Dagsorden

Byrådet besluttede den 24. november 2014 at omdanne Geografisk Have til en selvejende institution. Der skal i forlængelse heraf etableres en ny bestyrelse. Til den nye bestyrelsen skal der udpeges 2 medlemmer blandt Kolding Byråds medlemmer.

Udover de 2 medlemmer fra Kolding Byråd udvælges bestyrelsen på følgende vis:

• 2 medlemmer udpeges af Business Kolding, hvoraf det ene skal have en juridisk baggrund. Medlemmerne behøver ikke at være blandt Business Koldings medlemmer,

• 1 medlem udpeges af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

• 2 medlemmer udpeges med almindeligt flertal blandt de af Kolding Byråd, Business Kolding og Københavns Universitet udpegede medlemmer af Geografisk Haves bestyrelse.

Herudover har Geografisk Haves ansatte, foreningen Geografisk Haves venner og foreningen Kolding miniby hver et medlem med observatørstatus uden stemmeret.

I henhold til § 27 i folketingsvalgloven kan ingen, der er opstillet som kandidat i storkredsen, vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen.

Kun personer, der har valgret til det pågældende valg, kan udpeges som valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Kun personer, der har valgret til det pågældende valg, kan udpeges som valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Opmærksomheden henledes på, at valglovgivningen indeholder en række begrænsninger i, hvem der kan udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning.

Følgende personer kan ikke udpeges til at varetage hvervet:

• Kandidater til valget (eller kandidatens ægtefælle, samlever eller anden nærtstående)
• Ansatte i vedkommende institution, boform m.v.
• Personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet
• Hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning ved en institution, boform m.v., hvor de gør tjeneste.

Kolding er Jyllands stærkeste handelsby. Det bekræfter en opgørelse af den såkaldte handelsbalance, udmeldt via Retail Institute Scandinavia i efteråret 2018, som viser, at Kolding Kommunes handelsindeks ligger på 166. Et handelsindeks på præcis 100 svarer til den handel, som kommunens egne indbyggere forventes at foretage, mens et indeks på 166 betyder, at for hver gang Kolding Kommunes borgere handler i kommunen for 100 kr., kommer der 66 kr. oven i fra borgere udenfor Kolding Kommune. Med et indeks på 166 ligger Kolding Kommune på en national 4. plads kun overgået af Glostrup, Tårnby og Hillerød på Sjælland.

På trods af den fine position på handelsindekset er detailhandlen i Kolding udfordret ligesom i resten af landets kommuner. Internethandlen øges fortsat og har en negativ indvirkning på butikslivet i kommunerne. Fra 2017 til 2018 steg julehandlens andel af internethandel med 26%. Det har betydet og vil forventeligt betyde flere butikslukninger. Senest ved årsskiftet lukkede alle Toys´r Us og BR-butikker i landet – og i Kolding bymidte er der annonceret lukning af flere tøjbutikker.

Med afsæt i ovenstående foreslår borgmester Jørn Pedersen, at der tages initiativ til at nedsætte en politisk task force med ophæng til Økonomiudvalget, som skal sikre, at der genereres forslag til at styrke detailhandlen og handelslivet i Kolding Kommune.

Formålet med forslaget er at handle målrettet og vise rettidig omhu i forhold til at sikre fortsat gode vilkår for detailhandlen. Etableringen af den politiske task force skal ses som en ekstra understøtning og et supplement til arbejdet i Handelsrådet, som ligeledes involveres i arbejdet med at styrke vilkårene for detailhandlen og bylivet.

Der er i budget 2019 afsat en pulje til ”Mere liv i city” på 671.000 kr.

I 2018 blev puljen disponeret mellem City Kolding, MusikKolding og restpulje til nye aktiviteter.

Der foreslås følgende fordeling i 2019:

Overførslen til Foreningen MusikKolding er en del af den aftale, gældende for 2019-2022, som er godkendt af Kulturudvalget den 13. november 2018. Aftalen indeholder følgende koncerter/aktiviteter:

• Sommer ved søen
• Grøn koncert
• Stella Polaris
• Opera på Skamling

For 2018 ansøgte City Kolding om 300.000 kr. til følgende aktiviteter:

Der blev i 2018 tildelt 250.000 kr. til ovenstående aktiviteter.

For 2019 har City Kolding ligeledes ansøgt om 300.000 kr. til følgende aktiviteter:

Note 1

Et arrangement som startede op sidste år, men som gerne må få noget mere pondus.

Note 2

Helt nyt projekt, som IBA har udviklet for City Kolding. Netop for at få de unge til at bruge byen.

Note 3

Ecco Walkathon er vigtig for Kolding, da Kolding er en af de byer, de stadigvæk ønsker at komme til, og det er god branding for byen.

Note 4

I arbejdet med at inkorporere den nye Bydesign Guide søges 50.000 kr. til en installation, der passer ind i det nye koncept.

Det foreslås, at der tildeles 250.000 kr. i tilskud til City Kolding til ovenstående arrangementer. Idet der ikke gives tilskud til ”Installation ift. den nye Bydesign Guide”, da restmidlerne i puljen netop er reserveret til aktiviteter i forbindelse med et fælles løft af bymidten/Bydesign Guide.

Det fremgår af kommunens Budget 2018, at brandingpuljen udgør 500.000 kr. i 2018 og 600.000 kr. årligt fra 2019. Puljen anvendes til initiativer, der kan tiltrække virksomheder og borgere.

Økonomiudvalget har den 18. april 2017 besluttet at indgå en samarbejdsaftale vedr. StudieRock, og finansiere udgiften hertil med 100.000 kr. fra Branding Puljen i 2017 og 2018. Disse midler er fratrukket brandingpuljen forud for Budget 2018.

Der er overført et underskud på 88.000 kr. fra Brandingpuljen 2017 til brandingpuljen 2018. Derfor er det samlede beløb i brandingpuljen 2018 inklusiv overførsler fra 2017 på 412.000 kr.

Der er sket en budgetomplacering på 750.000 kr. til puljen som følge af markedsføringsaftale med Foreningen business Kolding vedr. besøg af Barack Obama.

Puljemidlerne er i 2018 brugt til:

Samlet overblik 2018:

Markedsføringspuljen 2019:

Der blev på Økonomiudvalgets møde den 18/12-18 besluttet at bevilge et tilskud på 250.000 kr. til ”internationalt mountainbikeløb i 2019:

Kommunen har fået henvendelser fra Tianjin, Fabriano, Delmenhorst og Stykkisholmur om besøg og deltagelse i samarbejder/arrangementer mm. fra maj til september 2019.

Tianjin, Kina

Tianjin har ved mail af 19. december 2018 inviteret Kolding Kommune til at deltage i ”World Intelligence Congres” i maj 2019.

En delegation vil kunne bestå at to politikere og 1 embedsmand samt repræsentanter fra virksomheder.

Henvendelsen fra Tianjin er vedhæftet som bilag.

UNESCO Creative Cities Network (UCCN), Fabriano, Italien.

Kommunen har i forbindelse med optagelse i netværket godkendt forpligtelsen til at deltage i det årlige møde med repræsentation af borgmesteren og 2 embedsmænd.

En delegation vil kunne bestå af borgmesteren og en anden politiker samt 2 embedsmænd.

Delmenhorst, Tyskland

Delmenhorst har inviteret kommunen til at deltage i fejring af 40 års venskabsbysamarbejde mellem Kolding og Delmenhorst. Besøget planlægges i perioden 8.-11. maj 2019 eller 29. august – 1. september.

Delmenhorst foreslår, at delegationen består af borgmesteren samt op til 3 øvrige repræsentanter fra Byrådet eller administrationen.

De nordiske venskabsbyer, Stykkisholmur Island.

Stykkisholmur har inviteret repræsentanter fra Kolding til venskabsbymøde sammen med de øvrige nordiske venskabsbyer (Drammen, Örebro og Lappeenranta) forventeligt fra den 19.-21. september 2019.

En delegation kunne bestå af 4 byrådsmedlemmer og 1 embedsmand.

Der har været gennemført ekstern arbejdsmiljøaudit i Kolding Kommune i perioden fra den 29. oktober til den 15. november 2018. Der er under auditbesøget afdækket en række styrker samt oplistet centrale og lokale forbedringsforslag.

Under auditbesøget er der rejst i alt 27 afvigelser og 36 observationer.

Hovedkonklusionen er, at Kolding Kommune bevarer sin certificering, hvis de rejste afvigelser lukkes inden for fristen. Arbejdet med at følge op på den eksterne audit og få lukket afvigelserne er i gang.

Bureau Veritas skriver følgende i sin konklusion:

Kolding Kommune har siden auditbesøget i 2017 arbejdet med udvikling og styrkelse af fundamentet for arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet i kommunen.

Der er vedtaget en ny Arbejdsmiljøpolitik med 3 temaer/hovedområder, som sigtelinje og udgangspunkt for kommende indsatser.

Arbejdsmiljøet er i højere grad koblet og tænkt ind som en del af kerneopgaven.

Der er lavet en ny Arbejdsmiljøhåndbog, som på en mere enkel måde skal understøtte det centrale og lokale arbejdsmiljøarbejde.

Der er fastlagt systematik for årlige arbejdsmiljødrøftelser på alle niveauer i MED-organisationen.

HR har styrket gennemførelsen af de interne audits.

Der arbejdes på udvikling af et nyt dialog-koncept for ledertrivselsmålinger.

Lokalt er der generelt set et godt fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Ledelse og arbejdsmiljøgrupper har er godt samarbejde og stor fokus på medarbejderinddragelse og løsning af konkrete opgaver – også på tværs i de enkelte forvaltninger.

Arbejdsmiljøgruppernes anvendelse af SafetyNet er forbedret, hvilket understøtter det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Alle arbejdsmiljøgrupper er ikke kommet lige godt i gang med brugen af SafetyNet, hvorfor der er brug for fortsat støtte og hjælp til denne opgave, bl.a. til gennemførelse af risikovurdering af konkrete arbejdsmiljøforhold.

Der arbejdes meget forskelligt med registrering, analyse og læring af hændelser - arbejdsulykker, nærved ulykker, krænkelser, vold og trusler m.v. Der er behov for fortsat fokus på dette område.

Arbejdspladserne har fokus på udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningerne for stoffer og materialer, men mange steder er det ikke kommet på plads endnu.

Siden Økonomiudvalgets beslutning 20. februar 2018 om at gennemføre en justering og aktualisering af Kolding Kommunes designvision er der senest gennemført fjerde byrådsseminar 18. december 2018, hvor det foreløbigt materiale blev præsenteret for byrådet med henblik på en afsluttende kvalificering.

Justering af visionen er sket i løbet af 2018, hvor der for byrådet bl.a. har været faglige oplæg fra nationale aktører med fokus på emner som designdrevet vækst og erhvervsudvikling, cirkulær økonomi, velfærdsudvikling, uddannelse og viden samt FN´s verdensmål.

Der har gennem en proces i fagudvalg været fokus på at koble visionens overordnede strategiske retninger med aktuelle indsatser og projekter, som politisk er igangsat eller som ønskes realiseret. Der har sideløbende med den politiske proces været drøftelser med lokale, eksterne samarbejdspartnere fra private virksomheder, organisationer samt kultur- og uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på at realiseringen af visionen kan ske gennem en stærk fælles indsats og med fælles fortælling.

Resultatet af den politiske proces er vedlagt som bilag. Dertil vedlægges et bilag, hvor en bruttoliste uddyber de aktuelle og igangværende tværgående indsatser, projekter og programmer som på tværs af Kolding Kommune pågår og som bidrager til at realisere visionen.

Med afsæt i bemærkninger til materialet fremlagt på byrådsseminaret er følgende tilpasninger foretaget:

1. Visionens overskrift:

Sammen designer vi livet

Der har gennem processen været et politisk ønske om at ’sammen’ fremhæves som måden vi lykkes på.

2. Visionstekstens ordlyd:

Design i hele Kolding Kommune…

Gennem idérige og nytænkende processer søger vi i fællesskab mod ny viden og originale løsninger.

Såfremt tekst til visionen vedtages som vedlagt, vil der ske en grafisk bearbejdning af materialet, så det fremstår i en præsentabel grafisk form. Der vil ske en justering af brevpapir og skabeloner. Skilte og skrift på ejendele vil ske ved løbende udskiftning.

Dertil arbejdes i første halvår 2019 med flere tiltag, som løbende skal understøtte en synliggørelse af realisering og effekt af visionen. Det vil blandt andet omhandle tværorganisatorisk koordinering der understøtter synlig fremdrift og helhedsorienterede indsatser.

Bovia har den 21. november 2018 på vegne af Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) ansøgt om kommunens godkendelse af helhedsplan og skema A til renoveringsprojekt i afdeling 6, der er beliggende Carl Plougs Vej 1 og Bellevuegade 44-52, Kolding. AAB´s afd. 6 består i dag af i alt 54 almene familieboliger, der er opført som etagebyggeri i ca. 1949.

Landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte i henhold til almenboliglovens § 91 samt fondens regulativ om denne støtteordning. Det er en forudsætning for støtten, at der udarbejdes en helhedsplan, og at beliggenhedskommunen garanterer for de optagne lån. Efter kommunens behandling af skema A videresendes Byrådets indstilling til Landsbyggefonden, og det er således fonden, der giver endeligt tilsagn. Efter fondens tilsagn indhenter boligorganisationen tilbud på byggearbejderne, og der udarbejdes derefter en skema B-ansøgning. Hvis skema B ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for fondens tilsagn, kan kommunen godkende det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Forvaltningen kan bemyndiges til at godkende skema B og C, hvis der ikke forekommer ændringer, eller hvis der kun forekommer mindre ændringer, f.eks. under nogle få procents stigning i forhold til det godkendte skema A. Væsentlige ændringer eller overskridelser af budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse, og det vil være fonden, der endeligt afgør, om en sag skal godkendes.

Helhedsplanen indeholder en delvis renovering/opretning af klimaskærmen, totalombygning af lejlighederne i byggeafsnittet på Carl Plougs Vej 1 og Bellevuegade 52 efter tilgængelighedsprincippet samt diverse indeklimaforbedrende arbejder for at rette op på den byggetekniske ringe tilstand og for at fremtidssikre afdelingen med hensyn til fremtidig udlejning. Mere konkret dækker helhedsplanen bl.a. over følgende tiltag:

• Nye facader – de gamle facader efterisoleres og der laves en ny murstensfacade. Døre og vinduer udskiftes.
• Nyt tag på alle huse – den gamle tagbeklædning fjernes, loftet efterisoleres, og der lægges nyt tagpap.
• Tekniske installationer – renovering af de tekniske installationer, etablering af små ventilationsanlæg i alle boliger, bi-målere til fjernaflæsning af forbrugsvand og varme, lovpligtige røgalarmer.
• Udearealer – reetablering efter håndværkerne, installation af dørtelefoner, ny belysning for øget tryghed, nye opholds- og aktivitetsområder.
• Carl Plougs Vej 1 og Bellevuegade 52 – bygningerne ryddes indvendig og genopbygges med elevator, nogle boliger sammenlægges, så der samlet set reduceres med 2 boliger i afdelingen.

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen/renoveringsstøttesagen reduceres afdelingens lejlighedsantal således fra 54 boliger til 52 boliger. Ligeledes indebærer projektet, at adgangsvejen til Bellevuegade 52 flyttes til baggården med adgang fra Carl Plougs Vej, hvorfor der i den forbindelse skal tildeles nye adresser til de berørte boliger. 

Renoveringsprojektet vil medføre så omfattende byggearbejder, at det bliver nødvendigt at genhuse beboerne i alle boligerne på Carl Plougs Vej og Bellevuegade 52, som skal ombygges helt. Der vil blive tilknyttet en fast genhusningskonsulent til afdelingen, så alle beboere får en og samme kontaktperson. Bovia betaler alle rimelige udgifter forbundet med genhusningen.

Beboerne har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 7. november 2018 godkendt gennemførelsen af renoveringsprojektet/helhedsplanen og de huslejemæssige konsekvenser heraf. 

Organisationsbestyrelsen for AAB har på ekstraordinært møde (pr. mail) den 27. november 2018 godkendt renoveringsprojektet/helhedsplanen.

Det samlede anlægsbudget for renoveringen er opgjort til:

Landsbyggefonden har udmeldt en økonomisk skitse for den samlede plan, hvor formålet er at sikre, at huslejen i afdelingen holdes på et niveau, så boligerne fortsat kan udlejes.

De forudsatte/forventede finansieringselementer omfatter bl.a. ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden, tilskud fra Landsbyggefondens fællespulje, tilskud fra boligorganisationens dispositionsfond/subsidiært driftslån fra Landsbyggefonden, boligorganisationens egen trækningsret hos Landsbyggefonden, afdelingens egne midler samt kapitaltilførsel via 1/5-ordningen.

Kapitaltilførsel
Den samlede plan forudsætter en kapitaltilførsel til afdelingen på i alt 945.000 kr., hvor kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet hver bidrager med 1/5 og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunes bidrag til 1/5-dels ordningen udgør således et rente- og afdragsfrit lån på 189.000 kr., som forventes at forfalde til betaling i 2019.

Kommunens bidrag til kapitaltilførslen på 189.000 kr. foreslås finansieret af den afsatte renoveringspulje i 2019.

Det er en forudsætning for den skitserede helhedsplans gennemførelse, at Kolding Kommune bidrager i 1/5-delsordningen til kapitaltilførsel.

Kommunegaranti for støttede og ustøttede lån

Til finansieringen af helhedsplanen forventes der optaget støttede lån for ca. 32,7 mio. kr. samt ustøttede lån for ca. 6,5 mio. kr. Dertil kommer øvrige bidrag fra den udmeldte finansieringsskitse.

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens endelige støtte til ovennævnte renovering, at kommunen påtager sig garanti for den del af det støttede lån, der på tidspunktet for lånets optagelse får pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Den endelige garantiprocent vil først blive fastsat af den långivende kreditforening, når projektet er afsluttet. Landsbyggefonden yder regaranti på 50% af det støttede lån.

I forbindelse med lånoptagelsen til finansiering af de ustøttede arbejder, som gennemføres sammen med Landsbyggefondsstøttesagen, kan kommunen jf. almenboliglovens § 98 stk. 1 stille kommunegaranti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Der ydes ikke regaranti fra fonden til denne garanti. Kommunegarantierne fastlægges endeligt af den långivende kreditforening, når projektet er afsluttet, men det må forventes, at der skal ydes 100% kommunegaranti på det ustøttede lån.

Garantierne påvirker ikke kommunens låneramme, og det er en forudsætning for den skitserede helhedsplans gennemførelse, at Kolding Kommune stiller garantier som beskrevet ovenfor.

Huslejekonsekvenser
På trods af at helhedsplanen/renoveringsstøttesagen gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden, vil en del af arbejderne skulle dækkes af beboerne gennem en huslejestigning. Den samlede finansieringsskitse indebærer således en huslejestigning på ca. 6% for byggeafsnittet på Bellevuegade 44-50 og 26% for de totalrenoverede tilgængelige lejligheder i byggeafsnittet på Bellevuegade 52 og Carl Plougs Vej 1. Eksempler på huslejekonsekvenser for de forskellige boliger fremgår at nedenstående skema:

Baggrund

Byrådet godkendte den 30. september 2017 skema A til opførelse af 48 ungdomsboliger samt 15 familieboliger med tilskud fra den afsatte statslige pulje til etablering af små almene familieboliger målrettet flygtninge. Boligerne opføres på en del af Kolding Åpark 18, Kolding - i umiddelbar fysisk tilknytning til Alfabos (tidl. Lejerbo Kolding) eksisterende ungdomsboligafdeling ”Campus Living” afd. 958-0 (det orange byggeri). Skema A blev godkendt med en samlet anskaffelsessum på 73.946.000 kr.

Bo-Vest har den 19. november 2018 på vegne af Alfabo fremsendt skema B for afd. 958-1 med en ny samlet anskaffelsessum på 74.955.000 kr., svarende til 1.009.000 kr. mere end godkendt ved skema A.

Alfabo oplyser som begrundelse for forhøjelsen af anskaffelsessummen, at projektet har været udbudt i totalentreprise med forhandling, og at alle de indkomne tilbud var mere end 10% over budget. Det er dog lykkes Alfabo at få en aftale på plads med den virksomhed, der afgav det laveste tilbud, dog således at det bliver nødvendigt at anvende rammebeløbet/maksimumbeløbet for 2018.

