Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
18-12-2018 07:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/37698
Resumé
Næstformanden for Arbejdsmarkedsudvalget foreslås tillagt et næstformandshonorar på samme vis som næstformænd for Børne- og Uddannelsesudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Klimaudvalget.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet (2 gange).
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at styrelsesvedtægten ændres, så næstformanden i Arbejdsmarkedsudvalget modtager et næstformandshonorar på 4,81 pct. af borgmesterens vederlag.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Næstformændene i Børne- og Uddannelsesudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Klimaudvalget modtager et næstformandshonorar, der er fastsat til 4,81 pct. at borgmesterens vederlag. Næstformændene i de øvrige stående udvalg modtager et næstformandshonorar på 4,01 pct. af borgmesterens vederlag.
Begrundelsen for, at der pt. ikke er tillagt næstformanden i Arbejdsmarkedsudvalget næstformandshonorar er, at den pågældende næstformand har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og at der ikke udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for det arbejde, der honoreres særskilt med næstformandshonorar.
Næstformanden i Arbejdsmarkedsudvalget har oplyst, at han med virkning fra 1. januar 2019 ikke længere ønsker at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Herefter ses det hensigtsmæssigt, at han i lighed med de øvrige næstformænd for Børne- og Uddannelsesudvalget, Plan-, Bolig og Miljøudvalget, Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Klimaudvalget modtager et formandshonorar på 4,81 pct. af borgmesterens løn.
Honorarer til næstformændene i de stående udvalg er fastsat i Kolding kommunes styrelsesvedtægt, og en ændring af honorarerne vil dermed kræve ændring af styrelsesvedtægten. Forslag til ændringer af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.
Sagsnr.: 18/36396
Resumé
Byrådsmedlem Pernille Øhlenschlæger Pedersen, Venstre, anmoder om orlov fra den 1. januar 2019 og indtil videre af helbredsmæssige årsager.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at anmodningen imødekommes,
at 2. stedfortræder på Venstres liste, Henrik Nielsen, anmodes om at tage sæde i Byrådet under Pernille Øhlenschlæger Pedersens fravær, og
at Henrik Nielsen indtræder i Pernille Øhlenschlæger Pedersens poster under hendes orlov.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Et byrådsmedlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab af Byrådet, såfremt medlemmet pga. sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Borgmesteren skal, når han får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned af de nævnte grunde, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.
1. stedfortræder på Venstres liste ved kommunalvalget den 21. november 2017, Simon Rømer, er på grund af sine studier forhindret i at indtræde i Byrådet.
2. stedfortræder på Venstres liste er Henrik Nielsen, Trapholtparken 26, 6000 Kolding.
Sagsnr.: 18/35197
Resumé
Dansk Sygeplejeråd anmoder Kolding Kommune om at genoverveje beslutningen om kontaktpersonsordning for Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kulturudvalget tager stilling til, om Michael Kroghs funktion i forhold til Dansk Sygeplejehistorisk museum skal ændres fra kontaktperson til bestyrelsesmedlem.
Beslutning Kulturudvalget den 11-12-2018
Kulturudvalget indstiller følgende til godkendelse:
at kontaktpersonsordningen fsv Dansk Sygeplejehistorisk Museum ændres til en ordning, hvor Kolding Byråd udpeger et medlem af bestyrelsen.
at Michael Krogh udnævnes til medlem af bestyrelsen for Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
I 2014 besluttede Byrådet at en række bestyrelsesrepræsentationer blev ændret til såkaldte kontaktpersoner. Det skete blandt andet for Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
Kulturudvalget besluttede den 16. januar 2018 at udpege Michael Krogh til kontaktperson for Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Kontaktpersonsordningen blev besluttet af Byrådet den 27. januar 2014.
Beslutningen indebar, at en række institutioner fik udpeget en kontaktperson fra Byrådet i stedet for den hidtidige ordning, hvor Byrådet udpegede repræsentanter i de pågældende bestyrelser.
Det fagudvalg, der varetager samarbejdet med de pågældende institutioner, udpeger kontaktpersoner, hvorimod det er Byrådet, der udpeger bestyrelsesmedlemmer.
Dansk Sygeplejehistorisk Museum var en af de institutioner, der fra og med 2014 på den måde ikke længere har et byrådsmedlem som medlem af bestyrelsen.
Dansk Sygeplejehistorisk Museum blev indviet i 1999 for året for Dansk Sygeplejeråds 100-års jubilæum i det oprindelige Tuberkulosesanatorium ved Kolding Fjord. Museet bliver ledet af en bestyrelse på 7 medlemmer, og det er grundlagt af Dansk Sygeplejeråd.
Rådet anmoder nu Kolding Kommune om at revurdere beslutningen fra 2014 om at ændre kommunens repræsentation i museet fra et bestyrelsesmedlem til en kontaktperson.
Dansk Sygeplejeråd anser det for et vigtigt signal om godt samarbejde, at kommunen er direkte repræsenteret i museets bestyrelse.
Såfremt Kulturudvalget vælger at imødekomme rådets ansøgning, kan udvalget indstille til Byrådet at ændre ordningen. Tiltræder Byrådet indstillingen, vil det også være Byrådet, der skal udpege bestyrelsesmedlemmet. Kulturudvalget kan indstille den nuværende kontaktperson Michael Krogh til bestyrelsesmedlem.
Sagsnr.: 18/36177
Resumé
Penta Advokater A/S anmoder ved e-mail af 29. november 2018 Byrådet om at udpege et medlem til bestyrelsen for Esther og Hans Clausens Mindelegat.
Medlemmet skal helst være bosiddende i Ødis og gerne være engageret i landsbysamfundet.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at Byrådet udpeger et medlem til bestyrelsen for Esther og Hans Clausens Mindelegat.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Tobias Kristian Jensen Jørgensen indstilles udpeget til bestyrelsen.
Sagsfremstilling
Esther og Hans Clausen har udarbejdet et testamente, hvoraf det fremgår, at der skal oprettes et legat kaldet ”Esther og Hans Clausens mindelegat”.
Formålet med legatet skal ifølge parrets ønske være at støtte det kirkelige og kulturelle arbejde i Ødis, herunder ikke mindst ungdomsarbejdet, ligesom der skal kunne gives bidrag til sociale formål.
Iflg. testamentet skal et af bestyrelsesmedlemmerne ”udpeges af kommunalbestyrelsen i Vamdrup, og være medlem af denne”, hvilket i dag vil sige Kolding Byråd.
Bilag
Sagsnr.: 18/33004
Resumé
Der ansøges om udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende projekt nr. 4938 – Bygningsvedligehold 2018 -2021.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ansøgningens materielle indhold
Ansøgningen indeholder fordeling af midler til planlagt bygningsvedligeholdelse af de kommunale ejendomme. Fordeling af det afsatte budget til bygningsvedligeholdelse er fordelt %-vis i forhold til størrelsen på det registrerede behov til bygningsvedligeholdelse samt antal m2 under de respektive politikområder.
Kommunale Ejendomme har primo 2018 foretaget bygningsregistrering af kommunens ejendomme, og denne registrering jf. Bygningsrapport 2019-2022 ligger til grund for fordeling/tilpasning til budget 2019.
Planlagt bygningsvedligeholdelse omfatter vedligeholdelse af befæstede udearealer, udvendig vedligeholdelse af klimaskærm, indvendig bygningsmæssig vedligeholdelse og vedligeholdelse af bygningsinstallationer. Som en del af den planlagte vedligeholdelse indgår også energiledelse herunder gennemførelse af Energimærkning af ejendomme.
Der henstår 4 mio. kr. på projektet til større uforudseelige udgifter, der løbende bruges i løbet af 2019. Større uforudseelige udgifter omfatter akut opståede vedligeholdelsesbehov såsom større uforudsete reparationer og kloaknedbrud. Ikke forbrugte midler af ovennævnte pulje fordeles sidst i 2019 til anvendelse under bygningsvedligehold efter samme beregningsmetode som beskrevet i ovennævnte.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger
Ansøgningen indeholder en udgiftsneutral anlægsbevilling på 54.000.000 kr. til projekt nr. 4938 – Bygningsvedligeholdelse 2018 – 2021.
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2019 optagne rådighedsbeløb.
Udover ovennævnte er der på budget 2019 vedrørende forsyningspolitik og ældreboliger budgetteret med følgende udgifter under drift.
Forsyningspolitik 186.000 kr.
Ældreboliger 4.483.000 kr. inkl. moms
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med de på investeringsoversigten for 2019 optagne rådighedsbeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Bilag
Sagsnr.: 18/34694
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4974 Byggemodning ved Allervej. Området kommer til at bestå af 60 parcelhusgrunde og 1 storparcel. Byggemodningen omfatter to etaper.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 12-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4974 Byggemodning ved Allervej.
Byggemodningen består af 60 parcelhusgrunde og 1 storparcel.
De samlede udgifter til byggemodningen bestående af blandt andet køb af arealer, etablering af stamveje, boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v. ventes at udgøre 26.200.000 kr. Salgsindtægterne forventes at udgøre 26.280.000 kr.
Byggemodningen omfatter to etaper. Etape 1 består af 24 parcelhusgrunde og 1 storparcel. Etape 2 består af 36 parcelhusgrunde.
Nedenfor er kort over byggemodningen samt arealet af Gl. Allervej, hvor der vil ske en krydsombygning samt forlægning (se dagsordenspunktet: Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4977 Krydsombygning mv. af Gl. Allervej.):
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | Indtægt |
Anlægsbevilling | 26.200.000 kr. | 26.280.000 kr. |
Ansøgningens udgifter finansieres af de afsatte midler til byggemodning. Projektet vil indgå i den årlige sag vedrørende prioritering af byggemodningsrammen.
Ansøgningens indtægter vil løbende, som de realiseres, gå til dækning af den budgetterede salgsramme.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 18/25967
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4975 Westerbygaard - et boligområde. Området vil i den planlagte 1. etape komme til at bestå af 14 parcelhusgrunde. Den resterende del af området består af 3 storparceller.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 12-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4975 Westerbygaard - et boligområde.
Byggemodningen består i den planlagte 1. etape af 14 parcelhusgrunde. Den resterende del af området, der er skraveret på kortet nedenfor, består af 3 storparceller med 2-13 og 15 boligenheder samt 20 lejligheder.
De samlede udgifter for byggemodningen er estimeret til 10.400.000 kr. De samlede indtægter forventes som minimum at udgøre 10.950.000 kr.
Udgifterne til byggemodningen i etape 1 bestående af blandt andet af andel af køb af arealer, etablering af boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v. forventes at udgøre 7.600.000 kr. Salgsindtægterne forventes at udgøre 6.450.000 kr.
Udgifterne overstiger indtægterne i etape 1. Det skyldes etableringen af tosporet boligvej inklusive alle tilhørende elementer. Vejen vil også indgå i tilkørselsforholdene til storparcellerne, der ligger op til vejen, hvorfor indtægterne i forbindelse med salg af storparcellerne vil sikre, at det samlede projekt udviser et overskud.
Nedenfor er kort over byggemodningen:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | Indtægt |
Anlægsbevilling | 10.500.000 kr. | 10.950.000 kr. |
Ansøgningens udgifter finansieres af de afsatte midler til byggemodning. Projektet vil indgå i den årlige sag vedrørende prioritering af byggemodningsrammen.
Ansøgningens indtægter vil løbende, som de realiseres, gå til dækning af den budgetterede salgsramme.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 18/25960
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4976 Byggemodning Ødis - en lokalby. Området vil komme til at bestå af 12 parcelhusgrunde, og består af én etape.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 12-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4976 Byggemodning Ødis - en lokalby.
Byggemodningen består af 12 parcelhusgrunde, og består af én etape.
De samlede udgifter til byggemodningen bestående af blandt andet køb af arealer, etablering af boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v. ventes at udgøre 3.700.000 kr. Salgsindtægterne forventes at udgøre 3.840.000 kr.
Nedenfor er kort over byggemodningen: