Dagsorden

Baggrund:

Næstformand i Teknik- og Klimaudvalget Hans Holmer (F) har anmodet om, at følgende punkt

optages på Teknik- og Klimaudvalgets dagsorden:

”Set i lyset af sagen fra København om overløbsvand, ønsker jeg en sag på dagsorden i TKU, hvor udvalget får en status på i hvilket omfang der sker overløb af spildevand i Kolding kommune? - og hvad der skal til at få overløbene nedbragt?”

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen er opmærksom på udfordringerne omkring de regnbetingede overløb.

Kommunens spildevandsplan, Blå Plan, har et særligt fokus på dels at nedbringe omfanget af disse og dels at forbedre registreringen af, hvor der sker overløb.

Der arbejdes sammen med BlueKolding på en status for denne indsats til et udvalgsmøde i efteråret 2020.

Borgernes mulighed for selv at bidrage til klimatilpasning

Borgerne har mulighed for at bidrage til at løse vores fælles udfordring i forhold til klimatilpasning ved at håndtere regnvand lokalt på egen grund i stedet for, eller i reduceret mængde, at lede regnvandet til kloak. I daglig tale kaldes dette LAR – Lokal Afledning af Regnvand.

Mange steder består kloaksystemet af en fælles ledning, som fører både regn- og spildevand i samme ledning. De gamle fællessystemer er typisk alt for små til at kunne rumme regnmængderne – i dag og særligt i fremtiden. Ved store regnmængder resulterer det derfor i, at de løber over, giver oversvømmelse af kældre og veje, og løber ud i vandløb og fjord med forurening til følge.

Regnvand i fællesledningen giver også en stor belastning af pumper på kloaksystemet og rensningsanlægget. Det kræver energi og belaster dermed CO2-regnskabet. Ca. 2/3 af det vand, der løber i BlueKoldings spildevandssystem er overfladevand fra tage, veje og andre befæstede områder.

Baggrund

Lokal regnvandshåndtering ligger centralt inden for fokusområdet Klimatilpasning i Teknik- og Klimaudvalgets udvalgspolitik:

• Vi vil inspirere og aktivere borgerne til at håndtere regnvand på egen grund

Byrådet godkendte den 28. august 2017 et tillæg til gældende spildevandsplan, hvor der gives de planlægningsmæssige rammer for, at borgere inden for de fælleskloakerede områder kan søge kommunen om selv at håndtere (oftest nedsive) 50 %, 75 % eller 100 % af ejendommens regnvand og dermed få mulighed for at søge BlueKolding om en tilsvarende tilbagebetaling af regnvandstilslutningsbidraget. Denne mulighed er blevet indarbejdet i spildevandsplanen Blå Plan Kolding, som blev vedtaget af Byrådet den 18. december 2018.

Den oprindelige beslutning om at lave et tillæg til spildevandsplanen, som muliggjorde udtræden fra kloak efter model 1 – Mulighed for individuel udtræden i hele kommunen – blev truffet af Miljøudvalget den 2. maj 2017 (se bilag 4). 3 øvrige og mindre ressourcetunge modeller blev beskrevet. Ved sagens behandling var der et politisk ønske om at give muligheden til alle fælleskloakerede områder. Forvaltningen gjorde dengang opmærksom på, at de administrative konsekvenser af en sådan bred mulighed ikke kunne vurderes på forhånd. Det blev politisk tilkendegivet, at man ville følge udviklingen i sagsmængden.

Flere og flere nye udstykninger og byggemodninger bygger på, eller har elementer af lokal regnvandshåndtering i sig. Det er derfor ikke kun borgernes ansøgninger om at udtræde fra spildevandsforsyningens regnvandssystem, som resulterer i sagsbehandling, men også nye udstykninger, hvor regnvandet ønskes håndteret lokalt.

Sagsomfang

By- og Udviklingsforvaltningens opgørelse viser, at omfanget af ansøgninger, der skal behandles, fra starten af 2018 og frem til nu er stigende og oppe på et niveau, hvor der anvendes ca. 1 årsværk på behandlingen. Dette er før, der er indløbet ansøgninger fra Vamdrup, hvor der må forventes et stort antal ansøgninger i 2020 og årene efter i forbindelse med kloakrenoveringen i den ældre del af byen. Det forventes i sig selv at kræve ca. 1 årsværk de næste år.

Det store omfang af arbejdet med disse LAR-ansøgninger forsinker pt. i betydelig grad arbejdet med de øvrige lovpligtige opgaver på spildevandsområdet, som har måttet nedprioriteres; spildvandstilladelser, som medfører forsinkelse af kloakrenoveringsprojekter, lovliggørelser, henvendelser af forskellige karakter osv.

Med udgangspunkt i Borgens Centrum er det er vigtigt med en grundig sagsbehandling af ansøgningerne om udtræden fra regnvandssystemet. Borgeren kan nemlig ikke fortryde, når først der er sket tilbagebetaling, da forsyningsselskabet skal have et økonomisk incitament til at genoptage et aftaleforhold, hvilket sjældent vil være tilfældet. Et andet element er, at det skal sikres, at den lokale regnvandshåndtering ikke giver risiko for problemer for naboen.

Behandling af ansøgningerne kræver, at det i hvert enkelt tilfælde sikres, at en lang række forhold og regler overholdes for, at en tilladelse kan gives (se bilag 1).

Det, som er særligt ressourcekrævende i sagsbehandlingen og håndhævelse, er følgende:

• Kontrol af faskinens dimensioner

-         Faskinen skal overholde dimensioneringskravene (10-årshændelse, klimafaktor på 1,3 og rørcentrets anvisninger). Dimensioneringen af faskinen kan være vanskeligt for borgere at udføre korrekt, på trods af tilsendte regneark til udregningen. Regnearket er udviklet af rørcenteret og benyttes i kommuner landet over.

-         Mange udfører arbejdet uden at kontakte kommunen først og benytter producenters anvisning til dimensionering. Producenternes dimensionering lever i mange tilfælde ikke op til kravene i Kolding Kommune. De standardiserede dimensioneringsanvisninger tager ofte udgangspunkt i sandjord, 1-5 årshændelser, klimafaktor på 1,0–1,1 og med mindre nedbør end det er tilfældet i Kolding kommune. Men kravene i kommunerne afhænger af de faktiske jordbundsforhold, nedbørsdata og klimaforhold, og disse faktorer varierer over hele landet.

• Faskinens placering

-         Det er svært for enkelte grundejere at placere faskinen, så den overholder afstandskrav til naboer, huse og vej. Kolding Kommunes afstandskrav er relativt lempelige i forhold til rørcenterets anbefalinger.

• Generelt

-         Mange ønsker en så billig og let løsning som muligt for at få økonomisk overskud efter udbetaling fra BlueKolding for at udtræde. Det betyder, at der bliver etableret mange ufuldkomne løsninger i områder, der i store træk ikke er særligt velegnede til nedsivning.

-         Ønsker borgere af udtræde fra spildevandsforsyningens regnvandsledning er det ikke tilstrækkelig at nedsive tagvand fra bolighuset, men alt overfladevand fra ejendommen skal håndteres på egen grund. Her er indkørsler, kælderskakter, garager, redskabsskure og lignende ofte grundlag for konflikter og resulterer dermed i længere sagsbehandling. Det er for eksempel vigtigt, at indkørslernes fald går væk fra vejen og ind på ejendommen, ellers ender vandet i spildevandsforsyningens regnvandsledning alligevel.

-         Lovliggørelse på ejendomme, der har udført arbejdet uden tilladelse og ikke ønsker at udføre mere arbejde for at opnå lovliggørelse, er tiltaget.

-         Ansøgninger om dispensationer.

Begrænsning af indsats – Konsekvens af vedtaget budget 2020

Med baggrund i forvaltningens opgørelse af omfanget af LAR-indsatsen, besluttede Teknik- og Klimaudvalget den 12. juni 2019, at ændringsforslag ”KLI-S-01 - Regnvandshåndtering på egen grund” skulle medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetlægningen 2020-2023.

Ændringsforslaget blev ikke prioriteret i budgetforliget 2020.

En overordnet konsekvens heraf blev præsenteret og taget til efterretning af Teknik- og Klimaudvalget den 11. december 2019 (se bilag 2):

”Forvaltningen kan ikke fortsætte med at give ansøgninger om håndtering af regnvand på egen grund (LAR) så høj prioritet på bekostning af andre spildevandsopgaver. Der vil derfor blive fremlagt en sag med planlægningsmæssig begrænsning af området, hvor disse ansøgninger kan indsendes til det igangværende renoveringsprojekt i Vamdrup - med mindre beløbet prioriteres ved disponeringen af udviklingspuljen efter årsskiftet.”

Ressourcesituationen

Som konsekvens af det vedtagne budget 2020, hvor ændringsforslaget angående regnvandshåndtering på egen grund (LAR – Lokal Afledning af Regnvand) ikke blev medtaget i budgetforliget for 2020, er der behov for en væsentlig begrænsning af LAR-indsatsen eller alternativt en ressourcetilførsel.

I 2020 bliver udfordringen løst ved, at Plan-, Bolig- og Miljøudvalget ekstraordinært har besluttet at overføre afsatte midler fra bynaturpuljen i 2020 fra Miljøpolitik til Klimapolitik til LAR-sagsbehandling.

LAR-indsatsen kræver en estimeret ressourcetilførsel på foreløbig 1 årsværk, hvorfor ressourcesituationen foreløbigt er håndteret til årets udgang. Udarbejdelse af en bynaturstrategi er under opstart, men forventes først at være færdig og politisk godkendt i starten af 2021.

For at kunne fortsætte LAR-indsatsen i 2021 og fremover, er der behov for at løse ressourcespørgsmålet. Alternativt er det By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at LAR-sagsbehandlingen er nødt til at blive nedsat betydeligt for at kunne genoptage de øvrige lovpligtige opgaver på spildevandsområdet, som er blevet nedprioriteret i betydelig grad de sidste år.

En sådan betydelig nedprioritering af LAR-opgaverne – bortset fra LAR-sager i forbindelse med renoveringsprojektet i Vamdrup – vil medføre, at:

-         ejendomme ikke længere kan ansøge om at håndtere regnvand på egen grund,

-         BlueKolding ikke længere har mulighed for kun at spildevandskloakere et nyt område, men må arbejde med separatkloakering,

-         BlueKolding ikke længere har mulighed for at bibeholde områder som fælleskloakerede (ved levetidsforlængelse af eksisterende ledningsnet), hvis tilstrækkeligt mange ejendomme udtræder. Dette er med til potentielt at fordyre renoveringsprojekter unødvendigt.

En begrænsning af LAR-indsatsen vil indebære, at der skal vedtages et nyt tillæg til Blå Plan Kolding, hvor det fastlægges, hvor kommunen er indstillet på at give tilladelser til lokal regnvandshåndtering samt til at udtræde fra tilslutning – og dermed en delvis tilbagebetaling fra BlueKolding.

I øvrigt skal der forventes en betydelig længere sagsbehandlingstid for LAR-sagerne i Vamdrup – alt efter, hvor mange sager, der kommer.

Uanset eventuel nedprioritering af nye ansøgninger, er der behov for løbende sagsbehandling med lovliggørelse af eksisterende anlæg, der er opført uden tilladelse, som opdages i forbindelse med byggesager, separat kloakeringsprojekter og lignende.

Fastholdelse af indsatsniveauet hidtil – Behov for ressourcetilførsel

Hvis Teknik- og Klimaudvalget ønsker, at forvaltningen skal fortsætte prioriteringen af nye ansøgninger om lokal regnvandshåndtering, vil indsatsen kræve en ressourcetilførsel fra 2021 og frem på foreløbig 1 årsværk, svarende til 500.000 kr. årligt.

Ændringsforslaget er vedlagt som bilag 3.

Kolding Kommune har gjort sig en del erfaringer med lokal regnvandshåndtering (i daglig tale LAR) i en række kommunale byggemodninger mellem 2015 og 2019.

Evalueringen omfatter ikke LAR-erfaringer i forbindelse med private byggemodninger.

Evalueringen kommer med anbefalinger for en fremtidig prioritering af LAR metoderne, og hvordan anvendelsen og forståelsen af metoderne bringes bedst muligt i spil for grundkøberne.

Lokal afledning af regnvand (LAR) består af forskellige tekniske løsninger, som har til formål at imitere naturlige processer i regnvandshåndteringsanlæg.

LAR-elementer efterligner delprocesser i det naturlige vandkredsløb (lokale oversvømmelser, nedsivning, filtrering af vand i jorden). Anvendelse af LAR skal være med til at dæmpe effekten af byudvikling på vandkredsløbet, herunder specielt oversvømmelser nedstrøms og forurening af vandløb.

Anvendelsen af de forskellige LAR-elementer og metoder er meget afhængige af de naturlige forudsætninger i de pågældende omgivelser. Her spiller jordtyper, terrænforløb og kapacitet/tilstand af det nærmeste vandløb en afgørende rolle for, hvordan systemet udformes.

Kolding Kommune har siden 2015 byggemodnet 4 områder med elementer af LAR. Skolebakken 42 A-F i Nr. Bjert, Alrø-, Aarø og Anholtvænget i Drejens, Elmevangen og –draget i Eltang og Solgårds-, Soldater- og Søkærparken i Vester Nebel med i alt 119 parcelhusgrunde og storparceller i de tre sidste udstykninger. Kløvkærgrunden i Seest har også LAR elementer i sig. Selve byggemodningen ligner dog mere en traditionel udstykning, hvad angår håndtering af regnvand.

Som led i planprocessen og den indledende projektering, har By- og Udviklingsforvaltningen foranlediget undersøgelser af jordbunden med fokus på jordens struktur og placering af grundvandsspejlet. Dette har været med til at udpege muligheder og begrænsninger for LAR i hvert enkelt område.

I selve projekteringsfasen har forvaltningen involveret eksterne rådgivere i projekteringen af LAR-systemet som en integreret del af byggemodningen.

Igennem processen og dialogen med BlueKolding blev man enige om, at Kolding Kommune, som udstykker, selv stod for projektering og etablering af LAR anlæggene. Denne beslutning betyder, at forvaltningen stifter et regnvandslaug, som fremover skal varetage driften af det lokale regnvandssystem.

Evalueringen viser:

-          at kommunikation er nøgleordet angående en bred accept blandt borgerne,

-          at LAR-løsninger ikke har givet store udfordringer på den tekniske side,

-          at grundige forundersøgelser og analyser er vigtige for at vælge systemer, som sikrer den rette balance mellem økonomi og bæredygtighed,

-          at det samfundsøkonomisk vil være en fordel at vælge LAR-løsninger på de lokaliteter, hvor jordens beskaffenhed er egnet til nedsivning og/eller vandløbets størrelse kræver nedsatte udledningsmængder,

-          at forvaltningens erfaringer med analyser og udvikling og valg af systemer og løsninger kan være en god basis for en dialog med BlueKolding for også at sikre fremover, at LAR-systemer spiller deres tiltænkte rolle i klimasikringen af Kolding Kommune.

Se evalueringsnotat, som er vedlagt som bilag.

Området ønskes ændret til et planlagt separatkloakeret område således:

•         Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak.

•         Regnvand fra veje, stier og fællesarealer håndteres af spildevandsforsyningen (BlueKolding) og ledes til regnvandsbassin.

•         Regnvand fra de enkelte grunde håndteres af spildevandsforsyningen (BlueKolding). Regnvand ledes til regnvandsbassin.

Husspildevand

Spildevand fra områdets boliger tilsluttes BlueKoldings ledningssystem og ledes til Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup, hvor det tilsluttes inden for renseanlæggets nuværende kapacitet.

Regnvand

Jordbundsanalyser viser, at jordsammensætningen ikke er egnet til nedsivning. Netop af denne grund ønsker udstykker en løsning, hvor spildevandsforsyningen håndterer tag- og overfladevand.

Der etableres regnvandsledninger til bortledning af regnvand. Regnvandsledningerne fører nedbør til regnvandsbassin i området. Regnvand udledes i kysten, gennem eksisterende ledninger. Det berørte område er markeret herunder.

Høring og endelig vedtagelse

Forslaget til spildevandsplantillæg nr. 04 vil blive fremlagt i 8 ugers offentlig.

Efter endt høringsperiode vil spildevandsplantillægget og eventuelle høringssvar blive forelagt Byrådet til endelig vedtagelse.

Baggrund og udfordringer

Det er en arbejdsmiljømæssig udfordring at håndtere asbest på genbrugspladserne.

I den nuværende ordning afleveres asbest i opstillede bigbags på genbrugspladserne. Hele tagplader kommes direkte i bigbags’ene, imens mindre stykker, opfej m.v. skal dobbeltemballeres i klare plastsække, inden det kan kommes i de opstillede bigbags.

Oplevelsen er dog ofte, at stumper, opfej m.v. ikke emballeres inden det kommes i bigbags, ligesom rester i trailere bliver fejet direkte ud på pladserne.

Brugere, medarbejdere og transportører udsættes dermed for unødig risiko for indånding af asbeststøv med risiko for udvikling af kræft som resultat.

Derfor har By- og Udviklingsforvaltningen haft en arbejdsmiljørådgiver til at vurdere forholdende omkring håndteringen af asbest fra bruger til deponi med dennes anbefalinger til, hvordan spredning af asbeststøv undgås, og hvordan asbestaffaldet håndteres bedst muligt.

Forsøgsordning

Baseret på arbejdsmiljøvurderingen i den udarbejdede rapport, jf. Bilag 1, skal Kolding Kommune som arbejdsplads undgå al unødig påvirkning fra asbeststøv.

Forvaltningen vurderer, at dette bedst gøres ved, at brugerne emballerer det asbestholdige affald forud for transport og helst umiddelbart i samme arbejdsgang, som affaldet frembringes.

For at asbestaffaldet håndteres mindst muligt, og for at minimere mængderne af asbest på genbrugspladserne, foreslås en forsøgsordning for asbest.

Forsøgsordningen etableres som en kombineret ordning, hvor større mængder skal afhentes ved nedrivningsadresserne og transporteres direkte til deponiet, mens det fortsat skal være muligt at aflevere mindre emballerede mængder på genbrugspladserne.

Der etableres forsøgsordning for både private og erhverv. Forsøgsordningen vil kunne igangsættes pr. 1. januar 2021.

Forsøgsordningen vil betyde:

• et forbedret arbejdsmiljø og mindre risiko for alle brugere på Kolding Kommunes genbrugspladser,
• at private og erhverv skal anskaffe sig de bigbags, som Kolding Kommune anviser i ordningen,
• større læs afvises på genbrugspladsen,
• al asbest indleveret på genbrugspladserne skal være emballeret ved ankomst,
• en serviceforbedring mod få yderligere udgifter for enten fællesskabet eller brugerne af ordningen.

Regulativer

Der arbejdes videre med løsning af de praktiske forberedelser og retningslinjer i løbet af sommer/efterår 2020, såfremt det videre arbejde godkendes.

Det forventes bl.a., at henteordningen rent teknisk vil kunne løses på en måde svarende til storskraldsordningen, ligesom der skal arbejdes på, hvordan emballering på genbrugspladserne løses, og hvordan der f.eks. kan skelnes mellem bigbags under henholdsvis hente- og bringeordningen.

Forsøgsordningerne og økonomien sendes til godkendelse i udvalget senere på året.

Økonomi

Private

I dag er udgifterne - transport til deponi samt afgifter for deponering – til den nuværende asbestordning på genbrugspladserne indeholdt i genbrugspladsgebyret. Borgerne bringer selv asbesten til genbrugspladserne og håndterer også selv aflæsningen i de opstillede bigbags.

I forsøgsordningen vil udgifterne – transport til deponi samt afgifter til deponering - fortsat blive indeholdt i genbrugspladsgebyret.

Forvaltningen ønsker, at udvalget tager stilling til, hvordan afhentningen ude ved nedrivningsadresserne skal finansieres.

Skal afhentningen ved nedrivningsadresserne finansieres kollektivt over genbrugspladsgebyret, forventes det at medføre en stigning på ca. 3-5 kr. pr. år ekskl. moms på genbrugspladsgebyret.

Skal afhentningen ved nedrivningsadresserne finansieres af brugerne af ordningen, forventes det at medføre en afhentningspris på ca. 65-95 kr. pr. bigbag ekskl. moms.

Erhverv

Virksomheder betaler ikke et årligt gebyr for genbrugspladser, men betaler alene for den aktuelle mængde affald, som de afleverer på genbrugspladsen.

Prisen pr. ton affald er 780,00 kr. ekskl. moms. For asbest betales et tillæg på 459,00 kr./ton ekskl. moms, en samlet pris på i alt 1.239,00 kr./ton ekskl. moms.

I den nye ordning forventes taksten for erhverv at stige med ca. 11-13 %. Dette skyldes primært stigning i afgiften for deponering (stigning på ca. 8 % pr. 1. juli 2020).

Erhverv vil skulle betale for afhentningen på adressen i stedet for, som i dag, selv at bringe asbestaffaldet til genbrugspladsen og også selv håndtere aflæsningen af asbesten i de opstillede beholdere.

Afhentningsprisen vil blive pr. bigbag og forventes at blive omkring 65-95 kr. pr. bigbag ekskl. moms.

For mindre mængder, der fortsat kan afleveres på genbrugspladserne, vil virksomhederne blive afregnet for den eksakte vægt af affaldet.

Andre kommuner

Forvaltningen har været i dialog med bl.a. Vejen, Billund og Vejle kommuner, som ligeledes har overvejet løsning for afhentning af asbest, ligesom det har været drøftet, om der på et tidspunkt kan etableres en fællesløsning for afhentning blandt ejerkommunerne i Deponi Syd-regi. Denne dialog fortsætter.

Desuden har forvaltningen været i kontakt med både Horsens og Ringkøbing-Skjern kommuner, som begge har henteordninger for asbest.

Organisering

Kolding Kommune er medejer af det fælleskommunale § 60-selskab, Energnist I/S. Energnist blev stiftet 1. januar 2015 som resultat af en fusion mellem TAS I/S og L90.

Energnist er organiseret på følgende måde

Hver ejerkommune vælger én repræsentant til repræsentantskabet samt én suppleant for den valgte repræsentant.

De valgte repræsentanter udgør samtidigt bestyrelsen i Energnist.

For Kolding Kommune er

Per Bødker Andersen udpeget som repræsentant og

Eea Haldan Vestergaard udpeget som suppleant.

Vedtægtsændring

Vejle Kommune anmodede den 19. december 2018 samt 12. juli 2019 Energnist I/S om en vedtægtsændring.

Forslaget om vedtægtsændringen omhandler, at ejerkommunerne skal have mulighed for at lade en suppleant deltage ad hoc på bestyrelsesmøder, såfremt det ordinære bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage.

På baggrund af anmodningen har Energnist gennemgået vedtægterne og forelagt nedenstående ændringer for repræsentantskabet:

-         Tilføjelse af suppleant for ordinært bestyrelsesmedlem, herunder valg af disse.

-         Ændring fra ”Statsforvaltningen” til ”Ankestyrelsen”.

-         Fjernelse af overgangsordninger, der var gældende i 1. valgperioden i Energnist I/S.

Repræsentantskabet godkendte vedtægtsændringerne på møde den 20. maj 2020.

I henhold til selskabets vedtægter pkt. 10.7 skal vedtægtsændringer godkendes af ejerkommunernes kommunalbestyrelser og efterfølgende godkendes i Ankestyrelsen.

Den 18. maj 2020 offentliggjorde regeringen de første initiativer for affaldssektoren som optakt til en samlet klimahandlingsplan. Det samlede udspil om en grøn affaldssektor blev præsenteret 26. maj 2020.

Udspillet tager afsæt i regeringens visioner for affaldssektoren: 

-          Sektoren skal være klimaneutral i 2030

-          80 % dansk plast skal udsorteres fra forbrændingen i 2030

-          Mindre affald, mindre spild og mere genbrug

-          Cirkulær økonomi skal være erhvervsvækstmotor

Regeringen peger på, at der i dag sorteres og genanvendes affald i forskellig grad på tværs af landets kommuner. Det er også afhængigt af, om danskerne er hjemme, på arbejde eller i det offentlige rum.

Den enkelte kommune bestemmer i dag, hvordan og hvor meget affald, der sorteres, og der er forskel på kravene til sortering. Det giver uensartet indsamling og sortering af affaldet i Danmark og er en udfordring for de virksomheder, som skal genanvende affaldet. Endvidere påpeges, at det hindrer investeringer i storskalaanlæg.

Regeringens udspil til en grøn affaldssektor rummer tre hovedtemaer:

1. Affaldssorteringen skal strømlines hjemme hos borgerne, så de samme 10 typer affald sorteres ved alle husstande i Danmark. Sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og samme affaldspiktogrammer. Desuden skal affaldssorteringen strømlines hos virksomhederne på samme måde. Der skal etableres indsamlingsordninger af mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Ved en-familieboliger skal indsamlingsmateriel (spande) som udgangspunkt placeres på matriklen. Hvor det ikke kan lade sig gøre, skal indsamlingsmateriellet placeres husstandsnært.
2. Investeringer i genanvendelsesanlæg, færre forbrændingsanlæg og begrænset import af affald.
3. Konkurrenceudsættelse af husholdningernes genanvendelige affald og forbrændingsanlæg.

Forhandlingsudspillet og materiale til forhandlingsmøderne er vedlagt som bilag.

Reaktion fra Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening tager som udgangspunkt godt imod intentionerne i regeringens udspil, men foreningen understreger, at det er afgørende, at kommuner og affaldsselskaber har redskaberne til at sikre en sammenhængende infrastruktur, som gør det enkelt og omkostningseffektivt for borgerne, og som samtidig kan sikre, at det er muligt at levere de ønskede miljø- og klimagevinster.

Indvendingen mod udspillet tager afsæt i, at kommuner og affaldsselskaber får ansvaret og udgifterne, der er forbundet med at få borgerne til at sortere endnu mere affald og sikre mere genanvendelse, men samtidig ikke får indflydelse på, hvordan opgaven skal løftes.

Som del af Dansk Affaldsforenings reaktion på udspillet har foreningen lavet sin egen analyse af, hvad regeringens udspil vil koste i affaldsgebyret for den enkelte husstand. Desuden præsenterer foreningen et data-notat, som beskriver Danmarks performance på affald med særligt fokus på husholdningsaffald.

Senest lyder det i stærke vendinger fra foreningen, at udspillet både er fejlbehæftet og kan rive tæppet væk under en velfungerende infrastruktur. Foreningen peger på tre gennemgående problematikker i regeringens udspil:

1. Markant højere omkostninger og miljøeffekter uden fagligt grundlag
2. Tab af styringen med borgernes stigende omkostninger samt miljø og klima
3. Stor risiko for kommercielle monopoler og CO2-eksport

Udvalgte notater fra Dansk Affaldsforening er vedlagt som bilag.

Reaktion fra Energnist

Også Energnist er skeptisk ved udspillet. Her påpeger man, at der er brug for en nuanceret stillingtagen til rammerne for fremtidens affaldsenergi (forbrænding) – ikke et spørgsmål om for/imod.

Mere sortering kræver et grønt og effektivt opsamlingssystem til udsorteret restaffald fra industrien. Samtidig skal udfasning af affaldsenergi ske med hensyntagen til, at energiudnyttelse reducerer deponering og sikrer rene affaldsstrømme.

Energnist efterlyser rammerne for fremtidens affaldsenergisektor under tre hovedtemaer:

-          Kapacitet
En balanceret fordeling af kapacitet, så man også lokalt får fordelene ved fremtidens grønne CO2-neutrale affaldsenergi.

-          Afgiftsforhold
Incitamentsstruktur, der politisk og økonomisk understøtter grøn affaldsenergi.

-          Ejerforhold
Afklaring og ro på sektorens organisering.

Energnist stiller sig spørgende ved regeringens forslag om markedsudsættelse af forbrændingssektoren, idet Energnist hævder, at det med meget stor sandsynlighed vil føre til mindre grøn omstilling. Energnist peger på Dansk Affaldsforenings pointer og umiddelbare vurdering af konsekvenserne for kommunernes fremtidige mulighed for at håndtere borgernes affald:

1. Kommunerne, der er ejere af energianlæg, vil ikke længere kunne anvise affald til eget anlæg. De skal byde på eget affald og eventuelt affald fra andre kilder. Det betyder, at sikkerheden under anlæggene fjernes.
2. Kommuner, der ikke ejer et energianlæg, vil ikke kunne være sikre på at finde behandlingskapacitet til det restaffald, de har ansvaret for. Det fremgår ikke, at kommunerne vil blive frataget ansvaret for borgernes affald, hvilket vil medføre en problematisk situation for kommuner uden ejerskab.
3. Det kommunale ejerskab som sådan vil være en hæmsko på andre måder. Kommunerne vil være pålagt udbudspligt på det genanvendelige affald og umiddelbart ikke kunne arbejde med dette. Det vil medføre, at de ikke kan have andre aktiviteter og synergier, der kan bruges til at tiltrække mængder (restaffald fra processen). Alt andet lige vil det være et incitament til at sælge anlæggene. Prisen vil falde pga. ovenstående og dermed kan det udhule kommunale værdier.
4. Ingen affaldsproducent vil længere være sikker på tilgængelig behandlingskapacitet. I princippet kan anlæggene importere affald, mens danske borgere og virksomheders affald eksporteres. Det vil ikke være muligt at afvise import af affald pga. EU.
5. Priserne vil stige. Alt andet lige vil priserne nærme sig de europæiske markedspriser, der pga. mangel på kapacitet er højere end i Danmark. Det vil alt andet lige medføre konsekvenser for Danmarks konkurrencedygtighed.
6. Hvilke anlæg, der vil klare sig bedst, vil afhænge af flere forhold. Det er ikke nødvendigvis de bedste og moderne anlæg, der vil klare sig bedst, da afskrevne anlæg vil kunne tilbyde en lav pris.
7. Affaldet vil være liberaliseret, hvilket betyder, at KommuneKredit-lån til en værdi af 12 mia. kr. skal refinansieres. DAF har tidligere vurderet, at det vil medføre en engangsomkostning på 1,5 mia. kr. og 300 mio. kr. årligt. Det nuværende niveau kendes ikke, men må forventes at være i samme leje.
8. Driftsforhold, der giver miljøfordele i forhold til eks. luftkvalitet, men medfører øgede omkostninger, vil være en udfordring for anlæggenes konkurrencedygtighed på markedet. Det vil alt andet lige betyde, at anlæggene vil have incitament til at nedregulere miljøperformance til et niveau, der ligger tættere på regulering, grænseværdier mv.
9. Sortering på restaffald og CO2-fangst vil være omkostninger og næppe kunne realiseres. Forslagene vil gøre det meget svært at nå klimamål. Vi bevæger os formentlig i den forkerte retning i forhold til 70 % målet.

Vedlagt som bilag er et kort handout fra Energnist samt henvendelse fra KommuneKredit til klima-, energi- og forsyningsministeren, ordførere og sekretær for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Der har i mange år været tradition for, at der bliver afholdt et mindre marked med fødevarer omkring Akseltorv i Kolding tirsdage og fredage. Dette marked består af vogne/boder/sælgere fra rundt omkring i Sydjylland. De betaler 150 kr. pr. stand pr. gang. En af sælgerne har påtaget sig opgaven med at koordinere bodernes placering m.v., og står også for det meste af kontakten til kommunen.

Der er i Kolding ikke tradition for torvelørdag, som findes i mange andre byer. Der har gennem årene været gjort enkelte forsøg, men det er ikke lykkedes at samle handlende nok til at kunne tiltrække en større fast gruppe af kunder.

Kim Aagaard Holm, en lokal designer og iværksætter, har henvendt sig til kommunen med ønsket om at etablere et ugentligt lørdagsmarked; Green Streets Kolding Torvelørdag. City Kolding imødekommer initiativet, der også falder fint i tråd med det politiske ønske om at understøtte mere liv i City.

Det første marked blev afholdt den 30. maj 2020, og ansøger ønsker tilladelse til at fortsætte med konceptet hver lørdag fremover. Hans – og samarbejdspartnernes – ambition er at bidrage til at skabe en levende bymidte gennem et marked med lokalt dyrkede råvarer og en bæredygtig profil.

Ansøger Kim Aagaard Holm oplyser, at basis i konceptet fra Green Streets er:

-         Minimum 12 opstillere hver uge, der sælger lokale råvarer og på enkelte markedsdage også design, brugskunst og 2ndhand. Noget af det bliver også byttet og givet væk.

-         Konceptet er styret af 4 værdier; grønt, lokalt, lækkert og unikt.

-         En central del af Torvelørdagene er derudover ”aktivisme”, hvor deltagerne vil dele budskaber omkring bæredygtighed, afholde workshops m.v.

-         Markedet centreres om Akseltorv og Torvegade. Ved andre planlagte arrangementer rykkes markedet til en anden lokation i bymidten – som udgangspunkt vil det være Nicolai Kirkeplads.

-         Arrangørerne planlægger at etablere en fælles forening; Kolding Green Streets Foundation, hvortil alle deltagere i markedet betaler 150 kr. pr. markedsdag. Midlerne anvendes til udviklingen af markedet samt på sigt til andre grønne lokale initiativer (dette er kommunen ikke involveret i og økonomien ligger alene i den planlagte forening).

-         Torvelørdagene er designet til at være så selvorganiserende som muligt. Arrangørerne udarbejder planer for opstilling af stande og koordinerer med alle deltagere.

Ud over kernen i torvelørdagen i form af salg af lokale fødevarer, har tre medvirkende arrangører ambitioner om at gennemføre en lang række initiativer relateret til design og bæredygtighed under overskrifterne Food Reformers og Empty Your Wardrobe.

Initiativerne er etableret på frivillig basis, men arrangørerne har brug for økonomisk støtte for at kunne gennemføre dem, og det er således ikke afklaret, hvorvidt initiativerne bliver realiseret. Såfremt arrangørerne finder midler til afholdelse af de tilknyttede aktiviteter, kan disse frit igangsættes i forbindelse med torvelørdage, da de ikke involverer salg, og således ikke er underlagt samme restriktioner som selve torvehandlen.

Næringsloven sætter rammer op for, hvilke typer af varer, der må sælges på torvedage.

I udgangspunktet kan der frit sælges dagligvarer (varer, der ophører med at eksistere ved forbrug, dvs. f.eks. mad- og drikkevarer, bortset fra chokolade, slik, cigaretter og alkohol).

Udvalgsvarer derimod (varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, f.eks. tøj) må kun sælges lejlighedsvist.

Bestemmelserne om salg af udvalgsvarer administreres af politiet, og det er arrangørens eget ansvar at undersøge, om salget af udvalgsvarer (og varer i øvrigt) sker i overensstemmelse med lovgivningen. Dette er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. En endelig afklaring af, hvorvidt der vil være mulighed for salg af andre varer end fødevarer samt hvor ofte, vil efterfølgende blive afklaret i en nærmere dialog mellem arrangør og politi.

På baggrund af ansøgningen om Green Streets torvedag foreslår forvaltningen:

-         at Green Streets arrangørerne får tilladelse til etablering af marked hver lørdag i en prøveperiode frem til udgangen af oktober 2020, og at det evalueres på udvalgsmødet i oktober 2020,

-         at der i den foreslåede prøveperiode kun opkræves een samlet takst på 150 kr. pr. uge fra arrangørerne bag torvelørdagen, for dermed at understøtte projektet i opstartsfasen,

-         at Green Streets arrangørerne får ”råderetten” til at fordele pladser på torvelørdage. Markedet vil som udgangspunkt være centreret om Akseltorv/Torvegade.

Såfremt andre handlende ønsker stande på torvelørdage, uden at være en del af det samlede koncept, vil de (af forvaltningen) få tildelt en plads andre steder i gågadesystemet.

-         at tilladelsen til etablering af torvelørdag gives under forudsætning af, at arrangøren selv indhenter tilladelser jf. næringsloven ved politiet.

Byrådet skal i henhold til Vandforsyningslovens § 53, stk. 1, godkende private vandværkers takster og ifølge styrelsesvedtægt for Kolding Kommune, § 22, stk. 2, varetager Teknik- og Klimaudvalget denne opgave. Byrådet har vedtaget en kompetencedelegeringsplan for 2018-2021, hvor by- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at godkende vandforsyningstaksterne mod, at de forelægges Teknik- og Klimaudvalget til orientering.

Byrådet har godkendt sideordnet delegation af godkendelseskompetencen på vegne af alle kommuner for TRE-FOR Vand den 28. august 2017, dvs. at Kolding Kommune godkender taksblad og eventuelle ændringer heraf for vandforsyninger, der forsyner med vand i flere kommuner. TRE-FOR forsyner, ud over Kolding Kommune, borgere i Vejle, Fredericia, Middelfart og Hedensted kommuner. De 4 kommuner er i dette tilfælde blevet hørt omkring takstforhøjelsen, og har ingen bemærkninger.

Forsyningssekretariatet udmelder, på baggrund af vandværkernes oplysninger, en indtægtsramme for vandværkselskabernes samlede omkostninger til drift og anlæg, som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter. Kolding Kommune skal godkende taksterne og påse, at de ligger inden for den udmeldte indtægtsramme.

I konsekvens af de forureninger TRE-FOR har konstateret over de seneste år sammenholdt med den seneste generelle udvikling i Østjylland, hvor konsekvensen er at byudviklingen flere steder breder sig ud over de områder, hvor de har vandinteresser, besluttede bestyrelsen i 2019, at den økonomiske ramme skulle udnyttes fuldt ud fra og med 2020. De tunge poster, ud over generel renovering, er investeringer i nye vandværker i Middelfart og vest for Vejle.  

TRE-FOR Vand har desuden oplevet en nedgang i salget, bla. mindre end forventet til det nye datacenter i Fredericia, og har på den baggrund nedjusteret salgsprognosen for 2020. Med uændrede takster ville det medføre en nedgang i omsætningen på 11 mio. kr.

TRE-FOR Vand har besluttet at forhøje vandprisen fra 1. juli 2020 fra 7,40 kr./m3 til 8,15 kr./m3 (fra 17,21 kr./m3 til 18,15 kr./m3 inkl. moms og afgifter).

Derved forøges omsætningen med 4,3 mio. kr. – resten indregnes i 2021, hvor der på nuværende tidspunkt regnes med uændrede takster.

Takstændringen medfører, at indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet stadig overholdes.

En ombygning af krydset Vestre Ringgade/Ålykkegade skal medvirke til at forbedre trafikafviklingen på Vestre Ringgade samt på Ålykkegade. Ombygningen af krydset giver desuden mulighed for at ombygge krydset Vejlevej/Skovbogade, der i dag er uheldsbelastet og påvirker trafikafviklingen på Vejlevej.

Projektforslaget tager generelt udgangspunkt i de erfaringer, som forvaltningen fik i forbindelse med forsøgslukningen af Skovbogade.

På Vestre Ringgade etableres højresvingsspor mod Ålykkegade. Venstresvingsspor forlænges fra både nord og syd, da der i dag opstår tilbagestuvning, der påvirker afviklingen.

På Ålykkegade etableres et ekstra spor frem mod Vestre Ringgade for at forbedre trafikafviklingen fra Ålykkegade.

Mod Engstien etableres et svingspor på Ålykkegade, så trafik mod Engstien ikke generer trafikken på Ålykkegade.

Der etableres cykelstier eller cykelbaner på Ålykkegade op mod Vestre Ringgade efter aftale med Ålykkeskolen.

Det er behov for arealerhvervelse mod syd. Der pågår en dialog med projektudvikleren på dette område angående arealerhvervelse. Der pågår desuden dialog om medfinansiering fra projektudvikleren, da projektet blandt andet er nødvendigt grundet omdannelsen af grunden syd for Ålykkegade. Projektudvikler har tilkendegivet at ville stille areal og byggepladsareal til rådighed uden beregning, og medfinansiere en mindre del af vejprojektet. Aftalen forventes at kunne fremlægges på udvalgsmødet.

Krydsombygning Vestre Ringgade/Ålykkegade

Udbygningen af krydset Vestre Ringgade/Ålykkegade giver mulighed for at indføre svingrestriktioner i krydset Vejlevej/Skovbogade. Et kryds, hvor der er registreret uforholdsmæssigt mange uheld med cyklister. Krydset ombygges derfor, så kun højre ud er muligt. Det tilstræbes at lave en løsning, så venstre ud kan ske ved større arrangementer på stadion.

Den afledte drift og vedligeholdelse af udgør 100.000 kr. årligt og afsættes i henhold til Byrådets beslutning.