Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
05-12-2019 07:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Jobcenter Vamdrup |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/17877
Resumé
Der foreligger 6 ansøgninger fra frivillige etniske foreninger om tilskud for 2020 i henhold til Servicelovens §18.
De 6 foreninger har samlet ansøgt om kr. 834.000 og der indstilles kr. 511.000.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at ansøgningerne imødekommes med de ansøgte beløb.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Godkendt.
Benny Dall
Mette Løwe Voss
Sagsfremstilling
I de foregående år har opgaven med at uddele §18-midler, også til de etniske foreninger, været varetaget af Social- og Sundhedsudvalget.
Fremadrettet deles denne opgave mellem tre udvalg;
- Social- og Sundhedsudvalget uddeler en andel til frivillige foreninger, der har socialt udsatte som primære målgruppe
- Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget uddeler en andel til frivillige foreninger, der har borgere med handicaps som primære målgruppe
- Arbejdsmarkedsudvalget uddeler en andel til frivillige foreninger, der har borgere med anden etnisk oprindelse som primære målgruppe (integration).
Formålet med at dele opgaven mellem 3 udvalg er, at styrke det politiske engagement i Kolding Kommunes støtte til det frivillige sociale arbejde.
Fordelingen af midler mellem de tre målgrupper og dermed de tre udvalg tager udgangspunkt i fordelingen af §18-midlerne for 2019:
Tabel: Fordeling af §18-midler mellem målgrupper og politiske udvalg (kr.) | ||||
| Socialt udsatte | Borgere med handicaps | Integration | I alt |
Faktisk fordeling af midler for 2019 | 7.160.000 | 40.000 | 505.000 | 7.705.000 |
Forventet fordeling af midler for 2020 | 7.300.552 | 40.785 | 514.913 | 7.856.250 |
Pengene er flyttet mellem udvalgene, som en teknisk korrektion i forbindelse med bevillingskontrollen i juni 2019.
Nedenstående kriterier gælder for alle tre målgrupper og udvalg:
- Det er kun foreninger, organisationer eller grupper, der kan søge om tilskud fra puljen.
- Foreningen/organisationen/gruppen skal høre hjemme i Kolding Kommune. Foreninger, organisationer eller grupper uden for Kolding Kommune kan kun i særlige tilfælde få støtte.
- Som hovedregel gives kun tilskud til aktiviteter, der primært bæres af frivilligt arbejde.
- Tilskud gives fortrinsvis til aktiviteter eller projekter, der ikke kan udføres uden støtte, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.
- Som udgangspunkt er tilskuddet etårig, men der kan i særlige tilfælde søges om en flerårig bevilling.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 15. august 2019
På Arbejdsmarkedsudvalgets område, hvor den primære målgruppe er etniske foreninger og Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper skal der desuden lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for integration og international arbejdskraft:
- Virksomhederne får aktiv hjælp og støtte til at modtage udenlandsk arbejdskraft
- Internationale studerende får bedre mulighed for bosætning i Kolding Kommune
- Alle uanset etnisk oprindelse bidrager gennem et aktivt arbejdsliv
- Det danske sprog er en naturlig del af integrationen og arbejdslivet
- Uddannelse er vejen til et godt arbejdsliv
- Aktivt samarbejde med civilsamfundet i Kolding Kommune
- Borgere med anden etnisk herkomst skal indgå i og bidrage værdifuldt til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet i Kolding Kommune.
Der er fra Puljen til udfordrede boligområder ydet støtte på 100.000,- kr. til henholdsvis Somalisk Forening og Nyd Bare Danmark ifm. samarbejdsaftaler mellem dem og Kolding Kommune.
Tildelingen af tilskud efter §18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.
Bilag
Sagsnr.: 19/17877
Resumé
Dansk Flygtningehjælp, Frivilligafdelingen i Kolding fremsender ansøgning om 1-årigt tilskud i henhold til Servicelovens §18 for 2020.
Der ansøges om 100.000 kr. til at koordinere indsatsen for frivillige netværkspersoner/-familier, hvor formålet er, at mobilisere flere frivillige, som kan hjælpe borgere med minoritetsbaggrund, som har boet i Kolding Kommune i flere år, til bl.a. at få et netværk, hjælp til jobsøgning, samt støtte til et hverdagsliv i Danmark.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at der bevilges tilskud til Dansk Flygtningehjælp, Frivilligafdelingen på 50.000 kr.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Godkendt.
Benny Dall
Mette Løwe Voss
Sagsfremstilling
Tilskuddet til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens §18.
Her er de fælles udmeldte kriterier for støtte til det frivillige sociale arbejde følgende:
- Det er kun foreninger, organisationer eller grupper, der kan søge om tilskud fra puljen.
- Foreningen/organisationen/gruppen skal høre hjemme i Kolding Kommune. Foreninger, organisationer eller grupper uden for Kolding Kommune kan kun i særlige tilfælde få støtte.
- Som hovedregel gives kun tilskud til aktiviteter, der primært bæres af frivilligt arbejde.
- Tilskud gives fortrinsvis til aktiviteter eller projekter, der ikke kan udføres uden støtte, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.
- Som udgangspunkt er tilskuddet etårig, men der kan i særlige tilfælde søges om en flerårig bevilling.
Der skal desuden lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for integration og international arbejdskraft:
- Virksomhederne får aktiv hjælp og støtte til at modtage udenlandsk arbejdskraft
- Internationale studerende får bedre mulighed for bosætning i Kolding Kommune
- Alle uanset etnisk oprindelse bidrager gennem et aktivt arbejdsliv
- Det danske sprog er en naturlig del af integrationen og arbejdslivet
- Uddannelse er vejen til et godt arbejdsliv
- Aktivt samarbejde med civilsamfundet i Kolding Kommune
- Borgere med anden etnisk herkomst skal indgå i og bidrage værdifuldt til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet i Kolding Kommune.
Tildelingen af tilskud efter §18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.
Om Dansk Flygtningehjælp, Frivilligafdelingen i Kolding:
Dansk Flygtningehjælp, Frivilligafdelingen i Kolding koordinerer indsatsen af frivillige netværkspersoner/-familier, i forbindelse med rekruttering, interview, match og opfølgning. Pt. er der 55 aktive frivillige tilknyttet og matchet med flygtninge/indvandre, og der er opstået en venteliste på baggrunde af en stor efterspørgsel.
Ny målgruppe
Frivilligafdelingen i Kolding er i højre grad begyndt at målrette tilbuddet til alle borgere med minoritetsbaggrund, herunder også borgere, som har boet i Kolding Kommune i flere år, og som ønsker kontakt med danske familier. Tidligere var indsatsen primært målrettet imod nyankommne flygtninge. Der er p.t. skabt match med 55 frivillige/netværksfamilier, hvoraf flere er forløb med borgere, som har boet i Kolding Kommune i flere år og som bor i udfordrede boligområder.
Økonomi:
Frivilligafdelingen i Kolding har ikke tidligere modtaget tilskud fra Kolding Kommune i forbindelse med koordinerings indsatsen af frivillig netværkspersoner/-familier.
Formål med indsatsen:
Formålet er, at mobilisere flere frivillige, som kan hjælpe borgere med minoritetsbaggrund, som har boet i Kolding Kommune i flere år, til bl.a. at få et netværk, hjælp til jobsøgning, samt støtte til et hverdagsliv i Danmark.
Såfremt ansøgningen ikke imødekommes med det fulde beløb, vil Frivilligafdelingen efter et 6 måneders forløb forsøge at forankre indsatsen som en frivillig indsats.
Bevillingen for 2019 udgjorde 0,- kr.
Bilag
Sagsnr.: 19/17877
Resumé
Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding fremsender årsregnskab og bestyrelsesberetning for 2018, samt budget og ansøgning om 1-årigt tilskud i henhold til Servicelovens §18, på 450.000 kr. for 2020.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at årsregnskab og bestyrelsesberetning for 2018 godkendes,
at der bevilges et samlet tilskud til Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding på 410.000 kr. for 2020.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Godkendt.
Benny Dall
Mette Løwe Voss
Sagsfremstilling
Tilskuddet til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens §18.
Her er de fælles udmeldte kriterier for støtte til det frivillige sociale arbejde følgende:
- Det er kun foreninger, organisationer eller grupper, der kan søge om tilskud fra puljen.
- Foreningen/organisationen/gruppen skal høre hjemme i Kolding Kommune. Foreninger, organisationer eller grupper uden for Kolding Kommune kan kun i særlige tilfælde få støtte.
- Som hovedregel gives kun tilskud til aktiviteter, der primært bæres af frivilligt arbejde.
- Tilskud gives fortrinsvis til aktiviteter eller projekter, der ikke kan udføres uden støtte, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.
- Som udgangspunkt er tilskuddet etårig, men der kan i særlige tilfælde søges om en flerårig bevilling.
Der skal desuden lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for integration og international arbejdskraft:
- Virksomhederne får aktiv hjælp og støtte til at modtage udenlandsk arbejdskraft
- Internationale studerende får bedre mulighed for bosætning i Kolding Kommune
- Alle uanset etnisk oprindelse bidrager gennem et aktivt arbejdsliv
- Det danske sprog er en naturlig del af integrationen og arbejdslivet
- Uddannelse er vejen til et godt arbejdsliv
- Aktivt samarbejde med civilsamfundet i Kolding Kommune
- Borgere med anden etnisk herkomst skal indgå i og bidrage værdifuldt til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet i Kolding Kommune.
Tildelingen af tilskud efter §18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.
Om Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding:
Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding er en selvstændig foreningen, som har til formål at medvirke til fremme af flygtninge og indvandreres integration i lokalsamfundet, og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtninge og indvandrere og den øvrige befolkning.
Frivilliggrupperne er lokaliseret flere forskellige steder i Kolding, og udgjorde pr. 31. december 2018 følgende grupper:
- Café med hverdagsrådgivning/sprogtræning/lektiehjælp i Frivillighuset
- Rådgivningsgruppe
- Madklub
- Lektiehjælp i Frivillighuset
- Pigeklub i Skovparken
- Lektiecafé Skovparken
- Lektiecafé Munkebo (målrettet lavere klassetrin)
- Lektiecafé Munkebo (målrettet ældre klassetrin og ungdomsuddannelser)
- DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk
- Sprogskolen Kolding lektiehjælp
- Barselsgruppe i samarbejde med Kolding Kommune.
Status for de enkelte grupper fremgår af vedhæftet bilag.
Om ansøgningen:
Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper har fået bevilget 67.000 kr. til afvikling af madklub fra Puljen til udfordrede boligområder. Madklubben arrangementer vil blive afviklet i hhv. 2019 og 2020, hvorfor det ansøgte beløb til madklub på 30.000 kr. i 2020 ikke er imødekommet.
Der er fokus på effektiv udnyttelse af foreningens lokaler, som stilles til rådighed for andre foreninger, f.eks. arrangementer og møder i Afghansk og Eritreansk forening, samt Nyd Bare Danmark.
I 2018 har Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding registreret over 5.700 besøg/deltagere i foreningens permanente aktiviteter, hvilket er et fald i forhold til 2017, hvor der blev registreret 6.400 besøg.
Der er tilknyttet 193 aktive frivillige.
Økonomi:
Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding modtog for 2018 410.000 kr. i tilskud fra Kolding Kommune, og regnskabet viser indtægter på 462.804 kr. og udgifter på 463.941 kr., hertil kommer en hensættelse/overførsel fra 2017 på 2.468 kr., hvilket giver et resultat på 1.330 kr. for 2018.
Bevillingen for 2019 udgjorde 410.000 kr.
Bilag
Sagsnr.: 18/19210
Resumé
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 og dertil hørende besparelser på arbejdsmarkedsområdet, er der omprioriteret 3.000.000 kr. til en styrket indsats for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsborgere.
Den samlede omprioritering på 3.000.000 kr. foreslås fordelt mellem interne indsatser i jobcentret og samarbejde med eksterne leverandører.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at den styrkede indsats for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Godkendt.
Benny Dall
Mette Løwe Voss
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 og dertil hørende besparelser på arbejdsmarkedsområdet, er der omprioriteret 3.000.000 kr. til en styrket indsats for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsborgere. Omprioriteringen til denne indsats understøttes af Implementanalysens anbefalinger fra august 2019, der pegede på potentialet i at nedbringe ledigheden for jobklare ledige.
Den samlede omprioritering på 3.000.000 kr. foreslås fordelt mellem interne indsatser i jobcentret og samarbejde med eksterne leverandører:
2.400.000 kr. udmøntes internt i jobcentret gennem tre indsatstyper:
- Jobrettede samtaler
- Virksomhedsvendt indsats
- Kompetenceudvikling og uddannelse for ledige.
Tilgang og indholdet i indsatsen beskrives nærmere i det vedlagte bilag.
Herudover foreslås det at der anvendes 600.000 kr. til samarbejdsaftaler med eksterne leverandører. Inden valg af leverandører gennemføres en analyse på området, så behovet hos de forsikrede ledige tydeliggøres. Denne analyse danner baggrund for valg af leverandør. Til mødet vil denne proces blive eksemplificeret. Der vil ligeledes blive drøftet, om der skal etableres yderligere samarbejde med A-kasser, som netop skal til at indgå tættere samarbejde med kommunen omkring de forsikrede ledige.
Til disse samarbejder vil der blive søgt udarbejdet en model med betaling for effekt (’No cure – No pay’) frem for betaling for traditionelle forløb for ledige.
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, vil arbejdet med at afsøge markedet for relevante samarbejdspartnere blive igangsat. Det forventes ikke at være af et omfang, der falder inden for udbudsreglerne.
Den forstærkede indsats for de forsikrede ledige kan igangsættes med det samme, men der vil være en implementeringsperiode, hvorfor den styrkede indsats først vil være fuldt etableret efter første kvartal af 2020. Der vil blive aflagt kvartalvis afrapportering til arbejdsmarkedsudvalget så snart indsatsen påbegyndes. Søren Bork Hansen og Jakob Gudbrand vil give et oplæg på, hvordan den forstærkede indsats kan implementeres.
Bilag
Sagsnr.: 19/33271
Resumé
Med vedtagelsen af arbejdsmarkedspolitikken ’Arbejdsliv til alle’ og fagpolitikken ’Politik for det rummelige arbejdsmarked’ har Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet sat en klar arbejdsmarkedspolitisk ramme i 2019. Arbejdslivet er en vigtig bestanddel, der bidrager til det gode liv. Den politiske ramme i Kolding stemmer godt overens med den seneste nationale reform af fleksjob og førtidspension fra 2013. Her er intensionen meget klar – flere personer skal have tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv, og færre skal ende på passiv forsørgelse.
Men den politiske ramme og intentionen i den nationale lovgivning har også en konsekvens for de borgere, som har svært ved at se en fremtid på arbejdsmarkedet grundet sygdom eller nedslidning. For mange af de borgere er oplevelsen, at processen hen mod et arbejde eller en førtidspension er langvarig, præget af pres fra jobcentret og usikkerhed om økonomi. En oplevelse som kan medføre stor frustration hos borgerne.
Ovenstående giver anledning til en drøftelse af, hvad der har betydning for borgeroplevelserne, de økonomiske konsekvenser og de handlemuligheder kommunen har. En del heraf er samlet i 5 aspekter, som udfoldes i det nedenstående og som handler om udviklingsperspektiv, tværsektorielt samarbejde, udvikling af arbejdsevnen, tidsperspektiv og dokumentationspligt. Aspekterne har især fokus på borgernes oplevelser.
Arbejdsmarkedschef, Jakob Gudbrand holder et uddybende oplæg på mødet omkring oplevelser og dilemmaer, set fra borger- og jobcenterperspektivet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Med vedtagelsen af arbejdsmarkedspolitikken ’Arbejdsliv til alle’ og fagpolitikken ’Politik for det rummelige arbejdsmarked’ har Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet sat en klar arbejdsmarkedspolitisk ramme i 2019. Arbejdslivet er en vigtig bestanddel, der bidrager til det gode liv. Den politiske ramme i Kolding stemmer godt overens med den seneste nationale reform af fleksjob og førtidspension fra 2013. Her er intensionen meget klar – flere personer skal have tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv, og færre skal ende på passiv forsørgelse.
Men den politiske ramme og intentionen i den nationale lovgivning har også en konsekvens for de borgere, som har svært ved at se en fremtid på arbejdsmarkedet grundet sygdom eller nedslidning. For mange af de borgere er oplevelsen, at processen hen mod et arbejde eller en førtidspension er langvarig, præget af pres fra jobcentret og usikkerhed om økonomi. Ønsket om økonomisk sikkerhed er naturlig, og vil for mange alt andet lige være opnålig gennem en tilkendelse af førtidspension. Og frustrationerne kommer, når oplevelsen er, at jobcentret trækker i en anden retning end førtidspension, og når man fastholdes i en usikkerhed. Frustrationerne kommer til udtryk gennem klager til kommunen, Ankestyrelsen eller gennem medierne. Og ofte med et element omkring ”kassetænkning” i kommunen som årsag til, at få mennesker får tilkendt førtidspension.
Der er derfor også en naturlig kobling mellem borgernes oplevelser og de økonomiske konsekvenser for kommunen. I Kolding og i flere af landets andre kommuner opleves der et stigende pres på forsørgerydelserne på området for ressourceforløb og førtidspension. Det kan skyldes tilbagetrækningsreformen, der betyder at borgere på offentlig forsørgelse får udskudt overgangen til folkepension. En anden årsag kan være, at der nationalt har været prioriteret, at borgere på langvarig kontanthjælp enten kommer ud på arbejdsmarkedet eller får tilkendt en førtidspension. Derfor er det også besluttet i forbindelse med budget 2020, at der igangsættes en nærmere analyse af niveauet for forsørgelsesydelser i Kolding, herunder tilkendelser af førtidspensioner.
Ovenstående giver anledning til en drøftelse af, hvad der har betydning for borgeroplevelserne, de økonomiske konsekvenser og de handlemuligheder kommunen har. En del heraf er samlet i 5 aspekter, beskrevet i det nedenstående, som især drejer sig om borgernes oplevelser. Aspekter der har konkret indvirkning på borgerne, hvilket er med til at udløse frustrationerne.
Udviklingsperspektiv
Den faglige vurdering af, hvorvidt der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne er afgørende for processen. Er der et udviklingsperspektiv til stede, skal et ressourceforløb igangsættes. Alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger fx fra social eller sundhedsområdet skal være afprøvet, før vurderingen kan foretages. Det er rehabiliteringsteamet, der foretager denne vurdering og indstiller til ressourceforløb, såfremt det er relevant. Her er borgeren indkaldt og deltager i mødet.
Tværsektorielt samarbejde
Det tværsektorielle samarbejde er en nødvendighed i processer fremmod eventuel tilkendelse af førtidspension. Det skyldes, at personernes udfordringer er komplekse og går ud over ledighed, og derfor er social- og sundhedsområdet vigtige medspillere i processen. Borgerne modtager ofte indsatser fra andre sektorer, eksempelvis bostøtte eller familiebehandling. Et konstruktivt samspil på tværs af sektorer skal sikre, at der er tale om en sammenhængende plan, hvor indsatserne understøtter et fælles mål. Der er endvidere et stort og nødvendigt samarbejde med regionen i forhold til sundhedsvæsnet (behandlingssystemet), hvor psykiatriområdet er den største regionale aktør.
Udvikling af arbejdsevnen
Når et ressourceforløb igangsættes er der fokus på at udvikle den pågældende persons arbejdsevne, og sikre at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen har været forsøgt. Det betyder, at der skal forsøges tiltag inden for det brede arbejdsmarked og dermed ikke kun den del af arbejdsmarkedet, hvor personen har erfaring fra. Det indebærer eksempelvis afprøvning af flere forskellige funktioner og brancher, og er essentielt for at kunne danne et retvisende billede af personens arbejdsevne. Der arbejdes ud fra en viden om, at tilknytning til arbejdsmarkedet har positiv indvirkning på både livskvalitet og helbred.
Tidsperspektiv
Ovenstående beskrivelser af særligt udviklingsperspektiv og udvikling af arbejdsevnen giver en klar indikation af, at processen fremmod eventuel tilkendelse af førtidspension kræver tid. Tiden er en væsentlig faktor i processen, fordi det er nødvendigt at give hvert enkelt udviklingstiltag en vis varighed. Og der kan, som tidligere nævnt, være behov for at afprøve en del forskellige tiltag – og alle kræver tid. Eksempelvis hvis en person starter med at komme på en arbejdsplads en dag om ugen i få timer, så vil der alt andet lige gå en rum tid, før personen bliver tryg ved situationen, lærer arbejdspladsen, kollegaerne og opgaverne at kende, og ikke mindst oparbejder og vedligeholder nye kompetencer.
Der er et kontinuerligt fokus på, at der sker progression i forløbet. Hvis der opleves stagnation eller tilbagegang skal dette vurderes i forhold til årsagssammenhæng. Dette betyder ofte, at der skal ske skift i indsats for at sikre, at indsatsen og borgerens samlede ressourcer til at udvikle sig i indsatsen er i overensstemmelse, ligesom der ofte skal tilbydes yderligere parallelle indsatser for at afhjælpe de udfordringer, som betyder, at der ikke sker forventet progression.
Dokumentationspligt
Kommunen har en omfattende dokumentationspligt som følge af lovgivningen, og det medfører grundig dokumentation for om arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til det brede arbejdsmarked. Det vil bl.a. sige dokumentation for alle forhold og afprøvede tiltag på henholdsvis beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Sagens samlede dokumenter danner grundlag for den indstilling, som rehabiliteringsteamet giver. De ofte mange helbredsmæssige dokumenter i sagen bliver samlet vurderet via en sundhedskoordinator fra regionen. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig vejledning om borgerens muligheder for arbejde og uddannelse.
Rehabiliteringsteamet inkl. sundhedskoordinatoren taler på mødet med borgeren om borgerens muligheder for at opnå arbejde eller gennemføre uddannelse. Dette kan afstedkomme, at borgeren kan opleve, at helbredsmæssige oplysninger ikke tages alvorligt, idet der i et eller flere af de lægelige dokumenter kan være udtalelser fra en læge/speciallæge, om at borgeren ikke har ressourcer, som kan bruges på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedschef, Jakob Gudbrand holder et uddybende oplæg på mødet omkring oplevelser og dilemmaer, set fra borger- og jobcenterperspektivet. Endvidere vil der blive præsenteret to fortællinger om borgeres vej mod førtidspension.
Sagsnr.: 19/33139
Resumé
Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2020, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er tre mål for det kommende år, som alle videreføres fra 2019. Desuden blev det indskrevet i den reviderede Repatrieringslov, som trådte i kraft 1. marts 2019, at kommunerne fremover skal beskrive, hvordan man arbejder med rådgivning og information om repatriering i beskæftigelsesplanen.
De beskæftigelsespolitiske mål for 2020 er:
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog en række politikker for arbejdsmarkedsområdet i juni 2019. Sammen med målene fra ministeren sætter de rammen for området i det kommende år, hvilket gennemgås i sagen og er yderligere uddybet i det vedhæftede bilag.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget (5. december 2019) og Byrådet (17. december 2019).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at planen for beskæftigelsen i 2020 godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Punktet indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at forvaltningen foretager en justering af planen (bilag), så arbejdet med Det Rummelige Arbejdsmarked foldes yderligere ud. Revideret bilag vedlægges til behandling i Byrådet.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesministeren har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2020, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er tre mål for det kommende år, som alle videreføres fra 2019.
De beskæftigelsespolitiske mål for 2020 er:
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
Desuden blev det indskrevet i den reviderede Repatrieringslov, som trådte i kraft 1. marts 2019, at kommunerne fremover skal beskrive, hvordan man arbejder med rådgivning og information om repatriering i beskæftigelsesplanen.
Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog i juni 2019 en række politikker for, hvordan man vil arbejde med beskæftigelse i kommunen. De har nedenstående fokus:
- Arbejdsliv til alle
- Politik for integration og international arbejdskraft – arbejdsliv der integrerer mennesker i Kolding
- Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
- Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker
- Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet.
Der arbejdes samlet med ministerens mål og de vedtagne politikker og samlet sætter de en ramme for det videre arbejde og indsatser i det kommende år. Dette uddybes yderligere i det vedhæftede bilag (beskæftigelsesplan 2020 Kolding Kommune). Efter vedtagelsen af denne plan for arbejdet med beskæftigelse i Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet, sendes de ind til det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Bilag
Sagsnr.: 19/34665
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget vedtog i 2019 fem nye politikker med målsætninger for det kommende arbejde på arbejdsmarkedsområdet. Efterfølgende er en reform, analyse af området og budgetvedtagelse kommet til. Alle er faktorer, der indvirker på de pejlemærker og handlinger, som blev vedtaget via politikkerne.
Denne udvikling kalder på en politisk drøftelse om behovet for eventuelle justeringer af forskellige områder. På mødet vil Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren holde et oplæg med forslag til justeringer i forhold til de enkelte politikker, som skal drøftes. Efterfølgende vil Arbejdsmarkedsudvalget få forelagt en sag til januar 2020 med udkast til konkrete ændringer.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter oplægget, og
at udvalget godkender, at forvaltningen præsenterer et udkast med justeringer af politikkerne på udvalgsmødet i januar 2020.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Udvalget drøftede emner til justering af mål og indsatser, og sagen behandles igen i januar.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget vedtog i 2019 fem nye politikker med målsætninger for det kommende arbejde på arbejdsmarkedsområdet. I den efterfølgende periode har der været foretaget en analyse af området (Implement), Forenklingsreformen er ved at blive implementeret, konsekvenserne af budget 2020 har medført reduktioner blandt medarbejderne, og budgetnoten med analyse af området er igangsat. Alle er faktorer, der indvirker på de pejlemærker og handlinger, som blev vedtaget via politikkerne.
Denne udvikling kalder på en politisk drøftelse om behovet for eventuelle justeringer af forskellige områder. Dette skal ske både for at kunne eksekvere intentionerne i politikkerne i en ændret virkelighed, men også for at kunne indarbejde de justeringer, som budgetreduktionerne lagde op til i forhold til det fremtidige arbejde og fokus.
På mødet vil Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren holde et oplæg med forslag til justeringer i forhold til de enkelte politikker, som skal drøftes. Efterfølgende vil Arbejdsmarkedsudvalget få forelagt en sag til januar med udkast til konkrete ændringer.
Sagsnr.: 19/35264
Resumé
Forvaltningen fremlægger en beskrivelse af konsekvenserne af de vedtagne besparelser i budget 2020 for Arbejdsmarkedspolitikområdet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en beskrivelse af konsekvenserne af det vedtagne budget 2020.
Nedenstående reduktioner blev medtaget i det vedtagne budget 2020.
Administrationspolitik (i 1.000 kr.)
| Tekst: | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Implementering |
| Økonomiudvalget |
|
|
|
|
|
1 | Den fremskudte jobcenterindsats i Skovparken og Munkebo nedlægges | -709 | -977 | -977 | -977 | Tiltaget er implementeret |
| Reduktion i ledere og koordinerende stillinger | -729 | -1.030 | -1.030 | -1.030 | Tiltaget er implementeret |
| Arbejdsmarkedsudvalgets investeringspulje reduceres | -400 | -400 | -400 | -400 | Tiltaget er implementeret |
| Pulje til udfordrede boligområde reduceres | -100 | -100 | -100 | -100 | Tiltaget er implementeret |
| Reduktion i stabsfunktion | -497 | -663 | -663 | -663 | Tiltaget er implementeret |
| Reduktion i Modtagelse og Service | -885 | -1.200 | -1.200 | -1.200 | Tiltaget er implementeret |
| Ramme til reduktion på stillinger | 0 | -830 | -830 | -830 | Tiltaget er implementeret |
| Besparelse i alt | -3.220 | -5.200 | -5.200 | -5.200 | Tiltaget er implementeret |
(-) foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt.
Arbejdsmarkedspolitik overførsler (i 1.000 kr.)
| Tekst: | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Implementering |
2 | Eksterne tilbud på større kontrakter | -3.375 | -3.375 | -3.375 | -3.375 | Tiltaget er implementeret |
3 | Rammebesparelse | -2.700 | -2.700 | -2.700 | -2.700 | Tiltaget er implementeret |
2 | Sprogskolen | -1.000 | -1.000 | -1.000 | -1.000 | Tiltaget er implementeret |
| Besparelse i alt | -7.075 | -7.075 | -7.075 | -7.075 |
|
(-) foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt.
Arbejdsmarkedspolitik service (i 1.000 kr.)
| Tekst: | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Implementering |
4 | Justering af FGU midler | -767 | -767 | -767 | -767 | Tiltaget er implementeret |
Arbejdsmarkedspolitik omprioritering (i 1.000 kr.)
| Tekst: | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Implementering |
|
|
|
|
|
|
|
1 | Job- og sprogtræningsforløb | -909 | -1.557 | -1.557 | -1.557 | Tiltaget er implementeret |
1 | Talentudviklerne | -272 | -467 | -467 | -467 | Tiltaget er implementeret |
1 | Ungepsykolog | -369 | -554 | -554 | -554 | Tiltaget er implementeret |
2 | Brandkadetter | -175 | -175 | -175 | -175 | Tiltaget er implementeret |
1 | Udskrivningskoordinator | -245 | -420 | -420 | -420 | Tiltaget er implementeret |
1 | Fysioterapeut | -292 | -500 | -500 | -500 | Tiltaget er implementeret |
2 | Samarbejdsaftale med ”Crossfit Pitstop” | -200 | -200 | -200 | -200 | Tiltaget er implementeret |
1 | Den socialøkonomiske indsats | -319 | -546 | -546 | -546 | Tiltaget er implementeret |
1 | Faglig koordinator og teamleder | -210 | -507 | -507 | -507 | Tiltaget er implementeret |
1 | Projektchef for blandede boliger | -87 | -174 | -174 | -174 | Tiltaget er implementeret |
1 | Udmøntning af administrativ besparelse i jobcentret | -68 | -125 | -125 | -125 | Tiltaget er implementeret |
| Besparelse i alt | -3.146 | -5.225 | -5.225 | -5.225 |
|
(-) foran beløb angiver en mindreudgift/en merindtægt.
Forvaltningen vurderer overordnet, at implementeringen af besparelserne er godt i gang.
Med afrapporteringen af besparelserne har forvaltningen foretaget en vurdering af status på implementeringen af besparelserne ultimo 2019, og herunder en vurdering af, hvor der er særligt behov for at fokusere implementeringsarbejdet for at opfylde budgetforliget.
Noter til de overstående tabeller.
Note 1: De berørte ledere og medarbejdere er blevet afskediget som følge af besparelsen.
Endvidere har forvaltningen igangsat konkrete forhandlinger med boligselskaber vedrørende nedlukningen af den fremskudte indsats Munkebo/Skovparken.
Note 2: De udvalgte leverandøraftaler er enten blevet opsagt eller reduceret med de anførte beløb jf. Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 24. oktober 2019.
Note 3: Gennem et øget fokus på økonomisk ansvarlighed og bedre økonomistyring samt prioritering, kan den samlede budgetramme til beskæftigelsesindsatsen nedbringes med det anførte beløb.
Note 4: Det oprindelige budgetforslag er blevet reduceret med det anførte beløb.
Sagsnr.: 19/16192
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen i de to udfordrede boligområder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Begge områder er på regeringens ghettoliste som såkaldt hårde ghettoer. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, er et af ghettokriterierne. En målrettet indsats på beskæftigelsesområdet kan bidrage til, at områderne kan komme af ghettolisten.
På ghettolisten ligger grænsen for beboere i et alment boligområder, som står uden for arbejdsmarkedet, på 40 %. På ghettolisten fra d. 1.12. 2018 lå Munkebo på 42,9 %, mens Skovvejen/Skovparken lå på 41,5 %. Tallene på ghettolisten er et gennemsnit af tallene fra de to foregående år. Derfor matcher de ikke nødvendigvis kommunens egne opdaterede tal.
Det er sat som ambition for beskæftigelsesindsatsen i de udfordrede boligområder, at tallet på lang sigt skal nå ned på 35 %, der er gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder.
På mødet præsenteres Arbejdsmarkedsudvalget for de nyeste tal for beskæftigelsesindsatsen i Munkebo og Skovvejen/Skovparken.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Sagsnr.: 16/11058
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal, efter ønske fra
Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejde en status hver 3. måned, på brugen af sanktioner i
jobcentret. Statusopdateringen indeholder relevante tal på andelen af sanktionerede A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate
integrationsydelsesmodtagere i Kolding Kommune.
Forsikrede ledige er ikke medtaget på grund af manglende data i Jobindsats.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne -, Uddannelses – og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal, efter ønske fra
Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejde en status hver 3. måned, på brugen af sanktioner i
jobcentret.
Rådighedsforpligtigelsen og brug af sanktioner
Borgere, der modtager en offentlig ydelse, som dagpenge eller kontanthjælp, er omfattet af
ret og pligt reglerne. Det vil sige, at borgeren på den ene side har ret til et tilbud, og på den
anden side også har pligt til at tage imod et tilbud og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvis det vurderes, at en ledig borger ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen på tilfredsstillende
vis, kan borgeren sanktioneres på forskellige måder. For kontanthjælpsmodtagere er det
jobcentret, der kan give sanktioner. På dagpengeområdet har jobcentret pligt til at indberette
til A-kassen, hvis en forsikret ledig ikke opfylder rådighedsbetingelserne. Men det er A-kassen,
der træffer afgørelse om mulig sanktion.
For dagpengemodtagere er reglerne beskrevet i Lov om arbejdsløshedsforsikring,
Bekendtgørelse om rådighed og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For kontanthjælpsmodtagere er reglerne beskrevet i Lov om en aktiv socialpolitik.
Formelle regler ift. sanktioner
Jobcentret skal rådgive borgeren om ret og pligt reglerne – herunder også om risiko for mulig
sanktion - hvis reglerne ikke overholdes. Hvis jobcentret vil give borgeren en sanktion, skal
borgeren partshøres, inden en mulig sanktion iværksættes. Årsag til sanktion og dens karakter
skal være udførligt beskrevet. Partshøringen sker via brev (e-Boks), hvor borgeren har en
svarfrist på 7-10 dage. Borgeren sanktioneres, hvis denne enten ikke svarer på partshøringen,
eller der er mangelfuld eller ugyldig begrundelse.
Særligt ift. de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcentret være særlig
opmærksom i forbindelse med sanktioner. Jf. lovgivningen skal alle rimelige muligheder for at
komme i kontakt med borgeren, være udtømte, før der indstilles til en sanktion, og alle
forholdsregler skal være taget for at sikre kontakten til borgeren.
Der, hvor sanktioner ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen
skal altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der er særlige omstændigheder, der gør, at
en borger ikke skal sanktioneres.
Forsikrede ledige er ikke medtaget på grund af manglende data i Jobindsats.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere 2. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 14,7 % svarende til 60 personer. I 1. kvartal 2019 var det på 20 % svarende til 85 personer.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 2. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 2,3 % svarende til 18 personer. I 1. kvartal 2019 var det på 2,1 % svarende til 17 personer.
Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 2. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 23,5 % svarende til 101 personer. I 1. kvartal 2019 var det på 27,8 % svarende til 115 personer.
Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 2. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 5,1 % svarende til 16 personer. I 1. kvartal 2019 var det på 5,5 % svarende til 18 personer.
Jobparate integrationsprogramdeltagere 2. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 16,1 % svarende til 20 personer. I 1. kvartal 2019 var det på 10,4 % svarende til 10 personer.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedvis ledelsesinformation, der viser:
Del 1 – nøgletal for den generelle udvikling på beskæftigelsesområdet.
Under del 1 vises nøgletal for udviklingen i ledighedsprocenten og øvrige borgere, som modtager forsørgelsesydelse.
Del 2 - udvikling i antallet af borgere tilknyttet Jobcenter Kolding.
Under del 2 vises udviklingen det seneste år, tilgang og afgang af personer samt udvikling i aktivering fordelt på tilbudstyper.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i oktober 2019 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,4 % i Kolding Kommune mod 3,7 % for hele landet. I oktober 2018 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,8 % for hele landet.
Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)
Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2019 15,0 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2018 14,8 %
I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.
Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.
Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.
Jobparat arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Persongruppen ”jobparat arbejdskraft” svarer til gruppen af personer, som indgår i det officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. For en specifikation af persongrupperne, der indgår i kategorien ”jobparat arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Potentiel arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Rummeligt arbejdsmarked
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Ledelsesinformation for integrationsområdet viser en status på antallet af borgere omfattet af integrationsloven samt en oversigt over anvendte aktiveringstilbud i form af danskuddannelse m.v.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedsvis ledelsesinformation for integrationsområdet til Arbejdsmarkedsudvalget, der viser:
Del 1
Del 1 viser et overblik over antallet af nye borgere i Kolding Kommune samt et overblik over den arbejdskraft, som er kommet med det ekstraordinære antal flygtninge. Derudover viser del 1, hvor mange personer, der deltager i IGU-forløb.
Del 2
Del 2 viser en status på antallet af kursister på Sprogskolen Kolding fordelt på skolens forskellige kursustilbud.
Del 3
Del 3 viser en status på de væsentligste persongrupper i integrationsindsatsen. Der henvises til det vedlagte bilag for en gennemgang af tabeller og figurer nævnt i beskrivelsen af del 3.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2015 og 2016
Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal
Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode
Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode
Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, oktober 2019
Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb
En status på IGU-forløb viser, at ud af 61 påbegyndte forløb er 30 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher. Af de resterende 59 personer er 29 igangværende IGU-forløb og 30 er afsluttet.
Afslutningsårsagerne for de 30 afsluttede fordeler sig på 11 personer i arbejde, 7 i uddannelse, 3 er selvforsøgende, 8 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen og 1 person er afsluttet til andet, da personen er udrejst.
Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.
Del 2 – Sprogskolen Kolding
Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding
Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding