Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-11-2021 15:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Mødelokale 4. etage, Nicolaiplads 6<br>6000 Kolding |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/33394
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget igangsatte primo 2021 et projekt omkring udviklingen af socialpsykiatrien i Kolding Kommune. Projektgruppen har nu identificeret udfordringer og behov i socialpsykiatrien og vil på udvalgsmødet præsentere udvalget for indholdet af den faglige strategi for socialpsykiatrien og initiativer, der skal understøtte udviklingen af socialpsykiatrien. Der lægges op til en drøftelse af præsentationen i Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter oplægget til den faglige strategi og initiativer og kommer med ønsker til ændringer.
Nyt forslag
Socialdirektøren foreslår,
At Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-09-2021
Social- og Sundhedsudvalget drøftede indholdet af den faglige strategi for socialpsykiatrien og de initiativer, der skal understøtte udviklingen af socialpsykiatrien.
Beslutning Handicaprådet den 11-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet ønsker at blive mere involveret og arbejde aktivt i det videre forløb.
Handicaprådet ønsker at der bliver taget specifikt hensyn til andre grupper som f.eks. kronikere, ADHD og autisme.
Handicaprådet beklager den manglende inddragelse i forløbet.
Jakob Ville
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget igangsatte primo 2021 et projekt omkring udviklingen af socialpsykiatrien i Kolding Kommune. Projektgruppen har siden opstarten af projektet gennem interview og drøftelser identificeret en række temaer, hvor socialpsykiatrien med fordel kan udvikle sig.
Udvalget er i juni 2021 blevet præsenteret for temaer og indsigter, ligesom de løbende er blevet introduceret for indgangen til socialpsykiatrien, visitationspraksis og tilbud i socialpsykiatrien.
Behov for nye tiltag
På baggrund af projektets indsigter er der identificeret et behov for en samlet retning for socialpsykiatrien og en række initiativer, som understøtter arbejdet med at udvikle socialpsykiatrien i den ønskede retning.
Derfor har udvalget på sidste møde godkendt, at der som led i projektet udarbejdes følgende produkter:
- Faglig strategi med en politisk vision
- Initiativkatalog
- Kommunikationsplan
Præsentation på udvalgsmødet
På udvalgsmødet vil projektgruppen præsentere udvalget for indholdet af den faglige strategi og initiativer fra initiativkataloget, som foreslås igangsat som en del af udviklingen af socialpsykiatrien. Udvalget vil blive præsenteret for kommunikationsplanen til udvalgsmødet i november.
Der lægges i udvalget op til en drøftelse af og input til ændringer af strategien og initiativerne. På udvalgsmødet i oktober vil udvalget få forelagt første skriftlige udkast til strategien og initiativkataloget til godkendelse. Herefter vil strategien og initiativkataloget blive sendt i ekstern høring hos samarbejdspartnere og interessenter.
Bilag
Sagsnr.: 20/21980
Resumé
På baggrund af - og som opfølgning på - tilsynsrapporterne for 2019, blev der i juni måned 2020 på fællesmødet mellem Social- og sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap og Hjælpemiddeludvalget forelagt og godkendt en plan for en undersøgende fase, som skulle finde frem til mulighedsrum for, hvordan vi kan styrke uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen på vores organisationer og tilbud. Det vil sige både den ordinære og beskyttede beskæftigelse.
Jævnfør de seneste tilsynsrapporter for 2020 ligger den gennemsnitlige bedømmelse for temaet Uddannelse og Beskæftigelse på 4,6. Det er gældende for Marielund, Toppen, Overmarksgården, Misbrugscenteret og Tinghøj. Det er en lille stigning i forhold til niveauet i 2019 med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,5. Det var gældende for Marielund, Ryttermarksvej, Overmarksgården, Misbrugscenteret og Tinghøj.
