagområderne. Afsluttende berettes kort om, hvordan der følges op på implementeringen af strategien.

For at understøtte udfoldelse og implementering af strategien behandlede de politiske fagudvalg i april en sag om ”Fra ghetto til get-to”. Det drejer sig om flg. udvalg:

• Arbejdsmarkedsudvalget
• Børne- og Uddannelsesudvalget
• Fritids- og Idrætsudvalget
• Kulturudvalget
• Lokaldemokratiudvalget
• Plan-, Bolig- og Miljøudvalget
• Seniorudvalget
• Social- og Sundhedsudvalget.

I sagsfremstillingen, der var gennemgående for alle udvalgene, indgik et afsnit, hvor hvert fagområde selv beskrev, hvordan der arbejdes med de udfordrede boligområder på netop dette fagområde. Yderligere formulerede en stor del af udvalgene i beslutningen konkrete opmærksomheder og indsatser til det videre arbejde med implementeringen.

Implementering af strategien på Arbejdsmarkedsudvalgets område

Fra Arbejdsmarkedsudvalgets behandling d. 8. april 2021:

”Arbejdsmarkedsudvalget har igennem årene haft fokus på at igangsætte indsatser i de udfordrede boligområder, der kan nedbringe ledigheden og få flere i gang med en uddannelse. I december 2020 vedtog udvalget en handleplan for at intensivere arbejdet i områderne. Handleplanen består af en bred række af indsatser, som er fokuseret på de forskellige grupper af beboere fra områderne, men også på de virksomheder og aktører, der kan være med til at få endnu flere borgere i arbejde.

Handleplanen består af følgende indsatser:

1. Et tæt samarbejde med boligforeningerne om job til beboerne
2. Styrket jobformidling til områdets virksomheder
3. Flere i gang med en erhvervsuddannelse eller som voksenlærlinge
4. Etnisk iværksætteri
5. Opkvalificering og afdækning af kompetencer
6. Fra ledighedsydelse til ansættelse.”

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget d. 8. april 2021:

”Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sagen med udgangspunkt i den handleplan for at øge beskæftigelsen i områderne, som udvalget vedtog i december 2020, og hvor der fokuseres på en bred indsats for at få beboerne i områderne i job eller uddannelse.

Pga. coronanedlukningen har beskæftigelsesindsatsen været nedtonet i en længere periode, men når der igen åbnes for indsatserne, ønsker udvalget igen at gennemgå handleplanen for at vurdere indsatserne. Tilsvarende skal handleplanen revideres, hvis regeringens nye udspil om parallelsamfund vedtages.”

Implementering af strategien på Børne- og Uddannelsesudvalgets område

Fra Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling d. 14. april 2021:

”To af fremtidsporene i strategien er direkte knyttet til Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Det drejer sig om:

• Attraktive profilinstitutioner
• Skoler med høj kvalitet og lige muligheder for læring og udvikling.

Samtidig knytter indsatserne på fagområdet an til flere andre af strategiens fremtidsspor. Det gælder f.eks. fremtidssporene tryghed og beskæftigelse, der begge er en del af fokus på skoleområdet og ungeområdet.

Der er tale om fremtidsspor, som allerede er igangsat, og som folder sig ud ikke blot på det enkelte fagområde, men i et tværgående samarbejde med andre fagområder og aktører. Det gælder f.eks. profilinstitutionen Nordstjernens samarbejde med Kulturskolen, profilinstitutionen Pinjevejens besøg på Harteværket og naturinstitutionen Bøgebladets samarbejde med boligorganisationen Alfabo om ”vild-med-vilje”-områder i Munkebo.

På skoleområdet har både Munkevængets Skole og Bramdrup Skole en høj løfteevne, dvs. at eleverne fagligt løftes bedre, end det forventes på baggrund af elevernes socio-økonomiske baggrund. Munkevængets fritidsklub introducerer børnene til foreningslivet, og skolen har et samarbejde med Kulturskolen om undervisning i blæseinstrumenter. Begge skoler indgår i samarbejdet om den nuværende boligsociale helhedsplan, og Bramdrup Skole har en række indsatser i gang for at understøtte den gensidige kulturforståelse mellem skolens elever.

Ungeområdet deltager via Ungdomsskolen i SSP-samarbejdet, bl.a. i indsatsen med at skabe trygge miljøer. Der arbejdes med unges beskæftigelse og uddannelse gennem blandt andet talentudviklerne og rådgivning omkring uddannelse, beskæftigelse, praktik og fritidsjobs, bl.a. i en kobling til fritidsområdet.

Samlet set er der tale om velfungerende indsatser, som løbende følges, og hvor der er opmærksomhed ikke blot på en faglig, men også på en tværgående indsats og et tværgående samarbejde.”

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 14. april 2021:

”Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede sagen og vil fortsat have stor fokus på de tværgående indsatser og samarbejder mellem dagtilbud og skoler til bl.a. fritids-, kultur- og arbejdsmarkedsområdet.”

Implementering af strategien på Fritids- og Idrætsudvalgets område

Fra Fritids- og Idrætsudvalgets behandling d. 13. april 2021:

”Fritids- og Idrætsområdet har generelt fokus på, hvordan diverse projekter bedst muligt favner forskellige befolkningsgrupper og boligområder.

Byrådet vedtog i 2018, at Kolding til og med udgangen af 2023 er ”Bevæg dig for Livet Visionskommune”. En ”Bevæg dig for livet Visionskommune” er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder på at få flest mulige borgere til at blive aktive gennem en bred indsats på tværs af alle forvaltningsområder. Det gælder også indsatser i de udfordrede boligområder.

Flere igangværende indsatser på Fritids- og Idrætsområdet bidrager til realiseringen af ”Fra ghetto til get-to strategien”. Det gælder indsatser som f.eks. ’Bevæg dig for livet’, ’Get2Sport’, ’Aktiv Fritid’, ’Moving Kolding’ og ’60+FRISK’. En opmærksomhed på livsfaserne er tænkt ind i et fokuspunkt i strategien. Indsatserne er med til at understøtte alle aldersgruppers vej ind i et aktivt og meningsfuldt fritidsliv.”

Implementering af strategien på Kulturudvalgets område

Fra Kulturudvalgets behandling d. 13. april 2021:

I Kulturudvalget er der fokus på fællesskaber og stolthed i områderne. I samarbejde med en lang række partnere i og uden for området, har Kulturafdelingen, Kulturskolen, Stadsarkivet og Biblioteket udarbejdet en ansøgning til Kulturministeriets pulje til kultur i udsatte boligområder.

Imødekommes ansøgningen vil afsenderen AAB i samarbejde med partnerne iværksætte projekt ”Sammen skaber vi vores kvarter” som med en række kulturaktiviteter vil sætte rammen for, at en ny identitet kan udvikle sig i Skovparken/Skovvejen. Tanken er, at kultur bliver katalysator for og driver af forandringer, der parallelt med den fysiske omdannelse styrker områdernes sociale kapital.

Projektet byder på musik, billedkunst, kulturarv og scenekunst for alle målgrupper.

Ud over det konkrete projekt, understøtter kulturinstitutionerne de øvrige aktiviteter i området. Kulturskolen har et stærkt og tæt samarbejde med såvel daginstitutionen Nordstjernen, der er profilinstitution med fokus på musik, som med Munkevængets skole, der aktivt bruger blæserorkestret som udviklings- og integrationsværktøj. Biblioteket og Stadsarkivet arbejder med Bramdrup Skole om pod-cast og lydprojekter, der undersøger den historiske identitet i og uden for området, og Nicolai for børn arbejder med særlige sommerprojekter i Legeparken, der fungerer som indgang til hele området.

Derudover deltager kulturafdelingen sammen med fritids- og idrætsafdelingen i arbejdet med at udvikle et bydelshus i Skovparken/Skovvejen.

Kulturudvalgets beslutning d. 13. april. 2021:

”Kulturudvalget drøftede strategien – og anbefaler, at der i det videre implementeringsarbejde fokuseres på:

1)     at bidrage til forandringen af området i samspil med borgerne i området og en række andre partnere – blandt andet via projekt ”sammen skaber vi vores kvarter”, og at der i øvrigt vurderes på muligheden for at bringe de nye finanslovspuljer i spil for indsatser i områderne.

2)     via kulturinstitutionerne at understøtte aktiviteter og skoler/daginstitutioner i områderne med afsæt i fokusområderne ”Kultur som løftestang” og ”Borgeren som medskaber”.

3)     at kulturområdet spiller ind med relevante tiltag i forhold til det påtænkte bydelshus i Skovvejen/Skovparken med henblik på at åbne op overfor de omgivende bydele.

Implementering af strategien på Lokaldemokratiudvalgets område

Fra Lokaldemokratiudvalgets behandling d. 7. april 2021:

”Lokaldemokratiudvalget drøftede strategien – og anbefaler, at der i det videre implementeringsarbejde fokuseres på:

1)     at etablere og vedligeholde en form for bydelsorganisering, som kan sikre forankring af indsatser via lokale ildsjæle. Dette kan eksempelvis sikres via de bydelskoordinatorer, som boligselskaberne har fået ansat i de 2 boligområder.

2)     at få etableret og understøttet et aktivt medborgerskab via hverdagsnære aktiviteter, som giver grobund for meningsfulde fællesskaber.

Set i forhold til Lokaldemokratiudvalgets fokusområder i udvalgspolitikken er det oplagt at vurdere, hvorvidt etablering af en borgerdreven bydelsorganisering i de to områder vil kunne understøtte en positiv udvikling. Det kan måske fungere som en ramme for mange af de andre emner og indsatser, der skal drøftes, udvikles og besluttes på beboerniveau på tværs af boligformer og bolig/erhverv, men skal naturligvis tænkes sammen med de øvrige indsatser og organiseringer.

Det andet oplagte emne i forhold til fokusområderne handler om, hvordan der kan etableres et aktivt medborgerskab på borgerniveau. Hvilke helt hverdagsnære emner kan danne grundlag for, at områdets beboere vil engagere sig og opleve, at de kan lykkes med det, de brænder for?”

Beslutning, Lokaldemokratiudvalget d. 7. april 2021

”Lokaldemokratiudvalget drøftede strategien – og anbefaler, at der i det videre implementeringsarbejde fokuseres på:

1)     at etablere og vedligeholde en form for bydelsorganisering, som kan sikre forankring af indsatser via lokale ildsjæle. Dette kan eksempelvis sikres via de bydelskoordinatorer, som boligselskaberne har fået ansat i de 2 boligområder.

2)     at få etableret og understøttet et aktivt medborgerskab via hverdagsnære aktiviteter, som giver grobund for meningsfulde fællesskaber.”

Implementering af strategien på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets område

Fra Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets behandling d. 7. april 2021:

”Plan-, Bolig- og Miljøudvalget drøftede strategien – og vil i det videre implementeringsarbejde have fokus på at arbejde for et mangfoldigt boligområde med en varieret beboersammensætning og varierede boligtyper – og herunder have fokus på at åbne områderne op og sikre forbindelser og sammenhæng med de omkringliggende byområder og naturområder.

I Plan-, Bolig- og Miljøudvalget er der fokus på at skabe rammerne og mulighederne for en varieret beboersammensætning, som understøtter strategiens fokus på blandende bydele. Det kan ske gennem styringsværktøjerne, hvor der blandt andet arbejdes med fleksibel udlejning efter kriterier om beskæftigelse og/eller uddannelse. Desuden er udviklingsplanarbejdet med selve omdannelsen med varierede boligtyper forankret i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.

Derudover skal der igangsættes planlægning, som skaber rammerne for boliger og øvrige funktioner samt stier, og forbindelser til den øvrige by.”

Beslutning, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget d. 7. april 2021:

”Plan-, Bolig- og Miljøudvalget drøftede strategien – og vil i det videre implementeringsarbejde have fokus på at arbejde for et mangfoldigt boligområde med en varieret beboersammensætning og varierede boligtyper – og herunder have fokus på at åbne områderne op og sikre forbindelser og sammenhæng med de omkringliggende byområder og naturområder.”

Implementering af strategien på Seniorudvalgets område

Fra Seniorvalgets behandling d. 6. april 2021:

”Seniorområdet har generelt fokus på, hvordan ældreplejen og de forebyggende indsatser på ældreområdet, bedst muligt favner forskellige befolkningsgrupper og boligområder. F.eks. har Seniorområdet i en årrække haft fokus på ensomhed blandt ældre i almene boligbebyggelser.

Konkret er der to områder hvor Seniorområdet de kommende år kommer til at bidrage til realiseringen af ’Fra ghetto til get-to strategien’. For det første besluttede byrådet 15. december 2020, og efterfølgende Seniorudvalget 9. marts 2021, at der arbejdes på at bygge et plejehjem i Munkebo med cirka 70 plejeboliger, og eventuelt et Aktivitetshus i tilknytning hertil. For det andet arbejdes der på at etablere 109 ældreboliger i Skovvejen/Skovparken. Indsatserne vil medvirke til at ændre beboersammensætningen og boligtyperne i Munkebo og Skovvejen/ Skovparken’.”

Implementering af strategien på Social- og Sundhedsudvalgets område

Fra Social- og Sundhedsudvalgets behandling d. 21. april 2021

Implementering på fagområdet:

Socialforvaltningen har et aktivt engagement i SSP-samarbejdet og det boligsociale samarbejde, som bl.a. er nævnt i fremtidssporene ”Et aktivt fritidsliv” og ”Et trygt miljø”.

I samarbejde med ByLivKolding er der påbegyndt en analyse af den kriminalpræventive indsats for børn og unge, som er bosat i udsatte boligområder i Kolding. Her er der ligeledes et særligt fokus på Skovparken og Munkebo.

Analysen forventes færdiggjort i maj 2021, hvor den vil komme med forslag til ændring af indsatser, samarbejdsstrukturer og opfølgning på effekt. Analysens konklusioner om kriminalpræventive tendenser og indsatser skal medtænkes i arbejdet med strategien, ligesom implementeringen af strategien skal indtænkes i SSP-samarbejdet og samarbejdet med ByLivKolding.

De foreløbige konklusioner viser bl.a., at der er et særligt behov for et fokus på kriminalpræventive indsatser i Skovparken, mens kriminalitetsniveauet i Munkebo ligger på niveau med øvrige almene boligområder og Kolding Kommune samlet. Samtidig viser de foreløbige konklusioner, at ikke blot fritidsliv, men også fritidsarbejde har stor effekt for børn og unges adfærd og tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere lægger fagprofessionelle og beboere i områderne særligt vægt på vigtigheden af at anvende områdets egen sociale kapital hos beboerne, eksempelvis understøtte børn og unges adfærd via dialog og samarbejde med forældre. Dette foreslås at blive indtænkt i arbejdet med implementeringen af strategien.

Sluttelig gøres udvalget opmærksomt på, at strategiens fyrtårn ”Sammenhæng til omverdenen, by og natur” bør tænkes sammen med Troldhedesti-projektet, så projektets kendskab til udviklingen af Troldhedestien og events på stien kan indtænkes i arbejdet med Skovparken/Skovvejen.

Sundhedsområdet er ikke eksplicit nævnt som en aktør i strategien, men sundhedsindsatser kan være et supplement og en understøttende indsats til de fysiske forandringer og sociale indsatser. Sundhedsområdet har generelt fokus på, hvordan forebyggende indsatser bedst muligt favner forskellige befolkningsgrupper og den enkeltes behov. For eksempel har der i forbindelse med Corona-epidemien været, og er forsat, arrangeret Corona-kaffe i udvalgte boligområder i samarbejde med bl.a. ByLivKolding. Formålet med Corona-kaffe er at tilbyde en uformel samtale i det lokale nærmiljø med en sundhedsfaglig person om emner som bekymringer, hygiejne/håndvask, klarhed omkring myndighedernes budskab og håndtering af sygdom i familien samt hjælp til at se pode-svar, bestille tid til prøvetagning m.m.

Corona-kaffe kan også bruges til at drøfte mere generelle sundhedsrelaterede emner. Derudover deltager sundhedsområdet i de interne formøder til MultiKulturelt Forum for at dagsordenssætte relevante sundhedsrelaterede emner.

For at bidrage til realiseringen af ’Fra ghetto til get-to strategien’ kan sundhedsområdet styrke det opsøgende sundhedsarbejde i samarbejde med ByLivKolding og de lokale skoler, institutioner m.fl. For eksempel er forekomsten af sygdom i tænderne større hos børn fra boligområderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken end i resten af Kolding, hvilket kalder på et særligt og målrettet fokus. Et andet indsatsområde kunne være screening af motorik blandt børnene i området og målrettet hjælp til dem med behov. En tidlig indsats her kan styrke barnets glæde ved bevægelse og fungere som løftestang for senere deltagelse i foreningsaktiviteter m.m.

Tilbuddet om Corona-kaffe kunne forankres lokalt og få et bredere helbredsmæssigt fokus målrettet de lokale udfordringer og behov. Samtalerne kunne eventuelt blive suppleret med sundhedsrelaterede temaaftener, der ligeledes foregår lokalt. 

Indsatserne bidrager ikke direkte til realisering af strategien, men det opsøgende og lokalt forankrede sundhedsarbejde i samarbejde med relevante aktører vil kunne medvirke til bedre trivsel og sundhed i boligområderne.”

Beslutning, Social- og Sundhedsudvalget d. 21. april 2021:

”Social- og Sundhedsudvalget drøftede implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to”,

og udvalget besluttede, at der i det videre arbejde med implementeringen af strategien på socialområdet vil være særlig fokus på resultaterne af analysen vedrørende den kriminalpræventive indsats for børn og unge, der er bosat i udsatte boligområder.

På sundhedsområdet vil der i forbindelse med implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” være fokus på styrkelse af det opsøgende sundhedsarbejde i samarbejde med ByLiv Kolding og de lokale skoler, institutioner m.fl.”

