Dagsorden
Onsdag 21. okt 2015 kl. 08:00
Social- og Sundhedsudvalget
Udvalgslokalet,
Referat
Resumé
Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet forventes overholdt. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er uden for servicerammen, og der er ikke pålæg om finansiering inden for egen ramme.
Budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo september vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| 2015, ultimo september - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Forebyggelse og Sundhedsfremme | 18.032 | 12.812 | 71,0% | |
| Træning | 51.620 | 39.613 | 76,7% | |
| Sundhedstjeneste | 19.598 | 14.376 | 73,4% | |
| Tandpleje | 32.193 | 23.077 | 71,7% | |
| I alt | 121.443 | 89.878 | 74,1% | 1 |
Note 1:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2016, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført 1 mio. kr.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo september vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| 2015, ultimo september - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Tilbud til børn og unge med særlige behov | 186.794 | 123.965 | 66,4% | |
| 127.959 | 102.690 | 80,3% | | |
| Rådgivning | 2.080 | 1.425 | 68,5% | |
| Tilbud til voksne med særlige behov | 293.884 | 204.012 | 69,4% | |
| Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål | 28.089 | 16.698 | 59,4% | |
| Kommunale fleksjob | 16.777 | 11.788 | 70,3% | |
| I alt | 655.583 | 460.578 | 70,3% | 2 |
Note 2:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2016, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført 8 mio. kr.
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo september vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering opstilles således:
| 2015, ultimo september - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet | 307.031 | 198.132 | 64,5% | |
| I alt | 307.031 | 198.132 | 64,5% | 3 |
Note 3:
Forbrugsprocenten er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er uden for servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering inden for egen ramme.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo september vedrørende overførselsudgifter opstilles således:
| 2015, ultimo september - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| Kontante ydelser, handicapområdet | 12.683 | 9.340 | 73,6% | |
| I alt | 12.683 | 9.340 | 73,6% | 4 |
Note 4:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Godkendt.
Resumé
Socialudvalget afholdte den 16. juni 2015 et dialogmøde med de 4 store foreninger under KFUM´s Sociale Arbejde (Folkekøkkenet, Cafe Paraplyen, Gademix og Børnekontakten)
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at reviderede samarbejdsaftaler fremsendes sammen med
caféernes/værestedernes ansøgning om §18 midler i november måned
Sagsfremstilling
Forvaltningen har på den baggrund i løbet af august og september måned afviklet møder med de 4 foreninger (Folkekøkkenet, Cafe Paraplyen, Gademix og Børnekontakten)
Udover den daglige leder, har bestyrelsesrepræsentanter samt en repræsentant fra KFUM´s Sociale arbejde deltaget i møderne.
Drøftelserne tog udgangspunkt i:
1. Foreningernes/værestedernes organisering
2. Revision/tilpasning af samarbejdsaftalerne
3. Dialog om sammenhængen i indsatserne, såvel imellem tilbuddene som mellem tilbuddene og Kolding kommunes indsatser
Samlet set om besøgende:
| Foreningernes/værestedernes organisering | Alle værestederne/cafeerne udtrykte stor værdi i den nuværende organisering hos KFUM´s Sociale Arbejde, såvel i forhold til helt konkrete ydelser som kurser, konsulentbistand, sparring og fundraising, men også i forhold til at have en klar og tydelig identitet og profil. |
| Revision/tilpasning af samarbejdsaftalerne | Der er i høj grad tale om redaktionelle ændringer |
| Dialog om sammenhængen i indsatserne, såvel imellem tilbuddene som mellem tilbuddene og Kolding Kommunes indsatser | På børneområdet var der en oplevelse af, at der eksisterer relevante foraer, som kan sikre sammenhæng i indsatsen. På voksenområdet blev der udtrykt ønske om at oprette et forum, der kan sikre sammenhængen både mellem tilbuddene men også mellem tilbuddene og Kolding Kommune. |
| Økonomi | Alle værestederne/caféerne oplever at de er pressede på økonomien, og at tilskuddet fra Kolding Kommune stort set kun dækker udgifter til husleje og løn. Dette indebærer at der bruges meget tid på fundraising m.v. |
Der vil på baggrund af møderne blive udarbejdet udkast til nye samarbejdsaftaler.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Udmøntning af selvværdsstrategien retter sig primært mod de udsatte børn og voksne, handicappede, psykisk syge og misbrugere og omhandler de indsatser på det specialiserede socialområde, som ønskes prioriteret.
Tendensen på det specialiserede socialområde er en stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser, og det specialiserede socialområde skal derfor fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Socialpolitikken sætter fokus på 8 temaer:
- Forebyggende, tidlige og rettidige indsatser
- Sammenhæng i opgaveløsningen
- Mestring af eget liv
- Velfærdsteknologi hjælp til selvhjælp
- Netværk, familier og pårørende
- Frivillighed og medborgerskab
- Lighed i sundhed
- Fremtidens tilbud
Udmøntning af selvværdsstrategien er et af de elementer, som skal være med til at skabe sammenhængskraft på tværs af Senior- og Socialforvaltningens 3 primære driftsområder, og en pendant til seniorpolitikken Aktivt seniorliv og Sundhedspolitikken. Opbygningen af produktet sker efter samme koncept som Aktivt seniorliv med en beskrivende tekst, prioriteringsforslag, borgerudsagn og fakta boks.
Arbejdet er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af områdechefer, myndighedsledere og konsulenter på socialområdet. Selve opstarten af processen blev understøttet af konsulentfirmaet Muusmann. Da produktet lå i første udkast, blev de øvrige ledere på socialområdet inddraget på et stormøde, hvor teksten blev drøftet. Der var generelt positive tilbagemeldinger fra lederne.
Den 8. juni 2015 blev borgere, foreninger, interesseorganisationer og virksomheder inviteret til en arbejdsdag i testlaboratoriet med det formål, at give konstruktiv feedback og relevant input til udmøntningen af selvværdsstrategien.
Resumé
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har udmøntet puljen; Efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge. Den samlede pulje var på 52,4 mio. kr. og ansøgningsfristen var den 11. april 2015.
Senior- og socialforvaltningen har afsendt og fået godkendt en ansøgning om etablering af Projekt Space, der er et 3-årigt projekt for perioden 1. september 2015 til 31. august 2018.
Puljens formål er, at understøtte udviklingen og udbredelsen af helhedsorienterede indsatser, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge, der har nogle af de samme erfaringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som f.eks. venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner.
Endvidere er formålet, at støtte barnet eller den unge til at opnå netværk og sociale relationer, som de kan drage fordel af i deres nuværende livssituation og fremover f.eks. i forhold til at opnå øget trivsel, skabe et socialt netværk, færdiggøre folkeskolen, tage en uddannelse, få et arbejde, have styr på økonomien eller opnå en stabil boligsituation.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Projekt Space er et aktivitets og netværkstilbud til anbragte, eller tidligere anbragte børn og unge i alderen 15 30 år. Tilbuddet indeholder et café og samværstilbud, åben rådgivning, mentorordninger, samtale- og aktivitetsforløb, efterværn og kontaktpersonsordninger. Tilbuddet organiseres under Tinghøj, hvor det knyttes op på Netværket.
Projektet skal bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse og der skal bl.a. være fokus på at understøtte den unges skolegang, uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold som eksempelvis erhvervelse af selvstændig bolig. Der skal således være udsigt til en positiv udvikling for den unge med henblik på, at kunne evne at føre en selvstændig voksentilværelse. Målet med projektet vil være at skabe rammer for at give anbragte og tidligere anbragte børn- og unge mulighed for at dele deres oplevelser og erfaringer om det at være anbragt, med andre i samme situation.
Projekt Space er et 3-årigt projekt og bevillingen løber fra 1. september 2015 til og med 31. august 2018. Ministeriet har godkendt 2 medarbejdere og en samlet projektsum på i alt 4,5 mio. kr. Projektet evalueres af en ekstern evaluator, der tilknyttes i 2016 og 2017.
Den fysiske placering af Projekt Space bliver i lokaler på Låsbyhøj.
Lokalerne og den centrale beliggenhed i byen vil kunne give brugerne og medarbejderne de nødvendige rammer for at skabe et godt samværstilbud. Lokalerne indeholder et fællesrum, køkken, toiletforhold, kontor, samtalerum samt mulighed for selvstændig indgang. I forbindelse med etableringen på Låsbyhøj, vil projektet kunne genbruge en hel del af inventar mv. fra den tidligere døgninstitution Landerupgaard.
Der planlægges en officiel åbning af projektet primo november 2015, hvor Social- og Sundhedsudvalget, relevante samarbejdspartnere og de frivillige organisationer inviteres.
Projektlederen og projektmedarbejderen er ansat pr. 1. oktober 2015, og det er meningen at de, udover at skulle have alt det praktiske på plads, også indgår i følgende studieture;
Projektmedarbejderne vil tage på orienteringsrunder i Kolding Kommunes relevante afdelinger, som Familierådgivningen, Handicapafdelingen, Jobcentret, Ungekontakten, Familieplejen, Børnefamiliehuset samt hos de frivillige organisationer.
Hertil kommer udarbejdelse af pjecer, oprettelse af Facebook-gruppe og andre relevante kontaktgrupper. Der vil ligeledes skulle lægges en plan for aktiviteterne i det kommende projekt, herunder åbningstider mv.
Det er hensigten, at de første brugere af projektet skal inddrages i opbygningen, både hvad angår indretning, indhold og aktiviteter i tilbuddet, så det giver mening for dem, og en oplevelse af at blive inddraget.
Ud over aktiviteter, fællesspisning og socialt samvær, er det planen at iværksætte en mentoruddannelse for den ældste del af målgruppen, som på længere sigt forventes at kunne bære en del af det daglige aktivitetsprogram og den personlige vejledning og støtte, samt være grundpillerne i det sociale liv i øvrigt. Der er dog ikke en umiddelbar opfattelse af, at dette korps på sigt helt vil kunne overtage den daglige drift af et sådant tilbud.
Det forventes, at potentialet i et aktivitets- og samværstilbud til unge tidligere og nuværende anbragte bidrager til deres personlige udvikling og giver dem spændende oplevelser og nye erfaringer samt gode muligheder for at få nye venner, og udvide og udvikle deres netværk.
For mange af de anbragte og tidligere anbragte børn og unge, der i kraft af deres anbringelse mangler et sted, hvor de kan komme, når de har lyst, vil Projekt Space komme til at skabe et rum, der imødekommer, at der skabes kontinuitet og stabil voksenkontakt, således at ensomhed og udsathed forebygges.
Projekt Space er en investering i fremtiden, som forventes at rumme et endnu ukendt økonomisk besparelsespotentiale på sociale udgifter til en gruppe af borgere og deres efterkommere, som typisk har en forøget risiko for, at komme til at leve på kanten af samfundet. På den baggrund forventes det, at når projektperioden ophører, kan Space videreføres inden for den eksisterende økonomiske ramme i Senior- og socialforvaltningen.
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), har i mail af 30. september 2015 anmodet om, at der gives en orientering på Social- og Sundhedsudvalgsmødet omkring hjemløshed.
På baggrund af artikel i Jydske Vestkysten den 27. september 2015 om hjemløshed, ønsker socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen (F) en orientering om hjemløse. Hvad bygger tallene på? Hvordan opgøres og defineres hjemløse? Og hvad kan og bør vi som kommune gøre i forhold til at nedbringe antallet af registrerede hjemløse yderligere?
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
På baggrund af anmodningen er der indhentet svar fra Institutionschef for misbrugsområdet:
Hvert andet år er der en kortlægning af hjemløsheden i Danmark, og kortlægningen er baseret på hjemløsetællingen der gennemføres i uge 6, 2015. Kortlægningen er gennemført hvert andet år siden 2007 og belyser udviklingen og karakteren af hjemløshed i Danmark. Tællingen sker ved, at myndigheder, væresteder, behandlingssteder, forsorgshjem, støttekontaktpersonsordningen (SKP) og lignende registrerer de personer, som er hjemløse. Hver person registreres særskilt, således at der ikke sker dobbelttælling. Fx registreres samtlige personer som er indskrevet på Overmarksgården, og her kan det være tilfældigt, hvorvidt alle 44 pladser er besat i uge 6.