Ifølge den undersøgende fase har vores organisationer et solidt fokus for temaet. Der samarbejdes med borgerne med afsæt i tilgangen i Selvværd og Sammenhæng, hvor der i langt de fleste tilfælde opnås meningsfulde løsninger til borgerne. Men vi har en fælles opgave i at finde løsninger til de borgere, der er længst væk fra at bidrage med det, de kan, i forbindelse med et arbejde eller en uddannelse.
På det fælles udvalgsmøde vil der med udgangspunkt i borgercases og forundersøgelsen være et oplæg omkring kommende forslag til mulighedsrum og initiativer for at styrke særligt beskæftigelsesdelen.
Tilføjelse til resumé
Som opfølgning til Handicaprådsmødet den 11. marts 2021, følger Rådet op på punktet.
Sagen behandles i
Social- og sundhedsudvalget (godkendelse), Arbejdsmarkedsudvalget (orientering)
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til ordinær beskæftigelse godkendes,
at de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse godkendes.
Nyt forslag
Socialdirektøren foreslår,
At Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2021
Udvalget godkendte;
de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til ordinær beskæftigelse, og
de beskrevne mulighedsrum og forslag til initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse.
Udvalget besluttede,
at forvaltningen giver en status på de iværksatte initiativer på et udvalgsmøde ultimo 2021.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-02-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-03-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. Der følges op på punktet efter sommerferien.
Beslutning Handicaprådet den 11-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet kan konstatere, at det generelt gælder, at dem der er længst væk fra arbejdsmarkedet bliver hjulpet på vej.
Jakob Ville
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Temaet Uddannelse og Beskæftigelse under tilsynsrapporterne er stort og bredt. Den undersøgende fase har afsæt i Selvværd og Sammenhæng. Dels i forhold til selvværd og dels i forhold til den oplevede sammenhæng for borgerne: Det at kunne bidrage til og føle sig som en del af fællesskabet gennem meningsfuldt arbejde og ved at byde ind med de kompetencer, vi hver især har som menneske. Derudover, at borgerne oplever sammenhæng i samarbejdet, når vi bevæger os på tværs i og uden for forvaltningen, at borgerne bliver mødt, set og hørt ud fra den fælles tilgang i Selvværd og Sammenhæng - eller Borgerens Centrum i samarbejdet med de andre forvaltninger.
Den undersøgende fase har vist, at der er mange indsigter, som går på tværs, og som går igen fra målgruppe til målgruppe: Langt de flest borgere ønsker en arbejds- eller uddannelsesidentitet – det gælder borgere i både ordinær og i beskyttet beskæftigelse. Og langt de fleste børn og unge ønsker en ”normal” hverdag med skolegang, uddannelse og venner og sammenhænge, hvor de føler sig som en del af et forpligtende fællesskab – at føle sig indenfor og ikke udenfor.
Borgerne føler sig langt hen ad vejen hjulpet med, hvad der er deres første sten på vejen hen imod at komme i arbejde, i uddannelse eller i skole. Borgerne føler sig hørt og forstået i langt de fleste tilfælde. Dette bekræftes også af de borgermålinger, der er foretaget bredt i forvaltningen og f.eks. på Låsbyhøj.
Men der er borgere, som er i kontakt med socialområdet, som ikke ser sig selv som en del af arbejdsmarkedet. Som igennem årevis har været på kontanthjælp, og som det ikke er lykkes at finde meningsfulde løsninger til – et arbejde eller en uddannelse.
Blandt medarbejdere og ledere er der oplevelse af, at vi bliver bedre i samarbejdet med borgerne omkring uddannelse og beskæftigelse, men at vi stadigvæk har borgere, som vi ikke formår at hjælpe i tilstrækkelig grad. Indsigter fra både medarbejdere, ledere og borgere fortæller, at vi har et meget stort potentiale i at lykkes bedre med de borgere, der har det mest svært, ved at styrke samarbejdet mellem beskæftigelses- og socialområdet, herunder med en stærkere fælles synkronisering af vores tilgang ift. Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum.
Indsigterne kalder på, at vi med afsæt i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum først og fremmest skal styrke den fælles indsats for at hjælpe de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, eller som har de største udfordringer med at komme i uddannelse eller skole. Vi skal blive bedre sammen på tværs til at hjælpe de borgere, der har det mest svært.