Det oplyses endvidere, at det som følge af lokalplanens bestemmelser om udadvendte faciliteter i stueplan, som det ikke har været muligt at dispensere fra, har været nødvendigt at revidere boligfordeling i projektet, så der opføres 2 færre ungdomsboliger for at skabe rum for de udadvendte faciliteter. Der er i øvrigt sket ændringer i fordelingen af ungdomsboligerne på henholdsvis 1-rums boliger og 2-rums boliger, ligesom den gennemsnitlige størrelse på 4-rums familieboligerne er ændret fra ca. 96 m2 ved skema A til ca. 110 m2 ved skema B.

Af nedenstående skema fremgår boligfordelingen ved henholdsvis skema A og skema B:

*Ved Byrådets behandling af skema A blev 4-rums boligerne fejlagtigt oplyst til at være 3-rums boliger. Fejlen skyldes uoverensstemmelse mellem Alfabos oplysninger i følgebrevet, hvor boligerne korrekt var oplyst til at være 4-rums boliger, og Alfabos BOSSINF-indberetning, hvor boligerne ved en fejl var registreret som 3-rums boliger. Forvaltningen har ikke været opmærksom på uoverensstemmelsen. Idet de pågældende boliger skal kunne benyttes til bofællesskaber, såfremt kommunen måtte ønske det, lægges det til grund, at det hele tiden har været hensigten at opføre boligerne som 4-rums boliger.

Som det fremgår af ovenstående skema er projektets samlede bruttoetageareal ved henholdsvis skema A og B uændret - dog er det sket en forskydning mellem bruttoetagearealet på henholdsvis ungdomsboligdelen og familieboligdelen.

I henhold til delegerings- og kompetencefordelingsplanen skal væsentlige projektændringer og forhøjelse af anskaffelsessummen fra skema A til skema B godkendes af Byrådet, hvorfor sagen forelægges til politisk beslutning.

Beregning af rammebeløb/maksimumbeløb

Den godkendte anskaffelsessum ved skema A på 73.946.000 kr. svarer til det gældende maksimumbeløb for 2017, hvor skema A blev godkendt. Det gældende maksimumbeløb skal være overholdt ved alle godkendelser under støttesagens forløb og maksimumbeløbet reguleres én gang om året med virkning fra januar i et nyt kalenderår. Hvis skema A godkendes før årsskiftet med påbegyndelse af byggeriet og godkendelse af skema B efter årsskiftet, opnås det nye maksimumbeløb dermed ikke automatisk. Kommunen kan dog i forbindelse med behandlingen af skema B godkende ændringer i projektet, herunder i maksimumbeløbet. Maksimumbeløbet beregnes således med bindende virkning første gang kommunen godkender skema B.

Den ansøgte anskaffelsessum ved skema B på 74.955.000 kr. er i overensstemmelse med det beregnede bindende maksimumbeløb inkl. energitillæg for 2018, men overstiger den godkendte anskaffelsessum ved skema A med 1.009.000 kr. Det er således en politisk beslutning, hvorvidt kommunen vil godkende en højere anskaffelsessum ved skema B for at muliggøre realiseringen af projektet.

Såfremt den ansøgte forhøjelse af anskaffelsessummen godkendes, vil dette samtidig betyde, at kommunens grundkapitaludgift stiger med et beløb svarende til 10% af 1.009.000 kr. eller 100.900 kr. Det foreslås, at udgifterne til forhøjelse af det kommunale grundkapitalindskud finansieres via de resterende afsatte grundkapitalmidler i budgettet.

Øvrige oplysninger og korrektioner 

Ved Byrådets godkendelse af skema A blev der oplyst en anslået årlig husleje for ungdomsboligdelen på 1.214 kr./m2 ekskl. ungdomsboligbidraget og 990 kr./m2 for familieboligdelen. Den årlige husleje ved skema B-ansøgning anslås til at udgøre 1.215 kr./m2 ekskl. ungdomsboligbidraget for ungdomsboligdelen og 998 kr./m2 for familieboligdelen. Den minimale stigning i huslejeniveauet skal ses i sammenhæng med den ansøgte forhøjelse af anskaffelsessummen for projektet ved skema B. 

Alfabo oplyser, at projektet kræver dispensation fra lokalplanen i forhold til parkeringsforhold og højdegrænse. Der er ansøgt om byggetilladelse, som imidlertid ikke er udstedt, idet det ikke er lykkes at få indhentet regionens § 8-tilladelse. Der foreligger dog udkast til begge tilladelser, som ikke giver anledning til bemærkninger.

Alfabo oplyser at afdeling 958-1 tænkes sammenlagt med den eksisterende afdeling 958-0, når det lovmæssigt lader sig gøre.

Der forventes byggestart den 1. marts 2019 og en byggetid på 16 måneder med forventet indflytning den 1. juli 2020.

Energnist I/S har den 26. november 2018, på baggrund af sit arbejde med plan for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed, anmodet ejerkommunerne om fremlæggelse af nedenstående (anført i kursiv) til politisk godkendelse senest med udgangen af januar 2019.

-         at vedtægterne i Energnist I/S af 5. april 2016 punkt 3.5 ændres til: ”Interessentskabet kan helt eller delvist varetage de i pkt. 3.1.1– 3.3 nævnte aktiviteter via helt eller delvist ejede kapitalselskaber. Interessentskabet kan endvidere eje andele i kapitalselskaber, hvis formål i overvejende grad består i at udføre serviceaktiviteter for de kommunalt ejede affaldsselskaber, som er medejere heraf. Der skal til enhver tid være en rimelig sammenhæng mellem ejerandel, investeret kapital og den mængde serviceopgaver, som sådanne selskaber udfører for interessentskabet, eller med interessentskabet koncernforbundne selskaber”,

-         at Energnist I/S i henhold til selskabets vedtægter punkt 10.7 kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af kapitalandele,

-         at ”Plan for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist” godkendes.

Planen er blevet forelagt ejerkommunerne i løbet af 2018, hvor den har været til kommentering samt teknisk høring, og tager udgangspunkt i et forslag udarbejdet af Energnist, med følgende prioritering for sikring af forbrændingskapacitet:

Helt overordnet skal Energnist fortsat eje og drive forbrændingsanlæg med henblik på forbrænding i eget regi af både kommunalt affald og erhvervsaffald.

Løbende vil der ske afsætning af overskydende affaldsmængder på markedet samt fastlæggelse af levetidsforlængelser på egne affaldsforbrændingslinjer for derved at sikre balancen mellem mængde og kapacitet.

Prioritet 1:

Forbrændingskapacitet sikres via Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) samt ved etablering af ny tilpasset forbrændingskapacitet i Esbjerg.

Prioritet 2:

Forbrændingskapacitet sikres ved etablering af ny affaldsforbrændingslinje i Esbjerg.

