Dagsorden

For perioden 2020-2024 viser befolkningsprognosen en vækst i antallet af 1-5-årige børn i Kolding Kommune på samlet ca. 210 børn fordelt på ca. 130 0-2 års pladser, det vil sige vuggestue- og dagplejepladser, og yderligere ca. 80 børnehavepladser. Den samlede stigning dækker over lokale udsving. Den nye befolkningsprognose viser alt i alt en vækst i børnetallet, men et fald på ca. 80 færre børn samlet set i forhold til prognosen for 2019.

Kolding Kommune har stadig kapacitet på børneområdet til at overholde pasningsgarantien. Dog vil nogle forældre skulle regne med transport uden for eget skoledistrikt for at kunne få passet deres barn.

Kapacitetsanalysen peger på, at det særligt er i Kolding midtby, der bliver mangel på pladser.

I vurderingen af kapacitetsbehovet i Kolding midtby bliver det en central opmærksomhed, at der ikke skabes overkapacitet i midtbyen, så institutionerne i midtbyen tiltrækker børn fra kommunens øvrige distrikter. Opmærksomheden er at ramme en balance, der ikke giver en negativ påvirkning af driftsmulighederne for institutioner i randområderne.

Nedenfor gennemgås nogle af de distrikter, der giver anledning til særlig opmærksomhed.

Sdr. Vang og Brændkjær skoledistrikter

Sdr. Vang og Brændkjær skoledistrikter forventes samlet at få behov for pladser til ca. 150 børn i alderen 1-5 år. Manglen vil primært være på 0-2 års pladser og i mindre grad 3-6 års pladser.

En mulig løsning kunne være eventuel genetablering af daginstitutionen på Mosevej i Sdr. Vang skoledistrikt senest ved udgangen af 2021 og en udvidelse i et af midtbyens skoledistrikter i løbet af 2022 og 2023 vil kunne afhjælpe pladsmanglen i midtbyen. Børne- og Uddannelsesudvalget har på mødet d. 15. januar 2020 godkendt, at der blev arbejdet videre med en sådan løsning. Det beskrives i tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1 -  Midtby, pladsmangel 0-2 års pladser

Tabel 2 -  Midtby, pladsmangel 3-6 års pladser

Den nordlige midtby

I den nordlige midtby vil der på sigt opstå kapacitetsbehov, som ikke kan løses inden for den eksisterende ramme i distrikterne.

Det forudsættes, at de tre institutioner, som har fået dispensation til over en 5-årig periode at komme i mål i forhold til Lov om bedre fordeling i dagtilbud lykkes med at opretholde det nuværende børnetal. Der arbejdes målrettet med institutionernes attraktivitet for at tiltrække familier med bopæl uden for de udsatte boligområder.

Den nordlige midtby vil derfor i første omgang opleve et øget kapacitetsbehov, når børnehaven Tusindfryd lukker som følge af Lov om bedre fordeling i dagtilbud. De nuværende knap 50 børn skal fordeles til andre daginstitutioner. Distriktet har ikke kapacitet til at optage ca. 50 børn i andre daginstitutioner.

Umiddelbart på den anden side af perioden 2020-2024 udløber den dispensation, daginstitutionen Kloden har til de nuværende midlertidige lokaler. Det vil betyde, at der skal findes plads til ca. 24 vuggestuebørn og op til 60 børnehavebørn. Dette behov kan ikke rummes i distriktet og er ikke medtaget i den opdaterede kapacitetsanalyse.

Lyshøj skoledistrikt

I Lyshøj skoledistrikt ses ikke længere den vækst, der blev forudsagt i befolkningsprognosen for 2019. Væksten i distriktet vil afhænge af de kommende planer om nybyggeri på Drejens halvøen.

Handleplanen for kapacitet i Kolding midtby behandler de områder, der vil opleve mangel på pladser. I sagen Etablering af dagtilbudspladser i midtbyen – afrapportering af budgetnote 06 til budget 2020 drøfter Børne- og Uddannelsesudvalget, hvilke tiltag der skal tages i brug for at imødekomme kapacitetsbehovet jævnfør ønsket om at kunne tilbyde plads i relativ nærhed til barnets hjem.

Øvrige steder med udfordret kapacitet

Kapacitetsanalysen peger yderligere på, at der i perioden 2020-2024 bliver mangel på pladser i Vester Nebel skoledistrikt. Det er nu afklaret, at kapaciteten i Børnegården kan udvides til at rumme behovet. Udvidelsen igangsættes i maj 2020.

Bilag 1: Kapacitetsanalyse 2020.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 15. januar 2020 pålagde udvalget ved behandling af sagen Stillingtagen til den videre proces vedr. kapacitet på børneområdet forvaltningen yderligere at afdække mulighederne for etablering af stordagpleje som en mulig del af løsningen på kapacitetsbehovet i Kolding midtby.

Aktuel status på kapacitetsbehovet i Kolding midtby

Den opdaterede kapacitetsanalyse viser på baggrund af den nyeste befolkningsprognose for Kolding Kommune, at den største mangel på pladser ses i den sydlige midtby.

I den nordlige midtby afhænger efterspørgslen på kapacitet af, om det lykkes for de tre institutioner i eller nær de udsatte ghettoområder at tiltrække et øget antal familier med bopæl uden for de udsatte boligområder, så institutionerne kan leve op til Lov om bedre fordeling i dagtilbud og samtidig bevare deres nuværende børnetal. Endelig er daginstitutionen Kloden beliggende i midlertidige lokaler med en dispensation der løber frem til starten af 2025, hvorefter der skal findes en anden løsning.

Lovens rammer for stordagpleje: antal børn og fysisk placering

Dagtilbudsloven definerer, at der kan etableres stordagpleje med op til ti børn. Det kræver, at dagplejen varetages af flere personer, som hver især opfylder kravene til ansættelse som dagplejer. Børnene indskrives hos hver deres dagplejer. Forholdene i hjemmet er udslagsgivende for, hvor mange børn en stordagpleje kan godkendes til. For stordagpleje som for dagpleje generelt gælder det, at dagplejen fysisk skal etableres i en dagplejers private hjem, børnenes private hjem eller børnenes hjemlige miljø.

Lovens ord er præciseret i Vejledningen til dagtilbudsloven, pkt. 246:

”Dagplejen adskiller sig fortrinsvis fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen som udgangspunkt foregår i enten dagplejerens eller børnenes private hjem. Det forudsættes, at dagplejeren eller barnet har tilknytning til det hjem eller lokale, der benyttes til dagplejen. Dette betyder, at dagplejen skal etableres i dagplejerens private hjem, børnenes private hjem eller i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø, eksempelvis i boligbebyggelse eller bofællesskaber i børnenes hjemlige miljø.”

Der er dog en undtagelse: Til pasning af børnene ved deres faste dagplejers midlertidige fravær af kortere varighed kan der etableres dagpleje med op til 10 børn i andre lokaler. Denne undtagelse gælder børn, som allerede er indskrevet i dagplejen. I Kolding Kommune løses det via gæstehuse og gæstefunktioner.

Aktuel status på stordagpleje i Kolding Kommune

I Kolding Kommune drives aktuelt seks kommunale stordagplejere. Alle seks stordagplejer er godkendt efter Dagtilbudslovens bestemmelser og til i alt otte børn med mulighed for en midlertidig udvidelse til ni børn. De seks kommunale stordagplejer drives i dagplejers eget hjem og er beliggende i Bramdrup, Drejens, Munkebo, Sdr. Stenderup og Hejls.

Udgiften til en stordagpleje i Kolding Kommune er den samme som til en almindelig kommunal dagpleje, nemlig 117.071 kr. pr. plads.

Forvaltningen har ikke ubesvarede henvendelser om at drive stordagpleje i Kolding Kommune.

Afdækning af mulighed for alternativ stordagpleje

Forvaltningen er bekendt med, at der i enkelte andre kommuner drives stordagpleje i lejede lokaler som supplement til kapaciteten i dagtilbud. Forvaltningen har derfor undersøgt, om det er muligt at etablere stordagpleje i andre lokaler end dagplejerens eller barnets eget hjem, f.eks. i legestuelokaler eller andre kommunale eller lejede lokaler. Forvaltningen har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet, som oplyser, at det jævnfør vejledningen til Dagtilbudsloven, pkt. 251, ikke er en mulighed, at der til formålet kan skabes et hjemligt miljø i lokaler, som ikke er i børnene hjemlige miljø, og som børnene ikke har tilknytning til. På den baggrund vurderer forvaltningen, at en alternativ placering af stordagpleje ikke er lovmedholdelig.

Udvidelse i dagplejen som bidrag til øget kapacitet

Som led i handleplan for kapacitet, som blev politisk besluttet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 13. november 2019, er det på et informationsmøde i januar 2020 uden resultat forsøgt at rekruttere flere dagplejere. Informationsmødet havde dog ikke stordagpleje som sigte.

Dagplejen har gennem flere år arbejdet kontinuerligt med at tiltrække nye dagplejere til Kolding midtby blandt andet gennem opslag af stillinger. Arbejdet har ikke i væsentlig grad kunnet bidrage til øget kapacitet på 0-2-års området.

Der er mulighed for at igangsætte en særskilt indsats i dagplejen for at fremme antallet af stordagplejere i eller tæt på Kolding midtby.

I bemærkning nr. 6 til budget 2020 fastslog Byrådet i Kolding Kommune:

”Den demografiske udvikling på børneområdet viser et stigende antal småbørn, hvilket betyder at pladskapaciteten i Kolding midtby er udfordret. Herunder presses kapaciteten yderligere af kravet om maksimalt 30 % børn pr. dagtilbud med bopæl i udsatte boligområder. Der er derfor enighed om, at der skal etableres en til to nye daginstitutioner i Kolding midtby de kommende år.

Der skal etableres de fornødne pladser i enten privat eller kommunalt regi. Begge løsninger vil komme børnene til gode og gavn. Beslutningen om etablering af daginstitutionspladser i midtbyen skal træffes inden juni 2020, således det kan indgå i budgetforhandlingerne 2021.

Det pålægges Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren, at afklare mulighederne for etablering samt drift af daginstitutioner i privat regi, da den kommunale økonomi i form af likviditet belastes mindst herved. Sideløbende hermed forberedes en sag på en løsning i kommunal regi, der vil blive bragt i spil, såfremt den private løsning ikke findes muligt.”

Arbejdet med budgetnoten er sket i regi af en handleplan for kapacitet på børneområdet (bilag 1). Handleplanen blev vedtaget på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 13. november 2019. Handleplanen er løbende forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget, som i forløbet både har fravalgt og tilføjet forslag til tiltag.

Arbejdet med handleplanen har ført frem til, at der nu kan peges på en løsning af kapacitetsbehovet kan ske ved en privat driftsoperatør.

Løsningen vil indbefatte, at der drives daginstitution i lokalerne på Mosevej og samtidig bygges en ny daginstitution, hvor der er kapacitetsbehov i Kolding midtby. Dermed vil en privat aktør kunne løfte kapacitetsbehovet i Kolding midtby, som det ses i perioden 2020-2024.

På Mosevej 37-39 i den sydlige midtby betyder det, at der etableres daginstitution fra 2021. Etableringen vil indebære, at driftsoperatøren vil skulle foretage forbedringer og nyindretning af institutionen.

En ny daginstitution i Kolding midtby forventes at kunne tages i brug i 2023. En privat aktør vil bygge ny daginstitution i Kolding midtby, hvor der ses behov for ekstra kapacitet.

Dialogen med den private aktør om etablering af en ny daginstitution vil tage afsæt i en kapacitet på 40 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser.

Fordelingen på vuggestue- og børnehavepladser stemmer ikke med kapacitetsbehovet. Så der skal samtidig ske en tilpasning af fordelingen mellem vuggestue- og børnehavepladser i en af de eksisterende daginstitutioner i midtbyen. Derfor peges på 40/60 og ikke de 39/35, kapacitetsanalysen viser. Der er i løsningen tænkt ekstra 26 pladser ind i kapaciteten, som vil kunne reguleres andetsteds ved behov. I 2025 skal der yderligere findes plads til daginstitutionens Klodens børn. Det er også en faktor, som taler for etablering af lidt ekstra kapacitet i en ny daginstitution.

Det er en forudsætning for en løsning i privat regi, at den private aktør kan godkendes til drift af daginstitution i Kolding Kommune. På det foreløbige grundlag vurderer forvaltningen, at det vil være muligt, men det må endelig afklares ved godkendelsen.

Der er ikke indgået aftale om, at den private aktør er garanteret et antal pladser, hvorfor de private institutioner indgår i den samlede kapacitet på lige fod med de kommunale. Af samme grund, er der ingen deponeringsforpligtelse i forbindelse med etableringen af de private institutioner.

På mødet vil forvaltningen præsentere skriftlig visionstilkendegivelse fra privat aktør.

En alternativ løsning

Løsningen beskrevet overfor vil ligeledes kunne gennemføres i kommunalt regi. Jævnfør handleplanen ville der i denne løsning også kunne medtænkes en udvidelse af Ved Åen.

En kommunal løsning vil dog som beskrevet nedenfor i afsnittet Økonomi kræve, at der afsættes midler til istandsættelse af Mosevej og midler til at bygge en ny daginstitution, alternativt udvide Ved Åen.

Tidsplan for løsningsforslaget

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 13. maj 2020 drøftes løsningsforslaget. Efterudvalgsmødet kan der indledes konkret dialog med en privat driftsoperatør om godkendelse til drift af daginstitution samt aftale i forhold til Mosevej. Disse forhold forventer forvaltningen kan være på plads senest i august 2020.

Sideløbende hermed startes en dialog med den private operatør i forhold til etablering af en ny daginstitution. Der skal påregnes 2½-3 år til denne proces, hvilket betyder, at daginstitutionen kan stå færdig i 2023, når behovet for pladserne opstår.

Den private aktør starter daginstitution på Mosevej i 2021. Det vil imødekomme det voksende behov for kapacitet i den sydlige midtby fra 2021.

Udvalget orienteres løbende om fremdrift i sagen.

Økonomi

Driftsomkostningerne for Kolding Kommune er de samme til henholdsvis en kommunal og en privat daginstitution, så det er etableringsudgifterne, der udgør den økonomiske forskel. Driftsomkostningerne kan som følge af demografireguleringerne afholdes inden for driftsbudgettet.

Bilag 1: Opdateret handleplan, maj 2020, kapacitet på børneområdet.

Udvalget besluttede på mødet den 11. marts 2020 at pålægge forvaltningen på et kommende møde at fremlægge fakta om skoleudsættelser, om arbejdet i dag, den tilknyttede økonomi og en status på igangværende indsatser.

Lovgrundlag

Undervisningspligten indtræder jf. Folkeskoleloven d. 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.

Forvaltningen kan uddelegere afgørelsen om skoleudsættelse til f.eks. skolelederne i det enkelte skoledistrikt. Ved behov kan forvaltningen selv træffe afgørelse om skoleudsættelse. Det kan ske for samtlige afgørelser eller blot for enkelte afgørelser.

Praksis i Kolding Kommune

I Kolding Kommune er beslutningskompetencen uddelegeret til skolelederne i det skoledistrikt, hvor barnet hører til, som træffer beslutning om et barns skoleudsættelse. Det gælder uanset, om børnene skal i den lokale folkeskole i distriktet, i en anden folkeskole eller i en privatskole.

I Kolding starter de kommende skolebørn i glidende overgang d. 1. april i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Enkelte forældre vælger i samarbejde med daginstitutionsledelsen, PPR og barnets kommende skole, at barnet i stedet starter direkte i børnehaveklassen. Det sker for at give tid til den proces og udvikling, som er igangsat for, at barnet bliver skoleklar.

Proceduren de sidste ti år i Kolding Kommune

I de sidste ti år har proceduren omkring skoleudsættelse været følgende:

• I foråret vurderes alle kommende skolebørn i forhold til skoleparathed. Det sker ofte ud fra Kompetencehjulet, observationer og andet testmateriale. Hvis der er en indsats i PPR eller anden specialpædagogisk indsats tages disse med i vurderingen for det enkelte barn.
• I efteråret startes store-børnsgrupper i daginstitutionerne for at styrke børnenes samarbejdsevner, opmærksomhed, sociale og personlige kompetencer og begyndende tal- og bogstavforståelse.
• For de børn, hvor der er tvivl fra både personalet og forældre om skoleparathed, udarbejdes kompetencehjul, SPU (SkoleParathedsUndersøgelse) test, observationer og ved behov test fra PPR. Forældrene er inddraget i denne proces.
• Inden november måned tager forældrene stilling til, om de ønsker at søge skoleudsættelse for barnet. Lovgivningen fastsætter, at det er forældrene, som skal søge om skoleudsættelse.
• Både forældre og institutionspersonalet skal begrunde deres anbefaling af en skoleudsættelse i ansøgningsskemaet.

Kompetencehjul, SPU-test og eventuelt udredning fra PPR eller lægepapirer vedhæftes ansøgningen.

• Ansøgningerne indsendes til Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i løbet af november måned.
• Ansøgningerne registreres og arkiveres på forvaltningen og sendes herefter til skolelederne i de skoledistrikter, hvor børnene bor.
• Skolelederne vurderer ansøgningerne i januar måned. Barnets børnehave og forældrene bliver ofte kontaktet for en uddybning af ansøgningen.
• Skolelederen afgør ansøgningerne om skoleudsættelse og sender svar til forældrene med kopi til forvaltningen.

Afprøvning af ny procedure i skoleåret 2019/2020

Antallet af ansøgninger om skoleudsættelser er steget de seneste år. Forvaltningen har derfor gennemgået samtlige ansøgninger i skoleåret 2019/2020 for at få et samlet overblik over ansøgningerne og arbejdet med dem i institutionerne. Formålet med gennemgangen var også at levere sparring til skoler, institutioner og forældre om skoleudsættelser. Børne- og Skoleområdet anlagde i fællesskab en ensartet tilgang til ansøgningerne om skoleudsættelse og vurderingen af dem.

I vurderingen blev der lagt vægt på en række af de parametre, der er evidens for, har betydning for børns opstart i skole:

• Sociale kompetencer.
• Sproglige kompetencer.
• Eksekutive funktioner fx selvregulering (rationel adfærd i kravsituationer).
• Børn med funktionelle udfordringer (handicap, sygdomme o.l.).
• Generelt forsinket udvikling (miljø, flygtning o.l.).
• Barnets alder.

Redskaber til vurderingen var Kompetencehjul og andre vedlagte bilag til ansøgningerne.

Vurderingen tog udgangspunkt i, at børn, der på de nævnte kompetenceområder var vurderet til 4,5 – 5 års niveau i Kompetencehjulet, ville blive parate til skolestart i august 2020 med en målrettet indsats. Ud af det samlede antal på 141 ansøgninger fandt forvaltningen 30 børn i denne gruppe.

Vurdering og afgørelse af ansøgningerne om skoleudsættelse var dog ikke hjemtaget til forvaltningen. Forvaltningens konklusioner og anbefalinger blev sendt ud til de enkelte skoleledere. Nogle skoleledere fulgte anbefalingerne fra forvaltningens pædagogiske konsulenter, andre skoleledere valgte ikke at følge anbefalingerne.

Processen har medført flere samtaler og møder med skoleledere, forældre og institutionspersonale om en intensiv indsats med at gøre barnet skoleklar og i enkelte tilfælde at fravælge glidende overgang for i stedet at starte direkte i børnehaveklassen 1.august. Samarbejdet har affødt stor læring på tværs. Der planlægges en inddragende proces på baggrund af bl.a. erfaringerne fra i år for at kvalificere arbejdet med skoleudsættelser til gavn for børnene.

Læring og input til fremtidige procedure

Den samlede gennemgang af sagerne om skoleudsættelse har givet anledning til en række overvejelser om, hvordan der fremover skal arbejdes med skoleudsættelser. Barnets perspektiv er udgangspunktet for overvejelserne. Det kan på mange parametre være mere hensigtsmæssigt at vurdere barnets skoleparathed senere. Med en vurdering i foråret er barnets udviklings seks måneder længere fremme, hvilket ofte har stor betydning for skoleparatheden. En god skolestart er af afgørende betydning for barnets videre trivsel i skolesystemet.

Derfor overvejes følgende mulige ændringer:

• Ansøgning og beslutning om skoleudsættelse foretages ud fra et ensartet grundlag baseret på evidens jævnfør forvaltningens gennemgang (se afsnittet Afprøvning af ny procedure i skoleåret 2019/2020).
• Udarbejdelse af et årshjul, der beskriver processen med ansøgningsfrister, svarskrivelser og procedurer.
• Alle børn, som i kalenderåret fylder 6 år, indskrives i skolen januar samme år.
• I februar måned vurderes, om barnet har behov for en skoleudsættelse. Denne vurdering træffes i et samarbejde mellem forældre, daginstitutions – og SFO/skole personale.
• Sidst i marts inden glidende overgang tages den endelige vurdering.
• Der kan være enkelte tilfælde, hvor det kan give mening, at barnet starter senere i glidende overgang.

Fremgangsmåden vil blive kvalificeret i dialog med lederne på både børne- og skoleområdet.

Økonomi

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede efter Uddannelses- og Fritidsjobsmessen i 2019, at messen skal gennemføres igen i 2020. Messen forventes afholdt på Hansenberg i oktober.

Messen skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalgets målsætning om, at 30 % af de unge skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Messen er således et led i en række af indsatser i 2020, der skal give flere faglærte unge i Kolding.

Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at finansiere halvdelen af Uddannelses- og Fritidsjobsmessen, mens der søges finansiering til den anden halvdel hos Koldings Arbejdsmarkedsråd.

Ungeområdet koordinerer planlægningen af messen, og de første ideer til messen præsenteres herunder.

Forslag til målgrupper og fokus

Det foreslås, at målgruppen bliver alle elever i kommunens 8., 9., og 10. klasser samt de unge på FGU. Det betyder også, at der på 2020 messen vil være mindre fokus på ledige unge. I stedet foreslås, at der arbejdes videre med et ’åbent hus for ledige unge’ senere på året. Denne opdeling kan gøre det nemmere for virksomheder og uddannelser at målrette budskaber og indhold til målgrupperne.

Det foreslås ligeledes, at messens fokus bliver både uddannelse og fritidsjobs.

Det dobbelte fokus kan både give de unge indsigt i deres fremtidsmuligheder, og det kan give dem erfaringer med arbejdsmarkedet gennem fritidsjobs. Ideen er, at de unge på messen vil kunne komme i dialog med forskellige lokale virksomheder, der ansætter ungarbejdere.

De overordnede tanker omkring messen er, at hvis messen skal påvirke de unge, så skal de kunne huske den bagefter. Det kan gøres ved at tilbyde noget nyt og anderledes. Derfor foreslås en tilgang, hvor messen skal give de unge tydelige visuelle og sanselige indtryk, som de husker. Det kan fx være ved, at de kan prøve tingene ved at få fagene i hænderne og få mere viden om den faglige bredde.

Ideer til messens rundtur

Konkret foreslås at messen udformes som en rundtur, der tager ca. 2 timer. Først kan de unge blive hentet i busser, hvor de bliver mødt af ”guider”, som er andre unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Guiderne vil på busturen kunne fortælle om deres vej og oplevelser. På den måde vil ung-til-ung indsatser kunne anvendes lige fra starten af dagen.

Ved ankomsten til messen kan de unge blive ført ind til ”onboarding”-området. Det foreslås, at onboardingen bliver uden de traditionelle velkomsttaler og lignende. I stedet vil de unge gå direkte ind til en aktiv og engagerende præsentation fra SkillsDenmark.

Derefter kan de unge guides videre til stande fra de forskellige uddannelsesinstitutionerne. De unge kan her blive præsenteret for de mange muligheder i de forskellige brancher og fag. Det vil også være muligt at snakke erhvervspraktik med UU og Business Kolding, da de unge ofte fremhæver erfaringer med erhvervspraktik i valget af uddannelse.

Efter standene kan de unge blive guidet videre til et udendørsområde, hvor de kan møde Hansenberg-trucken. Denne truck vil være udstyret med sammenklip af videoer, hvor unge fortæller om deres uddannelse og ikke mindst baggrunden for deres valg.

I det næste område kan de unge møde stande, der kræver lidt mere plads. Det er blandt andet de arbejdende værksteder fra FGU og samarbejdspartnere fra Bygma-dagen. Bygma-dagen har traditionelt være en dag, hvor elever i udskolingen kommer på besøg i Bygma. Her lader en række håndværksvirksomheder de unge prøve deres håndværk. Det foreslås derved, at Bygma-dagen afholdes på messen i år.

I dette område på messen vil de små og mellemstore håndværksvirksomheder kunne vise og fortælle om deres arbejde. Det giver de unge flere muligheder for at prøve fagene med hænderne.

Disse håndværkerstande vil til slut kunne lede over til afgangsområdet, hvor stande med fritidsjob foreslås opstillet. Her får de unge mulighed for at høre om fritidsjobs, og komme i dialog med de lokale virksomheder.

Disse ideer er ikke endelige, men det er et bud på, hvordan dagen og messen kunne bygges op.

Øvrige indsatser og forhold

Derudover arbejdes på et arrangement for forældrene om eftermiddagen, og muligvis nogle temaer omkring verdensmålene. Ligeledes overvejes et fokus på støttetilbud til unge med særlige behov.

Ungeområdet samarbejder med en række partnere om messen. Det drejer sig bl.a. om:

IBC, Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, FGU, HF og VUC, Hansenberg, SOSU-skolen, SkillsDenmark, Coop Crew, Dansk Byggeri, Business Kolding, Bygma og Erhvervsklub Kolding.

Erfaringerne fra de seneste to messer vil blive anvendt i planlægningen af 2020-messen. Derudover vil unge fra erhvervsskolerne deltage i planlægningen, og de vil også få en rolle i kommunikationen og markedsføringen.

Generelt skal messen ses i en helhed, der strækker sig fra januar 2020 og indtil Skills i februar 2021.

Ungechefen og lederen af UU fortæller om ideerne på møderne.

I 2018 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget, at der blev etableret et nyt Ungdomsråd i Kolding. Ungdomsrådet fik til formål at ”samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt og har mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel og evaluering af forskellige ungdomsinitiativer.”

Ungdomsrådet blev endeligt etableret i foråret 2019 efter et kick-off arrangement, hvor både unge og politikere deltog.

Det blev besluttet, at der skulle indsamles erfaringer med Ungdomsrådet i løbet af det første år, og herefter skulle Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges indsigter og forslag til eventuelle tilpasninger i maj 2020.

Rammerne for Ungdomsrådet

Der er ca. 10 faste medlemmer i Ungdomsrådet, og medlemmerne er mellem 14 og 25 år. De unge i rådet går i folkeskole eller tager en ungdomsuddannelse (på Munkensdam, IBC eller Hansenberg). Enkelte har afsluttet en ungdomsuddannelse. Der er en overvægt af kvinder i rådet. Ungdomsrådet mødes en gang om måneden.

Ungdomsrådet blev bevilliget 150.000 kr. til den støtteperson, som Ungdomsskolen stiller til rådighed. Dertil kommer 100.000 kr. årligt, som Ungdomsrådet kan disponere over.

Status på Ungdomsrådets aktiviteter

Ungdomsrådet har været aktiv på en række forskellige områder.