Den danske hjemløsedefinition
Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen
(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige
bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden opholdssted den kommende nat.
Kolding Kommune har modtaget puljemidler (2014-2016) fra Hjemløsestrategien (Housing First), som betyder at Overmarksgårdens efterforsorg tilbyder bostøtte til borgere som bosætter sig i Kolding Kommune. Bostøttemetoderne implementeres i indeværende år, og betyder at fraflyttede borgere tilbydes massiv støtte, således at der skabes gode betingelser for at kunne forblive i egen bolig. Disse metoder skulle gerne medvirke til, at antallet af hjemløse falder yderligere. Overmarksgården tilbyder desuden indskrivning i aflastningsophold på Overmarksgården, hvis der opstår vanskeligheder i egen bolig. Denne aflastning er ofte medvirkende til at borgeren fastholdes i egen bolig.
Housing First betyder at borgeren hurtigst muligt skal fra forsorgshjem til egen bolig, dette indebærer hurtige tilsagn om fx indskudslån og enkeltydelser, således at økonomien ikke bliver en barriere for at kunne give hurtigt tilsagn om en bolig. Dette samarbejdes der tæt med Økonomisk rådgivning omkring.
Vedrørende gengangere
Der er samlet set udskrevet 100 borgere fra efterforsorgen fra januar 2013 til dags dato 2015.
17 borgere er blevet genindskrevet på Overmarksgården, heraf 4 borgere som har bevaret egen bolig, men som har brugt genindskrivningen i et kort aflastningsforløb.
Støttekontaktpersonsordningen (SKP) medvirker til, at borgere hurtigere hjælpes til at forblive i egen bolig, hvis fx de er boligtruet (i risiko for at blive sat ud af boligen). SKP ordningen har et meget tæt samarbejde med Boligforeningerne i Kolding, Jobcentret, Økonomisk rådgivning, Misbrugscentret, Handicaprådgivningen m.fl., som betyder, at den medarbejder, som erfarer, at her er risiko for hjemløshed, ret hurtigt kan afhjælpe situationen.
Hyttebyen er et tilbud til nogle af de borgere som oftest har figureret i statistikken over hjemløse. Dette tilbud betyder at de mest udsatte borgere får egen bolig, og kommer ud af hjemløsheden.
Nedbringelse af antal hjemløse
Misbrugsorganisationens sammenhængskraft har desuden stor betydning for nedbringelsen af hjemløsheden. Den enkelte medarbejder har kendskab til mulighederne for borgere med risiko for hjemløshed, eller som er hjemløse og ved hvor den rette hjælp kan findes.
Socialsygeplejersken kan desuden opfange hjemløshed blandt de borgere vedkommende møder i sit arbejde. Socialsygeplejerskens tætte samarbejde med hjemmehjælpen/sygeplejen vil desuden kunne mindske risiko for hjemløshed, idet social sygeplejersken kan medvirke til at brobygge til den rette støtte til borgeren.
Misbrugscentret har indgået et samarbejde med Kolding Kommunes ungdomsuddannelser, således at flere unge tager imod tilbud om misbrugsbehandling, og dermed ikke dropper ud af uddannelsen. Dette forebygger i nogen grad hjemløshed blandt unge, idet hjemløshed blandt unge bl.a. skyldes misbrug, uddannelsesstop, økonomi, og huslejerestance.
Med opnormeringen på Overmarksgården, på baggrund af analysen på psykiatri- og misbrugsområdet, vil der ske en styrkelse i anvendelsen af principperne og metoderne i Hjemløsestrategien.
Analysen anbefalede endvidere en designproces omhandlende unge på forsorgshjem og tilbud til borgere med en dobbeltbelastning. Denne designproces vil give svar på andre tilgange/metoder, som kan forebygge hjemløsheden blandt unge.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Godkendt.
Resumé
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Før sommerferien udtalte nogle borgere kritik af Handicaprådgivningens sagsbehandling af merudgifter efter servicelovens § 41. Kritikpunkterne gik bl.a. på uens sagsbehandling socialrådgiverne imellem og kritik af beregningen. Jydske Vestkysten valgte at viderebringe kritikken.
Handicaprådgivningen havde forinden dette iværksat et uddannelsesforløb netop omkring merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Man valgte derfor at anmode underviseren om at gennemgå en række afgørelser omkring merudgifter på tværs af afdelingen og på den baggrund vurdere kvalitet i sagsbehandlingen.
Sammenfattende lyder vurderingen:
Handicaprådgivningen havde forinden dette iværksat et uddannelsesforløb netop omkring merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Man valgte derfor at anmode underviseren om at gennemgå en række afgørelser omkring merudgifter på tværs af afdelingen og på den baggrund vurdere kvalitet i sagsbehandlingen.
Sammenfattende lyder vurderingen:
Efter gennemlæsning af en række afgørelser samt dialog med sagsbehandlerne kan jeg konstatere, at der ses en høj grad af ensartethed i sagsbehandlingen.
De faglige vurderinger er i alle sagerne foretaget på baggrund af de indhentede oplysninger, og såvel serviceniveau som konkrete bevillinger følger de samme retningslinjer.
Det er tydeligt, at der foregår en fælles drøftelse i Børnehandicap, som medfører, at familierne behandles så ens, som det er muligt i skønsbaserede afgørelser.
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg kun har haft adgang til selve afgørelsesbrevene og derfor kun kan udtale mig på baggrund af de oplysninger, der er skrevet i selve afgørelsen. Alle afgørelser er ledsaget af en begrundelse, og det ses, at der forud for afgørelsen er foretaget en faglig vurdering på baggrund af de indhentede oplysninger.
I alle sager er forældrene inddraget det er vanskeligt at se, om børnene er inddraget.
Der peges i notatet på fem konkrete udfordringer, som der bør sætte fokus på:
1. Sektoransvar der ses enkelte bevillinger, som bør vurderes efter andre bestemmelser eksempelvis folkeskoleloven.
2. Afløsning/aflastning bestemmelserne i § 41 bør først tages i anvendelse, når andre muligheder er udtømte. Eksempelvis bør aflastning primært bevilges efter servicelovens § 84.
3. Hjemmepasserordning fokus på sammenligningen med andre familiers behov for barnepige og det særlige behov handicappede børn har for pasning. En eventuel ændret praksis kan både betyde, at nogle familier får en nedsat ydelse, mens det for andre kan betyde, at de ikke bliver pålagt egenbetaling.
4. Drift af hjælpemiddelbil merudgifter i forbindelse med drift af hjælpemiddelbil/handicapbil er et kompleks område. Det skal vurderes, hvor meget af familiens kørsel som er en nødvendig merudgift ved forsørgelse af barnet. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at udarbejde en standard for, hvor meget der som hovedregel kan dækkes.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Lovgivningen omkring merudgifter ved forsørgelse af et handicappet barn blev ændret pr. 1. januar 2015 med fuld indfasning i alle løbende sager senest 1. januar 2016.
Lovændringen indebærer et forenklet udmålingssystem, afskaffelse af løbende genberegning og en præcisering af merudgiftsbestemmelsernes subsidiære karakter i forhold til anden lovgivning.
For at kvalificere implementeringen af lovændringerne iværksatte Handicaprådgivningen i løbet af 2015 to heldages kurser på området.
Samtidigt med disse kurser, iværksatte man en konsulentundersøgelse af området for at få en ekstern vurdering af forvaltningen på merudgiftsområdet som følge af kritik i eksterne medier.
Sideløbende med de interne kurser og den eksterne konsulentundersøgelse, iværksatte man et kvalitetsprojekt i samarbejde med Familierådgivningen.
Som en konsekvens af disse tiltag, bliver samtlige børnehandicapsager gennemgået grundigt i samarbejde med ledelsen i løbet af efteråret 2015.
Denne sags gennemgang vil forventeligt medføre, at mange borgere vil få deres ydelser reguleret.
Det kan forventes, at de borgere, der får deres ydelser reguleret i nedadgående retning, vil gøre brug af deres mulighed for at påklage afgørelsen, hvorfor forvaltningen forventer et højere antal klager i efteråret end vanligt.
I den eksterne konsulentrapport udarbejdet af Handicapkonsulent Inge Louv, fremgår 5 områder der bør sættes fokus på for at opkvalificere arbejdet med merudgifter ved forsørgelse af et handicappet barn i hjemmet. Handicaprådgivningen vil arbejde struktureret med de 5 områder i kombination med det aktuelle fokus på kvalitet i sagsbehandlingen.
Ad. 1 Sektoransvar
Samarbejde på tværs og overgangsproblematikker har stort fokus i udviklingsarbejdet i forvaltningen.
I forbindelse med Ungeanalysen blev der iværksat en række tiltag, der har til formål at styrke det tværfaglige arbejde og minimere overgangsproblematikker. Tiltagene er følgende:
1. Chefforum formålet er at kunne agere og på tværs af faglige, administrative og organisatoriske opdelinger. Chefforum består af socialchef, sundhedschef, handicapchef, jobcenterchef, skolechef, børnechef og chef for PPR. Chefforum mødes kvartalsvis.
2. Systematisk, koordineret, flerfaglig indsat og samarbejde der er etableret en samarbejdsmodel imellem relevante aktører, der arbejder med komplekse sager. Modellen bygger på TUS-metoden (Tværgående Unge Samarbejde), hvor der arbejdes med tværgående møder styret af en uafhængig mødeleder.
Ud over de tiltag, der er igangsat i forbindelse med Ungeanalysen, arbejdes der i Handicaprådgivningen med
a. Samarbejdsforum med afdelingschefer og faglige ledere
b. Procedure for oversendelse af sager fra én afdeling til en anden
d. Særlig fokus på 16-17 årige (overgangsproblematik).
Generelt opleves der at være meget opmærksomhed på, hvis en beslutning i en anden afdeling/anden forvaltning får en afledt virkning hos f.eks. Handicaprådgivningen. I de tilfælde tages der kontakt for at sikre, at der ikke ske uhensigtsmæssig henvisning af borgere fra én afdeling til en anden.
Ad. 2 Afløsning/Aflastning
I forhold til afløsning/aflastning fremgår det af notatet, at afløsning/aflastning som udgangspunkt skal hjemles i servicelovens § 84 eller § 52, stk. 3, nr. 5 afhængig af sagens karakter og kompleksitet før afløsning/aflastning ydes med hjemmel i servicelovens § 41.
Der er i den aktuelle sags gennemgang og ledelsestilsyn inden for børnehandicapområdet fokus på at sikre ovenstående.
Der er tale om en forvaltningspræcisering for at sikre juridisk korrekt sagsbehandling, som ikke forventes at medføre en ændring i omfang af den støtte borgerne modtager.
Ad. 3 Hjemmepasserordning (barnepige)
I forhold til hjemmepasserordningen, gør konsulentrapporten opmærksom på, at den aktuelle praksis kan medføre, at der ydes dækning af merudgifter til hjemmepasserordning (barnepige) til familier med handicappede børn i større omfang, end familier med ikke handicappede børn vil anvende barnepige. Altså kan der ske en overkompensation i visse tilfælde.
Samtidig gør rapporten opmærksom på, at den aktuelle praksis ikke altid tager højde for, at familier til ikke handicappede normalt ikke har udgifter til barnepige ud over en vis alder. Derfor fremgår det af rapporten, at forældre til børn med handicap i samme høje alder ikke bør have en egenbetaling. I disse tilfælde, henstiller konsulenten til at støtten i stedet ydes med hjemmel i servicelovens § 84, afløsning eller § 45 ledsagelse.
For at sikre korrekt og fortsat ensartet praksis på dette område i fremtiden, vil forvaltningen udarbejde forslag til vejledende serviceniveau på hjemmepasserordningen. I denne forbindelse vil det være relevant at involvere dialoggruppen med forældre til handicappede børn.
Ad. 4, Drift af hjælpemiddelbil
Rapporten gør i sit notat opmærksom på, at man som kommune kun må dække nødvendige merudgifter ved kørsel i hjælpemiddelbiler. Derfor anbefaler rapporten, at kommunen udarbejder et vejledende serviceniveau der kan danne baggrund for sagsbehandlernes vurdering af hvilke former for kørsel man kan betragte som nødvendige.
Dette serviceniveau vil forvaltningen udarbejde forslag til. Det vil ligeledes i denne forbindelse være relevant at involvere dialoggruppen med forældre til handicappede børn.
Ad. 5 Råd og vejledning
Rapporten gør desuden opmærksom på, at det ikke altid fremgår af sagens akter, om der er ydet den relevante råd og vejledning. Dette område er der særskilt fokus på i den aktuelle sags gennemgang.
Der arbejdes på at dokumentere og sikre at familierne har fået relevant og tilstrækkelig råd og vejledning.
Dette arbejde indgår i forvejen som et punkt i den handleplan, som forvaltningen har udarbejdet i samarbejde med dialoggruppen med forældre til handicappede børn.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-09-2015
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (F) anmoder i mail af 5. oktober 2015 om at følgende punkt optages på dagsordenen:
Der afholdes nu årligt statusmøde for forældre med børn med handicap, og der er nedsat en dialoggruppe af forældre, der følger forvaltningens arbejde med input mellem møderne. Jeg foreslår, at der fastsættes en praksis på lignende vilkår for voksne med handicap.
Første møde bør ud over en status, indeholde en dialog om, hvordan voksne med handicaps egne resurser kan bringes i spil for at følge strategien "Selvværd er mere end velfærd". Tildeling af ydelser og hjælpemidler indgår som en naturlig del i mange borgere med handicaps hverdag. Borgerne oplever således sagsbehandling fra socialrådgiverne og fra ergoterapeuterne som væsentlig del af dagligdagen. Dialogen bør derfor også sætte fokus på, hvordan vi sammen skaber den bedst mulige og mest effektive handicapafdeling, hvor lovgivningen og brugernes behov forenes bedst muligt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (F) anmoder i mail af 5. oktober 2015 om at følgende punkt optages på dagsordenen:
Der gives en orientering om Kolding Kommunes brug af BPA ordningen.
Hvor mange brugere har ordningen?
Hvor forskellige er ordningerne?
Findes der et talmateriale på antal timer pr dag/uge pr person?
Hvordan udmåles timer?
Hvordan sikres det, at der sker justeringer i forhold til borgernes ændrede behov både i opgående og nedgående retning?
Er der som på ældreområdet tilsyn og årlig opfølgning?
Der har været sager, hvor borgeren med alderen mistede arbejdsgiverevnen. Hvordan følger vi op på det og hjælper de borgere i dagligdagen?
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Et enigt Social- og Sundhedsudvalg besluttede at Senior- og Socialdirektøren pålægges at informere om den årlige opfølgning på området.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Fastlæggelse af mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse og koordinering med arbejdet i Byrådet.
Udvalgets mødeplan kan af ethvert medlem af udvalget indbringes for Byrådet til stillingtagen. Bestemmelse skal sikre, at der ikke af et flertal i udvalget fastsættes en mødeplan, der er uhensigtsmæssig for et mindretal af udvalgsmedlemmerne.
I praksis fastlægges mødeplan for udvalgets ordinære møder i udvalgets forretningsorden, der tillige indeholder bestemmelse om indkaldelse af ekstraordinære udvalgsmøder.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-11-2015
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Social- og Sundhedsudvalget besluttede at udvalgets medlemmer kan deltage i følgende andre kommunale hverv:
Brandkær bestemmer den 24. oktober 2015
Dialogmøde mellem Frivillig Kolding og Dansk Flygtningehjælp den 28. oktober 2015
KLs Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015
Fernisering Kunstskolen i Christiansfeld den 30. oktober 2015
Fernisering Vækststedet og Savværket den 3. november 2015
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-10-2015
Godkendt.