På det fælles udvalgsmøde vil indsigter og nedenstående mulighedsrum og initiativer blive uddybet. Herunder også en status for den beskyttede beskæftigelse, som fremlægges gennem borgercases:
Mulighedsrum og initiativer i forhold til ordinær beskæftigelse
I forhold til ordinær beskæftigelse er første skridt på vejen i 2021 et øget samarbejde og fælles fokus med Jobcenteret i forhold til en tværfaglig indsats om styrket indsats for de borgere, der føler sig længst væk fra arbejde og uddannelse. Herunder bl.a.:
- At øge borgernes oplevelse af sammenhæng i deres forløb, ved at styrke samarbejdet og sammenhæng i fagland mellem Jobcenteret og socialområdet. Det vil indeholde en fase, hvor de to forvaltninger gennem forskellige prøvehandlinger og nysgerrighed i hinandens praksis og samarbejde med borgerne vil finde større fælles retning i tilgangen med afsæt i Borgerens Centrum/Selvværd og Sammenhæng.
- At samarbejde i et eksternt finansieret projekt for en styrket indsats for borgere, som har været i langvarig kontanthjælp i f.eks. op til otte år.
- At samarbejde yderligere ind i Det rummelige arbejdsmarked, som gennem et bl.a. styrket virksomhedssamarbejde skal øge muligheden for at flere sårbare borgere kan bidrage med deres kompetencer i reelt arbejde.
Disse mulighedsrum og initiativer vil blive planlagt i januar måned. Det betyder, at der vil blive sat konkrete handlinger i gang, som vil foregå i hele 2021.
Initiativer i forhold til beskyttet beskæftigelse
I relation til den beskyttede beskæftigelse, så er det særligt Kolding AKTIV, der - inspireret af tilgangen i Aalborg Kommune – er i proces om udviklingen af Organisationen Nordhøjs eksisterende tilbud, herunder Netværksordningen, hvor borgere indenfor både handicap, psykiatri og socialt udsatte - med støtte fra arbejdsmarkedskonsulenter og netværk med ligesindede - kan prøve kræfter med det private arbejdsmarked i et job med løntilskud. Processen har, grundet Corona, været forsinket. Særligt i forhold til de borgerinvolverende tiltag.
Kolding AKTIV vil skabe flere muligheder for mennesker med førtidspension, som i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det er ambitionen, at endnu flere mennesker med førtidspension kan opnå drømmen om at komme i job på en almindelig arbejdsplads, tage en uddannelse eller lave frivilligt arbejde. Overbevisningen er, at alle mennesker, uanset forsørgelsesgrundlag, skal have mulighed for at lave noget meningsfuldt i deres hverdag, samt at alle kan biddrage med noget, der er betydningsfuldt for samfundet.
Kolding AKTIV vil i højere grad arbejde ud fra Selvværd og Sammenhæng, hvor man vil tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, hvor målet er at vejlede og støtte den enkelte til at finde ind til sine drømme, potentialer og ressourcer i forhold til beskæftigelse.
I Kolding AKTIV vil borgerne med førtidspension kunne få tilrettelagt et forløb, hvor de kan få hjælp til følgende:
- At klarlægge interesser, formåen og potentialer, samt matche disse med beskæftigelsesmulighederne - uanset om det munder ud i en praktik, job med løntilskud eller frivillighed.
- At få hjælp og vejledning til at overholde skånehensyn, samt tilrettelægge og strukturere opgaver, som passer til den enkelte borgers interesser, formåen og potentialer.
- At yde en individuel tilrettelagt opfølgning, hvor jobkonsulenten vil støtte den enkelte i at opleve mening, livsglæde og selvværd i dagligdagen, så borgeren udvikler sine færdigheder og støttes til selvstændiggørelse.
De kommende udviklingsdele og niveauer
Overgangen fra nuværende tilbud til Kolding AKTIV udvikles i det første halve år i 2021 på tre niveauer:
- Borgerniveau: Oplyse og vejlede borgerne i ”Hvordan de kan bruge Kolding AKTIV til at komme i beskæftigelse, uddannelse eller frivilligt arbejde”. Helt konkret skal jobkonsulenterne komme ud til borgerne, hvor de bl.a. skal være fysisk tilgængelige på værestederne og andre tilbud, hvor borgere med førtidspension færdes.
- Organisationsniveau: Styrkelse af samarbejdet imellem Kolding AKTIV og de øvrige partnere internt i Kolding Kommune, hvor Kolding AKTIV skal synliggøre og kommunikere tilbuddet til fagpersonerne, som har kontaktflade med borgere der potentielt vil få gavn af Kolding AKTIV’s tilbud.
- Samfundsniveau: At virksomhederne får et kendskab til Kolding AKTIV, både igennem gode historier i medierne, opsøgende arbejde, samt nedbryde berøringsangst hos virksomhederne.
Sagsnr.: 21/18132
Resumé
Forvaltningen gav på Fritids- og Idrætsudvalgsmødet d. 14. september 2021 en status på arbejdet med at fremme idræt på lige vilkår for alle. Næste skridt er at drøfte, hvordan parasporten i Kolding Kommune organiseres.
Tilføjelse til resumé
Handicaprådet ønsker en orientering i sagen.
Fritidskonsulent Peter Ginnerskov deltager i mødet og giver en orientering om Fritids- og Idrætsudvalgets behandling af sagen
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget.
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget drøfter den fremtidige organisering af parasporten i Kolding Kommune, og afgiver anbefaling herom med henblik på beslutning i det stående udvalg eller Byrådet efter konstituering af det nye byråd.
Nyt forslag
Socialforvaltningen foreslår,
At Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 11-10-2021
Drøftet. Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler, at der etableres et Parasportsråd.
Beslutning Handicaprådet den 11-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning og støtter at der nedsættes et parasport råd som Handicaprådet gerne deltager i.
Handicaprådet præciserede, at der i stedet for Dansk Handicap Forbund skal stå Danske Handicaporganisationer Kolding (DH).
Jakob Ville
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Forvaltningen gav på Fritids- og Idrætsudvalgsmødet d. 14. september 2021 en status på arbejdet med at fremme idræt på lige vilkår for alle. Næste skridt er at drøfte, hvordan parasporten i Kolding Kommune kan organiseres.
Kolding Kommune vil arbejde for at forbedre vilkårene for parasporten i kommunen og skabe større fokus på inklusion mellem almenidrætten og parasporten – idræt på lige vilkår. Det betyder, at vi skal
- have fokus på alle borgere uanset fysiske, sociale eller økonomiske udfordringer,
- samarbejde tværgående med andre udvalg og råd,
- være en støtte for de lokale idrætsforeninger og faciliteter, således at de kan udvikle og forbedre muligheder for at dyrke idræt for borgere med funktionsnedsættelser og/eller sindslidelser,
- sikre, at de gode historier spredes, ligesom de eksisterende aktiviteter på området understøttes,
- sikre en stærk kommunikation med de lokale foreninger og samle alle stærke kræfter, så målet nås i fællesskab,
- skabe konkrete handlingsplaner og effektivt udføre dem,
- skabe fornyelse og være innovative,
- arbejde for at tilvejebringe de bedst mulige forhold for parasporten,
- understøtte initiativer til kompetenceudvikling af foreninger med det formål at optimere parasportens udvikling,
- samle personer, som har interesse i og mulighed for at styrke parasporten til en koordineret indsats, som giver de bedst mulige vækstbetingelser i Kolding Kommune.
For at skabe større fokus på parasporten i Kolding Kommune, kan parasporten organiseres på forskellige måder, blandt andet ved at:
- afholde halvårlige temamøder med andre udvalg,
- vedtage en politisk tværgående strategi,
- nedsætte et parasportsråd (udkast til vedtægter i bilag)
- afholde netværksmøder.
Bilag
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Fritidskonsulent Peter Ginnerskov giver på mødet en orientering om Kolding Kommunes værtskab for Special Olympics Idrætsfestival 2022.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialforvaltningen foreslår,
At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådet støtter afholdelsen af festivalen og har fokus på, at personer med andre handicaps også vil få samme mulighed.
Handicaprådet har gjort opmærksom på og forventer, at der er den fornødne tilgængelighed i forbindelse med festivalen samt at det sikres at personalet involveres i processen.
Handicaprådet anbefaler endvidere, at der arbejdes på, at der vil være tilstrækkelig personaleressourcer, så alle der gerne vil deltage, kan være med.
Jakob Ville
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Kolding Kommune skal den 20. – 22. maj 2022 være værtsby for Danmarks største sportsbegivenhed for mennesker med udviklingshandicap. Med værtskabet for Special Olympics Idrætsfestival vil kommunen sammen med Parasport Danmark skabe grobund for, at målgruppen får mere bevægelse ind i hverdagen og i højere grad bliver integreret i det lokale foreningsliv.
Idrætsfestivalen er for personer over 16 år og er tre dage spækket med idrætskonkurrencer, festligt socialt samvær og et omfattende sundhedsprogram, der tester, uddanner og vejleder mennesker med udviklingshandicap i at træffe sunde livsstilsvalg.
Fritidskonsulent Peter Ginnerskov giver på mødet en orientering om kommunens værtskab for Special Olympics Idrætsfestival 2022 samt en status på de planlagte aktiviteter for borgere på kommunens bosteder m.m.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Den nuværende byrådsperiode er ved at være slut, og der ønskes derfor gennemført en evaluering blandt Handicaprådsmedlemmerne af deres oplevelse af samarbejdsform og struktur de seneste 4 år.
Evalueringen skal klæde forvaltningerne på i forhold til at styrke rammer, arbejdsform og politisk betjening i den kommende byrådsperiode for Handicaprådet.
Med baggrund i ovenstående er det besluttet, at evaluere Handicaprådets samarbejdsform og struktur til brug for konstituering af nyt Handicapråd.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialforvaltningen foreslår,
At Handicaprådet kommer med evaluering af rådets arbejdsform og struktur til brug for at fremme og udvikle samarbejdet i kommende byrådsperiode.
Beslutning Handicaprådet den 11-11-2021
Handicaprådet anbefaler følgende sammensætning i Handicaprådet:
At der udpeges 7 medlemmer fra Danske Handicaporganisationer i Kolding Kommune.
At der udpeges 7 udvalgsformænd/næstformænd af Byrådet.
Der udpeges desuden en stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.
Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Rådets funktionsperiode vil være fra 1. januar 2022 til 31. december 2026.
Jakob Ville
Elvis Comic
Sagsfremstilling
På mødet drøftes Rådets samarbejdsform og struktur med udgangspunkt i tematikker som fremvises på mødet som hjælp til drøftelserne.
Drøftelsen på mødet og gode råd til rådets arbejdsform og struktur videregives til brug for konstituering af nyt Handicapråd. Der vil både være fokus på det, der har fungeret godt og på forslag til forbedringer.
Sagsnr.: 20/24770
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen.
Sagen behandles i
Handicaprådet.
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Handicaprådet den 11-11-2021
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Det aftaltes, at afholde nyt møde med Heine Fischer vedr. tilgængelighed.
Næste møde afholdes den 9. december fra kl. 15.00.
Jakob Ville
Elvis Comic
Sagsfremstilling
Orientering fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen, herunder
- Opfølgning på tilgængelighedsstrategien som skal fornyes, samt i den forbindelse en opfølgning på en tilgængelighedsvandring der har været afholdt i 2020, hvor en række tiltag er gennemført under den almindelige drift v/Heine Fischer Møller.
- Covid19 v/Inge Lehmann.
- Orientering vedr. §18 v/Inge Lehmann.