Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
12-01-2022 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Natur, Miljø og Klima |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
På det konstituerende møde i Natur, Miljø og Klima skal der vælges en formand.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
Valg af formand.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Jørn Chemnitz (F) blev valgt som formand.
Sagsfremstilling
Natur, Miljø og Klima, der består af:
(A) Filip Bekic Bladt
(B) Jonathan Dyring Løvbom
(C) Freddy Christensen
(F) Jørn Chemnitz
(O) Oluf Lykke Nielsen
(V) Ole Alsted
(V) Mads Kloppenborg-Skrumsager
skal i medfør af § 22, stk. 1, i Lov om kommunernes styrelse konstituere sig med en formand.
Valg af formand ledes af det medlem, der længst har været medlem af udvalget eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1, i Lov om kommunernes styrelse.
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
Der skal vælges en næstformand til Natur, Miljø og Klima.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
Valg af næstformand.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Filip Bekic (A) blev valgt som næstformand.
Sagsfremstilling
Valg af næstformand ledes af den nyvalgte formand.
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1, i Lov om kommunernes styrelse.
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
Der skal godkendes en forretningsorden for Natur, Miljø og Klima.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forretningsordenen for Natur, Miljø og Klima godkendes.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til forretningsorden for Natur, Miljø og Klimas mødevirksomhed med fastlæggelse af mødetidspunkter, frister for mødeindkaldelser, udvalgets beslutningsdygtighed, referater, habilitet m.v.
Bilag
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
Der skal godkendes en mødeplan for Natur, Miljø og Klima for 2022.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at mødeplan 2022 godkendes, såvel tid, som sted.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan, der som udgangspunkt fastlægger møderne i Natur, Miljø og Klima til 2. onsdag i måneden i tidsrummet kl. 13.00-16.00.
Møderne foreslås afholdt hos By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, Kolding, i mødelokale 1.2 Vest, der vil dog også forekomme møder ude af huset.
Mødedatoer og –tider er koordineret med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.
Bilag
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
Der orienteres om udvalgets arbejdsområde.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte via behandling henholdsvis den 23. november 2021 og den 2. december 2021 styrelsesvedtægten for den kommende 4-års byrådsperiode.
Styrelsesvedtægten indeholder i § 21 bestemmelser for Natur, Miljø og Klima.
Bilag
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
Der er udarbejdet udkast til kompetence- og delegationsplan for Kolding Kommune og Natur, Miljø og Klimas forretningsområde.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at delegationsplanen for Natur, Miljø og Klimas forretningsområde godkendes.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse med den bemærkning, at x.6 ændres fra:
B = Besluttende instans B*= Beslutning kan ikke uddelegeres
| Byrådet | Økonomiudvalget | Stående Udvalg | Administration |
x.6 Vandløb, grundvand og spildevand |
|
|
|
|
Revision af vandløbsregulativer - Høring af udkast til regulativ - Endelig godkendelse af regulativ |
B* |
I |
I |
B I |
Godkendelse af regulativer og vedtægter for almene vandværker og spildevandsselskaber | B* | I | I | I |
Godkendelse af vandværksregulativer, der er i overensstemmelse med vandforsyningsplanen, og som ikke har særlig politisk interesse |
|
|
| B |
Godkendelse af takster for almene vandværker og spildevandsselskaber |
|
| O | B |
Beslutning om overtagelse af almene vandværker | B* | I | I | I |
Tillæg til spildevandsplan – alene omfattende nyudstykninger - forslag til tillæg med henblik på offentlig høring - endelig vedtagelse af tillæg |
B |
I |
O I |
B I |
til:
B = Besluttende instans B*= Beslutning kan ikke uddelegeres
| Byrådet | Økonomiudvalget | Stående Udvalg | Administration |
x.6 Vandløb, grundvand og spildevand |
|
|
|
|
Revision af vandløbsregulativer - Høring af udkast til regulativ - Endelig godkendelse af regulativ |
B* |
I |
I |
B I |
Godkendelse af regulativer og vedtægter for almene vandværker og spildevandsselskaber | B* | I | I | I |
Godkendelse af vandværksregulativer, der er i overensstemmelse med vandforsyningsplanen, og som ikke har særlig politisk interesse |
|
|
| B |
Godkendelse af takster for almene vandværker og spildevandsselskaber |
|
| O | B |
Beslutning om overtagelse af almene vandværker | B* | I | I | I |
Tillæg til spildevandsplan – alene omfattende nyudstykninger - forslag til tillæg med henblik på offentlig høring Øvrige tillæg til spildevandsplan – herunder eksisterende områder - endelig vedtagelse af tillæg |
B |
I |
O B I |
B I I |
Sagsfremstilling
Kompetence- og delegationsplanen angiver fordelingen af beslutningskompetence mellem administrationen, Natur, Miljø og Klima, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Delegationerne for Natur, Miljø og Klima indgår i en samlet plan, som omfatter Byråd, Økonomi og Strategi og samtlige stående udvalg.
De stående udvalg forholder sig hver især til den del af den samlede plan, der vedrører deres forretningsområde, og foretager indstilling til Økonomi og Strategi og Byrådet herom. Økonomi og Strategi og Byrådet godkender på baggrund af indstillingen den samlede delegationsplan for Byrådets forretningsområder i sine møder i februar.
Som udgangspunkt er der tale om en videreførelse af bestående kompetence- og delegationsplan fra valgperioden 2018-2021, hvor der kan være foretaget enkelte sproglige præciseringer og justeringer.
Nedenfor er listet de væsentlige ændringer i delegationsplanen for Natur, Miljø og Klimas forretningsområde, herunder tilføjelser som følge af ny lovgivning:
Nye afsnit x.5 Vedvarende energi og x.6 Vandløb, grundvand og spildevand
Bilag
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen præsenterer på mødet et overblik over udvalgets fagområder.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget tager præsentationen til efterretning.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen vil give udvalget et helt overordnet overblik over fagområder under udvalget.
Overblikket bliver præsenteret på mødet.
Præsentationen vil efterfølgende blive sendt til udvalgets medlemmer.
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet et forslag til et introduktionsprogram for Natur, Miljø og Klima.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget godkender forslag til introduktionsprogram.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt med den bemærkning, at Natur, Miljø og Klima ønsker et 12-12-seminar fordelt over 2 dage (fra kl. 12:00 dag 1 til kl. 12:00 dag 2).
Sagsfremstilling
Forslag til introduktionsprogram for Natur, Miljø og Klima
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at der over perioden januar og frem til sommerferien 2022 afvikles et introduktionsprogram for det nye udvalg.
I introduktionsprogrammet foreslås følgende:
- 4 temapræsentationer for Natur, Miljø og Klima fordelt på udvalgsmøder i februar til maj.
Disse tænkes som en del af de ordinære udvalgsmøder.
- Et seminar om udvikling af politisk program i udvalget i forlængelse af temapræsentationerne.
Forvaltningen foreslår, at udvalget vælger mellem 2 modeller:- Et 12:12-seminar fordelt over 2 dage (fra kl. 12:00 dag 1 til kl. 12:00 dag 2)
eller
- Et dagseminar fra kl. 08:00 til 20:00.
Seminaret anbefales placeret i maj/juni.
På mødet vil planen for introduktionsprogrammet blive gennemgået.
Bilag
Sagsnr.: 21/30058
Resumé
I slutningen af den seneste byrådsperiode gav de tidligere udvalg hver deres politiske anbefalinger til de nye udvalg.
Da Natur-, Miljø- og Klimaudvalget er en ny konstellation, tages der afsæt i fagrelevante anbefalinger fra de tidligere udvalg: Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Lokaldemokratiudvalget samt Teknik- og Klimaudvalget.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Drøftet.
Sagsfremstilling
Ved overgangen til den nye byrådsperiode er der ændret på terminologien og udvalgene arbejder således fremadrettet med betegnelsen udvalgsprogrammer og ikke udvalgspolitikker. Når der efterfølgende skrives politikker, henviser det således til sidste byrådsperiode, mens programmer henviser til indeværende periode.
Samtlige fire stående udvalg, der blev serviceret af By- og Udviklingsforvaltningen i sidste byrådsperiode, indgik i hver deres politikudviklingsproces, der havde til formål at implementere Kolding Kommunes vision i de enkelte fagudvalg og integrere Borgerens Centrum og relevante FN-verdensmål i en samlet udvalgspolitik for hver enkelt udvalg.
Politikken er 4-årig og har et 1-årigt overlap ind i denne byrådsperiode. Politikken giver rum for, at verden udvikler sig, udfordringer ændrer sig m.v. Der blev derfor defineret nogle ekstra opmærksomhedspunkter; fokusområder.
I slutningen af den seneste byrådsperiode gav de tidligere udvalg hver deres politiske anbefalinger til de nye udvalg. Dette som et udgangspunkt til de nye udvalg, såfremt de ønsker at indgå i en ny programudviklingsproces for deres byrådsperiode.
Forvaltningen præsenterer dog allerede nu de konkrete anbefalinger fra de afgående udvalg, der har relevans for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget. På det foreslåede seminar for udvalget før sommerferien vil der blive rig lejlighed til at drøfte anbefalingerne.
Da Natur-, Miljø- og Klimaudvalget er en ny konstellation, tages der afsæt i fagrelevante anbefalinger fra de tidligere udvalg: Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Lokaldemokratiudvalget samt Teknik- og Klimaudvalget.
Fra det tidligere Plan-, Bolig- og Miljøudvalg anbefales, at der arbejdes videre med følgende fokusområder:
”Helhedsorienteret planlægning.
Kolding Kommune er i en positiv udvikling, hvilket i denne valgperiode bl.a. kommer til udtryk ved flere enkeltstående store projekter. I den kommende periode foreslås det, at der i endnu højere grad tænkes i en helhedsorienteret planlægning, hvor erhvervsvækst, byudvikling, klima, energi, infrastruktur og marked skal balanceres - og hvor sammenhængen mellem de nye projekter styrkes.
Klimaindsats og grøn omstilling.
Forvaltningen foreslår, at der fortsat arbejdes for en realisering af indsatser, der
understøtter Kolding Kommune i at opnå Bæredygtighedsstrategiens mål om klima i balance, mangfoldig natur, vand som ressource og bæredygtige fællesskaber.
Bynatur og rekreative områder.
Forvaltningen foreslår, at der arbejdes for at sikre et grønt nærmiljø for alle Kolding Kommunes boligområder, en nem adgang til rekreative muligheder langs kyst, ådale, naturområder og landskaber, samt at der generelt arbejdes for at sikre biodiversiteten i kommunen”.
Anbefalinger til arbejdsformen:
- Husk at arbejde med hele Kolding kommune – også centerbyer og landsbyer.
- Ud at se de fysiske projekter for at få en bedre forståelse. Et særskilt møde.
- Mulighed for ”for-høring”, for at tage udfordringer på forkant.
Fra det tidligere Lokaldemokratiudvalg anbefales med afsæt i Hvidbogen, at der arbejdes videre med følgende fokusområder:
”Styrk den demokratiske dialog
Flere vil gerne deltage aktivt i udviklingen af Kolding kommune, men savner rammer, der passer dem.
Understøt de frivillige og giv dem påskønnelse
Kolding har så mange frivillige, der trækker et stort læs i foreningerne. De har brug for at skabe resultater og at der bliver synlighed om værdien af deres arbejde. Også for at kunne vedligeholde fødekæden af frivillige.
Inddragelse af de unge borgere
Mange unge vil gerne deltage i den demokratiske debat – men hvordan?”
Fra det tidligere Teknik- og Klimaudvalg anbefales, at der arbejdes videre med følgende fokusområder:
”Klimaindsats og grøn omstilling
Forvaltningen foreslår, at der fortsat arbejdes for en realisering af indsatser, der understøtter Kolding Kommune i at opnå Bæredygtighedsstrategiens mål om klima i balance, mangfoldig natur, vand som ressource og bæredygtige fællesskaber.
Vand- og drikkevandsforsyning
Forvaltningen forventer, at der bliver et betydeligt arbejde med at få omsat den kommende Plan for vandforsyning og grundvandsbeskyttelse til en mere robust forsyningssituation, fordi Kommunens virkemidler er relativt svage. Forvaltningen foreslår derfor, at der skal tages endelig politisk stilling til en ny Plan for vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, der som sit hovedfokus skal sætte rammer for en omstilling til en mere robust forsyningssituation.
Grønt byliv
Strategisk byledelse omfatter også sammenhængende rekreative grønne områder. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en samlet plan for ”bynatur”, hvor grønne missing links forbindes, hvor boligveje gøres grønne, eventuelt i forbindelse med regnvandshåndtering, hvor vandets veje og grøn klimatilpasning indtænkes i løsningerne, og hvor der også i midtbyerne skabes grønne sammenhænge, der vil være rammen for udviklingen af grønt byliv. Planen følges op af en handlingsplan for implementering af indsatserne”.
Anbefalinger til arbejdsform og inddragelse:
- God kombination af oplæg udefra og inde i huset. Nogle oplæg er dog for lange og dybdegående. Plads til snak og diskussion.
- 4 timers møder er for lange. Kan det disponeres bedre?
- Den måde man taler i Lokaldemokratiudvalget med borgerne, kan med fordel overføres til Teknik og Klimaudvalget.
Fælles for alle tre tidligere udvalg anbefales det, at der tages afsæt i de eksisterende udvalgspolitikker det kommende år.
De tre udvalgspolitikker og Lokaldemokratiudvalgets hvidbog er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 21/31040
Resumé
Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Landsbysamarbejde (KKL) nedsættes som § 17, stk. 4 udvalg for den indeværende valgperiode.
Udvalget vil hermed kunne fortsætte på samme måde som i den forgangne byrådsperiode.
KKL er et samarbejds-, udviklings- og koordinationsforum for kommunens landsbyer.
KKL skal virke som et dialogforum og bindeled mellem de engagerede frivillige i landsbyerne og de kommunale politikere.
Her kan bl.a. drøftes såvel lokalrådenes som kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af landsbyerne. KKL kan samtidig fungere som et kontaktforum til drøftelse af landsbyernes fælles interesser.
KKL har været nedsat som § 17, stk. 4 udvalg siden 1998.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommunes Landsbysamarbejde nedsættes som anført i sagsfremstillingen,
at forretningsordenen for Kolding Kommunes Landsbysamarbejde (KKL) godkendes.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Forvaltningen fremsætter forslag om at Kolding Kommunes Landsbysamarbejde (KKL) nedsættes som et § 17, stk. 4 udvalg.
KKL består af medlemmerne i Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, samt en repræsentant fra hver af de nedenstående landsbyer (udpeget af de nævnte lokale foreninger):
Almind: Almind Borgerforening
Aller: Aller Borgerforening
Dons: Dons Forsamlingshus og Sportsforening
Ejstrup: Ejstrup Borgerforening
Eltang: Eltang Borgerforening
Harte: Kontaktgruppen for Harte Sogn
Hejls/Hejlsminde: Lokalrådet for Hejls/Hejlsminde
Hjarup: Hjarup Udviklingsgruppe
Jordrup: Fynslund Lokalråd
Lilballe: Lilballe Borgerforening
Sdr. Bjert: Bjert Beboerforening
Sdr. Stenderup: Sdr. Stenderup Sogn’s Beboerforening
Sdr. Vilstrup: Sdr. Vilstrup og Omegns Borgerforening
Sjølund: Kolding Sjølund udvikling
Skanderup: Skanderup og Omegns Landsbyforening
Stepping: Stepping/Frørup Sogneforening
Taps: TAPS.DK
Vester Nebel: Vester Nebel Lokalråd
Viuf: Viuf Medborgerforening
Ødis: Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet Lokalråd (ØBØF)
Formanden for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget er formand for KKL.
Formål:
KKL er et samarbejds-, udviklings- og koordinationsforum for kommunens landsbyer.
KKL skal virke som et dialogforum og bindeled mellem de engagerede frivillige i landsbyerne og de kommunale politikere.
Her kan bl.a. drøftes såvel lokalrådenes som kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af landsbyerne. KKL kan samtidig fungere som et kontaktforum til drøftelse af landsbyernes fælles interesser.
KKL har været nedsat som § 17, stk. 4 udvalg siden 1998.
Landsbypuljen:
I forbindelse med nedsættelse af Landsbyforum, blev der afsat en pulje til forskønnelse af landsbyerne. Landsbypuljen er i dag på 2.167.000 kr. årligt. Hver af de 20 landsbyer i kommunen er repræsenteret med et medlem i Landsbyforum.
Der er minimum to årlige møder i KKL. Der er desuden to årlige orienteringsmøder mellem Landsbyforums forretningsudvalg og formandskabet for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget. Endelig arrangeres der en årlig fælles besigtigelsestur for Kolding Kommunes Landsbysamarbejde.
Der er udarbejdet kriterier for, hvilke ansøgninger, der prioriteres:
- Projekter, der forskønner lokalområderne, som torve, pladser, opholdsarealer, rekreative stier og beplantninger.
- Projekter, som inventar og materialer, som f.eks. bålhytter, borde-/bænkesæt, legeredskaber mv.
- Inventar til forsamlingshuse, brochurer og mindre maskiner.
Repræsentanterne fra landsbyerne (Landsbyforum) og embedsmænd fra Kolding Kommune afholder møder, hvor prioriteringer drøftes i fællesskab. Indstillingen herfra sendes til behandling i KKL, som sender anbefalinger til endelig vedtagelse i Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.
Landsbyforum og de enkelte medlemmer udgør vigtige dialogpartnere for Kolding Kommune både i relation til fordeling af puljemidler og til opgaver relateret til landsbyerne i det hele taget.
Bilag
Sagsnr.: 21/29879
Resumé
Staten har fra 1. januar 2020 pålagt alle kommuner at gennemgå deres boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med henblik på at vurdere den nødvendige beskyttelse af hver enkelt vandværksboring som følge af tillægsaftale til ”Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021”.
Kolding Kommune har udført en risikovurdering af indvindingsboringerne til Vamdrup Vandværk og har konkluderet, at der er behov for en indsats for at beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare fra forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
For at sikre Vamdrup Vandværks drikkevand mod mulig forurening med pesticider er der brug for en beslutning om ekspropriationshensigt (forbud mod brug af pesticider) inden for BNBO til to af Vamdrup Vandværks tre boringer.
Indsatsen for at reducere forureningsrisici tæt ved drikkevandsboringerne flugter med indsatsområdet Rent Vand i Teknik- og Klimaudvalgets udvalgspolitik for 2019-22.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima, Økonomi og Strategi og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det tilkendegives, at Kolding Kommune agter at pålægge krav om pesticidfri drift på en del af matr.nr. 5i, Bastrup By, Vamdrup, som er vist på kortbilag 1 i sagsfremstillingen, inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) til Vamdrup Vandværk, og
at det tilkendegives, at Kolding Kommune agter at ekspropriere rettighederne til den del af matr.nr. 5i, Bastrup By, Vamdrup (vist med blå flade på kortbilag 2 i sagsfremstillingen), for at sikre grundvandet til Vamdrup Vandværks kildeplads, såfremt der ikke kan opnås en frivillig aftale med berørte lodsejere.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
BNBO omkring Vamdrup Vandværks vandforsyningsboringer
Som følge af den statslige Pesticidstrategi 2017-21 blev der den 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO’er inden udgangen af 2022. Dette med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med sprøjtemidler fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO’er.
Aftalen er siden blevet indarbejdet i vandforsyningsloven med hensyn til kommunernes pligt til risikovurdering af alle almene vandværkers BNBO’er og præciseret i bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning.
Vamdrup Vandværk har tre boringer i drift, hvor deres BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder) er beregnede og udpegede af Miljøstyrelsen.
Vamdrup Vandværk har en indvindingstilladelse på ca. 350.000 m3 årligt, og indvindingen er fordelt ligeligt mellem tre boringer. Alle tre boringer ligger på matrikel 4b, Bastrup By, Vamdrup, som er et skovområde. To af indvindingsboringernes BNBO-areal går ind over arealer, der dyrkes konventionelt med anvendelse af pesticider.
Vurdering
Kolding Kommune har lavet en samlet risikovurdering af alle udpegede BNBO’er i kommunen. Heraf fremgår det, at de to BNBO’er til Vamdrup Vandværk, hvor der anvendes pesticider, er vigtige at beskytte.
Der er over 30 meter moræneler over indvindingsmagasinet. Boringerne ligger i et morænelandskab fra sidste istid, så området kan forventes at være påvirket af isens tryk og derfor opsprækket og dermed mere sårbart end tykkelsen umiddelbart angiver.
Vandet fra boringerne er ret ungt (95 % er under 50 år). Området er primært udlagt til landbrug og skov. En stor del af BNBO er sammenfaldende med det grundvandsdannende opland, hvor hovedparten af det indvundne vand dannes.
Vamdrup Vandværk er en vigtig og stor vandforsyning, som forsyner 2.200 forbrugssteder. Vandværket har ingen nødforsyningsmulighed fra et andet vandværk.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at erhvervsmæssig brug af pesticider inden for BNBO vil kunne påvirke grundvandskvaliteten ved Vamdrup Vandværk i negativ retning. Derfor vurderer forvaltningen, at den del af matr. nr. 5i, Bastrup By, Vamdrup, som ligger inden for BNBO, bør pålægges krav om pesticidfri drift. Dette vil samtidig sikre, at vandværket kan leve op til kravene om beskyttelse af de dyrkede boringsnære områder.
Oversigtskort herunder viser to af Vamdrup Vandværks boringer, beliggende på matr. nr. 4b, Bastrup By, Vamdrup. De to boringers BNBO’er går over matr. nr. 5i, Bastrup By, Vamdrup.
Kortbilag 1 - Oversigtskort viser to af Vamdrup Vandværks boringer beliggende på matr. nr. 4b.
Kortbilag 2 - Oversigtskort over arealet, hvor der pålægges restriktioner.
Oversigtskort over arealet, hvor der pålægges restriktioner:
Del af matr.nr. 5i, Bastrup By, Vamdrup: I alt 2 ha, hvorpå der pålægges deklaration. Vamdrup Vandværk og den berørte lodsejer er indforstået med udformning af arealet.
Lovgrundlag
Efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, mod fuldstændig erstatning, give påbud eller nedlægge forbud mod brug af pesticider for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
Byrådet behandlede den 1. september 2020 (sag nr. 12) et mere generelt punkt om, at kommunens almene vandværker og TREFOR Vand pålægges at finansiere BNBO-beskyttelsen, hvor Kolding Kommune vurderer, at der skal ske en indsats mod mulig pesticidforurening i BNBO-områder.
I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 64 skal vandværket betale et erstatningsbeløb, der skal udredes i anledning af forbud eller påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24. Såfremt kommunen træffer en hensigtsbeslutning om at ekspropriere ejendommen efter miljøbeskyttelsesloven § 24, vil ejerne modtage fuld erstatning.
En sådan hensigtsbeslutning vil ikke forhindre, at der i de videre forhandlinger sigtes mod en frivillig aftale.
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære aktiviteter.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Natur, Miljø og Klima drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
- 20.-21. april 2022 – KL Teknik og Miljø ’22
Tema: Kommunernes klimasamarbejde – fra plan til handling
https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/teknik-og-miljoe/teknik-miljo-22/
Der bliver samlet tilmelding.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Der vil være en mundtlig orientering om frilandsgrisproduktionen på Herredsvejen 40.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.
Beslutning Natur, Miljø og Klima den 12-01-2022
Godkendt.
Resumé
Udvalget skal godkende referatet. Dette gøres ved, at hvert medlem, der har deltaget i mødet, underskriver ved at trykke på ”Godkendt” i sagen Underskriftsark.
Sagen behandles i
Natur, Miljø og Klima.