Rådet har deltaget i politikudvikling omkring ’Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik’ og udviklingen af et kulturpas, samt etableringen af Ungeklimarådet (nu Green Youth Kolding).

Derudover har rådet deltaget i udadrettede arrangementer, bl.a. et borgermøde, en ungdomskongres, møde i Union of Baltic Seas og deltagelse i ’Unge på Tinge’. Der er også blevet afholdt event på Mungo Park, som en del af den europæiske ungdomsuge.     

Rådet har også arbejdet med at opbygge netværk til andre organisationer, såsom Dansk Ungdoms Fællesråd og Fælles Elevråd Kolding. Kolding Ungdomsråd haft et stort fokus på at arbejde på tværs af forvaltninger og politiske udvalg, og dette arbejde må siges at være lykkes tilfredsstillende – set ud fra et ungeperspektiv.

Dertil kommer kontakt til forskellige medier og interne processer med teambuilding, nyt logo osv.

Ungdomsrådet har overholdt den økonomiske ramme. Det er muligt at overføre 70.000 kr. fra 2019 til 2020, da Ungdomsrådets har søgt og fået bevilliget midler til nogle af de store aktiviteter i 2019. I 2020 er der foreløbigt planlagt og gennemført aktiviteter for ca. 95.000 kr. Det handler bl.a. om Kulturpas, coronainformation til unge under 18-årige og en inspirationstur til Kiel.

Læring fra det første år

Det første år har givet erfaringer med, hvordan et Ungdomsråd kan fungere.

De unges interessefelt udvider sig efterhånden som de bliver præsenteret for nye ting. De engagerer sig også mere, og rådet bliver mere dynamisk, når de unge sætter dagsordenen.

Derudover har rådet en god blanding med fokus på både politisk involvering og på mere kulturelle og udadrettede aktiviteter.

Men der er udfordringer med at nå ud til flere i målgruppen. Der er således sket en betydelig udskiftning, idet 5 medlemmer er trådt ud og 4 nye er kommet ind. I det første år er de unge primært blevet rekrutteret via Ungdomsskolens demokratiindsats. De kommende år vil Ungdomsrådet gerne rekruttere flere fra det Fælles Elevråd i Kolding og fra ungdomsuddannelserne. Der arbejdes således på at gøre rådet mere repræsentativt ud fra blandt andet køn, uddannelse, alder og etnicitet.

Det viser sig også, at behovet for støtte fra medarbejderen fra Ungdomsskolen er større, end hvad der var forventet fra starten. Det skyldes bl.a. udskiftningen i rådet, men også behovet for ”oversættelse” fra systemet til de unge, når de involveres. Støttefunktionen har støttet Ungdomsrådet på forskellige måder – både socialt, fagligt, driftsmæssigt og strategisk.

Ungdomsrådets forslag til justering af koncept

Med udgangspunkt i den læring, så foreslås nogle justeringer af Ungdomsrådet. Generelt er konceptet velfungerende, men der lægges op til et par mindre udvidelser:

• Kolding Ungdomsråd får hjælp fra en medarbejder fra Ungdomsskolen. Men det har vist sig, at Ungdomsrådets behov for støtte er ca. 30 % større end oprindeligt planlagt. Det betyder reelt en ekstraudgift på ca. 50.000 kr. pr. år. Ungdomsrådets ønsker, at medarbejderen rolle ændres fra kun at fokusere på driftsunderstøttelse, til også at understøtte fx udviklingstiltag og evaluering. Rådet ønsker også at medarbejderens opgaver udvides til også at indeholde fx forberedelsesmøder med formandsskabet og kasseren.

• Derudover er der planlagt dialogmøder med politiske udvalg, hvilket er godt til videndeling og dialog. Ungdomsrådet ønsker, at det kan suppleres med dialogmøder med flere forvaltninger, da rådet i stigende omfang inddrages i sager, der vedrører andre forvaltninger også.

• Ungdomsrådet ønsker derudover en tilføjelse om, at sekretariatet kan invitere medlemmer ind til arbejdet med driftsopgaver – herunder håndtering af dagsorden, referater, mødeafvikling og økonomi m.m.

Samlet set har Ungdomsrådet fungeret godt det første år, og rådets bemærkninger og ønsker til konceptjusteringer fremgår af bilagsmaterialet.

Såfremt den øgede støtte til Ungdomsrådet godkendes, så skal merudgiften på 50.000 årligt findes inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets ramme.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte i januar 2020 Kommissorium for Pædagogisk Center. Heraf indgik opgaven Inspiration til samspillet mellem skolernes læringscentre og folkebiblioteker i samarbejde med Kulturområdet. På tværs af de to områder blev det herefter aftalt at arbejde med følgende punkter:

1. Muligheder for samlokation
2. Muligheder for samarbejde om systemer og materialeindkøb
3. Muligheder for samarbejde om at øge børns læselyst
4. Andre muligheder for samarbejde.

En tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter for Koldingbibliotekerne, Pædagogisk Center og skoleområdet har i fællesskab arbejdet med de fire punkter.

Arbejdsgruppen peger i enighed på understøttelse af læselyst som en oplagt fælles opgave for samarbejde mellem områderne. Under dette fælles mål kan en række andre samarbejdsmuligheder udfoldes.

I det nedenstående udfoldes arbejdsgruppens drøftelser og input til de fire punkter.

Muligheder for samlokation

Christiansfeld er aktuelt det eneste sted i Kolding Kommune, hvor skolens læringscenter og det lokale folkebibliotek deler lokaler. Det er i dag et velfungerende kombibibliotek, hvor der er opbygget en kultur og en række arbejdsmetoder, som gør stedet anvendeligt for både borgere og skolelever. Erfaringen fra Christiansfeld er, at det er centralt, at der afsættes den nødvendige tid til at finde de bedste fælles løsninger lokalt.

Arbejdsgruppen peger på Lunderskov som et muligt sted for etablering af endnu et kombibibliotek, om end det er nødvendigt med yderligere research og overvejelse. I overvejelserne herom bør det blandt andet indgå, at et lokalråd arbejder med ønsket om en Multihal i Lunderskov, som også skal rumme folkebiblioteket. Derudover er der lovkrav om, at læringscenteret skal ligge ved den enkelte skole, og derfor vil et eventuelt kombibliotek i Lunderskov kræve, at der kan findes plads på Kongsbjergskolen.

Fra et økonomisk perspektiv må det forventes, at et kombibibliotek medfører en række etableringsomkostninger til fx ombygning, inventar samt processen med at skabe et fælles bibliotek. I forhold til driftsudgifter, og mere specifikt udgifter til personale, forventes der ikke væsentlige forskelle på, om der deles lokaler eller ej. Derimod kan der, afhængig af det konkrete tilfælde, være driftsudgifter som mindskes ved deling af lokaler, fx husleje og forbrug. Alt sammen kræver dog nærmere undersøgelse i det konkrete tilfælde. 

Eventuel samlokation af Pædagogisk Center og Kolding Bibliotek indgår i det videre arbejde med relokalisering af funktionerne på Dyrehavevej – herunder Pædagogisk Center.   

Muligheder for samarbejde om systemer og materialeindkøb

Systemer

Såvel Koldingbibliotekerne som skolernes læringscentre bruger systemet Cicero, der er resultatet af et stort nationalt projekt med det formål at udvikle et fælles system til netop skoler og folkebiblioteker. En del af Cicero anvendes af både læringscentrene og folkebibliotekerne, og lokalt i Kolding samarbejder Koldingbibliotekerne og Pædagogisk Center allerede om denne del.

Desuden er Cicero Surf udviklet som søgegrænseflade til anvendelse på skolerne, mens folkebibliotekerne anvender Bibliotheca. På både skolernes læringscentre og på Koldingbibliotekerne er der stor tilfredshed med de nuværende systemer, der har stor funktionalitet i forhold til brugerne. Implementeringen af Cicero Surf har for eksempel i høj grad bidraget til, at eleverne er langt mere selvhjulpne end tidligere i forhold til at finde relevant materiale om et emne.

Et system, som er 100 % fælles, vil kræve en stor mængde ressourcer og skal overvejes i relation til, at der er tilfredshed med eksisterende systemer. Arbejdsgruppen påpeger, at en videreudvikling af et fælles system skal ske på nationalt niveau. Et centralt input fra arbejdsgruppen er endvidere, at den nuværende funktionalitet i de aktuelle systemer bevares i en eventuelt ny løsning.

Materialeindkøb

For en lang række digitale indkøb gælder det, at der er bindinger på i forhold til, om materiale f.eks. må bruges til læsning og undervisning af en hel klasse eller udelukkende til lystlæsning af den enkelte elev. Adgangen til de digitale materialer sker via enten uni-login eller med cpr-nummer. Også dette forhold giver nogle begrænsninger af, hvem der kan anvende materialet. 

Hvad angår fysiske materialer fremhæver arbejdsgruppen, at fælles indkøb kun giver mening, hvor der er samlokation. Derudover påpeger arbejdsgruppen en mulighed i, at Koldingbibliotekernes såkaldt ”døde materialer”, det vil sige bøger, som ikke udlånes, og som derfor bliver kasserede, kan tilbydes skolernes læringscentre, hvis de ønsker det. Derved kan læringscentrene få suppleret deres materiale uden udgift.

Muligheder for samarbejde om at øge børns læselyst

Arbejdsgruppen er enig om, at børns læselyst er et helt centralt fælles arbejdspunkt. En enig arbejdsgruppe foreslår derfor, at samspillet mellem skolernes læringscentre og folkebibliotekerne styrkes særligt med henblik på at øge læselysten hos børn og forældre i Kolding Kommune. Nedenstående argumenter indgår i Folkebibliotekernes håndslag på at styrke børns læselyst:

• Børn og voksne læser mindre i Danmark. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt.
• Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.
• Læselyst er en livskompetence, der er afgørende for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
• Det er en uomgængelig samfundsværdi, at børn og voksne sikres lige muligheder for intellektuel, kulturel og menneskelig udvikling.
• En oplyst offentlighed og en læsende befolkning er afgørende for et samfund med demokrati, fri meningsdannelse, lighed og tryghed.
• Læsning har stor betydning for vores identitetsdannelse og kan give en dybere forståelse af andre mennesker, kulturer og livsvilkår.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at der arbejdes tværfagligt med læselyst med det mål, at eleverne forbliver aktive læsere hele deres liv. Koldingbibliotekerne, skoleområdet og Pædagogisk Center skal deltage i arbejdet, og et fokuspunkt er at understøtte det arbejde, der allerede er i gang på skolerne.

Andre muligheder for samarbejde

Der eksisterer allerede et godt samarbejde mellem Pædagogisk Center, læringscentrene på skolerne og bibliotekerne, fx om pressefotos, digitale fodspor og Genforeningen. Arbejdsgruppen har i samarbejde genereret en række nye ideer til øget samarbejde mellem læringscentrene og folkebibliotekerne. Det kan f.eks. ske ved, at Koldingbibliotekerne i endnu højere grad deltager i arrangementer lokalt på skolerne, særligt på skoler der har længere transport til folkebiblioteket, eller ved at elever inviteres til at bidrage med viden og indsats på folkebibliotekerne.

Baggrund

Der udarbejdes en fysisk udviklingsplan for alle folkeskoler i kommunen. De fysiske udviklingsplaner udarbejdes af By- og Udviklingsforvaltning og Børne-, Uddannelses og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med ekstern partner. Elevtalsprognose samt ”kendte” omstændigheder, såsom boligudstykninger, demografi og lignende indgår som datagrundlag for udarbejdelse af fysiske udviklingsplaner. I de fysiske udviklingsplaner vil der udover kapacitetsmæssige løsningsforslag også være fokus på at beskrive mulige løsninger i det fysiske miljø, som understøtter udviklingen af en fremsynet moderne folkeskole, det være sig blandt andet læringsrum uden for klassen, ungemiljøer, dynamiske løsninger som kan håndtere opad-/nedadgående elevtal, samarbejder med andre offentlige institutioner som børnehaver, biblioteker, foreninger mv.

De fysiske udviklingsplaner skal sikre, at skolernes bygningsmasse altid fremstår funktionel, fremsynet og opdateret i forhold til den opgave, folkeskolen løser.

Børne- og Uddannelsesudvalget blev senest orienteret om skolernes fysiske udviklingsplaner i marts 2019. Orienteringen blev taget til efterretning, og udvalget bad samtidig om, at konkrete forslag til udvidelser på skolernes fremlægges frem mod budget 2020. Som følge af en politisk prioritering er dette imidlertid blevet udsat, og forslag til udvidelse på skolerne fremlægges frem mod budget 2021.

Der blev i forbindelse med orienteringen til Børne- og Uddannelsesudvalget redegjort for mulige kort- og langsigtede udfordringer ved konkrete skoler.

Revision af fysiske udviklingsplaner for folkeskoler

Den seneste befolknings- og elevtalsprognose for Kolding Kommune 2020-2032 viser et lille fald i gruppen af børn i alderen 7-16 år på 1,2%. Det er en væsentlig ændring i forhold til den seneste prognose, hvor der blev forudset en stigning fra 2020. Dog er der bevægelser på skoleniveau, således at nogle skoler har opadgående elevgrundlag mens andre har nedadgående (for nærmere om befolkningsudvikling pr. skoledistrikt for børn i alderen 7-16 år se bilag 1).

Kapacitet til at drive en moderne fremsynet folkeskole er et emne, som optager alle skoler. En analyse af blandt andet lokalers beskaffenhed, belysning, indeklima samt disses betydning for læring er emner, som de fleste skolebestyrelser er optaget af, og som vil indgå i en fysisk udviklingsplan for den enkelte skoler. Den fysiske udviklingsplan er således et godt afsæt for lokal dialog omkring skolen og er baggrund for, at forvaltningen vurderer, at alle skoler bør indgår i revisionen af de fysiske udviklingsplaner, ligesom nye forudsætninger i en ændret befolkningsudvikling taler herfor.

Forslag til proces for revision af den fysiske udviklingsplan

Forvaltningen foreslår revisionen opdelt i to faser, men af hensyn til opgaveprioritering prioriteres skoler med allerede kendte kapacitetsudfordringer i 1. fase.

1. fase vil indbefatte revision af fysiske udviklingsplaner for skoler, hvor der vurderes at være kortsigtede kapacitetsudfordringer. Ligeledes vil 1. fase omfatte udarbejdelse af forslag til imødekommelse af disse udfordringer. Det vurderes alene at være på Lyshøjskolen, at der vil være kortsigtede kapacitetsudfordringer, dette skyldes en større stigning i elevantallet end tidligere forventet hvilket giver kapacitetsudfordringer ift. faglokaler, klasselokaler, udeområder mv. (for nærmere om Lyshøjskolen se bilag 2).

Eventuelle forslag vil blive forelagt Børne- og uddannelsesudvalget i juni 2020, med henblik på drøftelse og valg af forslag, så valgte forslag eventuelt vil kunne indgå i de kommende drøftelser for budget 2021.

Kortsigtede kapacitetsudfordringer ved Ådalsskolen, som blev beskrevet i orientering til udvalget i marts 2019, vurderes umiddelbart at kunne løses ved en mindre ombygning af en eksisterende garage (jævnfør dagsordenspunkt nummer 10 den 13. maj 2020 ”budgetkontrol 2020”) og pædagogiske indsatser på almenområder, hvorigennem elevoptaget til skolen reguleres. Skolen vil indgå i revisionens 2. fase.

2. fase vil bestå af revision af fysiske udviklingsplaner for alle øvrige folkeskoler i kommunen, med henblik på at dette behandles af udvalget i november 2020.

Økonomi

Finansieringen af revision af fysiske udviklingsplaner finansiers af Plan-, Bolig- og Miljøudvalget som til revision af fysiske udviklingsplaner har fået afsat 500.000 kr. i 2020, som led i fremskyndelse af planlagte kommunale anlægs- og bygningsvedligehold.

Forslaget til tidsplan tager udgangspunkt i den af Økonomiudvalgets godkendte tidsplan for budgetlægning 2021. Se vedlagte bilag med tidsplan for budgetlægning.

I overensstemmelse med budgetstrategi 2021 er bevillingsrammerne fremskrevet fra 2020 niveau til 2021 niveau med KL’s forventninger til den samlede pris- og lønstigning.
 

I bevillingsrammen er der endnu ikke reguleret for den justerede demografiudvikling på baggrund af ny befolkningsprognose til budget 2021 og frem, da denne først godkendes i Økonomiudvalget 19/5-2020. 

Budgetrammen for serviceudgifter under Børne- og Uddannelsesudvalget udgør følgende:

Coronapandemi

Den nuværende nedlukning af det offentlige Danmark som følge af Coronapandemien vil betyde både mindre udgifter på nogle områder og merudgifter på andre områder set i forhold til det kendte udgiftsniveau. Størrelsen herpå og den eventuelle finansiering er endnu uafklarede men udviklingen følges tæt i det omfang, det er muligt.

Børnepasningspolitik

For børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2020 vedrørende serviceudgifter 23,1 % mod 24,7 % sidste år. Forbrugsprocenten skal ses i sammenhæng med, at overførsel af gæld fra 2019 endnu ikke er overført. Over året forventes det vedtagne budget overholdt også når overførslen fra 2019 indregnes.

Coronapandemi

Udgifter vedrørende Coronapandemien vil få stor indflydelse på Børnepasningsområdet, og der ses også allerede at en del udgifter relaterer sig dertil, især i forbindelse med genåbning af dagtilbuddene hvor der er blevet købt forskelligt udstyr og inventar for at kunne leve op til retningslinjerne for genåbning. Eksklusiv lønudgifter er der ved udgangen af uge 18 brugt 190.000 kr. der direkte kan henføres til Corona på Børnepasningsområdet, primært på diverse inventar og børnerelaterede udgifter.

Det er endnu ikke muligt at trække data på lønudgifter der kan henføres til Coronapandemien. Udviklingen i udgifter der kan henføres til Corona følges tæt, og især udgifter til løn til ekstra personale i daginstitutionerne følges tæt når de første præcise data kan trækkes midt i maj måned. Der var i uge 18 ca. 58 betalte fuldtidsstillinger ekstra på børneområdet samt ca. 22 fuldtidsstillinger dækket gennem kommunens jobbank. Fortsætter det nuværende niveau uændret, vil der dermed komme en månedlig merudgift på ca. 1,6 mio. kr.

Også udgifter til økonomiske fripladser følges tæt, ligesom tilbagebetalingen af forældrebetalingen til forældrene, og deraf også udviklingen i fripladser og søskenderabat.

Der er også områder hvor der forventes lidt lavere udgifter som følge af Corona, bl.a. vederlag til gæstebørn i dagplejen og vikarudgifter i forbindelse med nedlukningen i institutioner.

Udgifterne til Corona indgår ikke i nedenstående budgetopfølgning, da niveauet i den videre udvikling i Coronapandemien pt. er ukendt. Der forventes en kompensation på udgifterne, om end omfanget er kompensationen er ukendt, da det afhænger af forhandlinger mellem regeringen og KL. 

1) Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Budgettet for fælles formål ventes på nuværende tidspunkt at holde.

Forbrugsprocenten er lav pr. marts måned, idet der fortsat er midler der først senere på året flyttes til øvrige områder, fx afregning med PPR, IT og rengøring.

Private pasningsordninger ligger lavt for perioden pga. færre indmeldte børn end budgetteret, mens privat institutionerne pr. marts måned ligger fint for perioden.

Dagplejen

Dagplejen er reduceret pga. forventet faldende antal indskrevne børn i budget 2020. Dagplejen har tilpasset antallet af dagplejere løbende, men effekten af denne kommer først senere pga. opsigelsesperioder mv.

Dagplejen overfører et merforbrug på ca. 1 mio. kr. fra 2019 til 2020. Som følge af ovenstående forventes det ikke, at dette merforbrug kan nedbringes i år.

Området følges tæt, og et eventuelt merforbrug vil blive imødegået med tilbageholdenhed på andre områder.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne forventer samlet set at overholde budgettet for 2020, når der ses bort fra evt. ekstra udgifter i forbindelse med Coronapandemien, som forventes kompenseret.

Specialområdet - særlige tilbud

Det forventes på nuværende tidspunkt, at budgettet overholdes. Forbrugsprocenten for perioden ligger fint. Området følges tæt, og er meget påvirkelig overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen hurtig kan påvirke resultatet.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2020 vedrørende serviceudgifter 22,5% mod 21,7% sidste år. Den lidt højere forbrugsprocent skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af besparelserne, der blev vedtaget på området i budget 2020 først udmøntes fra skoleåret 20/21. Derudover er de decentrale enheders overførte midler endnu ikke indberettet i Prisme, da genbevillingssagen er forelagt Byrådet d. 28. april 2020. Det forventes, at budgettet for år 2020 overholdes. Det skal bemærkes, at udskudte udgifter fra 2019, forventes at reducere de decentrale enheders forventelige overskud i 2020.

Coronapandemi

Det er endnu ikke muligt, at trække retvisende tal på Coronarelaterede lønudgifter på uddannelsespolitik. Øvrige Coronarelaterede udgift beløber sig på uddannelsesområdet til 167.000 kr. til og med uge 18, udgifterne indgår ikke i nedenstående budgetopfølgning, da niveauet i den videre udvikling i Coronapandemien pt. er ukendt. Der forventes en kompensation på udgifterne, om end omfanget er kompensationen er ukendt, da det afhænger af forhandlinger mellem regeringen og KL.

Fælles formål

De i forbindelse med budget 2020 vedtagne besparelser, vedr. skoler, er rent teknisk placeret under fælles formål, hvorfor forbrugsprocenten er højere end sidste år. Besparelserne udmøntes i økonomisystemet i forbindelse med budgetlægningen af kommende skoleår, og får effekt pr. 1. aug. 2020.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i august måned. Udgiften på 1,684 mio. kr. vedrører ekstraordinært kommunalt tilskud til efterskoleophold. 

Skoler og SFO´er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten under skoler og SFO´er ligger lidt højere end sidste år, hvilket bl.a. skyldes at de overførte midlerne fra 2019 ikke er indberettet. Besparelserne for 2020 udmøntes i forbindelse med budgettilpasningen for skoleåret 2020/21.

Skolerne har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Specialskoler

Forbrugsprocenten under specialskoler ligger på niveau med sidste år, hvilket bl.a. skyldes at de overførte midler fra 2019 ikke er politisk godkendt. Besparelserne for 2020 udmøntes i forbindelse med budgettilpasningen for skoleåret 2020/21.

Specialundervisningsområdet er under pres i forhold til tilgang af elever til området. Det kræver derfor, at beslutningerne vedrørende omprioritering fra budget 2020 implementeres, for at budgettet fremadrettet kan holdes. Der forventes pt. en merudgift på 3,7 mio. kr. i 2020 svarende til 8,8 mio. kr. for hele skoleåret 20/21.   Merforbrug vil blive finansieret inden for den samlede økonomiske ramme under Uddannelsespolitik.

Specialskolernes fysiske kapacitet er under pres. På Specialcenter Ådalsskolen vil der blive igangsat mindre ombygning af tidligere garage, som finansieres inden for den økonomiske ramme under Uddannelsespolitik.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger en smule højere i år end samme tidspunkt sidste år, men der forventes budgetoverholdelse på alle områder under ungeenheden.

Visitationen for STU elever til kommende skoleår er nu gennemført og vil ikke medføre en budgetudfordring.

Institutionerne på området har som følge af den økonomiske situation i 2019 øget overførslen til 2020, blandt andet gennem udskydelse af indkøb og renoveringer m.v. Det forventes derfor, at overførslen til 2021 vil være lavere.

Der har på Ungdomsskolen været en forbrugsprocent på 26%, hvilket er 5% højere end sammenlignet med 2019. Dette skyldes udgifter bl.a. på lønninger efter besparelsen i 2019. Det er dog oplyst at der er fokus på budgettet og budgettet vil blive overholdt, hvorfor der ikke forventes et merforbrug på området.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger højt for tværgående enhed for læring. Årsagen hertil er, at en del større udgifter på Pædagogiske Center betales én gang om året, og at en forskydning af betalingen dermed vil påvirke forbrugsprocenten, det er fx Copydan. Derudover konteres lejeindtægterne for Dyrehavebygningerne først senere på året. Det samlede budget for PC er nedskrevet med 1 mio. kr. i 2020. Det betyder, alt andet lige, at forbrugsprocenten er højere end sidste år, når en stor udgift på 2.1 mio. kr. er betalt.

For PPR mangler budgettet overført fra sidste år til projektkontoen ”Forebyggende PPR-indsats”, svarende til 1.1 mio. det er med til at gøre forbrugsprocenten højere end sidste år. Pengene tilføres området via overførselssagen.

Forventningerne for området er at budgettet bliver overholdt.

Bevillinger for år 2020:

Anmærkning:

Intet fortegn angiver merudgift/mindreindtægt. – før tallet angiver en mindreudgift/merindtægt.

Note 1: It og telefoni

Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, 494.0000 kr. i 2020, som overføres fra Administrationspolitik.

Bevillingskontrollen medfører en samlet merudgift under Børnepolitik, serviceudgifter, 883.0000 kr. i 2020, som overføres til Administrationspolitik.

Note 2: Lejeudgift for lån af lokaler på IBC.

Bevillingskontrollen medfører en samlet mindreudgift under Uddannelsespolitik, serviceudgifter, 172.000 kr. i 2020, som overføres til Centralforvaltningen.

De 1,200 mio. kr. vedrører 3 projekter:

1. Kloden, legeområde (0,300 mio. kr.)
2. Løvetand, lys og opmærkning (0,150 mio. kr.)
3. Dalby Skole, udearealer (0,750 mio. kr.)

For alle 3 projekter henvises til vedhæftede projektbeskrivelser idet det bemærkes, at alle 3 projekter kan igangsættes og gennemføres fuldt ud i 2020.

Under særligt projekt vedrørende bygningsvedligeholdelse skal bevillingen efterfølgende frigives af Byrådet, da projektets samlede udgift er på 17,000 mio. kr. I forslaget til fordeling af de 17,000 mio. kr. vedrører 7,805 mio. kr. Uddannelsespolitik og 3,350 mio. kr. vedrører Børnepasningspolitik. Specifikation fremgår af bilag idet opmærksomheden henledes på, at projekterne under planlagt bygningsvedligeholdelse vil medføre en reduceret årlig udgift fra 2021 på 0,420 mio. kr., som der korrigeres for i bevillingsrammerne 2021 – 2024.

Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Mette Løwe Voss, SF, ønsker følgende punkt

optaget på udvalgets dagsorden:

”Det er fra praksisfeltet jeg i den grad forsat får viden om Kolding Kommunes tilbud på børne- og ungeområdet – således også i nat, da jeg modtog en ung via den sociale bagvagt.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi på et tidspunkt får et punkt på dagsordenen vedr. hvorledes vi i Kolding handler og hvilke muligheder der tages i brug, når familieafdelingen kommer ind over i forbindelse med underretninger. Den gældende lovgivning omkring anbringelse, hvordan det sker og hvor det kan ske, herunder hvilke muligheder der findes i akutte anbringelsessituationer.”

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets

medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af

andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets

udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv

kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe

dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet aktiviteter til drøftelse.