Dagsorden eller referat

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget var den 19. februar 2020 på studietur til blandt andet Settlementet (www.settlementet.dk) og som en del heraf den socialøkonomiske handelsgade ”Saxogade”, som består af 8 socialøkonomiske virksomheder samt det aktive værested ”Gang i gaden”.

Settlementet inddrager Vesterbros borgere i et mangfoldigt fællesskab, hvor alle er velkomne. Settlementet arbejder for at skabe håb, udvikling og meningsfulde (arbejds)fællesskaber ved at sikre, at det enkelte menneske kan udfolde sit potentiale i et fællesskab.

Settlementet får blandt andet til formål at arbejde for social og kulturel ligestilling i samfundet og bygge bro mellem forskellige fællesskaber og enkeltpersoner, på tværs af generationer og på tværs af sociale og kulturelle skel. Settlementet har løbende over 100 frivillige og omkring 50 ansatte. Mere end 1.000 borgere får årligt hjælp i et af Settlementets tilbud.

Formålet med studieturen var blandt andet at hente inspiration til, hvordan der både indholdsmæssigt og fysisk kan arbejdes med at skabe et miljø i Kolding Kommune, der dels kan understøtte den vedtagne værestedshandleplan, og dels kan understøtte udmøntningen af den socialøkonomiske politik og afledt heraf de tre ”fyrtårne”: Virksomhedspark for socialøkonomi, Videnscenter og ”Vielgut studio”.

De tre fyrtårne og værestedshandleplanen

Delelementerne i de tre fyrtårne i den socialøkonomiske politik og værestedshandleplanen består af:

-         Virksomhedspark for socialøkonomi

Et fysisk og virtuelt virksomhedsfællesskab, dvs. et socialøkonomisk virksomhedsmiljø for både virksomheder, iværksættere og andre relevante aktører, der er med til at forankre og udvikle den socialøkonomiske tilgang. Parken bidrager til målet om etableringen af et videnscenter

-         Vielgut studio

Udvalget har igangsat en proces, der bidrager til etablering og videreudvikling af Vielgut Studio, der bygger på en række af de samme værdier, som studieturen gav indsigter i. Vielgut Studie kan indtænkes i et socialøkonomisk miljø.

-         Videnscenter
Etablering af et videnscenter eller samarbejde omkring vidensindsamling vil naturligt

indgå som en del af etableringen af et socialøkonomiske miljø, og understøtter udviklingen af værdien for mennesker, virksomheder og samfundet.

Værestedshandleplan

I værestedshandleplanen er formålet med værestederne beskrevet som steder, der skal bidrage til at give brugerne mere ligevægt og balance i livet, at øge selvværdet og mindske oplevelsen af stigmatisering. Herunder også at sikre rammer for brugerne, som gør det muligt at tage del i samfundslivet og fællesskabet.

Næste skridt

Det foreslås, at udvalget drøfter indsigterne fra studieturen med særligt fokus på Saxogade, Settlementets handelsgade, herunder initiativer, der aktivt understøtter udmøntningen af Kolding Kommunes socialøkonomiske politik og Kolding Kommunes værestedshandleplan.

Der foreslås derudover, at udvalget drøfter evt. inddragelse af relevante samarbejdspartnere og aktører på området.

Forvaltningerne vil på det kommende udvalgsmøde, med udgangspunkt i drøftelserne,  fremlægge forslag til den videre proces.

Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget råder over den socialøkonomiske udviklingspulje, hvor der årligt afsættes kr.750.000. og hvor der p.t. resterer kr. 303.673.

Kriterierne for at modtage støtte fra puljen er blevet tilrettet, således at de i højere grad understøtter udmøntningen af den socialøkonomiske politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi” – en politik, som blev vedtaget af Byrådet den 25. juni 2019.

Herudover er der udarbejdet et ansøgningsskema, hvor ansøgerne, som noget nyt, bliver bedt om at forholde sig til, hvorvidt der kan indtænkes cirkulære elementer i indsatsen/projektet. Formålet med dette er at skabe større sammenhæng mellem den socialøkonomiske politik og Kolding Kommunes strategi for cirkulær økonomi, som har fokus på både mennesker og materialer.

Forslag til tilrettede kriterier og ansøgningsskema er vedhæftet som bilag.

Socialforvaltningen har på baggrund af anbefalingerne fra de statslige myndigheder, KL og samarbejdet med politiet og regionerne omlagt den daglige opgaveløsning på forskellige måder.
 

Det er bl.a. fordi Socialforvaltningen varetager det, Sundhedsstyrelsen betegner som kritiske funktioner:
 

”En kritisk funktion defineres ved i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre

forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Funktionen kan omfatte undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme” (Sundhedsstyrelsen, Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19. Udgivet 17. marts 2020).

Både sagsbehandlingen og indsatserne tilrettelægges ud fra individuelle vurderinger af, hvad der fagligt er mest hensigtsmæssigt, og hvad der giver mening for den enkelte borger ud fra Selvværd og Sammenhæng. Denne vurdering foretages løbende. Derudover gennemgås et overblik over samtlige indsatser og individuelle vurderinger fast hver anden uge. Der tilstræbes i den forbindelse en balance mellem hensynet til borgerens behov og vurderingen af nødberedskab og smitterisiko.
 

Social- og Sundhedsudvalget får på mødet en orientering om status på omlægningen af den daglige drift og af indsatser til borgerne i Socialforvaltningen under COVID-19.

Budgetopfølgning:

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne, som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august og november måned.

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev området under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget tilført 26,1 mio. kr., som forhåndsjustering af budgetrammen, samt pålagt en samlet besparelse på 7,3 mio. kr. som generel reduktion.

På baggrund af en forventet ubalance mellem budget og forventede udgifter for 2020 ved budgetforliget på kr. 7,1 mio. udmøntede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget reduktioner for 12,8 mio. kr., som er delvist udmøntet på området i 2020.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under

Socialforvaltningens område forventes et merforbrug på 6,166 mio. kr. i 2020, som

hovedsagelig kan henføres til ekstraordinært dyre børnehandicapsager, der er flyttet til

voksenområdet samt besparelser på udenbys borgere, der endnu ikke er realiseret.

På den baggrund lægges der op til i bevillingskontrollen pr. 31. marts 2020, at der overføres
5,0 mio. kr. fra Social- og Sundhedsudvalgets budget med henblik på inddækning af merudgifter på voksenhandicapområdet i forbindelse med overflytningen af de

ekstraordinært dyre sager.

I bilaget fremgår yderligere beskrivelse af bevillinger og forventet forbrug under Socialforvaltningen specificeret på driftsområderne. Yderligere beskrivelse fremgår af notat om udgifts- og aktivitetsstyring.

Som følge at udmøntning af reduktioner, ændret konteringspraksis samt øvrige justeringer på området indstilles til følgende rammekorrektioner under Socialøkonomi, Handicap og Hjælpemiddelområdet:

Begrundet i reduktioner:

• 429.000 kr. i 2020 og 643.000 kr. i 2021 og fremefter flyttes fra socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik til administrationspolitik vedr. den administrative besparelse fra budgetvedtagelsen i 2020 på Socialforvaltningens område. Besparelsen blev udmøntet total på administrationspolitik, men er tillige udmøntet på områder under socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik, hvorfor der flyttes den aktuelle andel.

• 147.000 kr. i 2020 og 196.000 kr. i 2021 og fremefter flyttes fra socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik til administrationspolitik. Reduktion vedr. omkostningsoptimering for manuelle udbetalinger er fejlagtigt blevet reduceret på administrationspolitik, hvorfor andelen flyttes.

Begrundet i ændret konteringspraksis:

• 353.000 kr. i 2020 og fremover flyttes fra socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik til administrationspolitik vedr. udgifter til lægeerklæringer, som et led i berigtigelse af konteringspraksis jf. Indenrigsministeriets konteringsvejledning.

• 599.000 kr. i 2020 og 794.000 kr. i 2021 og fremefter flyttes fra socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik til administrationspolitik vedr. stillinger i Handicaprådgivningen, som et led i berigtigelse af konteringspraksis jf. Indenrigsministeriets konteringsvejledning.

• 485.000 kr. i 2020 og fremefter flyttes fra socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik til administrationspolitik vedr. IT-udgifter, som et led i berigtigelse af konteringspraksis jf. Indenrigsministeriets konteringsvejledning.

Begrundet i øvrige forhold:

• 409.000 kr. i 2020 og fremefter flyttes fra socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik til kulturpolitik vedr. Kunstskolen på Nordhøj, som flyttes til området under kulturpolitik.

• Der afventer en endelig opgørelse af merudgifter til IT og telefoni. Korrektionen vil blive medtaget i den samlede sag, der udarbejdes til Økonomiudvalget og Byrådet.

• Tidligere tildelte midler på 50.000 kr. i 2019 til projektet ”Borgers visuelle plan” blev ikke igangsat. Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelpolitik bliver derfor reduceret med 50.000 kr. i 2020.

• 5.000.000 kr. i 2020 og fremover flyttes fra Socialpolitik til Socialøkonomi-, Handicap, og Hjælpemiddeludvalgets budget med henblik på inddækning af merudgifter på voksenhandicapområdet.

Der er lejligheder til 15 sent udviklede unge på bofællesskabet Gramrolighed. De unge går i skole eller har et arbejde, mens de bor i bofællesskabet. Der er ikke døgndækning, men personale i dag- og aftentimerne. Der er tre opgange med fem lejligheder i hver samt en fælleslejlighed.

I underetagen er der indrettet aktivitetslokaler, opholdsrum, køkken, vaskerum samt et kontor for personalet.

En af de helt centrale indsigter i Selvværd og Sammenhæng har været, at borgerne gerne vil kunne klare sig selv mest muligt. Derfor blev der sat gang i at gentænke bofællesskabets rolle og den støtte, de unge på Gramrolighed får med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng.

Gentænkningen er lykkedes, og 14 ud af 15 unge er nu flyttet i egen bolig. De to fokusområder i gentænkningen har været nye fællesskaber og netværk og de unge lærer at bo selv.

Nye fællesskaber og netværk

Vi ved fra de unge, at fællesskaber og netværk er rigtig vigtigt, hvis de skal trives i egen bolig. Derfor har personalet talt med de unge om deres interesser og sammen med dem undersøgt de mulige nye fællesskaber i værestederne, fritidsforeninger og borger til borger.

Medarbejderne på Gramrolighed ledsagede borgerne på besøg på de to væresteder og de fik sammen en rundvisning. Det blev også drøftet med værestedets personale, hvordan fælles aktiviteter og initiativer kunne flyttes fra Gramroligheds kælder og ned på værestederne. Det blev til flere besøg, og efterhånden var der en gruppe af beboerne, som valgte at komme i Vækststedet, mens andre foretrak Kulturhuset. Langsomt har de derfor kunnet lukke ned for de fælles aktiviteter på Gramrolighed. I dag er der f.eks. flere unge der spiser aftensmad med kammerater på Kulturhuset, hvor det før foregik i bofællesskabets fællesarealer.

En medarbejder fra Borger til Borger har været på besøg på Gramrolighed. Enkelte borgere viste interesse for at blive en del af det, og det har medarbejderne støttet op omkring. En borger er også blevet uddannet mentor i Borger til Borger.

Borgerne er blevet tilbudt støtte til at opsøge fritidsforeninger, hvilket har været relevant for nogle enkelte.

De unge lærer at bo selv

Når man bor i et bofællesskab er der personale i nærheden til at hjælpe med stort og småt fra morgen til aften. Det har været vigtigt at støtte de unge i at lære at klare sig så selvstændigt som muligt - samtidig med at de stadig skal have adgang til den støtte, der giver mening for den enkelte.

Derfor har personalet lavet et gruppeforløb for de unge om hverdagsmestring. Her har de arbejdet med, hvordan man mestrer hverdagen og fylder den med ting, man godt kan lide at lave. De unge arbejder også med det at fylde alenestunder ud. Det kan være svært at være alene, når man er vant til at bo et sted med 14 andre unge og pædagoger på arbejde i fællesarealerne. Det arbejder de også med i gruppeforløbet, fordi det at have tid alene er en del af voksenlivet.

Medarbejderne og de unge har været i løbende dialog med de unges rådgivere for at sikre, at den nødvendige bostøtte var på plads, når de unge flyttede fra Gramrolighed.

Lejlighederne i Bredgade

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget blev den 16. august 2019 orienteret om flytningen af Gramrolighed og den fremtidige brug af de 16 nye lejligheder, som bliver opført i Bredgade (dagsordenspunktet er vedlagt som bilag).

Status er nu, at byggeriet stadig er udskudt på grund af en klage, der har opsættende virkning. Det vides endnu ikke, hvornår klagen afgøres, og dermed heller ikke hvornår byggeriet kan fortsætte.

Når boligerne ikke skal rumme et nyt bofællesskab, vil de i stedet blive udlejet som en del af den kommunale boliganvisning, hvor boliger tilbydes ud fra kommunes sociale behovskriterier.

Kolding Kommune er forpligtet til at dække huslejen for de nu tomme lejligheder på Gramrolighed. Denne forpligtelse løber til udgangen af 2020 og udgiften afholdes som en del af rammen.

Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag for Gramrolighed har været Almenboliglovens §105 (almene boliger til personer med handicaps frembragt af kommunen) og Servicelovens §85 (socialpædagogisk bostøtte). Den enkelte unge er blevet visiteret til Gramrolighed gennem Handicaprådgivningen. En flytning fra Gramrolighed betyder ikke, at §85-støtten bortfalder. Der er lavet en konkret, individuel vurdering af den enkelte unges behov for fremadrettet bostøtte i eget hjem.

Bål- og grillpladser er samlingssted for mange grupper, derfor er det væsentligt, at alle kan komme frem til pladserne, samt at alle har mulighed for at være aktivt deltagende i de aktiviteter, der foregår omkring pladsen.

Det at være inkluderet i fællesskabet omkring bålet med sang, madlavning, røg og varmen, er medskabende til at udvikle bedre selvværd og i sidste ende livskvalitet hos den enkelte.

Derfor skal det udformes med en løsning, der i videst muligt omfang skal kunne bruges af alle, og dermed give handicappede muligheden for at deltage på lige vilkår med andre.

Der er en række funktioner, der er væsentlige at have fokus på, og løsninger, der skal tages højde for, når der skal skabes udearealer for alle, også til folk med både fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. En justerbar grill, der både kan drejes ud og hæves og sænkes med et håndsving, gør det muligt at tage aktiv del i madlavningen, uden at skulle læne sig ind over bålet.

Den tilhørende grejbank skal indeholde basismateriale til bål- og naturaktiviteter, samt temakasser, der vil gøre det nemmere for alle at blive inspireret til emner på naturdage.

Emner der passer til naturområdet omkring Dybvadbro Station:
 

• Bål: kløve brænde, tænde bål, madlavning, historiefortælling og fordybelse
• Snitteværksted
• Feltundersøgelser: Sø og å samt krible krable 
• Fiskeri

Det forventes, at bålsteder og grejbank vil være understøttende for mødet om det fælles tredje mellem mennesker om og i naturen, og på den måde være medskabende af nye sociale fællesskaber, naturoplevelser og mere selvværd hos den enkelte.

Forvaltningen ønsker, at borgere med særlige behov skal opbygge kompetencer til at tage ud i naturen i de trygge rammer, som Dybvadbro kan tilbyde med sine faciliteter. Det forventes derfor i første omgang, at ibrugtagningen af bålsteder og grej tages af skovhjælperne og naturguiderne, hvor begge grupper består af borgere med særlige behov - både fysisk og/eller psykisk. De to grupper vil få en særlig rolle i kendskabet til grejbanken, og sammen med projektkoordinatoren vil de stå for organiseringen og vedligeholdelsen. Derudover vil de i særdelshed også guide andre til at bruge området og være medskabende i, at sætte bålstedet og grejbanken i spil. Dette vil bidrage til at skabe stort ejerskab, engagement og stolthed hos gruppen af skovhjælpere og naturguider.

Derudover vil det kunne understøtte skoler og institutioners muligheder for at udføre natur- og

lokalhistoriske undervisningsforløb, samt andre udendørspædagogiske aktiviteter både ved Dybvadbro og i den omkringliggende natur.

Alle foreninger og andre grupper vil ligeledes kunne benytte faciliteterne.

Da Dybvadbro ligger op ad Troldhedestien, passerer mange mennesker dagligt stedet enten gående, løbende, cyklende, med hund eller til hest. Allerede nu benyttes de offentlige toiletter ofte og bænkene som hvilested, men med bålsteder og udstyr vil det invitere flere lokale til at tage ophold ved det grønne mødested og forhåbentlig give inspiration til nye lokal initiativer.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning