Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-10-2018 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
KUC, Ågade 27, mødelokale 107 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/2530
Resumé
Bestyrelsen ved afdelingen på Børneuniverset og daginstitutionen Firkløveret afholder møde den 8/10 2018, hvor bestyrelsen udarbejder forslag til navnet på den sammenlagte institution.
Børne- og Uddannelsesudvalget vil mødet den 10/10 2018 blive forelagt bestyrelsens indstilling.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Udvalget godkendte bestyrelsen indstilling om den fusionerede daginstitutions navn ”Daginstitutionen Firkløveret”
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 22/5 2018 at nedlægge Børneuniverset pr. 1. august 2018, dog således at børnehavedelen fortsætter i dagtilbudsregi på matriklen i Sdr. Stenderup.
På udvalgsmødet den 13/6 2018 orienterede forvaltningen Børne- og Uddannelsesudvalget om processen ifm. sammenlægning af afdelingen på Børneuniverset med daginstitutionen Firkløveret pr. 1/8 2018.
Bestyrelsen ved afdelingen på Børneuniverset og daginstitutionen Firkløveret afholder møde den 8/10 2018, hvor bestyrelsen udarbejder forslag til navnet på den sammenlagte institution.
Børne- og Uddannelsesudvalget vil mødet den 10/10 2018 blive forelagt bestyrelsens indstilling.
Bilag
Sagsnr.: 18/24902
Resumé
Det fremgår af læringsrapport 2017 for Kolding Kommunes dagtilbud, at Kolding Kommune fremstår som en gennemgående god kommune, når det gælder kvalitet i dagtilbuddene.
Kolding Kommune kendetegnes også ved, at der er mindre variation mellem dagtilbuddene end i andre kommuner. Der er altså i højere grad en ensartet og god kvalitet i alle kommunens dagtilbud.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Godkendt, idet udvalget anerkender den høje kvalitet i dagtilbuddene.
Sagsfremstilling
Den kommunale læringsrapport for dagtilbud tager udgangspunkt i data fra kortlægningen i efteråret 2017 og skulle have været kommunen i hænde i foråret 2018. Rapporten er dog blevet forsinket, bl.a. på grund af programmets flytning fra Aarhus til Aalborg universitet.
Programmet er nu, ligesom skolernes program, tilknyttet Institut for Læring og Filosofi på AAU og den kommunale læringsrapport for dagtilbud er bearbejdet og kvalitetssikret af professor Thomas Nordahl.
Alt i alt vidner rapporten om en kommune med en gennemgående god pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene. En kommune, hvor forskellen mellem kvaliteten i dagtilbuddene også er mindre end i andre kommuner. Der er altså ingen, der falder ud med langt dårligere (eller langt bedre) resultater end alle andre. Der er dog også forbedringsmuligheder, bl.a. vedr. børnenes tal og –bogstavkunnen.
Nedenfor er listet nogle centrale uddrag for rapportens samlede vurdering og konklusion:
”Ud fra en samlet vurdering fremstår Kolding Kommune som en gennemgående god kommune, når det gælder kvalitet i dagtilbuddene. Der er en god overensstemmelse i vurderingerne fra alle informantgrupperne. Det vil sige, at både børnene, forældrene, personalet og ledelsen scorer højt i deres vurderinger. Der er heller ingen signifikant tilbagegang på nogen områder fra den første til den anden kortlægning. Derfor kan vi betragte konklusionen om god kvalitet i dagtilbuddene som gyldig. Resultaterne er ikke tilfældige og kan heller ikke forklares ved at dagtilbuddene er heldige med forældrene og de børn, der går der. Disse resultater har sammenhæng med god pædagogisk praksis”
”Det område, Kolding Kommune scorer noget lavt på, er genkendelse af tal og bogstaver. Her kan arbejdet i dagtilbuddene forstærkes. Dette betyder ikke, at dagtilbuddene skal have præg af skole, men at mulighederne for at lære bogstaver, ord, geometriske figurer og tal i hverdagen bør udnyttes bedre. Børn i dagtilbud har stor motivation og muligheder for at lære, og det bør udnyttes aktivt”
”Kolding Kommune kendetegnes også ved, at der er mindre variation mellem dagtilbuddene end i andre kommuner, dette til trods for, at antallet af dagtilbud er stort. Det bør være et mål, at kvaliteten af dagtilbuddene ikke varierer for meget, hvilket hovedsageligt er tilfældet her”
Bilag
Sagsnr.: 18/13609
Resumé
Styrelsesvedtægten for Kolding Kommunale Skolevæsen og bilag hertil er revideret på grund af behov for en større ajourføring.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/10 2018, høring i skolebestyrelserne, Børne- og Uddannelsesudvalget den 12/12 2018.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at den reviderede Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen godkendes og sendes til høring hos skolebestyrelserne, hvorefter sagen genoptages på udvalgsmødet 14/11 2018 med henblik på endelig godkendelse.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Godkendt, idet sagen genoptages på udvalgets møde i december efter høring i skolebestyrelserne.
Bilaget vedr. ”Timetildeling, SFO-medarbejdernes deltagelse i skolernes undervisning” udgår ikke.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt (styrelsesvedtægt) for styrelsen af det kommunale skolevæsen, jf. Folkeskoleloven §41.
I styrelsesvedtægten beskrives det, hvordan folkeskolelovens rammebestemmelser om styrelsen af det kommunale skolevæsen udmøntes i kommunen.
Der er desuden udarbejdet en række bilag til styrelsesvedtægten. Bilagene har til formål at informere folkeskolens brugere om rammerne for styrelsen af skolevæsenet.
Styrelsesvedtægten:
Styrelsesvedtægten for Kolding Kommunale Skolevæsen er ajourført med et forord og få præciseringer.
De væsentligste ændringer i styrelsesvedtægten er som følger, idet overskrifterne refererer til overskrifterne i styrelsesvedtægten:
Byrådet:
Det er tilføjet, at Byrådet skal træffe beslutningerne vedrørende § 1, stk. 2 på et møde. Det præciseres dermed, at disse beslutninger ikke kan delegeres.
Teksten i § 1, stk. 2, nr. 5 er konsekvensrettet i overensstemmelse med lovgivningen.
Byrådets kompetence til at træffe beslutning om ”frivillige madordninger” er indsat i § 1, stk. 2, nr. 7 for at give det fulde overblik over beslutninger, som Byrådet ikke kan delegere.
§ 1, stk. 3 slettes, idet kompetencen til at godkende læseplaner er delegeret til administrationen jf. delegationsplanen. § 1, stk. 3 havde følgende ordlyd ”Byrådet godkender skolernes læseplaner efter konkrete forslag fra de enkelt skolebestyrelser. Se bilag 3.3 – Trin- og slutmål på kolding.dk”.
Skolebestyrelsens beføjelser:
I § 14, stk. 7, 8 og 9 er det præciseret at ”Byrådet” i de omhandlede bestemmelser skal forstås i overensstemmelse med delegationsplanen.
Brugernævn
Bestemmelserne i §16 er tilrettet så de følger lovens tekst.
Rettelser til bilag:
Der er foretaget en række konsekvensrettelser af bilagene som følge af lukning af afdelingen Sdr. Stenderup Børneunivers, Sdr. Bjert Centralskole samt justeringer som konsekvens af folkeskolereformen.
Følgende bilag er revideret:
Bilag 1 vedr. skolernes ramme
Bilag 2 vedr. skolerne og deres distrikter
Bilag 3 vedr. skolebestyrelsen
Bilag 4 vedr. skolefritidsordninger og fritidstilbud
Bilag 5 vedr. undervisning i dansk som andet sprog
Bilag 6 vedr. PPR
Bilag 7 vedr. indsatser i Kolding Kommune
Bilag 8 vedr. økonomi
Bilag 9 vedr. driftsoverenskomst med anbringelsessteder.
Følgende bilag er ikke længere relevante, idet økonomien ikke længere er baseret på en timetildeling og udgår dermed:
Timetildeling, særligt tilrettelagt undervisning
Timetildeling, skolesvømning
Timetildeling, SFO-medarbejderes deltagelse i skolens undervisning
Timetildeling, børnehaveklasser
Timefordelingsplan for folkeskolerne i Kolding Kommune
Bilaget vedr. sygehusundervisning udgår også, idet sygehusundervisning er flyttet til Aabenraa Sygehus.
Bilaget vedr. særligt tilrettelagt specialundervisning i andre kommuner er heller ikke relevant længere og udgår også.
Bilagenes opsætning er ændret for at gøre det mere oversigtligt for læseren.
Bilag
- Udkast til revideret Styrelsesvedtægt
- Bilag 1- Skolernes ramme
- Bilag 2 - Skolerne og deres distrikter
- Bilag 3 - Skolebestyrelsen
- Bilag 4 - Skolefritidsordninger (SFO) og fritidstilbud
- Bilag 5 - Undervisning i dansk som andetsprog
- Bilag 6 - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
- Bilag 7 - Indsatser i Kolding Kommune
- Bilag 8 - Økonomi
- Bilag 9 - Driftsoverenskomst med anbringelsessteder
Sagsnr.: 18/25311
Resumé
Direktionen har på baggrund af regeringens sammenhængsreform om den udvidede udfordringsret besluttet at igangsætte en proces, hvor alle udvalg behandler forslag til forenkling af regler og procedurer. Disse samles derefter og behandles i Byrådet den 30. oktober 2018.
Børne og Uddannelsesforvaltningen har udarbejdet 4 ansøgninger, som udvalget skal tage stilling til.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/10 2018, Byrådet den 30/10 2018.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget beslutter at indsende de 4 vedhæftede ansøgninger om udfordringsret:
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Udvalget besluttede at indstille følgende ansøgninger til Byrådet:
- Eud afgangsprøven
- Elevens progression
- Den store projektopgave
Sagsfremstilling
Den udvidede udfordringsret er en del af regeringens sammenhængsreform og har til formål at bidrage til at udvikle nye løsninger i det offentlige og medvirke til at afskaffe proceskrav, dokumentation mv. Formålet fra regeringens side er at sætte yderligere fokus på resultater og skabe rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen.
Ministeriet har meldt ud, at det overordnede formål med udfordringsretten er, at der åbnes for, at forslag, der kræver lovændringer, kan godkendes. Det betyder, at ansøgninger om fritagelse fra statslige regler kan imødekommes – enten ved generelle regelændringer eller ved at etablere forsøg med henblik på at afprøve nye måder at løse opgaverne på.
Udfordringsretten i Kolding Kommune:
Direktion i Kolding Kommune har besluttet at igangsætte en proces, hvor alle udvalg behandler forslag til forenkling af regler og procedurer. Disse samles derefter og behandles i Byrådet d. 30. oktober 2018.
Udfordringsretten er en mulighed for regelforenkling, og et grundvilkår som alle forslag skal behandles ud fra. Sammenhængen med Borgerens Centrum følger naturligt af dette, da forslagene skal hjælpe til at gøre arbejdsgange og tilbud mere enkle. Videre bør arbejdet med udfordringsretten også ses i sammenhæng med den økonomiske situation.
Der er foreslået disse fire kriterier, som dog ikke er et krav:
- Forslaget/forsøget skal frigøre tid til at løse kerneopgaverne frem for tid på administration
- Forslaget/forsøget skal understøtte tankerne om Borgerens Centrum
- Forslaget/forsøget må som minimum ikke udgøre en væsentlig økonomisk belastning for Kolding Kommune og skal helst understøtte rationaliseringsdagsordenen
- Forslaget/forsøget skal understøtte fagpolitikker.
Børne- og Uddannelsesforvaltningen har udarbejdet nedenstående ansøgninger:
EUD afgangsprøven:
Formålet er at skabe en afgangsprøve som alene er adgangsgivende til en erhvervsuddannelse. Dette ved at tilrettelægge en afgangsprøve i dansk og matematik på et lidt lavere fagligt niveau, men som mere målrettet tester eleven i den faglighed, som eleven har. Baggrunden er de ændrede og øgede adgangskrav til erhvervsuddannelse, som gør at en del elever ikke oplever sig mødt på deres faglige niveau. Derfor vælger de ikke at gå op til alle de bundne prøver og kan således ikke optages via det normale optagelsessystem. Dette gælder for de fleste af eleverne i specialklasserne og nogle - især inkluderede - elever i almenklasserne
Faglig progression og niveau for trivsel:
Formålet er bedre at kunne følge elevens faglige progression og niveau for trivsel. Dette ved brug af kommunale fagfaglige test i hhv. dansk og matematik, som gennemføres minimum to gange om året, og som er tilpasset elevens faglige niveau. Niveauet for elevens trivsel følges ved brug af den kommunale trivselsundersøgelse.
Derved er det muligt at kommunen - bedre end eller ligeså godt som de nationale test - kan sikre den lovbestemte "løbende evaluering af elevernes læring", og at elever og forældre regelmæssigt underrettes om elevens udbytte af undervisningen.
Den store projektopgave
Formålet er at skabe en projektopgave, der dels kobler vurderingen elevens praksisfaglighed med Kolding Kommunes arbejde med 21th Century Skills og dels sikrer, at eleverne oplever, at det de har lært hænger endnu bedre sammen.
Tilkøb af ikke kommunale ydelser:
Formålet er at skabe mulighed for, at familier kan købe sig til gode løsninger/hjælp i en travl hverdag for at aflaste børnefamilierne. Dette ved at tilbyde tilkøbsydelser som f.eks. at få foretaget indkøb/tage aftensmaden med hjem, aflevere vasketøj og hente det sammen med sit barn.
Ansøgningerne er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/12978
Resumé
Ferieplanen for skoleåret 2019/20 er udarbejdet med baggrund i folkeskolelovens § 14 a, stk. 2, hvorefter sommerferiens begyndelsestidspunkt er den sidste lørdag i juni måned.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 22/8 2018, høring i samtlige skolebestyrelser, Børne og Uddannelsesudvalget den 10/10 2018, Byrådet den 30/10 2018.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udkast til ferieplan og ugernes placering for behovsåbnet i dagtilbud for skoleåret 2019/20 princip godkendes og sendes i høring i samtlige skolebestyrelser.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget godkender ferieplanen,
at den enkelte skolebestyrelse kan beslutte at placere enkelte skoledage, f.eks. 3. januar 2019, på andre tidspunkter. Skolen er forpligtiget til at informere elever og forældre herom.
at den 3. lukkeuge i sommerferien i SFO og daginstitutioner sommerferien placeres i uge 28.
at udvalget indstiller til Byrådet, at skoleåret fortsat fastlægges til 200 skoledage og placeringen af første skoledag efter sommerferien bliver den 12. august 2019.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 22-08-2018
Godkendt, med den tilføjelse at ugedage tilføjes ferieplanen.
Sagsfremstilling
Ifølge folkeskolelovens § 14 a, stk. 1 begynder skoleåret formelt den 1. august. Ifølge § 14 a, stk. 2 begynder sommerferien den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.
Byrådet beslutter antallet af skoledage og datoen for første skoledag. Ifølge Kolding Kommunes Delegationsplan beslutter Børne- og Uddannelsesudvalget ferieplanen for det kommende skoleår.
Ferier og fridage i skoleåret 2019/2020:
Sommerferie lørdag d. 29. juni – søndag d.11. august 2019
Efterårsferie (uge 42) lørdag. d. 12. oktober – søndag d. 20. oktober 2019
Juleferie lørdag d. 21. december 2019 – torsdag d. 2. januar 2020
Vinterferie (uge 7) lørdag d. 8. februar – søndag d. 16. februar 2020
Påskeferie lørdag d. 4. april – mandag d. 13. april 2020
St. Bededag fredag d. 8. maj 2020
Kr. himmelfartsdag + 1 dag torsdag d. 21. maj + fredag d, 22. maj 2020
Pinseferie lørdag d. 30. maj – mandag d. 1. juni 2020
Grundlovsdag fredag d. 5. juni 2020
Sommerferie lørdag d. 27. juni 2020 –
De anførte datoer er inkluderet i ferien.
Behovsåbnet i daginstitutioner og dagpleje:
Med baggrund i placering af behovsåbent i SFO i ugerne 28, 29 og 30 i 2019 og 2020, og med baggrund i, at det er midter-ugerne, hvor færrest børn møder frem i daginstitutionerne, anbefales at ferielukning i daginstitutioner og dagpleje følger lukkeugerne i SFO’erne.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Der er modtaget høringssvar inden høringsfristen den 1/10 2018 fra 16 skolebestyrelser.
I forbindelse med høring af ferieplanen 2019/2020 har skolebestyrelserne tilkendegivet ønske om 3 ferieuge i SFO’erne. Der er modtaget følgende ønsker til placering af 3. ferieuge i sommerferien:
Uge 28: 4
Uge 31: 7
Uden præferencer for placering af 3. ferieuge i SFO’erne: 5
Daginstitutionernes bemærkninger:
På Dagtilbudsområdet har placeringen af 3. ferieuge været drøftet i Gruppen af Netværksansvarlige (GANA), der ønsker placeringen af 3. ferieuge lagt i uge 28. Dette med baggrund i vurderingen af at behovet for pasning er størst i uge 31.
Skolebestyrelserne har bemærkninger som følger:
Sdr. Vang Skole:
”Skolebestyrelsen foreslår, at den 3. januar 2020 skal være en fridag, og at skolerne selv placerer timerne på øvrige skoledage i skoleåret. Det er dyrt, at varme skolen op for én dag, og vi ved af erfaring, at der med stor sandsynlighed vil være mange elever fraværende denne dag.
Skolebestyrelsen foreslår uge 31 som den 3. lukkeuge i sommerferien”
Munkevængets Skole:
”Skolebestyrelsen kan tiltræde det fremsendte forslag.
Ønske til 3. ferieuge: Det er forældrenes ønske, at det er uge 28 med blik for, at det er på bekostning af SFO-personalets ønsker om uge 31”
Ødis Skole
Skolebestyrelsen på Ødis Skole bakker op om udkastet til ferieplanen 2019/2020.
Sjølund-Hejls Skole
”Skolebestyrelsen på Ødis Skole bakker op om udkastet til ferieplanen 2019/2020”
Alminde-Viuf Forbundsskole
” Skolebestyrelsen ved Alminde-Viuf Fællesskole har intet at bemærke til forslaget. I forhold til lukkeuger jf. forslag om 3. lukkeuge sfo, så vil vi foreslå at lukke uge 31.
”Skolebestyrelsen ved Alminde-Viuf Fællesskole har på baggrund af elevtallet i SFO uge 28 og uge 31 besluttet sig for at anbefale at 3. lukkeuge i SFO skal være i uge 31. Der var ganske enkelt færre elever i SFO i uge 31 i de forgangne skoleår”
Christiansfeld Skole
”Skolebestyrelsen anbefaler ferieplanen for 2019-20, dog med den kommentar til fredag d. 3. januar 2020. Vi forventer, at en del elever slet ikke kommer pga. fortsat ferie og at det vil være en dyr dag at varme skolen op. Men skolebestyrelsen har desværre ikke et alternativ til den nævnte dag.
Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til den 3. ferieuge, som byrådet måske vedtager til budget 2019. Christiansfeld skole har behovsåbent hele sommerferien i SFO, så det kommer ikke til at berøre os”
Fynslundskolen
”Bestyrelsen anbefaler forslaget til ferieplan for skoleåret 19/20.
Derudover anbefaler bestyrelsen, at en evt. 3. lukkeuge i SFO’en placeres i uge 28”
Sdr. Bjert Centralskole
”Bestyrelsen har ingen ændringsforslag til forslaget.
Hvis det politisk besluttes at indføre 3 lukkeuger i SFO foreslår bestyrelsen, at der vælges uge 28 således, at lukkeugerne bliver 28,29 og 30”
Dalby Skole
”Dalby Skoles skolebestyrelse indstiller den foreslåede ferieplan for skoleåret 2019/20 til vedtagelse uden ændringer.
Skolebestyrelsen ønsker en evt. 3. lukkeuge i SFO fastlagt til uge 31, da antallet af fremmødte børn i SFO erfaringsmæssigt er lavere i uge 31 end i uge 28”
Harte Skole
”Skolebestyrelsen ved Harte skole har ingen bemærkning til Ferieplanen for skoleåret 2019-2020. Skolebestyrelsen ved Harte skole anbefaler at uge 31 bliver den 3. lukkeuge i SFO”
Eltang Skole- og Børnehave
”Uge 31. Vi har oplevet at det er den uge der er færrest børn”
Vonsild Skole
”Skolebestyrelsen på Vonsild Skole peger på uge 31, såfremt der skal være en ekstrauge, hvor der skal være lukket.
Skolebestyrelsen på Vonsild Skole finder det uhensigtsmæssigt ud fra et ressourcemæssigt hensyn (opvarmning), at eleverne skal i skole en dag (fredag d. 03.01.2020) efter juleferien. Bestyrelsen mener derfor man først bør starte i skole mandag d. 06.01.2020”.
Lyshøjskolen:
” Lyshøjskolens bestyrelse har ingen indvendinger, men foretrækker at lukkeugen placeres i uge 28 fremfor 31”.
Aalykkeskolen:
”Skolebestyrelsen anbefaler uge 28 som 3. lukkeuge i SFO, såfremt det bliver aktuelt”
Ådalsskolen- specialcenter:
”Skolebestyrelsen ved Ådalsskolen har ingen kommentarer til ”Forslag til ferieplan 2019/20” for folkeskolerne i Kolding Kommune. Da skolebestyrelsen er blevet orienteret om, at besparelsen vedr. 3. lukkeuge i SFO’en i sommerferien ikke indføres på Ådalsskolen, har skolebestyrelsen ingen kommentarer vedr. dette spørgsmål”
Skanderup-Hjarup Forbundsskole:
”Skanderup-Hjarup Forbundsskole har ingen bemærkninger til ferieplanen og den 3.lukkeuge”
Der er ikke modtaget høringssvar inden høringsfristen fra følgende skolebestyrelser: Bakkeskolen, Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Kongsbjergskolen, Vamdrup Skole og Vester Nebel Skole.
Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene:
Flere af høringssvarene indeholder et ønske om at gøre fredag den 3. januar 2019 til en feriedag. Dette kan imødekommes ved at skolebestyrelserne får kompetence til lokalt at beslutte placeringen af enkelte skoledage på andre dage, f.eks. ved at tilrettelægge undervisning på en lørdag.
Bilag
Sagsnr.: 18/25842
Resumé
Med baggrund i evalueringer og tilbagemeldinger fra forældre vedr. dagtilbudspladser og vedrørende det at have barnet i dagtilbud, overvejes det at udvikle et tiltag med en slags ”fremskudt dagtilbudsopstart”.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forvaltningen pålægges at udarbejde et konkret forslag jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Tiltaget har til formål at imødekomme behovet for en drøftelse og afklaring af de ændrede forventninger og krav, som nye forældregenerationer har til både det at få en dagtilbudsplads og til det at være i daginstitution/dagpleje. Alt sammen med den overordnede hensigt at sikre barnet (og forældrene) den bedst mulige opstart.
Ideen er at møde forældrene – og deres spørgsmål og overvejelser - mens de venter barn eller går hjemme på barsel. Projektet er i den helt indledende fase og skal designes og udvikles endeligt i samarbejde med forældre og medarbejdere.
Indholdet kan f.eks. være at møde forældrene på et borgernært sted, f.eks. biblioteket, den lokale daginstitution el. lign., f.eks. en gang i kvartalet. Indholdet kunne bl.a. være:
- Booking af pladser – hvordan, hvornår – og konkret hjælp på stedet mm.
- Drøftelse (og forventningsafstemning) med forældrene om, hvad man som forælder har mulighed for at vælge mellem af pladser (og hvilke pladser kommunen ikke har)
- Hvordan er det at starte op i dagtilbud – drøftelse af det praktiske (mad, tøj, pasning når dagplejer er syg mm.)
- Hvad sker der i et dagtilbud/hvad får barn og forældre ud af det på den lange bane– læring og tidlig indsats
- Og ellers svare på, hvad der må være af spørgsmål og overvejelser.
Afhængigt af ”mødernes” hyppighed og af hvor lokal forankring der skal tænkes ind, vil indsatsen kræve færre eller mange medarbejdertimer. Ligesom udgifter til let beværtning mm. må påregnes. Det foreslås, at den ifm. budget 2019 afsatte udviklingspulje delvist anvendes til formålet.
Endelig udformning og budget fremlægges i udvalgets møde i sidste kvartal 2018, med henblik på udvalgets bevilling af udviklings-puljemidler til dette.
Sagsnr.: 18/18283
Resumé
På Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 7/2 2018 var der en temadrøftelse vedr. pladsanvisning. Afledt heraf, blev forvaltningen anmodet om at se på regler/principper for pladsanvisning og udarbejde oplæg til politisk drøftelse.
Pladsanvisningen administrerer pladser ud fra dagtilbudsloven og udvalgsbeslutninger. I sagsfremstillingen gennemgås de nuværende regler for pladsanvisning (booking, udmeldelse, særlige hensyn m.v.) og retningslinjer for kapacitetsstyring (strategi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser).
I sagsfremstillingen redegøres også for dilemmaer ved nuværende praksis, og der trækkes tråde til ny lovgivning.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen drøftes og
at pladsanvisningen fortsætter med nuværende regler og principper indtil videre og
at administrationen af pladser udvalgsbehandles igen i 2019, når konsekvenser af ny lovgivning kendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Udvalget besluttede:
At familier der venter tvillinger kan få hjælp til at booke plads 6 måneder før forventede termin, efter fremvisning af dokumentation. Princippet er gældende fra 1. januar 2019.
At relevante regler og principper for pladsanvisning som følger af ny lovgivning udvalgsbehandles igen i 2019, når konsekvenser af ny lovgivning kendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 22-08-2018
Sagsfremstilling
Der bor ca. 6000 0-5 årige børn i Kolding Kommune, hvoraf de fleste er i kommunale dagtilbud. Forældre til børn i dagtilbudsalderen gør løbende brug af pladsanvisningssystemet og foretager gennemsnitligt mere end 100 søgninger pr. dag og gennemfører 15-20 bookingtransaktioner.
Formålet med den kommunale pladsanvisningsopgave er at sikre tilbud om pasning af kommunens børn.
I forbindelse med opgaven tages blandt andet hensyn til:
- Bedste match mellem borgerens ønske om plads og de tilgængelige pladser.
- Lige muligheder for plads – samt særlig hensyntagen til individuelle behov.
- Effektivitet, herunder økonomisk.
- Ensartet sagsbehandling af borgere i ensartet situation.
Opgaveløsningen og de forskellige hensyn bevirker en række dilemmaer og prioriteringer, blandt andet fordi mulighederne for pladser ikke er ubegrænsede.
Disse dilemmaer og prioriteringer er der taget stilling til i henholdsvis lovgivning, Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg samt administrativt. Nedenfor oplistes essensen af disse rammer.
Lovgivning:
Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen sikre pasningsgaranti for et dagtilbud til børn i alderen 6 måneder og indtil barnets skolestart.
For at opfylde pasningsgarantien skal kommunen tilbyde plads i et dagtilbud, som er alderssvarende. Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud eller i et bestemt geografisk område. Garantien er opfyldt, hvis kommunen kan tilbyde alderssvarende tilbud indenfor kommunens grænser. Kolding Kommune opfylder pasningsgarantien.
Pr. 1/1 2019 skal forældre også have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse og mulighed for at komme på venteliste en gang til et bestemt dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et bestemt dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart. Forvaltningens IT-leverandør, Assemble, arbejder p.t. på en teknisk løsning.
Forældre kan endvidere vælge at få tilskud til privat pasning eller tilskud til pasning af egne børn (såfremt kommunen har valgt at give denne mulighed). Tilskuddet erstatter en plads i et kommunalt dagtilbud. Det er således, som udgangspunkt, ikke muligt at have begge dele. Med ny lovgivning pr. 1/7 2018 tilbydes dog til enlige forældre og forældrepar, som har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning udenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud.
Kombinationstilbud skal give familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider. Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen, heraf skal den del, der handler om den fleksible pasning uden for dagtilbuddet være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit.
Udvalgsbeslutninger:
Reglerne for pladsanvisning:
Som vedtaget ved udvalgsbeslutning på møde den 10/3 2014 og ændringer hertil på møde den 14/12 2015 samt den 7/3 2016 og den 23/5 2016.
Nedenfor er oplistet nogle af reglerne for pladsanvisning. Se vedhæftet bilag med administrationsgrundlag for pladsadministration, for det samlede overblik.
Booking af plads:
Booking af plads i dagtilbud kan ske fra det tidspunkt, barnet får et dansk cpr. nr.
Ændring eller fortrydelse af en booket plads:
Ændring af- eller fortrydelse af en booket plads kan ske frem til 1 måned før den reelle startdato i et dagtilbud. Når der er mindre end 1 måned til startdatoen i dagtilbuddet bliver bookingen bindende. Forældre kan herefter tidligst opsige pladsen med en måneds varsel til udgangen af en måned.
Særlige hensyn til søskende:
Forældrene har mulighed for at skrive barnet på en søskendefordelsliste og få fortrinsret til en kommende ledig plads i det dagtilbud, søskendebarnet går i. Forudsat at de to søskende har mindst 3 måneder sammen i institutionen.
Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den næste 1. i en måned.
Der kan i helt særlige tilfælde dispenseres fra udmeldelsesfristen såfremt, der er tungtvejende sociale eller pædagogiske forhold, der taler herfor. I dagpleje og daginstitutioner kan der dog endvidere gives dispensation, hvis forvaltningen er sikker på, at dispensationen ikke medfører, at pladsen kommer til at være ledig i den måned, der gives dispensation til (en ’hulplads’).
Orlov:
Der kan søges orlov fra et påbegyndt dagtilbud med 1 måneds varsel i minimum 3 måneder og maks. 12 måneder.
Betalingsfri i dagpleje:
Hvis en dagplejer har ferie, er på kursus eller er syg, og forældrene vælger at passe barnet, fremfor at benytte sig af gæstedagpleje, gives der betalingsfri. Dette gælder dog ikke i følgende perioder: De 3 hverdage før Påske, fredag efter Kr. Himmelfartsdag, juli måned og dagene mellem jul og nytår.
Optagelse i børnehave:
Barnet kan optages i børnehave fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Der kan dog opnås dispensation til børnehavestart indtil 2 måneder før barnet fylder 3 år såfremt, der er en ledig plads og såfremt, der er et pædagogisk argument, der taler for optagelse før 3 år.
Kapacitetsstyring – strategi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser:
Følgende er vedtaget i Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015:
”Tilpasning af udbudt kapacitet skal ske på baggrund af forventninger til lokal udvikling i børnetal og forventet udbud af private pladser.
- De fysiske rammer i institutionerne udnyttes først og fremmest. Det tilstræbes, at det gennemsnitlige børnetal i en institution ikke kommer ned under 40 børn. Dagplejens størrelse tilpasses.
- I forbindelse med ændringer i antal vuggestuepladser, f.eks. i integrerede institutioner, tages der hensyn til, at der skal være nok dagplejere til at opretholde gæstefunktion i området. Det har ligeledes, så vidt muligt, vægtet at have begge typer 0-2 års pladser, med henblik på at give borgeren valgmulighed mellem dagpleje og vuggestue.
- Udbuddet af pladser i den enkelte institution reguleres hen over året således, at der åbnes for flere pladser efterhånden som flere og flere børn fylder 3 år og frem til glidende overgang, hvor der så lukkes ned for et antal pladser igen.
- Denne praksis tilstræber, at børn født om vinteren har ligeså gode muligheder for at få den ønskede institution, som børn født om foråret.
- Denne praksis tilstræber, at børnetallet svinger jævnt hen over året af hensyn til forældre, børn og personale i institutionen.
- Denne praksis tilstræber også en fastholdelse af den fysiske kapacitet med henblik på en senere stigning i børnetal i lokalområdet”
Konsekvenser af ny lovgivning:
Den ny dagtilbudslov indebærer blandt andet, at forældre pr. 1. januar 2019 skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart.
Børneområdets IT-leverandør, Assemble, arbejdet p.t. på en teknisk løsning. Assemble oplyser, at de forestiller sig lovgivningen implementeret således vedrørende venteliste:
Som systemet fungerer i dag kan forældre, udover at booke ledige pladser til deres børn, skrive børnene op på en adviseringsliste, sådan at de får besked, når der opstår ledig plads. Den ledige plads besættes efter først-til-mølle princippet. Derudover kan søskendebørn stå på en særlig liste, ønskelisten, hvor de efter tur vil blive tilbudt en plads i søskendebarnets institution, såfremt der opstår en ledig plads.[1] Kommunens IT-leverandør, Assemble, arbejder hen imod en løsning, der pr. 1. januar 2019, vil betyde at den nuværende ønskeliste ændrer karakter sådan, at den ikke længere kun er for søskendebørn, men også for de børn, hvis forældre specifikt ønsker denne institution til deres barn og som ønsker at bruge deres ventelisteret her. Princippet er stadig at første barn på listen, hvis ønsker passer med det tidsrum pladsen er frigivet, vil få tilbudt pladsen. Dog således at søskendebørn kommer før øvrige børn. Assemble arbejder på at give kommunen mulighed for at fastsætte hvor lang tid forældrene skal have til at beslutte om de vil tage imod pladsen. Fx 24, 48 eller 72 timer. Adviseringslisten vil fungere på samme måde fremover som i dag. De der har skrevet sig op til at få besked om ledig plads vil få det. Det forventes at antallet af adviseringer vil blive mindre fremadrettet, da der kun vil blive sendt adviseringer ud, såfremt der ikke står børn på ønskeliste/venteliste til det pågældende dagtilbud (eller såfremt alle på ventelisten alligevel ikke ønsker pladsen). Adviseringsmuligheden kan fravælges, hvis man ikke ønsker at give forældrene denne mulighed. Mulige emner til fremtidig stillingtagen i Børne- og Uddannelsesudvalget: De politisk vedtagne regler medfører fordele og ulemper, der knytter sig til de trufne valg. Erfaringer fra forvaltningens daglige sagsbehandling viser, at der med mellemrum dukker dilemmaer op – pædagogiske, kapacitetsmæssige, økonomiske, m.m. En uddybende konsekvensbeskrivelse af dilemmaerne er vedlagt bilag 2. Den ny lovgivning forventes at påvirke flere af dilemmaerne. Herunder kan muligheden for at stå på venteliste til et bestemt dagtilbud give bedre muligheder for at opnå den ønskede plads (også for bl.a. tilflyttere og søskende), ligesom antallet af adviseringer, der sendes ud efter først-til-mølle princippet, forventes reduceret. Det er på nuværende tidspunkt svært at gennemskue præcis, hvordan den ny lovgivning vil påvirke dilemmaerne. Det anbefales derfor at vente med eventuelle regelændringer til konsekvenser af ny lovgivning er kendt. [1] Udgangspunktet er, at den der har stået længst på listen får førstkommende plads. Dog forudsat at pladsen passer med det tidsrum barnet har brug for pladsen. Hvis, eksempelvis, en fire-årig bliver udmeldt og pladsen er booket to år senere (hvor det oprindeligt var forventet, at den fireårige ville blive udmeldt for at starte i skole), bliver pladsen ikke tildelt den treårige, der måtte stå øverst på listen, da pladsen ikke er ledig helt frem til barnets forventede skolestart om tre år. Pladsen vil i stedet blive tilbudt det næste barn på listen, hvis ønskede/forventede plads passer med tidsrummet for den frigivne plads.
Bilag
Sagsnr.: 18/1203
Resumé
Skolebestyrelserne og dagtilbudsbestyrelserne har de senere år haft tilknyttede kontaktpersoner udpeget af og blandt medlemmerne fra det stående udvalg.
Idet Trille Nikolajsen udtræder- og Tanya Buchreitz Løwenstein indtræder i Børne- og Uddannelsesudvalget skal, der udpeges en ny kontaktperson.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget tilslutter sig forslaget til politisk kontaktperson jævnfør sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Med udpegningen af kontaktpersoner til bestyrelserne i daginstitutioner og skoler påtager Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer sig uformelt at have kontaktforpligtelsen til bestyrelserne på den måde, at der ikke er tale om medlemskab af de pågældende bestyrelser, men bestyrelserne kan 1 – 2 gange om året invitere det pågældende medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget til at deltage i et konkret dagsordenspunkt på bestyrelsens dagsorden.
Det foreslås, at Tanya Buchreitz Løvenstein udpeges til bestyrelserne i skoler og daginstitutioner jævnfør nedenstående skema.
Bilag
Sagsnr.: 17/19850
Resumé
Budget 2018 omfattede en budgetnote om at afdække behov, ønsker og muligheder for et eventuelt studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem de studerende.
I forlængelse heraf er der udarbejdet en kortlægning med inddragelse af de videregående uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører.
Børne- og Uddannelsesudvalget fik præsenteret kortlægningen på udvalgsmødet 13/6 2018 og besluttede på den baggrund at etablere en toårig studiebypulje til understøttelse af aktiviteter, der fremmer fællesskaber på tværs af uddannelser og fremmer studiemiljøer i Kolding.
Børne- og uddannelsesdirektøren blev i samarbejde med By- og udviklingsdirektøren pålagt at konkretisere puljens formål, kriterier og procedure i forhold til uddeling af midlerne.
Styregruppen har beskrevet studiebypuljen og retningslinjerne herfor, som beskriver puljens formål, kriterier og administrative procedurer.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at Studiebypuljen og retningslinjer for tilskud til studieby-relaterede formål godkendes.
at budgettet for studiebypuljen godkendes.
at Studiebypuljens toårige forsøgsperiode træder i kraft, når Børne- og Uddannelsesudvalget har godkendt retningslinjer og budget for studiebypuljen.
Sagsfremstilling
Budget 2018 omfattede en budgetnote om at afdække behov, ønsker og muligheder for et eventuelt studenterhus eller andre rammer for fællesskabende aktiviteter mellem de studerende.
I forlængelse heraf har styregruppen (bestående af bl.a. af Børne- og Uddannelsesdirektøren, By- og Udviklingsdirektøren og formanden for Campusrådet) foretaget en kortlægning baseret på dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører.
Børne- og Uddannelsesudvalget fik præsenteret kortlægningen på udvalgsmødet 13/6 2018. På baggrund af kortlægningen besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet at etablere en toårig studiebypulje til understøttelse af aktiviteter, der fremmer fællesskaber på tværs af uddannelser og fremmer studiemiljøer i Kolding.
Studiebypuljen er på 1,0 mio. kr. i en 2-årig forsøgsperiode til understøttelse af fællesskabende aktiviteter mellem studerende. Studiebypuljen finansieres fra den tidligere anlægsbevilling fra Budget 2014 på 3,5 mio. kr. til nybyggeri af et studenterhus. De resterende midler på 2,5 mio. kr. i anlægsmidler øremærket formålet reserveres til, når puljen evalueres om to år.
Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har samtidig godkendt, at der igangsættes en digital ramme for fællesskabende aktiviteter, der har fokus på koordinering i forhold til den igangværende kommunikationsindsats ved OplevKolding. Evt. udgifter til den digitale ramme skal afholdes inden for den afsatte Studiebypulje.
Endvidere besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at udarbejdelse af kriterierne for anvendelse af midler fra studiebypuljen sker i et tæt samarbejde med Campusrådet, samt at Campusrådet får en central rolle ift. uddeling af puljens midler.
Retningslinjer for tilskud til studieby-relaterede formål:
Nedenfor følger et uddrag af de mest relevante kriterier i de samlede retningslinjer. De samlede retningslinjer er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt.
Retningslinjerne er blevet drøftet og godkendt på et campusrådsmøde den 17/9 2018.
Retningslinjerne lægger sig tæt op af retningslinjerne for tilskud til kulturelle formål, som anvendes i Kulturpuljen.
Studiebypuljen skal medvirke til at styrke det brede samarbejde om at gøre Kolding til en stadig mere attraktiv studie- og uddannelsesby.
Puljens formål er at opmuntre til og støtte et levende og aktivt studiemiljø i Kolding Kommune, samt at bidrage til at løfte en fælles indsats for at skabe de bedst mulige rammer om de studerendes studieliv, trivsel og uddannelse.
Alle med gode ideer til projekter eller arrangementer målrettet studerende på videregående uddannelser kan søge om støtte fra puljen – herunder foreninger, interessegrupper, enkeltpersoner, institutioner og virksomheder der professionelt såvel som på amatørbasis.
Når der søges støtte fra videregående uddannelsesinstitutioner eller studerende herfra, er det en forudsætning, at mindst to uddannelsesinstitutioner og/eller studerende søger støtte sammen til formålet.
Tilskud/underskudsgaranti gives til arrangementer og initiativer, som normalt ikke vil kunne gennemføres uden økonomisk støtte. Formålet skal relateres til et eller flere af følgende områder:
Der lægges positivt vægt på at aktiviteter bliver skabt i et samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner
Der skal være offentlig adgang for studerende fra de videregående uddannelsesinstitutioner til arrangementer, og der kan opkræves entre.
- Arrangementer skal foregå i Kolding Kommune.
- Arrangementer skal være annonceret offentligt.
- Studiebypuljen kan søges sammen med midler fra andre puljer, fonde, sponsorer mv.
Studiebypuljens typer af uddelinger:
Der findes to typer af uddeling. I Kvik-uddeling, hvor der er mulighed for at søge midler til mindre projekter. For ansøgninger om tilskud fra Studiebypuljen på over 15.000 kr. kan der søges om tilskud via Kvartalspuljen. Kvartals-uddelingen har 4 faste frister årligt.
For ansøgninger på op til 15.000 kr. kan der søges løbende ved Kvik-uddeling. Kriterierne for at søge midler ved Kvik-uddelingen er de samme, som kriterierne for at søge ved Kvartals-uddelingen.
Administrative procedurer
Ansøgninger til begge puljer gennemgås i Børne- og Uddannelsesforvaltningen i samarbejde med studiebykoordinatoren.
Ansøgninger til Kvartals-uddelingen behandles ved campusrådsmøde på ordinære møder. Ansøger af puljen modtager svar samt evt. tilskud hurtigst muligt efter campusrådsmødet.
Ansøgninger til Kvik-uddelingen behandles af Studiebykoordinatoren og Børne- og Uddannelsesforvaltningen, og der gives tilsagn senest to uger efter, at ansøgningen er modtaget.
Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres én gang årligt om uddeling og modtagere af puljemidler. Forvalter af kulturpuljen, initiativpuljen og andre relevante puljer orienteres om støttede aktiviteter kvartalsvis med henblik på at undgå støtte med kommunale midler to gange.
Budget for Studiebypuljen:
Puljemidlerne på i alt 1 mio. kr. fordeles i udgangspunktet ligeligt over de to år i forsøgsperioden. Ikke forbrugte puljemidler overføres til det efterfølgende år.
Jf. Byrådets beslutning om etablering af studiebypuljen den 26/6 2018 igangsættes udvikling af en digital platform for annoncering af fællesskabende aktiviteter mellem studerende. Der vil ske en koordination ift. den igangværende kommunikationsindsats i OplevKolding. Evt. omkostninger til udvikling af den digitale platform dækkes af studiebypuljen - op til 240.000kr i den toårige forsøgsperiode. Udgifterne dækker både over udvikling og drift af den digitale platform.
Bilag
Sagsnr.: 18/1938
Resumé
Munkebo og Skovparken står på ghettolisten, og med de nye politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund vil begge områder stå anført, som nogle af de hårdeste ghettoområder i Danmark.
Det stempel skaber meget negativ omtale af områderne, og det kan forstærke områdernes udfordringer.
Derfor foreslås en ny og klar målsætning for arbejdet i områderne, nemlig at Munkebo og Skovparken skal af ghettolisten.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet godkender den nye målsætning om at komme af ghettolisten,
at Byrådet nedsætter et §17, stk. 4 udvalg, der skal lede arbejdet,
at Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget udpeger hver 1 udvalgsmedlem til §17, stk. 4 udvalget,
at Byrådet derudover udpeger 1 medlem til §17, stk. 4 udvalget, og
at Byrådet vælger en formand for §17, stk. 4 udvalget.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Udvalget indstiller Hans Holmer som medlem af § 17, stk. 4 udvalget.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-09-2018
Social- og Sundhedsudvalget udpegede Trille Nikolajsen til §17 stk. 4 udvalget.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-09-2018
Udvalget indstiller målsætningen til godkendelse, og indstiller at Hamlaoui Bahloul udpeges som deltager fra Arbejdsmarkedsudvalget.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 05-09-2018
Sagsfremstilling
Baggrund
Kolding Kommune har igennem mange år samarbejdet med Koldings boligorganisationer om at forbedre livet for beboerne i Koldings almene boligområder, herunder særligt Munkebo og Skovparken. Dette arbejde var også centrum for dialogen på konferencen på KUC i april 2018, som omhandlede forholdene i Munkebo og Skovparken.
I maj 2018 indgik et flertal i Folketinget en række politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalernes indhold fremsættes som lovforslag i efteråret 2018, og hvis de gennemføres som forventet, vil det betyde en række ændringer for Munkebo og Skovparken.
Udfordringen
Disse ændringer giver anledning til en vurdering af, hvordan arbejdet i Munkebo og Skovparken skal prioriteres.
Den meget negative omtale af Munkebo og Skovparken som ”ghettoer” giver områderne et dårligt udgangspunkt for at løse udfordringerne: Færre ressourcestærke borgere har lyst til at flytte til områderne, og de ressourcestærke beboere i områderne vil søge væk.
Med de nye politiske aftaler bliver Munkebo og Skovparken endda karakteriseret som nogle af de ”hårdeste ghettoer” i Danmark på linje med Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken. Det kan forværre problemstillingen, og det åbner for, at områderne vil blive ramt af særlovgivning målrettet de hårdeste ghettoområder.
Justeret mål for Munkebo og Skovparken
Hvis den negative opfattelse af Munkebo og Skovparken skal ændres, så vil det i første omgang kræve, at områderne kommer af ghettolisten.
Derfor skal det primære mål for arbejdet i Munkebo og Skovparken være, at de kommer af ghettolisten.
Det vil give plads til mere positive fortællinger og opfattelser af områderne. Det vil også være en fordel for beboerne, idet de vil opleve en større tryghed i lokalområdet, og flere borgere i områderne vil blive en del af samfundet ved at bidrage med deres evner og kompetencer.
Omvendt kan det betyde, at midlerne fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser ikke længere kan opnås. Støttebehovet i områderne vil muligvis også ændre sig, hvis det lykkes at komme af ghettolisten.
Men der vil formentlig fortsat være behov for boligsociale indsatser i både Munkebo, Skovparken og de andre områder, der i dag er en del af helhedsplanen. Derfor skal det klarlægges, hvordan det boligsociale arbejde kan og skal fortsætte, selvom det lykkes at komme af ghettolisten.
Ligeledes vil der blive arbejdet på at påvirke beslutningerne, så nogle af midlerne fra Landsbyggefonden forbliver i de områder, som er kommet af ghettolisten.
Målet vil også gøre det nødvendigt med tiltag, der kan påvirke, hvem der flytter til Munkebo og Skovparken. I Kolding er der en bred boligmasse af lejeboliger, almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. I det videre arbejde må det derfor belyses, hvordan boligsøgende i Kolding fortsat kan finde en bolig.
Politisk forankring af processen
Der vil være behov for at se på tværs af traditionelle fagudvalg, og derfor foreslås, at der under Byrådet oprettes et §17, stk. 4 udvalg for de udsatte boligområder.
Udvalget sammensættes af 4 byrådsmedlemmer fra hhv. Arbejdsmarkedsudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget. Dertil kommer 1 byrådsmedlem, og der udpeges en formand for udvalget.
De 3 formænd fra AAB/v Bovia (repræsentant fra AAB), Lejerbo Kolding og Boligkontoret Danmark i Ribe får ligeledes plads i udvalget.
Administrativt understøttes udvalget af de relevante forvaltningsdirektører samt direktørerne fra de tre boligorganisationer. Direktørerne vil også deltage i udvalgets møder med henblik på rådgivning og sparring.
Sekretariatsbetjeningen placeres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
§17, stk. 4-udvalgets fokus skal være at lede arbejdet med at få Munkebo og Skovparken af ghettolisten.
Såfremt der skal udfærdiges udviklingsplaner for Munkebo og Skovparken, hvor andelen af almene familieboliger skal reduceres til 40 %, så skal udvalget også lede dette arbejde frem til maj 2019.
De øvrige tiltag i de politiske aftaler, såsom nye regler for daginstitutioner mv., skal håndteres i de respektive fagudvalg.
Det foreslås, at arbejdet starter med en kick-off inspirationsstudietur til Aarhus, hvor Byrådet og boligorganisationernes bestyrelser sammen kan få inspiration fra Aarhus’ arbejde med beboersammensætningen, beskæftigelsestiltag, sociale indsatser, byggeri mv. Den skal gennemføres i løbet af efteråret 2018.
Det øvrige arbejde med (a) implementering af beskæftigelsestiltag, (b) undersøge muligheder for boligsocialmonitorering samt (c) tilpasning af eksisterende kommunale indsatser, fortsætter uændret.
Sagsnr.: 18/19771
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 20. juni 2018, at der afsættes en foreløbig ramme på 25.000 kr. til sårbare børn. Udgiften afholdes indenfor Familierådgivningens ramme.
Endvidere skal der udarbejdes en plan i henhold til servicelovens § 11, der forelægges udvalget til godkendelse, og som efterfølgende sendes til orientering i Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og
Uddannelsesudvalget samt udarbejdes en evaluering af servicelovens § 11, der skal forelægges udvalget inden udgangen af 2018.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at planen for udmøntning af 25.000 kr., til gavn for udsatte børns deltagelse i sociale fællesskaber, godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-10-2018
Orienteringen blev taget til efterretning. Tobias K. J. Jørgensen stemte hverken for eller imod.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-09-2018
Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget (Karina Lorentzen, Kristina Jørgensen, Pernille Øhlenschlæger Pedersen, Benny Dall, Hanne Dam og Trille Nikolajsen) godkendte planen for udmøntning af 25.000 kr. til gavn for udsatte børns deltagelse i sociale fællesskaber.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 29-08-2018
Sagsfremstilling
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for 2015 og 2016, analyseret antallet af ”fattige” børn i Danmark. Det er ikke muligt at trække eksakte tal på, hvor mange børn og unge, der lever i økonomisk trængte familier i de enkelte kommuner. Men for Kolding Kommunes vedkommende vil det skønsmæssigt blive et sted mellem 800 til 1.000 børn og unge, som lever i relativ fattigdom, jf. OECD’s definition.
Kolding Kommune ønsker at sikre disse børn mulighed for at kunne deltage i sociale fællesskaber.
Alle skoler og dagtilbud har i en projektperiode, frem til udgangen af 2020, tilknyttet fast dagtilbuds- og skolesocialrådgiver, som er i tæt kontakt med både lærere, pædagoger, børn, unge og familier.
Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne arbejder med udgangspunkt i servicelovens §11, og er helt tæt på børnene og de unges hverdag, og det vil på den baggrund være hensigtsmæssigt, at de forvalter de 25.000 kr.
Der kan udbetales til nedenstående, så barnet/den unge sikres mulighed for at kunne deltage i arrangementer på lige fod med kammeraterne:
- Deltagelse i børnefødselsdage med kr. 25,00
- Lommepenge til deltagelse i skoleudflugter og lejr op til kr. 200,00
- Konfirmationsgave hvor forældre og netværk ikke har midler hertil med kr. 500,00
Såfremt læreren og/eller skolesocialrådgiveren bliver opmærksom på, at et barn eller en ung ikke deltager i f.eks. fødselsdagsfester på baggrund af manglende økonomisk mulighed for at deltage, kan beløbet via skolesocialrådgiveren udbetales, så barnet kan få gaven med.
Drejer det sig om manglende mulighed for lommepenge til skoleudflugter og lejr, som forhindrer børn og unge i at deltage på lige fod med kammeraterne, eller ved manglende mulighed for at give eget barn en konfirmationsgave kan skolesocialrådgiveren eller klasselæreren kontaktes, og der sikres udbetaling via Familierådgivningen.
Såfremt rådgiver i Jobcenteret, Sundhedsplejen, Børnefamiliehuset, Ungekontakten og andre, der arbejder tidligt forebyggende med børn, unge og familier, har oplysninger om, at et barn eller en ung er udfordret på ovenstående områder, kan den professionelle med forældremyndighedsindehavers samtykke kontakte skolesocialrådgiveren.
Planen er, at dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne registrerer udbetalingen af beløb til børnefødselsdage, og at dette foregår via skolens kontor. Skolen vil halvårligt få udbetalt det udlagte beløb fra Familierådgivningen.
Dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne registrerer udbetaling til skoleture og udbetaling til konfirmationsgaver.
Sagsnr.: 18/985
Resumé
Der er udarbejdet udkast til en Fritids- og Idrætspolitik for 2019 – 2021.
Fritids- og Idrætsudvalget besluttede i sit møde den 21. august 2018, at udkastet sendes i høring i relevante udvalg, råd, nævn og sammenslutninger samt på Kolding Kommunes hjemmeside. Fristen for at give høringssvar er den 12. oktober 2018.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget, Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kulturudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Lokaldemokratiudvalget, Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Teknik- og Klimaudvalget, Fritidsrådet, Handicaprådet, Eliteidrætsrådet, Ældrerådet og MultiKulturelt Forum.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udkast til Fritids- og Idrætspolitik sendes til høring i relevante udvalg, råd og nævn. Høringsfristen er den 12. oktober 2018.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Beslutning Kulturudvalget den 09-10-2018
Udkast til Fritids- og Idrætspolitik blev drøftet, og der fremsendes på baggrund af drøftelserne et høringssvar til Fritids- og Idrætsudvalget.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-10-2018
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 03-10-2018
Udkast til fritids- og idrætspolitik blev drøftet, og der fremsendes på baggrund af drøftelserne et høringssvar til Fritids- og Idrætsudvalget.
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 03-10-2018
Udkast til fritids- og idrætspolitik blev drøftet og der fremsendes på baggrund af drøftelserne et justeret høringssvar til Fritids- og Idrætsudvalget.
Beslutning Seniorudvalget den 02-10-2018
Beslutning Eliteidrætsrådet den 20-09-2018
Det blev besluttet, at input til politikken sendes til Tue Knudsen senest onsdag den 26. september 2018 kl. 16.00.
Tue Knudsen sender forslag til høringssvar til Eliteidrætsrådet inden endelig høringssvar fra Eliteidrætsrådet sendes til forvaltningen.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 19-09-2018
Fritids- og Idrætspolitikken blev drøftet, og udvalget finder det positivt at de forskellige målgrupper er omfattet af politikken.
Beslutning Fritidsrådet den 18-09-2018
Fritidsrådet udtaler, at man er positiv overfor udkastet til Fritids- og Idrætspolitik.
Aftenskolesamrådet vil fremsende høringssvar inden Fritids- og Idrætsudvalgets møde i oktober måned.
Fritidsrådet ser efter den gennemførte analyse af fritidsområdet i 2017 og udkastet til en ny Fritids- og Idrætspolitik frem til tredje fase omhandlende en konkretisering af en tids- og handleplan.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-09-2018
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at Fritids- og Idrætspolitikken også sendes til høring i Udsatterådet.
Beslutning Handicaprådet den 13-09-2018
Handicaprådet tager positivt imod udkastet, specielt at personer med handicap er omtalt specifikt.
Handicaprådet tilbyder at medvirke i det videre arbejde med konkretisering af indsatsområderne.
Handicaprådet ønsker uddybelse af:
- Side 4 og side 6: Her omtales et foreningshus. Er der her tale om centralisering?
- Side 8: Er det positivt, at der omtales mulighed for flytning af aktiviteter ud i lokalområderne?
- Side 11: Tilgængelighed til faciliteter.
- Side 13: Andre aktiviteter, som fx 60+frisk.
- Side 17: Handicaprådet vil gerne kvittere positivt for det foreslåede
Sagsfremstilling
I løbet af 2018 er der gennemført en proces, som er udmøntet i et udkast til en Fritids- og Idrætspolitik for 2019 – 2021.
Processen er gennemført i tæt samarbejde med en strategigruppe bestående af formandskaberne fra:
- Fritids- og Idrætsudvalget
- Fritidsrådet
- Idrætsrådet
- Spejdersamrådet
- Aftenskolesamrådet
- Eliteidrætsområdet
- Handicapidrætsforeningen
- Samt en repræsentant fra Parasport Danmark.
Der har været tilknyttet en ekstern konsulent med særlig viden på området.
Der er i 2017 udarbejdet en analyse af Fritids- og Idrætsområdet. Analysen afdækker de nuværende forhold og giver en pejling og anbefalinger til fremtidige muligheder og udviklingspotentialer på fritids- og idrætsområdet i Kolding Kommune. Denne analyse har Fritids- og Idrætsudvalget besluttet skulle inddrages i processen vedrørende udarbejdelse af Fritids – og Idrætspolitikken.
I forbindelse med analysen og processen omkring udarbejdelse af udkast til Fritids- og Idrætspolitikken har der været afviklet og indhentet oplysninger fra:
- Workshop for medarbejdere i fritidsfaciliteterne samt i fritidsafdelingen
- Tværkommunal workshop for medarbejdere i Kolding Kommune
- Tilbagemeldinger fra workshops med foreninger, halbestyrelser, medarbejdere, frivillige og øvrige interesserede
- Tilbagemeldinger fra unge studerende i Kolding
- Tilbagemeldinger fra bestyrelses- og foreningslederkurser
- Tilbagemeldinger fra studietur til udvalgte faciliteter på Fyn, for styregruppe og ansatte i fritid og idræt
- Kapacitetsundersøgelse af udvalgte idræts- og fritidsfaciliteter
Samfundsudviklingen og den generelle udvikling på fritids- og idrætsområdet betyder ændringer i måden som borgere i Kolding kommune dyrker fritidsaktiviteter på, nu og i fremtiden.
Den kommende Fritids- og Idrætspolitik skal derfor være med til at favne denne udvikling, samt skabe et fremtidsorienteret og udviklingsparat fritids- og idrætsliv i Kolding kommune. Det skal ske ved at politikken står på to ben.
Fritids- og Idrætspolitikken skal:
- Understøtte det allerede eksisterende fritidsliv for at bevare og udvikle det som virker.
- Formulere en række målrettede indsatser, hvor der kan skabes mest udvikling til gavn for borgere og foreninger.
I udkastet til Fritids- og Idrætspolitikken for 2019 – 2021 er der arbejdet med ”Aktive fællesskaber gennem hele livet”, som vision for politikken.
Der er arbejdet med følgende indsatsområder:
- Gøre borgerne til medskabere
- Udvikle en stærk frivillighedskultur
- Udvikle rammerne for livslang læring
- Udvikle fremtidens talenter
- Udvikle fremtidens fysiske rammer for aktivitet og fællesskab
- Udvikle optimale rammer for senioridrætten
- Udvikle tilbud målrettet unge og studerende
- Styrke mulighederne for at alle uanset fysiske, psykiske og sociale forudsætninger kan deltage i aktivitet og foreningsliv
- Sætte Kolding Kommune på landkortet som eventdestination
Udkastet har været behandlet i Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 21. august 2018. Her blev besluttet at sende udkastet til høring i september 2018 i følgende udvalg, råd og sammenslutninger, samt lægge udkastet på Kolding Kommunes hjemmeside.
Udkastet sendes til høring i:
- Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget
- Seniorudvalget
- Kulturudvalget
- Børne- og Uddannelsesudvalget
- Lokaldemokratiudvalget
- Social- og Sundhedsudvalget
- Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget
- Arbejdsmarkedsudvalget
- Teknik- og Klimaudvalget
- Fritidsrådet
- Handicaprådet
- Eliteidrætsrådet
- Spejdersamrådet
- Aftenskolesamrådet
- Kolding Idrætsråd
- Halbestyrelserne
- Ældrerådet
- MultiKulturelt Forum
- Centerbysamarbejde
Herefter er den videre proces:
- Godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget 13. november 2018
- Godkendelse i Økonomiudvalget 4. december 2018
- Godkendelse i Byrådet 18. december 2018
Bilag
Sagsnr.: 18/4262
Resumé
Kolding Byråd besluttede den 20. marts 2018 at ansøge om at blive Bevæg dig for livet visionskommune. Der er udarbejdet et udkast til en visionsaftale ’Bevæg dig for livet’, der indgås med DGI og DIF med det formål at sætte Danmark i bevægelse og gøre det til den mest idrætsaktive nation i verden.
Udkastet sendes i høring i relevante udvalg, råd, nævn og sammenslutninger. Fristen for høring er den 8. november 2018.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Kulturudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Teknik- og Klimaudvalget, Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Seniorudvalget, Lokaldemokratiudvalget, Arbejdsudvalget, Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget, Aftenskolesamrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Fritidsrådet, Eliteidrætsrådet, MultiKulturelt Forum, Spejdersamrådet, Kolding Idrætsråd, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at der fremsendes høringssvar til udkast til visionsaftalen Bevæg dig for livet med høringsfrist den 8. november 2018.
Beslutning Fritidsrådet den 09-10-2018
Fritidsrådet udtaler, at man giver sin opbakning til det fremsendte udkast til visionsaftale ”Bevæg dig for livet”, og tilkendegiver at man gerne vil inddrages i det fremtidige arbejde sammen med foreningslivet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Børne- og Uddannelsesudvalget ser positivt på, at Kolding Kommune bliver ”Bevæg dig for livet – Visionskommune”, og udvalget er indstillet på at bakke op om de tiltag, der kommer inden for Børne- og uddannelsesområdet.
Sagsfremstilling
DGI og DIF arbejder ud fra en fælles vision ’Bevæg dig for livet’, der har som mål at sætte Danmark i bevægelse og gøre det til den mest idrætsaktive nation i verden. Helt præcist er målet, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Det betyder blandt andet, at mindst 600.000 flere danskere skal dyrke idræt og motion i 2025, mens mindst 325.000 flere skal dyrke idræt og motion i forening.
Kolding Kommune ønsker at få sundere og gladere borgere ved målrettet på tværs af forvaltninger at arbejde med visionen om at få flere i bevægelse, derfor indgås der en aftale om at blive visionskommune under ’Bevæg dig for livet’. En ’Bevæg dig for livet’ visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunes virke arbejder på at få flest mulige borgere til at være idrætslige aktive via indsatser på alle forvaltningsområder. Der er således tale om en bred indsats, som involverer hele kommunen.
Udkastet til visionsaftalen er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra DGI, DIF, Kolding Idrætsråd, Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen.
Udkastet til aftalen sendes til høring i:
- Kulturudvalget
- Børne- og Uddannelsesudvalget
- Teknik- og Klimaudvalget
- Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget
- Social- og Sundhedsudvalget
- Seniorudvalget
- Lokaldemokratiudvalget
- Arbejdsudvalget
- Plan-, Bolig-, og Miljøudvalget
- Aftenskolesamrådet
- Handicaprådet
- Ældrerådet
- Fritidsrådet
- Eliteidrætsrådet
- MultiKulturelt Forum
- Spejdersamrådet
- Kolding Idrætsråd
Herefter er den videre proces:
- Godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget den 13. november 2018
- Godkendelse i Økonomiudvalget den 20. november 2018
- Godkendelse i Byråd den 27. november 2018
- Underskrivning af aftalen december 2018
Bilag
Sagsnr.: 17/980
Resumé
Kolding Kommune har igangsat et nyt talentudviklingskoncept, der skal hjælpe unge på en ny måde. Målgruppen er unge, der kan være i risiko for ikke at blive selvforsørgende og livsduelige.
De unge mødes af en talentudvikler i udskolingen, hvor de sammen udformer et individuelt talentudviklingsforløb, hvor fokus er på den unges styrker og potentialer frem for ”mangler”.
Der blev ansat 6 talentudviklere, som startede den 1. juni 2018.
De forskellige parter tager godt imod talentudviklingskonceptet. De økonomiske vurderinger viser, at den årlige investering kan være tjent hjem efter nogle få år.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Drøftet, idet udvalget ønsker en jævnlig status for projektet.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-10-2018
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har igangsat et nyt talentudviklingskoncept, der skal hjælpe unge på en ny måde. Målgruppen er unge, der kan være i risiko for ikke at blive selvforsørgende og livsduelige.
De unge mødes af en talentudvikler i udskolingen. De udvikler sammen et individuelt talentudviklingsforløb, hvor fokus er på den unges styrker og potentialer frem for ”mangler”.
Der blev ansat 6 talentudviklere, som startede d. 1. juni 2018. Siden da har de arbejdet med at justere konceptet, og fra august har de været rundt på skolerne og talt med lærere, forældre og elever.
Modtagelsen
Forældre og elever har modtaget tilbuddet meget positivt, og allerede nu har enkelte forældre og elever selv henvendt sig, fordi de ønskede at modtage et talentudviklingsforløb. Eksempelvis skrev en ung en uopfordret ansøgning, som den unge gav til sin lærer i håb om at få et talentudviklingsforløb. En anden ung kontaktede talentudviklerne via Facebook, og en talentudvikler kørte med det samme ud for at mødes med den unge.
Forældre og elever vægter højt, at det er et anderledes tilbud, der tager udgangspunkt i den unges behov og ønsker, og at talentudviklerne er tilgængelige, når den unge har behov for det.
Samtalerne mellem talentudvikler og unge foregår på den unges præmisser, og det øger tilliden i relationen. Et par eksempler på dette er:
- En talentudvikler oplevede at en ung var fåmælt ved en samtale. Derefter gik de ud og spillede lidt fodbold sammen. Efter kort tid slappede den unge af, og begyndte selv at fortælle om dybe, personlige udfordringer.
- En anden talentudvikler fik kontakt til ung, som tidligere har haft stor kontakt med kommunale systemer. Den unge havde ikke tillid til systemet. Talentudvikleren tog udgangspunkt i den unges fritidsinteresse, og deltog et par timer i at udøve interessen. Den unge åbnede sig op og har efterfølgende taget imod et talentudviklingsforløb.
Modtagelsen på skolerne har også været positiv. Men der har også været udfordringer, idet at kommunikationen ikke er nået helt ud til de relevante lærere. Derfor er det fortsat nødvendigt at udbrede kendskabet til konceptets tilgang og indhold blandt personalet på skolerne.
Samlet set går implementeringen godt, og i oktober vil der blive udført en kort evaluering, der viser, om der er behov for at justere konceptet, så det bedre møder de unges behov. Det er en del af den designdrevne implementering, som vil forløbe frem til juni 2019.
Vurderinger af økonomisk potentiale
Vurderingen af de økonomiske potentialer ved talentudviklingskonceptet skal ses over flere år. Det skyldes, at konceptet starter i 8. klasse, men de store kommunale besparelser først opnås efter flere år, hvis den unge fx undgår at komme på uddannelseshjælp eller undgår at modtage socialpædagogisk støtte og lign.
Derfor tager vurderingen udgangspunkt i forskellige livsbaner, som en ung kan følge i det 14. til 25. år.
En livsbane kan være, hvor den unge har et ”mindre støttebehov” fra kommunen. En anden livsbane kan være, hvor den unge har et ”stort støttebehov” i hele perioden.
Hvis det via talentudviklingen kan lykkes at hjælpe en ung fra en livsbane med et ”stort støttebehov” til en livsbane med et ”mindre støttebehov”, vil det være en stor fordel for både den unge og for kommunen.
Beregningerne i bilaget viser, at hvis det hver år lykkes af hjælpe 6 unge fra en livsbane med ”stort støttebehov” til et ”mindre støttebehov”, så vil investeringen være tjent hjem igen efter 5 år.
Efter 10 år vil de samme 6 unge give en samlet gevinst på 2,5 mio. kr.
Det betyder, at der skal flyttes relativt få unge for at investeringen tjener sig selv hjem. Men det skal nok forventes, at det først sker efter 4-6 år, alt efter hvor mange, der bliver hjulpet.
Til gengæld vil gevinsten bare vokse år for år, hvis det lykkes at få unge væk fra en livsbane, der fører til kontanthjælp og andre offentlige ydelser.
Forudsætningerne for beregningerne er fremlagt i bilaget.
Bilag
Sagsnr.: 18/26488
Resumé
Forslag til takster for 2019 for SFO, Special SFO og kommunale fritidsklubber, kørekort til lille knallert samt egenbetaling til efterskoleophold, når Kolding Kommune yder ekstraordinær kommunestøtte.
Taksterne for SFO, Special SFO og de kommunale fritidsklubber er uafhængige af driftsudgifterne. Taksterne fastsættes alene ud fra politisk prioritering.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/10 2018, Økonomiudvalget den 23/10 2018 og Byrådet den 30/10 2018.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med KL’s pris og lønskøn.
Følgende takster for 2019 foreslås, idet de tilsvarende takster for 2018 er anført i parentes:Taksten for SFO (0. – 3. klasse) og Special SFO (0. – 6. klasse) fastsættes til 1.465 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (1.435 kr.).
Taksten for SFO og Special SFO i sommerferien (3 uger i juli) fastsættes til 500 kr. pr. uge.
Taksten for en plads i kommunal fritidsklub fastsættes til:
2-3 dages modul: 212 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (208 kr.)
4-5 dages modul: 319 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri (312 kr.).
Den ugentlige egenbetalingen for et efterskoleophold, hvor Kolding Kommune yder ekstraordinær kommunestøtte fastsættes til 328 kr. (322 kr.).
For lovpligtigt førstehjælpskursus for knallertkørere under 18 år fastsættes taksten til 348 kr.
Taksten for kørekort til lille knallert i regi af Ungdomsskolen er fastsat ved lov (lov nr. 626 af 12. juni 2013) og udgør pt. 471 kr. Taksten for ny/ekstra teoretisk praktisk prøve er pt. 215 kr. og er ligeledes fastsat ved nævnte lov.
Sagsnr.: 18/26796
Resumé
Forslag til takster i 2019 for forældrebetaling på dagpasningsområdet, herunder takst for et sundt frokostmåltid samt takster for privat børnepasning og takster for tilskud til private institutioner er beregnet på baggrund af dagtilbudslovens kapitel 5 om kommunens tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling.
Takster for dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner er beregnet ud fra det samlede driftsbudget. Forældrenes egenbetaling udgør 25 %.
Taksterne kan derfor ikke fremsendes til politisk vedtagelse før budgettet er endeligt godkendt i Byrådet.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 10/10 2018, Økonomiudvalget den 23/10 2018 og Byrådet den 30/10 2018.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forslag til forældrebetalingstakster for 2019 for kommunal dagpleje og kommunale institutioner, idet antallet af rater er fastsat til 11 årlige rater, således at juli måned er betalingsfri. I parentes er angivet de tilsvarende forældrebetalingstakster for 2018:
Institutionstyper | Takst pr. måned i 11 måneder | |
Kommunal dagpleje: |
| |
| Heldags | 3.158 (3.203) |
Daginstitutioner: Vuggestuer: |
| |
| Heldags | 3.813 (3.755) |
Børnehaver: |
| |
| Heldags Småbørnsgrupper 2 år 25 timers modul (Vester Nebel) 35 timers modul (Vester Nebel) Over 35 timers modul (Vester Nebel) | 2.033 (2.004) 3.265 (3.217) 1.240 (1.222) 1.735 (1.711) 2.033 (2.004) |
Integrerede institutioner: |
| |
| Heldags, 0 – 2 år Heldags, 3 – 6 år | 3.813 (3.755) 2.033 (2.004) |
Når taksterne på daginstitutionerne er steget selvom, der er gennemført besparelser skyldes det, at KL’s pris- og lønskøn er højere end besparelsen.
I kommunale og selvejende vuggestuer og integrerede institutioners vuggestuegrupper i Kolding Kommune indgår et sundt frokostmåltid i dagtilbudsydelsen, således at ordningen er omkostningsfri og obligatorisk for de pågældende forældre. For øvrige pasningsgrupper gælder, at forældrene skal afholde udgifterne til frokostmåltidet.
Der er afholdt afstemning om en kommunalt organiseret frokostordning med virkning for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2021.
Betalingen for et sundt frokostmåltid i de 11 institutioner gælder således alene børnehavebørnene. Taksten for forældrebetalingen er beregnet på baggrund af dagtilbudslovens § 32 a.
Forslag til takst for et sundt frokostmåltid i 2019. I parentes er angivet den tilsvarende takst for 2018:
| Takst pr. måned i 11 måneder - kr. - |
Et sundt frokostmåltid | 661 (647) |
Jf. dagtilbudslovens kapitel 15 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75 % af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Kolding Kommune har ydet minimumstilskud siden lovteksten trådte i kraft 1. oktober 2005.
Tilskuddet til privat børnepasning er beregnet som 75 % af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen og udbetales i 12 månedlige rater.
Forslag til tilskud til privat pasning i 2019. I parentes er angivet det tilsvarende tilskud for 2018:
Institutionstyper | Takst pr. måned i 12 måneder - kr. - |
0 – 2 år | 8.469 (8.448) |
3 – 5 år | 5.264 (5.169) |
Jf. dagtilbudslovens kapitel 5 skal der ydes tilskud til private institutioner.
Private institutioner har ret til et driftstilskud, et administrationsbidrag og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen.
Tilskuddet fastsættes ud fra udgiftsniveauet (ekskl. støtteudgifter) i kommunen og afregnes med de private institutioner i 12 månedlige rater.
Forslag til tilskud til private institutioner i 2019:
| Heltid 0 – 2 årige | Halvtid 0 – 2 årige | Heltid småbørns- gruppe | Halvtid småbørns- gruppe | Heltid 3-årige – skolealder | Halvtid 3-årige – skolealder |
| - kr. pr. barn pr. år - | |||||
Driftstilskud | 106.583 | 53.292 | 96.982 | 48.491 | 60.429 | 30.215 |
Adm. bidrag | 3.199 | 1.599 | 3.017 | 1.508 | 1.879 | 939 |
Bygningstilskud | 6.245 | 3.123 | 4.597 | 2.299 | 2.863 | 1.431 |
Samlet tilskud pr. barn pr. år | 116.027 | 58.014 | 104.596 | 52.298 | 65.171 | 32.585 |
Tilskuddet i 2018 | (115.260) | (57.612) | (104.820) | (52.392) | (65.316) | (32.652) |
Note: Ved tilskuddets beregning er der taget udgangspunkt i en åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes for institutioner med reduceret åbningstid.
Sagsnr.: 18/25819
Resumé
Forslag til udmøntning af vedtagelserne i forbindelse med budgetforlig 2019 med overslagsår på Børne- og Uddannelsesudvalgets område fremgår af de enkelte noter anført under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I nærværende dagsordenspunkt behandles vedtagelserne i forbindelse med budgetforlig 2019 med overslagsår.
Børne- og Uddannelsesudvalget blev pålagt at spare 11,0 mio. i 2019 og 16,0 mio. kr. i 2020 og 20,0 mio. kr. fra 2021. Disse besparelser blev på møde i Børne- og Uddannelsesudvalget 22. august besluttet udmøntet på følgende måde:
Note | Børnepasningspolitik Drift – reduktioner | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
|
| - 1.000 kr. - | |||
1 | Tilretning af behovsåbent i sommerferien i dagplejen | -1.069 | -2.138 | -2.138 | -2.138 |
2 | Reduktion af antal dobbeltpladser | -1.033 | -2.065 | -2.065 | -2.065 |
3 | ”Hele børn – dele børn” nedlægges | -68 | -136 | -136 | -136 |
4 | Indførelse af en 3. ferieuge i sommerferieperioden | -3.125 | -3.125 | -3.125 | -3.125 |
5 | Opsige aftalen med MEDHELP | -229 | -458 | -458 | -458 |
6 | Nedlægge funktionen som kontaktperson | -65 | -130 | -130 | -130 |
7 | Begrænset behovsåbent | -763 | -763 | -763 | -763 |
I alt | -6.352 | -9.815 | -9.815 | -9.815 |
Note 1: Tilretning af behovsåbent i sommerferien i dagplejen
Da 2 ugers sommerferielukning blev indført, blev der budgetlagt forsigtigt med hensyn til behovet for behovsåbent. Efter de første år med sommerferielukning kan det konstateres, at behovet for behovsåbent er mindre end skønnet, end da det oprindeligt blev budgetlagt.
Forslag: Det pålægges Børne- og Uddannelsesdirektøren at udmønte reduktionen.
Note 2: Reduktion af antal dobbeltpladser
Reduktionen betyder, at antallet af dobbeltpladser reduceres, idet det vurderes, at der ikke er behov for pladserne, og at børnene enten rummes i den almindelige dagplejeordning eller mere hensigtsmæssigt tildeles et egentligt specialtilbud i form af en daginstitutionsplads i en specialgruppe eller en plads i dagplejens specialordning.
Forslag: Det pålægges Børne- og Uddannelsesdirektøren at udmønte reduktionen.
Note 3: ”Hele børn – dele børn” nedlægges
Reduktionen betyder, at projektet vedrørende indsats for skilsmissebørn afvikles. Børnenes særlige behov vurderes at kunne tilgodeses i det almene pædagogiske arbejde, eventuelt med anvendelse af det materiale, som er under udvikling.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at nedlægge ”Hele børn – dele børn”.
Note 4: Indførelse af en 3. ferieuge i sommerferieperioden
Sommerferielukningen øges fra 2 til 3 uger i juli, men der vil være mulighed for behovspasning. Ud af det samlede provenu tilbageholdes 1,0 mio. kr. til fordeling til de institutioner, der på grund af forbruget i den ekstra ferieuge måtte have et særligt behov for ekstra medarbejderressourcer.
Forslag: Det pålægges Børne- og Uddannelsesdirektøren at udmønte beslutningen.
Note 5: Opsige aftalen med MEDHELP
Reduktionen betyder, at aftalen med MEDHELP opsiges. Dagplejen overtager selv opgaven med at modtage sygemeldinger fra medarbejderne.
Forslag: Det pålægges Børne- og Uddannelsesdirektøren at opsige aftalen med MEDHELP.
Note 6: Nedlægge funktionen som kontaktperson
I dag håndteres opgaven med koordinering af pasning af børn ved dagplejerens sygdom eller ferie i mindre udstrækning af enkelte udpegede dagplejere. Opgaven løses i øvrigt primært af dagplejekonsulenterne. Opgaven overflyttes fuldt ud til dagplejekonsulenterne fra ca. 10 dagplejere.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at opsige forhåndsaftalen vedrørende funktionen som kontaktperson.
Note 7: Begrænset behovsåbent
Behovsåbent fredag efter Kristi himmelfart, de 3 dage op til Påske samt mellem jul og nytår ændres fra at være et tilbud i alle skoledistrikter til at foregå på institutioner i geografisk nærhed til hinanden.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at gennemføre ændringen.
Note | Uddannelsespolitik Drift – reduktioner | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
|
| - 1.000 kr. - | |||
8 | Ændre personalesammensætningen på børnespecialområdet | -833 | -2.000 | -2.000 | -2.000 |
9 | Samle specialklasserne fra Vamdrup Skole på Karen Blixen Skolen | -479 | -1.150 | -1.150 | -1.150 |
10 | Lægge Karen Blixen Skolen ind under Bakkeskolen | -188 | -450 | -450 | -450 |
11 | Nedlægge SFO-tilbuddet for 7. – 9. klasse på børnespecialområdet | -3.651 | -8.763 | -8.763 | -8.763 |
12 | Reduktion af ungdomsskoleundervisningen | -208 | -500 | -500 | -500 |
13 | Indførelse af forældrebetaling på Special-SFO | -742 | -1.780 | -1.780 | -1.780 |
14 | Nedlægge skoledelen af Børneuniverset, Sdr. Stenderup | -3.941 | -3.941 | -3.941 | -3.941 |
15 | Indførelse af en 3. ferieuge i SFO | -2.550 | -2.550 | -2.550 | -2.550 |
16 | Indførelse af forældrebetaling i SFO i sommerferien (ugetakst) | -435 | -435 | -435 | -435 |
I alt | -13.027 | -21.569 | -21.569 | -21.569 |
Note 8: Ændre personalesammensætningen på børnespecialområdet
Ændring af personalesammensætningen på det specialiserede område så der eksempelvis kommer et øget antal pædagoger i forhold til lærere. Behov for ændret opgaveløsning for specialområdet håndteres via udviklingsarbejdet i ”inkluderende læringsmiljøer” og ”evaluering af visitationsprocessen for specialområdet”.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at gennemføre ændringen.
Note 9: Samle specialklasserne fra Vamdrup Skole på Karen Blixen Skolen
Nedlæggelse af de mindre specialklasser på Vamdrup Skole og overflytte eleverne til Karen Blixenskolen. Allerede visiterede elever vil opleve et ekstra skifte i deres skolegang. Dette kan håndteres via individuelle tiltag for disse elever.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at gennemføre ændringen.
Note 10: Lægge Karen Blixen Skolen ind under Bakkeskolen
Ved at gøre Karen Blixen Skolen til en afdeling under Bakkeskolen kan ledelse effektiviseres og specialundervisningstillæg til lærerne bortfalder. Specialundervisningstillægget udfases på den måde, at nuværende medarbejdere fortsat oppebærer tillægget, men at det ikke fremover ydes ved nyansættelse.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at implementere beslutningen.
Note 11: Nedlægge SFO-tilbuddet for 7. – 9. klasse på børnespecialområdet
Nedlæggelse af SFO-tilbuddet for udskolingen på børnespecialområdet indebærer at eleverne i specialtilbud vil få samme tilbud som øvrige elever i aldersgruppen. Op til 5,0 mio. kr. af provenuet kan føres tilbage til området, såfremt der er behov for det. En nærmere analyse skal undersøge dette.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at analysere området med henblik på evt. at ændre tildelingen til skoledelen.
Note 12: Reduktion af ungdomsskoleundervisningen
En reduktion af tildelingen til Ungdomsskoleaktiviteterne vil indebære færre tilbud til målgruppen.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at udmønte reduktionen.
Note 13: Indførelse af forældrebetaling på Special-SFO
Indførelse af forældrebetaling på special-SFO indebærer, at forældre til elever i specialtilbud, skal betale samme beløb som andre forældre i forhold benyttelse af sfo-tilbud. Dvs. også friplads ved behov.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at indføre forældrebetalingen.
Note 14: Nedlægge skoledelen af Børneuniverset, Sdr. Stenderup
Nedlæggelse af skoledelen af Børneuniverset, Sdr. Stenderup og overføre eleverne til Sdr. Bjert Centralskole. Beslutningen er effektueret på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 22. maj 2018, pkt. 1.
Forslag: beslutningen er implementeret.
Note 15: Indførelse af en 3. ferieuge i SFO
Sommerferielukningen øges fra 2 til 3 uger i juli, men der vil være mulighed for behovspasning.
Forslag: Det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indføre den 3. ferieuge i juli.
Note 16: Indførelse af forældrebetaling i SFO i sommerferien (ugetakst)
Indførelse af forældrebetaling i de tre sommerferieuger. Taksten fastsættes til 500 kr. pr. uge.
Forslag: Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at indføre forældrebetaling i sommerferien.
Ovenstående besparelser giver i overslagsårene en merbesparelse. Denne merbesparelse anvendes til initiativer udvalget ønsker at iværksætte. I den sammenhæng gøres der opmærksom på, at op til 5,0 mio. kr. af provenuet kan føres tilbage til området, såfremt der er behov for det. Ligesom finansiering af Ungdomsrådet 100.000 kr. tages af denne pulje.
Merbesparelse i 2019 | 8,379 mio. kr. |
Merbesparelse i 2020 | 14,384 mio. kr. |
Merbesparelse i 2021 | 10,384 mio. kr. |
Sagsnr.: 17/4616
Resumé
Ultimo september 2018 er forventningerne til Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik, serviceudgifter for 2018 følgende:
Regnskabet for Børnepasningspolitik forventes at være lig det korrigerede budget. Der forventes derfor ingen overførsel til 2019.
- Regnskabet for Uddannelsespolitik forventes at være 9,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget.
- Der forventes derfor overført -9,0 mio. kr. til 2019.
- Børnepasningspolitik er under stigende pres på privat pasning og fripladser.
- Uddannelsespolitik er under pres på befordring samt fripladser og forældrebetaling på SFO.
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være lig det korrigerede budget, og der forventes ingen overførsel til 2019.
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Fælles formål | 55.279 | 42.416 | 76,7 | 75,0 | 1 |
Dagplejen | 103.633 | 78.640 | 75,9 | 75,0 | 2 |
Daginstitutioner | 236.655 | 179.378 | 75,8 | 75,0 | 2 |
Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 23.166 | 17.267 | 74,5 | 75,0 |
|
Særlige tilbud | 13.839 | 10.135 | 73,2 | 75,0 | |
I alt | 432.572 | 327.836 | 75,8 | 75,0 |
|
Note 1: Merforbruget skyldes dels overførslen fra 2017 på -3,1 mio. kr. og dels pres på konti for privat pasning.
Note 2: En del af dagplejens merforbrug skyldes, at udgifter til gæstehuse er fuldt ud udgiftsført på dagplejen og fuldt ud indtægtsført på daginstitutionerne. Set under ét (dagpleje og institutioner) ligger forbruget på 75,8 %. Det samlede merforbrug skyldes pres på fripladser.
Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at være 9,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Der forventes overført -9,0 mio. kr. til 2019.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
Almen folkeskole m.v. | 581.165 | 458.584 | 78,9 | 75,0 | 1 |
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 24.554 | 16.623 | 67,7 | 75,0 |
|
Børnespecialundervisning | 152.917 | 111.947 | 73,2 | 75,0 |
|
Bidrag til statslige og private skoler | 81.720 | 81.609 | 99,9 | 100,0 |
|
Efterskoler og ungdomskostskoler | 20.332 | 20.483 | 100,7 | 100,0 |
|
Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.659 | 8.270 | 70,9 | 75,0 |
|
Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.567 | 11.303 | 89,9 | 92,9 |
|
Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 20.365 | 15.546 | 76,3 | 75,0 | 2 |
Produktionsskoler m.v. | 766 | 725 | 94,6 | 91,0 | 3 |
Ungdomsskolevirksomhed | 25.713 | 17.851 | 69,4 | 75,0 | 4 |
I alt | 931.758 | 742.941 | 79,7 | 78,0 |
|
Note 1: Indtil august måned var forventningen til merforbruget for hele året på -8,0 mio. kr. At overførslen fra 2017 til 2018 på -9.019.000 kr. kunne nedbringes med 1,0 mio. kr. Til trods for tiltag for at nedbringe merforbruget til 8,0 mio. kr., så vil merforbruget blive på 9,0 mio. kr. på grund af merudgifter til befordring, merudgifter til fripladser og mindre indtægter på forældrebetaling i SFO samt finansiering af inkluderende læringsmiljøer (= mindre udgifter på specialområdet). Planen for afvikling af merforbruget som fremlagt på mødet 11. april 2018 fastholdes uændret. Det vil sige, at merforbruget vil være afviklet ultimo 2021.
Note 2: Merforbruget på Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skyldes 1) at der er indkøbt en bus som ”afskrives” over 6 år, og 2) at der er forudbetalt husleje for hele året.
Note 3: Merforbruget skyldes at statstilskud til børneteatervirksomhed endnu ikke er tilgået kontoen.
Note 4: Mindre forbruget skyldes sæsonudsving. Efterårssæsonen er først begyndt i september måned.
Bemærkning til Økonomi:
På Børnepasningspolitik forventes et regnskab lig det korrigerede budget. Der er dog et stigende pres på privat pasning og fripladser. På Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 9,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Årsagen hertil er først og fremmest overførslen fra 2017 til 2018 på -9,019 mio. kr. Der er dog et generelt udgiftspres på befordring og på fripladser og forældrebetaling i SFO.
Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger.
Sagsnr.: 17/22635
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-10-2018
Udvalget godkendte Kristina Jørgensen og Pernille Øhlenschlæger Pedersens deltagelse i Region Syddanmarks politiske møde på børne- og ungeområdet i Esbjerg den 31. oktober 2018.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.
Der er indkommet følgende møder til drøftelse:
31. oktober 2018, politisk møde i Region Syddanmark i Esbjerg
Bilag
Sagsnr.: 17/22616
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Bilag