Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-08-2015 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/19867
Resumé
Byrådsmedlem Mette Balsby (V) fik i juni 2014 bevilliget orlov fra Kolding Byråd for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. På daværende tidspunkt var Mette Balsby formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
I orlovsperioden var Mette Balsbys stedfortræder i Arbejdsmarkedsudvalget Kjeld Kjeldsen (V). Kjeld Kjeldsen er således udtrådt af Arbejdsmarkedsudvalget pr. den 31. juli 2015, og Mette Balsby er genindtrådt.
Da Kjeld Kjeldsen var fungerende formand for udvalget er det nødvendigt, at udvalget af sin midte vælger sin formand, jf. Lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsnr.: 12/26485
Resumé
Den 12. maj 2015 behandlede Arbejdsmarkedsudvalget en henvendelse fra Lis Ravn Ebbesen (SF), der havde fremsat ønske om, at jobcentret indfører Edinburgh-skalaen, som et generelt arbejdsredskab for at sikre en mere systematisk tilgang til de borgere, som lider af en depression.
Den 19. juni 2015 fik Arbejdsmarkedsudvalget en orientering om, hvordan blandt andet Senior- og Socialforvaltning benytter Edinburgh-skalaen, ligesom forvaltningen orienterede om, hvordan et igangværende projekt ”Sund på tværs” arbejder med en metode - WHO-5 Trivselsindeks - der ligeledes er i stand til at identificere borgere med depression.
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2015, at forvaltningen skulle præsentere en midtvejsevaluering af projekt ”Sund på tværs” på august mødet.
Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet få en mundtlig præsentation af midtvejsevalueringen, der samtidig vil indeholde en vurdering af, om WHO-skalaen, som benyttes i projekt ”Sund på tværs” kan anvendes på andre målgrupper end den udvalgte målgruppe.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Projekt ”Sund på tværs” er et landsdækkende 3-årigt projekt under Sundhedsstyrelsens satspulje ’’Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper’’. Puljens formål er at undersøge og dokumentere, hvorvidt en mental sundhedsfremmende indsats har en positiv effekt på arbejdsmarkedstilknytningen for sårbare og udsatte ledige.
I Kolding er projektet forankret i Job & Aktiv under Jobcenter Kolding samt under Sundhedsområdet i Senior- og Socialforvaltningen.
Projektet er kendetegnet ved, at der er ansat en psykolog, som afholder screeningssamtaler, individuelle samtaler samt underviser i psykoedukation med fokus på stress, angst og depression. Yderligere er der en mindfulness instruktør, som træner og underviser i at skabe ro og kognitiv udvikling for den enkelte deltager. Endelig er der ansat en sundhedskoordinator, som underviser i KRAMS faktorerne (Kost, rygning, alkohol, motion og søvn.)
COWI har i maj 2015 for Sundhedsstyrelsen lavet en midtvejsevaluering af de deltagende kommuners projekter. Gennemgangen af projekterne viser, at trivslen er steget for alle projektdeltagerne i alle kommunernes projekter, og for alle kommuner er forskellen mellem før- og slutmålingen af signifikant størrelse.
Kolding kommunes projekt er det projekt i hele landet med den højeste trivselsscore, efter WHO-skalaen - i slutmålingen, nemlig en gennemsnitlig WHO-score ved start på 26 til en gennemsnitlig slutscreening på 42.
Af de deltagere der er blevet lavet start- og slutscreening på, har 76 % af deltagerne udviklet sig i positiv retning efter endt projekt periode. Deltagerstatus pr. 1. maj 2015 kan ses af nedestående.
Borgere i alt Screenet på Who-5 | Borgere som ikke er kandidater til SPT pga. for høj trivsel: | Borgere som har takket nej til SPT Tilbuddet | Borgere som er tilbudt deltagelse, men hvor vi afventer accept: | Borgere som har deltaget eller pt. Deltager i SPT. |
224 | 71 | 33 | 2 | 119 |
Det er frivilligt at deltage i tilbuddet, og de 33 borgere, de har afslået, begrundede det med, at de ikke magter 10 timers aktivitet om ugen og/eller kan overskue en jobplan på 26 uger. De får i stedet tilbudt et andet forløb hos Job & Aktiv, og man arbejder på, at de på sigt kan komme til at deltage i ”Sund på tværs”.
Sagsnr.: 15/12480
Resumé
Medlem af arbejdsmarkedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (SF) har den 5. april 2015 sendt følgende mail.
”Jeg vil gerne på et af de kommende møder have en gennemgang af jobcenterets tilbud til mennesker med rygproblemer, herunder hvad jobcentret kan lære af de kommuner, der af Gigtforeningen fremhæves som gode. Og om de 5 punkter gigtforeningen har opstillet også burde gælde i Kolding Kommune”.
Kolding Kommune har tilbud under Sundhedsområdet og Jobcentret under Jobigen samt Job & Aktiv.
Sundhedsområdet tilbyder genoptræning på et højt fagligt niveau. Størsteparten af borgere med rygproblemer, der har været i forbindelse med sygehuset, modtager en genoptræningsplan. Denne genoptræningsplan tilgår Sundhedsområdet, når en borger skal indgå i et videre træningsforløb. Derudover har Sundhedsområdet et smertehåndteringsforløb for borgere med kronisk smerteproblematikker, som skal sikre, at borgere får redskaber og behandling til at håndtere deres smerteproblematikker.
Under Jobcentret hos Jobigen er der tilbud til borgere med milde eller massive ryggener, der er i et undervisningsforløb eller en virksomhedspraktik, og hvor hjælpemidler i hverdagen tilbydes for at sikre, at de ikke udsættes for unødig belastning af ryggen.
Under Jobcentret hos Job & Aktiv tilbydes deltagelse i projekt Aktiv Motion, hvor der planlægges et specielt program for rygtræning, som skal hjælpe borgere med rygproblematikker.
Det er forvaltningens opfattelse, at tilbuddene i Kolding Kommune også med Giftforeningens øjne er fyldestgørende tilbud, idet kommunen har tilbud, der opfylder giftforeningens fem kriterier.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Gigtforeningen har i sin rapport undersøgt, om kommunerne har tilbud til mennesker med ondt i ryggen, som kan benyttes, også hvis man ikke har været på hospitalet og fået en genoptræningsplan. Helt specifikt undersøges der for, om kommunerne har særlige tilbud kun til mennesker med lænderygsproblemer.
Gigtforeningen har opstillet fem kriterier, som de mener skal være opfyldt, for at der er tale om et fyldestgørende tilbud:
· Der skal være superviseret træning tilrettelagt efter individuel undersøgelse
· Der skal være individuel vejledning om daglige aktiviteter og arbejdsfastholdelse
· Der skal være sygdomsspecifik patientundervisning (bl.a. om smertehåndtering)
· Tilbuddene skal være tværfaglige
· Tilbuddene skal være tværsektorielle
Nedenfor ses en gengivelse af Kolding Kommunes tilbud til borgere med ryggener:
Sundhedsområdet
Gigtforeningens undersøgelse omhandler tilbud til borgere med lænderygsproblemer, som ikke er henvist på en genoptræningsplan. Sundhedsområdet har fokus på tilbud til borgere med en genoptræningsplan.
Samtidig tilbyder Sundhedsområdet et smertehåndteringsforløb til borgere med eller uden genoptræningsplan. Tilbuddet er dog ikke specifikt målrettet borgere med lænderygsproblemer. Smertehåndteringsforløbet udbydes 6 gange årligt, og der er plads til ca. 12 borgere pr. gang.
Der er tale om et fyldestgørende og højt kvalificeret tilbud, idet
- Genoptræningen varetages af højt specialiserede fysioterapeuter med mange års erfaring inden for rygområdet
- Der tages udgangspunkt i borgerens mål og behov for at opnå så høj en grad af arbejdsevne og egenomsorg
- Der foregår løbende evaluering af mål og effekt af indsatsen
- Træningen superviseres af terapeuten
- Koordinering med borgers sagsbehandler, efter aftale med borger
- Tilbuddet sker i et samarbejde mellem forskellig faggrupper (fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, sygeplejersker, psykolog mm.)
- Genoptræningen sker i tæt samarbejde mellem region og kommune via genoptræningsplanerne.
Tilbuddet indeholder:
- Opstartssamtale der danner udgangspunkt for et individuelt tilrettelagt tilbud
- Vurdering af tilbuddets indhold til den enkelte borger (træning, undervisning, smertehåndtering, rådgivning)
- Tilbuddet indeholder rygskole, individuelt tilpasset borgernes behov
- Borgerne deltager så vidt muligt på hold med 8-10 deltagere, hvilket giver mulighed for erfaringsudveksling blandt deltagerne. Der er løbende optag på holdende.