Prioritet 3:

Forbrændingskapacitet søges sikret ved afklaring af muligheder for etablering af nyt affaldsforbrændingsanlæg ved Herning/Ikast (forventet mulig fra år 2027).

Varmeafsætning er et afgørende forhold for mulighederne for forbrænding af affald. Derfor skal udviklingen af de relevante varmemarkeder løbende afdækkes.

Alternativer til MEC-BHP vil også være en mulighed, ligesom fortsat drift af den ældste ovnlinje i Kolding (linje 2) medtages i den fremtidige planlægning efter 2023.

Forvaltningens bemærkninger

Til indstilling om vedtægtsændring samt godkendelse til køb af ejerandele i MEC-BHP har By- og Udviklingsforvaltningen følgende bemærkninger:

Ud fra en juridisk synsvinkel skal det bemærkes, at hverken kommuner eller § 60-selskaber må beskæftige sig med aktiviteter, som ikke er lovlig, kommunal virksomhed i henhold til lov eller kommunalfuldmagten. Dette vil gælde uanset, hvad der står i Energnist’s vedtægter.

MEC-koncernen består udover MEC-BioHeat & Power ligeledes af MEC-Bioethanol og MEC–Biogas. Koncernen varetager således også aktiviteter, som ikke umiddelbart vurderes at være lovlig, kommunal virksomhed (bl.a. ønske om fremstilling af bioethanol).

DLA Piper Danmark har, på vegne af Energnist I/S, udarbejdet et juridisk notat, hvor det bemærkes, at MEC-BHP, på tidspunktet for notatets udarbejdelse, udover at drive virksomhed med kraftvarmeproduktion, også driver en varmetransmissionsvirksomhed. I notatet forudsættes det, at drift og ejerskab af varmetransmissionsvirksomheden udskilles af MEC-BHP, inden Energnist I/S eventuelt kan købe kapitalandele.

Det juridiske notat kommer ikke nærmere ind på, hvad det konkret vil betyde, hvis Energnist køber kapitalandele i MEC-BHP, eller hvordan hele MEC-koncernen er bygget op, rent ejermæssigt.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderer By- og Udviklingsforvaltningen, at vedtægtsændringen kan indstilles, da Energnist, uanset hvad der måtte stå i vedtægterne, kun må beskæftige sig med aktiviteter, der er fastsat ved lov for § 60-selskaber eller i henhold til kommunalfuldmagten.

Dog finder forvaltningen det hensigtsmæssigt, at adgangen til at indgå i en række nye serviceaktiviteter begrænses til at omfatte nært tilknyttede aktiviteter i relation til de kommunalt ejede affaldsselskaber, jævnfør punkterne 3.1.1-3.3 i vedtægterne for Energnist I/S af 5. april 2016.

Desuden anbefaler forvaltningen, at beslutninger om at købe andele i kapitalselskaber, hvis formål er at udføre serviceaktiviteter for de kommunalt ejede affaldsskaber, som er medejere heraf - omfattes af godkendelsesproceduren i punkt 10.7 (nr. 2) i vedtægterne for Energnist I/S af 5. april 2016. Hvilket betyder, at der skal tages konkret stilling til hver enkelt sag angående køb (2/3 flertal på et repræsentantskabsmøde samt byrådsgodkendelse svarende til minimum 85% af ejerkredsens andele).

For så vidt angår godkendelse af muligheden for køb af kapitalandele i MEC-BHP vurderer forvaltningen, at dette kan ske under forudsætning af, at varmetransmissionsvirksomheden i MEC-BHP selskabsudskilles, jævnfør det juridiske notat, og at der ligeledes udarbejdes en konkret juridisk redegørelse for, hvad et eventuelt køb af kapitalandele i MEC-BHP vil have af betydning for Energnist.

Til indstilling om godkendelse af ”Plan for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist” har forvaltningen følgende bemærkninger:

I forbindelse med etablering af ny forbrændingskapacitet skal der foreligge et godkendt affaldsgrundlag. Energnist søgte Energistyrelsen om godkendelse af affaldsgrundlag, som Energistyrelsen i september 2018 gav afslag på. Afslaget fra Energistyrelsen betyder således, at det for nuværende ikke er muligt at etablere ny forbrændingskapacitet i hverken Esbjerg eller Herning/Ikast-området, som figurerer af Energnist’s prioriterede plan.

Sammen med Energistyrelsens afslag på affaldsgrundlaget foreligger der en række andre usikkerheder, bl.a. Ørsteds fremtidige disponering i Esbjerg-området, liberalisering af affaldsområdet, ny lovgivning på affaldsområdet vedrørende udsortering (Cirkulær Økonomi), varmeplanlægning m.v.

By- og Udviklingsforvaltningen vurderer således, at der er væsentlige usikkerheder forbundet med den nuværende plan og anbefaler derfor, at der er behov for yderligere afklaring af bl.a. forudsætninger og rammer af Energistyrelsens afslag, inden ”Plan om fremtidig forsyningssikkerhed” i sin helhed kan fremsættes til politisk behandling.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Kolding Kommune har været med til at pege på muligheden for en levetidsforlængelse af ovnlinje 2 på forbrændingsanlægget i Kolding, og at dette er medtaget i den fremtidig planlægning. Sigtet med dette har været at fremføre mere kortsigtede alternative tiltag, mens der tilvejebringes et mere sikkert grundlag for en langsigtet planlægning. Det forudsætter dog, at det vil være teknisk/økonomisk muligt at levetidsforlænge ovnlinjen – ligesom der skal sikres varmeafsætning. Det er forvaltningens udgangspunkt, at det alene vil være hensigtsmæssigt, hvis levetidsforlængelsen kan hænge godt sammen med den samlede varmeplanlægning for Trekantområdet.

Bemærkning til bilag:

Der er vedlagt en bilagsoversigt for at overskueliggøre det omfattende baggrundsmateriale, der er ligger til grund for ”Plan for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist”.

Prioriteringen for byggemodningsrammen 2019 tager afsæt i den prioritering, som blev præsenteret på fællesmødet mellem Økonomiudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 20. november 2018.

På fællesmødet præsenterede By- og Udviklingsforvaltningen en samlet prioritering for hele kommunen, som sikrer, at der bliver et bredt udbud af bosætningsmuligheder i Koldings centerbyer og lokalbyer. Præsentationen omfattede også et overblik over kommende storparceller, som kan udbydes til private projekter med tæt-lav boligbyggeri.

Byggemodningsprojekterne løber over flere år, og der er planlagt planprocesser for flere områder, hvilket vil påvirke byggemodningsrammerne i overslagsårene.

De nuværende afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten er på 28.166.000 kr. i 2019, 30.353.000 kr. i 2020, 22.587.000 kr. i 2021 og 22.387.000 kr. i 2022.

Byggemodningsrammen er i 2019 på 28.166.000 kr. Der blev herudover ved bevillingskontrollen overført 8.580.000 kr. fra 2018 til 2019. På nuværende tidspunkt er status i 2018 et merforbrug på 6.100.000 kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget vil nedjustere budget 2019. Samlet ramme 2019 er derfor på nuværende tidspunkt på 30.646.000 kr.

Ud over rammen er der overført 2.000.000 kr. fra 2018 til 2019 vedrørende Venusvej 28, Kolding. Beløbet er reserveret til eventuelle funderingsudgifter, og kan derfor ikke disponeres, og er således ikke med i nedenstående opgørelse.

Ud over byggemodningsrammen besluttede Byrådet den 27. november 2018 at afsætte 25 mio. kr. til byggemodning og opkøb i perioden 2019-2022 – fordelt ligeligt mellem årene. Den endelige fordeling mellem opkøb og byggemodning er ikke fastlagt. Det afsatte beløb skal ses i sammenhæng med den allerede afsatte byggemodningsramme og de afsatte midler til opkøb af jorder.

I 2019, efter overførsler fra 2018, udgør budgettet til opkøb af jorder 8.043.000 kr., hvoraf de 3.580.000 kr. er disponeret til allerede besluttede opkøb. Der resterer således 4.463.000 kr., der endnu ikke er disponeret, og som ikke er forudsat lånefinansieret, hvorfor der ved eventuel lånefinansiering vil skulle findes finansiering af renter og afdrag.

I skemaet nedenfor er ovenstående listet op.

En fremrykning af de 6,25 mio. kr. for hvert af årene 2020, 2021 og 2022 betyder, at der tilføres 25 mio. kr. til byggemodningsrammen i 2019, hvilket vil være nødvendigt for igangsætning af de prioriterede projekter.

Da der kan ske tidsforskydninger, og der altid vil være elementer af usikkerhed i overslagene, foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at der ved bevillingskontrollen medio 2019 udarbejdes en status på byggemodningerne.

Det fremgår af skemaet, at byggemodningsrammen i 2020 kommer under pres i forhold til de prioriterede byggemodninger og de afsatte midler. Idet det må forventes, at der bliver behov for at prioritere midler til byggemodning af erhvervsområder inden for nære fremtid, må det imødeses, at der bliver behov for at styrke byggemodningsrammen fra 2020 og frem.

Noter:

Note 1:

Westerbygård, Sdr. Bjert. Lokalplan og projektering blev i første omgang udarbejdet sideløbende. I høringsperioden indkom der imidlertid høringssvar, der betød en omdisponering af området og ændring af lokalplan og skitseprojekt. Endelig lokalplan for Westerbygård blev herefter godkendt i december 2018. Projekteringen færdiggøres primo 2019 og selve byggemodningen igangsættes i foråret 2019. Grundene forventes at kunne sættes til salg fra sommeren 2019.

Note 2:

I Christiansfeld blev lokalplanen godkendt i november 2018. Projektering af byggemodningen fulgte umiddelbart efter og selve byggemodningen sker i foråret 2019.

Note 3:

Ødis. Lokalplanen blev sendt i høring i november 2017. Den blev påklaget af stiftet og revideret lokalplan blev godkendt november 2018. De 12 parcelhusgrunde forventes byggemodnet i foråret 2019, således salg af byggegrunde kan ske fra sommeren 2019.

Note 4:

I Stepping forventes det, at der indledes en eksproprieringssag i 2019. Dermed forventes selve byggemodningen tidligst i 2020.

Note 5.

I Skanderup er der opstartet lokalplanproces for et område ved Ejersmindevej. Der er en gældende lokalplan for det eksisterende boligområde. Der er ikke lokalplan for næste etape af Ejersmindevej. I den eksisterende lokalplan er der en principskitse, som næste etaper tager afsæt i, men denne kræver dog en opdatering. Lokalplan udarbejdes i første halvdel af 2019. Herefter igangsættes projektering og byggemodning, som eventuelt kan række ind i 2020.

Note 6:

Hvidkærgårdsvej, Vamdrup. Lokalplan udarbejdes i 2019, og der arbejdes hen imod en godkendt lokalplan maj 2019. Efter maj 2019 projekteres og byggemodnes en første etape med 15-20 grunde.

Note 7:

I Sdr. Stenderup er der opstartet lokalplanproces for et område ved Moshusevej. Området kom med i kommuneplanen ved den seneste revision. Lokalplanen udarbejdes i 2019. Projektering og byggemodning forventes igangsat i efteråret 2019 og vil formentlig række ind i 2020.

Note 8:

Kløvkær, Kolding. Der er reserveret beløb af byggemodningsrammen til omkostningerne i forbindelse med klargøring af storparceller til salg, herunder oprensning af grunde samt nedrivningsentreprise. I relation til byggemodningsrammen er disse aktiviteter mere at betragte som salgsomkostninger og ikke byggemodningsomkostninger, og By- og Udviklingsforvaltningen vil derfor gå i dialog med Strategisk Vækst i Centralforvaltningen, som står for salget, om en eventuelt medfinansiering af disses omkostninger.

Generelt:

Der er tale om en dynamisk proces omkring byggemodningerne og prioriteringerne. Dette betyder, at der løbende foretages vurderinger af projekterne. Omprioriteringer kan skyldes forsinkelser i eksempelvis lokalplanlægningen, som kan resultere i tidsforskydninger i projekternes gennemførelse.

By- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at budgetomplacere inden for byggemodningsrammen, så tilpasninger i byggemodningsrammen vil kunne ske ved budgetomplaceringer i løbet af året.

Den 8. juni 2018 vedtog folketinget en ny lov ”Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering”.

Loven er gældende fra 1. januar 2019 og betyder en ændring i afregningen af kommunens indtægter for parkering, så:

• 70% af bruttoindtægten for betalingsparkering betales til staten mod tidligere ingen afregning til staten. Afregningen sker via bloktilskuddet og påvirker dermed ikke direkte Vej- og Parkpolitikkens budget.
• I dag afregnes 50% af bruttoindtægter på p-afgifter til Rigspolitiet. Dette forhøjes til 70%, hvoraf de 20% betales til Staten.

Betalingsparkering og udstedelse af p-afgifter

Formålet med betalt parkering og udstedelse af p-afgifter er at regulere parkanternes adfærd og højne trafiksikkerheden.

I Kolding bymidte er der et ønske om flow på p-pladserne, for at brugerne og de handlende kan bruge byen.

Det er allerede i dag svært at finde p-pladser i centrum af Kolding efter kl. 8 i hverdagene. P-pladserne optages af personer, som arbejder eller studerer i centrum af Kolding. P-pladserne er derfor optaget det meste af en arbejdsdag. I hverdagen er der i dagtimerne stort set kun løbende udskiftning på enkelte af betalingsparkeringspladserne.

Konsekvenserne af for få p-pladser er, at parkanterne finder alternative parkeringsmuligheder, som medfører ulovlige parkeringer, der er til stor gene for den øvrige færdsel.

Betalingsparkering

Formålet med betalingsparkering er at sikre en løbende udskiftning på centrale p-pladser, så det i videst muligt omfang er muligt at finde en ledig p-plads.

Nedenstående graf tager udgangspunkt i udtræk fra p-automaterne i Kolding by. Grafen viser, at 64% af parkeringerne har en varighed under 1 time og 19% mellem 1 og 2 timer.

Grafen viser udelukkende data fra parkeringsautomaterne og medtager ikke parkanter, som benytter andre betalingsformer som mobilbetaling, månedskort, skrabebilletter og beboerlicenser.

Parkeringskontrol

Parkeringskontrol på offentlige tilgængelige parkeringsarealer varetages af Kolding Kommunens cityassistenter.

Formålet med at udøve parkeringskontrol er at sikre en trafikal adfærd, hvor trafikanterne tager hensyn til hinanden. Dette omfatter sikring af det trafikale flow på p-pladserne i forhold til overholdelse af tidsbegrænsning.

Parkeringskontrollen sikrer, at færdselslovens, samt lokale bestemmelser om standsning og parkering, overholdes til gavn for alle trafikanter, som færdes i Kolding.
 

En stor del af cityassistenternes arbejde omfatter kommunikation med de bilister, håndværkere og varetransporter, som ikke parkerer efter lovens forskrifter, med henblik på at skabe en rigtig adfærd.

Cityassistenterne er således med til at fremme trafiksikkerhed, skabe en bedre adfærd og sikre et flow på vores p-pladser.

Den nye lovs økonomiske konsekvenser

Med udgangspunkt i tal fra 2017 står Kolding Kommune til at få bloktilskuddet reduceret med 5,3 mio. kr. Kolding Kommune skal fortsat betale ca. 0,8 mio. kr. til Rigspolitiet.

I ovenstående tabel repræsenterer udgifter udelukkende de faktiske udgifter til drift og vedligehold af parkeringsautomater, leje af p-pladser og personaleudgifter til cityassistenter. Der er ikke medtaget afledte udgifter til det administrative personale til klagesagsbehandling.

Alternativer til nuværende betalingsparkering og kontrol

Forvaltningen har set på alternative muligheder for at sikre en god og funktionel parkeringsadfærd. Forslagene omfatter:

1. Samarbejdsmuligheder med private parkeringsselskaber
2. Salg af offentlige parkeringsarealer til private med henblik på varetagelse af parkeringskontrollen
3. Afskaffelse af betalingsparkering
4. Afskaffelse af kommunal parkeringskontrol

Ad. 1 - Samarbejdsmuligheder med private parkeringsselskaber:

By- og Udviklingsforvaltningen modtog tidligere på året en henvendelse fra det private parkeringsselskab APCOA med henblik på, hvordan de kunne overtage parkeringskontrollen på de offentlige p-pladser.

Hensigten med APCOA’s henvendelse var at vise en alternativ metode til fortsat at bevare parkeringskontrol uden, at indtægter til parkeringskontrollen ville være omfattet af den nye lov.

APCOA er efterfølgende kommet med et oplæg til et fremtidigt samarbejde, hvor APCOA overtager parkeringskontrollen af de offentlige p-pladser i Kolding Kommune. Oplægget er vedlagt som bilag. Oplægget forholder sig imidlertid ikke til den juridiske del af et muligt samarbejde.

For at undersøge, om Kolding Kommune rent juridisk kan benytte et privat parkeringsselskab til den kommunale parkeringskontrol og samtidig opretholde betalingsparkering, har By- og Udviklingsforvaltningen rådført sig med advokatfirmaet Nielsen Nørager.

Kommunal brug af privat parkeringsselskab?

Nielsen Nørager har udarbejdet en dybdegående juridisk vurdering ud fra den gældende lovgivning. Et kortfattet resume er vedlagt som bilag.

I forhold til, om Kolding Kommune kan overlade den kommunale parkeringskontrol på offentlige parkeringsarealer til et privat parkeringsselskab kræver det, at der i lovgivningen er udtrykkelig hjemmel til det.

I henhold til færdselslovens § 122 a er der kun hjemmel til, at en kommune kan delegere sin kompetence til at foretage parkeringskontrol til en anden kommune. Nielsen Nørager konkluderer, at der i lovgivningen ikke er hjemmel til, at Kolding Kommune kan delegere denne kompetence videre til private selskaber. 

Nielsen Nørager vurderer, at en kommune normalt ikke kan udvide sit retlige råderum ved at indskyde et ekstra led, som f.eks. et privat parkeringsselskab.

Kan Kolding Kommune udleje et areal med betalingsparkering til et privat parkeringsselskab?

I den juridiske vurderingen fremgår det, at det ikke er lovligt, hvis Kolding Kommune udlejer en offentlig p-plads til et privat parkeringsselskab. Den juridiske vurdering er vedlagt som bilag.

Det er gældende for alle offentlige tilgængelige parkeringsarealer, hvad enten de er beliggende på et offentligt vejareal, en privat fællesvej eller på et privatareal, herunder også matrikler, hvor Kolding Kommune er grundejer.

Juridisk lægges der vægt på:

• at Kolding Kommune ikke kan udvide sit retlige råderum ved at overdrage en opgave til en privat tredjemand. Kommunen kan ikke regulere parkeringsforhold og foretage parkeringskontrol på et privatretligt grundlag (privat p-kontrolselskab).

• at Trafikministeriet i 1996 har udtalt, at det var i strid med færdselslovens § 121, at Odense Kommune indgik en aftale med Carpark A/S om udlejning af to offentlige p-pladser med henblik på at foretage privat parkeringskontrol. Kontrakten mellem de to parter blev anset som ulovlig.

• at Trafikministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2003 har udtalt, at det var i strid med lovgivningen, at Københavns Kommune havde indgået en aftale med private vejejere om, at kommunen kunne varetage parkeringskontrollen på et privatretligt grundlag.

Konklusion – ad. 1

Med udgangspunkt i de juridiske vurderinger om kommunens mulighed for brug af private parkeringsselskaber, anses det som værende ulovligt for Kolding Kommune at indgå i et samarbejde med private parkeringsselskaber omkring varetagelse af den kommunale parkeringskontrol på offentligt tilgængelige p-pladser.

Kolding Kommune kan ikke indgå et samarbejde med APCOA med henblik på varetagelse af parkeringskontrollen.

Ad. 2 - Salg af offentlige parkeringsarealer til private med henblik på varetagelse af parkeringskontrollen:

Ved et salg af en offentlig p-plads, hvor formålet er, at arealet fortsat skal bruges til p-plads, men hvor parkeringskontrollen varetages af et privat parkeringsselskab, skal parkeringskontrollen forvaltes under en anden lovgivning end den kommunale parkeringskontrol.   

Ved et salg bliver parkeringsarealet privatejet, hvilket medfører, at ejeren af arealet bestemmer, hvordan det skal forvaltes ud fra et privatretligt grundlag. Parkeringsarealet bliver et rent privat parkeringsareal, hvor Kolding Kommune ikke har mulighed for at fastlægge regler for f.eks. betalingsparkering eller parkeringsrestriktioner på arealet.

Den private ejer af arealet bestemmer betingelserne for parkeringsarealet, herunder hvorvidt parkeringsarealet skal være tilgængeligt for offentligheden. Hvis p-pladsen ikke længere er tilgængelig for offentligheden, vil det skabe et øget pres på de øvrige offentligt tilgængelige p-pladser.

Hvis parkeringsarealerne i midtbyen er privatejede, har kommunen ikke mulighed for at bruge parkeringsarealerne som et redskab til at påvirke, hvordan byen skal bruges, og hvor trafikken og parkanterne skal færdes.

Konklusion – ad. 2

Vurderingen er, at et salg af offentlige p-pladser til en privat aktør ikke er hensigtsmæssig for Kolding Kommune. Kommunen vil ikke længere være garanteret, at parkeringsarealet er tilgængeligt for offentligheden.

Ligeledes vil kommunen ikke have indflydelse på eller mulighed for at påvirke de parkeringsrestriktioner, som virker for parkeringsarealet. Timeprisen for en eventuel betalingsparkering på området bestemmes af ejeren af parkeringsarealet.

By- og Udviklingsforvaltningen kan ikke anbefale, at der sælges offentlige parkeringsarealer til private aktører, uden at der findes løsninger for at opretholde offentlige p-pladser.

Ad. 3 – Afskaffelse af betalingsparkering:

I henhold til Kolding Kommunens mobilitetsplan er målsætningen indenfor parkering, at det altid skal være muligt at finde en p-plads i Kolding Midtby.

En afskaffelse af betalingsparkeringen vil have store konsekvenser for handelslivet og turister i Kolding bymidte, som vil have svært ved at finde en ledig p-plads i midtbyen. Selvom der i stedet indføres tidsbegrænset parkering vurderes det, at parkeringsbehovet til arbejdspladserne i centrum er så stort, at langt de fleste gratis p-pladser med eller uden tidsbegrænsning, vil blive optaget af langtidsparkanter i forbindelse med deres arbejdsplads.

På trods af tidsbegrænset parkering oplever forvaltningen allerede i dag, at færdselsloven i nogle tilfælde overtrædes og parkeringsskiven blot ændres.

Ved indførelse af f.eks. gratis parkering i de første 2 timer af en parkering, vil det økonomisk betyde et indtægtstab på omkring 80% af betalinger i betalingsautomaterne.

Kommunens cityassistenter foretager løbende ventilkontrol af de parkerede biler på tidsbegrænset p-pladser. I 2017 pålagde cityassistenterne afgifter for denne forseelse i ca. 20% af parkeringsovertrædelserne. Dette er en indikation på, at tidsbegrænset parkering ikke har den effekt, som det var tiltænkt i forhold til at skabe et flow blandt parkanterne.

Investorer til parkeringshuse

Afskaffelse af betalingsparkering har ligeledes stor betydning for, hvorvidt private investorer kan se mulighederne for at investere i offentligt tilgængelige parkeringsløsninger i Kolding.

En investor skal kunne fremvise en forretningsmodel for investeringen, hvor omkostninger til byggeriet og den efterfølgende drift af parkeringshuset, skal kunne matche de indtægter, som parkeringshuset vil kunne indbringe fra parkanterne.

By- og Udviklingsforvaltningen har forespurgt en række investorer om, hvilken betydning betalingsparkering har i forhold til at udvide parkeringsudbuddet gennem private investorer.

Nedenfor fremgår to af udtalelserne. De resterende er vedlagt som bilag.

Det kan være hensigtsmæssigt at sikre, at det offentlige parkeringstilbud er af en sådan karakter, at parkanterne kan se en fordel i at parkere i investorens parkeringshus. I den sammenhæng bør kommunen have fokus på at skabe gode muligheder for, at det vil være en god forretning for en privat investorer at bygge parkeringshuse i Kolding.

Selv ved et kommunalt finansieret parkeringshus antages det, at der vil være et ønske om, at brugerne af parkeringshuset vil bidrage til at finansiere parkeringshuset.

Konklusion – ad. 3

Betalingsparkering er et vigtigt værktøj til at sikre et flow på de offentlige p-pladser, så det er muligt at tilbyde parkeringsmuligheder for parkanter, som har behov for kortere ophold i Kolding bymidte. 

Det vurderes, at investorer ikke vil vælge at investere i parkeringsmuligheder i Kolding, hvis betalingsparkering afskaffes.

By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at betalingsparkering bibeholdes.

Ad. 4 – Afskaffelse af kommunal parkeringskontrol:

Forvaltningen konstaterer, at der opleves udfordringer med adfærden blandt parkanter. Forvaltningen modtager mange henvendelser fra borgere, erhvervslivet og bilister om uhensigtsmæssige parkeringer, som er til gene for den øvrige trafik.

Ligeledes oplever forvaltningen udfordringer med standsning og parkering af varetransporter, håndværkere og bilister i gågaderne, som er til gene for de handlende i gågaderne og butikkerne.

Der er samtidig udfordringer med ulovlige parkeringer i flere af midtbyens smalle gader, som f.eks. adgangsvejen til Koldinghus.

Med udgangspunkt i p-afgifterne udgør overskridelser af tidsbegrænsninger en stor andel.

En afskaffelse af parkeringskontrollen vil medføre, at parkeringsrestriktioner ikke vil blive håndhævet. Politiet har meddelt, at de ikke længere vil varetage den løbende håndhævelse af ulovlige standsninger og parkeringer.

Uden parkeringskontrol vil det med stor sandsynlighed påvirke borgernes, turisternes og erhvervslivets indtryk af Kolding i en negativ retning. 

Konklusion – ad. 4

By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at den kommunale parkeringskontrol opretholdes for at sikre den trafikale adfærd inden for parkering og standsning samt højne trafiksikkerheden til stor gavn for borgerne, handelslivet og turismen.

Byfortætning i Kolding bymidte og dens konsekvenser for parkeringsmulighederne

Med den nuværende og fremtidige fortætning af Kolding bymidte samt stigende bilejerskab, forventes presset på parkeringsarealerne kun at stige yderligere over de kommende år. Byudviklingen i bymidten peger i retning af, at det vil ske på de store offentlige parkeringsarealer.

Den nuværende udvikling med nye boliger, uddannelser, butikker og erhverv skaber et behov for flere p-pladser. For nogle dele af midtbyen er situationen allerede så problematisk, at Kolding Kommune ikke længere kan løse parkeringsudfordringerne uden, at det kræver store anlægsinvesteringer i offentlige p-pladser eller -huse.

Konsekvenserne af udviklingen er, at Kolding i nogle områder vil opleve et voksende parkeringsunderskud, som i værste fald vil have en negativ påvirkning på byens udvikling.

Belægningsgraden på de offentligt tilgængelige parkeringspladser fremgår af nedenstående figur.