Dagsorden

Som et led i parallelsamfundspakken blev der fra d. 1. december 2018 indført obligatorisk fleksibel udlejning i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Der blev herved givet fortrinsret til boliger i området til personer i beskæftigelse eller under uddannelse. Samtidig blev det indført, at ansøgere til en bolig i områderne blev bedt om at fremvise straffeattest. Et mindretal bestående af Ø og B stemte ved Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets behandling af sagen d. 9. januar 2019 imod brugen af sidstnævnte styringsredskab.

Hensigten med, at boligorganisationer kan forlange, at den boligsøgende før indgåelse af en lejekontrakt fremlægger ren straffeattest for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand, er at give boligorganisationerne mulighed for at afvise kriminelle, som ønsker at bosætte sig i de pågældende boligområder.

Fra d. 1. juli 2019 blev endnu et styringsværktøj taget i brug - nemlig kombineret udlejning. Dette indebærer, at såfremt ansøger og ansøgers ægtefælle/samlever modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og ikke bor i områderne i forvejen, kan ansøger ikke leje en bolig i områderne. Boligorganisationerne har et tæt samarbejde med Kolding Kommune om disse data.

Formålet med tiltagene er samlet set at påvirke de kriterier, der danner baggrund for regeringens ghettoliste, så områderne på længere sigt ikke længere opfylder kriterierne.

Tabel 1: tal for Skovvejen/Skovparken jf. ghettolisten pr. 1. december 2019

Tabel 2: tal for Munkebo jf. ghettolisten pr. 1. december 2019

Den seneste ghettoliste fra december 2019 viser, at områderne på kriterierne kriminalitet og beskæftigelse ligger tæt på grænseværdierne. En positiv udvikling ift. begge kriterier understøttes af styringsredskaberne.

På mødet gør udvalget foreløbig status efter ca. 1,5 år med obligatorisk fleksibel udlejning og ca. 1 år med kombineret udlejning. Boligorganisationernes svar er indhentet med svarfrist pr. 1. juni 2020.

Baggrund

I forbindelse med regeringens ghettostrategi ”Et Danmark uden parallelsamfund” er der vedtaget en række håndfaste styringsværktøjer for at sikre en mere balanceret beboersammensætning i de udsatte boligområder. De nye styringsværktøjer dækker blandt andet over at brugen af fleksibel udlejning i udsatte boligområder pr. 1. december 2018 er gjort obligatorisk, således at boligorganisationerne skal anvise ledige boliger efter særlige uddannelses- og beskæftigelseskriterier.

I Kolding Kommune har man derfor allerede gjort sig erfaringer med obligatorisk fleksibel udlejning i Skovparken/Skovvejen og Munkebo, der er områder, som figurerer på listen over hårde ghettoområder.

Erfaringerne viser, at ordningen i perioden fra den 1. december 2018 til juni 2020 har været benyttet i alt 27 gange i afd. 21, Skovparken mod 49 gange i afd. 101-0, Munkebo. Der synes altså at være et uudnyttet potentiale i at få flere ressourcestærke borgere til at benytte sig af ordningen i Skovparken. Årsagerne til, at de fortrinsberettigede personer ikke i større omfang benytter sig af ordningen, kan være mange, men en af forklaringerne er formentligt, at området netop figurerer på ghettolisten, og at ressourcestærke borgere derfor er usikre på, hvordan det er at bo i området.

Der ligger derfor en opgave i at få skabt en referenceramme mellem området og de ressourcestærke borgere, som man ønsker at tiltrække gennem den obligatorisk fleksible udlejning, for at skabe en mere balanceret beboersammensætning.

Ansøgning om forsøgsordning

For at ”kick-starte” en mere blandet beboersammensætning i Skovparken og dermed understøtte effekterne af den obligatoriske fleksible udlejning foreslår Bovia på vegne af AAB, at ministeriet ansøges om en 4-årig forsøgsordning gående på direkte udlejning af et antal lejligheder i AAB´s afd. 21, Skovparken via én fælles lejekontrakt mellem AAB og en eller flere større arbejdsgivere.

Et konkret forslag er, at et antal lejligheder i AAB´s afd. 21, Skovparken udlejes direkte til Kolding Sygehus på én lejekontrakt indgået mellem AAB og Kolding Sygehus. AAB´s

afd. 21 er beliggende umiddelbart over for Kolding Sygehus, og sygehuset kunne derfor være interesseret i at leje ca. 6 boliger bestående af 3-, 4- og 5-værelses boliger – boliger som sygehuset herefter råder over og kan videreudleje til turnusansatte medarbejdere på lejekontrakter af varierende længde.

Tanken bag forslaget er i første omgang, at turnusansatte medarbejdere, der indgår en lejekontrakt med sygehuset om en bolig i Skovparken, kan medvirke til at skabe en bredere beboersammensætning i området grundet deres arbejdsmarkedstilknytning. Endnu vigtigere kan de pågældende medarbejdere bidrage til at skabe en reference mellem boligområdet og andre ressourcestærke borgere. Idéen er altså, at de turnusansatte medarbejdere på sigt kommer til at optræde som ambassadører for det gode liv, som boligområdet kan tilbyde, og at andre ressourcestærke borgere på den baggrund ”tør” tage springet og flytte til området.

Yderligere har AMU SYD på samme måde som Kolding Sygehus vist interesse for via én fælles lejekontrakt med AAB at leje et antal mindre boliger til voksenkursister, der deltager i kurser af op til 14 dages varighed.

Efter de gældende regler på almenboligområdet har boligorganisationerne ikke umiddelbart hjemmel til at udleje flere boliger på én fælles (erhvervs)lejekontrakt til en større arbejdsgiver med henblik på videreudlejning, hvorfor det er en forudsætning, at ministeriet godkender en sådan forsøgsordning.

Det forventes, at initiativet vil have en direkte positiv effekt i forhold til beboernes arbejdsmarkedstilknytning i de boliger, som sygehuset råder over og videreudlejer til turnusansatte medarbejdere. Som en afledt, men ligeså væsentlig effekt forventes andre ressourcestærke borgere at blive mere interesseret i at flytte til området. Dermed understøttes effekterne af den obligatoriske fleksible udlejning.

Da parallelsamfundspakken blev vedtaget, satte Kolding Kommune i oktober 2018 en politisk retning for arbejdet med de hårde ghettoområder i kommunen gennem etableringen af § 17 stk. 4-udvalget, Udvalget for Udfordrede Boligområder, UUB. Samtidig blev det målsat, at de to områder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, skal af ghettolisten.

Tiden er nu kommet til at revitalisere strategien for de udfordrede boligområder. Dels er Udvalget for Udfordrede Boligområder siden etableringen nået i mål med en række opgaver, dels ligger tidshorisonten for arbejdet fast: senest i 2030 skal områderne være omdannet.

Det er aftalt, at der skal arbejdes strategisk med de indsatser, som supplerer det hårde spor i form af de fysiske udviklingsplaner. I sagen her fremlægges en procesplan for udarbejdelsen af en strategi for de indsatser, der kan køre parallelt med de fysiske udviklingsplaner og bidrage til at sikre områdernes omdannelse fra ghettoområder til get-to-områder, der er attraktive både for beboere og for byens øvrige befolkning blandt andet via destinationer i områderne. I stedet for at være stemplet som ghettoområde skal hvert område være kendt som et godt sted at komme og bo.

Tilbageblik og de næste skridt fremad

En del af arbejdet med en strategi for disse indsatser bliver et tilbageblik på den hidtidige tilgang: Hvad var udfordringerne? Og hvad er lykkedes?

Hidtil har Udvalget for Udfordrede Boligområder arbejdet med en række emner og temaer bl.a. via inspiration fra andre kommuner med hårde ghettoområder, inspirationsoplæg om relevante emner, monitoreringsresultater m.m. Tilgangen har været, at de to hårde ghettoområder har været behandlet som et samlet hele. En del af det kommende arbejde kunne være at dykke ned i områdernes forskelligheder og de deraf afledte behov med henblik på at differenciere tilgangen, hvor det giver mening.

Udvalget har indtil nu arbejdet med en række spor, som nu genbesøges og suppleres for at revitalisere strategien. Det gælder f.eks. emner som:

• en fokuseret beskæftigelsesindsats
• daginstitutionernes attraktivitet
• de etniske foreninger
• kriminalitet: normer og adfærd
• fortællingen om områderne, institutionerne m.m.
• styringskritering til påvirkning af beboersammensætningen
• strategisk brug af den generelle samfundsfremgang til at give områderne et løft og
• medborgerskab.

Det vurderes fortsat at være meget vigtigt, at der fokuseret arbejdes på de felter, der kan påvirke en udvikling i ghettokriterierne, så områderne kommer af ghettolisten. Det vil muliggøre et kvantespring frem mod, at beboerne og besøgende oplever områderne som attraktive og med destinationer, der både skaber værdi i områderne og tiltrækker borgere fra andre områder af Kolding Kommune. Beskæftigelsesindsatsen og styringskriterierne er vigtige bidrag for at nå dette mål.

Udvalgets overordnede vision er nye blandede boligområder, der ikke er stemplet som ghettoer, men leverer nye muligheder og en ny fortælling om områderne, som attraktive, åbne områder i Kolding by. Det er derfor essentielt, at denne strategi kobler sig til de hårde fysiske udviklingsplaner, så der fra flere sider arbejdes med byens udvikling. De to spor skal understøtte hinanden mod en varig og virkningsfuld omdannelse af områderne.

Procesplan

Der foreslås følgende procesplan for revitaliseringen af strategien for de udfordrede boligområder:

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:

• Navneskifte for daginstitutionen Palmeallé
• Børnehaven Tusindfryd, sikring af optimale læringsmuligheder for alle børn
• Coronatiltag i områderne.

By- og Udviklingsdirektøren orienterer om:

• Kommende cricketbane på areal ved Lærkevej.