Dagsorden

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 3. december 2014 blev det besluttet, at Jobcenter Kolding skulle udarbejde forskellige modeller for en fremtidig fremskudt indsats i Skovparken via jobcentret, som skal præsenteres for Arbejdsmarkedsudvalget før sommerferien. 

Baggrunden er, at en del af midlerne stopper ved udgangen af 2015, og der er derfor behov for at tage stilling til, hvordan jobcentret skal arbejde i området fremover.

Antallet af borgere på offentlig forsørgelse (ex. førtidspension) er i de udsatte boligområder steget fra 658 i maj 2012 til 724 i maj 2015. I Kolding Kommune som helhed har der været en anderledes udvikling, hvor antallet af de samme grupper har været uændret.

Særligt antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget. Tallet er steget fra 365 i 2012 til 451 i maj 2015. Langt den overvejende del af kontanthjælpsmodtagerne står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og betegnes derfor som aktivitetsparate.

Indsatsen har både foregået i Skovparken, men også i Munkebo. Begge steder har opgaverne bl.a. været:

• Myndighedsopgaver i forhold til jobklare ledige, dvs. lovpligtige opfølgningssamtaler med dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere, samt ledige på arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse om deres rettigheder og pligter.
• Rådgivning i forhold til at søge job, f.eks. hjælp til at skrive ansøgninger, udføre individuel kompetenceafklaring, informationsmøder, kurser i jobsøgning og cv udarbejdelse.
• Råd og vejledning i forhold til uddannelse
• Praktisk vejledning og rådgivning i forhold til almene tvivlsspørgsmål, f.eks. assistance til beboerne i Skovparken i forhold til at forstå og håndtere breve og situationer fra det offentlige i forbindelse med job og jobsøgning, samt hvor man får yderligere hjælp.
• En udadvendt situation i forhold til virksomheder, hvor medarbejderne formidler kontakter til virksomheder for borgerne i Skovparken for at etablere løntilskud, virksomhedspraktik eller ordinær ansættelse.

Opgaverne har været løst af 3 medarbejdere, som har arbejdet fuld tid på kontoret i Skovparken, hvor de også har ansvaret for at køre med jobbussen. Der har været åben rådgivning på bestemte tider i hele ugen, og den resterende arbejdstid har medarbejderne brugt på planlagte borgersamtaler eller på ture med bussen.

Siden årsskiftet har en fjerde medarbejder desuden haft som opgave både at fungere som sagsbehandler men også som mentor for 29 særligt udvalgte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er en gruppe af borgere, som er særligt plaget af misbrugs- og/eller psykiske problemer, og som det tidligere har været næsten umuligt at få i en virksomhedsrettet indsats.

Via den dobbelte rolle som både sagsbehandler og mentor er følgende lykkedes for medarbejderen:

• 58 % af gruppen er begyndt i et sundhedsfremmende forløb (f.eks. misbrugsbehandling eller psykiatrisk hjælp)
• 39 % af gruppen har været i enten virksomhedspraktik eller løntilskud eller er pt. i gang.  
• I det første kvartal blev der gennemført samtaler med alle borgere, og opfølgende samtaler foregår. Desuden har over halvdelen af deltagerne uopfordret opsøgt medarbejderen for at få hjælp til personlige problemstillinger.
• I projektet er det et mål, at inden d. 31.december 2015 skal 75 % have gennemført eller være i et virksomhedsrettet tilbud. Allerede nu har 67 % været i gang med et forløb eller er pt. ude i et forløb.

Det viser sig derfor allerede efter knap et halvt års forløb, at den dobbelte rolle giver nogle helt andre muligheder i forhold til at lære borgeren bedre at kende, så de barrierer, der er for komme i gang med et arbejde eller uddannelse, bedre kan afhjælpes.

Både Munkebo og Skovparken er på listen over socialt udsatte boligområder, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udgiver (sidst publiceret i december 2014).  

I 2014 viste en evaluering af kontoret i Skovparken og jobcenterbussen disse resultater:

• At den fremrykkede indsats i Skovparken især har en force inden for råd og vejledning i forbindelse med job/uddannelse og CV
• Det giver god effekt hos borgerne, at man har samlet myndighedssagsbehandleren og jobkonsulent i en og samme medarbejder. Det øger kendskab til borgeren og giver sammenhæng i indsatsen.
• Den hyppige og individuelle indsats virker i forhold til at rykke borgerne tættere på job og uddannelse.
• Der er stor tilfredshed fra beboernes side med Jobcenter Skovparken.
• At Jobcenter Skovparken også har ydet almindelig beboerrådgivning ift. kontakt med det offentlige system, hvilket ikke som udgangspunkt var kerneopgaven for medarbejderne

Center for boligsocial udvikling udgav i 2014 rapporten ”Små skridt mod beskæftigelse”. Centret er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og har til formål at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder.

I rapporten konkluderes det:

• At ledige fra udsatte boligområder ofte har problemstillinger, som består af lavt uddannelsesniveau, sociale og familiemæssige udfordringer, fysiske eller psykiske problemer, økonomiske problemer og problemer med misbrug.
• Vejen til beskæftigelse er ofte lang, og  for mange handler det i første omgang om at håndtere de udfordringer der står i vejen for et overskud til at fokusere på beskæftigelse eller uddannelse.
• Arbejdet med ledige fra de udsatte områder kræver en langsigtet indsats for at skabe resultater
• Den helhedsorienterede indsats er en forudsætning for at flytte de ledige tættere på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse
• I den tværgående indsats kan man med fordel inddrage gældsrådgivning, sundhedsindsatser, sociale viceværter el. lign. for at skabt motivation til job eller uddannelse hos borgerne. 

Ud fra ovenstående foreslår Forvaltningen, at udvalget tager stilling til, hvordan man fremtidig ønsker, at arbejdet med borgerne i Skovparken og Munkebo skal foregå. 

De eksisterende midler, som indsatsen i Skovparken finansieres via, stopper ved udgangen af 2015, og der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til yderligere puljer at søge midler fra.  Hvis man ønsker at fortsætte med den nuværende indsats i Skovparken, skal der derfor findes finansiering via en udvidelse af jobcentrets budget.

Nedenfor skitseres to forskellige modeller med gennemgang af udgifter og forventede gevinster ved hver enkelt. Det foreslås, at der foretages en evaluering af den valgte indsats et halvt år efter etableringstidspunktet.

Model 1 - En øget mentorindsats for kontanthjælpsmodtagere i de udsatte boligområder

Hidtil har indsatsen i Skovparken været centreret om de jobklare ledige, som bor i enten Skovparken eller Munkebo. Men hvis de tendenser, der præger området, skal vendes, så er der behov for, at borgernes andre problemer også håndteres.

Ud fra evalueringen fra kontoret i Skovparken og de foreløbige resultater fra projektet med de 29 borgere, viser der sig et billede af, at man med fordel kan sætte ind med en mere helhedsorienteret indsats, hvor medarbejderne får flere roller i forhold til borgerne.

Det foreslås desuden, at en fornyet indsats i området inddrager nye målgrupper i arbejdet – nemlig både de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og de jobklare kontanthjælpsmodtagere.  

En fremtidig indsats i Skovparken kunne derfor bestå af:

• Der skal i alt være 13 medarbejdere tilknyttet kontoret
• Deres opgave skal være som både mentor og sagsbehandler
• De enkelte medarbejdere skal have færre sager for at kunne opnå en tættere relation til borgeren
• Den enkelte sagsbehandler/mentor skal have 30 borgere for at have tid til den langt mere intensive indsats for den enkelte
• Fokus skal være på at afhjælpe personlige udfordringer langt hurtigere via den tætte kontakt, så borgeren hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet.

Den økonomiske beregning af model 1

En fremskudt indsat for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere medfører ansættelse af 7 nye sagsbehandlere/mentorer. Udgiften hertil, er som kommunens øvrige mentorudgifter, omfattet af 50 % statslig refusion.

Der er brug for en udvidelse af lejemålet i Skovparken, så det fremadrettet kan rumme 13 medarbejdere. Udgiften hertil forventes årligt at blive 250.000 kr. 

Den fremskudte indsats for de 314 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere forventes at give effekt i form af 18 borgere ekstra borgere i selvforsørgelse, hvilket giver en nettobesparelse på Kolding Kommunens overførselsudgifter på 2,050 mio. kr. årligt.

Refusionsomlægningen, som forventes at træde i kraft i 2016, medfører, at den statslige refusion på ydelserne aftrappes i forhold til varigheden af ydelsesforløbet. Der er dermed en stor økonomiske gevinst for kommunen ved at få borgere i langvarige forløb ud af ledighed. 

Hovedparten af modellens målgruppe har været på overførselsindkomst i over et år. Kolding Kommunes besparelse er derfor på 80 % af kontanthjælpsydelsen, da der efter den nye refusionstrappe kun gives 20% refusion på ydelsen, hvis varigheden af forløbet er over 12 måneder.

Samlet set forventes økonomien i model 1 at gå i nul i 2016 og frem.  

Model 1

Model 2 – en fremskudt indsats i Skovparken og Munkebo via Jobcenterbussen

Hvis man ønsker en indsats indenfor den eksisterende ramme, vil det være nødvendigt at skalere den nuværende indsats ned til fremover kun at bestå af to medarbejdere, som fremover får arbejdsplads på Dieselvej. Deres opgaver i Skovparken/Munkebo vil blive løst via jobbussen, som de vil køre til de to områder.

Via jobbussen kan der holdes åben rådgivning for borgerne i lokalområdet og enkelte planlagte samtaler. Men langt de fleste af borgerne vil fremover møde deres sagsbehandler til møder på jobcentrets afdeling på Dieselvej.

Den økonomiske beregning af model 2

Udgifterne til at drive den eksisterende fremskudte indsats i Skovparken er årligt 1,4 mio. kr., hvilket dækker udgifter til tre medarbejdere, lejemål i Skovparken samt Jobcenterbussen. Udgifterne er finansieret via Jobcenterets administrationsudgifter og via puljeindtægter.

Puljeindtægterne til projektet i Skovparken og Munkebo har kørt i henholdsvis fire og to år. Den samlede puljeindtægt i 2015 var på 572.000 kr.  Disse indtægter udløber i 2015 og der er pt. ikke udsigt til at puljerne bliver forlænget i 2016 og frem.

En fremskudt indsats via jobcenterbussen betyder, at lejemålet i Skovparken opsiges og at antallet af medarbejdere til den fremskudte indsats reduceres fra tre til to. Udgifterne til den fremskudte indsats tilpasses hermed til mindre indtægt fra ophør af to puljer.

Model 2

Den 4. maj 2015 godkendte Økonomiudvalget nedenstående procedure omkring førelse af referater på økonomiudvalgsmøderne.

Med henblik på at sikre korrekte referater fra Økonomiudvalgets møder foreslås det fremover straks på møderne at skrive beslutningerne og samtidig vise beslutningerne på en skærm.

Det ses endvidere hensigtsmæssigt at anmode de stående udvalg om at drøfte og overveje en lignende procedure.

Det ses at være de stående udvalg, som selv fastsætter sådanne regler for, hvordan deres møder afvikles. Det står i styrelsesloven, at de stående udvalg selv fastsætter deres forretningsorden. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at der ikke tilkommer Byrådet nogen ret til at foreskrive et udvalg de nærmere regler, herunder for hvordan, dets forhandlinger mv. skal foregå. For så vidt angår beslutningsprotokollen, så indeholder loven ingen nærmere bestemmelser om indretningen af denne.

Af tidsplanen for budget 2016 fremgår det, at udvalgene på Byrådsseminar den 22. juni skal give foreløbig tilkendegivelse af konsekvenser af rammeoverholdelse. I øvrigt orienterer kommunaldirektøren om det foreløbige resultat af regeringsaftalen og den balancemæssige situation.

Det forventes, at den tildelte budgetramme for arbejdsmarkedsområdet overholdes. Det forventes dog, at regeringsaftalen vil ændre de samlede forudsætninger for budgetlægningen 2016. Justeringerne kan vedrøre ændrede forudsætninger på landsplan samt effekten af reformer og øvrig lovgivning. Afklaring vil finde sted, når regeringsaftalen er indgået og KL har udsendt reviderede forudsætninger for bloktilskuddets regulering. Konsekvenserne vil være indregnet i de budgetbidrag, der behandles af Arbejdsmarkedsudvalget i august 2015.

Fra tidsplanen for budgetlægningen 2016 kan i øvrigt nævnes:

• 22. juni 2015: Temadag i Byrådet, udvalgenes tilkendegivelser samt kommunaldirektørens orientering om resultatet af regeringsaftalen og den foreløbige budgetbalance
• 19. august 2015: Arbejdsmarkedsudvalget behandler budgetbidrag for 2016 – 2019
• 7. september 2015: Byrådsseminar samt 1. behandling af budgetforslag 2015.
• 9. – 11. september 2015: Borgmesteren gennemfører budgetforhandlinger med gruppeformændene.
• 21. september 2015: Byrådsgrupper/-medlemmer: Seneste frist for indsendelse af politiske ændringsforslag til Borgmesteren.
• 28. september 2015: Budget 2016 vedtages af Byrådet ved 2. behandlingen.

Jobcentret er en del af administrationspolitikken, der tilgår Økonomiudvalget direkte. Arbejdsmarkedsudvalget har dog mulighed for at fremsende ændringsforslag. For eksempel en investeringsstrategi, hvor en opnormering af de administrative udgifter kan styrke indsatsen og spare penge på arbejdsmarkedsområdets bevilling.

Det samlede antal borgere på overførselsindkomst er det seneste år, fra  maj 2014 til maj 2015, steget marginalt. Der er i alt kommet 75 flere borgere på overførselsindkomst, hvilket svarende til en stigning på 0,7%.

Det stort set konstante antal borgere på overførselsindkomst dækker over en række forskydninger inden for de enkelte ydelsesgrupper. Flere af forskydningerne skyldes reformer og ændret lovgivning

Der har været et stort fald i antallet jobklare ledige (a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og jobklare kontanthjælpsmodtagere).

Der har desuden være et fald i antallet af førtidspensionister. Faldet i antallet af førtidspensionister modsvares af et stigende antal borger i fleksjob og ressourceforløb

Hertil kommer et stigende i antallet af integrationsborgere. Der er det seneste år været en stigning på 75 % i antallet af integrationsborgere.

På kort sigt har der fra maj til juni 2015 været et fald i antallet af borger på overførselsydelse på 188. Faldet er sæsonbetonet og skyldes primært et fald i antallet af borgere  på a-dagpenge og sygedagpenge.

Ankestyrelsen har fire forskellige handlemuligheder ved behandling af klager:

Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse

Ændring – her kommer Ankestyrelsen frem til et andet resultat end kommunen

Hjemvisning – Ankestyrelsen vurderer, at der mangler yderligere oplysninger, eller der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Sagen bliver derfor sendt tilbage til kommunen, som skal behandle den og træffe afgørelse igen.

Afvisning – (kaldes også henvisning) og betyder, at sagen ikke bliver behandlet af Ankestyrelsen. Årsagerne kan være, at sagen hører til en anden instans, at borgeren trækker sin klagesag, at den er indgivet for sent i forhold til klagefrister, eller at kommunen på eget initiativ genoptager sagen.

Beskæftigelsesministeren har i brev af den 22. maj 2015 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2016. De fire beskæftigelsespolitiske mål bygger videre på målene for 2015, da det forventes, at der også i de kommende år vil være et særligt behov for en styrket indsats inden for disse områder. Målene skal samtidig understøtte implementeringen af de seneste års beskæftigelsespolitiske reformer.

De fire beskæftigelsespolitiske mål for 2016 er:

1.    Flere unge skal have en uddannelse

2.    Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats

3.    Langtidsledigheden skal bekæmpes

4.    Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

I forhold til ministermål nummer 2 har beskæftigelsesministeren valgt at præcisere, at en styrket tværfaglig indsats ikke er målet i sig selv, men en forudsætning for at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan få muligheden for at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren påpeger i ministermål 4, at der er sat fokus på at sikre bedre match mellem virksomheder og arbejdsløse i forhold til blandt andet at forbygge fremtidige flaksehalsproblemer. Samtidig skal det sikres, at flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet får en virksomhedsrettet indsats.

Endelig har Kolding Kommune, udover beskæftigelsesministerens mål, også selv mulighed for at fastsætte sine egne beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2016.

Antallet af nye flygtninge stiger i Kolding Kommune. Flygtninge skal tilbydes et treårigt integrationsprogram, som primært består af danskundervisning og beskæftigelsestilbud. I dag er den kommunale sprogskole eneleverandør af danskundervisning og leverandør af beskæftigelsestilbud til flygtninge. Af nedenstående fremgår udviklingen i antallet af borgere, der har deltaget i danskundervisning.

I år skal Kolding modtage 215 nye flygtninge. Derudover kommer familiesammenførte. Pr. 1. juni 2015 er der kommet 104 nye flygtninge inklusiv familiesammenførte til kommunen. Det må således forventes, at behovet for både danskundervisning og beskæftigelsestilbud vil stige til 425 til 475 flygtninge og familiesammenførte ved årets udgang. Udover danskundervisning deltager flygtningene i aktivering. Heraf var 131 tilknyttet ”Den erhvervsrettede sprogskole i maj 2015. Den resterende del er i aktivering ved Ungdomsskolen, højskoler mv.

Vurdering af Sprogskolen Koldings resultater

Det er vanskeligt at vurdere effekten af sprogskolens tilbud, idet det i høj grad afhænger af de nyankomne flygtninges medbragte kompetencer og kravene på det danske arbejdsmarked. Målinger fra statens integrationsbarometer viser, at andelen af flygtninge, der gennemfører en danskuddannelse inden for den treårige integrationsperiode er nede på 47 %, hvilket er 6 procentpoint lavere end landet som helhed(tal fra 2013). Det er endnu for tidligt at vurdere om ”Den erhvervsrettede sprogskole” har de nødvendige beskæftigelseseffekter, da forløbet kun har eksisteret lidt over et år. De nyeste tal fra jobindsats viser, at 12 % af de nye flygtninge var selvforsørgende 39 uger efter, at de startede på kontanthjælp. Effekten er et procentpoint højere end gennemsnittet for de sydjyske kommuner.

Flere leverandører på opgaven

Arbejdsmarkedschefen foreslår, at Sprogskolen i Kolding også fremadrettet skal være leverandør af danskundervisningen og beskæftigelsestilbud til flygtninge og indvandrere. Det foreslås derudover, at der oprettes et supplerende tilbud, hvor en anden leverandør får mulighed for at udbyde både danskundervisning og beskæftigelsestilbud til flygtninge og indvandrere. Formålet med at indgå en aftale med en supplerende leverandør er:

• at flygtninge får valgmuligheder,
• at der er et tilstrækkeligt udbud af danskundervisning og beskæftigelsestilbud til at imødekomme den nuværende og fremtidige flygtningestrøm(kapacitet),
• at afprøve om en anden leverandør vil kunne få flere flygtninge i arbejde,
• at afprøve om en anden leverandør hurtigere vil kunne lære flygtningene dansk, og
• at på sigt at reducere udgifterne til danskundervisning og beskæftigelsestilbud, primært gennem hurtigere gennemførelse af danskuddannelse og integration på arbejdsmarkedet.

Kravspecifikation til en ny leverandør

Jobcenter Kolding har været i dialog med en privat leverandør, som i en del år har leveret både danskundervisning og beskæftigelsestilbud til flygtninge i en række kommuner. Der er også andre leverandører på området. Jobcenter Kolding vil i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen udarbejde en specifikation af krav til en ny leverandør, som skal danne baggrund for en aftale om, at cirka 75 flygtninge løbende er tilknyttet den nye leverandør af danskundervisning og beskæftigelsestilbud. Det er planen, at tilbuddene ved den nye leverandør kan starte op pr. 1. november 2015.   

Udbudsregler

Indkøb af danskundervisning og aktivering er i henhold til EU´s udbudsdirektiv såkaldte ”Bilag 2B ydelser”. Der er derfor ikke de samme restriktive krav til indkøb her, som ved indkøb af andre ydelser. Ved indkøb af Bilag 2 B ydelser skal det vurderes om der er en såkaldt ”grænseoverskridende interesse”. Dette vurderes ud fra kriterierne:

• Opgavens størrelse,
• Opgavens faglige indhold,
• opgavens geografiske placering, og
• om der tidligere har været udenlandske byder på tilsvarende opgaver.

Denne opgave er vurderet til ikke at have grænseoverskridende interesse.  Der er krav om, at tilbudsgivere skal have indgående kendskab til de danske regler på området samt krav om at medarbejderne skal kunne tale dansk, have kendskab til det danske arbejdsmarked og lovgivning, samt at opgaven skal løses i Kolding Kommune. Når der ikke er grænseoverskridende interesse er EU’ traktatens bestemmelser om ligebehandling og gennemsigtighed dermed ikke gældende, der er ingen annonceringspligt eller krav til offentliggørelse forud for kontraktindgåelse. Det er derfor alene forvaltningsrettens bestemmelse om god forvaltning af borgernes penge, der er gældende. Forvaltningen skal derfor alene sikre sig at kontrakten indgås på markedsvilkår, samt at kontraktindgåelsen offentliggøres.

Politisk ansvar

Det er Børne- og uddannelsesudvalget, der har ansvaret for danskundervisning, jf. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., mens Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i Integrationsloven. Arbejdsmarkedsudvalget har samtidig budgetansvaret for danskundervisning til udlændinge, der er modtagere af offentlig forsørgelse og familiesammenførte selvforsørgere. Tanken er således, at den supplerende leverandør skal tilbyde danskundervisning og beskæftigelsestilbud til de flygtninge, som Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for.

Økonomi

På arbejdsmarkedsmarkedsområdet blev der i alt brugt 14,833 mio. kr. i 2014 til danskundervisning og aktivering på Sprogskolen Kolding. På grund af den store flygtningestrøm forventes beløbet at stige til 29,784 mio. kr. i 2015. De økonomiske konsekvenser af den øgede flygtningestrøm er indarbejdet i Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme. De faktiske og forventede udgifter fordeles således:

Når der er indgået aftale med en nye leverandør, vil det økonomiske blive medtaget ved budget- og bevillingskontrollen. Det forudsættes, at udgifterne til aftalen med den nye leverandør som minimum kan afholdes inden for Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.

Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V) anbefaler, at der igangsættes en proces, som beskriver, hvordan vi gør det i dag og hvilke modeller vi skal arbejde videre med.

”Der skal klarlægges, hvilke oplagte arbejder, der ikke krydser grænsen til opgaver, der er underlagt Kolding Kommunes serviceniveau!
Muligheder:
Det kan eksempelvis være buskrydning af vores rabatter og grøftekanter.”

By- og udviklingsforvaltningens bemærkninger til opgave porteføljen:

I forbindelse med at Vej og Park i slutningen af 2011 og starten af 2012 blev opdelt i en bestiller funktion og en udfører funktion, blev der samtidig udarbejdet en oversigt over arbejder, som kan varetages af nyttejobber.

Dette skete i forbindelse med den politiske vedtagelse af budget 2012-2015, hvor der under arbejdsmarkedspolitikken blev anført en note omkring aktiveringsindsatsen. I noten er angivet, at der skal udarbejdes et katalog over en række jobs, der ikke eksisterer i dag og hvor kontanthjælpsmodtagere kan være med til at sikre og skabe samfundsværdi. Sagsid.: 12/5231

By- og Udviklingsforvaltningen foretog dengang, efter en høring af Kontaktforum og Centerbygruppen, en vurdering i relation til krav til uddannelse, tilladelser, brug af værktøj mm. På den baggrund blev der udarbejdet et Jobkatalog indeholdende opgaver, som kan laves af nyttejobber.

På nuværende tidspunkt indeholder Jobkataloget de arbejdsopgaver, som kan løses af nyttejobber og det eksisterende virksomhedscenter i By- og Udviklingsforvaltningen. Jobkataloget er vedlagt som bilag.

Jobkataloget har dengang været til høring hos MED-udvalget under By- og Udviklingsforvaltningen, og der er løbende sket en orientering af MED-udvalget i relation til udvikling af Jobkataloget således, at der gensidigt sikres en løbende dialog omkring de opgaver, som aktiveringsprojektet og det eksisterende virksomhedscenter vil skulle løse. 

Det skal understreges, at de opgaver som Jobkataloget indeholder, udelukkende består af opgaver, som By- og Udviklingsforvaltningen ellers ikke har kapacitet til at udføre, hverken økonomisk eller mandskabsmæssigt. Der er således tale om ”udkantsopgaver”, som på nuværende tidspunkt ikke bliver udført. Formålet med at stille opgaverne til rådighed er, at understøtte jobparatheden hos den enkelte nyttejobber og samtidig ikke tage ordinære opgaver fra de fastansatte medarbejdere.

I øjeblikket er de 2 hold i aktivering/nyttejob inden for driften i Kolding Kommune. Der er ansat 2 medarbejdere, som står for de 2 hold med ca. 40 pladser.

For at sikre en bedre udnyttelse af nyttejobordningen anbefales det, at der i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet i Centralforvaltningen beskrives en eller flere modeller, som kan danne udgangspunkt for en politisk stillingstagen i et fællesmøde mellem Teknikudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget til videreudvikling af ordningen inden for Vej og Park området. Fællesmødet vil tage udgangspunkt i den enkelte nyttejobbers jobparathed og der vil være en redegørelse for, hvor mange nyttejobbere der er i Kolding Kommune og hvilke regler og bindinger der er i arbejdsmarkedslovgivningen på området.

Den 30. april 2015 offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet en undersøgelse omhandlende ”Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet”. I forbindelse med kontanthjælpsreformen fik jobcentrene pligt til at lade alle åbenlyst uddannelsesparate unge modtagere af uddannelseshjælp yde noget for den understøttelse, de modtager.

Undersøgelsen baserer sig på knap 8.900 unge, der er begyndt på uddannelseshjælp i de første tre kvartaler af 2014, og som er vurderet åbenlyst uddannelsesparate. Blandt den gruppe af åbenlyst uddannelsesparate var knap 1.500 omfattet af nytteindsatsen. Endvidere er effekterne ved nytteindsatsen undersøgt ved at se på gruppen af de knap 8.900 unge.

Gruppen af unge følges fra de træder ind i kontanthjælpssystemet, til de eventuelt deltager i nytteindsats, og til de forlader systemet igen. Der undersøges for, om den gruppe, der deltager i nytteindsats, hurtigere forlader kontanthjælpssystemet end dem, der på samme tidspunkt i deres ledighedsforløb ikke er omfattet af indsatsen eller andre former for aktivering.

Når de unge startede i nytteindsatsen varede forløbene i gennemsnit 2 uger. Dette skyldes blandt andet, at rigtig mange finder job eller uddannelse, mens de er i gang med en nytteindsats. Endvidere for den gruppe, der ikke finder job eller uddannelse inden nytteindsatsen er afsluttet, varer deltagelsen i gennemsnit 6 uger.

Ydermere, ses der også på om nytteindsatsen har en effekt på unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Der ses en positiv effekt ved en nytteindsats samt også, at nytteforløbet øger gruppens afgangsrate fra kontanthjælpssystemet.

Afsluttende betyder dette de unge, der i analysen modtog uddannelseshjælp og deltog i nyttejob, kunne i gennemsnit forvente at være ledige i godt 20 uger ved påbegyndelse af et forløb på uddannelseshjælp inden overgang til beskæftigelse eller uddannelse. Hvis der opstilles et fiktivt senarie hvor de samme personer ikke deltog i nytteindsats eller nogen anden indsats i perioden, kunne de unge i gennemsnit forvente at være ledige i godt 28 uger ved påbegyndelse af et forløb på uddannelseshjælp. Således afkorter deltagelse i nyttejob i gennemsnit ledighedsforløbet med omkring 8 uger indenfor analysens 45 uger. Det bør dog bemærkes, at et scenarie hvor den unge i perioden slet ikke deltager et i aktivt er et fiktivt scenarie, da kommunerne har pligt til at aktivere disse unge.

I Kolding Kommune er der på nuværende tidspunkt 23 åbenlyst uddannelsesparate i nytteindsats.

I forbindelse med budgetnote 0.10 Campus Beach blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge muligheden for at etablere en Campus Beach ved græsarealet øst for Marina Syd, samt at kigge på mulighederne for, at det kan ske via nyttejob.

Budgetnote 0.10

Der etableres et nyt og aktivt rum for midlertidigheden – en Campus Beach på og ved græsarealet øst for Marina Syd. Området kan forskønnes med blandt andet sandstrand og opholdsmøbler, som sikrer, at såvel studerende som familier kan samles og bruge området. Den praktiske udførelse kan ske via nyttejob/aktiveringsprojekter f.eks. oprettelse af naturkorps.

By- og Udviklingsforvaltningen og Centralforvaltningen vurderede området og mulighederne for etablering, og anbefalede at opgive planerne ud fra en vurdering af badevandskvalitet, bundforhold ved stranden og støjhensyn omkring Skamlingsvejen.

Sagen blev behandlet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 9. april, hvor den blev trukket tilbage med ønsket om at revurdere muligheden for at etablere et rum til udeliv og opholdsmuligheder for byens borgere men uden fokus på at kunne bade.

Det udpegede areal ved Marina Syd indgår i de planer, som By- og Udviklingsforvaltningen arbejder på omkring en udvidelse af Marina Syd med en større lystbådehavn og eventuel etablering af boliger ved havnefronten.

Indtil disse planer præsenteres, og der vedtages en ny lokalplan for området, afsøger man muligheden for at etablere en socialøkonomisk virksomhed i den mellemliggende periode, som kan benytte arealet.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 12. maj behandlede udvalget en mail, som medlem af udvalget og Socialistisk Folkeparti (SF), Lis Ravn Ebbesen, havde fremsendt. I mailen var fremsat et ønske om, at jobcentret indfører Edinburghskalaen som et generelt arbejdsredskab for at sikre en mere systematisk tilgang til de borgere, som lider af en depression.

Jobcentret har efterfølgende rettet henvendelse til Senior- og Socialforvaltningen for at høre omkring deres brug af skalaen samt hvilke målgrupper, den er beregnet på.  

De oplyser, at Edinburghskalaen er specielt udviklet til at opspore kvinder, som har fået en depression efter fødslen. Kvinden udfylder selv skemaet efter forudgående vejledning, og vurdering af svarende skal foretages af sundhedsuddannet personale.

Jobcentret har desuden forhørt sig om udfordringen med at identificere borgere med depression hos den psykolog, som arbejder på jobcentret bl.a. i projekt ”Sund på tværs”. Her frarådes brugen af Edinburgh-skalaen, da den ikke egner sig  til jobcentrets målgrupper. Man benytter sig her i stedet af WHO-5 Trivselsindeks, hvilket er et krav fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med projektet.

Denne metode udmærker sig ved, at den kan anvendes af andre faggrupper end sundhedsuddannet personale og er velegnet til at opfange tegn på depression, angst eller andet, som kan føre til dårlig trivsel.

Sund på tværs er et tre årigt projekt, som henvender sig til kontanthjælpsmodtagere og ledige fleksjobbere, som er særlig belastet (fysisk, psykisk og socialt). Det afsluttes d. 31. marts 2016, hvor det endelig evalueres.

Forvaltningen anbefaler, at man afventer den endelige evaluering og resultaterne fra projektet, inden man beslutter at benytte metoden til yderligere målgrupper. Det oplyses endvidere, at der for store dele af jobcentrets målgrupper er indhentet helbredsmæssige oplysninger.