Dagsorden eller referat

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i september 2017 blev en sag, vedrørende forenkling af udbetaling af ydelser, behandlet. En sag som helt kort omhandlede udbredelse af brugen af eIndkomst.

Udgangspunktet for arbejdet omkring forenkling af udbetaling af ydelser er et fokus på og ønske om, at borgerne får deres ydelse udbetalt til tiden – dvs. den sidste hverdag i måneden. Årsagen er, at det kan skabe økonomiske bekymringer hos borgerne i de tilfælde, hvor udbetalingen af ydelsen falder efter den første i måneden. Bekymringer, som fx går på, om der er råd til mad og husleje, og som potentielt udgør en barriere, for indsatsen mod uddannelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

I det videre arbejde omkring forenkling af udbetaling af ydelser, er der identificeret endnu et område, hvor forenkling er mulig. Det drejer sig om udbetaling af ydelse til borgere i Åbent tilbud.

Kort om Åbent tilbud

Åbent tilbud anvendes, når en borger har haft fravær over en længere periode. Vejledende skal der gives Åbent tilbud, når borgeren har haft 14 dages sammenhængende udeblivelse, eller hvis en rådgiver vurderer, at borgerens adfærd gør, at fraværet kan sidestilles med en formel afvisning af et tilbud.

Åbent tilbud har til formål at afprøve borgerens fremmødestabilitet. Der er mødepligt til tilbuddet, og borgeren vil kun modtage ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse) svarende til fremmødet.

I Kolding Kommune har vi pt. Åbent tilbud tre steder: a) Job & Aktiv, b) Legeparken og c) Natur og Byg.

Fremrykning af ydelsesudbetaling til borgere i Åbent tilbud

I dag foregår udbetalingen af ydelser til en borger i Åbent tilbud på den måde, at det åbne tilbud indberetter oplysninger, om borgerens fremmøde, i indeværende måned, på månedens sidste hverdag. Herefter følger Økonomisk Rådgivning op på indberetningen og foretager udbetalingen.

Udfordringen i den nuværende arbejdsgang er, at indberetningsfristen falder den ”normale” udbetalingsdag (sidste hverdag i måneden), hvilket betyder, at der forekommer forsinkelser i udbetalingen, da borgeren først modtager ydelsen nogle dage inde i næste måned.

Flere borgere i Åbent tilbud har i den seneste periode henvendt sig på jobcentret den sidste dag i måneden og spurgt om, hvornår deres penge bliver udbetalt. Det sker typisk med en bekymring for, om de nu vil være i stand til at betale deres husleje, regninger mv.

Derfor foreslås det, at indberetningsfristen rykkes frem rent tidsmæssigt, således, at den fremadrettet falder tre hverdage før udbetalingsdagen. Hvis sidste hverdag i måneden eksempelvis er torsdag den 30., så vil indberetningsfristen være mandag den 27.

Så hvor der pt. er fokus på, at ydelsesudbetalingen sker indholdsmæssigt korrekt – altså at registreringen af borgerens fremmøde for hele måneden medtages i ydelsesberegningen – så vil der, med ændringen i arbejdsgangen, komme fokus på, at udbetalingen sker tidsmæssigt korrekt.

Med den ændrede arbejdsgang følger:

a)    At borgere i Åbent tilbud modtager deres ydelse den sidste hverdag i måneden.

b)    At borgere hurtigere mærker, hvilken konsekvens det har, hvis de ikke møder op i Åbent tilbud.

c)    En omlægning af driften for de medarbejdere, der sidder med ydelsesudbetalingen. Udbetalingsdagen er en travl dag for denne medarbejdergruppe, og ændringen vil betyde, at nogle af dagens opgaver rykkes frem på måneden. Dette vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsbelastningen.

d)    At det åbne tilbud ikke har mulighed for at oplyse om borgerens fremmøde de sidste dage i måneden. Og da lovgivningen tilsiger, at borgeren skal have udbetaling for alle dage i indeværende måned, foretages der i stedet et skøn i forhold til om borgeren skal modtage ydelse for månedens sidste dage eller ej. Dette skøn foretages ud fra fremmødehistorikken i den pågældende måned. Er borgeren slet ikke er mødt op, udbetales der heller ikke ydelse for månedens sidste dage, da det antages, at vedkommende ikke møder op. Det omvendte sker, hvis fremmødet har været nogenlunde stabilt. Det vurderes, at dette skøn i langt de fleste tilfælde vil være overensstemmende med virkeligheden. Dog kan det i enkelte tilfælde medføre en udbetaling, som ikke er helt overensstemmende med fremmødet. I disse tilfælde korrigeres udbetalingen i den næstkommende måned.

Antallet af borgere i Åbent tilbud er svingende – og hermed også antallet af udbetalinger. I løbet af det seneste halve år er der lavet udbetalinger til mellem 16 og 44 borgere pr. måned. På årsbasis svarer det ca. til 280 udbetalinger, om end dette tal også rummer borgere, der har været i Åbent tilbud flere måneder i træk, og dermed modtaget udbetaling flere gange.

Såfremt ovenstående forslag besluttes, er planen, at ændringen træder i kraft i januar 2018. Det betyder, at borgerne i Åbent tilbud vil opleve ændringen fra ultimo januar 2018.

Forbedret service

I de senere år har udvalget arbejdet med forskellige strategier for, hvordan vi kan få borgere og virksomheder til at føle sig vel mødt, når man er i kontakt med medarbejderne. Eksempler på dette er Det hjertelige jobcenter, styrket borgerkontakt osv. Tankegangen bag har hele tiden været, at der ved en bedre borger- og virksomhedsservice vil kunne skabes bedre effekter.

Forvaltningen foreslår, at vi iværksætter et pilotprojekt, der tager strategien til et nyt niveau. Pilotprojektet går i al sin enkelthed ud på at se på, hvordan vi kan få effektiviseret de administrative processer, så der kan frigøres tid til borger- og virksomhedsservice. En måde, at få at få mere effektive administrative processer, er robotics – det vil sige automatisering af administrative processer.

Robotics efterligner en almindelige brugers adfærd, i sin betjening af systemerne. Det vil sige den logger sig ind, taster, kopierer, samler og strukturerer data, beregner mv.

Forudsætningerne for, at der er en fordel ved robotics, er dels, at arbejdsgangene er baseret på faste forretningsregler, som ikke kræver et skøn, dels er det en forudsætning, at der er tale om rutineprægede opgaver af høj volumen.

Helt konkret vil robotics betyde, at borgere og virksomheder vil opleve:

• En højere tilfredshed, som følge af en bedre opgaveløsning
• En hurtigere adgang til informationer og betaling af regninger, fordi robotics arbejder mere fleksibelt
• Høj driftssikkerhed og effektivitet

Tilsammen betyder disse fordele, at der frigøres mere tid fra administrative opgaver, som vil kunne anvendes til aktiviteter, der skaber værdi for borgere og virksomheder, f.eks. virksomhedsrettede tiltag, hyppigere opfølgning, mere tid til samtaler med borgere mv. I overensstemmelse med tankegangen bag det hjertelige jobcenter og styrket borgerkontakt vil dette betyde bedre effekter.

Der er således tale om et service- og forbedringsprojekt, der handler om at give mulighed for at yde en bedre og hurtigere service til borgere og virksomheder.

Ressourcer og investering

At arbejde med og implementering af robotics vil være en helt ny måde at drive digital ledelse i forvaltningen. Dette kræver en investering på 700.000 kr. til konsulenthjælp og 60.000 kr. årligt til køb af robot software. Ressourcerne til investeringen findes inden for egen ramme.

For at komme i gang med opgaven skal investeringen dække følgende:

• Kortlægning af administrative processer, der er egnet til automatisering og potentialet herved.
• Implementering af to til otte processer.
• Oplæring af medarbejdere til programmering af softwaren, så automatiseringen kører korrekt. Medarbejderne skal endvidere oplæres til at kunne fortsætte processen, når konsulentbureauet er færdige med implementering af de to til otte processer.

Gevinstrealiseringen findes i første omgang ved:

• Frigørelse af tid hos medarbejdere, som vil kunne anvendes på bedre borger- og virksomhedsservice og derved bedre effekter og færre på forsørgelse.
• På sigt vil der kunne blive tale om en omlægning af arbejdsopgaver.

Andre fordele ved robotics

Overordnet vil projektet skabe forudsætninger for en mere spændende arbejdsplads og arbejdsopgaver, så medarbejderne i stedet kan koncentrere sig om de spændende og udviklende opgaver tæt på borgere og virksomheder. De steder, hvor opgaverne automatiseres, vil der være fokus på at få afsat udviklingsmidler, så medarbejderne kan omskoles til andre opgaver i organisationen.

Robotics vil endvidere styrke innovationsudvikling i organisationen, fordi organisationen og omgivelserne i det små vil vænne sig at bruge robotics. Robotics er fremtidens svar på nye arbejdsgange og er kommet for at blive.

Når vi har høstet erfaringerne og gevinsterne fra pilotprojektet, vil det kunne bredes ud i den øvrige del af kommunen.

Indvandrerkvinder har en særlig lav beskæftigelses – og uddannelsesfrekvens. Det viser tal fra Udlændinge – og Integrations- styrelsen. Der er derfor et potentiale i, at indvandrerkvinder på kontanthjælp får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet,

Jobcenter Kolding har i efteråret 2017 gennemført en screening af 50 indvandrerkvinder over 30 år på kontanthjælp via lægeerklæringer og sagsakter. Den viser, at der er forskellige psykiske og fysiske barrierer hos målgruppen, men også at der er et arbejdspotentiale i målgruppen, som kan bruges.

I Kolding er der 340 aktivitetsparate borgere over/under 30 år med anden etnisk baggrund. Heraf er 192 kvinder, og de 170 af disse er over 30 år.

Tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) viser, at Kolding Kommune ligger i top 5 på landsplan i forhold til at få flygtningekvinder i beskæftigelse. Kvinderne kom til landet i perioden 2015-2017. I Kolding er det lykkes at få 16 procent af denne målgruppe i beskæftigelse mod 7 procent på landsplan.

Hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet skal øges for målgruppen, skal der fremadrettet være en mere aktiv indsats med hyppigere samtaler.    

Indsats for at få flere indvandrerkvinder i beskæftigelse

Kolding Kommune vil igangsætte forskellige tiltag, der skal sikre, at målgruppens ressourcer afdækkes og øges, og at flere indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse: 

• ”Flere skal med”. Kolding deltager allerede i det landsdækkende projekt, der har til formål at bringe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet via en indsatsmodel i form af afklaring, jobmatch og virksomhedsindsats med fokus på fastholdelse og progression mod ordinære timer i et job. Indvandrerkvinderne vil være en del af projektmålgruppen.
• ”Uddannelses – og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder”. Jobcenter Kolding har søgt midler hos Trafik -, Bygge – og Boligstyrelsen fra en pulje, der har til formål at bringe målgruppen af særligt udsatte borgere i ghettoer og udsatte boligområder i beskæftigelse eller uddannelse ved en målrettet håndholdt indsats. Samme indsatsmodel som i ”Flere skal med” skal bruges i projektet.  

Derudover vil Jobcenter Kolding i løbet af 2018 igangsætte følgende forløb:

• Forløb for indvandrerkvinder i kultur -, sygdoms – og arbejdsmarkedsforståelse. Forløbet skal etableres i tæt samarbejde med sundhedscentret.
• Virksomhedsrettet dansk/sprogtræningsforløb. Indsatsen vil blive etableret i tæt samarbejde med integrationsafdelingen og sproglærerne.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i forvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i september 2017 lavere end i hele landet og på niveau med klyngen. Ledighedsprocenten var 4,0% i Kolding Kommune mod 4,4% i hele landet.

I september 2016 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,6%. Årsagen til det højere ledighedsniveau i september 2017 er en ny opgørelsesmetode.

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2017 18,2% af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2016 på 18,9%, hvilket svarer til et fald på 332.

Der var i september 2017 i alt 36.433 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Kolding Kommune. Det er en stigning på 472 fuldtidsbeskæftigede i forhold til september 2016.

Antallet af arbejdspladser i Kolding Kommune var i september 2017 i alt 41.063 fuldtidsbeskæftigede. Det er en stigning på 866 arbejdspladser (fuldtids) i forhold til september 2016.

Antal personer med kontaktforløb fordelt på målgrupper

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 24. august 2016 blev det besluttet, at Beskæftigelses – og Integrationsforvaltningen skulle følge op på sanktioner hver 3. måned.

Rådighedsforpligtigelsen og brug af sanktioner

Borgere, der modtager en offentlig ydelse, som dagpenge eller kontanthjælp, er omfattet af ret og pligt reglerne. Det vil sige, at borgeren på den ene side har ret til et tilbud, og på den anden side også har pligt til at tage imod et tilbud og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis det vurderes, at en ledig borger ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen på tilfredsstillende vis, kan borgeren sanktioneres på forskellig vis. For kontanthjælpsmodtagere er det jobcentret, der kan give sanktioner. På dagpengeområdet har jobcentret pligt til at indberette til A-kassen, hvis en forsikret ledig ikke opfylder rådighedsbetingelserne. Men det er A-kassen, der træffer afgørelse om mulig sanktion.

For dagpengemodtagere er reglerne beskevet i Lov om arbejdsløshedsforsikring, Bekendtgørelse om rådighed og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For kontanthjælpsmodtagere er reglerne beskrevet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Formelle regler ift. Sanktioner

Jobcentret skal rådgive borgeren om ret og pligt reglerne – herunder også om risiko for mulig sanktion - hvis reglerne ikke overholdes. Hvis jobcentret vil give borgeren en sanktion, skal borgeren partshøres, inden en mulig sanktion iværksættes. Årsag til sanktion og dens karakter skal være udførligt beskrevet. Partshøringen sker via brev (e-boks), hvor borgeren har en svarfrist på 7-10 dage. Borgeren sanktioneres, hvis denne enten ikke svarer på partshøringen, eller der er mangelfuld eller ugyldig begrundelse.

Særligt ift. de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcentret være særlig opmærksom i forbindelse med sanktioner. Jf. lovgivningen skal alle rimelige muligheder, for at komme i kontakt med borgeren, være udtømte, før der indstilles til en sanktion, og alle forholdsregler skal være taget, for at sikre kontakten til borgeren.

Der, hvor sanktioner ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen skal altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der er særlige omstændigheder, der gør, at en borger ikke skal sanktioneres. 

Aktuelle sanktioner

Andel sanktionerede A-dagpengemodtagere

Kilde: Jobindsats

Andel sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere

Kilde: Jobindsats

Andel sanktionerede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Kilde: Jobindsats

Andel sanktionerede uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Kilde: Jobindsats

Andel sanktionerede aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Kilde: Jobindsats

Del 1 – nøgletal for arbejdskraft og beskæftigelse

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af integrationsprogram

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af integrationsprogram

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten. Der arbejdes videre med en præcisering af de konkrete uddannelser under uddannelsesniveauer.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af integrationsprogram

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, september 2017

Tabel 5: Antal personer, der har haft ordinære løntimer (småjobs)

Figur 1: Antal personer, som deltager i IGU-forløb i Kolding Kommune, år til dato

Del 2 – boligtilbud, danskopkvalificering og Sprogskole Kolding

Tabel 6: Oversigt over anvendt boligkapacitet til midlertidig boligplacering til flygtninge samt ejerforhold for boligerne, ultimo oktober 2017

Note: antallet af boliger er tilpassede, således der per 1. marts 2018 vil være boligen på Havesangervej og 4 boliger på Sjølundsgade i Sjølund

Tabel 7: Oversigt over anvendt boligkapacitet til permanent boligplacering til flygtninge, ultimo oktober 2017

Figur 2: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding eller danskuddannelse ved ”Job og Sprog – Dansk Flygtningehjælp”

Figur 3: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Med henblik på at udvikle cyklistkurser til flygtninge, besluttede Arbejdsmarkedsudvalget på sit møde den 24. august 2016, på baggrund af en henvendelse fra Lis Ravn Ebbesen, at rette henvendelse til relevante samarbejdspartnere, som kan udvikle og tilbyde cyklistkurser til flygtninge.

Når man først lærer at cykle som voksen, er det sværere at lære, så det kræver reel undervisning. For flygtninge, der ikke har kørekort eller adgang til bil, kan muligheden for at cykle give adgang til beskæftigelse og at kunne deltage i fritidsaktiviteter.

DGI (www.dgi.dk) har fremsendt et tilbud på afvikling af cyklistkurser.

Helt overordnet set sigter cyklistkurset mod, at deltagerne umiddelbart efter kurset er selvhjulpne og klar til at gøre cyklen til et helt naturligt transportmiddel i hverdagen.

I tilbuddet om afvikling af cyklistkurser, imødekommes de udfordringer, som samarbejdspartnere har peget på:

1. Det er svært at skaffe frivillige cykelinstruktører
2. Det er teknisk svært og fysisk krævende at lære voksne at cykle
3. Der er behov for en grundlæggende viden om daglig vedligeholdelse af cykler
4. Mulighed for kunne købe en cykel

Ad 1- det er svært at skaffe frivillige cykelinstruktører

Det er svært at rekruttere frivillige til at afvikle cyklistkurser, fordi de frivillige oplever det som et stort ansvar at sende flygtninge ud i trafikken.

Derfor er der indbygget en instruktøruddannelse, og det er forventningen, at omkring 20 af de 80 deltagere gennemgår uddannelsen og efterfølgende er klar til at blive frivillige cykelinstruktører.

Ad 2 – Det er teknisk svært og fysisk krævende at lære voksne at cykle

I forhold til at lære flygtninge at cykle, er det en svær opgave, da det både er teknisk svært og fysisk krævende at lære voksne at cykle.

DGI’s erfaringer fra andre byer viser, at der er behov for at lade flygtningene starte med at cykle på en foldecykel. Først på modul 3 kommer kursisterne ud og køre i egentlig trafik. Af hensyn til sikkerheden, foregår de 2 første moduler i og omkring legeparken.

Ad 3 – Der er behov for grundlæggende viden om daglig vedligeholdelse af cykler

Hvis cykling fremadrettet skal blive et transportmiddel er det vigtigt at kunne klare helt almindelig daglig vedligeholdelse af cykler.

Den socialøkonomiske virksomhed FixNBike har givet et tilbud på at afvikle kurser, hvor deltagerne lærer basale ting, som at skifte en slange og lappe et dæk. Deltagerne får desuden adgang til FixNBike`s app, hvor man lærer at lave småreparationer af cykler.

Ad 4 –Mulighed for at kunne købe en cykel

Mange flygtninge kommer fra lande, hvor der ikke er tradition for at cykle og hvis flygtningene skal i gang med at bruge cyklen i stedet for at tage bussen, er det vigtigt at der, i umiddelbar forlængelse af kurset, er mulighed for at købe en cykel.

De cykler, som FixNBike stiller til rådighed under kursusforløbet, kan købes af flygtningene.

Om DGI

DGI har stor erfaring med at afvikle cyklistkurser og deres kursus sigter mod at, deltagerne umiddelbart efter forløbet er klar til at bruge cyklen som et dagligt transportmiddel.

Indehold

1. Modul 1 – cykelstart, målet er at lære at holde balancen på cyklen
2. Modul 2 – cyklist, målet er at lære at håndtere cyklen, f.eks. hvordan sætter man hænderne, hvordan kommer man op på cyklen og hvor skal man lægge vægten i kroppen for at holde balancen, hvornår skal man bremse osv. Osv.
3. Modul 3 – trafikken, målet er, at flygtningene lærer at orientere sig og færdes sikkert i trafikken.

Ved forespørgsler i forbindelse med sprogundervisning har der været stor interesse for cyklistkurserne, så det forventede antal deltagere er sat derefter.

Der bliver udstedt diplomer til deltagerne.

Økonomi

Inkluderet i prisen er instruktørrygsække (udstyr til at stille en cykelbane op) med rekvisitter både til dem, som melder sig til at blive frivillige instruktører.

Hvert modul kræver omkring 2 timers forberedelse, i.f.t. at planlægge ruter, lægge det faglige niveau og inddrage deltagere, som udviser interesse for at blive frivillige instruktører.   

Ovenstående pris er baseret på, at alle 4 runder bliver gennemført. Såfremt projektet stoppes af Kolding Kommune efter 1. runde, er prisen for dette ene modul 45.000 kr.

Det foreslås, at cyklistkurset finansieres af midler fra Integrationspuljen.

Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 7. juni 2017, på baggrund af en henvendelse fra Lis Ravn Ebbesen, at igangsætte projekt Barsel, Børn og Beskæftigelse.

Formål med projektet

Formålet med projektet er at mindske isolationen blandt integrationsborgere på barsel, herunder at vedligeholde fokus på både sprogdelen og beskæftigelsesdelen.

Målgruppen

• Den primære målgruppe er 20 kvinder, som pt. er på barselsorlov, hvor en sproglig indsats og et netværk med andre kvinder bidrager til at vedligeholde danskkundskaberne (frivilligt fremmøde).

Herudover tilbydes forløbet mere bredt til:

• Gravide, hvor graviditeten opleves som en hindring i forhold til at være aktiv på arbejdsmarkedet.
• Kvinder, der har afsluttet deres barsel og skal have et nyt hverdagsliv til at harmonere med danskundervisning og beskæftigelse.

Målgruppen for projektet er en blanding af borgere, som deltager frivilligt og borgere, der deltager som et led i deres integrationskontrakt.

Der er tale om et helt nyt projekt, som ikke findes i forvejen og der er ydet tilskud til projektet med 15.000 kr. via integrationspuljen.

Møderne afholdes i Frivillighusets lokaler.

Status

Deltagere

Der er afviklet 5 møder, hvor der samlet er mødt 17 kvinder op.

Emner

Der er indtil dato - på de 5 møder - arbejdet med nedenstående temaer:   

• Fødsel i Danmark
• Traditioner i forbindelse med fødsel og opdragelse
• Børn i daginstitutioner
• Uddannelse
• Beskæftigelse i hjemlandet, kompetencer og ønsker til beskæftigelse i Danmark
• Positivlisten (hvor er der flest jobåbninger)
• Hvordan kan man hurtigst muligt blive selvforsørgende
• Arbejdsidentitet
• Opgaver i hjemmet

Rekruttering til projektet

Projektet er kommunikeret via ”mund til mund metoden”, der er blevet informeret i undervisningen og integrationsmedarbejderen har via telefon informeret omkring 25 kvinder om projektet, hvoraf 15 har tilkendegivet, at de ønsker at deltage.

Fremadrettet

Der er indtil nu udelukkende arbejdet med rekruttering af den primære målgruppe (frivilligt fremmøde) og der vil blive arbejdet for at gøre denne gruppe til ambassadører.

Primo 2018 bliver tilbuddet givet til kvinder, hvor graviditeten er en hindring i.f.t. at være aktiv på arbejdsmarkedet, samt til kvinder, som efter endt barsel, oplever at hverdagslivet ikke harmonerer med deres danskundervisning og beskæftigelse.

Det er planen, at der i et lidt længere perspektiv skal arbejdes mere med CV og jobsøgning.

Frivillighusets Facebookside vil blive brugt til at informere om projektet og næste uges tema, således at man kan vække den enkeltes interesse og lyst til at deltage næste gang. Herudover er det planen at udarbejde en brochure med relevant information.

Ekstern interesse for projektet:

Mødrehjælpen (www.moedrehjaelpen.dk) har udtrykt interesse for projektet og i den forbindelse er der aftalt møde mellem mødrehjælpens vicedirektør, Senior- og Socialdirektøren samt Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren.

Også Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) (www.uim.dk/siri) har trykt ønske om at følge projektet, idet der er tale om en målgruppe, som mange kommuner har svært ved at fastholde i et beskæftigelsesrettet perspektiv.

Som en del af budgettet for 2017 blev der vedtaget en budgetnote om en bondegård som et socialøkonomisk projekt, hvor handicappede unge under 40 år kunne få mulighed for beskæftigelse. Samtidig skulle stedet være en besøgsgård for institutioner (se bilag for den fulde tekst).

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. november 2017 blev forskellige modeller drøftet, og der blev sat en mere specifik retning for det videre arbejde. Forvaltningen blev desuden pålagt at udarbejde et beslutningsforslag med et antal muligheder for et bondegårdsprojekt til udvalgsmødet i december 2017.

Der var enighed om, at der skal ske en prioritering imellem ønskerne, idet de ikke alle kan opfyldes i et og samme projekt. Forvaltningen har derfor udarbejdet tre forskellige modeller med forskellige fokus.

1. Et kommunalt ejet og drevet projekt med jordbrug og husdyrhold og mulighed for besøg af skoler og daginstitutioner
2. Et socialøkonomisk projekt, hvor der samarbejdes med en privat socialøkonomisk virksomhed. Fokus er her på beskæftigelse - både ordinær og for borgere med forskellige udfordringer. Desuden at det sker i regi af en virksomhed med en dobbelt bundlinje.
3. Et projekt, hvor der samarbejdes med en eller flere landbrugsskoler og erhvervsskoler og et netværk af flere lokale landmænd, der er indstillet på at bidrage til projektets overordnede målsætninger. Sigtet er her primært beskæftigelse, hvor uddannelse indgår som et centralt element.

1. Et kommunalt ejet og drevet projekt med jordbrug og husdyrhold og mulighed for besøg af skoler og daginstitutioner

Kommunen etablerer en gård i enten eksisterende kommunale bygninger med tilhørende jordareal eller køber en gård med inventar og dyr og ansætter det nødvendige personale. Projektet kan arbejde ud fra en socialøkonomisk vinkel, men kan ikke blive formelt registreret socialøkonomisk virksomhed, idet dette er forbeholdt private virksomheder. Der skal også i denne model etableres samarbejde med eksterne partnere.

2. Et socialøkonomisk projekt, hvor der samarbejdes med en privat socialøkonomisk virksomhed

Fokus er her på beskæftigelse - både ordinær og for borgere med forskellige udfordringer. Desuden at det sker i regi af en virksomhed med en dobbelt bundlinje. Kommunen indgår aftale med et eksisterende landbrug om at etablere et projekt, der lever op til de opstillede målsætninger. Alternativt kunne det også være en aftale med en landbrugsvirksomhed, der ønsker at etablere sig ud fra et socialøkonomisk perspektiv og er indstillet på, at der sker i et tæt samarbejde med Kolding Kommune. For at skabe tilstrækkelig volumen i projektet skal der indgås aftale om køb af et antal pladser til aktivering af ledige og sygemeldte. Forholdstalsreglen vil betyde, at projektet kun kan have et meget begrænset antal i ulønnet virksomhedspraktik

3. Samarbejde med landbrugsskoler og lokale landmænd

Et projekt, hvor der samarbejdes med en eller flere landbrugsskoler og erhvervsskoler og et netværk af flere lokale landmænd, der er indstillet på at bidrage til projektets overordnede målsætninger. Sigtet er her primært beskæftigelse, hvor uddannelse indgår som et centralt element. I denne model vil der især være fokus på uddannelses- og rekrutteringsdelen. Her skal der indgås aftaler med en række landmænd i forhold til at stille sig til rådighed med praktikpladser og derudover i forskelligt omfang indgå som samarbejdspartner i forhold til projektets andre målsætninger.

De tre modeller er uddybende beskrevet i bilaget, og der gives på udvalgsmødet en mundtlig orientering om modellerne.

Forvaltningen anbefaler, at model tre vælges, med sigte på uddannelse og ordinært arbejde. De andre dele af budgetnoten (beskæftigelse af handicappede unge, besøgssted og etablering af stedet som en socialøkonomisk virksomhed) vil der pt. ikke blive arbejdet videre med i dette projekt.

Økonomi

De ovennævnte modeller ses ikke at kunne indeholdes indenfor de eksisterende budget. Model 3 ses af økonomiske hensyn som den mest realiserbare model, og hvor der er brug for mindst mulig kommunal medfinansiering.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i april 2016 blev det besluttet, at indføre ordningen med primær/sekundær sagsbehandler i de afdelinger, hvor det ville være den mest hensigtsmæssige organisering set ud fra borgernes behov. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte implementeringen af ordningen på mødet i december 2016.

Ordningen indebærer følgende:

• Hvis den primære sagsbehandler er syg, vurderer den sekundære sagsbehandler, om eventuelle aftaler skal afholdes eller aflyses.
• Hvis den sekundære sagsbehandler ikke er i stand til at overtage de opgaver, der er i forbindelse med den primære sagsbehandlers fravær, bliver opgaverne uddelegeret til andre kolleger.
• Sammen med borgeren kan den sekundære sagsbehandler vurdere, om borgeren gerne vil afvente, at den primære sagsbehandler er tilbage igen, eller den sekundære sagsbehandler skal håndtere henvendelsen.
• Hvis der opstår akutte problemstillinger, skal den sekundære sagsbehandler løse disse.

Ordningen kører aktuelt videre som beskrevet, da implementeringen blev godkendt i december 2016. Arbejdet med ordningen har vist, at ordningen indebærer både fordele og dilemmaer.

Samarbejdet og koordinationen mellem medarbejderne bliver øget, og medarbejdernes bevidsthed om, at der skal leveres god service til borgerne bliver skærpet.

For nogle borgere kan behovet for tillid og en god relation til sagsbehandleren veje tungere, end behovet for at gennemføre en samtale på det planlagte tidspunkt. For disse borgere kan det være mere uhensigtsmæssigt at gennemføre samtalen med den sekundære sagsbehandler. Den balance er der løbende fokus på.

Derudover sætter borgerne ofte pris på at have én sagsbehandler. Derfor kommunikeres den sekundære sagsbehandler ikke til borgerne før situationen opstår, da det risikerer at gøre kontakten mere uigennemskuelig og kompliceret for borgeren. Ordningen fungerer derfor mere som en intern metode til at give borgerne bedre service.

Men der er brug for at justere ordningen i 2018 blandt andet som følge af den øgede digitalisering. Eksempelvis har dagpengemodtagerne selv mulighed for at booke tidspunktet for deres samtaler. Det forventes, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og andre målgrupper også får mulighed for selv at booke samtaler. Flere borger vil fremover kunne anvende Min Plan i Jobnet til at få overblik over deres aktiviteter, mål og planer. Derudover arbejder regeringen og KL videre på ’Det Virtuelle Jobcenter’, som også kan få betydning for kontakten mellem borger og rådgiver.

Arbejdet med ordningen fortsætter som besluttet. Men hvis ordningen også fremadrettet skal leve op til sit formål, så bliver det nødvendigt at justere ordningen i løbet af 2018.

I efteråret 2015 vedtog Byrådet Kolding Kommunes veteranpolitik. Den sætter rammerne for, hvordan kommunen bedst anerkender og sammensætter den indsats, veteranerne og deres familier har brug for, når en normal hverdag hjemme i Kolding skal etableres.

Politikken har fokus på tre indsatsområder:

• Koordination af indsatserne for veteraner i Kolding Kommune
• Formidling af viden om kommunens indsatser for veteraner og deres pårørende
• Anerkendelse og opmærksomhed omkring veteranernes indsats i internationale missioner

Arbejdsmarkedsudvalget har det politiske ansvar for veteranindsatsen i Kolding Kommune, som koordineres af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Senior- og Socialforvaltningen er en central samarbejdspartner på området.

