Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
08-05-2017 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/21841
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 vedtog Byrådet bl.a. følgende budgetnote:
”Idræt som eksamensfag i Vamdrup, beskrivelse af mulighed for etablering af idrætsfaciliteter
Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at afklare mulige løsninger for etablering af tidssvarende faciliteter til idræt/atletik i Vamdrup, herunder at faciliteterne lever op til en standard, som kan sikre afvikling af idræt som eksamensfag i folkeskolen.
Afklaringen skal omhandle såvel mulig placering som tidshorisont. Afklaringen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget senest ultimo 1. kvartal 2017.”
”Idræt som eksamensfag i Vamdrup, beskrivelse af mulighed for etablering af idrætsfaciliteter
Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at afklare mulige løsninger for etablering af tidssvarende faciliteter til idræt/atletik i Vamdrup, herunder at faciliteterne lever op til en standard, som kan sikre afvikling af idræt som eksamensfag i folkeskolen.
Afklaringen skal omhandle såvel mulig placering som tidshorisont. Afklaringen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget senest ultimo 1. kvartal 2017.”
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget pålægger Børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde udvidelsesforslag til budget 2018 omfattende samlede udgifter på 275.701 kr. til etablering af idrætsfaciliteter ved Vamdrup Skole
at udvalget pålægger Børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde udvidelsesforslag til budget 2018 omfattende samlede udgifter på 275.701 kr. til etablering af idrætsfaciliteter ved Vamdrup Skole
Sagsfremstilling
Efter at idræt er blevet prøvefag i folkeskolen, er det blevet nødvendigt med adgang til tidssvarende atletikfaciliteter i forbindelse med idræt i udskolingen. I tilknytning til Vamdrup Skole er dette p.t. ikke tilfældet.
Forvaltningen har undersøgt forholdene og vurderer, at følgende forhold enten er mangelfulde eller skal etableres.
Forvaltningen har undersøgt forholdene og vurderer, at følgende forhold enten er mangelfulde eller skal etableres.
100 meter løbebane med 4 baner, udgift 19.575 kr. Der er p.t. en 80 meter asfalteret brandvej.
Længdespringgrav mangler faststøbte sider, udgift 25.913 kr.
Højdespringsanlæg plus rekvisitter, udgift 190.238 kr.
Skur til opbevaring af bl.a. højdespringsmåtte, udgift 39.975 kr.
Eventuelt: 400 meter løbebane med stenmel, udgift 442.228 kr.
Skur til opbevaring af bl.a. højdespringsmåtte, udgift 39.975 kr.
Eventuelt: 400 meter løbebane med stenmel, udgift 442.228 kr.
Der skal således anvendes ca. 717.929 kr. (275.701 hvis løbebanen ikke prioriteres), for at anlægget ved Vamdrup Skole giver mulighed for at afholde prøve i idræt under optimale forhold. Faciliteterne vil kunne stå færdige i foråret 2018.
Alternativt kan der afsættes ressourcer til befordring af eleverne til Ødis Skole, hvor der er faciliteter, der lever op til standarden. Eksempelvis kan der på de tre årgange, (7., 8. og 9. klasse), afsættes hele dage til atletik. Dette vil medføre en årlig udgift på ca. 60.000 kr.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/142
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på møde 8. februar 2017 Børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde en intern analyse, der gennem egne fagligheder, afdækker konsekvenserne ved at reducere klassekvotienten i Kolding Kommune til et max. på 22 elever i klasserne:
- Analysen skal redegøre for såvel de faglige fordele og eventuelle ulemper, ligesom redegørelsen skal belyse de økonomiske konsekvenser
- Analysen skal suppleres med den forskning og eventuelle nationale konstaterede effekt, der inden for forvaltningens ressourcer er relevante og mulige at medtage.
- Ligeledes skal analysen forholde sig til børnetal/elevprognoser og sådan, at der redegøres med udgangspunkt i så virkelighedsnære data som muligt.
- Analysen bør samtidig og med baggrund i den nuværende klassekvotient og faglige vurdering bidrage med anbefaling om faseopdelt indrulning af reduktionen, hvis ikke det samlede beløb til reduktionen af klassekvotienten kan oppebæres på en gang.
- Analysen skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget i 2. kvartal 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det er naturligt at antage, at der er en positiv sammenhæng mellem klassestørrelsen og kvaliteten i undervisningen – jo mere tid en underviser har til den enkelte elev, jo bedre vil det være for elevens udvikling og læring. Meget tyder imidlertid på, at sammenhængen ikke er så enkel. Der er mange studier af forholdet mellem klassestørrelse og læringsudbytte, og resultaterne er langt fra entydige. Tolkningen af forskningsresultaterne er ofte modstridende.
Mange faktorer
Forskningen viser, at klassestørrelsen kun er en af mange faktorer, der har indflydelse på elevernes læringsudbytte i skolen. Lærernes undervisningskompetencer, læringsmiljø, medarbejdernes kompetencer i klasserumsledelse, elevernes kendskab til læringsmål, ledelse m.m. har alt sammen indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.
Først og fremmest er det vanskeligt med sikkerhed at fastslå den direkte sammenhæng mellem klassestørrelse og læringsudbytte.
De udvalgte forskningsresultater er på ingen måde fyldestgørende for den tilgængelige skoleforskning, men illustrerer, at resultaterne ikke er entydige.
Hattie og effekt
(John Hattie, New Zealandsk uddannelsesforsker og professor i ”Læring og Pædagogik”).
Hattie har regnet sig frem til, at 0,4 er den gennemsnitlige forbedring alle børn har hvert år. Har et tiltag større effekt end 0,4 kan man tale om, at det har skabt en positiv forandring for læringen.
Hatties undersøgelse rangerer 138 forskellige aspekter af undervisning ud fra, hvilken effekt de har på elevernes læring. Effekten af at reducere klassestørrelsen er 0,2. Den ligger dermed under de 0,4 som er gennemsnittet.
Tiltaget ligger på en 113. plads på Hatties liste over tiltag i forhold til elevernes læring.
Hattie mener, at det er et af de dyreste ændringstiltag, der kan iværksættes i et skolesystem, og samtidig et tiltag med en lav effekt.
Fredriksson, Oosterbeek og Öckert
I et svensk studie fra 2012 er der set på skoleresultater fra ti procent af en årgang 1967, 1972 og 1982 samt fem procent af årgang 1977. Eleverne er blevet testet i både kognitiv og ikke-kognitive evner i 13-års alderen, og på begge fronter giver fem færre elever i klassen ca. 10 procents bedre resultater. Effekten holdt ved, da eleverne blev testet igen som 16-årige. Forskerne har fulgt eleverne frem til 2012 og set på uddannelsesniveau og livsindkomst. Ifølge forskerne kan det påvises, at mindre klasser på sigt resulterer i en højere livsindkomst og dermed en øget produktion i samfundet.
Ifølge professor Niels Egelund fra DPU er de svenske undersøgelser interessante fordi, i tidligere undersøgelser har den effekt, man har set, været relativt beskeden i forhold til en ret dyr investering. Han peger dog på, at en klassesænkning på fem elever vil øge udgifterne ganske betragteligt.
TIMSS 2015
TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study) er en international undersøgelse, der kortlægger 4.-klasseelevers præstationer i matematik og natur/teknik. TIMSS finder sted hvert fjerde år og Danmark deltager på 4. klassetrin. 2015 er den seneste undersøgelse.
Ifølge undersøgelsen kan der ikke dokumenteres en sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes udbytte af undervisningen, idet elevernes præstationer i matematik og natur/teknologi, hverken bliver højere eller lavere med skolens eller klassens størrelse.
Opsummering
Der er således ikke åbenlyse forskningsmæssige resultater, der entydigt viser en direkte sammenhæng mellem sænkning af klassestørrelse og læringsudbytte.
Der er dog tegn på at de svageste elevers udfordringer øges, når klassekvotienten overstiger 24.
Forvaltningen finder, at kvaliteten af læring og trivsel vil kunne øges ved at tilføre øgede ressourcer til læringsmiljøet, også hvis den alene blev anvendt til en nedsættelse af klassekvotienten. Forvaltningen vil dog anbefale, at der sammen med fagfolk, med udgangspunkt i skolernes arbejde med program for læringsledelse bliver kigget på, hvilke indsatser, der har den største effekt i forhold til den økonomiske investering, eksempelvis: Feedback, læringsledelse og det professionelle samarbejde omkring en klasse, øgede muligheder for holddeling, inkluderende læringsmiljøer og profiler i udskolingen.
Økonomi
I de følgende beregninger er der taget udgangspunkt i de tildelinger, der er givet til skoleåret 2017/18. Desuden er der ikke regnet på eventuelt øget lokalebehov.
Ved at sætte klassekvotienten ned fra 28 til 22 falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 21,77 til 17,70.
Den samlede udgift til lærerlønninger vil stige med 51,2 mio. kr., og der skabes omkring 103,9 ekstra stillinger.
Den samlede udgift til børnehaveklasseledere vil stige med 4,7 mio. kr., og der skabes omkring 10,4 ekstra stillinger.
Den samlede lønudgift til pædagoger vil stige med 4,2 mio. kr., og der skabes omkring 10,7 ekstra stillinger.
Samlet udgift: 60,1 mio. kr., og der skabes yderligere 125,0 stillinger.
Ved at indfase gradvist over et helt skoleforløb (11 år) vil den årlige merudgift ligge mellem 5 og 7 mio. kr.
Ved at indfase gradvist trin for trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) vil den årlige merudgift (3 gange) ligge mellem 18 og 23 mio. kr.
Udvide budgettet via puljetimer
Der tildeles i dag 14,6 mio. kr. i puljetimer. Disse er målrettet klasser, hvor klassekvotienten er størst.
Ved at øge budgettet til puljetimer med 15,6 mio. kr. til 30,2 mio. kr. kan man opnå, at der er ressourcer til 2 fagpersoner i ca. 1/3 af alle lektioner mod de nuværende ca. 1/6 af alle lektioner.
Mange faktorer
Forskningen viser, at klassestørrelsen kun er en af mange faktorer, der har indflydelse på elevernes læringsudbytte i skolen. Lærernes undervisningskompetencer, læringsmiljø, medarbejdernes kompetencer i klasserumsledelse, elevernes kendskab til læringsmål, ledelse m.m. har alt sammen indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.
Først og fremmest er det vanskeligt med sikkerhed at fastslå den direkte sammenhæng mellem klassestørrelse og læringsudbytte.
De udvalgte forskningsresultater er på ingen måde fyldestgørende for den tilgængelige skoleforskning, men illustrerer, at resultaterne ikke er entydige.
Hattie og effekt
(John Hattie, New Zealandsk uddannelsesforsker og professor i ”Læring og Pædagogik”).
Hattie har regnet sig frem til, at 0,4 er den gennemsnitlige forbedring alle børn har hvert år. Har et tiltag større effekt end 0,4 kan man tale om, at det har skabt en positiv forandring for læringen.
Hatties undersøgelse rangerer 138 forskellige aspekter af undervisning ud fra, hvilken effekt de har på elevernes læring. Effekten af at reducere klassestørrelsen er 0,2. Den ligger dermed under de 0,4 som er gennemsnittet.
Tiltaget ligger på en 113. plads på Hatties liste over tiltag i forhold til elevernes læring.
Hattie mener, at det er et af de dyreste ændringstiltag, der kan iværksættes i et skolesystem, og samtidig et tiltag med en lav effekt.
Fredriksson, Oosterbeek og Öckert
I et svensk studie fra 2012 er der set på skoleresultater fra ti procent af en årgang 1967, 1972 og 1982 samt fem procent af årgang 1977. Eleverne er blevet testet i både kognitiv og ikke-kognitive evner i 13-års alderen, og på begge fronter giver fem færre elever i klassen ca. 10 procents bedre resultater. Effekten holdt ved, da eleverne blev testet igen som 16-årige. Forskerne har fulgt eleverne frem til 2012 og set på uddannelsesniveau og livsindkomst. Ifølge forskerne kan det påvises, at mindre klasser på sigt resulterer i en højere livsindkomst og dermed en øget produktion i samfundet.
Ifølge professor Niels Egelund fra DPU er de svenske undersøgelser interessante fordi, i tidligere undersøgelser har den effekt, man har set, været relativt beskeden i forhold til en ret dyr investering. Han peger dog på, at en klassesænkning på fem elever vil øge udgifterne ganske betragteligt.
TIMSS 2015
TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study) er en international undersøgelse, der kortlægger 4.-klasseelevers præstationer i matematik og natur/teknik. TIMSS finder sted hvert fjerde år og Danmark deltager på 4. klassetrin. 2015 er den seneste undersøgelse.
Ifølge undersøgelsen kan der ikke dokumenteres en sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes udbytte af undervisningen, idet elevernes præstationer i matematik og natur/teknologi, hverken bliver højere eller lavere med skolens eller klassens størrelse.
Opsummering
Der er således ikke åbenlyse forskningsmæssige resultater, der entydigt viser en direkte sammenhæng mellem sænkning af klassestørrelse og læringsudbytte.
Der er dog tegn på at de svageste elevers udfordringer øges, når klassekvotienten overstiger 24.
Forvaltningen finder, at kvaliteten af læring og trivsel vil kunne øges ved at tilføre øgede ressourcer til læringsmiljøet, også hvis den alene blev anvendt til en nedsættelse af klassekvotienten. Forvaltningen vil dog anbefale, at der sammen med fagfolk, med udgangspunkt i skolernes arbejde med program for læringsledelse bliver kigget på, hvilke indsatser, der har den største effekt i forhold til den økonomiske investering, eksempelvis: Feedback, læringsledelse og det professionelle samarbejde omkring en klasse, øgede muligheder for holddeling, inkluderende læringsmiljøer og profiler i udskolingen.
Økonomi
I de følgende beregninger er der taget udgangspunkt i de tildelinger, der er givet til skoleåret 2017/18. Desuden er der ikke regnet på eventuelt øget lokalebehov.
Ved at sætte klassekvotienten ned fra 28 til 22 falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 21,77 til 17,70.
Den samlede udgift til lærerlønninger vil stige med 51,2 mio. kr., og der skabes omkring 103,9 ekstra stillinger.
Den samlede udgift til børnehaveklasseledere vil stige med 4,7 mio. kr., og der skabes omkring 10,4 ekstra stillinger.
Den samlede lønudgift til pædagoger vil stige med 4,2 mio. kr., og der skabes omkring 10,7 ekstra stillinger.
Samlet udgift: 60,1 mio. kr., og der skabes yderligere 125,0 stillinger.
Ved at indfase gradvist over et helt skoleforløb (11 år) vil den årlige merudgift ligge mellem 5 og 7 mio. kr.
Ved at indfase gradvist trin for trin (indskoling, mellemtrin og udskoling) vil den årlige merudgift (3 gange) ligge mellem 18 og 23 mio. kr.
Udvide budgettet via puljetimer
Der tildeles i dag 14,6 mio. kr. i puljetimer. Disse er målrettet klasser, hvor klassekvotienten er størst.
Ved at øge budgettet til puljetimer med 15,6 mio. kr. til 30,2 mio. kr. kan man opnå, at der er ressourcer til 2 fagpersoner i ca. 1/3 af alle lektioner mod de nuværende ca. 1/6 af alle lektioner.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Børne- og uddannelsesudvalget tog sagen til efterretning idet;
Forvaltningen med baggrund i analysen, de inkluderende læringsmiljøer og Program for læringsledelse, pålægges at udarbejde anbefalinger til udvidelsesforslag til budget 2018, der i relation til ønsket om øget trivsel og læring og via faglige resurser, fokuserer på klasser med flere end 24 elever.
Forslaget skal øge mulighederne for brug af feedback, læringsledelse, holddeling og profiler i udskolingen.
Bilag
Sagsnr.: 16/4947
Resumé
Bestyrelsen for Stepping Friskole ansøger om godkendelse af Stepping Natur- og Idrætsbørnehus som privat institution pr. 1. august 2017.
Ved Kolding Kommunes behandling af ansøgning om godkendelse som privat institution skal de af Byrådet vedtagne ”Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune” iagttages. Det betyder, at den private institution er forpligtet til altid at overholde gældende kommunale godkendelseskriterier for dagtilbud.
Ved Kolding Kommunes behandling af ansøgning om godkendelse som privat institution skal de af Byrådet vedtagne ”Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune” iagttages. Det betyder, at den private institution er forpligtet til altid at overholde gældende kommunale godkendelseskriterier for dagtilbud.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Følgende skal fremhæves i forhold til det samlede fremsendte materiale samt i forhold til Kolding Kommunes efterfølgende krav og tilsyn:
Navn, organisering, vedtægter og formål
Institutionens navn er Stepping Natur- og Idrætsbørnehus. Institutionen er en privat daginstitution, som drives efter dagtilbudslovens §§ 19 – 20 og friskolelovens § 36 a. Institutionens formål er jf. vedtægternes § 3 i samarbejde med forældre, børn og friskole, at skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
Institutionen er en aldersintegreret daginstitution for 26 børn i alderen 3 – 6 år og 7 børn i alderen 0 – 2 år.
Institutionen drives som en privat institution under Stepping Friskole jf. § 2 i vedtægterne for Stepping Friskole. Friskolens bestyrelse udgør den ansvarlige bestyrelse for den selvejende institution, der omfatter såvel skole som privat daginstitution.
Jf. vedtægternes § 4 vælges en forældrebestyrelse for den private daginstitution, bestående af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal være forældre til børn i institutionen. Bestyrelsen består herudover af en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant.
Den overordnede ledelse varetages af friskolens bestyrelse, mens forældrebestyrelsen for den private daginstitution fastsætter principper for daginstitutionens daglige virksomhed og for anvendelse af den budgetramme, som friskolens bestyrelse har fastsat.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret, når friskolens ledelse skal ansætte daglig ledelse og personale, der primært skal arbejde i daginstitutionen.
Den daglige leder af daginstitutionen benævnes afdelingsleder og er ansvarlig over for friskolens bestyrelse og friskolens daglige leder.
I tilfælde af daginstitutionens nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som privatinstitutionen skal opfylde.
Økonomi
Kolding Kommune yder følgende tilskud til daginstitutionen:
Et tilskud pr. barn pr. måned afhængig af alder og svarende til tilskuddet til selvejende institutioner i Kolding Kommune. Et administrationsbidrag pr. barn svarende til en selvejende institution i Kolding Kommune. Et bygningstilskud pr. barn svarende til en selvejende institution i Kolding Kommune.
Fysiske rammer
Den private daginstitution drives i lokalerne Søndre Allé 18, Christiansfeld, i pavillon etableret til formålet. Kolding Kommune vil løbende i forbindelse med tilsynsbesøg sikre, at der fortløbende er den krævede indretning samt en sikkerhedsmæssig korrekt indrettet legeplads, jf. bl.a. ”Kriteriernes” pkt. 2.11 – Fysiske rammer for institutionen.
Optagelseskriterier
Institutionen forestår selv pladsanvisningen. Optagelse foregår efter anciennitet på ventelisten, dog under respekt for hensyntagen til, at søskende skal have fortrinsret.
Børn med særlige behov
Hvis et barn har kendte specielle behov (fysiske eller psykiske), kan barnet optages i institutionen efter aftale med kommunens børnekyndige rådgivere.
Forsikringsmæssige forhold
Daginstitutionen har indgået aftale om nødvendige forsikringer.
Pædagogiske læreplaner
Institutionen har afleveret udkast til pædagogisk læreplan jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.8.
Kommunalt tilsyn
Daginstitutionen er underlagt Kolding Kommunes tilsyn jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.17. Tilsynet gennemføres som et pædagogisk og administrativt tilsyn efter en nærmere beskrevet plan herfor og vil bl.a. bestå i besøg på institutionen ved Kommunens udpegede repræsentant. Såfremt institutionen tilsidesætter krav og forpligtelser, kan det medføre ophævelse af godkendelse, bortfald af tilskud og/eller erstatningsansvar.
Navn, organisering, vedtægter og formål
Institutionens navn er Stepping Natur- og Idrætsbørnehus. Institutionen er en privat daginstitution, som drives efter dagtilbudslovens §§ 19 – 20 og friskolelovens § 36 a. Institutionens formål er jf. vedtægternes § 3 i samarbejde med forældre, børn og friskole, at skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
Institutionen er en aldersintegreret daginstitution for 26 børn i alderen 3 – 6 år og 7 børn i alderen 0 – 2 år.
Institutionen drives som en privat institution under Stepping Friskole jf. § 2 i vedtægterne for Stepping Friskole. Friskolens bestyrelse udgør den ansvarlige bestyrelse for den selvejende institution, der omfatter såvel skole som privat daginstitution.
Jf. vedtægternes § 4 vælges en forældrebestyrelse for den private daginstitution, bestående af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal være forældre til børn i institutionen. Bestyrelsen består herudover af en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant.
Den overordnede ledelse varetages af friskolens bestyrelse, mens forældrebestyrelsen for den private daginstitution fastsætter principper for daginstitutionens daglige virksomhed og for anvendelse af den budgetramme, som friskolens bestyrelse har fastsat.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret, når friskolens ledelse skal ansætte daglig ledelse og personale, der primært skal arbejde i daginstitutionen.
Den daglige leder af daginstitutionen benævnes afdelingsleder og er ansvarlig over for friskolens bestyrelse og friskolens daglige leder.
I tilfælde af daginstitutionens nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som privatinstitutionen skal opfylde.
Økonomi
Kolding Kommune yder følgende tilskud til daginstitutionen:
Et tilskud pr. barn pr. måned afhængig af alder og svarende til tilskuddet til selvejende institutioner i Kolding Kommune. Et administrationsbidrag pr. barn svarende til en selvejende institution i Kolding Kommune. Et bygningstilskud pr. barn svarende til en selvejende institution i Kolding Kommune.
Fysiske rammer
Den private daginstitution drives i lokalerne Søndre Allé 18, Christiansfeld, i pavillon etableret til formålet. Kolding Kommune vil løbende i forbindelse med tilsynsbesøg sikre, at der fortløbende er den krævede indretning samt en sikkerhedsmæssig korrekt indrettet legeplads, jf. bl.a. ”Kriteriernes” pkt. 2.11 – Fysiske rammer for institutionen.
Optagelseskriterier
Institutionen forestår selv pladsanvisningen. Optagelse foregår efter anciennitet på ventelisten, dog under respekt for hensyntagen til, at søskende skal have fortrinsret.
Børn med særlige behov
Hvis et barn har kendte specielle behov (fysiske eller psykiske), kan barnet optages i institutionen efter aftale med kommunens børnekyndige rådgivere.
Forsikringsmæssige forhold
Daginstitutionen har indgået aftale om nødvendige forsikringer.
Pædagogiske læreplaner
Institutionen har afleveret udkast til pædagogisk læreplan jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.8.
Kommunalt tilsyn
Daginstitutionen er underlagt Kolding Kommunes tilsyn jf. ”Kriteriernes” pkt. 2.17. Tilsynet gennemføres som et pædagogisk og administrativt tilsyn efter en nærmere beskrevet plan herfor og vil bl.a. bestå i besøg på institutionen ved Kommunens udpegede repræsentant. Såfremt institutionen tilsidesætter krav og forpligtelser, kan det medføre ophævelse af godkendelse, bortfald af tilskud og/eller erstatningsansvar.
Bilag
Sagsnr.: 17/6880
Resumé
Læringsledelsesrapport for dagtilbud i Kolding Kommune er nu udarbejdet.
LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleledelse og pædagogisk praksis) er et forskningslaboratorium under Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet. LSP har specialiseret sig i forskningsbaseret udvikling af læringsmiljøer i skoler og dagtilbud i samarbejde med praksisaktører. Dagtilbuddene i Kolding Kommune indgår således som praksisaktører i rapporten, der omfatter alle daginstitutioner og dagplejen.
LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleledelse og pædagogisk praksis) er et forskningslaboratorium under Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet. LSP har specialiseret sig i forskningsbaseret udvikling af læringsmiljøer i skoler og dagtilbud i samarbejde med praksisaktører. Dagtilbuddene i Kolding Kommune indgår således som praksisaktører i rapporten, der omfatter alle daginstitutioner og dagplejen.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kl. 9.45 vil forskningsleder, lektor Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet, komme med oplæg vedr. rapporten.
Rapporten er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse i alle dagtilbud i Kolding Kommune. Kortlægningsundersøgelsen indgår i kommunens fireårige deltagelse i Program for Læringsledelse – dagtilbud (2015 – 2019), som Kolding og fem andre kommuner samarbejder med Nationalt Center for Skoleforskning, Aarhus Universitet om. Kortlægningsundersøgelsen er den første ud af tre i Program for Læringsledelse – dagtilbud. Denne første kortlægningsundersøgelse blev gennemført i Kolding Kommune i uge 38-41, efteråret 2016, hvorimod de fem andre kommuner i programmet blev kortlagt i samme periode i efteråret 2015. For alle seks kommuner i programmet gælder det, at der er indsamlet data fra fem informantgrupper: Børnehavens 4-5-6 årige børn, kontaktpædagoger, pædagogisk personale, forældre og ledelse.
I Kolding Kommune har i alt 1.723 børnehavebørn i alderen 4-5 og 6 år, 925 pædagoger og pædagogmedhjælpere, 115 ledelsespersoner og 3.337 forældre deltaget i kortlægningen.
Resultater
En kortlægningsundersøgelse som denne har sine begrænsninger i forhold til at kunne pege på årsager og sammenhænge. Til dette er der behov for mere kvasi-eksperimentelle studier eller studier, som foregår over tid. I denne læringsrapport præsenteres nogle af de generelle resultater af denne først kortlægningsundersøgelse i Kolding Kommune. I rapporten beskrives i den forbindelse nogle af de vigtigste fund, forskerne har gjort i det samlede analysearbejde med kortlægningens data. Disse fund peger på både stærke og mere udfordrende områder for kommunens dagtilbud.
Projektet i øvrigt
Til projektet knytter sig, ud over tre runder med indsamling af data, et efteruddannelses- og implementeringsprojekt blandt alle medarbejdere og ledere. Essensen er, at den viden som dataene giver om kvaliteten i dagtilbuddene, efterfølgende i det enkelte dagtilbud kobles med erfaring og forskningsmæssig viden om de udfordringer, det enkelte dagtilbud har, hvorefter denne viden implementeres af medarbejderne i den lokale praksis.
Rapporten er en afgrænset læringsrapport baseret på en kortlægningsundersøgelse i alle dagtilbud i Kolding Kommune. Kortlægningsundersøgelsen indgår i kommunens fireårige deltagelse i Program for Læringsledelse – dagtilbud (2015 – 2019), som Kolding og fem andre kommuner samarbejder med Nationalt Center for Skoleforskning, Aarhus Universitet om. Kortlægningsundersøgelsen er den første ud af tre i Program for Læringsledelse – dagtilbud. Denne første kortlægningsundersøgelse blev gennemført i Kolding Kommune i uge 38-41, efteråret 2016, hvorimod de fem andre kommuner i programmet blev kortlagt i samme periode i efteråret 2015. For alle seks kommuner i programmet gælder det, at der er indsamlet data fra fem informantgrupper: Børnehavens 4-5-6 årige børn, kontaktpædagoger, pædagogisk personale, forældre og ledelse.
I Kolding Kommune har i alt 1.723 børnehavebørn i alderen 4-5 og 6 år, 925 pædagoger og pædagogmedhjælpere, 115 ledelsespersoner og 3.337 forældre deltaget i kortlægningen.
Resultater
En kortlægningsundersøgelse som denne har sine begrænsninger i forhold til at kunne pege på årsager og sammenhænge. Til dette er der behov for mere kvasi-eksperimentelle studier eller studier, som foregår over tid. I denne læringsrapport præsenteres nogle af de generelle resultater af denne først kortlægningsundersøgelse i Kolding Kommune. I rapporten beskrives i den forbindelse nogle af de vigtigste fund, forskerne har gjort i det samlede analysearbejde med kortlægningens data. Disse fund peger på både stærke og mere udfordrende områder for kommunens dagtilbud.
Projektet i øvrigt
Til projektet knytter sig, ud over tre runder med indsamling af data, et efteruddannelses- og implementeringsprojekt blandt alle medarbejdere og ledere. Essensen er, at den viden som dataene giver om kvaliteten i dagtilbuddene, efterfølgende i det enkelte dagtilbud kobles med erfaring og forskningsmæssig viden om de udfordringer, det enkelte dagtilbud har, hvorefter denne viden implementeres af medarbejderne i den lokale praksis.
Bilag
Sagsnr.: 17/7063
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budget 2017 afsatte Byrådet 30,0 mio. kr. i hvert af årene 2018, 2019 og 2020 til kapacitetsudvidelse i Dalby og Vonsild samt til klubfaciliteter til Dalby GF.
Jævnfør Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning af 14. november 2016 fremlægges forslag til tilrettelæggelse, prioritering og tids- og aktivitetsplan for en skoleudbygning i Dalby/Vonsild området. Klubfaciliteter i Dalby er også omfattet.
Jævnfør Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning af 14. november 2016 fremlægges forslag til tilrettelæggelse, prioritering og tids- og aktivitetsplan for en skoleudbygning i Dalby/Vonsild området. Klubfaciliteter i Dalby er også omfattet.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Kl. 10.15 vil Michael Pagaard, Kommunale Ejendomme, By- og Udviklingsforvaltningen, redegøre for de udarbejdede tids- og aktivitetsplaner i Børne- og Uddannelsesudvalget.
Forvaltningen og Kommunale Ejendomme har forestået en proces vedrørende udbygningsplanerne for Dalby og Vonsild Skoler og klubhuset i Dalby. For begge skoler gælder, at de i udbygningsplanerne skal bibringes en kapacitet, der modsvarer 3 spor på 0. – 9. klassetrin, kapacitet til SFO fra 0. – 3. klassetrin samt børn i tidlig skolestart fra 1. april. I Dalby skal udbygningsplanen desuden indeholde forslag til forbedrede klub-, væresteds- og omklædningsfaciliteter til Dalby GF.
Der har været tale om en omfattende proces med deltagelse af repræsentanter for Børne- og Uddannelsesforvaltningen, By- og Udviklingsforvaltningen, skolebestyrelse, skoleledelse og medarbejderrepræsentanter fra de berørte skoler samt repræsentanter fra Dalby GF.
Med baggrund i denne proces har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. revideret de fysiske udviklingsplaner, som har dannet baggrund for de udarbejdede tids- og aktivitetsplaner for realisering af projekterne. Endvidere er der udarbejdet overslag over beregnede anlægsudgifter for hhv. Dalby og Vonsild.
Forvaltningen og Kommunale Ejendomme har forestået en proces vedrørende udbygningsplanerne for Dalby og Vonsild Skoler og klubhuset i Dalby. For begge skoler gælder, at de i udbygningsplanerne skal bibringes en kapacitet, der modsvarer 3 spor på 0. – 9. klassetrin, kapacitet til SFO fra 0. – 3. klassetrin samt børn i tidlig skolestart fra 1. april. I Dalby skal udbygningsplanen desuden indeholde forslag til forbedrede klub-, væresteds- og omklædningsfaciliteter til Dalby GF.
Der har været tale om en omfattende proces med deltagelse af repræsentanter for Børne- og Uddannelsesforvaltningen, By- og Udviklingsforvaltningen, skolebestyrelse, skoleledelse og medarbejderrepræsentanter fra de berørte skoler samt repræsentanter fra Dalby GF.
Med baggrund i denne proces har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. revideret de fysiske udviklingsplaner, som har dannet baggrund for de udarbejdede tids- og aktivitetsplaner for realisering af projekterne. Endvidere er der udarbejdet overslag over beregnede anlægsudgifter for hhv. Dalby og Vonsild.
Det bemærkes, at der for udbygningen i Dalby har været drøftet forskellige løsningsmuligheder, særligt for så vidt angår løsningen for Dalby GF’s klubhus. Forvaltningen finder, som det fremgår af udviklingsplanen og anbefalet af Kommunale Ejendomme, at klubhuset skal bygges på nordsiden af Dalbyhus (hallen) og sammenbygget hermed, da det er den bedste placering, som både funktionelt og arkitektonisk vil give det bedste resultat. Klubhuset vil også ved denne løsning kunne fremstå med en klar og selvstændig identitet, og der vil kunne etableres selvstændig indgang – begge forhold, som har været væsentlige for Dalby GF. Placeringen vil skabe sammenhæng og fleksibilitet i mulighederne for anvendelse og dermed også være robust over for eventuelle fremtidige ændringer i de nuværende organisations- og samarbejdsmønstre.
Tidsplanen har naturligvis en stor opmærksomhed fra interessenternes side (skoler og klub), og Kommunale Ejendomme har fastlagt den bedst mulige tids- og aktivitetsplan henset til de krav, der er til udbud og planlægning af offentligt byggeri.
Bilag
- Tids- og aktivitetsplan - Udbygning af Dalby Skole og Klubhus med den anbefalede placering, sammenbygget med Dalbyhus
- Tids- og aktivitetsplan - Udbygning af Vonsild Skole
- Skolebestyrelsen og Dalby GF's udtalelse vedr. tidsplan for udbygning af Dalby Skole og klubhus
- Udviklingsplan Dalby Skole og Dalby GF
- Fysisk udviklingsplan for Vonsild Skole
Sagsnr.: 16/21446
Resumé
Analysen af pladskapaciteten på dagtilbudsområdet har baggrund i tre kommunalpolitiske beslutninger fra efteråret 2016. Formålet er, at afdække efterspørgsel, udbud og sammensætning af dagtilbudspladser i Kolding Kommune, herunder at beskrive udfordringer ved den eksisterende kapacitet og opstille en række mulige løsninger herpå. Analysen skal desuden vise, om kapacitetstilpasninger kan bidrage til det pålagte besparelseskrav på 0,3 % fra 2018.
Af analysens DEL I fremgår analysen af pladskapaciteten i Kolding Kommune, mens DEL II indeholder fakta om dagtilbudspladser i Kolding Kommune. For så vidt angår 0,3 % besparelseskravet fra 2018 henvises til punktet vedr. budget 2018.
Af analysens DEL I fremgår analysen af pladskapaciteten i Kolding Kommune, mens DEL II indeholder fakta om dagtilbudspladser i Kolding Kommune. For så vidt angår 0,3 % besparelseskravet fra 2018 henvises til punktet vedr. budget 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Af analysens DEL I fremgår den egentlige analyse af pladskapaciteten i Kolding Kommune.
Af forskellige årsager er styring af kommunens pladskapacitet ikke ligetil. Prognoserne ændres hurtigt, planlægningshorisonten er kort og enhederne er små. Hertil kommer, at efterspørgslen fra forældrene og det private udbud kan være vanskeligt at forudsige.
Kommunen lever op til lovens krav om pasningsgaranti. Men antallet, typerne og den geografiske placering af dagtilbudspladserne modsvarer ikke fuldt ud forældrenes ønsker eller behovet for pladser i de forskellige områder i kommunen. Det tyder på, at forældrene ønsker flere vuggestuepladser og flere integrerede daginstitutionstilbud. Geografisk set er der mangel på alle typer af pladser i og omkring Kolding midtby, hvorimod behovet for pladser flere steder er faldende i centerbyerne og udenfor midtbyen.
Analysen redegør desuden for en række øvrige, relevante forhold ved den eksisterende kapacitet:
Af forskellige årsager er styring af kommunens pladskapacitet ikke ligetil. Prognoserne ændres hurtigt, planlægningshorisonten er kort og enhederne er små. Hertil kommer, at efterspørgslen fra forældrene og det private udbud kan være vanskeligt at forudsige.
Kommunen lever op til lovens krav om pasningsgaranti. Men antallet, typerne og den geografiske placering af dagtilbudspladserne modsvarer ikke fuldt ud forældrenes ønsker eller behovet for pladser i de forskellige områder i kommunen. Det tyder på, at forældrene ønsker flere vuggestuepladser og flere integrerede daginstitutionstilbud. Geografisk set er der mangel på alle typer af pladser i og omkring Kolding midtby, hvorimod behovet for pladser flere steder er faldende i centerbyerne og udenfor midtbyen.
Analysen redegør desuden for en række øvrige, relevante forhold ved den eksisterende kapacitet:
- Institutioner i lejemål
- Tilbud/institutioner med høje driftsomkostninger sammenlignet med tilsvarende tilbud i kommunen
- Specialtilbud
- Planlagte bygningsrelaterede tiltag
Kommunen har de seneste 5 – 6 år oplevet faldende børnetal. Det forventes, at børnetallet fra 2018 igen vil begynde at stige. Således forventes en tilvækst på ca. 400 børn jf. befolkningsprognosen frem mod 2022.
Analysen har primært en kvantitativ tilgang til kapacitet: Er der det rette antal og den rette type af pladser – og ligger pladserne de rigtige steder? Analysen beskriver ikke kvaliteten i det enkelte tilbud, men det fremhæves, at såfremt der skal ske en tilpasning af pladserne, bør en vurdering og sikring af kvaliteten altid ske parallelt hermed.
I analysens afsnit 7 opsummeres udfordringer, som den nuværende kapacitet medfører. I afsnit 7.2 opstilles en række muligheder for at løse udfordringerne:
Analysen har primært en kvantitativ tilgang til kapacitet: Er der det rette antal og den rette type af pladser – og ligger pladserne de rigtige steder? Analysen beskriver ikke kvaliteten i det enkelte tilbud, men det fremhæves, at såfremt der skal ske en tilpasning af pladserne, bør en vurdering og sikring af kvaliteten altid ske parallelt hermed.
I analysens afsnit 7 opsummeres udfordringer, som den nuværende kapacitet medfører. I afsnit 7.2 opstilles en række muligheder for at løse udfordringerne:
- Antallet af pladser i midtbyen kan øges ved at bygge nyt eller ved at udvide.
- Antallet af vuggestuepladser kan øges ved at indrette vuggestue i tomme grupperum i bestemte institutioner. Herudover kan vuggestuepladser etableres, hvis der bygges til eller bygges nyt.
- Særligt to lejemål er dyre. Det kan overvejes at undersøge mulighederne for køb eller for at bygge nyt til afløsning for lejemålene.
- Antallet af specialtilbudspladser kan overvejes reduceret.
- To institutioner og to gæstepasningstilbud kan overvejes nedlagt, henset til at de er relativt dyrere end tilsvarende tilbud i kommunen.
Analysens DEL II er faktuel og rent beskrivende. Formålet er at kunne orientere sig nærmere om Kolding Kommunes dagtilbud, herunder typer, antal, geografisk placering, private tilbud, åbningstider m.v. samt økonomien forbundet med daginstitutionsdrift.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Analysen tages til efterretning, idet Børne- og Uddannelsesforvaltningen pålægges;
at udarbejde en prioriteret handlingsplan for børneområdets kapacitetsudvikling. Handlingsplanen skal med udgangspunkt i børnetallets udvikling, den geografiske dækning, viden om forældrenes ønsker, samt kvaliteten i dagtilbuddene, sikre et fagligt begrundet prioriteringskatalog, der kan indgå i budgetforhandlingerne i forbindelse med byrådets behandlinger af børnetallets udvikling i årene 2018-2022.
at Børne- og Uddannelsesudvalget og efterfølgende Økonomiudvalget, orienteres om børnetallets udvikling og dermed de driftsøkonomiske udfordringer på sigt.
Bilag
Sagsnr.: 17/4616
Resumé
Orientering om bevillingsrammer 2018 med overslagsår på Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. den af Byrådet vedtagne budgetstrategi 2018 på møde den 27. marts 2017.
Endvidere omfatter dagsordenspunktet forslag til udmøntning af 0,3 %’s reduktion på Børnepasningspolitik jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 12. september 2016. Udmøntning af 0,3 %’s reduktion på Uddannelsespolitik vil blive behandlet på et senere møde.
Endvidere omfatter dagsordenspunktet forslag til udmøntning af 0,3 %’s reduktion på Børnepasningspolitik jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 12. september 2016. Udmøntning af 0,3 %’s reduktion på Uddannelsespolitik vil blive behandlet på et senere møde.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I overensstemmelse med budgetstrategi 2018 er bevillingsrammerne fremskrevet fra 2017-niveau til 2018-niveau i overensstemmelse med KL’s forventninger til den samlede pris- og lønstigning.
Budgetrammerne for serviceudgifter under Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsområde udgør følgende efter udmøntning af 0,3 %’s reduktion:
Budgetrammerne for serviceudgifter under Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsområde udgør følgende efter udmøntning af 0,3 %’s reduktion:
| Nettodrift | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| - 1.000 kr. - | ||||
| Uddannelsespolitik – serviceudgifter | 950.676 | 945.590 | 940.445 | 937.643 |
| Børnepasningspolitik – serviceudgifter | 439.933 | 437.157 | 434.592 | 433.290 |
For Børnepasningspolitik udgør reduktionen 1.295.000 kr. i 2018, 2.590.000 kr. i 2019, 3.885.000 kr. i 2020 og 5.180.000 kr. i 2021., og for Uddannelsespolitik 2.770.000 kr. i 2018, 5.540.000 kr. i 2019, 8.310.000 kr. i 2020 og 11.080.000 kr. i 2021.
I det følgende omtales alene 0,3 %’s reduktionen på Børnepasningspolitik, idet reduktionen på Uddannelsespolitik vil blive behandlet på et senere møde.
Jf. beslutning på udvalgets møde 12. september 2016 skal der udarbejdes konkrete budgetanalyser til realisering af det generelle omstillingskrav på Børnepasningspolitik:
I det følgende omtales alene 0,3 %’s reduktionen på Børnepasningspolitik, idet reduktionen på Uddannelsespolitik vil blive behandlet på et senere møde.
Jf. beslutning på udvalgets møde 12. september 2016 skal der udarbejdes konkrete budgetanalyser til realisering af det generelle omstillingskrav på Børnepasningspolitik:
- Kapacitetsanalyse på Børneområdet – pkt. 6 på dagsordenen for udvalgets møde 8. maj 2017.
Kapacitetsanalyse på Børneområdet
Jf. pkt. 6 på dagsordenen for udvalgets møde 8. maj 2017 kan det anbefales at se på følgende muligheder for reduktioner:
Jf. pkt. 6 på dagsordenen for udvalgets møde 8. maj 2017 kan det anbefales at se på følgende muligheder for reduktioner:
| Tiltag | Reduktion/årligt - kr. - |
| Nedlæggelse af Taps Børnehave | 1.051.000 |
| Nedlæggelse af Børneuniverset i Sdr. Stenderup | 718.000 |
| Nedlæggelse af Gæstehuset i Lunderskov | 464.000 |
| Nedlæggelse af Gæstehusene Dr. Dorothea og Dyrehave | 814.000 |
| Besparelse på specialtilbud med 5 % inkl. Løvetand | 963.000 |
| Besparelse på specialtilbud med 5 % ekskl. Løvetand | 624.000 |
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Ad 1. ”at”: Godkendt.
Ad 2. ”at”: Knud Erik Langhoff foreslog, at besparelsen på 0,3% på Børnepasningspolitik for 2018 (1.295.000,- kr.) realiseres ved at nedjustere antallet af pædagoger i forhold til pædagogiske assistenter i et omfang, der kan imødegå besparelsen.
Et mindretal (Knud Erik Langhoff) stemte for forslaget.
Udvalget pålagde herefter forvaltningen at forelægge forslag til reduktioner på 0,3 % besparelser på området, idet de fra kapacitetsanalysen forelagte muligheder ikke nød fremme.
Sagsnr.: 17/4616
Resumé
Byrådet har på møde den 27. marts 2017 godkendt forslag til budgetstrategi 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget tilslutter sig udvidelsesforslag UDU-A-01, og
at udvalget tilslutter sig de af forvaltningen foreslåede tiltag/besvarelser anført under ”Note” i skemaet vedr. forslagene fra bestyrelserne ved de decentrale enheder, idet der som konsekvens af den anførte note ved Bramdrup Skole, vil blive udarbejdet udvidelsesforslag til udvalgets møde 12. juni 2017.
at udvalget tilslutter sig udvidelsesforslag UDU-A-01, og
at udvalget tilslutter sig de af forvaltningen foreslåede tiltag/besvarelser anført under ”Note” i skemaet vedr. forslagene fra bestyrelserne ved de decentrale enheder, idet der som konsekvens af den anførte note ved Bramdrup Skole, vil blive udarbejdet udvidelsesforslag til udvalgets møde 12. juni 2017.
Sagsfremstilling
Det fremgår af budgetstrategi 2018, at den 18. august 2017 er seneste frist for fremsendelse af udvidelsesforslag til Centralforvaltningen.
I efterfølgende oplistning af udvidelsesforslag er der taget udgangspunkt i de udvidelsesforslag, der blev fremsat i forbindelse med budget 2017, men som ikke nød fremme i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017.
De udvidelsesforslag, der siden vedtagelsen af budget 2017 ikke længere er aktuelle, grundet diverse andre forhold, er ikke medtaget i oplistningen.
Det oplistede udvidelsesforslag er prisfremskrevet.
Uddannelsespolitik
I efterfølgende oplistning af udvidelsesforslag er der taget udgangspunkt i de udvidelsesforslag, der blev fremsat i forbindelse med budget 2017, men som ikke nød fremme i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017.
De udvidelsesforslag, der siden vedtagelsen af budget 2017 ikke længere er aktuelle, grundet diverse andre forhold, er ikke medtaget i oplistningen.
Det oplistede udvidelsesforslag er prisfremskrevet.
Uddannelsespolitik
| UDU-A-01 |
Der vil på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 12. juni 2017 blive fremlagt nye udvidelsesforslag.
Der er endvidere modtaget ønsker fra bestyrelserne ved følgende decentrale enheder til budget 2018 med overslagsår. Forslagene i deres fulde ordlyd findes som bilag til dagsordenspunktet, mens der alene i efterfølgende skema er uddraget essensen og evt. priser i forslagene. Nummereringen af forslagene er ikke udtryk for en prioritering af disse.
Børnepasningspolitik
| Nr. | Decentral enhed | Ønsker til budget 2018 | Note |
| 1. | Børnehaven Over Vejen | Bestyrelsen ønsker en renovering af pusle-, vaskerums- og toiletfaciliteter. Baggrund for ansøgningen er, at de nuværende faciliteter har eksisteret siden 1994 og fremstår stærkt nedslidte og de er arbejdsmiljømæssigt meget uhensigtsmæssige. Udgift: 344.000 kr. | Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. |
| 2. | Børnehuset Broen | Bestyrelsen ønsker ændring af toiletforholdene i afd. Mindegade i den ”gamle” ende af institutionen. De nuværende forhold giver personalet og dermed arbejdsmiljøgruppen store udfordringer. Udgift: 250.000-275.000 kr. | Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. |
| 3. | Børnehuset Søbo | 1) Afdeling Ødis. Bestyrelsen ønsker, at der etableres bedre fysiske forhold for personalet. Forslaget omfatter Personalerum/møderum, garderobe, indgangsparti, personaletoilet, depot, lederkontor, samtalerum, udetoilet, sanserum/snoezelrum, inventar. I forhold til dette skal miljøstation flyttes, der skal laves ny cykelparkering, nyt hegn og belægning og omlægning af kloak. Udgift: 2.350.000 kr. | 1) Ødis Børnehave, i dag afd. Ødis, blev i 2015 som den eneste af alle institutioner renoveret helt ekstraordinært for forvaltningsmidler. Det vurderes, at den gennemførte renovering har løftet institutionen betragteligt. Ønsket indgår på linje med lignende behov i andre institutioner i vedligeholdelsesplanen. |
| | | 2) Afdeling Stepping. Bestyrelsen ønsker et nyt ventilationsanlæg. Ønsket begrundes med, at det nuværende ventilationsanlæg ikke virker optimalt, ligesom der ikke er etableret ventilationsanlæg i bygningsudvidelsen. Udgift: 1.200.000 kr. | 2) Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. |
| 4. | Daginstitutionen Skovbrynet | Bestyrelsen ønsker en fornyelse af legepladser i børnehaven og vuggestuen. Begge legepladser er meget nedslidte og ikke opdaterede med legeredskaber og vedligeholdelse efter nye standarder. Der er ikke medsendt projektforslag. Udgift: 400.000 kr. | Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. |
| 5. | Daginstitutionen Tved | Bestyrelsen ønsker etablering af udendørs børnetoilet/håndvask og permanent overdækning mellem vuggestue og liggehal. Der er ikke medsendt projektforslag eller overslag over udgifter. | Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. |
Uddannelsespolitik
| Nr. | Decentral enhed | Ønsker til budget 2017 | Note |
| 1. | Bramdrup Skole | Bestyrelsen ønsker et tilskud til etablering af udeområder på Bramdrup Skole. Tilskuddet vedrører delområde 1 omfattende mellemtrin og personaleparkering i den udarbejdede helhedsplan for udearealer. Tilskud: 1.840.000 kr. | Det vurderes, at planen for udeområdet har stor betydning for skolens samlede udviklingsstrategi, hvorfor forslaget anbefales. |
| 2. | Brændkjærskolen | 1) Skolebestyrelsen ønsker, at prisfremskrivningen genindføres for materialer til undervisningen. | 1) 0-fremskrivning for varer og tjenesteydelser gælder kun for 2017. Fra 2018 og frem prisfremskrives med KL’s P/L-skøn. |
| | | 2) Der ønskes opført en hal ved skolen. | 2) Der henvises til budgetforlig 2017, hvor der blev afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2018, 2019 og 2020, i forhold til fritidsfaciliteter for Lunderskov, Vester Nebel og Kolding City, afhængigt af, hvem der først kan præsentere en businesscase for det enkelte år. |
| | | 3) Der foreslås nybyggeri ved Specialcentret i Vonsild, således at eleverne fra Specialcenter Brændkjær kan overføres dertil og til gode tidssvarende samlede lokaler. Hvis der ikke bygges i Vonsild foreslås det, at der etableres en ny legeplads mellem den gamle pedelbolig og pavillonen på Brændkjærskolen. | 3) Der henvises til udvidelsesforslag vedr. Specialcenter Vonsild – etape 2 i nærværende dagsordenspunkt. |
| 3. | Dalby Skole | Skolebestyrelsen ønsker en udvidelse af undervisningsmiddelbudgettet for folkeskolernes 0. – 6. klasser. Undervisningsmidler tildeles i dag folkeskolerne med 300 kr./år pr. elev på 0.-6. klassetrin og 1.000 kr./år pr. elev på 7.-10. klassetrin. Skolernes tildelte undervisningsmiddelbudget for 2017 dækker ikke de faktisk nødvendige udgifter til vedligehold af tidssvarende undervisningsmidler. | Ønsket kan ikke anbefales. Der henvises til den generelle prisfremskrivning og skolebestyrelsens egen prioritering af undervisningsmidler. |
| 4. | Aalykkeskolen | Bestyrelsen ønsker en omlægning af skolegården på Aalykkeskolen. Med en omlægning af den eksisterende skolegård vil det være muligt at forbedre rammerne for elevernes læring og trivsel. Overslaget er baseret på en fuld omlægning af skolegården, hvor der tages udgangspunkt i, at den eksisterende belægning samt inventar fjernes, og der skabes nye designede løsninger, som er målrettet læring og trivsel for eleverne. Udgift: 3.400.000 kr. | Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. Skolelederen opfordres til at indgå i dialog med forvaltningen. |
Bilag
Sagsnr.: 17/6989
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Knud Erik Langhoff, stiller på vegne af Det Konservative Folkeparti forslag om, at Kolding Kommune søger om at deltage i et nyt forsøg, som regeringen netop har søsat, og som giver nogle af landets folkeskoler muligheder for i et rammeforsøg at få mere fleksible muligheder for selv at tilrettelægge skoledagen.
Der henvises til følgende pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet som baggrund: http://www.uvm.dk//170405-nu-kan-kommuner-og-skoler-deltag…
Der henvises til følgende pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet som baggrund: http://www.uvm.dk//170405-nu-kan-kommuner-og-skoler-deltag…
”Nu kan kommuner og skoler deltage i forsøg med en mere fleksibel skoledag
Nyhed
Landets kommunalbestyrelser kan nu søge om, at deres lokale folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, som undervisningsminister Merete Riisager i et rammeforsøg giver mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen.”
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Sagen blev drøftet, idet udvalget konstaterer, at der er gode muligheder for de ønskede forsøg, og at Kolding kommunes skoler allerede er godt i gang.
Sagsnr.: 17/6507
Resumé
Merete Due Paarup anmoder om, at følgende punkt behandles på Børne- og Uddannelsesudvalgets dagsorden:
”Fra skolebænk til drejebænk
Venstre vil trække håndværkerfag ind i folkeskolen. Fremover skal elever kunne bytte 8. og 9. klasse ud med den erhvervsklasse, hvor de modtager værkstedsundervisning to dage om ugen. Det har været afprøvet med succes i flere frikommuner. Nu vil man give alle kommuner mulighed for at oprette erhvervsklasser allerede i folkeskolen. Det er der rigtig mange gode grunde til:
”Fra skolebænk til drejebænk
Venstre vil trække håndværkerfag ind i folkeskolen. Fremover skal elever kunne bytte 8. og 9. klasse ud med den erhvervsklasse, hvor de modtager værkstedsundervisning to dage om ugen. Det har været afprøvet med succes i flere frikommuner. Nu vil man give alle kommuner mulighed for at oprette erhvervsklasser allerede i folkeskolen. Det er der rigtig mange gode grunde til:
- Alle prognoser og fremskrivninger viser, at flere unge fra grundskolen i fremtiden skal vælge erhvervsuddannelserne for at dække behovet for faglærte på arbejdsmarkedet.
- Vi skal dyrke de kloge hænder og praktiske kompetencer og sikre, at de børn, der er håndværksmæssigt stærke, bliver hurtigere og tidligere afklaret om, at de vil gå den vej.
- Vi giver de praktiske unge en meget bedre skolegang, når fx matematik indlæres via praktiske håndværk og dansk ikke behøver at være analyse af digte, men kan være at læse op til traktorkørekort.
- Vi oplever, at erhvervsskolerne har faldende elevtal – mens gymnasierne er udfordret af, at mange elever er bogligt fagligt udfordrede.
Vi har allerede rigtig gode erfaringer fra vores erhvervslinje i 10. klasse på Brændkjærskolen, idet undervisningen allerede har en del indsatser med det fokus – de erfaringer kan vi tage afsæt i.”
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Sagsnr.: 17/7171
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Merete Due Paarup, anmoder om, at følgende punkt optages på dagsordenen:
”Valg og demokrati
”Valg og demokrati
Der er valg til skolebestyrelserne forår 2018. Det er et vigtigt organ både for skolernes ledelse og for demokratiet. Men det kan dels være svært at få forældre til at stille op til valget og dels, at få forældre til at stemme.
Alle skoler skal have en skolebestyrelse.
I skolebestyrelsen samarbejder forældre, elever og skolens personale om udviklingen af skolen.
Skolebestyrelsen har også til opgave at godkende skolens budget og undervisningsmidler.
Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et godt undervisningsmiljø på skolen.
Så stærke skoler, kræver stærke bestyrelser.
Jeg vil derfor foreslå, forvaltningen pålægges at komme med et oplæg til, hvordan vi kan sætte fokus på skolebestyrelsesvalget, og hvordan vi øger interessen for arbejdet for at stille op og for at stemme, samt muligheder for at klæde bestyrelsen på til at støtte og udfordre skolens ledelse i arbejdet med ”Fremtidens Skole” og herunder udviklingen af den lokale skoles profil.
2 år
Det er muligt at søge dispensation, (jf. vedhæftede brev fra Undervisningsministeren), så man kan stille op 2 år i stedet for 4 år.
Vil foreslå, at forvaltningen pålægges at søge en generel dispensation for kommunen, så skolerne kan få muligheden for det, hvis det ønskes lokalt.
Uddannelse og arbejdet
Vi skal ligeledes sikre gode kompetente skolebestyrelser via uddannelse, viden, værktøj og inspiration.
Forvaltningen opfordres til at involvere eksterne parter i dette arbejde, eksempelvis Danske Skoleelever, Skole & Forældre.
Jeg vil derfor foreslå, at vi sætter gang i en proces i forbindelse med Fremtidens Skole, der sætter fokus på fremtidens skolebestyrelse - dialog med udvalg, arbejde, netværk, mødestruktur, uddannelse m.m. og på baggrund af disse drøftelser kommer med oplæg til, hvordan både det fælles skolevæsen og den enkelte skole kan styrkes via et løft i skolebestyrelsesarbejdet.”
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Bilag
Sagsnr.: 17/6054
Resumé
Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen, anmoder om, at følgende punkt optages på dagsordenen:
”Med baggrund i Kolding Kommunes affaldsplan 2014 – 2024, fremsættes hermed forslag om at inddrage affaldsplanens intentioner i et undervisningsforløb i mellemtrinnet, som kan udmunde i et såkaldt genbrugskørekort, kendt fra bl.a. Varde Kommune.
Se evt. mere her: : http://intranet.vardekommune.dk/direktion,-forvaltninger-og-institutioner/boern,-laering-og-job/boern-og-laering/skole/vi-i-naturskolen/4-klasse.aspx
”Med baggrund i Kolding Kommunes affaldsplan 2014 – 2024, fremsættes hermed forslag om at inddrage affaldsplanens intentioner i et undervisningsforløb i mellemtrinnet, som kan udmunde i et såkaldt genbrugskørekort, kendt fra bl.a. Varde Kommune.
Se evt. mere her: : http://intranet.vardekommune.dk/direktion,-forvaltninger-og-institutioner/boern,-laering-og-job/boern-og-laering/skole/vi-i-naturskolen/4-klasse.aspx
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Sagsnr.: 17/6879
Resumé
Merete Due Paarup og Tanya Buchreitz Løwenstein anmoder på vegne af Venstre om, at følgende dagsordenspunkt optages til behandling i hhv. Børne- og Uddannelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget:
”Kolding har masser af unge talenter - det gælder både indenfor idræts- og kulturområdet. Vi har stærke talentudviklingsmiljøer fra Musikskolens MGK, øvelokalerne på Godset, ULK på Biblioteket, Dorthea Teateret til Kolding Elite. Vi har idrætslinjer Brændkjærskolen og IBC, Idrætsakademiet, årlig talentfestival og vi arbejder på mange måder med understøttelse af talentudvikling i foreninger.
”Kolding har masser af unge talenter - det gælder både indenfor idræts- og kulturområdet. Vi har stærke talentudviklingsmiljøer fra Musikskolens MGK, øvelokalerne på Godset, ULK på Biblioteket, Dorthea Teateret til Kolding Elite. Vi har idrætslinjer Brændkjærskolen og IBC, Idrætsakademiet, årlig talentfestival og vi arbejder på mange måder med understøttelse af talentudvikling i foreninger.
Men vi mangler et stærkere og mere markant tværgående fokus på at udvikle Koldings talenter både de kulturelle og de sportslige. De to områder er naturligvis vidt forskellige og har alligevel masser til fælles.
Derfor vil Merete Due Paarup og Tanya Buchreitz Løwenstein på vegne af Venstre tage initiativ til at vi får samlet kræfterne i Kommunen på tværs af idrætten, kulturen, uddannelser, politikere samt andre interessenter og ressourcepersoner og igangsætte en proces og får drøftet mulighederne for at styrke de mange unge talenter og tage afsæt til en ny og ambitiøs tværgående talentstrategi.
Drøftelserne kunne indeholde:
- Profilskoler/tonende linjer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
- Bruge kulturelle fyrtårne til at give talenterne en platform fx Mungo Park og Dorthea i teaterlab eller Nicolai Biograf viser unges kortfilm.
- Masterclasses fx når Trapholt har Kvium på besøg, når Godset har stjerner på scenen eller DM i karate er i byen.
- Mentorordning med kunstnere og professionelle idrætsudøvere.
- Fælles Undervisning om alt fra mentaltræning, kost, fundraising/sponsorpleje.
- Opstart af talentakademi, hvor vi tilbyder både MGK (musikalsk grundkursus), BGK (billedkunst) TGK (teater) eller skabe vores egen Koldingmodel.
- Netværk på tværs af idrætsudøvere og kulturelle talenter.”
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-05-2017
Udvalget besluttede, at forvaltningerne pålægges at arbejde videre med en fælles afdækning af eksisterende tiltag og muligheder for fremover at koordinere og løfte talentudviklingen. Resultatet af dette fremlægges for de tre udvalg inden udgangen af 2017. I sagsfremstillingen bør der indgå en vurdering af mulighederne for udviklingen af en fælles talentstrategi.
Sagsnr.: 17/1282
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Regnskaberne for 2016 vedrører følgende selvejende daginstitutioner, idet Børnehaven Troldebo pr. 1/6 2016 blev kommunal, hvorfor institutionens regnskab alene vedrører perioden 1/1 – 31/5 2016:
Børnehaven Gl. Kongevej
Sdr. Bjert Menighedsbørnehave
Børnehaven Troldebo
Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet mindreforbrug på 143.358 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget, svarende til 2,4 %. Specifikation fremgår af bilag på sagen.
Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.
Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.
Børnehaven Gl. Kongevej
Sdr. Bjert Menighedsbørnehave
Børnehaven Troldebo
Efter teknisk tilretning udviser de aflagte regnskaber et samlet mindreforbrug på 143.358 kr. ekskl. moms i forhold til det korrigerede årsbudget, svarende til 2,4 %. Specifikation fremgår af bilag på sagen.
Regnskaberne er revideret af BDO, Kommunernes Revision.
Revisionen af regnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger.
Bilag
Sagsnr.: 17/379
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder ansøgning om overførsel under Børne- og Uddannelsesudvalgets område jf. efterfølgende.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevillinger for år 2017:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger - Uddannelsespolitik:
Bevillinger for år 2017:
| Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 03.22.1 | | | |
| Folkeskolen m.v. | | | |
| Drift | 1 2 3 | -657 -2.300 -1.000 | -657 -2.300 -1.000 |
| | | | |
| Nettoudgift | -3.957 | -3.957 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Forøgelse af udgifter til IT og telefoni.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 657.000 kr. fra Uddannelsespolitik til Administrationspolitik. Overførslen skyldes udvidelser i brugen af IT og telefoni.
Note 2
”Skoleprojekt lærermaskiner”
Ansøgningen indeholder en overførsel af 2,3 mio. kr. fra Uddannelsespolitik til anlæg (IT-projektet). Overførslen skyldes udrulning af bærbare pc’ere til alle lærere.
Note 3
”Skoleprojekt lærermaskiner”
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1,0 mio. kr. fra Uddannelsespolitik til Administrationspolitik (IT-afdelingen). Overførslen skyldes et forøget behov for administration og servicering af lærermaskiner.
Bevillinger for år 2017:
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Forøgelse af udgifter til IT og telefoni.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 657.000 kr. fra Uddannelsespolitik til Administrationspolitik. Overførslen skyldes udvidelser i brugen af IT og telefoni.
Note 2
”Skoleprojekt lærermaskiner”
Ansøgningen indeholder en overførsel af 2,3 mio. kr. fra Uddannelsespolitik til anlæg (IT-projektet). Overførslen skyldes udrulning af bærbare pc’ere til alle lærere.
Note 3
”Skoleprojekt lærermaskiner”
Ansøgningen indeholder en overførsel af 1,0 mio. kr. fra Uddannelsespolitik til Administrationspolitik (IT-afdelingen). Overførslen skyldes et forøget behov for administration og servicering af lærermaskiner.
Bevillinger for år 2017:
| Overførsler | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder |
| | - 1.000 kr. - | ||
| | | | |
| 05.60 | | | |
| Danskuddannelse m.v. | | | |
| Overførsler | 1 | -4.995 | -4.995 |
| | | | |
| Nettoudgift | -4.995 | -4.995 | |
ANM: Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af Sprogskolen.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 4.995.000 kr. fra Uddannelsespolitik, overførsler, til Arbejdsmarkedspolitik, overførsler. Overførslen er en konsekvens af Byrådets beslutning, jf. budgetforlig 2017.
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1
Flytning af Sprogskolen.
Ansøgningen indeholder en overførsel af 4.995.000 kr. fra Uddannelsespolitik, overførsler, til Arbejdsmarkedspolitik, overførsler. Overførslen er en konsekvens af Byrådets beslutning, jf. budgetforlig 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/20544
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo april 2017 vedrørende serviceudgifter 33,4 mod forventet 33,3.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo april 2017 vedrørende serviceudgifter 32,4 mod forventet 30,1.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,1 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo april 2017 vedrørende serviceudgifter 32,4 mod forventet 30,1.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,1 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2018.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo april 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 49.460 | 16.043 | 32,4 | 33,3 | |
| Dagplejen | 106.729 | 39.662 | 37,2 | 37,1 | 1 |
| Daginstitutioner | 237.537 | 75.792 | 31,9 | 31,6 | 1 |
| Særlige tilbud | 15.878 | 5.313 | 33,5 | 33,3 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.692 | 6.901 | 33,4 | 33,3 | |
| I alt | 430.296 | 143.711 | 33,4 | 33,3 | |
Note 1: Dagplejens overforbrug modsvares af daginstitutionernes underforbrug. Det skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt ud udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo april 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 590.311 | 214.407 | 36,3 | 33,3 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 24.398 | 7.728 | 31,7 | 33,3 | |
| Børnespecialundervisning | 154.183 | 54.602 | 35,4 | 33,3 | 1 |
| Bidrag til statslige og private skoler | 82.678 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.273 | 1.287 | 6,7 | 5,2 | 2 |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.330 | 3.684 | 32,5 | 33,3 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.056 | 5.270 | 43,7 | 43,0 | 3 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 19.534 | 6.639 | 34,0 | 33,3 | 4 |
| Produktionsskoler m.v. | 753 | 696 | 92,4 | 95,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 22.746 | 9.237 | 40,6 | 40,0 | 5 |
| I alt | 937.262 | 303.550 | 32,4 | 30,1 | |
Note 1: Overforbruget skyldes dels, at besparelsen på 8,2 mio. kr., som følge af den øgede tilgang til privatskolerne, først effektivt kan implementeres fra det nye skoleår 1. august 2017 og dels, at SFO har et øget forbrug i forbindelse med glidende overgang.
Note 2: Overforbruget skyldes merforbrug på det kommunale tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen.
Note 3: Overforbruget skyldes, at indtægter fra Fredericia Kommune først tilgår regnskabet ultimo 2017.
Note 4: Overforbruget skyldes sæsonudsving i forhold til betaling af pladser uden for CSV.
Note 5: Det højere forbrug skyldes sæsonudsving.
Sagsnr.: 16/20545
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 16/20546
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag