Dagsorden

På udvalgsmøder i Kulturudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget i juni 2018 godkendte de tre udvalg en procesplan, der skulle sikre input til det videre arbejde med ”Skoler i samspil med omverdenen” (tidligere benævnt ”Læringsrygsæk”) fra såvel skoler som leverandører af eksterne læringsforløb.

På baggrund af procesplanen har en arbejdsgruppe afholdt en fælles workshop med deltagelse af ca. 100 nøglepersoner fra skoler og kulturinstitutioner samt forvaltningsrepræsentanter fra fritids- og idrætsområdet.

Efterfølgende har der været yderligere dialogmøder med Business Kolding og fritids- og idrætsområdet om, hvordan det fremtidige samarbejde bedst muligt kan tilrettelægges.

Indsigter fra workshoppen:

Deltagerne på workshoppen arbejdede på tværs og i grupper med at definere de væsentligste barrierer og katalysatorer for det gode samarbejde, de væsentligste kriterier for gode læringsforløb og de deraf følgende behov for understøttelse af det videre samarbejde.

Opbakning fra ledelsen, partnerskaber, respekt for hinandens fagligheder, fælles sprog, mål og retning, planlægning, fleksibilitet, ildsjæle, ejerskab og mening blev oftest nævnt som fremmende for samarbejdet.

Manglende ledelsesmæssig fokus, manglende tovholder/igangsætter, økonomi, ressourcer, tid og ikke mindst logistik og transport blev nævnt som hæmmende for samarbejdet.

Deltagerne drøftede også kriterier for det gode læringsforløb og pegede for eksempel på, at det gode forløb skal være nemt for lærerne at gå til, det skal være synligt og samlet på en fælles platform, der skaber overblik, det skal være planlagt som en samlet pakke, det skal skabe værdi for børnene og kunne noget ekstra, som skolerne ikke kan løfte alene, det skal have et fagligt indhold, og det skal være udviklet i fællesskab mellem leverandører og skoler.

Såvel kultur-, natur-, og fritidsområdet som erhvervslivet har i dag en lang række kvalitetstilbud til skolerne, men der er behov for en større grad af kortlægning, koordinering, vidensdeling og kommunikation parterne imellem.

På baggrund af indsigterne fra workshoppen og drøftelserne med Business Kolding og fritids- og idrætsområdet anbefaler arbejdsgruppen, at en handleplan i første omgang adresserer følgende behov:

Større overblik over tilbud:

Det skal være nemt og hurtigt for lærerne at finde relevante tilbud til fag, aldersgrupper og udviklingstrin.

Mere vidensdeling:

Alle interessenter skal fortælle og dele de gode historier, så alle kan lære af erfaringerne.

Flere færdige forløb, der er lige til at tage ned fra hylden:

Det skal være nemt og ukompliceret for lærerne at komme i gang.

Flere tværfaglige forløb:

Forløb, der tilgodeser flere fag, gør det også muligt at bruge mere tid i det eksterne læringsmiljø.

Organisering af det videre arbejde:

En række kulturinstitutioner har igennem årene markedsført deres læringsforløb på den landsdækkende skoletjenesteportal ”skoletjenesten.dk”. Derfor har By- og Udviklingsforvaltningen i december 2018 tegnet kontrakt med ”skoletjenesten.dk”, så det også bliver muligt at opretholde en kommunesite på portalen. Tjenesten er gratis, men Kolding Kommune forpligter sig til at vedligeholde Kolding Kommunes kommunesite.

På kommunesitet kan man få overblik over alle eksterne læringsforløb, og det er muligt at søge på emner, geografi, fag, klassetrin, kompetenceområde, pris og tidspunkter. Kolding Bibliotekerne stiller redaktør til rådighed for sitet, og vil i samarbejde med Stadsarkivet arrangere workshops for leverandører af eksterne læringstilbud i Kolding Kommune, hvis der er behov for hjælp til at udfylde portalen.

Kommunesitet kan rumme tilbud indenfor alle emneområder, som fx. erhverv, idræt- og fritid, natur, miljø m.m., ligesom der er afsat plads til forløb til såvel dagtilbud, grundskoler som ungdomsuddannelser.

Arbejdsgruppen foreslår, at ”skoletjenesten.dk” bliver stedet, hvor der skabes overblik over samtlige tilbud om eksterne læringsmiljøer i Kolding. Derudover foreslår gruppen, at Børne- og Uddannelsesforvaltningen, By- og Udviklingsforvaltningen og Business Kolding nedsætter en fælles taskforce, der bliver ansvarlig for det videre arbejde. Skoleområdet, kulturområdet, idræts- og fritidsområdet og Business Kolding bemander taskforcen med hver en af de konsulenter, der i forvejen arbejder med eksterne læringsmiljøer i skolen.

Medarbejderne i taskforcen mødes til en fælles arbejdsdag hver 14. dag.

Taskforcen udarbejder årsplaner for det videre samarbejde og afrapporter til en fælles ledelsesgruppe bestående af skolechef, kulturchef og fritids- og idrætschef.

Opgaverne for taskforcen vil være:

• at følge op på at leverandører af eksterne læringsforløb udstiller disse på Kolding Kommunes site på skoletjenesten.dk.
• at skabe overblik over behov for nye forløb. Er der fx. mange forløb til de ældste elever, men meget få til de yngste? Eller er der behov for forløb til specifikke fag?
• at facilitere udvikling af nye forløb ved at foreslå bemanding af udviklingsteams bestående af lærere og udviklere fra erhvervsliv eller institutioner og sikre konsulenthjælp til teamet.
• at kommunikere de gode historier og erfaringer i egen basisorganisation.
• at bistå interesserede skoler/leverandører med gode råd og fungere som vejvisere og brobyggere mellem potentielle samarbejdspartnere.
• at arrangere og udvikle netværksarrangementer som den årlige skole/kulturdating.
• at administrere ansøgninger og udarbejde indstillinger til skole/kulturchef vedrørende skole/kulturpuljen.

Transportudfordringen.

På workshoppen fremhævede mange skoler transport udfordringer, der vedbliver at være en af de væsentligste barrierer for at udnytte læringstilbud i den åbne skole i højere grad.

Forvaltningen arbejder fortsat med, hvordan udfordringen bedst løses, men har ikke et endeligt bud.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede ifm. med buget 2018, at ændre tildelingen til UUV. Tildelingen blev ændret fra 50% lærere/50% pædagoger til 40% lærere/60% pædagoger.

Det ønskes undersøgt, hvordan den afsatte ressourcetildeling til den understøttende undervisning i folkeskolen, sikrer mulighed for planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling samt samspil med den faglige undervisning, der skal understøttes.

Med udgangspunkt i budgetnoten er der udarbejdet et kommissorium, som søger svar på nedenstående spørgsmål og efterfølgende kommer med anbefalinger, som medvirker til den bedst mulige udmøntning af ressourcerne til UUV:

1. Hvordan sikrer tildelingsmodellen rammevilkår for UUV og fag-faglig undervisning, der skaber mulighed for samarbejde til gavn for det enkelte barns udvikling?
2. Hvad skal der til for at skabe eller forbedre disse rammevilkår?

Der har i processen været inddraget ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Besvarelsen af spørgsmålene har især fokus på pædagogernes deltagelse i UUV, idet gruppen som udgangspunkt ikke har samme forudsætninger som en lærer, for at sikre samspillet med den faglige undervisning, som skal understøttes.

Rammevilkår:

En besvarelse af spørgsmålene nødvendiggør en forståelse af, hvad der forstås ved rammevilkår. I denne sammenhæng skelnes mellem økonomiske og pædagogiske rammevilkår:

De økonomiske rammevilkår for UUV er baseret på skoleområdets ressourcetildelingsmodel, hvori tildelingen til henholdsvis fag-faglig undervisning og UUV er forskellig. Tildelingen til fag-faglige undervisning indeholder et større antal timer til forberedelse og aktiviteter omkring undervisningen.

De pædagogiske rammevilkår for UUV er baseret på lovgivningen omkring UUV, som fremgår af folkeskolelovens §16a, se bilag 1. EMU Danmarks Læringsportal har udfoldet lovens tekst som følgende:

”Understøttende undervisning skal bidrage til en mere varieret skoledag. Den giver skolerne frihed til at tilrettelægge læringsaktiviteter på nye og bedre måder, som understøtter og supplerer undervisningen i skolens fag og obligatoriske emner.

Understøttende undervisning kan ses som ekstra tid, hvor skolerne kan planlægge fleksibelt for at støtte elevernes læring og trivsel. Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 

Understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner ved at give eleverne tid til at afprøve, træne, fordybe sig og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. 

Der er ikke formuleret særskilte Fælles Mål for understøttende undervisning. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål samt styrke undervisningsdifferentieringen. Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Pædagoger og andet personale inddrages i undervisningen i en understøttende rolle i forhold til undervisningen i folkeskolens fag og emner. Dermed er det læreren, der har ansvaret for at sikre, at også den understøttende undervisning leder frem mod Fælles Mål for fagene”(kilde:EMU).

Med udgangspunkt i ovenstående konkluderes følgende til spørgsmålene:

1. Hvordan sikrer tildelingsmodellen rammevilkår for UUV og fag-faglig undervisning, der skaber mulighed for samarbejde til gavn for det enkelte barns udvikling?:

I skoleområdets ressourcetildelingsmodel er tildelingen til henholdsvis fag-faglig undervisning og UUV forskellig. Der tildeles som udgangspunkt mindre tid til forberedelse, evaluering, gennemførelse, udvikling samt samarbejde omkring UUV. Medarbejdersiden giver udtryk for, at der er manglende tid til både den individuelle planlægning samt samarbejdet med teamet/klasselærer. Lederne giver udtryk for, at den enkelte medarbejder har tilstrækkelig tid til individuel planlægning, men at der mangler tid til mere fælles forberedelse og udvikling af UUV. En mere ensartet tildeling, vil kunne øge muligheden for bedre kvalitet i opgaveløsningen.

2. Hvad skal der til for at skabe eller forbedre disse rammevilkår?:

Harmonisering af ressourcetildelingen kan sikre, at skolerne får den samme ressource tildelt til fag-faglig og understøttende undervisning. Dette vil give ressourcemæssige muligheder for at prioritere UUV og udviklingen af aktiviteter i/omkring UUV. En øget ressourcetildeling til UUV, vil ikke i sig selv øge kvaliteten i UUV, men medvirke til skolernes (skoleledelsernes) muligheder for at understøtte strukturelle tiltag, som kan øge kvaliteten af den enkelte medarbejders pædagogiske arbejde.

• Det kan øge skolernes muligheder for, at prioritere mere tid til den enkelte medarbejders forberedelse, evaluering og formidling af UUV.
• Det kan øge skolernes muligheder for at prioritere teamsamarbejdet og dermed øge den pædagogiske sammenhængskraft.
• Det kan øge skolernes muligheder for at kompetenceudvikle medarbejdere, og især med fokus på klasseledelseskompetence.
• Det kan øge skolernes muligheder for at udvikle UUV, som et ”fag” med egne mål og med sammenhæng til klassens/skolens øvrige undervisningsaktiviteter.

Anbefalinger:

Forvaltningen vurderer på baggrund af den gennemførte proces, samt anvendte datamateriale, at følgende anbefalinger kan medvirke til øget kvalitet i UUV:

• At der fremadrettet arbejdes på en mere ensartet tildeling til hhv. fag-faglig undervisning og UUV.
• At skolerne sikrer rammer for, at der kan foregå individuel forberedelse, samt fælles forberedelse af UUV i klasse-/årgangsteam.
• At der på de enkelte skoler udarbejdes målsætninger for UUV, og at der udarbejdes årsplaner for UUV - i lighed med andre fag. Flere skoler gør allerede dette med Meebook.
• At der skal være opmærksomhed på fortsat at udvikle klasseledelseskompetence hos skolepædagogerne. Dette kan ske ved forløb med co-teaching, ”sidemandsoplæring” og lignende interne udviklingsaktiviteter.
• At skolen eksempelvis udvikler et nyt fag i UUV. F.eks. har Lagoniskolen i Vojens udviklet faget ”KaMiBe” (karakterstyrke – mindfullness – bevægelse). Der arbejdes med faget i hele skoleforløbet, og dette medvirker til faglig kontinuitet, sammenhæng og et fælles sprog omkring UUV.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 besluttede Byrådet en besparelse på 8,763 mio. kr. ved nedlæggelse af SFO tilbuddet for udskoling på børnespecialområdet. Byrådet vedtog desuden bevillingsnote nr. 05:

”Børne- og Uddannelsesudvalgets udmøntning af besparelse vedrørende nedlæggelse af SFO-tilbuddet for 7. - 9. klasse på børnespecialområdet:

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på deres møde den. 22/8 2018 ovennævnte besparelse med den bemærkning, at det pålægges forvaltningen at analysere konsekvenserne eventuelt med henblik på re-allokering af midler inden for specialområdet.

Byrådet er enige om, at midler fra Børne- og Uddannelsesudvalgets merbesparelse (besparelse ud over rammen på 20 mio.kr.) øremærkes til forsat sikring af børnespecialeområdet herunder SFO fritvalgs tilbud for 7-9 klassetrin. Op til 5 mio. kroner afsættes hertil.

Børne- og Uddannelsesdirektøren pålægges i den kommende periode at udarbejde en plan, der sikrer, at alle elever i målgruppen med et særligt pasningsbehov også fremadrettet får denne mulighed. Planen skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget inden udgangen af 2018.”

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på mødet 10/10 2018 forelagt og godkendte forslag til udmøntning af budget 2019, herunder: 

”Note 11: Nedlægge SFO-tilbuddet for 7. – 9. klasse på børnespecialområdet:

Nedlæggelse af SFO-tilbuddet for udskolingen på børnespecialområdet indebærer, at eleverne i specialtilbud vil få samme tilbud, som øvrige elever i aldersgruppen. Op til 5,0 mio. kr. af besparelsen på 8,763 mio. kr. kan føres tilbage til området, såfremt der er behov for det. En nærmere analyse skal undersøge dette.

Forslag: ”Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at analysere området med henblik på evt. at ændre tildelingen til området.”

Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 12/12 2018, hvor det blev besluttet, ”at sagen uddybes og genoptages på udvalgets møde den 6/2 2019”.

Denne sagsfremstilling indeholder:

• Et overblik over analysens hovedpointer.
• En gennemgang og analyse af de enkelte hovedområder med fokus på ressourcebehov og mulige forslag til reduktion, samt en kort beskrivelse af konsekvenserne heraf.
• Samlet overblik over reduktion og dermed forvaltningens anbefaling af tilbageførsel af midler.

Analysen af børnespecialområdet er udarbejdet på baggrund af dialog med de relevante skoler. Den enkelte skole har således kort beskrevet målgruppen og udfyldt en oversigt over deres anvendelse af ressourcer til ”morgenåbning”, ”helhedstilbud”, ”eftermiddagstilbud”, ”Klub”, ”Pædagogfaglig ledelse” og ”Andet”. De har også udarbejdet en oversigt over ressourcer, tilknyttet den samlede udskoling på skolen, og antallet af elever i tilbuddet. Dette er vedlagt som bilag.

Desuden er der som bilag, vedlagt hhv. et overbliksark over tværgående temaer og en redegørelse på baggrund af den enkelte skoles beskrivelse.

Forvaltningen har på baggrund af analysen udvalgt 6 faglige hovedområder, som er særligt væsentlige at have fokus på:

• Undervisningsparathed
• Sammenhæng for den enkelte elev
• Forældresamarbejde
• Faglig og social udvikling
• Eksternt samarbejde
• Helhedsorienteret ledelse

Nedenfor er et overblik over disse hovedområder 

Undervisningsparathed:

På de skoler, der har morgentilbud, arbejdes der med at skabe en forudsigelig og rolig start på dagen med henblik på, at understøtte elevens undervisningsparathed. Bramdrup Skole og Karen Blixen Skolen nævner muligheden for individuel mødetid, som en vigtig forudsætning for at forebygge eventuelle konflikter opstået på vej i skole. Bramdrup Skole udtrykker bekymring ved et reduceret morgentilbud, idet en del elever har vanskeligt ved at benytte samme bus som øvrige elever, da dette ofte resulterer i et øget konfliktniveau. En afledt konsekvens ved reduceret morgentilbud kan være, at flere elever vil være nødt til at blive befordret med taxa i stedet for med offentligt transport.

På Marielundskolen er man bekymret for, at et reduceret morgentilbud kan betyde mindre fremmøde og dermed et generelt højere fravær. Det prioriteres, at kunne støtte op om og samtale med den enkelte elev, med en for eleven kendt voksen, om den kommende skoledag.

I vid udstrækning fremgår det af skolernes beskrivelser, at elevernes trivsel er afhængig af faste strukturer og kendte voksne, som en del af en stille og rolig start på dagen.

Sammenhæng for den enkelte elev:

Som tidligere nævnt anvendes ressourcerne forskelligt på skolerne. Nogle har pasningsbehov i forbindelse med skoledagens start og afslutning, andre anvender primært ressourcerne i løbet af skoledagen og til individuelt arbejde med eleverne efter skoletid. Samlet set fremhæver skolerne vigtigheden i, at eleven oplever en tydelig sammenhæng gennem hele dagen.

Forældresamarbejde:

På alle skoler anvendes dele af ressourcerne til et tæt forældresamarbejde. Eksempelvis har Ådalsskolen særlige opfølgningsmøder på ugebasis med forældre. Andre indsatser på skolerne omhandler samarbejde med forældre omkring skabelse af faste strukturer i hjemmet og i skolen, fremmøde, skoleværing, madpakker, sociale arrangementer, hvor elever og forældre bringes sammen på tværs af specialcenteret/skolen, etc. Forældresamarbejdet prioriteres højt på alle skoler.

Faglig og social udvikling:

I undervisningstiden anvendes ressourcerne på at understøtte eleven i en kendt, fastlagt og genkendelig struktur og skabe motivation i forhold til den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling. Alle skoler understreger behovet for at kunne prioritere, at personalet er opmærksomme på hver enkelt elev, og det at kunne etablere individuelle lærings- og vejledningsforløb, som værende afgørende for elevgruppen. Støttemuligheder har stor betydning for et stabilt læringsmiljø med lavt konfliktniveau blandt eleverne.

Et eksempel på dette kan være opdeling af eleverne ud fra pædagogiske hensyn. Dette kan ofte være nødvendigt, da eleverne ikke nødvendigvis har samme udfordringer og derfor kræver forskellige tilgange.

Herudover nævnes også helt konkret bustræning, ture ud af huset, lejrskoleophold, støtte op omkring fritidsaktiviteter, det at kunne færdes i sociale sammenhænge, som områder man har fokus på. Flere skoler beskriver herudover praktik og inklusionsforløb på almenskoler, som vigtige opgaver, der varetages. Ressourcerne anvendes således samlet set til at understøtte den enkelte elevs individuelle udvikling.

Eksternt samarbejde:

Skolerne fremhæver en række opgaver, som kræver et tæt samarbejde med en række eksterne aktører, herunder socialrådgivere, sundhedsplejersker, ungekontakten, talentudviklere, UU-vejledere og ungdomsuddannelserne.

Helhedsorienteret ledelse:

Skolerne ser ledelse som en helhedsorienteret opgave. Bramdrup Skole nævner eksempelvis, at ledelsen her fungerer i makkerskaber med lederkollega. En reduktion vil således få konsekvenser for skolens samlede ledelseskraft. Der italesættes generelt en prioritering af ledelse i samarbejdet med den enkelte familie. En konsekvens af færre ressourcer hertil vurderes, at få betydning for skolernes deltagelse i tværgående opgaver og initiativer internt i kommunen samt i nationalt samarbejde.

I det følgende gennemgås forvaltningens konklusioner på analysen, så udvalget kan drøfte de enkelte elementer, og de foreslåede besparelser.

Analysen har tydeliggjort at de midler, der i dag tildeles til SFO-området i Kolding Kommunes specialtilbud, anvendes i skolernes helhedstilbud fra 8.00-15.00 og ikke kun som SFO-tilbud.

Den oprindelige besparelse på 8,763 mio. kr. på SFO-området består således ikke kun af SFO-midler. Elementerne i ressourcernes anvendelse gennemgås derfor enkeltvis, så der kan tages stilling til de enkelte elementer. Til sidst forelægger forvaltningen en anbefaling af, hvad der tilbageføres til området.

Morgenåbning og eftermiddagstilbud:

Forvaltningen har ved en gennemgang af enkeltsager konstateret, at en lukning af SFO-tilbuddet på Specialcenter Vonsild vil medføre et udgiftsbehov i Senior- og Socialforvaltningen i forhold til andre kommunale ydelser, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, tilskud til pasning og lignende, da størstedelen af eleverne pga. deres funktionsnedsættelse har lovkrav på pasning. Derfor anbefaler forvaltningen ikke at lukke SFO-tilbuddet på Specialcenter Vonsild.

Forvaltningen anerkender, at eleverne i de andre tilbud i større eller mindre omfang har fordele ved muligheden for morgenåbning og eftermiddagstilbud, der er dog ikke markante forskelle fra deres jævnaldrende i kommunens udskolinger på almenområderne.

Forvaltningen anbefaler derfor at fjerne ressourcerne anvendt til morgenåbning og eftermiddagstilbud på Specialcenter Bramdrup, Marielundskolen og Karen Blixen Skolen. På Ådalsskolen anvendes der pt. ikke ressourcer til morgenåbning og eftermiddagstilbud. Forvaltningen vil sammen med de omhandlende skoler sikre, at der er fokus på elevfravær og befordringsbehovet. Dette vil betyde, at der ikke længere kan vælges SFO-tilbud til 7.- 9. klasse på Specialcenter Bramdrup, Marielundskolen, Karen Blixen Skolen og Ådalsskolen.

Udgifterne til henholdsvis morgenåbning og eftermiddagstilbuddet på de enkelte tilbud fremgår af nedenstående:

Klubtilbud:

Formålet med klubtilbuddene på specialområdet er primært et socialt aspekt. Behovet adskiller sig dog ikke fra andre børn i aldersgruppen på de almene skoler, hvor klubtilbuddet tilbydes via ungdomsskolens klubber. Forvaltningen anbefaler derfor at fjerne klubtilbuddene på Specialcenter Bramdrup og Specialcenter Vonsild. Forvaltningen er dog opmærksom på, at elevgruppen på Specialcenter Vonsild ikke umiddelbart kan anvende ungdomsskolens tilbud. Forvaltningen vil derfor tage initiativ til, sammen med ungdomsskolen og Senior- og Socialforvaltningen, at se på fremadrettede muligheder for denne målgruppe.

Udgifterne til klubtilbuddet på de enkelte specialtilbud fremgår af nedenstående:

Helhedstilbud:

Det er forvaltningens vurdering, at der i den generelle tildeling på specialområdet i dag er ekstra tildelinger til øget forældresamarbejde. Skolerne tildeles den samme tid til disse opgaver pr. medarbejder, som de øvrige medarbejdere på skoleområdet, men da undervisningen foregår i hold på 8-10 elever, hvor der på almen er ca. 22 elever pr. klasse i gennemsnit, vil der være mere tid til skole/hjem-samarbejde med den enkelte familie og individuelle samtaler med eleverne. I de senere år er der også etableret skole-socialrådgivere og talentudviklere, som supplerer på disse områder.

Forvaltningen vurderer derfor, at ressourcerne til skolernes helhedstilbud fra kl. 8.00-15.00 finansieret via SFO-midler i udskolingen kan reduceres med 20 procent.

Forvaltningen har, jf. beslutningen på udvalgsmødet den 14/11 2018 vedr. inkluderende læringsmiljøer, igangsat en proces med dialog med de enkelte tilbud i forhold til forventningsafstemning om det faglige indhold i det enkelte tilbud. Sikringen af den fortsatte kvalitet af helhedstilbuddene efter besparelsen vil indgå i denne proces.

Udgifterne til helhedstilbuddet på de enkelte specialtilbud fremgår af nedenstående:

Andre forhold:

Ressourcerne til ”andre forhold” anvendes primært til lejrskoler og på Marielundskolen, desuden til familiebehandling. En fjernelse af disse ressourcer vil medføre færre lejrskoler og dermed et reduceret serviceniveau. I forhold til familiebehandlingen på Marielundskolen er forvaltningen i dialog med Senior- og Socialforvaltningen om en koordineret indsats i forhold til Marielundskolens tilbud og familiebehandling hos Senior- og Socialforvaltningen, så der sikres kvalificeret hjælp til familierne.

Udgifterne til ”andre forhold” fremgår af nedenstående:

Den samlede besparelse, jvf. forvaltningens forslag udgør således:

Forvaltningen foreslår på baggrund af analysen, at området samlet reduceres med 3,286 mio. kr.

Oversigt over skolernes samlede budget til udskolingen før og efter de foreslåede besparelser

Forvaltningen anbefaler, at besparelserne udmøntes som en rammebesparelse for de enkelte skoler, så realiseringen håndteres lokalt.

Forvaltningen vurderer således på baggrund af analysen, at der skal tilbageføres 5,477 mio. kr. til området. Som følge af, at der jf. budgetnoten maksimalt kan tilbageføres 5.0 mio. kr. til specialområdet betyder det, at der mangler yderligere besparelse på området på 0,477 mio. kr.

Forvaltningen vurderer på baggrund af dette års indstillinger til visitationsudvalget, at dette kan håndteres ved færre elever i udskolingstilbuddene på specialområdet samlet set.

Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelsen fra Bakkeskolen, skolebestyrelsen fra Karen Blixen Skolen samt et høringssvar fra Maria Moth. Høringssvaret fra Maria Moth er nedenfor angivet i sin fulde længde, mens bemærkningerne fra de 2 skolebestyrelser er angivet i uddrag. Skolebestyrelsernes høringssvar i deres fulde længde er vedhæftet som bilag.

Maria Moth:

”Karen Blixen Skole gør et fantastisk stykke arbejde for vores børn med særlige behov og indlærings vanskeligheder. Og jeg mener helt bestemt, at dette arbejde bliver vanskelig gjort af at flytte skole ind under en almen skole.

Alle de børn der går på Karen Blixen Skole og har særlige behov skal have de bedste forudsætninger for at komme godt i gang med deres fremtidige liv og dette vil blive sat overstyr, hvis i lukker skolen som en selvstændig skole.”

Forvaltningens bemærkning til høringssvar fra Maria Moth:

Karen Blixen Skolen fortsætter med den samme pædagogiske ledelse, tilgang og ressourcetildeling som tidligere. Derfor er forvaltningen ikke bekymret for kvaliteten af det fremtidige tilbud.

Skolebestyrelsen Bakkeskolen:

Af skolebestyrelsens høringssvar fremgår bl.a. følgende til udvalgets behandling af budget 2019 og frem:

Skolebestyrelsen er overraskede over, at de ikke i højere grad, ifm. budget 2019, har fået mulighed for at blive grundige orienterede omkring konsekvenserne af beslutningerne, idet flere forslag er svære at gennemskue konsekvenserne af, og der ønskes en egentlig høring og meget gerne en gennemgang.

Skolebestyrelsen beder udvalget overveje budgetrummet de enkelte skoler har til undervisningsmaterialer.

Skolebestyrelsen oplever i dag et velfungerende samarbejde med Karen Blixenskolen. Der er et fint samspil i forhold til bygninger, undervisningslokaler, faglokaler og vores oplevelse er, at det også for eleverne fungerer fint. Skolebestyrelsen er åbne over for sammenlægningen og vil gøre sit bedste for at Karen Blixen Skolens ansatte, forældre og børn føler sig velkomne.

Skolebestyrelsen håber, at de forskellige typer fagligheder, samarbejdspartnere m.v., der er i spil, også tages med i betragtning, så Karen Blixen Skolen også fremover kan tilbyde den faglige, didaktiske og pædagogiske indsats specialskolens elever har brug for.

Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at en sammenlægning vil betyde at fremtidige ansættelser inden for Karen Blixen Skolens område vil ske uden det tillæg, der overenskomstmæssigt gives til lærere inden for specialområdet. Tillægget, der er i størrelsesordenen kr. 26.000 årligt, er markant, og håber ikke, at det vil få betydning for muligheden for at rekruttere.

Skolebestyrelsen gør opmærksom på nødvendigheden af, at Karen Blixen Skolen fortsat bidrager økonomisk til den samlede bygningsmasse.

Forvaltningens bemærkninger til høringssvar fra skolebestyrelsen ved Bakkeskolen:

Karen Blixen Skolen fortsætter med den samme pædagogiske ledelse, tilgang og ressourcetildeling som tidligere. Derfor er forvaltningen ikke bekymret for kvaliteten af det fremtidige tilbud.

Forvaltningen deltager gerne i et møde med skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen Karen Blixen Skolen:

Skolebestyrelsen ved Karen Blixen Skolen ønsker at bevare Karen Blixen Skolen som en selvstændig skole, så deres ”stemme” til forvaltningen, ledelsen og skolen bevares.

Skolebestyrelsen ønsker at bevare den nuværende normering, så børnenes læring og trivsel sikres, ligesom det tætte samarbejde mellem skole og hjem kan fastholdes.

Skolebestyrelsen ønsker at bevare løntillægget, så specialuddannede medarbejdere fortsat vil søge ansættelse på Karen Blixen Skolen.

Skolebestyrelsen ønsker at bevare pædagoger i helhedstilbuddet, så det forebyggende arbejde i forhold til konflikter, selvskadende adfærd mm. forsat kan sikres.

Skolebestyrelsen mener også, at bevarelsen af Karen Blixen Skolen som en selvstændig skole, vil sikre børnenes fremtidsmuligheder ift. uddannelse, hvilket også vil have betydning for den støtte de kan få brug for af kommunen som voksne.

Skolebestyrelsen mener, at en stor skole med en central ledelse vil lave styring og ikke ledelse inde i specialområdet. De er samtidig bekymrede for, at mindre ledelse overtages af lærere/pædagoger, og at tiden dermed tages fra tiden sammen med børnene

Forvaltningens bemærkninger til høringssvar fra Karen Blixen Skolen:

Karen Blixen Skolen fortsætter med den samme pædagogiske ledelse, tilgang og ressourcetildeling som tidligere. Derfor er forvaltningen ikke bekymret for kvaliteten af det fremtidige tilbud.

Vedrørende løntillæg til medarbejdere vil de nuværende ansatte medarbejdere fortsat opretholde tillægget, så længe de er ansat. Forvaltningen vurderer, at rekruttering af kvalificerede medarbejder fortsat vil være muligt, som det er tilfældet ved andre sammenlignelige skoler.

Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Elkjær, Radikale Venstre, anmodede om, at få medarbejderens dag behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 14/11 2018. Sagen blev drøftet, idet forvaltningen skulle fremlægge forslag til ”medarbejdernes dag 2019” på udvalgets møde den 6/2 2019.

Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra Kolding Lærerkreds, BUPL og Kolding Skolelederforening.

Dagen foreslås afviklet med deltagelse af alle skolernes fastansatte medarbejdere og ledere. Det giver i alt 1600 deltagere.

Formålet med dagen er, at anerkende medarbejdernes store indsats, give dem indsigt i og inspiration til skolernes videre arbejde med Fremtidens Skole og Borgerens Centrum. Forslag til program for dagen er vedlagt som bilag på sagen.

Medarbejdernes dag foreslås placeret onsdag den 7/8 2019 kl. 13.00 – 16.00, som er på en af de skolefrie dage inden skolestart, dog er de mindste elever startet i SFO.

Det betyder, at skolernes SFO skal være bemandet med vikarer den eftermiddag i åbningstiden fra kl. 13.00-17.00. Derfor vil der være et større forarbejde for skolerne i at få planlagt og kommunikeret, hvordan skolen bedst muligt får varetaget pasningen af de børn, som måtte have et behov herfor. Det vil dog være nødvendigt, at skolerne opfordrer forældrene til at finde alternative pasningsmuligheder denne eftermiddag.

Budget for medarbejdernes dag:

På udvalgets strategiseminar den 28.-29. juni 2018 drøftede udvalget udmøntningen af Byrådets politiske grundlag, herunder muligheder og konsekvenser ved nedsættelse af forældretaksterne. På baggrund heraf besluttede udvalget på mødet den 22/8 2018, at der som opfølgning på seminaret skal udarbejdes en redegørelse for muligheder og konsekvenser ved at nedsætte forældretaksterne.

SFO-takst:

Ifølge reglerne er det Byrådet, der beslutter SFO taksten. Den økonomiske konsekvens ved at nedsætte SFO taksten (SFO taksten for 2019 er 1465 kr. pr. måned i 11 mdr.), og samtidig opretholdelse af samme serviceniveau, ses i nedenstående skema:

Dagtilbud:

På børnepasningsområdet opkræves forældrene i Kolding Kommune i dag lovens maksimum, som er 25 % af bruttoudgifterne. Hvis serviceniveauet skal være uændret, og forældrebetalingen sænkes vil det give nedenstående merudgifter:

”Den 30 januar 2019 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole.

Jesper Elkjær (R) ønsker på den baggrund følgende optaget på dagsordenen for Børne- og Uddannelsesudvalget:

Jesper Elkjær (R) stiller forslag om, at Børne- og Uddannelsesudvalget på et kommende møde beslutter, at der skal indledes drøftelser om muligheder og konsekvenser af aftalen om justering af folkeskolereformen.

Jesper Elkjær stiller samtidig forslag om, at Danmarks Lærerforening, BUPL og skolelederforeningen inviteres til møde med forvaltningen med henblik på en åben dialog om aftalens indhold.

Punktet genoptages herefter på det efterfølgende møde i marts måned, med henblik på stillingtagen til det videre forløb.”

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.

Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.