Målgruppe for indsatsen

I Kolding kommune er der 628 veteraner bosiddende og det forventes, at ca. 10% af disse har særlige udfordringer med baggrund i udsendelse og dermed et særligt behov for støtte.

Aktuelt har ca. 20 veteraner et forløb ved Kolding Kommune, og 19 af disse modtager indsatser via jobcentret.

Individuelle behov – individuel indsats

Fælles for de veteraner, der er tilknyttet jobcentret, er behovet for støtte i forhold til fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der tale om borgere med vidt forskellige behov og udfordringer.

Hovedparten har brug for støtte til koordinering af deres sagsforløb, idet mange af veteranerne er tilknyttet forskellige områder som eksempelvis misbrugsområdet, familieområdet, psykiatrien og andre behandlingsinstitutioner. Nogle har derudover behov for en håndholdt indsats med konkret støtte til at komme i et behandlingsforløb ved fx Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT). Andre har også behov for særlig økonomisk rådgivning.

Tværgående koordinering

Veterankoordinatoren har det overordnede ansvar for at opsamle viden på området og inddrage relevante aktører i indsatsen. Koordinatoren samarbejder med forskellige veterankontakter, som er specialiserede sagsbehandlere, der varetager indsatsen i hver ydelsesgruppe og fagområde.

Veterankontakterne indgår sammen med veterankoordinatoren i et praksisfællesskab med netværks- og sparringsmøder, hvor sagsbehandlerne kan videndele og drøfte sagerne indbyrdes. Interne og eksterne samarbejdspartnere og videnspersoner deltager ad hoc.

Sideløbende med den interne koordinering er der opbygget et godt og solidt samarbejde med mange eksterne aktører, som Veterancentret, Veteranstøtten, Soldaterlegatet, veterankoordinatorer i andre kommuner, ATT m.fl.

Tilbud og synlighed

Det skal være let at komme i kontakt med veterankoordinatoren og at modtage den rette hjælp og information om de forskellige tilbud. Synlighed er derfor en vigtig del af indsatsen.

Én indgang til veteranindsatsen og én kontaktperson skaber overblik for borgerne og let tilgængelighed til råd og vejledning, når en veteran eller pårørende har behov for hjælp. Veterankoordinatoren kan altid kontaktes direkte pr. telefon og mail.

Siden november 2017 har hun også været tilgængelig på Facebook, og der har allerede været stor interesse for profilen. Platformen benyttes til at sprede information om initiativer og tilbud til både veteraner og pårørende, ligesom gruppen har til formål at skabe grundlag for netværksdannelse. Aktuelt er der 200 venner, 40 følgere og 50 medlemmer i netværksgruppen.

En del veteraner og pårørende har allerede valgt at benytte Facebook til kontakt om personlige udfordringer, da de finder det lettere og mere overskueligt. Det har derfor været muligt at reagere hurtigt på de konkrete behov, med rette indsats. Også eksisterende og potentielle samarbejdspartnere henvender sig på profilen, med tilbud til veteraner.

Der er udarbejdet flyers, med oplysninger om veteranindsatsen i Kolding Kommune, som er tilgængelig på kommunens forskellige adresser og på hjemmesiden. Aktuelt er der dialog med Bylægeforeningen om at have flyers og andet informationsmateriale liggende, tilgængeligt hos praktiserende læger i Kolding Kommune.

Derudover deltager veterankoordinatoren på den årlige flagdag for Danmarks udsendte, hvor der er mulighed for synlighed og kontakt til veteraner i kommunen.

Følgende initiativer planlægges, for at få kontakt til flere veteraner og pårørende:

• Veterankoordinatoren skal med Jobcenterbussen – Stig på – rundt i kommunen
• Annoncering i Kolding Ugeavis med oplysninger om Kolding Kommunes Veterankoordinator
• Potentialet i Facebookprofilen skal udnyttes og udbygges. Blandt andet tiltag som fælles Hærvejsmarch for gruppen af veteraner, oprettelse af spinninghold og øvrige aktiviteter, målrettet netværksgruppens behov og ønsker

Økonomi

Der afsættes årligt 100.000 kr. i det kommunale budget til indsatser for veteraner og deres pårørende.

Når medarbejdere bliver sygemeldt indebærer det en risiko. Den sygemeldte kan risikere at miste sin tilknytning til arbejdsmarkedet og sin arbejdsidentitet. Alt andet lige vil det være et tab for både den ansatte og virksomheden. Ligeledes vil det blive en øget udgift for kommunen.

Derfor har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og HR-afdelingen igangsat et projekt, der har til formål at fastholde sygemeldte ansatte i deres ansættelse. Projektet er støttet af STAR og startede i oktober 2017.

Sygedagpengeafdelingen vil tidligt inddrage både virksomheden og sygemeldte i at finde løsninger, der kan fastholde den sygemeldte i ansættelsen.

Et konkret eksempel kunne være en ansat, der sygemeldes med stress. Parterne afholder et møde på virksomheden. Her aftales det, at den sygemeldte vender tilbage på nedsat tid og løser nogle enkle opgaver. Sideløbende deltager den sygemeldte i mindfulness og får vejledning om arbejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assistanceordninger.

Virksomheden får på kort sigt løst nogle af den ansattes opgaver, og der er en fælles forståelse af, hvad de næste trin i processen er.

Sygedagpengeafdelingen tilbyder derfor at facilitere et møde på virksomheden, hvor både virksomhed og den sygemeldte får ny viden og nye værktøjer, som kan hjælpe i situationen. Resultatet af mødet skal være en fælles plan med mål for, hvordan den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.

Den sygemeldte vil opleve at få nye værktøjer til at håndtere og forebygge sin sygdom. Derudover får sygemeldte en skræddersyet plan for, hvordan sygemeldte kan komme tilbage på arbejdet. Den sygemeldte vil også opleve, at der vil være øget fokus på kompetencer og muligheder fremfor begrænsninger og diagnoser.

Virksomheden vil opleve, at få hurtig hjælp til at facilitere et møde, hvor den får indflydelse på planen for tilbagevenden. Derved kan virksomheden bedre tilpasse sig situationen. Derudover får virksomheden adgang til viden om håndtering af sygemeldinger, og værktøjer til forebyggelse af sygdom.

På sigt kan det spare virksomheden for mange omkostninger som følge af sygemeldte, der vender hurtigere tilbage til arbejdet i stedet for lange sygeforløb, der kan ende i fratrædelser. Derudover får virksomhederne et ansigt på Sygedagpengeafdelingen, hvilket kan gøre det nemmere at søge støtte i fremtiden.

Kolding Kommunes perspektiv

Projektet understøtter Kolding Kommunes nye sygefraværspolitik, ”Vi vil så gerne have dig tilbage”. Et tæt samarbejde omkring fastholdelse af medarbejdere forventes at kunne bidrage til, at Kolding Kommunes sygefravær reduceres.

Kommunens HR-afdeling samarbejder med Sygedagpengeafdelingen om projektet. Det sker bl.a. igennem deltagelse i projektets styregruppe, hvor HR-afdelingens viden og erfaringer anvendes.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 1. februar 2017 blev en sag vedrørende Sherpas tilbud til psykisk sårbare ledige behandlet. Her blev det besluttet at følge op på resultater af Sherpas indsats i andre kommuner ultimo 2017/primo 2018 samt at udarbejde en kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen.

I det nedenstående findes en kort opfølgning på både afdækning af eksisterende tilbud samt Sherpas indsats i andre kommuner.

Eksisterende tilbud til målgruppen i Kolding Kommune

Det har primært været aktivitetsparate borgere over 30 år med psykiske udfordringer, der potentielt har været udset til Sherpas indsats i Kolding Kommune.

På mødet i september 2017 blev Arbejdsmarkedsudvalget præsenteret for følgende: a) en kortlægning af tilbud til målgruppen af borgere med psykiske udfordringer, og b) tilbud og fokus i indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Den overordnede konklusion på de to kortlægninger er, at den eksisterende tilbudsvifte til målgruppen – med enkelte udvidelser og justeringer – på nuværende tidspunkt vurderes dækkende for målgruppen.

Opfølgning på Sherpas indsats

Forvaltningen har været i kontakt med Sherpa samt to af de kommuner, som Sherpa har haft samarbejde med i 2017, med henblik på indsamling af resultater af Sherpas indsats. Resultater i forhold til borgernes progression og potentialet for økonomiske besparelser.

Opsummerende så foreligger der ikke på nuværende tidspunkt konkrete, sammenfattende opgørelser over borgernes progression, som følge af Sherpas indsats hos de kommuner, som forvaltningen har været i kontakt med. Om end der findes indikationer på, at indsatsen medfører progression for nogle borgere. Eksempelvis i form af borgernes egenvurdering, eller udvikling fra passiv til at være i tilbud.

Der forefindes ligeledes ingen resultater i forhold til potentialet for økonomiske besparelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en pulje til et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap. Der var ansøgningsfrist fredag den 17. november 2017. Der forventes svar på ansøgningen senest den 30. november 2017.  

Puljen er på 16,4 mio. kroner og kunne søges af kommuner, som ønsker at etablere virksomhedsrettede forløb med fokus på at sikre jobmatch i forhold til ordinær beskæftigelse for ledige personer med handicap.

Formål med puljen

Formålet med puljen er dels at øge arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med handicap, øge virksomhedernes kendskab til de kompenserende ordninger og medvirke til at nedbryde barrierer mellem virksomhederne og den enkelte borger med handicap.

Målgruppe

Målgruppen for projektet er ledige personer med handicap, med mindre end 1 års ledighed, uanset ydelsesgrundlag. Der er ikke nogen afgrænsning i forhold til hvilken type handicap den enkelte ledige har. Det drejer sig ikke om handicappet, men om den enkeltes kompetencer, der kan bringes i spil.

Projektperiode

1. November 2017 – december 2018.

Hovedelementerne i projektet:

For den ledige – den ledige får en tæt tilknytning til en personlig jobformidler. I samarbejdet med jobformidleren skal den ledige finde en vej frem til ansættelse i en virksomhed. Den lediges kompetencer og personlighed skal fremhæves. Oplevede barrierer, som følge af et handicap, skal i videst muligt omfang fjernes eller afhjælpes gennem hjælpeværktøjer, i fornødent omfang – de kompenserende ordninger. Borgeren får også hjælp til at udarbejde CV, samt til at lægge en plan for sit eget videre forløb. Her er det afgørende, at den ledige oplever, at det er med afsæt i egne ressourcer, jobønsker og motivation.

Virksomhedsrettet indsats – virksomhederne får synliggjort de kompetencer, den ledige besidder. Samtidig får virksomhederne også hjælp til hvordan eventuelle barrierer kan fjernes på arbejdspladsen. Virksomheden oplever, at jobformidleren er med til at understøtte det gode match og komme med de rette forslag til, hvordan jobcentret kan hjælpe med konkrete løsninger i en ansættelse. Igennem samarbejdet skal virksomhederne se, at det drejer sig om kompetencer, ikke barrierer, når man ansætter handicappede.

Screening – jobcentret udarbejder, i tæt samarbejde med en handicaporganisation, en screeningsmodel for identificering og visitering af deltagere til projektet. Modellen skal både have fokus på kompetencer og potentialer, såvel som barrierer i forhold til ansættelse i en virksomhed.

Projektmål

Det forventes, at der, efter screening, kan findes 60 motiverede personer i målgruppen, som deltager i et virksomhedstilbud, og at de 30 kommer i job.

Projekt RE:USE blev skudt i gang i januar 2017, som et tilbud til jobklare kontanthjælpsmodtagere, unge uddannelsesparate og dagpengemodtagere. I forbindelse med reglerne for aktiv medvirken og nyttejobbere skal den enkelte borger indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse, i en periode på op til 13 uger.

Der er løbende henvist ti nyttejobbere til projektet og derudover fra maj 2017 op til fem borgere i åbent tilbud.

Formål

Sortering og opgradering af effekter fra storskrald og loppecontainere er kernen i RE:USE med det formål at

• gøre et affaldsprodukt genanvendeligt og at øge dets værdi. Det bidrager til at øge genanvendelsesprocenten og mindsker behovet for forbrænding.
• hjælpe ledige i beskæftigelse gennem nytteindsats.

Aftagerne af produkterne er f.eks. foreninger, der har et socialt eller humanitært engagement. Loppeforeningerne og borgere med særlige behov har tilsvarende mulighed for at komme til engroslageret i Lunderskov og udvælge sig effekter.

Succeskriterier

Effekten af projektet måles ud fra to overordnede parametre:

• borgernes fremmøde, at borgerne søger minimum 3 job om ugen og at de kommer i virksomhedspraktik eller ordinært job.
• en øgning af mængden af storskrald, der går fra brændbart og bidrager til de genanvendelige materialer. (Direkte genbrug fra storskraldsordningen bidrager til mængden af husholdningernes genbrug, hvor målsætningen er 50 % inden år 2020).

Resultater

Der har i perioden januar – 14. november 2017 været henvist 51 borgere i nyttejob og 16 i åbnet tilbud. Heraf

• har 12 deltagere gennemført den 13 ugers nyttejobperiode,
• 7 borgere har afbrudt forløbet, fordi de har startet ordinært job eller uddannelse.
• 15 er stoppet for at påbegynde virksomhedspraktik.
• 21 deltagere er enten fraflyttet kommunen, stoppet pga. sygdom, afmeldt projektet eller udeblevet.
• 12 deltager fortsat i projektet.

Fremmødeprocenten for nyttejobbere i de første måneder lå mellem 37 og 42 %, mens den er oppe på 74 % i oktober måned 2017. For borgere i åbent tilbud har fremmødeprocenten tilsvarende været stigende fra 35 % i maj til 75 % i oktober 2017.

Der er endvidere ansat 3 personer i puljeflexjob i henholdsvis 12, 12 og 4 ugentlige arbejdstimer.

For at sikre at borgerne har fokus på jobsøgning og at fremmødeprocenten fortsætter den positive stigning, er der en dag om ugen en jobrådgiver fra jobcentret til stede på genbrugspladsen. Deltagerne har taget rigtig godt imod tilbuddet om vejledning og sparring om deres jobsituation hos rådgiveren. Regelmæssig og tæt kontakt med rådgiveren bevirker, at de fastholder fokus på at komme videre i job eller uddannelse, alternativt virksomhedspraktik.

Fra projektstart til september 2017 er der indsamlet næsten 80.000 kg effekter i storskraldsindsamlingen. Heraf er sorteret ca. 50.000 kg fra til direkte eller indirekte genbrug. Det drejer sig især om møbler og indbo, plast, træ, jern og metal. De resterende 30.000 kg er hårde hvidevarer og elektronik, som hører under producentansvarsloven, ødelagte effekter og ting til småt brændbart. Af de 50.000 kg genbrugseffekter er ca. 5.000 kg hentet til salg hos Loppeforeningerne.

RE:USE og Loppeforeningen samarbejder i øjeblikket om at revitalisere den eksisterende loppeordning, så endnu flere effekter kan genbruges direkte. Store dele af de artikler, der ikke kan sælges i genbrugsbutikker og på loppemarkeder, vil i fremtiden blive anvendt i RE:USE-projektet til andre sociale formål.

Indtil nu har RE:USE blandt andet leveret:

• møbler og genbrugseffekter til en række aktiviteter op til og under Design Week Kolding i juni 2017,
• møbler til flere familiesammenførte flygtningefamilier,
• indbo til genhusning af tidligere hjemløse,
• møbler til Designskolens fredagsbar,
• ca. 100 stk. mindre møbler til nye studerende i forbindelse med en event i september 2017.

Økonomi

Det forventes, at RE:USE vil give ca. 120.000 kr. i underskud i 2017. Dette beløb vil blive finansieret af den generelle drift i renovationen.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen vil i fællesskab udarbejde en plan for 2018 med tilpasning og udvikling af aktiviteter og vende tilbage med et samlet oplæg i løbet af foråret 2018.

Budgetnoten vedrørende et ungested i Kolding lyder:

”I Finland er der etableret steder (Youth-places) hvor byens unge kan samles under et tag. Der er tale om et sted, hvor alle typer af unge kan droppe ind og nyde godt af fællesskabet. Der er tale om unge med forskelle i social status, køn, alder, etnisk baggrund, velfungerende, problembærere, kriminelle m.v.

Stedet bygger på tanker om, hvad ”ung til ung-aktivitet” kan skabe af selvværd, glæde og livskvalitet. I det omtalte ”ungested” er der også tilknyttet en lang række faglige/pædagogiske/terapeutiske medarbejderressourcer, som er klar når de unge ønsker at der tages hånd om deres problemer.

Det foreslås, at der senest maj 2018, under det tværgående strategiske projekt ”klar til voksenlivet” er gennemført en proces, hvor der udarbejdes et projektoplæg til etablering af et ”ungested” i Kolding. Processen skal inddrage allerede eksisterende projekter som f.eks. ”Space”.

Projektoplægget udarbejdes på tværs af politikområder og forvaltningsopdelinger, og skal indeholde forslag til målgrupper, aktiviteter, medarbejderkompetencer, fysisk placering, økonomi m.v.”

Casen om Maria

Maria er 17 år gammel, og bor alene med sin mor i Skovparken. Hun er ikke startet på en ungdomsuddannelse, da hun var træt af skolen efter 10.klasse. Nu arbejder Maria på deltid i Fakta, men hun er usikker på, hvilke fremtidsmuligheder hun har, og hvad hun skal gøre.

En af Marias veninder har inviteret hende med til en musikalsk workshop, hvor de skal spille guitar sammen. Det foregår i et nyt ”ungehus” nede i byen. Maria kan godt lide stemningen i ungehuset: Der er en hyggelig, lille cafe med kaffe og the. Nogle af de unge har udsmykket lokalerne, og der er en lounge med bløde møbler, hvor der ofte sidder nogle gymnasielever og spiller brætspil.

Maria kommer flere gange til workshoppen, og får snakket lidt med Helle, som er arbejder i ungehuset. En dag går snakken med Helle fra Marias musikinteresse over til hendes ønsker for fremtiden. Helle kan ikke give Maria nogle konkrete råd, men Helle har en kollega, som ved meget mere om Marias muligheder. Maria aftaler at mødes med Helle og Helles kollega dagen efter til en snak om fremtiden.

Eksemplet med Maria er fiktivt, men det kunne være den virkelighed, som et Ungehus i Kolding kan være med til at skabe.

Inspirationen kommer fra Finland, hvor der findes forskellige ungehuse. Formålet med ungehusene er at hjælpe de unge på vej til uddannelse og beskæftigelse. Midlet til dette er at skabe et uforpligtende rum for rådgivning og vejledning af de unge, hvor de kan blive mødt på deres præmisser.

Tilbud i Kolding

Der er aktuelt forskellige tilbud til unge i Kolding. Det drejer sig bl.a. om disse steder:

Kulturområdet har et samarbejde med Ungdomsskolen i Bygning 5 i Nikolaj-komplekset. Bygning 5 er et åbnet kulturhus, hvor brugerne definerer brugen af huset. Det er åbent for alle, men ungdomsskolens projektmedarbejder har et særligt fokus på aldersgruppen 15-35-årige. Der er åben adgang til husets værksteder, som bl.a. byder på video/audioværksted, scenerum og kunstatelier.

Space er et værested for anbragte og tidligere anbragte børn og unge. Der ledes aktuelt efter nye lokaler til Space.

Af eksterne tilbud er der bl.a. Gademix, som er et værested for unge i alderen 10-16 år i den sydlige del af Kolding, mens Ventilen er et tilbud til ensomme unge i alderen 18-25 år.

Der arbejdes også med tværgående kommunale projekter, der bl.a. gennem (a) Aktiv fritid skal få flere socialt udsatte unge fra 6-18 år til at blive en del af foreningslivet, og som skal (b) undersøge mulighederne for et studenterhus.

Drøftelse af retning på ungehuset

Da budgetnoten kan fortolkes i flere retninger, ønskes en politisk drøftelse af nogle spørgsmål omkring ungehuset. Denne drøftelse skal danne grundlaget for en designproces fra januar til marts 2018. Designprocessen skal give viden om de unges ønsker, behov og interesser for aktiviteter og støtte. Det skal munde ud i en skitse til et ungehus, som de fire udvalg skal drøfte i marts/april.

Herefter skal ungehuset konkretiseres nærmere, så det endelige projektoplæg kan fremlægges for udvalgene i maj 2018.

Dette dagsordenspunkt vil også indeholde et kort oplæg af Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren og Arbejdsmarkedschefen.

Herefter drøftes følgende spørgsmål:

1.    Skal ungehuset forstås som ét fysisk hus, eller kan aktiviteterne være spredt ud over flere matrikler?

2.    Skal formålet med ungehuset være, at hjælpe unge på vej til uddannelse og beskæftigelse?

3.    Skal den primære indsats fra kommunens side dreje sig om, forbedret adgang til rådgivning og vejledning af de unge?

4.    Skal målgruppen primært være unge over 18 år, eller skal målgruppen være yngre med henblik på en mere forebyggende indsats?

Arbejdsmarkedsudvalget havde på mødet den 4. oktober 2017 en temadrøftelse om behovet for arbejdskraft. Udvalget drøftede blandt andet temaet om udenlandsk arbejdskraft, herunder tiltrækning af den specialiserede arbejdskraft, også benævnt ”expats”. På mødet blev det aftalt, at der skulle udarbejdes et beslutningsoplæg til udvalgsmødet i december 2017.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår en indsats, der kan understøtte virksomhederne i rekrutteringen af specialiseret, udenlandsk arbejdskraft ved at finde job til den medfølgende ægtefælle/samlever.

Indsatsen har således til opgave at øge de medfølgende ægtefællers kendskab til jobmuligheder på det lokale og regionale arbejdsmarked, samt uddannelsesmulighederne i Danmark.

Arbejdet med expats er en ”kan” og ikke en ”skal” opgave, men med ansættelse af en expat-konsulent i Jobcentret, er der gevinster for både borgere og virksomheder. Når medfølgende ægtefæller/samlevere kommer i job eller uddannelse vil familien opleve en større trivsel og vil falde hurtigere til. Virksomhederne vil derigennem i højere grad kunne fastholde de internationale medarbejdere.

Helt konkret består opgaverne typisk i:

• Afdække kandidaters realkompetencer
• Bistå kandidater med udfærdigelse af CV, ansøgning mv.
• Bistå virksomheder og kandidater i jobsøgningsprocessen
• Opsøgende indsats ved virksomheder ift. behovsafdækning
• Skabe synlighed i medierne
• Indgå samarbejde med andre aktører indenfor fx erhvervs- og uddannelsessektoren samt kommunens øvrige støttefunktioner.

I september 2017 var der omkring 2.000 fuldtidsbeskæftigede fra vestlige lande på virksomheder i Kolding Kommune. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der kan være behov for hjælp til 80 expats om året. Støtten forventes at hjælpe ca. 50 virksomheder om året. Det primært er kvinder, der efterspørger denne hjælp.

Indsatsen foreslås gennemført af en medarbejder, som bliver dedikeret til at gennemføre den håndholdte indsats. I andre kommuner har en sådan indsats kostet 0,4 mio. kr. om året.

Medarbejderen skal arbejde tæt sammen med andre aktører, herunder Sprogskolen Kolding, Business Kolding og ’Work Live Stay Southern Denmark’, så de nye udenlandske borgere bliver budt velkommen, og så de kommer til at føle sig hjemme i Kolding Kommune.

Baggrund

ByLivKolding har den 13. oktober 2017 på vegne af Lejerbo Kolding, Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) og Boligselskabet Kolding fremsendt helhedsplan ”ByLivKolding 2018-2021” til kommunens godkendelse/indstilling til Landsbyggefonden.

Helhedsplanen ”ByLivKolding 2018-2021” er udarbejdet på baggrund af præansøgningen som Kolding Kommune den 6. januar 2017 har anbefalet overfor Landsbyggefonden.

Helhedsplanen er udarbejdet i henhold til almenboliglovens § 91a, Landsbyggefondens regulativ af 30. marts 2015 samt på baggrund af Landsbyggefondens udmelding om prækvalificering af følgende afdelinger:

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 9

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 15

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 21

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 22

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 23

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 24

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 42

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 71

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 73

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 74

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 76

Arbejdernes Andels-boligforening, v/ Bovia afd. 81

Boligselskabet Kolding v/ Boligkontoret Danmark afd. 2

Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 101-0

Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 112-0

Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 113-0

Lejerbo, Kolding v/ Lejerbo afd. 114-0

Helhedsplanen

Helhedsplanen dækker over 17 afdelinger fordelt på 3 boligorganisationer, 3.680 lejemål og cirka 7.100 beboere i 4 kvarterer.

Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med Landsbyggefonden, lokale aktører (kommunale, frivillige og afdelingsbestyrelser) med henblik på at styrke afdelingen samt området og opnå en samlet helhedsorienteret løsning. Helhedsplanen dækker således over følgende overordnede indsatser og aktiviteter:

• Forebyggelse og forældreansvar
  Hovedfokus vil være forældrekurser og netværk. I samarbejde med Jobcenteret vil der desuden tilbydes lokalrådgivning.
  
  
• Uddannelse og beskæftigelse
  Hovedfokus vil være en mentorindsats i samarbejde med Jobcenteret i forhold til unge og uddannelse. Der gennemføres opkvalificerende kurser fx dansk og matematik og de lokale lektiecaféer understøttes.
  
  
• Kriminalpræventiv indsats
  Indsatsen rummer brobygningsaktiviteter til det omgivende samfund, fritidsjob og undervisningsforløb for børn og unge i boligområderne.
  
  
• Tryghed og trivsel
  Hovedfokus vil være tryghedsvandringer og tryghedsskabende aktiviteter. Desuden vil der blive afholdt temadage, der giver ejendomsfunktionærerne redskaber til at håndtere socialt udsatte beboere og styrke samarbejdet med relevante samarbejdspartnere i forhold til udsatte beboere.

Det lokale samarbejde i forhold til at løfte boligsociale opgaver vil fortsat varetages af kvarternetværkene, der således skal sikre forankring og udvikling i de enkelte kvarterer.

Samarbejdet vedrørende den overordnede boligsociale helhedsplan varetages af en bestyrelse/styregruppe nedsat imellem de tre implicerede boligorganisationer og Kolding Kommune. Bestyrelsen/styregruppen består således af forretningsførerne for de tre boligorganisationer, de kommunale forvaltningsdirektører, den boligsociale koordinator samt sekretariatsledelsen for ByLivKolding.

Økonomi

Helhedsplanen har et samlet budget på 26.850.000 kr. inkl. moms til forberedelse, organisering og gennemførelse af de foreslåede indsatser.

Det er et krav fra Landsbyggefonden at kommunen, boligorganisationerne og afdelingerne tilsammen stiller med minimum 25 % medfinansiering. Der er i helhedsplanen stillet medfinansiering på i alt 6.750.000 kr., fordelt på følgende måde:

• Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bidrager med medarbejdertimer svarende til 2.457.000 kr.
  
  
• Senior- og Socialforvaltningen bidrager med tilskud til kvarternetværkene og medarbejdertimer svarende til 2.373.000 kr.
  
  
• Børne- og Uddannelsesforvaltningen bidrager med medarbejdertimer i 6 institutioner i perioden 2018-2019 svarende til 622.000 kr. Samarbejdet foregår i regi af det kommunale, tværgående projekt om at forbedre udviklingen for børn med sociale udfordringer - samarbejdet evalueres efterfølgende med henblik på indgåelse af en aftale for perioden 2020-2021.
  
  
• Øvrige kommunale medarbejderressourcer i form af eksempelvis oplægsholdere, boligsocial koordinator, følgegrupper mv, svarende til ca. 300.000 kr. 
  
  
• Lejerbo, AAB og Boligselskabet Kolding bidrager hver med 333.333 kr. pr. boligorganisation, ligesom afdelingerne stiller lokaler til rådighed og bidrager til sociale aktiviteter lokalt (afdelingernes bidrag indgår ikke i budgettet for helhedsplanen).
  
  

Samlet set kan Kolding Kommunes medfinansiering således opgøres til ca. 5.750.000 kr., som finansieres via indgåede samarbejdsaftaler med de pågældende kommunale forvaltninger. Den kommunale medfinansiering til gennemførelse af helhedsplanen er således allerede indarbejdet i de bidragende forvaltningers budgetter og ydes primært i form af kommunale medarbejdertimer/ressourcer.

Boligorganisationernes samlede medfinansiering udgør i alt 1.000.000 kr.

Godkendelser/tilsagn

Hovedbestyrelsen i AAB har på møde den 21. september 2017 godkendt helhedsplanen.

Organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Kolding har på møde den 11. oktober 2017 godkendt helhedsplanen.

Organisationsbestyrelsen i Lejerbo Kolding har på møde den 12. oktober 2017 godkendt helhedsplanen.

Helhedsplanen er desuden godkendt i alle 17 afdelinger, der er omfattet af planen.

Helhedsplanen skal endvidere godkendes af kommunen, som samtidig skal anbefale over for Landsbyggefonden, at helhedsplanen er egnet til løsning af afdelingernes problemer, herunder tilkendegive at kommunen er indforstået med at medvirke administrativ og økonomisk til den boligsociale indsats som skitseret i helhedsplanen.

På baggrund af kommunens indstilling træffer Landsbyggefonden endelig beslutning om helhedsplanens gennemførelse.

Til årsskiftet overtager et nyt Arbejdsmarkedsudvalg det politiske ansvar for beskæftigelses- og integrationsområdet. I den forbindelse er det værdifuldt at få synliggjort og drøftet en videreføring til det kommende Arbejdsmarkedsudvalg. Det skal ske, så der kan være den fornødne opmærksomhed til gavn for borgerne, og virksomhederne. Samt give det nye udvalg et fagligt veloplyst grundlag om området.

Overlevering til et nyt Arbejdsmarkedsudvalg

For at sikre kontinuitet indenfor beskæftigelsesområdet er der behov for, at der sikres en overlevering imellem udvalgene ved en valgperiodes udløb og opstart af en ny fireårig periode.

Ved at inkludere den viden i det fremtidige arbejde, får det nye udvalg en central viden, når udvalgsmedlemmerne skal igangsætte initiativer og præge området ud fra deres politiske overbevisning.

Undersøgelse af udvalgssager

I det vedhæftede bilag er anført politikker, strategier, handleplaner og særlige indsatser og tiltag af mere væsentlig karakter. Dvs. de større projekter og indsatser indenfor beskæftigelsesområdet, som er blevet politisk besluttet, at forvaltningen skulle igangsætte.

Indeværende valgperiode (1. januar 2014 – 31. december 2017) er gennemgået, ligesom den tidligere periode fra 1. januar 2009 – 31. december 2013 også er medtaget. Her er anført de projekter og indsatser, som fortsat løber i dag.

Opgørelsen er angivet kronologisk for at vise, hvilke fokusområder der var på et givent tidspunkt. Desuden den kontinuitet og udvikling, der har været i opmærksomheden indenfor området. Den er derfor ikke opdelt i emner.