Opfølgning på implementeringen af strategi for udfordrede boligområder ”Fra ghetto til get-to”

En administrativ koordineringsgruppe følger fremover løbende op på implementeringen af strategien for udfordrede boligområder ”Fra ghetto til get-to”. Udvalget for Udfordrede Boligområder opdateres fremover halvårligt om status på implementeringen, første gang i december 2021.

Implementering af udviklingsplanerne for Munkebo og Skovvejen/Skovparken og den reduktion af almene familieboliger, der skal ske, medfører en del genhusninger af beboere, både permanent og midlertidigt, ligesom den almene boligmasse i kommunen vil blive mindre.

Derfor er to forhold gældende:

1. Genhusning af beboere – midlertidigt og permanent
2. Behov for opførelse af nye almene boliger.

I den forbindelse har de involverede boligorganisationer og Kolding Kommune udarbejdet et oplæg til en aftale om genhusning og erstatningsbyggeri. Aftalen tager udgangspunkt i, at genhusning skal kunne finde sted på en ensartet måde og foregå til så lidt gene for beboerne som muligt, ligesom der lægges op til at opføre nyt alment byggeri i forholdet 1:1 bolig i kommunen.

Aftalen består af et hoveddokument, som er aftalens grundlag samt to bilag. Bilag 1 omhandler de vilkår, som er gældende ved genhusninger, og bilag 2 er en samlet oversigt over almene familieboliger i Kolding i de tre boligorganisationer.

Genhusning har været drøftet i oktober 2020 i Udvalget for Udfordrede Boligområder.

Ved mødet drøftes status på genhusning samt udkast til aftale om erstatningsbyggeri og genhusning.

Som et led i parallelsamfundspakken blev der fra d. 1. december 2018 indført obligatorisk fleksibel udlejning i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Der blev herved givet fortrinsret til boliger i området til personer i beskæftigelse eller under uddannelse. Samtidig blev det indført, at ansøgere til en bolig i områderne blev bedt om at fremvise straffeattest. Et mindretal bestående af Ø og B stemte ved Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets behandling af sagen d. 9. januar 2019 imod brugen af sidstnævnte styringsredskab.

Hensigten med, at boligorganisationer kan forlange, at den boligsøgende før indgåelse af en lejekontrakt fremlægger ren straffeattest for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand, er at give boligorganisationerne mulighed for at afvise kriminelle, som ønsker at bosætte sig i de pågældende boligområder.

Fra d. 1. juli 2019 blev endnu et styringsværktøj taget i brug - nemlig kombineret udlejning. Dette indebærer, at såfremt ansøger og ansøgers ægtefælle/samlever modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og ikke bor i områderne i forvejen, kan ansøger ikke leje en bolig i områderne. Boligorganisationerne har et tæt samarbejde med Kolding Kommune om disse data.

Formålet med tiltagene er samlet set at påvirke de kriterier, der danner baggrund for regeringens ghettoliste, så områderne på længere sigt ikke længere opfylder kriterierne.

Tabel 1: tal for Munkebo og Skovvejen/Skovparken jf. ghettolisten pr. 1. december 2020:

Den seneste ghettoliste fra december 2020 viser, at Munkebo pr. december 2020 kun opfylder 2 ud af de 5 kriterier, idet andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet er faldet. Munkebo har siden dette tidspunkt ikke været en del af ghettolisten.

Opgørelsen viser også, at begge områder fortsat ligger tæt på grænseværdierne på kriterierne for kriminalitet og beskæftigelse. En positiv udvikling ift. begge kriterier understøttes af styringsredskaberne – dog har Munkbo qua det forhold, at området ikke længere figurerer på ghettolisten, ikke har kunnet gøre brug af styringskriterierne vedr. kombineret udlejning samt afvisning af kriminelle siden december 2020.

D. 1. juni 2021 blev et nyt lovforslag godkendt. Ændringen giver områder som Munkebo, der er underlagt kravet om omdannelse frem mod 2030, men som ikke længere optræder på regeringens lister over udsatte boligområder, ghettoer eller hårde ghettoer mulighed for igen at gøre brug af styringskriterierne vedr. bl.a. kombineret udlejning samt afvisning af kriminelle. Loven træder i kraft d. 1. juli 2021 og forvaltningen vil i løbet af efteråret (efter sommerferien 2021) fremlægge en sag til orientering vedrørende lovændringen. 

På nærværende møde gør udvalget foreløbig status efter ca. 2,5 år med obligatorisk fleksibel udlejning og ca. 2 år med kombineret udlejning. Boligorganisationernes svar er indhentet med svarfrist pr. 1. juni 2021.