Sundhedsområdet opfylder således Gigtforeningens 5 kriterier.
Jobigen
Jobigen har tilbud til de borgere i et undervisningsforløb, virksomhedspraktik eller andet. Disse tilbud sikrer, at borgere ikke udsættes for en unødig belastning af ryggen. Der bliver stillet diverse hjælpemidler til rådighed, så borgerne får de redskaber, som de har brug for i deres hverdag. Det bliver løbende vurderet af relevant fagpersonale, hvordan borgerens situation og arbejdsstillinger løbende forbedres. Selv borgere, som ellers ikke passer ind i et eksisterende tilbud hos Jobigen, kan få hjælp og vejledning til deres rygproblem. Selve tilbuddet har sit fokus på individuel vejledning om daglige aktiviteter og arbejdsfastholdelse.
Ryghold er et nyt initiativ, som Jobigen har udbudt siden april 2015. Dette tilbud henvender sig til borgere med ryggener, som ønsker at styrke muskulaturen i ryggen og træne løfteteknikker. Træningen på rygholdet er skadesforebyggende, og udbydes til alle, som ønsker at styrke ryggen. Rygholdets fysioterapeut arbejder på nuværende tidspunkt på, at håndtering af rygsmerter bliver et af de fremtidige tilbud. Endvidere giver dette tilbud borgerne mulighed for at kunne lindre og håndtere rygsmerter i fremtiden.
I relation til smertehåndtering tilbydes dette ikke på Jobigen, men mange af borgerne, som er i et træningsforløb, får smertehåndtering enten via kommunens sundhedsafdeling eller via Friklinikken i Give.
Job & Aktiv
Job & Aktiv har projekt Aktiv Motion, hvor én socialrådgiver, én fitnessinstruktør og én fysioterapeut tager sig af borgere med rygproblemer. Fire gange om ugen har Job & Aktiv lejet KIF hallerne, hvor der er holdtræning og fokustræning (stabilitetstræning og speciel programtræning), som helt konkret går ud på at arbejde med de individuelle fysiske barriere, borgergruppen måtte have. Der planlægges således et specielt program for rygtræning, hvis der er tale om borgere med ondt i ryggen.
Tilbuddet kan også understøtte den træning, som den enkelte borgere har fået med fra andet behandlingsregi, således at det indgår i deres træning hos Job & Aktiv.
Ydermere vil fagpersonalet sikre superviseret træning og bistå med råd og vejledning omkring håndtering af smerteproblematikker i ryggen.
Bilag
Sagsnr.: 15/2357
Resumé
Jobcenter Kolding udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som er en plan for, hvad Kolding Kommune vil sætte fokus på i det kommende år.
Planen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og prioriteringer for indsatsen.
De anslåede budgettal, som fremgår i version 1.0, er stadig under udarbejdelse og der tages derfor forbehold for ændringer i forhold til den endelige Beskæftigelsesplan 2016.
De overordnede fokusområder for Beskæftigelsesplan 2016 er:
Samarbejdet med virksomhederne
- Rekruttering af ledige til virksomhederne
- Opkvalificering af ledige og beskæftigede, så mangel på arbejdskraft kan imødekommes
- Fastholdelse af syge medarbejdere
Ledige borgere klar til job
- Nyledige skal hurtigere i job og uddannelse
- Minimere langtidsledigheden
- Jobparate kontanthjælps modtagere skal i ordinært job eller arbejde for deres ydelse via nyttejob, praktik eller løntilskud
Under 30 år og uden uddannelse
- Udvidet indsat for de unge på uddannelsesinstitutionerne
- Samarbejdsaftale skal få flere unge til at gennemføre en faglært uddannelse
- Udvide samarbejdet med virksomhederne, så flere virksomhedsrettede forløb med mentorstøtte etableres
Integration og nye flygtninge
- Nye flygtninge skal hurtigst muligt lære dansk
- Hurtigst muligt kortlægge de nye flygtninges kompetencer, så der planlægges en erhvervsfaglig uddannelse og integration på arbejdsmarkedet
- Vende udviklingen i Skovparken og Munkebo
På vej ud på arbejdsmarkedet (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb og sygedagpenge):
Længst væk fra arbejdsmarkedet
- Tværfaglig indsats ud fra tanken om hjælp-til-selvhjælp
- Planlægning af individuelle forløb – de mange små skridt
- Læring ude i virksomhederne
- Kommunikation og forventningsafstemning omkring udsigterne til et ressourceforløb
Et job med skånehensyn
- Skabe større opmærksomhed omkring muligheden for at få en medarbejder ansat i fleksjob
- Kommunikere viden og fjerne fordomme om fleksjobbere
- Fortsætte udviklingen af projekt Fleksjob født med progression
Når sygdom rammer
- Fastholdelse i arbejde for flere sygemeldte borgere
- Optimeret samarbejde med virksomhederne omkring sygemeldte ansatte og få flere i virksomhedspraktikker
- Nedbringe antallet af sygemeldte medarbejdere i Kolding Kommune som organisation
- Skabe bedre kommunikation mellem jobcentret og borgerne
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplanen er et centralt styringsværktøj der beskriver, hvordan Kolding Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år.
De overordnede mål med beskæftigelsesplanen er:
- At sikre fokus på Jobcentrets mål
- At sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i Jobcentret
- At sikre forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led. Det vil sige at synliggøre statens og Byrådets krav til beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret
De årlige beskæftigelsesplaner har tidligere været underlagt faste krav til indhold og udformning, men kravene er som noget nyt lempet markant. Det har betydet, at Kolding Kommune med Beskæftigelsesplan 2016 har fået mulighed for at skabe et nyt koncept, hvor både indhold og design er tænkt i nye sammenhænge.
Fremadrettet proces
13. august 2015: LBR afgiver på sit møde høringssvar til beskæftigelsesplanen.
19. august 2015: Arbejdsmarkedsudvalget behandler beskæftigelsesplanen inkl. høringssvar fra LBR.
September 2015: Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2016, hvori Beskæftigelsesplan 2016 er en del af budgetforslaget. I Byrådet foretages 1. behandling af budgettet.
Oktober 2015: 2. behandling af budgettet i Byrådet.
Fokusområder i beskæftigelsesplanen for 2016
Det overordnede udgangspunkt for planen er som tidligere år centreret omkring, hvorledes Kolding Kommunes vision Vi designer livet kan udmøntes gennem Det hjertelige jobcenter.
Beskæftigelsesplan 2016 er inddelt i forhold til fem overordnede målgrupper for Jobcenter Koldings beskæftigelsesindsats, dvs. virksomhederne, de jobparate ledige, de unge uden uddannelse, integration og nye flygtninge samt borgere på vej ud på arbejdsmarkedet.
Samarbejdet med virksomhederne
I Beskæftigelsesplan 2016 sættes der fokus på, hvorledes samarbejdet med virksomhederne kan øges og forbedres. Udfordringen for jobcentret er, at imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet og forbedre virksomhedsservicen og jobrekrutteringen.
Salg, service og ærlighed er fortsat nøglen til et succesfuldt samarbejde mellem jobcenter og virksomheder.
Jobcenter Kolding vil være virksomhedernes primære rekrutteringskanal. I 2016 skal en fælles rekrutteringsservice på tværs af kommunegrænserne være med til at optimere serviceniveauet over for virksomhederne, når den rigtige medarbejder skal findes. Derudover skal der være fokus på at sælge jobcentrets gængse produkter, som løntilskud, jobrotation, voksenlærlinge etc. endnu bedre. En ny samarbejdsaftale mellem relevante parter skal skaffe flere og dygtigere faglærte, særligt inden for de erhvervstekniske fag, hvor der i disse og de kommende år opleves stor efterspørgsel.
Ledige borgere klar til job
Jobparate ledige består af følgende målgrupper:
- borgere på a-dagpenge
- arbejdsmarkedsydelse
- kontantydelse
- jobparate kontanthjælpsmodtagere
De jobparate ledige skal hurtigst muligt i job eller uddannelse. De skal mødes med klare forventninger og have mulighed for at påvirke eget ledighedsforløb. Nyledige a-dagpengemodtagere skal hurtigt have en klar jobsøgningsstrategi eller plan om uddannelse i samarbejde med a-kasserne. Der udvises tillid til, at jobklare kontanthjælpsmodtagere søger aktivt, bredt og realistisk indenfor jobmarkedet eller påbegynder uddannelse eller opkvalificering. Såfremt de ikke er i beskæftigelse efter kort tid, tilbydes en virksomhedsrettet indsats bestående af blandt andet nyttejob og jobklub.
I 2016 vil jobcentret yde en særlig indsats for de langtidsledige og den præventive indsats har høj prioritet. Derfor er der stor opmærksomhed på at spotte faglige-, sociale- og personlige barrierer allerede i starten af ledighedsforløbet. For borgere, der allerede er langtidsledige intensiveres den individuel indsats, som i høj grad foregår via virksomhedsrettede tilbud og hyppige samtaler.
Unge uden uddannelse
De unge har vidt forskellige forudsætninger for at begynde en uddannelse og de inddeles derfor i 3 målgrupper med forskellig indsats:
- åbenlyst uddannelsesparate
- uddannelsesparate
- aktivitetsparate
Fælles for alle unge uden uddannelse er målet om en uddannelse. Omdrejningspunktet i indsatsen er overordnet set, satellitkontorerne på IBC, Hansenberg og VUC, en forstærket mentorindsats og en målrettet differentieret indsats.
De åbenlyst uddannelsesparate skal hurtigst muligt videre i uddannelsessystemet. Fokus er på at ”vende i døren”, når de unge søger om hjælp. Råd og vejledning foregår så vidt muligt på erhvervsskolerne.
Uddannelsesparate tilbydes en indsats som altid vil være brobyggende til uddannelse. Råd og vejledning foregår på erhvervsskolerne og målgruppen får mulighed for at prøve uddannelsesønsker af via praktikker etc. Ved behov arbejdes med faglige og sociale kompetencer og eventuel tilknytning af mentor.
Aktivitetsparate unge tilbydes en indsats, der hviler på en grundig afklaring af, hvad der kan gøre den enkelte klar til at begynde på en uddannelse. Dette betyder som ofte en særlig tilrettelagt tværfaglig indsats.
Integration og nye flygtninge
Jobcentret vil også fremadrette have fokus på Den gode modtagelse og at integrationsborgere hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet.
Et væsentligt element for en vellykket integration er, at borgerne lærer det danske sprog og kultur at kende og det gøres bedst i praksis ude i virksomhederne. Derfor kombineres sprogundervisning med tilegnelse af faglige kompetencer i virksomhederne, så borgerne hurtigst muligt vil kunne tage et ordinært arbejde.
Integration på det danske arbejdsmarked via uddannelse er også et fokuspunkt. For de unge flygtninge kombineres sprogundervisningen med uddannelse i samarbejde med Ungdomsskolen. Borgere med erhvervserfaring fra hjemlandet vil med et erhvervsrettet sprogforløb blive hjulpet ud på arbejdsmarkedet som faglært. Det sker på baggrund af virksomhedernes efterspørgsel på faglært arbejdskraft nu og i fremtiden.
Indsatsen i Skovparken og Munkebo intensiveres i 2016. Med kontor i Skovparken og en jobcenterbus, der når ud i hele området kan jobcentret kombinere en ekstra håndholdt indsats med virksomhedsrettede tiltag.
På vej ud på arbejdsmarkedet
Afsnittet indeholder følgende målgrupper:
- Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
- Borgere i ressourceforløb
- Borgere på ledighedsydelse og i fleksjob
- Sygemeldte borgere
Det er Kolding Kommunes mål, at alle borgere skal være aktive og en del af arbejdsmarkedet. Med hensyntagen til individuelle udfordringer og kompetencer gælder det også for de ovenstående målgrupper.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes en aktiv indsats ud fra tanken om hjælp-til-selvhjælp. Via koordinerende sagsbehandlere sikrer kommunen en tværfaglig og differentieret tilgang til borgeren. I indsatsen gøres borgeren via små skridt klar til at indtræde på arbejdsmarkedet. Det gøres blandt andet via læring i virksomhederne, som en væsentlig faktor for den enkeltes udvikling og motivation.
Ressourceforløb
Ressourceforløbsborgere skal tilbydes et forløb, der er individuelt bestående af tværfaglige tilbud, som via små skridt gør borgeren klar til arbejdsmarkedet.
Borgere på ledighedsydelse og i fleksjob
Jobcentret vil være opsøgende blandt virksomhederne for at udbrede kendskabet til fleksjobordningen, så endnu flere borgere på kan få et fleksjob. Der vil være fokus på jobklubber og de mest udsatte borgere på ledighedsydelse tilbydes en særlig tilrettelagt indsats.
Samtidig vil jobcentret udbrede viden og fjerne fordomme om fleksjobbere ved at profilere de mange muligheder, som ordningen rummer. Projekt Fleksjob født med progression fortsættes.
Sygemeldte borgere
Enhver sygedagpengesag er en sag om at komme i arbejde igen. Fokus er derfor fra start, at borgerne har kontakt til arbejdsmarkedet enten via kontakt til nuværende arbejde eller gennem virksomhedsrettede aktiviteter.
Ved at optimere samarbejdet med virksomhederne og foretage tidlig indsats hjælpes borgerne til at fastholde deres arbejde trods sygdom.
En særlig indsats iværksættes i Kolding Kommune som arbejdsplads for blandt andet at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Indsatsen i de komplekse forløb har fokus på en tværfaglig, individuel indsats. Borgerens progression, inddragelse og jobcentrets evne til at koordinere indsatser er central.
Dette sikres via en rød tråd i hele sygdomsforløbet. Der etableres et godt fundament fra starten af sygdomsforløbet med tillid, inddragelse af borgeren, samt god kommunikation mellem jobcentret og borgerne.
Beslutning Det Lokale Beskæftigelsesråd den 13-08-2015
Det Lokale Beskæftigelsesråd anbefaler, at Beskæftigelsesplan 2016 godkendes. Endvidere anbefales det, at
- Formuleringen ”Det er vores overbevisning, at alle voksne mennesker, der kan arbejde – skal arbejde” ændres til ”Det er vores overbevisning, at alle voksne mennesker, der kan arbejde – vil arbejde” (side 2).
- Tydeliggøre, at der også er andre af jobcentrets målgrupper end fleksjobbere, der har et behov for et job med skånehensyn.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 19-08-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/8668
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om forslag til budget 2016 med tilhørende overslagsår 2017-2019. Rammen er forøget med udgifter til førtidspensionsområdet. Udgifter der tidligere lå under Socialpolitik.
Lov- og cirkulæreprogrammet og supplementskrivelsen fra KL’s budgetvejledning vedrørende arbejdsmarkedsområdet er endnu ikke sendt til Kolding Kommune. Eventuelle ændringer som følge af Lov- og cirkulæreprogrammet indarbejdes via rammekorrektioner, da der vil være en modpost under generelle tilskud.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning, og
Sagsfremstilling
Kommunaldirektøren oplyser, at budgetbidraget er:
Arbejdsmarkedspolitik, serviceudgifter (hele 1.000 kr.)
2016 | 2017 | 2018 | 2019 | |
Tildelt ramme | 5.997 | 5.608 | 5.680 | 5.680 |
Bidrag | 5.997 | 5.608 | 5.680 | 5.680 |
Afvigelse | 0 | 0 | 0 | 0 |
Arbejdsmarkedspolitik, overførsler (hele 1.000 kr.)
2016 | 2017 | 2018 | 2019 | |
Tildelt ramme ekskl. finansieringsreform | 1.187.321 | 1.182.245 | 1.187.590 | 1.192.933 |
Bidrag | 1.187.321 | 1.182.245 | 1.187.590 | 1.192.933 |
Afvigelse | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kommunaldirektøren bemærker, at budgetbidraget holdes inden for rammen.
Nedenfor gennemgås antallet af fuldtidspersoner og udgiftsniveau for de enkelte ydelsesgrupper.
Antallet af fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgruppe | Korr. budget 2015 | Budgetforslag 2016 | Udvikling fra 2015 til 2016 | Note | |||
Sygedagpenge (beregnede mængder) | 1.272 | 1.190 | -82 | 1 | |||
- Under 52 uger | 635 | 560 | -75 | 1 | |||
- Over 52 uger | 200 | 160 | -40 | 1 | |||
Kontanthjælp til flygtninge | 235 | 400 | 165 | 2 | |||
Kontanthjælp | 1.475 | 1.420 | -55 | 3 | |||
Uddannelsesydelse | 600 | 590 | -10 | 3 | |||
A-dagpenge | 1.350 | 1.220 | -130 | 4 | |||
Arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse | 160 | 120 | -40 | 4 | |||
Revalidering | 35 | 30 | -5 | | |||
Fleksjob og ledighedsydelse | 1.330 | 1.390 | 60 | 5 | |||
Ressourceforløbsydelse (Jobafklaringsforløb) | 160 | 250 | 90 | 6 | |||
Ressourceforløbsydelse (Ressourceforløb) | 210 | 310 | 100 | 6 | |||
Førtidspension | 3.370 | 3.210 | -160 | 7 | |||
I alt | 10.197 | 10.130 | -67 | 8 | |||
Noter:
1. Sygedagpenge
Den 1. juli 2014 trådte Sygedagpengereformen i kraft. Dette medførte, at borgere som fortsat er syge efter fem måneder, men som ikke opfylder kriterierne for at kunne fortsætte på sygedagpenge, overgår til ressourceforløbsydelsen og skal tilbydes et jobafklaringsforløb. Det forventes at medføre et fald i antallet af sygedagpengemodtagere på 82 fuldtidspersoner. Modsat vil der ske en stigning i antallet af borgere, der modtager ressourceforløbsydelse.
Udgiftsniveauet til sygedagpenge forventes at blive 120,525 mio. kr., hvilket er 7,502 mio. kr. lavere end 2015.
2. Kontanthjælp til flygtninge
Antallet af flygtninge på kontanthjælp har været stigende i 2015 og 2016. Udgifterne til ydelse samt sprogundervisning forventes at blive 26,862 mio. kr., hvilket er 8,126 mio. kr. mere end 2015.
3. Kontanthjælp og uddannelsesydelse
Der forventes et fald i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp i 2015 på 55 samt et fald i antallet fuldtidspersoner på uddannelsesydelse på 10. Faldet på kontanthjælp skyldes blandt andet, at flere borgere overgår til ressourceforløb. Udgiftsniveauet er budgetteret til 197,244 mio. kr., hvilket er 2,421 mio. kr. lavere end 2015.
4. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
Økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2015 lægger op til et faldende ledighedsniveau i 2016 for forsikrede ledige. Projekt Kolding i arbejde, rekrutteringsservice og et generelt stort fokus på at få ledige i arbejde afspejler sig i forventningerne til udviklingen. Dette skyldes primært et stort ambitionsniveau i forhold til at få ledige i arbejde.
Det forventes, at Kolding Kommune vil opleve en bedre udvikling i ledighed end på landsplan, og der er i budget 2015 derfor indlagt et fald i antallet af forsikrede ledige på 130 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 9,6%. Forventningerne til udviklingen i ledigheden på landsplan er et fald på 3,7% i forhold til 2015. Samlet set forventes udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige at blive 3,310 mio. kr. mindre i 2016 end 2015.
Forsikrede ledige, der efter to års ledighed mister dagpengeretten, kunne modtage arbejdsmarkedsydelse. Fra oktober 2015 kommer der en ny ydelse, kontantydelsen. Borgere, der efter oktober 2015 mister dagpengeretten, overgår til kontantydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases gradvist frem mod sommeren 2016. Arbejdsmarkedsydelsen og kontantydelsen svarer til 80 % af dagpengesatssen for forsørgere og 60% af dagpengesatsen for ikke-forsørgere.
Der forventes i 2016 at være 70 fuldtidspersoner på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og 50 fuldtidspersoner på kontantydelsen. Det er 40 fuldtidspersoner mindre end 2015, hvor der samlet set forventes at være 160 på de to midlertidige ydelser (den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og kontantydelsen).
Samlet set forventes udgiftsniveauet til forsikrede ledige og de midlertidige ydelser at blive 162,201 mio. kr., hvilket er 3,432 mio. kr. mindre end i 2015.
5. Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse
Antallet af borgere i fleksjob og på ledighedsydelse forventes i 2016 samlet set at stige med 60 fuldtidspersoner til 1.390. Stigningen skyldes et øget fokus på brug af fleksjob som følge af reformen af førtidspension og fleksjob.
Antallet af revalidender forventes i 2016 at være 30, hvilket er 5 færre end i 2015.
Samlet set forventes udgifterne hertil at blive 3,418 mio. kr. højere end i 2015.
6. Ressourceforløb
Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft og hermed også en ny type ydelse - ressourceforløbsydelsen. Den 1. juli 2014 trådte sygedagpengereformen i kraft og hermed et nyt forløb - Jobafklaringsforløb. Borgere der tilbydes et jobafklaringsforløb modtager en ressourceforløbsydelse.
Antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb forventes som følge af reformen af førtidspension og fleksjob at blive 310 i 2016, hvilket er en stigning på 100 personer i forhold til 2015. Antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb forventes i 2015 at være 250, hvilket at en stigning på 90. I alt betyder det, at der er 360 fuldtidspersoner, der vil modtage ressourceforløbsydelsen.
Udgiftsniveauet til ressourceforløbsydelsen forventes at blive 73,295 mio. kr., hvilket er en stigning på 26,438 mio. kr. i forhold til 2015.
7. Førtidspension
Antallet af nytilkendelser af førtidspension har de seneste år været faldende som følge af reform af førtidspension og fleksjob. I stedet for førtidspension tilkendes alle borgere under 40 år et ressourceforløb eller midlertidig fleksjob. Mange borgere over 40 år, der før blev tilkendt førtidspension, får nu også tilkendt et ressourceforløb eller fleksjob.
Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension forventes i 2016 at være 3.210, hvilket er et fald på 160 personer i forhold til 2015.
Udgiftsniveauet til førtidspension forventes at blive 408,0 mio. kr. hvilket er 10,714 mio. kr. mindre end i 2015
8. Antal fuldtidspersoner i alt
Det samlede antal fuldtidspersoner forventes i 2016 at blive 10.130, hvilket et fald på 67 i forhold til 2015.
Samtidigt forventes der en stigning i antallet af borgere i fleksjob og ressourceforløb. Denne stigning skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, hvorefter borgerne er blevet tilkendt et ressourceforløb eller fleksjob i stedet for en førtidspension. Jobafklaringsforløb forventes at stige med 90, hvilket skyldes sygedagpengereformen, hvorefter borgere vil blive tilkendt et jobafklaringsforløb.
Serviceudgifter
Serviceudgifterne under arbejdsmarkedsudvalgets består af udgifter til Produktionsskoler og løn til ansatte i løntilskud i Kolding Kommune. Udgiftsniveauet i 2016 er 5,997 mio. kr., hvilket er 0,551 mio. kr. mere end budget 2015.
Udgifterne til produktionsskoler er ikke styrbare, da der er frit optag på produktionsskolerne.
Beløb i hele 1.000 kr., netto | Korr. budget 20151 | Budgetforslag 2016 | Difference |
Serviceudgifter | 5.446 | 5.997 | 551 |
Overførselsudgifter | |||
EGU – Ungdomsuddannelser | 3.477 | 3.524 | 47 |
Introduktionsprogram | 2.742 | 2.198 | -544 |
Kontante ydelser: | 127.726 | 120.525 | -7.502 |
Sygedagpenge | |||
Kontanthjælp til flygtninge | 18.736 | 26.862 | 8.126 |
Kontanthjælp og uddannelseshjælp | 199.665 | 197.244 | -2.421 |
Dagpenge til forsikrede ledige | 156.414 | 153.401 | -3.310 |
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse | 8.922 | 5.535 | -3.387 |
Kontantydelse | 0 | 3.265 | 3.265 |
Fleksjob, ledighedsydelse og revalidering | 119.713 | 123.131 | 3.418 |
Ressourceforløb/jobafklaring | 46.857 | 73.295 | 26.438 |
Førtidspension | 418.714 | 408.000 | -10.714 |
| | ||
Beskæftigelsesordninger: | 43.286 | 42.985 | -301 |
- Kommunal beskæftigelses- | |||
Ordninger | |||
- Forsikrede ledige | 11.237 | 10.219 | -1.018 |
- Seniorjobs | 11.125 | 9.011 | -2.114 |
- Beskæftigelsesordninger | 9.359 | 8.126 | -1.233 |
I alt | 1.177.973 | 1.187.321 | 9.348 |
1 : Korrigeret budget 2015 svarer til bevillingskontrollen medio 2015, som fremsendes til arbejdsmarkedsudvalgets møde den 19. august 2015.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 19-08-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 13/15162
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen pr. 30. juni 2015 godkendes.
Sagsfremstilling
Det forventede forbrug afviger inden for visse udgiftsområder fra det korrigerede budget. Udgifterne til kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og fleksjob er stigende.
Ovenstående merudgifter opvejes af en mindre udgift til førtidspension og arbejdsløshedsdagpenge. Ligeledes forventes udgifterne til beskæftigelsesordningerne også at blive lavere.
Samlet set forventes rammen at kunne holdes.
Sagsnr.: 15/13212
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at revisionsberetning nr. 2 – afsluttende revision for 2014, tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der foreligger revisionsberetning nr. 2, afsluttende revision 2014, fra BDO Kommunernes Revision, vedrørende revision på Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde.
Revisionen konkluderer generelt, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.
Bilag
Sagsnr.: 13/9235
Resumé
I forbindelse med budget 2015 blev der vedtaget følgende bevillingsnote:
”Den forudsatte reduktion af dækningsafgiften i 2016, 2017 og 2018 afhænger af realiseringen af 500 nye job via kampagnen ”Kolding i arbejde”. Senest i august 2015 foreligger kommunaldirektøren en redegørelse, der viser antallet af nye job for perioden september 2014 til juli 2015. Redegørelsen laves i samarbejde med Business Kolding.”
Der er udarbejdet en redegørelse, hvoraf det fremgår, at de indlagte besparelser som følge af ”Kolding i arbejde”-kampagnen forventes indfriet, og bevillingsnoten anses som realiseret.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
”Kolding i arbejde” er et projekt for hele kommunen og alle virksomheder og borgerne. Formålet er at få 500 borgere fra Kolding kommune i arbejde. Derfor samarbejder Kolding Kommune, Business Kolding, uddannelsesinstitutionerne og LO om projektet ”Kolding i arbejde”. Hvis det lykkes, får erhvervslivet til gengæld sænket dækningsafgiften. I budget 2014 blev der indarbejdet, at antallet af offentligt forsørgede skulle falde med 170 i 2014 og yderligere 170 i både 2015 og 2016. Det betyder, at udgifterne til offentlig forsørgelse skal falde med 12,833 mio. kr. i 2016 og yderligere 13,376 mio. kr. i 2017.
I forbindelse med budget 2015 blev der vedtaget følgende bevillingsnote:
”Den forudsatte reduktion af dækningsafgiften i 2016, 2017 og 2018 afhænger af realiseringen af 500 nye job via kampagnen ”Kolding i arbejde”. Senest i august 2015 foreligger kommunaldirektøren en redegørelse, der viser antallet af nye job for perioden september 2014 til juli 2015. Redegørelsen laves i samarbejde med Business Kolding.”
Der er udarbejdet et redegørelse, som er vedlagt. I notatet er hovedkonklusionerne:
- Antallet af job i Kolding Kommune steg fra 2011 – 2012. Herefter ses en stagnation i udviklingen.
- Via Jobcenter Koldings jobformidling er det lykkes at formidle 490 i job i løbet af seneste to år.
- Antallet af ledige er faldet med 580 fuldtidsledige fra 2012-2014. En udvikling der også ses i de øvrige kommuner i Syddanmark.
- To forskellige opgørelsesmetoder viser, at antallet borgere på offentlig forsørgelse er lavere end hele landet som helhed og i forhold til sammenlignelige kommuner.
- De indlagte besparelser i budgettet forventes at kunne indfries.
Bevillingsnoten anses derfor som realiseret.
Bilag
Sagsnr.: 13/9235
Resumé
”Kolding i arbejde” er et projekt for hele kommunen og alle virksomheder og borgerne. Formålet er at få 500 borgere fra Kolding kommune i arbejde fra 2014 og til 2016.
Målet er, at det skal være lettere at få job eller drive en virksomhed i Kolding Kommune. Derfor samarbejder Kolding Kommune, Business Kolding, IBC og LO om projektet.
Som en del af projektet gennemføres der via jobcentrets virksomhedsservice en kampagne bestående af række kanvassalg, dvs. uopfordret kontakt til en række udvalgte virksomheder, med det formål at præsentere virksomhedsservice og de muligheder for samarbejde, som virksomhederne kan have med jobcentret. Første fase i kampagnen blev gennemført i efteråret 2014.
I marts og april 2015 er fase to i kampagnen gennemført. Fokus har været på de virksomheder, der har bedt om at få ringet tilbage ved sidste kanvassalg, samt andre der var på listen.
330 virksomheder er kontaktet med henblik på aftale om besøg. Det gav 186 virksomhedsbesøg, heraf 20% ved nye virksomheder, som man ikke tidligere har samarbejdet med. Besøgene har til dato affødt:
- 36 ordinære jobordre
- 3 fleksjobordrer
- 12 tilbud om løntilskudsansættelse
- 35 tilbud om virksomhedspraktik
- 12 virksomheder ønsker dialog om samarbejdsaftaler
- 8 virksomheder ønsker dialog om jobrotation
- 8 virksomheder ønsker et senere planlagt servicebesøg
Kampagnebesøgene er i denne fase også koblet sammen med, dels en undersøgelse af virksomhedernes fremtidige forventede rekrutteringsbehov jf. orientering om ”de fem spørgsmål”
Hertil er virksomhederne, i det omfang det var muligt, kategoriseret jf. beskæftigelsesplan 2015 som: Vinder- Gro- eller Vedligeholdelsesvirksomhed.
Det samlede udbytte; konkrete ordrer og aftaler, viden om virksomheders fremtidige rekrutteringsbehov og kategorisering, vil danne grundlag for planlægning af Jobcenterets virksomhedskontakt i den sidste halvdel af 2015 og fase tre i kampagnen Kolding I Arbejde, der bliver afviklet i efteråret 2015.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Anden fase i markedsføringskampagnen for Kolding I Arbejde er gennemført i marts og april 2015. Kampagnen er ligesom første fase sammensat af først et kanvassalg over telefonen og derefter opfølgende virksomhedsbesøg, hos dem der har været interesseret i dette.
Det primære formål med kampagnen er fortsat at udvide virksomhedernes kendskab til Jobcenter Koldings rekrutteringsservice, samt øge virksomheders kendskab til den brede vifte af samarbejdsmuligheder der er med Jobcenter Kolding.
I fase to er der arbejdet med opfølgning på de virksomheder der i fase et tilkendegav et ønske om et senere servicebesøg, et genbesøg, eller som under fase et var uafklarede omkring behovet for samarbejde (i alt 93 virksomheder). Hertil har der været fokus på indsatsbrancherne, industri, detailhandel, operationel service og jern/metal.
Resultatet fremgår af tabel.
Ordinære Jobordrer til rekrutteringsservice | 36 |
Fleksjobordre til besættelse | 3 |
Arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud | 12 |
Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktikker | 35 |
Ønsker om yderligere dialog om samarbejdsaftaler med Jobcenter | 12 |
Ønsker om yderligere dialog om tilbud Jobrotation | 8 |
Ønsker om et senere planlagt servicebesøg | 8 |
De 5 spørgsmål
Den mindre undersøgelse om virksomhedernes fremtidige rekrutteringsbehov og ønske om samarbejde desangående peger i retning af områder med særligt mangel på arbejdskraft – faglærte og områder med stor ledighed. Her opleves jobcentrets jobformidling ofte som det gode filter således virksomheden præsenteres for færre men relevante kandidater.
Virksomheder der ønsker hjælp til rekruttering målt i % i forhold til samtlige adspurgte fordelt på brancher:
Administration 100%
Andre Serviceydelser 100%
Bygge/Anlæg 87%
Ejendomshandel 100%
Finansiering 100%
Handel 59%
Hotel/Restaurant 75%
Industri 61%
Landbrug 67%
Information 100%
Maskinteknik 100%
Off. Administration 100%
Sundhedsvæsen 50%
Transport 75%
Vurdering af kampagnens udbytte:
39 ledige i alt forlader ledighedskøen, og med løntilskudsansættelser og jobrotationsaftalerne vil flere ledige potentielt kunne overgå til selvforsørgelse.
En del af de ordinære jobordrer er allerede omsat og/eller i opslag via den fælles rekrutteringsservice og Jobcentret er i dialog med virksomheder og uddannelsesinstitutioner omkring tilbud jobrotation.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
• borgere på overførselsindkomst
• jobklare ledige
• borgere på offentlig forsørgelse i Kolding Kommune,
nabokommunerne og hele landet
• oversigt over anvendte tilbud,
• afgørelser i Ankestyrelsen.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det samlede antal borgere på overførselsindkomst er det seneste år, fra juni 2014 til juni 2015, steget marginalt. Der er i alt kommet 157 flere borgere på overførselsindkomst, hvilket svarende til en stigning på 1,5%.
Det stort set konstante antal borgere på overførselsindkomst dækker over en række forskydninger inden for de enkelte ydelsesgrupper. Flere af forskydningerne skyldes reformer og ændret lovgivning
Der har været et stort fald i antallet jobklare ledige (a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og jobklare kontanthjælpsmodtagere).
Der har desuden være et fald i antallet af førtidspensionister. Faldet i antallet af førtidspensionister modsvares af et stigende antal borger i fleksjob og ressourceforløb
Hertil kommer et stigende antal integrationsborgere. Der har det seneste år været en stigning på 75 % i antallet af integrationsborgere.
Med start juni 2015 har nedenstående tabeller fra Ankestyrelsen også indeholdt afgørelserne på området for Lov om aktiv socialpolitik.
Indlemmelsen af Økonomisk Rådgivning, som en del af Centralforvaltningen under Jobcentret, har således betydning for de numeriske tal i statistikken over antal afgørelser indbragt for Ankestyrelsen, samt betydning for den procentuelle fordeling af afgørelserne i statistikken Ankestyrelsen afgørelser.
Stigningen i antallet af afgørelser, der indbringes for Ankestyrelsen, samt stigningen i antal stadfæstelser tilskrives denne udvidelse af opgørelsesområdet.
Sagsnr.: 15/11910
Resumé
Ankestyrelsen offentliggjorde i april 2015 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Førtidspension. Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen undersøgt 10 kommuners praksis for
1) tilkendelse af førtidspension (49 sager) samt
2) afslag på førtidspension (29 sager).
De 10 kommuner der deltog i undersøgelsen er: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Holbæk, Randers, Slagelse, Middelfart, Vejle og Helsingør kommune.
Tilkendelse af førtidspension
Resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne tilkender flere førtidspensioner, end borgerne har ret til.
I en tredjedel af de sager, hvori der er tilkendt pension, ville afgørelserne, hvis de var blevet indbragt for Ankestyrelsen, enten være blevet ændret eller sendt tilbage med besked om at behandle sagen på ny. I flere af sagerne har kommunerne ikke fulgt reglerne om, at borgerne skal deltage i et ressourceforløb før de får tilkendt førtidspension. Andre fejl har været, at der manglede væsentlige oplysninger om borgeren, så der ikke var dokumentation for varig og væsentligt nedsat arbejdsevne.
Afslag på førtidspension
I de 29 sager om afslag på førtidspension, hvor borgeren har søgt på det foreliggende grundlag, har kommunerne omvendt rigtig godt styr på reglerne. I samtlige 29 sager har kommunerne overholdt alle regler.
Kolding Kommune har ikke deltaget i praksisundersøgelsen, men forvaltningen har på baggrund af denne foretaget en vurdering af, hvorvidt Kolding Kommune havde anledning til at foretage ændringer i den anvendte praksis. Forvaltningen vurderer, at kommunen følger Ankestyrelsens praksis.
Kolding Kommune har i 2015 behandlet 53 ansøgninger om førtidspension. I 40 af disse sager har kommunen truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension, mens kommunen i 13 af sagerne har truffet afgørelse om afslag på tilkendelse af førtidspension på det foreliggende grundlag.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
1) tilkendelse af førtidspension (49 sager) samt
2) afslag på førtidspension (29 sager).
Praksisundersøgelsen viser med sin gennemgang af de 78 sager, at kommunerne tilkender flere førtidspensioner end borgerne har ret til det. De 49 af sagerne vedrørte tilkendelse af førtidspension, mens de resterende 29 sager vedrørte afslag på førtidspension – søgt på det foreliggende grundlag.
Tilkendelse af førtidspension
I 49 af sagerne har kommunerne tilkendt førtidspension til borgeren, men kun i 33 tilfælde blev reglerne fulgt, svarende til totredjedele af sagerne eller 67 %.
I den sidste tredjedel af sagerne, svarende til 16 sager, er det Ankestyrelsens vurdering, at kommunerne ikke har fulgt reglerne om, at borgerne skal deltage i et ressourceforløb, før de får tilkendt førtidspension. Andre fejl var, at der manglede væsentlige oplysninger om borgeren, så der ikke var dokumentation for varig og væsentligt nedsat arbejdsevne.
Var disse sager blevet behandlet af Ankestyrelsen, ville afgørelserne enten være blevet ændret eller sent tilbage med besked om fornyet behandling.
Afslag på førtidspension
I de 29 sager om afslag på førtidspension, hvor borgeren har søgt på det foreliggende grundlag, har kommunerne omvendt rigtig godt styr på reglerne. I samtlige 29 sager har kommunerne overholdt alle regler.
Ankestyrelsens anbefalinger
Samlet anbefaler Ankestyrelsen blandt andet,
- at kommunerne skal benytte sig af individuelle ressourceforløb for at klarlægge borgernes arbejdsevne samt
- at kommunerne skal sikrer sig, at borgerne bliver afklaret beskæftigelsesmæssigt og helbredsmæssigt, før der bliver tilkendt førtidspension.
Tilkendelser i Kolding Kommune
Kolding Kommune har i 2015 som nævnt behandlet 53 ansøgninger om førtidspension.
I 40 af disse sager har kommunen truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension, mens kommunen i 13 af sagerne har truffet afgørelse om afslag på tilkendelse af førtidspension på det foreliggende grundlag.
To af de 53 afgørelser af anket, men Ankestyrelsens afgørelse foreligger endnu ikke.
Kolding Kommunes tilgang til førtidspensionssagerne
Med reformens ikrafttræden den 1. januar 2013 blev det en betingelse for at få tilkendt førtidspension,
- at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og
- at nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Inden borgeren kan få tilkendt førtidspension skal vedkommende have deltaget i mindst ét ressourceforløb.
Dokumentationsgrundlag
For at kunne træffe en afgørelse om ret til førtidspension skal sagerne indeholde
- tilstrækkelige oplysninger om borgerens helbredsforhold, herunder oplysninger om eventuelle behandlingsmuligheder, samtidig
- skal borgerens arbejdsevne være tilstrækkeligt afklaret, herunder afklaring af borgerens arbejdsevne i et ressourceforløb.
Kolding Kommune har til stadighed fokus på linien i forhold til tilkendelse af førtidspension, herunder de krav kommunen stiller til oplysningsgrundlaget for tilkendelse.
Der arbejdes således ud fra, at borgerens nedsatte arbejdsevne skal være dokumenteret gennem deltagelse i mindst ét ressourceforløb. Undtaget er alene de sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres via deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger.
Ligeledes arbejdes der også ud fra, at sagerne, inden der træffes afgørelse om førtidspension, indeholder tilstrækkelige oplysninger om borgerens helbredsforhold, herunder muligheden for eventuel behandling.
Sidst men ikke mindst, er der fokus på, at borgerens arbejdsevne er tilstrækkeligt afklaret, ligesom det er nødvendigt, at det nærmere indhold af den beskæftigelsesmæssige afklaring er beskrevet i sagen.
Samtlige oplysninger er nødvendige for at kunne vurdere, om den beskæftigelsesmæssige afklaring tilgodeser borgerens skånebehov, og dermed om afklaringen har været retvisende.
Kolding Kommune er således meget enige i Ankestyrelsens vurdering og anbefalinger, og vurderer, at kommunen følger disse anbefalinger.
Ankestyrelsens undersøgelse med resultater og alle anbefalinger til kommunerne er vedhæftet som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 15/2238
Resumé
Byrådet vedtog i december 2012 enstemmigt en ny vision for Kolding kommune; ”Kolding – Vi Designer Livet”.
Med henblik på at få opstillet klare formål og mål er visionen nu blevet gennemskrevet til en version 2.0.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at visionen ”Kolding – Vi Designer Livet” version 2.0, godkendes.
Nyt forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der har været et behov for at gennemskrive visionen, så formål og mål fremstod mere klart og dermed mere målbart. Endvidere har der været behov for, at sammenhængen mellem visionen og de faktisk realiserede aktiviteter var tydeligere. Visionen: Kolding – Vi designer Livet er fortsat uændret, og der er stadig 4 temaer og 10 indsatser. I gennemskrivningen er overskifter og visse ord blevet omformuleret.
Væsentlige ændringer:
Den korte og længere version af visionen
Byrådet vedtog en kort og en lang version af visionen. Dette er blevet omskrevet med henblik på at gøre visionen mere konkret, mundret og brugbar i forhold til kommunikation, samt at lægge mere vægt på det lokale engagement.
DEN KORTE VERSION | ||
Version 1.0 | Version 2.0 | Forklaring på rettelser |
Sammen designer vi muligheder for et bedre liv gennem iværksætteri, social udvikling og uddannelse | Sammen designer vi muligheder for et bedre liv gennem entreprenørskab, velfærdsinnovation, uddannelse og viden | Iværksætteri ændres til entreprenørskab, da det dækker både nye og etablerede virksomheder Social udvikling ændres til velfærdsinnovation, da det dækker alle kommunens velfærdsområder, og ikke kun socialområdet Uddannelse ændres til Viden og uddannelse, da det også dækker forskningsmiljøet. |
DEN LANGE VERSION | ||
Version 1.0 | Version 2.0 | Forklaring på rettelser |
”Passionen for at udforske og anvende design, gør Kolding kendt i udlandet som den Europæiske Designby, hvor iværksætteri, social udvikling og uddannelse i samspil danner en stolt vækstkommune. Kolding danner forbillede for iværksættere og de bæredygtige vækstvirksomheder tiltrækker investorer. Vi udvikler viden med udgangspunkt i design. Kolding er et attraktivt sted at bo, hvor mange bliver idérige iværksættere i Koldings innovative virksomheder og sociale projekter." | Lokal forankring Koldings borgere, institutioner, virksomheder og sociale ildsjæle, designer lokale forandringer som øger livskvalitet og i samspil skaber en driftig vækstkommune International rækkevidde Kolding udvikler verdens første Design Community og bliver internationalt kendt for at designe muligheder for et bedre liv gennem entreprenørskab, velfærdsinnovation, uddannelse og viden Ved at tænke design, samskabelse og partnerskaber ind i alle facetter af livet – fra børneliv, ungdomsliv, voksenliv til ældreliv – udvikler Kolding nye måder at tænke samfund og vækst på. | Den lange version af visionen er gennemskrevet, da det er vurderet, at den gamle var vanskelig af omsætte. Den nye version står på to ben. Lokal forankring, som er en forudsætning for at kunne bygge noget op, der skaber reel forandring hos borgerne i Kolding. International rækkevidde, som noget, der skal give national og international tiltrækning og anerkendelse. En af de største styrker ved Koldings vision, er at den ikke alene viser, hvor vi skal hen, men også udstikker måden og metoderne til at nå vores mål– nemlig gennem designprocesser. Det redegøres der nu for i sidste afsnit af visionen. |
I den korte version består ændringerne i, ”iværksætteri”, der erstattes med ”entreprenørskab”, ”social udvikling”, der erstattes med ”velfærdsinnovation” og ”uddannelse”, der erstattes med ”uddannelse og viden”.
Visionen bygger på 4 af Koldings autentiske styrker: Design, Entreprenørskab/Iværksætteri, Social udvikling/Frivillighed og Viden/Uddannelse.
De autentiske styrker er bevaret i den nye udgave, men begreberne er blevet bredere og mere dækkende for den aktivitet, der udspiller sig for at udmønte visionen.
4 temaer og 10 indsatser
Visionen består af 4 temaer og 10 indsatser, hvoraf flere har fået nye titler og en præcisering af indholdet.
Hver af de ti indsatser er organiseret med en styregruppe sammensat af en direktør fra Kolding Kommune eller Business Kolding i spidsen og med medlemmer bredt repræsenteret blandt erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
Samtlige styregrupper har været involveret i udarbejdelsen af nye mål og formålsbeskrivelser.
4 temaer og 10 indsatser | 4 temaer og 10 indsatser | |
Version 1.0 | Version 2.0 | Forklaring på rettelser |
Design og branding 1. World Design Capital 2. Synligt design 3. Årlig designfestival af internationalt format 4. Markedsføring af brandet. | Design som brand 1. Branding 2. Synligt design 3. Kolding Design Week 4. Danske og internationale relationer | Design og branding ændres til Design som brand, da det i højere grad dækker over det arbejde, der ligger i at opbygge et brand. Indsats 1 og 4 har byttet plads, da Branding opfattes som en ”overkategori” for de øvrige 9 indsatser. Indsats 3 hedder nu Kolding Design Week, da det er navnet på design-festivalen. Indsats 4 hedder nu Danske og Internationale relationer, da målet om at blive World Design Capital ikke længere er aktuelt. |
Iværksætteri 5. Designsamlings-sted i design city 6. Koldingmodellen for iværksætteri | Entreprenørskab 5. Design HUB Kolding 6. Iværksætteri | Entreprenørskab Indsat 5 hedder nu Design Hub Kolding, da det dækker over et nationalt anerkendte begreb for samlingssted/mødested, hvor mange forskellige aktører mødes og skaber noget i fælleskab. Indsats 6 hedder nu kun iværksætteri, da det er en forenkling fra tidligere. |
Social udvikling 7. Living design lab 8. Kolding Kommune går forrest – fokus på borgerinvolvering og partnerskaber | Velfærdsinnovation 7. Living design lab 8. Kolding Kommune går forrest | Velfærdsinnovation Indsats 8 hedder nu kun Kolding Kommune går forrest, da det er en forenkling fra tidligere og da fokus på borgerinddragelse og partnerskaber er en naturlig del af en designproces. |
Uddannelse 9. Design, innovation og entreprenørskab - fra ble til ph.d. 10. Kolding som studieby | Uddannelse og viden 9. Designlæring - fra ble til ph.d. 10. Studiebyen Kolding | Uddannelse og viden Indsats 9 hedder nu Designlæring - fra ble til ph.d., da det dels er en forenkling og dels mere skarpt i forhold til det særlige vi tilbyder Koldings børn og unge Indsats 10 hedder nu Studiebyen Kolding, da det passer overens med navnet på hjemmesiden og Åben-hus brandingkampagnen. |
Strategiske mål for 2022
De overordnede mål for visionen er således omformuleret – bl.a. med henblik på at gøre dem konkrete, målbare og grundigere formuleret. De knytter sig direkte op til hver af de 10 indsatser, således at der er 10 strategiske mål – et til hver indsats.
Målsætningerne er formuleret i styregrupperne. Samtlige indsatser er desuden beskrevet med delmål for 2015, 2016 og 2019 (se bilag 2).
Formål med de 10 indsatser
Alle 10 indsatser har desuden fået en ny formålsbeskrivelse. Formålsbeskrivelserne beskriver kort, hvorfor den pågældende indsats er vigtig, hvilken nytte den sigter mod at være for Kolding og illustrerer samtidig visionens bredde og den brede forankring i en mangfoldig partnerskabskreds mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunen.
1. Branding
Kolding – Vi Designer Livet skal udvikles til et internationalt brand for design, entreprenørskab, velfærdsinnovation og uddannelse. Dette vil styrke vores fælles identitet og markere Kolding som en unik by attraktiv for virksomheder, bosættere og turister.
2. Synligt design
Gennem konkret og fysisk design får borgere og besøgende gode designoplevelser, der styrker og markerer Kolding som en imødekommende og moderne kommune, der værdsætter det sociale liv og den initiativrige borger.
3. Kolding Design Week
Kolding Design Week giver Koldings borgerne noget at være stolte af, fordi de er med til at skabe den! Den skal give alle et årligt udstillingsvindue, hvori deres initiativer kulminerer. Kolding får en unik signatur, der udvider den almindelige opfattelse af design. Local Impact, hvor vi designer lokale forandringer som øger livskvalitet og fremmer vækst og Global Reach, hvor vi udvikler verdens første Design Community, som bliver internationalt kendt.
4. Danske og internationale relationer
Kolding orienterer sig og henter inspiration i sin omverden og er imødekommende overfor nye partnere, der ønsker at etablere sig eller skabe bedre livskvalitet eller vækst.
5. Design HUB Kolding
Design Hub Kolding skal være et attraktivt miljø, hvor erhvervsliv, investorer, iværksættere, designere, studerende, forskere og kommune i tæt interaktion designer nye viden, produkter og services. I Design Hub Kolding arbejder vi tæt sammen med nationale og internationale partnere for at sikre adgang til den nyeste viden og netværk.
6. Iværksætteri
Kolding er et attraktivt miljø for iværksætteri og entreprenørskab, fordi vi formår at samarbejde på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, netværk og kommune. Alle faser i en iværksætters liv fra folkeskoleelev til vækst-iværksætter er et element i en fødekæde, hvor vi med designtænkning understøtter kreativitet, idéskabelse og etablering
7. Living Design Lab
I Living Design Lab løser vi velfærdsudfordringer hos kommunen, og skaber vækst blandt private virksomheder ved at lave udviklingsprojekter sammen. Med fokus på hele det kommunale velfærdsområde (fx socialområdet, børne- og uddannelsesområdet, byudvikling, arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet) tager vi udgangspunkt i borgernes behov, og inddrager dem i virksomhedernes udvikling og test af nye produkter og services.
8. Kolding Kommune går forrest
Kolding Kommune er den største arbejdsplads i Kolding, og vi vil være garant for designtænkning i kontakten med borgere, virksomheder og medarbejdere. Ved brug af designkompetencer motiveres borgere og medarbejdere til at deltage med at designe et bedre liv.
9. Designlæring - fra ble til ph.d.
Vi former – i tæt samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner – fremtidens arbejdsmarked med fokus på foretagsomhed og helhedstænkning. Børn og unge får design – og innovationskompetencer og mod til at skabe muligheder og værdi for sig selv og sin omverden.
10. Studiebyen Kolding
Kolding har en identitet og et brand som studiebyen, der er dynamo for udvikling og vækst i Region Syddanmark. Studiebyen Kolding skaber et kraftcenter med mere end 5.000 studerende og en dynamisk campusbydel med direkte adgang til uddannelse, centrum, outlet-center, erhverv og iværksætteri samt boliger og havudsigt.
Ny grafik
I forbindelse med udarbejdelse af version 2.0 er der desuden udviklet en professionel grafisk formidling af visionen (se bilag 1).
Beslutning Direktionen den 19-05-2015
Beslutning Økonomiudvalget den 15-06-2015
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-08-2015
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 10-08-2015
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 12-08-2015
Beslutning Kulturudvalget den 12-08-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Miljøudvalget den 17-08-2015
Beslutning Teknikudvalget den 17-08-2015
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-08-2015
Forslaget indstilles til godkendelse med følgende bemærkninger:
Frivillighed er en af de autentiske styrker. Det fremgår ikke tydeligt og bør indarbejdes på f.eks følgende måde:
På side 7 under 10 indsatser ændres overskriften Velfærdsinnovation til et begreb der forstås af borgere og politikere og der indføjes følgende ”dot”
På side 17 under iværksætteri tilføjes Social Økonomiske virksomheder og satsning på Staldgården
På side 21 indføjes under afsnit 1 4 linje ……medarbejder ”og frivillighed”
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 19-08-2015
Forslaget indstilles til godkendelse med bemærkning om
Beslutning Seniorudvalget den 02-09-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/13382
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kodekset herunder eksempler, som ikke er indeholdt i det officielle kodeks. De stående udvalg skal drøfte kodekset og udmøntningen heraf.
Kolding Kommunes kodeks for Borgerdemokrati og Borgerinddragelse
Med borgerinddragelse menes mulighed for at tage indflydelse: Foreninger, interesseorganisationer, erhvervsliv og privatpersoner. Med Borgerdemokrati menes afgrænsede aktiviteter, hvor borgere får direkte indflydelse på beslutninger om en given aktivitet.
Ansvar
Byrådet vedkender sig sit ansvar som beslutningstagere. Borgere inddrages når det giver mening i forhold til den konkrete sag. Byrådet tager også ansvar for svære beslutninger
Eksempler
Skolelukning, generelle nedskæringer, det specialiserede børneområde
Inddragelse:
Vi inddrager borgere i Kolding Kommune i relevante beslutninger, sager og aktiviteter. Vi ønsker generelt rettidig og god borgerkontakt. Vi anvender mange forskellige måder til at inddrage borgere, virksomheder og alle andre, der vil frem med deres mening.
Eksempler:
Vision 2015, store strategiske planer, Brændkjær Bestemmer, høringer, lokalråd og nævn.
Dialog:
Vi designer forskellige former for dialog med henblik på at fremme engagement og medvirken. Det er i dialogen mellem Byråd, borgere, offentligt ansatte og erhvervslivet, at vi bliver klogere på hinanden og vores fælles udfordring.
Eksempler:
Byrådet på turné, Designprocesser med borgere, erhvervslivet m.fl., træffetid.
Åbenhed:
Vi søger størst mulig åbenhed og takker for tilbagemeldinger fra borgerne. Det forbedrer vores politiske arbejde.
Eksempler:
Åbne dagsordner, åbne byrådsmøder, åbne møder, informationer på Kolding.dk
Respekt:
Alle borgere, politikere og ansatte respekterer hinandens roller, synspunkter og holdninger og følger spillereglerne. Synspunkter afleveret respektfuldt er altid velkomne. Respekten gælder for alle og i sidste ende for demokratiet.
Eksempler: ”Sprog & Formidling” – projektet i Administrationen, daglig kommunikationen mellem Byråd og borgere, virksomheder m.fl.
Forvaltningens bemærkninger
Jobcenter Kolding vedtog i 2013 den vision at arbejde på at være ”Det Hjertelige Jobcenter”. Siden da er der igangsat forskellige initiativer omkring, hvordan borgere og virksomheder føler sig vel mødt og inddraget, når de er i kontakt med jobcentrets medarbejdere.
Visionen om ”Det Hjertelige Jobcenter” udspringer af Kommunens vision om at ”Vi designer livet”, og der er bl.a. fokus på inddragelse og møde borgerne, der hvor de er. I visionen om jobcentret nævnes bl.a.:
”Både de ledige og vores samarbejdspartnere skal mærke, at vi har hjertet med i det, vi gør. Vi opmuntrer og oplyser de ledige til at spille en aktiv rolle i indsatsen for at få et arbejde – fordi vi vil det. Det afspejler sig både i vores attitude, indretning, initiativer og kommunikation. Selv en ubehagelig besked kan overbringes, så modtageren fornemmer, at vi har hjertet på rette sted og forsøger konstruktivt at se fremad.
Sammen skaber vi Danmarks mest kompetente ledige ved at møde hinanden med tillid, værdighed, respekt og professionalisme. Det gør de ledige til en attraktiv arbejdskraft og jobcentret til en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne. Det handler om at møde mennesker, der hvor de er. Det er Det Hjertelige Jobcenter, og det skal både de ledige, virksomhederne og vores øvrige samarbejdspartnere kunne mærke, hver gang de er i kontakt med os. Hvad enten det er skriftligt, elektronisk, telefonisk eller personligt”.
Visionen har ført forskellige interne processer og arbejdsgange med sig, men der har også været fokus på at inddrage borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og interesseorganisationer i opgaven med at udvikle en ny og bedre måde at gøre tingene på. Og her matcher visionen om det Hjertelige Jobcenter godt med kodeksets begreber om ansvar, inddragelse, dialog, åbenhed og respekt.
Jobcenter Kolding har fået en del erfaring med inddragelse tidligt i ideprocessen, men også hurtigt i forbindelse med en eventuel uoverensstemmelse i forventningerne imellem borgere og jobcentret omkring et forløb. Kodekset ligger derfor fint i forlængelse med visionen om Det Hjertelige Jobcenter.
- Designproces i Sygedagpengeafdelingen
- Styrket borgerkontakt
- Inddragelse af borgerne for at planlægge ressourceforløb
- Samarbejde med repræsentanter fra facebookgruppen ”Syg i Kolding”
Designproces i Sygedagpengeafdelingen
På jobcentret ønskede man at udarbejde en ny strategi for sygedagpengeområdet i forbindelse med, at vi skulle implementere den nye sygedagpengereform. Der blev derfor igangsat en designproces, hvor borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og interesseorganisationer blev inviteret med i processen for at skabe bedre forløb for sygemeldte borgere og forbedre kommunikationen undervejs imellem parterne.
Denne designproces har akkumuleret forskellige konkrete kommunikationsværktøjer, som skal forbedre samarbejdet mellem borgerne og de personer, vedkommende møder undervejs i sit sygeforløb.
Styrket borgerkontakt
Jobcentrets sagsbehandlere har været på kursus i konflikthåndtering og kommunikation. Et vigtigt element handlede om overbringelse af ubehagelige beskeder og hvordan man bedst muligt hjælper borgeren videre og viser dem andre handlingsmuligheder. Resultatet har være et fald i antallet af klager, og at konflikter løses fremfor at eskalere til egentlige klagesager. Nye medarbejdere kommer løbende på tilsvarende kurser.
Inddragelse af borgerne for at planlægge ressourceforløb
I projekt ”Det gode Ressourceforløb” inddrages borgeren i selv at planlægge, hvilke elementer deres forløb skal indeholde, og hvad de selv tror vil kunne udvikle dem, så de kan blive parate til at komme ud på arbejdsmarkedet. Projektet viser gode resultater, hvor borgerne oplever det som meget positivt at live inddraget i planlægningen fremfor blot at få udstukket en plan fra jobcentret.
Samarbejde med repræsentanter fra facebookgruppen ”Syg i Kolding”
I august 2014 blev der afholdt et møde på Kolding Bibliotek mellem repræsentanter fra Jobcenter Kolding, kommunaldirektøren og medlemmer fra facebookgruppen ”Syg i Kolding”.
Efterfølgende blev der etableret kvartalsvise møder mellem repræsentanterne fra gruppen og jobcentret og kommunaldirektøren. På møderne bliver medlemmernes oplevelser i deres kontakt med jobcentret drøftet, ligesom konkrete produkter er blevet skabt som resultat af samarbejdet. Konkret er der arbejdet med optagelse af samtaler mellem borgerne og jobcentrets, journalføring, skriftlige afslag m.m.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 19-08-2015
Udvalget drøftede kodeks for Borgerdemokrati og Borgerinddragelse og havde følgende tilføjelser:
Sagsnr.: 14/8370
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Bilag