Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-06-2019 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/16359
Resumé
Kolding kommune tilbyder en familierådslagning, når der i en familie er bekymring for et barn eller en ungs sundhed, trivsel og udvikling. Familierådslagning er et møde, hvor familien og andre vigtige personer i netværket samles for at lave en plan for, hvad der skal ske omkring barnet eller den unge. Med familierådslagning bliver planen barnets eller den unges egen, og familien og netværket kommer på banen, når løsningerne skal findes. Det skaber selvværd og sammenhæng for både børn, unge og deres familier.
Kolding Kommune har et mål om at afholde 200 familierådslagninger om året.
Familiechef Kenneth Christiansen deltager i mødet for at fortælle om erfaringerne med bruge familierådslagninger.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Kolding kommune tilbyder en familierådslagning, når der i familien er bekymring for barnets eller den unges sundhed, trivsel og udvikling.
Familierådslagning er et møde, hvor familien og andre vigtige personer i netværket samles for at lave en plan for, hvad der skal ske omkring barnet eller den unge.
Familierådslagning er Selvværd og Sammenhæng
Familierådslagning er en metode, hvor der afholdes ét beslutningsmøde med tydelige rammer og på forhånd definerede spørgsmål. Det er en måde at inddrage barnet eller den unge, familien og netværket, og give dem indflydelse på og et fælles ansvar for, hvad der skal gøres for at hjælpe barnet eller den unge.
De professionelle deltager ikke i selve beslutningerne. Det er barnet eller den unge selv, der sammen med familien og det øvrige netværk træffer beslutningerne både i forberedelsen af mødet og i den plan, de laver under mødet.
Familierådslagning bringer dermed fællesskabet i spil og arbejder på den måde ud fra en præmis om, at kommunen sjældent hverken er eller har hele svaret. Med familierådslagning bliver planen familiens egen plan, og der bliver sat fokus på det, der er vigtigst for barnet/den unge og familien. Familierådslagning er med andre ord en metode, der skaber Selvværd og Sammenhæng for borgerne.
Sådan foregår en familierådslagning
Når der skal arrangeres en familierådslagning, udpeges en samordner. En samordner er en neutral person, som sammen med familien forbereder selve familierådslagningen. Samordneren besøger og forbereder de personer i netværket, som familien har udpeget til at deltage, så alle kender metoden og er forberedte på forløbet og dets fokus. Samordneren arrangerer det praktiske i forbindelse med rådslagningen.
En familierådslagning består af tre dele:
Del 1: Information
Inviterede fagpersoner giver viden om emnet og/eller fortæller om barnets eller den unges og familiens situation. Der vil være tid til at stille afklarende spørgsmål til fagpersonerne.
Del 2: Familiens egen del.
Efter fagpersoners oplæg trækker alle fagpersoner sig. Familien og netværket drøfter og finder selv løsningsforslag til de stillede spørgsmål, som bliver skrevet ned som familiens plan. Initiativtager og samordner kan kaldes ind, hvis der er opklarende spørgsmål til fagpersonernes oplæg eller behov for hjælp til processen.
Del 3: Gennemgang af plan,
Når familien og netværket er blevet enige om planen, kaldes initiativtager og samordner ind og præsenteres for planen. Familien og netværket kan blive bedt om at præcisere planen.
Familierådslagningen afsluttes med, at planen underskrives af alle parter, og en dato for en opfølgning aftales.
Der er besluttet, at der skal afholdes 200 familierådslagninger årligt i Kolding Kommune.
Der er lavet en informationspjece til børnene, de unge og deres familier om familierådslagning. Den er vedhæftet som bilag.
Familiechef Kenneth Christiansen deltager i mødet for at fortælle om erfaringerne med at arbejde med familierådslagninger.
Bilag
Sagsnr.: 19/17071
Resumé
MOVE er en metode til rusmiddelbehandling til unge i alderen 15-25 år, som i andre kommuner har vist lovende resultater. Kolding Kommunes Ungebehandling har fået tilsagn om et rådgivnings- og uddannelsesforløb fra Socialstyrelsen til i perioden 2019-2021 at implementere MOVE.
Leder af stofmisbrugsbehandlingen Ulrich Guldahl Poulsen deltager i mødet for at fortælle om projektet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Ungebehandlingen er Kolding Kommunes behandlingstilbud til unge med et problematisk forbrug af rusmidler. Ungebehandlingen har fået tilsagn fra Socialstyrelsen om et rådgivnings- og undervisningsforløb i perioden 2019-2021 for at implementere rusmiddelbehandlings-metoden MOVE.
Metoden understøtter strategien Selvværd og Sammenhæng, da den er gennemgående designet, så der er en meget høj grad af borgerinddragelse.
MOVE som metode til behandlingskrævende rusmiddelbrug
MOVE er en metode, der er målrettet unge i alderen 15 til 25 år med et behandlingskrævende rusmiddelbrug.
Metoden bygger på et struktureret samtaleforløb, som består af en screeningssamtale, 12 ugentlige behandlingssamtaler og en opfølgende behandling over seks måneder.
Samtaleteknikkerne er "Kognitiv adfærdsterapi" og "Den motiverende samtale".
Indholdet i samtaleteknikkerne taler ind i levereglen; ”TAL ET SPROG ALLE MENNESKER FORSTÅR”, herunder oversættes fagligheden, og der sættes fokus på det, der fylder hos borgeren, ligesom det er genkendeligt, idet det er samme metode i samtalerne hver gang.
- Kognitiv adfærdsterapi er en systematisk og struktureret terapiform, som har til formål at lære den unge at blive opmærksom på negative automatiske tanker i problemsituationer og at blive opmærksom på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd.
- Den motiverende samtale er en samarbejdende, ikke-dømmende og ikke-konfronterende kommunikationsform, der skal reducere ambivalens i arbejdet med at nå den unges mål.
Foruden samtaleteknikkerne og arbejdet med mål består MOVE af en række strukturelle elementer:
- UngMap bruges som redskab til screening af unge, som begynder i behandling.
Her får man hurtigt et meget præcist billede af hvilke udfordringer den unge har, derved kan der fokuseres på det væsentlige og også få inddraget andre aktører.
Det vil medvirke til oplevelsen af sammenhæng og øge muligheden for at lave én plan sammen med den unge.
Sammen med borgeren tilrettelægges samtalerne, således behandlingen passer til borgerens individuelle behov og ønsker og heraf giver mening for borgeren - ”BORGEREN BÆRER SIN EGEN PLAN, BORGEREN HAR ÉN PLAN”.
- På baggrund af UngMap formulerer den unge og behandleren en behandlingsplan med fælles accepterede mål for behandlingsforløbet
- Trivsels- og effektmonitorering (TEM) består af spørgsmål, som behandleren stiller den unge ved hver samtale. TEM bliver brugt både som samtaleredskab og til at dokumentere effekten af behandlingen
- Den unge får et gavekort på 200 kr. ved hver anden samtale. Behandleren og den unge taler om gavekortets betydning for at styrke den unges motivation og fastholdelse i behandlingen
- Efter hver fjerde samtale får den unge en skriftlig status på, hvordan behandlingen går
- Behandleren sender sms’er med en påmindelse om næste samtale.
På baggrund af tidligere års erfaringer har Ungebehandlingen en forventning om, at 117 unge i Kolding Kommune indskrives til rusmiddelbehandling per år. Der er vurderingen, at 113 af disse unge vil være i målgruppen til behandlingen med MOVE.
Forløbet med Socialstyrelsen
Det forløb, som Kolding Kommune har fået tilsagn til, er toårigt og består af uddannelse af de medarbejdere, som skal arbejde med MOVE, samt rådgivning og implementeringsstøtte fra Socialstyrelsens implementeringseksperter.
Forløbet er delt op i tre faser:
- Forberedelsesfasen (6 måneder)
- Forandringsfasen (14 måneder)
- Forankringsfasen (4 måneder)
Forberedelsesfasen er sammen med Socialstyrelsen gået i gang, og implementeringen er ved at blive planlagt. Forandringsfasen forventes at gå i gang i det tidlige efterår, når uddannelsen for medarbejderne starter.
Det er forventningen, at MOVE efter forløbet vil være forankret og i drift i organisationen.
Effekten af MOVE
MOVE var en del af metodeprogrammet for stofmisbrugsbehandling, som blev lanceret i 2012. I perioden 2014-2018 blev MOVE fulgt i 9 danske kommuner og evalueret af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
Evalueringen viser, at MOVE er bedre end traditionel behandling til at fastholde de unge i behandling. Forløbene i MOVE varede i gennemsnit 0,9 måned længere, og de unge deltog i gennemsnit i 11 samtaler i forhold til 5,2 samtaler i traditionelle behandlingsforløb.
Evalueringen påviser også disse resultater:
- 50 % af de unge er stoffrie 9 måneder efter endt behandling, mens 49 % er stoffrie 21 måneder efter endt behandling.
- Ved indskrivning i behandlingen har 20 procent af de unge været involveret i kriminalitet inden for de sidste 30 dage. Ni måneder efter har seks procent af de interviewede unge været involveret i kriminalitet inden for de sidste 30 dage
- Ved indskrivning har 51 procent af de unge deltaget i uddannelsesaktiviteter inden for de sidste 30 dage. Ni måneder efter indskrivning deltager 66 procent af de interviewede i uddannelsesaktiviteter.
Økonomiske konsekvenser
Tilsagnet fra Socialstyrelsen indeholder alene støtte i form af rådgivning og uddannelse. De timer, som ledere, medarbejdere og tovholder skal bruge på implementeringen, afholdes således inden for områdets egen økonomiske ramme.
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har tidligere i år offentliggjort en økonomisk evaluering af MOVE. MOVE som behandlingsprogram til unge stofmisbrugere koster mere i starten, fordi de unge fastholdes i programmet og derfor får flere samtaler. Men set over tre år er MOVE billigere for den samlede offentlige sektor end den sædvanlige misbrugsbehandling, fordi MOVE-deltagerne blandt andet sjældnere bliver indlagt og modtager mindre i indkomstoverførsler. VIVE vurderer endvidere, at det med stor sandsynlighed hverken vil være dyrere eller billigere for kommunerne, isoleret set, at tilbyde MOVE frem for traditionel misbrugsbehandling.
Leder af Stofmisbrugsbehandlingen Ulrik Guldahl Poulsen deltager i mødet for at fortælle om projektet.
Sagsnr.: 19/17341
Resumé
BLEND-A er et alkoholbehandlingsprogram som kombinerer ansigt til ansigt-samtalebehandling med internetbaserede behandlingsmoduler. Kolding Kommune er en del af et større projekt, som skal undersøge effekten af behandlingsmetoden.
Leder af Alkoholbehandlingen Anette Rasmussen deltager i mødet for at fortælle om programmet og deltagelsen i projektet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Kun 10 % af de danskere, som har et alkoholmisbrug, er i behandling. Erfaringerne viser, at der er brug for mere fleksible og tilgængelige behandlingstilbud for at flere mennesker tager imod alkoholbehandling og gennemfører den. Som et muligt svar på dette vinder internetbaseret alkoholbehandling, som supplement til fysisk samtalebehandling, frem.
BLEND-A er et behandlingsprogram udviklet i Holland, som netop kombinerer ansigt til ansigt-samtalebehandling og internetbaserede behandlingsmoduler. Kolding Kommune har været med til at oversætte programmet til dansk kontekst og har efterfølgende deltaget i et pilotprojekt, som viste gode resultater.
Programmet er en metode, der understøtter Selvværd og Sammenhæng, idet programmet tager udgangspunkt i, hvor svært det kan være at henvende sig for at få hjælp. Behandlingen kan tilpasses den individuelles behov og ønsker, også så det passer med job, familie og øvrigt liv og skabe sammenhæng i den enkeltes liv.
Trygfonden har bevilget midler til et projekt, som gennem et stort randomiseret studie nærmere skal undersøge effekten af BLEND-A. Kolding Kommunes alkoholbehandling er et af de steder, hvor metoden skal afprøves i projektperioden.
Beskrivelse af metoden og projektet fremgår af vedlagte bilag.
Leder af Alkoholbehandlingen Anette Rasmussen fortæller på mødet om metoden og Kolding Kommunes deltagelse i projektet.
Bilag
Sagsnr.: 19/6832
Resumé
Ultimo maj 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialpolitik, serviceudgifter:
- Regnskabsresultatet for 2019 forventes at afvige fra det korrigerede budget på 270.641.000 kr.
- Udfordringen har en størrelse, der kræver politiske prioriteringer, og afventer derfor Økonomiudvalgsmødet den 18. juni 2019.
Socialpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sundhedspolitik, serviceudgifter:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 113.852.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Aktivitetsbestemt medfinansiering
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 367.597.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at der ved særlige udsving i forbrugsprocenten knyttes supplerende bemærkninger hertil.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Ultimo maj 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialpolitik, serviceudgifter:
- Regnskabsresultatet for 2019 forventes at afvige fra det korrigerede budget på 270.641.000 kr.
- Udfordringen har en størrelse, der kræver politiske prioriteringer, og afventer derfor Økonomiudvalgsmødet den 18. juni 2019.
Socialpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sundhedspolitik, serviceudgifter:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 113.852.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Aktivitetsbestemt medfinansiering
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 367.597.000 kr.
Der forventes ingen overførsel til 2020.
Bilag
Sagsnr.: 18/35340
Resumé
Budgetbidraget for Socialpolitik svarer til den korrigerede budgetramme for perioden 2020-2023 vedtaget af Byrådet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at budgetbidraget fremsendes til Centralforvaltningen,
at udvalget drøfter mulige ændringsforslag.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte at budgetbidraget fremsendes til Centralforvaltningen.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Budgetbidragene er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.
Bevillingsrammen for Socialpolitik, service er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsramme | 291.201 | 289.140 | 289.140 | 289.140 |
Budgetbidrag |
|
|
|
|
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Budget 2020 og fremefter skal på nuværende tidspunkt ses med en vis usikkerhed. Derfor er der ikke anført et forventet udgiftsniveau under budgetbidrag for det specialiserede socialområde.
Området er under pres på følgende områder:
- Akkumuleret overførsel fra tidligere år
- Øgede udgifter til midlertidige botilbud på psykiatriområdet
- Særlige psykiatriske pladser i Regionen
- Øgede udgifter til borgere på krisecentre og forsorgshjem
- Som følge af dimensioneringsaftale på sosu-området for 2020 og 2021 mellem Regeringen og KL samt ændring i uddannelseslængden og lønstigninger er økonomien på området for SSH- og SSA-elever under Socialpolitik udfordret med 2,9 mio. kr. i 2020 og med 4,5 mio.kr. fra 2021 og frem (i 2019-lønniveau), som kommunerne ikke kompenseres for. Dimensioneringsaftalen indeholder aftale om 30% flere SSH- og SSA elever. Herunder overtager kommunen fra 2020 de tidligere regionsansatte elever, som kommunen ikke kompenseres fuldt ud for.
Udfordringen har en størrelse, der kræver politiske prioriteringer, og afventer derfor Økonomiudvalgsmødet den 18. juni 2019.
Bevillingsrammen for Socialpolitik, overførsler er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsramme | 8.710 | 8.710 | 8.710 | 8.710 |
Budgetbidrag | 8.710 | 8.710 | 8.710 | 8.710 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Sagsnr.: 18/35340
Resumé
Der er udarbejdet 5 ændringsforslag for Socialpolitik.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at ændringsforslagene medtages i det samlede katalog over ændringsforslag til budgetlægningen for 2020-2023.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at ændringsforslagene medtages i det samlede katalog over ændringsforslag til budgetlægningen for 2020-2023.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
De stående udvalg har mulighed for at fremsende ændringsforslag til budget 2020. Alle ændringsforslag indgår i et katalog.
Ændringsforslag Social- og Sundhedsudvalget (beløb i hele 1.000 kr.)
Forslags-nr. | Titel |
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
SOC-S-01 | Tuba, Kolding | Drift | 150 | 150 | 150 | 150 |
SOC-S-02 | Opnormering af Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården | Drift | 850 | 850 | 850 | 850 |
SOC-S-03 | Værestedet Space | Drift | 1.200 | 1.200 | 1.200 | 1.200 |
SOC-S-04 | Fysisk udviklingsplan for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen | Drift | 200 |
|
|
|
SOC-S-05 | Låsbyhøj | Drift | Under udarbejdelse |
|
|
|
SOC-S-06 | Særlige psykiatripladser | Drift | Under udarbejdelse |
|
|
|
SOC-S-07 | Indkøb af modulet SharePlan til Bosted | Drift | 170 |
|
|
|
SOC-S-01 Tuba, Kolding
En forhøjelse af den nuværende ramme på 323.000 kr til 473.000 kr. årligt vil give mulighed for at tilbyde yderligere 10 unge behandling og det forventes at udvidelsen vil betyde, at ventetiden på behandling fremover bliver 3-6 måneder.
SOC-S-02 Opnormering af Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården
Følgende opnormering af Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården indgår i ændringsforslaget:
- Borgere med en dobbeltbelastning
- Styrkelse af indsatserne og rammerne på Overmarksgården
- Styrkelse af efterforsorgen og indsatserne fra hjemløsestrategien
SOC-S-03 Værestedet Space
Videreførelse af tilbuddet for Værestedet Space.
SOC-S-04 Fysisk udviklingsplan for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen
Det foreslås, at der i 2020 udarbejdes en fysisk udviklingsplan for hele Senior-, Sundheds- og Socialområdet.
SOC-S-07 Indkøb af modulet SharePlan til Bosted
Ny løsning til planlægning af arbejdsgange på Bo- og Støttetilbuddene.
Bilag
- SOC-S-03 Ændringsforslag - Værestedet Space.docx
- SOC-S-02 Ændringsforslag - Opnormering af Psykiatrirådgivning og forsorgshjemmet Overmarksgården.docx
- SOC-S-01 Ændringsforslag 2020 TUBA.docx
- SOC-S-04 Fysisk udviklingsplan for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen
- SOC-S-07 Udvidelsesforslag Shareplan til Sensum Bosted - Socialpolitik
Sagsnr.: 18/35340
Resumé
Budgetbidraget for Sundhedspolitik, service svarer til den korrigerede budgetramme for perioden 2020-2023 vedtaget af Byrådet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at budgetbidraget fremsendes til Centralforvaltningen,
at udvalget drøfter mulige ændringsforslag.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at budgetbidraget fremsendes til Centralforvaltningen.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Budgetbidragene er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.
Bevillingsrammen for Sundhedspolitik, service er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsramme | 112.711 | 112.567 | 112.735 | 112.735 |
Budgetbidrag | 112.711 | 112.567 | 112.735 | 112.735 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bevillingsrammen for Betaling til Sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinansiering) er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsramme | 371.294 | 371.294 | 371.294 | 371.294 |
Budgetbidrag | 371.294 | 371.294 | 371.294 | 371.294 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Når regeringsaftalens konsekvenser og KL’s skøn foreligger vil der ske en rammekorrektion.
Sagsnr.: 19/17104
Resumé
Der er udarbejdet 2 ændringsforslag til budget 2020 vedrørende:
SUND-S-01: Ventetid jf. fritvalgsordningen inden for træningsområdet
SUND-S-02: Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget beslutter hvilke ændringsforslag, der skal indgå i den videre budgetproces.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at de fremsatte ændringsforslag til budget 2020 indgår i det samlede katalog.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
De stående udvalg har mulighed for, at fremsende ændringsforslag til budget 2020. Alle ændringsforslag indgår i et katalog.
Ændringsforslag sundhedsområdet
Forslags-nr. | Titel |
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
SUND-S-01 | Ventetid jf. fritvalgsordningen inden for træningsområdet
| Drift | 450 | 675 | 675 | 675 |
SUND-S-02 | Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL | Drift
| 1.565 | 1.925 | 1.925 | 1.925 |
SUND-S-01: Ventetid jf. fritvalgsordningen inden for træningsområdet
Borgere, der er udskrevet med en genoptræningsplan efter udskrivning fra sygehus jf. Sundhedslovens § 140, skal tilbydes frit valg ved privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv kalenderdage på grund af lovændring gældende pr. 15. februar 2019.
Fokuseringen på at overholde ventetidsgarantien på 7 dage til genoptræning efter Sundhedslovens § 140 har den konsekvens, at ventetiden for andre grupper af borgere med behov for genoptræning stiger. For at overholde ventetidsgarantien for borgere, udskrevet fra sygehuset til genoptræning herefter, har det betydet, at der har været prioriteret færre ressourcer til borgere, der har behov for træning efter Servicelovens § 86 stk. 1 og stk. 2.
Med nuværende ramme er Sundhedsområdet udfordret på at tilbyde opstart af genoptræning indenfor rimelig tid. Når rammerne for at leve op til 7 dage ikke er til stede, betyder det, at der ikke vil kunne leves op til 7 dags kravet, uden at det sker på bekostning at andre borgere med behov for genoptræning.
Det har en menneskelig konsekvens i form af længere ventetid for borgeren, længere træningsforløb (da borgerens funktionsevne bliver dårligere i ventetiden) og en organisatorisk konsekvens i form af øgede udgifter til hjemmepleje, da hverdagsrehabiliteringsindsatserne er mindre.
SUND—S-02: Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL
KL, Danske Regioner og regeringen blev ved økonomiaftalerne for 2016 enige om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til KOL-patienter. Ifølge tidsplanen forventes det, at den telemedicinske hjemmemonitorering i region syd opstartes i maj 2020.
Forudsætningen herfor har været at der i de fem landsdele - det vil sige regioner med tilhørende kommuner – er etableret et tværsektorielt telemedicinsk tilbud som består af en telemedicinsk infrastruktur samt en borger- og medarbejderløsning. De er efter planen klar til pilotafprøvning i marts 2020 og overgår til drift i maj 2020, hvor telemedicinsk hjemmemonitorering bliver et tilbud til udvalgte borgere med KOL i hele landet.
Udbredelsen af telemedicin til borgere med KOL skal bidrage til udviklingen af et nært og tæt samarbejdende sundhedsvæsen. Udbredelsen til borgere med KOL forventes at være første skridt, mens nye relevante patientgrupper (kronikere) med tiden kan tilbydes telemedicin, såfremt erfaringer er positive, og der foreligger god dokumentation af effekten.
Tele-KOL monitorering af borgere indeholder tre elementer: infrastruktur til datadeling og datatransport, udstyr til borgerne og en sygeplejerskefaglige del. Der er stadig en del ukendte faktorer i de tre hovedelementer idet, der stadig er store uafklarede områder i gennemførslen af løsningen. Der er i indeværende opstillet et budget – ud fra de præmisser, der er kendt nu – for det forventede omkostningsniveau. Udgifterne til den national IT-infrastruktur vurderes at være kendt, men da der ikke er truffet beslutning om hvorvidt borgeren kan anvende eget udstyr eller om Kolding Kommune skal sørge for borgerens udstyr, er der nogen uklarhed om investeringsniveauet herfor.
En stor det af det udvidede budget til området skyledes, at der ved indførslen af TELE-KOL løsningen vil være behov for at tilføre 2,9 årsværk (primært sygeplejersker) yderligere til området til varetagelsen af nye opgaver. De resterende midler går til udstyr og driftsudgifter til den nationale it-struktur.
Bilag
Sagsnr.: 18/28422
Resumé
I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at status drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Effekten via Selvværd og Sammenhæng blev drøftet, og status på omlægning af ydelser og reducering af budgetter på Socialområdet blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af
serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.
Status for juni 2019 er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 19/18041
Resumé
Kolding Kommune har otte skole- og dagtilbudsrådgivere ansat.
Formålet med ansættelse af skole- og dagtilbudsrådgiverne er at yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier, som på grund af forskellige sociale begivenheder har behov for særlig støtte. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.
Der er netop gennemført en evaluering af de fire fælles mål, der er opstillet for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere. Konklusionen for hvert af målene forelægges udvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget
Forslag
Socialdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning,
at forvaltningerne, på baggrund af evalueringen, fremsender et forslag til fremtidig finansiering af skole- og dagtilbudsrådgiverne til næstkommende udvalgsmøde.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning og Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at forvaltningerne til næstkommende udvalgsmøde fremsender forslag til fremtidig finansiering af skole- og dagtilbudsrådgivere.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Formålet med ansættelse af skole- og dagtilbudsrådgiverne er at yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier, som på grund af forskellige sociale begivenheder har behov for særlig støtte. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.
Der er netop gennemført en evaluering af de fire fælles mål, der er opstillet for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere. Konklusionen for hvert af målene forelægges udvalget
Kolding Kommune har i dag 8 skole- og dagtilbudsrådgivere, som har gennemført mere end 700 forløb det seneste halvandet år. De fleste af forløbene har været korte forløb, men der er også en del længere rådgivnings- og vejledningsforløb. En stor del af forløbene med familier handler om varetagelse af forældrerollen, men også børn med angst og opmærksomheds-forstyrrelser udgør en væsentlig del i statistikkerne.
Der er foretaget 18 interviews med både familier og medarbejdere. Interviewene tegner et tydeligt billede af, at skole- og dagtilbudsrådgiverne gør en forskel for både familierne og for de medarbejdere, der møder familierne til hverdag i skoler og dagtilbud.
Der er opstillet fire fælles mål for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere. Herunder ses evalueringens konklusioner for hvert af målene.
Mål 1: At både opsporing og indsats sker tidligere
Skole- og dagtilbudsrådgiveren er med til at sikre en tidligere opsporing og en tidligere indsats. Det er oplevelsen, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper til, at meget bliver taget i opløbet. Det fremhæves også, at vejen fra bekymring til en tidligere forebyggende indsats er blevet væsentligt kortere, når skole- og dagtilbudsrådgiveren kan træde til, uden at der nødvendigvis skal laves en underretning. Skole- og dagtilbudsrådgiveren opfattes som en tryg og tillidsvækkende samarbejdspartner af både familier og fagpersonerne omkring familierne. Der kan ikke spores en væsentlig forandring i antallet af underretninger fra skolerne og dagtilbuddene, men alle parter giver udtryk for, at det, at skole- og dagtilbudsrådgiveren understøtter skolerne og dagtilbuddene, når underretninger skal udformes, har højnet kvaliteten. På lang sigt kan det værre ordningen fører til færre underretninger.
Mål 2: At familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen
Med Skole- og dagtilbudsrådgiveren som koordinator oplever familierne at få bedre hjælp. Familierne oplever også, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper med at skabe et bedre samarbejde mellem familierne og kommunen. Familien bliver set som en helhed, og der bliver taget udgangspunkt i familiens egen forståelse af problemerne. Skole- og dagtilbudsrådgiveren kan mødes hjemme hos familierne, og det skaber stor tryghed. Familierne oplever, at samarbejdet med kommunen er blevet bedre, og de sætter stor pris på, at skole- og dagtilbudsrådgiveren koordinerer og tager ansvar for hele den problemstilling, familien oplever. Dermed er skole- og dagtilbudsrådgiveren med til at skabe Selvværd og Sammenhæng – borgerens centrum - for barnet, den unge og familien. Skole- og dagtilbudsrådgiverne opleves som let tilgængelige, gode til at koordinere og gode til at guide videre til andre tilbud, hvis der er brug for det.
Mål 3: At samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre
Skole- og dagtilbudsrådgiveren styrker den tværfaglige dialog og får de andre fagpersoner til at spille bedre sammen. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fungerer som systemoversætter og sikrer, at de forskellige parter har den information, de har brug for. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fremhæves som dygtig brobygger, og særligt skoler og dagtilbud oplever dette som en stor hjælp, som de har svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden.
Skole- og dagtilbudsrådgiverne har deres daglige gang på faste dagtilbud og skoler hvilket gør, at pædagoger og lærere er trygge ved at hente hjælp ved dem.
Mål 4: At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere
Både dagtilbud og skoler oplever, at kvaliteten af den forebyggende indsats er blevet bedre. Det skyldes bl.a., at de er blevet bedre til at komme hele vejen rundt om familien og familiens centrum, så familiens perspektiv også er med i den forebyggende indsats og heraf bevirker det sammenhæng og selvværd for børnene og de unge. Gennem skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejde giver interviewpersonerne udtryk for, at kvaliteten af både den forebyggende indsats og underretninger er blevet højere. Skole- og dagtilbudsrådgiverne skaber tryghed og bringer nye facetter på banen, når de deltager i møder med familierne. Skole- og dagtilbudsrådgiverne bliver bredt anset som meget fagligt stærke med stor viden om børn, unge og familiedynamikker, og de bruger denne viden til at dygtiggøre de samarbejdspartnere, de arbejder sammen med. Når der skal udarbejdes underretninger fremhæves, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er gode til at sikre, at hele familien perspektiv kommer med helt fra starten.
Samlet set viser evalueringen således, at skole- og dagtilbudsrådgiverne lever op til de fire konkrete mål, der er opstillet for deres indsats og det formål, der er årsagen til, at ordningen blev etableret.
Finansiering af skole- og dagtilbudsrådgiverne
De otte skole- og dagtilbudsrådgivere er finansieret fra forskellige steder:
- Almindelig driftsbevilling (2)
- Bevilling fra Socialstyrelsen (2017-2019) (2)
- Tværgående pulje til strategiske projekter (2018-2020) (3)
- Bramdrupdam Skole (1)
Bevillingen for de to af skoledagtilbudsrådgiverne, som er finansieret af Socialstyrelsen, udløber således ved årsskiftet. Den anslåede årlige udgift til en skole- og dagtilbudsrådgiver er 450.000 kr.
På baggrund af evalueringsresultaterne foreslås, at forvaltningerne til næstkommende udvalgsmøde fremsender et forslag til fremtidig finansiering af skole- og dagtilbudsrådgiverne.
Den samlede evaluering er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 19/3274
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmødet 23. januar 2019 drøftet arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, og har derfor bedt forvaltningen om løbende at få en status på arbejdet med arbejdsmiljøet i Afsnit for børn.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Status for Familierådgivningen – Juni 2019 - blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på udvalgsmødet 23. januar 2019 arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt, og ønsker derfor at følge indsatsen for et godt arbejdsmiljø i Familierådgivningens Afsnit for børn.
Familierådgivningen er Kolding Kommunes rådgivnings- og støttetilbud til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp. Familierådgivningen er delt op i to afsnit; Afsnit for børn og Afsnit for unge. Denne sag omhandler de medarbejdere, der arbejder med undersøgelser, iværksættelse af indsatser og opfølgninger i Afsnit for børn.
Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at lave status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet. I denne udvalgssag gives status for den senest afsluttede måned, maj. Status er vedhæftet som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/104
Resumé
Folketinget vedtog i 2017 ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’, som indebærer etableringen af en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af uddannelsesområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet.
Den sammenhængende kommunale ungeindsats skal være godkendt og etableret i Kolding Kommune d. 1. august 2019.
Det foreslås, at den kommunale ungeindsats i Kolding Kommune vil bestå af et tæt samarbejde mellem Socialforvaltningen og de relevante enheder i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Forslag tager udgangspunkt i, at den kommunale ungeindsats beskrives med afsæt i, hvor opgaverne løses i dag.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Socialdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at forslaget til den kommunale ungeindsats i Kolding Kommune godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-06-2019
Godkendt.
Tobias K. J. Jørgensen
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social-og Sundhedsudvalget godkendte forslaget til den kommunale ungeindsats i Kolding Kommune.
Tobias K. J. Jørgensen
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 19-06-2019
Udvalget godkendte den kommunale ungeindsats i Kolding Kommune.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Folketinget vedtog i 2017 ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’, som indebærer etableringen af en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af uddannelsesområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet.
Den sammenhængende kommunale ungeindsats skal være godkendt og etableret i Kolding Kommune d. 1. august 2019. På dette tidspunkt skal samarbejdet og den justerede opgaveløsning slå igennem. Ligeledes skal modellen i Kolding offentliggøres på www.kolding.dk.
Det er et klart fokus i Kolding Kommune, at de unge skal være livsduelige og blive klar til at leve et selvstændigt voksenliv. Det skal ske ved at skabe bedre sammenhæng for de unge og generelt få styrket ungeområdet på tværs af forvaltningerne.
Derfor foreslås det, at den sammenhængende kommunale ungeindsats i Kolding Kommune vil bestå af et tæt samarbejde mellem de relevante enheder i særligt Socialforvaltningen og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Dette forslag tager derfor udgangspunkt i, at den kommunale ungeindsats beskrives med afsæt i, hvor opgaverne løses i dag, og det er afsættet for indmeldingen pr. 1. august 2019.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har netop gennemført en organisationsjustering med afsæt i de politiske beslutninger om ændret forvaltningsstruktur. Der er herunder etableret et nyt Ungeområde, og derfor er der muligheder i og brug for, at det nye Ungeområde administrativt kan arbejde videre med den konkret udmøntning af opgaverne frem mod august 2019. Herefter justeres indmeldingen af opgavernes administrative løsning i Kolding. Medarbejderne inddrages i skitseringen af det for at sikre en fælles ny retning.
Beskrivelsen af den kommunale ungeindsats vil ske i et bredt samspil herunder særligt med Socialforvaltningen. Der vil være fokus på at understøtte så gnidningsfri og ukomplicerede overgange for de unge som muligt.
Der sættes i første omgang fokus på, hvordan de konkrete opgaver skal løses i et tæt samspil mellem de forskellige faggrupper og enheder, så de unge får den bedst mulige hjælp og støtte.
De konkrete opgaver består bl.a. af følgende:
- Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge
- Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen herunder uddannelsesparathedsvurderinger
- Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v.
- Beskrivelse af kendt støttebehov i den unges uddannelsesplan
- Tilvejebringelse af egu-praktikpladser
- Koordinering i forhold til virksomhedspraktik
- Målgruppevurdering til FGU
- Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet FGU
- Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år
- Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabase
- Etablering af kontaktpersonordning til unge, som har behov herfor.
Varetagelsen af disse opgaver er nærmere beskrevet i bilaget. Den kommunale ungeindsats vil også skulle samarbejde tæt med andre parter om de unge. Det gælder bl.a. FGU og de forskellige uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelserne.
Udover det tættere samarbejde om opgaverne, så vil den kommunale ungeindsats sætte fokus på at hjælpe de unge ud fra Borgerens Centrum. Det betyder bl.a. at der skal tages udgangspunkt i de unges behov og ønsker. De unge skal mødes, hvor de er, både menneskeligt og fysisk. De skal opleve at få en tværfaglig koordineret og forebyggende indsats, der giver mening for dem. Endvidere skal de unge mødes med et fokus på deres kompetencer og potentialer, og de skal mødes af kontaktpersoner, der søger at opbygge en tillidsfuld relation med dem. Ligeledes er det vigtigt, at de unges forældre og netværk bliver inddraget, som en aktiv del i deres forløb.
Samlet set giver det en sammenhængende kommunal ungeindsats, der bygger på de eksisterende organisatoriske enheder, og hvor fokus rettes mod at sikre tættere koordinering og understøttelse af de unges forløb til glæde for de unge.
Bilag
Sagsnr.: 19/398
Resumé
Kolding Kommune uddeler hvert år penge til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens §18.
I 2018 blev der for 2019 uddelt i alt kr. 7.705.000, hvoraf Social- og Sundhedsudvalget fremadrettet vil råde over 505.000 kr. til frivillige foreninger, der har med socialt udsatte eller mennesker i sårbare livssituationer som den primære målgruppe. Der er udarbejdet kriterier for tildeling af §18-midlerne, som her forelægges udvalget til godkendelse.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at de fælles formålskriterier for §18-puljen drøftes og godkendes,
at Social- og Sundhedsudvalgets specifikke kriterier drøftes og godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte de fælles formålskriterier samt de specifikke kriterier.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har en stærk tradition for at støtte det lokale frivillige sociale arbejde. En af måderne, som det frivillige sociale arbejde støttes på, er gennem de såkaldte §18-midler.
Alle landets kommuner skal ifølge Servicelovens §18 afsætte et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde. I 2019 afsatte Kolding Kommune 7.705.000 kr. til §18-midler. Såfremt denne bevilling videreføres i budget 2020, vil det efter en indeksregulering svare til kr. 7.856.250 for 2020.
§18-midlerne støtter lokale frivillige og foreninger med f.eks. at tilbyde sociale caféer til at afhjælpe unges stigende ensomhed, etablering af arrangementer eller rådgivning og netværk til borgere med senhjerneskader.
Fordeling af §18-midler mellem målgrupper og politiske udvalg
I de foregående år har opgaven med at uddele §18-midler ligget samlet ved Social- og Sundhedsudvalget.
Fremadrettet deles denne opgave mellem tre udvalg;
- Social- og Sundhedsudvalget uddeler en andel til frivillige foreninger, der har socialt udsatte som primære målgruppe
- Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget uddeler en andel til frivillige foreninger, der har borgere med handicaps som primære målgruppe
- Arbejdsmarkedsudvalget uddeler en andel til frivillige foreninger, der har borgere med anden etnisk oprindelse som primære målgruppe (integration)
Formålet med at dele opgaven mellem tre udvalg er, at styrke det politiske engagement i Kolding Kommunes støtte til det frivillige sociale arbejde.
Fordelingen af midler mellem de tre målgrupper og dermed de tre udvalg tager udgangspunkt i fordelingen af §18-midlerne for 2019:
Tabel: Fordeling af §18-midler mellem målgrupper og politiske udvalg (kr.) | ||||
| Socialt udsatte | Borgere med handicaps | Integration | I alt |
Faktisk fordeling af midler for 2019 | 7.160.000 | 40.000 | 505.000 | 7.705.000 |
Forventet fordeling af midler for 2020 | 7.300.552 | 40.785 | 514.913 | 7.856.250 |
Pengene er flyttet mellem udvalgene, som en teknisk korrektion i forbindelse med bevillingskontrollen i juni 2019.
Èn indgang for frivillige foreninger
Selvom det politiske ansvar deles mellem tre udvalg, skabes der én indgang for frivillige foreninger, hvor de kan få hjælp, hente inspiration, læse vejledninger og gennemføre selve ansøgningsprocessen. Der er lavet et nyt afsnit på Kolding Kommunes hjemmeside til det.
Alle tekster, vejledninger og skemaer er skrevet igennem, så de er lette at læse og til at forstå. Teksterne suppleres med inspirerende billeder og videoer. På hjemmesiden får foreningerne også sat navn og ansigt på de kommunale medarbejdere, som kan hjælpe igennem ansøgningsprocessen. Indgangen åbner ca. 1. august på www.kolding.dk.
Forslag til kriterier for uddeling af §18-midler
Der er udarbejdet en række kriterier for tildeling af penge fra §18-midlerne. Foreningerne forventes at forholde sig til kriterier, når de skriver deres ansøgninger. Derudover bruger de tre politiske udvalg kriterierne, når de skal beslutte hvordan §18-midlerne for det kommende år skal fordeles.
Der er for det første lavet en række kriterier, som er fælles for hele §18-puljen på tværs af målgrupper og udvalg. For det andet har hvert udvalg mulighed for at formulere egne kriterier for at tydeliggøre, hvad der vil blive lagt vægt på inden for netop deres område i tildelingen af den del af §18-puljen, der ligger under det enkelte udvalg.
Fælleskriterier. Disse kriterier gælder for alle tre målgrupper og udvalg:
- Det er kun foreninger, organisationer eller grupper, der kan søge om tilskud fra puljen.
- Foreningen/organisationen/gruppen skal høre hjemme i Kolding Kommune. Foreninger, organisationer eller grupper uden for Kolding Kommune kan kun i særlige tilfælde få støtte.
- Som hovedregel gives kun tilskud til aktiviteter, der primært bæres af frivilligt arbejde.
- Tilskud gives fortrinsvis til aktiviteter eller projekter, der ikke kan udføres uden støtte, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig støtte.
- Som udgangspunkt er tilskuddet etårig, men der kan i særlige tilfælde søges om en flerårig bevilling.
Specifikke kriterier. På Social- og Sundhedsudvalgets område, hvor den primære målgruppe er socialt udsatte eller mennesker i sårbare livssituationer, lægges der desuden vægt på:
- Hvilke behov den frivillige sociale indsats dækker
- Hvor stor en målgruppe indsatsen rammer
- Hvilke udfordringer indsatsen afhjælper
- Hvordan indsatsen er med til at styrke målgruppens livskvalitet
- Hvordan indsatsen er med til at skabe Selvværd og Sammenhæng for målgruppen. Læs Socialforvaltningen i Kolding Kommunes strategi for Selvværd og Sammenhæng.
Administrationen laver derudover et sæt samlede retningslinjer for uddeling af §18-midlerne.
Sådan foregå ansøgningsprocessen for 2020
Herunder ses datoerne for ansøgningsprocessen.
Oktober 2019: Ansøgningsfrist
November 2019: Udvalget beslutter hvordan §18-midlerne skal fordeles mellem de foreninger, som har ansøgt
December 2019: Udbetaling af midlerne til de foreninger, som har fået dem tildelt
Derudover er Kolding Kommunes medarbejdere i løbende dialog med foreningerne.
Sagsnr.: 19/14901
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres i sager, hvor en borger kan søge om hjælp.
På de enkelte sagsområder skal det derfor fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der træffes en afgørelse.
Der skal også fastsættes sagsbehandlingstider for sager, som Ankestyrelsen hjemviser. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Børnehandicap, Familierådgivningen, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen er indsamlet med henblik på, at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet (høring), Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager fastsættes til 4 uger,
at det overlades til Socialdirektøren at beslutte, hvor sagsbehandlingstiderne skal offentliggøres.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager fastsættes til 4 uger,
at det overlades til Socialdirektøren at beslutte, hvor sagsbehandlingstiderne skal offentliggøres.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. ”
Kompetencen til på Social- og Sundhedsudvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.
Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80-90 % af sagerne på de enkelte sagsområder. Som det fremgår af oversigten, er sagsbehandlingstiderne uændret i forhold til 2018.
Som noget nyt er det fastsat udtrykkeligt i retssikkerhedsloven, at sagsbehandlingstiderne også skal fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicap, Familierådgivningen, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer
af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Tobias K. J. Jørgensen deltog i indvielsen af Låsbyhøj.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Social- og Sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tobias K. J. Jørgensen