Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
16-08-2019 11:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab fremsender revisionsberetning vedrørende afsluttende revision af Kolding Kommunes årsregnskab 2018 samt notat vedrørende periodisering i forbindelse med årsregnskabet 2018.
Revisionsberetningen har givet anledning til en bemærkning på udvalgets område som vedr. periodisering i forbindelse med årsregnskabet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Direktøren foreslår,
at revisionens bemærkning om periodisering tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Revisionens bemærkninger om periodisering blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Revisionsberetningen har givet anledning til følgende bemærkning på udvalgets område.
Periodisering
På driftsområder under Socialforvaltningen er der i forbindelse med den afsluttende revision
konstateret periodiseringsfejl for 19,3 mio. kr.
For regnskabet for 2018 betyder dette, at Driftsudgifterne skulle have været forøget med 19,3
mio. kr. og som konsekvens heraf skulle Resultat af ordinær driftsvirksomhed have været reduceret med 19,3 mio. kr. og dermed udvise 188,2 mio. kr. frem for de i regnskabet oplyste 207,5 mio. kr.
Vi skal gøre opmærksom på, at ovennævnte periodiseringsfejl efter vores vurdering skyldes
ændring af konteringspraksis i forhold til tidligere år (blandt andet områderne Psykiatri og Handicap) og at kommunens konteringspraksis i forhold til ovenstående er i strid med konteringsreglerne jf. ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” samt retningslinjerne omkring regnskabsafslutningen 2018 udsendt af Centralforvaltningen i december 2018.
For regnskabsår 2019 bevirker ovennævnte, at kommunens serviceudgifter/ budgetopfølgningen/driftsregnskabet vil blive belastet med de 19,3 mio. kr. selvom aktiviteten / betalingsperioden dækker regnskabsår 2018.
Bilag
Sagsnr.: 19/12041
Resumé
Kolding Kommune har siden 2016 deltaget i forretningsudviklingsforløb for små og
mellemstore virksomheder. Afsættet for at indgå i det arbejde var de forudgående
programmer for socialøkonomiske virksomheder i perioden 2012 – 2016. Såvel programmer
som forretningsudviklingsforløb er sket i partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, der i
samme periode har tilrettet og udviklet nye forløb efter behovet og efterspørgsel blandt både
virksomheder og kommuner.
Såvel effekter som læringspunkter fra forløbene gennemgås mundtligt på udvalgsmødet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har siden 2016 deltaget i forretningsudviklingsforløb for små og
mellemstore virksomheder. Afsættet for at indgå i det arbejde var de forudgående
programmer for socialøkonomiske virksomheder i perioden 2012 – 2016. Såvel programmer
som forretningsudviklingsforløb er sket i partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, der i
samme periode har tilrettet og udviklet nye forløb efter behovet og efterspørgsel blandt både
virksomheder og kommuner.
Kolding Kommune har i løbet af de senere år samarbejdet med Den Sociale Kapitalfond
omkring forskellige forretningsudviklingsforløb. Fælles for dem alle er formålet om at udvikle
virksomhedernes sociale og økonomiske bundlinjer, med en forventet effekt om ansættelse af
borgere med udfordringer ud over ledighed.
Forløbende faciliteres af Den Sociale Kapitalfond og understøttes aktivt af både afdelingen for Frivillighed & Socialøkonomi og Business Kolding.
I foråret 2019 er der derudover igangsat et forretningsudviklingsforløb for konceptet VielGut, hvor Business Kolding forestår facilitering mv. understøttet af Frivillighed & Socialøkonomi.
I vedhæftede bilag gives et kort overblik over Kolding Kommunes iværksatte
forretningsudviklingsforløb samt udviklingen heri startende i 2012 til nu.
Såvel effekter som læringspunkter gennemgås mundtligt på udvalgsmødet.
Bilag
Sagsnr.: 19/21544
Resumé
Bevillingskontrollen medio 2019 danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2019, hvorfor der er foretaget en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Bevillingskontrollen blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Ultimo juni 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, serviceudgifter:
- Det korrigerede budget udgør 338.455.000 kr.
- Der forventes et merforbrug på 36 – 40 mio. kr. i 2019. Merforbruget kan i særdeleshed henføres til køb af døgnpladser og en udgiftsvækst, som er større end prisudviklingen. På trods af et generelt lavt forbrug, sammenlignet med andre kommuner, er det ikke muligt at skabe sammenhæng mellem budgettet og regnskabet på Hjælpemiddelområdet. Der er overført underskud fra 2018 på 16,6 mio. kr.
- Der arbejdes ihærdigt på at imødegå den økonomiske udfordring gennem en omlægning af ydelser via Selvværd og Sammenhæng.
- For refusion for særligt dyre enkeltsager realiseres en større indtægt i 2019 end budgetteret. Merindtægten modsvares af merudgifter vedrørende serviceudgifter. Af den samlede merindtægt tilføres 4,500 mio. kr. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik.
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 1.250.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Der ansøges om følgende korrektioner for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets bevillingsområde:
- Der tilføres 4.500.000 kr. til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik vedr. særligt dyre enkeltsager.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Bilag
Sagsnr.: 18/28423
Resumé
I forbindelse med budget 2019 besluttede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af
serviceudgifter under Selvværd og Sammenhæng.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at status drøftes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Status på effekt Selvværd og Sammenhæng blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2019 besluttede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af
serviceudgifter under Selvværd og Sammenhæng.
Status for august 2019 er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/267
Resumé
Den eksterne analyse af det specialiserede socialområde, som blev gennemført i første halvår 2019, er nu færdig. Analysen blev afrapporteret for Byrådet på Byrådsseminaret den 25. juni 2019.
Analysens resultater og anbefalinger fremlægges her til orientering.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om analysens resultater og anbefalinger tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Orienteringen om analysens resultater og anbefalinger blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Analysen af det specialiserede socialområde blev udarbejdet i perioden januar-juni 2019.
Analyserne er gennemført af Implement Consulting Group i tæt samarbejde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Centralforvaltningen og Socialforvaltningen. Analyserne har både omfattet arbejdsgange og serviceniveau på områderne.
Analysen blev første gang præsenteret på byrådsseminaret den 25. juni 2019. Analysen og dens resultater og anbefalinger fremlægges her til orientering.
For børne- og ungeområdet viser analysen, at:
• Det samlede udgiftsniveau er lavest af sammenligningskommunerne
• Der er indarbejdet en klar systematik og procedurer i den kommunale myndighed for opfølgning både i forhold til økonomi og i den enkelte rådgivers sagsbehandling.
• At segmentanalysen viser, at der over tid er den ønskede bevægelse ned af indsatstrappen for en stor del af de børn og unge der modtager sociale indsatser.
• At den igangværende proces i afsnit for børn i familierådgivningen følger planen og tager hånd om de konstaterede udfordringer på betryggende vis.
For voksenområdet viser analysen, at:
• Det samlede udgiftsniveau er det højeste af de 4 sammenligningskommuner og man samlet bruger 700 kr. mere på borger end sammenligningskommunerne
• At der på myndighedsområderne på voksenområdet ikke i samme grad er indarbejdet klare systematikker og strukturer til at understøtte den ønskede praksis.
• Samtidig har der på Handicapområdet været udfordringer med valide styringsdata som forvaltningen er i gang med at forbedre
• Det samlede antal borgere, der modtager en ydelse på voksenområdet i socialforvaltningen, er ikke steget mere end med 9 personer fra 2016-2018. Dog er den gennemsnitlige omkostning per borger steget 14.000 kr., fra 245.000 kr. til 259.000 kr., hvilket samlet set svarer til en udgiftsstigning på 25,7 mio. kr.
• Fra 2017 til 2018 er de samlede udgifter reduceret med minimum 50.0000 kr. for 205 borgere og tilsvarende steget md mere end 50.000 kr. for 149 borgere
• Udgiftsstigningen skyldes blandt andet, at der er færre borgere i det billigste udgiftsinterval og 7 flere i de dyreste. Udgiftsstigningen i de to dyreste intervaller er isoleret set 13,7 mio. kr. Dog er faldet i de midterste intervaller 4,6 mio. kr. De dyre borgere i kommunen koster dermed samlet set ca. 9 mio. kr. mere.
På tværs af det specialiserede socialområde viser analysen, at:
• Der er behov for at oversætte og konkretisere forvaltningens strategi Selvværd og Sammenhæng bredt i forvaltningen for at sikre et fælles sprog og mindset omkring strategien og hvordan den kan/skal udmøntes i hverdagen. Ellers kan man risikere at de forventede faglige og økonomiske gevinster udebliver.
• Socialforvaltningen i Kolding Kommune har identificeret de områder på voksenområdet, hvor der er større økonomiske potentialer og iværksat forskellige handlinger for at nedbringe de samlede udgifter. Dette omhandler hovedagligt udgifterne til længerevarende og midlertidige botilbud samt botilbudslignende tilbud. Implement anbefaler dog, at man blive endnu mere konkret på udmøntningen og gevinstrealiseringen af udmøntede effektiviseringer og nye indsatser/tilbud for at understøtte realiseringen af potentialerne endnu bedre.
• Der er behov for en øget fleksibilitet i samarbejde mellem myndighedsfunktionerne og tilbuddene i Kolding Kommune samt i endnu højere grad arbejde med progression, varighed og tæt opfølgning i samarbejdet.
De væsentligste løsningsforslag:
- Nedbringe udgifterne til længerevarende og midlertidige botilbud (er i gang)
- Øge flow i de midlertidige botilbud (er i gang)
- At strategien ”Selvværd og Sammenhæng” oversættes
- Styrkelse af arbejdet med gevinstrealisering
Mulige tiltag til yderligere effektivisering:
- Nedbringe udgifterne til alkoholbehandling
- Reduktion af sygefravær
- Styrket samarbejde/koordinering mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen
Mulige tiltag for kvalitative forbedringer:
- Styrket præcision i budget og budgetforudsætninger
- Styrket faglig og økonomisk opfølgning på voksenområdet
- Ledelsesinformation
Analysens resultater og anbefalinger uddybes og begrundes i analysen og dens bilag som vedhæftet.
Bilag
Sagsnr.: 18/267
Resumé
Analysen af det specialiserede socialområde peger på en række økonomiske og kvalitative potentialer. Der er udarbejdet et udkast til en plan for, hvordan disse potentialer realiseres, som fremlægges her til godkendelse.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at plan for realisering af analysens potentialer godkendes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Udkast til plan for realisering af analysens potentialer blev drøftet med den tilføjelse, at udvalget får en løbende afrapportering og at udkastet sendes til høring.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Det specialiserede socialområde i Kolding Kommune har i foråret 2019 fået foretaget en ekstern analyse, gennemført at Implement Consulting Group, der har peget på forskellige løsningspotentialer til at sikre et robust økonomisk fundament for det fremtidige arbejde inden for det specialiserede socialområde, så området også i fremtiden kan omsætte forvaltningens strategi Selvværd og Sammenhæng og dermed bedre økonomien og overholde de økonomiske rammer.
Analysen peger på, at der er et potentiale i at styrke oversættelsen af Selvværd og Sammenhæng. Derfor igangsættes udarbejdelsen af Selvværd og Sammenhæng 1.2 igennem en designproces og med inddragelse af relevante interessenter.
Derudover følger planen disse spor:
- Aktuelle potentialer, som forvaltningen arbejder med
- Væsentligste løsningsforslag
- Mulige tiltag til yderligere effektivisering
- Mulige tiltag for kvalitative forbedringer og potentialer
- Supplerende potentialer afledt af analysen
I planen og planens bilag uddybes planlagte tiltag under de valgte spor.
Bilag
Sagsnr.: 19/23045
Resumé
Der er udarbejdet forslag til principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Sagen sendes efterfølgende til høring i Handicaprådet og Udsatterådet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Direktøren foreslår,
at principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud godkendes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Udvalget besluttede at sende principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud i høring.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
De generelle principper gælder som udgangspunkt for tildeling af støtte i form af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud. Tildelingen af indsatsen skal altid bero på en konkret, individuel vurdering og udredning af borgerens behov i samarbejde med borgeren. Principperne er vejledende.
Strategien Selvværd og Sammenhæng har som formål, at alle indsatser netop fremmer selvværd og sammenhæng. Indsigterne fra designprocessen i 2017 viste, at borgerne uanset funktionsnedsættelse, ultimativt ønsker og drømmer om at være selvstændig i eget liv. Målet er derfor, at støtte rejsen mod et så selvstændigt liv som muligt. Grundtanken er, at det altid er den mindst indgribende indsats/støtte, der understøtter borgeren, som tilbydes. Det er sjældent kommunen, der er hele svaret.
Når Socialforvaltningen modtager en ansøgning om støtte i form af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud, vil en sagsbehandler i samarbejde med borgeren beskrive borgerens ønsker, drømme samt behov med henblik på, at vurdere og afklare om og i hvilket omfang, borgeren er berettiget til at modtage den ansøgte støtte.
For at understøtte dette arbejde foreslås der en ny kategorisering, der fokuserer på borgerens nuværende funktionsevne og hvordan støtten kan have en rehabiliterende effekt over en tidsbestemt periode, så borgeren opnår et nyt funktionsniveau.
Funktionsniveauerne er følgende:
A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)
B = Let problem (en smule, lidt)
C = Moderat problem (middel, noget)
D = Svært problem (omfattende, meget)
E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)
Disse gør sig ikke kun, som tidligere, gældende for støtte i hjemme, men også for botilbud.
Følgende indsatser er således omfattet af principperne:
- Tidlig indsats
- Socialpædagogisk støtte (§85)
- Socialpædagogisk støtte i bofællesskab (§85)
- Midlertidigt botilbud (§107)
- Socialpædagogisk støtte i forbindelse med botilbud efter almenboliglovens §105 (§SL §85)
- Længerevarende botilbud (SL §108)
Formålet med alle indsatser er, at borgeren oplever selvværd og sammenhæng.
Principperne sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet inden de igen behandles og godkendes endeligt i Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på mødet den 19. juni 2019, at de, på et særskilt møde i august 2019, skal drøfte og have gennemgået ikke lovbundne indsatser.
Endvidere vil forvaltningen forelægge udvalget principper for tildeling af tidlig forbyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Tilføjelse til resumé
På udvalgsmødet den 14. august 2019 drøftede udvalget ikke lovbundne indsatser med henblik på vurdering af potentialer.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at ikke lovbundne indsatser samt principper for tildeling af tidlig forbyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud drøftes.
Nyt forslag
Direktøren foreslår,
at udvalget drøfter de ikke lovbundne indsatser i forhold til mulige potentialer.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 14-08-2019
Udvalget drøftede de ikke lovbundne indsatser samt principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Udvalget drøftede de ikke lovbundne indsatser.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på mødet den 19. juni 2019, at de, på et særskilt møde i august 2019, skal drøfte og have gennemgået ikke lovbundne indsatser.
Endvidere vil forvaltningen forelægge udvalget principper for tildeling af tidlig forbyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Med baggrund i udvalgsmødet den 14. august vil bilaget blive opdateret og udleveret på mødet, ligesom Børne-, Uddannelses-, og Arbejdsmarkedsdirektør Michael Petterson vil gennemgå kan/skal opgaver på det socialøkonomiske felt.
Bilag
Sagsnr.: 19/23040
Resumé
Boligerne i Bofællesskabet Gramrolighed, hvis målgruppe er sent udviklede unge i alderen 18-25 år, står over for en nødvendig renovering. Renoveringen vil medføre huslejestigninger, som vil gøre lejlighederne for dyre til de unge i målgruppen. Derfor bliver der opført nye boliger i Bredgade, som borgerne skal flyttes til. Beslutningen om flytningen til Bredgade blev truffet i 2017. Projektet bestod på daværende tidspunkt af 14 boliger, og 2 boliger slås sammen til et fælleslokale til medarbejdere. På nuværende tidspunkt vurderes at der ikke længere er brug for fælleslokalet, og forvaltningen ønsker derfor at arealet, påtænkt fælleslokalet, i stedet bliver 2 boliger til borgere, således det samlede antal boliger bliver 16.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Direktøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Boligerne i Bofællesskabet Gramrolighed, hvis målgruppe er sent udviklede unge i alderen 18-25 år, står over for en nødvendig renovering. Renoveringen vil medføre huslejestigninger, som vil gøre lejlighederne for dyre til de unge i målgruppen.
Derfor er der behov for nye boliger. Til det formål godkendte Byrådet den 18. december 2017 Skema A til 14 små almene familieboliger med statsligt tilbud på Bredgade. Til de 14 boliger á 40 m2 var et fælleslokale på 80 m2.
Forvaltningen ønsker at ændre projektet, således at fælleslokalet i stedet bliver bygget som yderligere 2 boliger, hvorved det samlede antal boliger kommer op på 16 á 40 m2.
Dette skyldes for det første, at udgifterne til huslejen for fællesarealerne vil skulle fordeles blandt de 14 boliger. Dermed bliver huslejen dyrere og Kolding Kommune har ikke lovhjemmel til at yde støtte til huslejen for at kompensere for dette.
For det andet skyldes det en ændret tilgang til bofællesskaber. Med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng arbejdes der på at omlægge bofællesskaber, så vi fremover faciliterer at borgerne finder fællesskaber med udgangspunkt i deres egne boliger. Dermed er der ikke længere behov for fælleslokaler. Denne ændring er et af tiltagene i de politisk godkendte ”Omlægning af ydelser under Selvværd og Sammenhæng”.
Udvalget kan alene tilslutte sig forvaltningens ønske om at ændre i det i skema A godkendte, hvorefter Byrådet i den senere behandling af Skema B formelt kan godkende ændringen.
Gramroligheds fremtidige lovgrundlag
Gramrolighed drives i dag som et botilbud efter Almenboliglovens §105 (almene boliger til personer med handicaps frembragt af kommunen) og Servicelovens §85 (socialpædagogisk støtte). Forvaltningen ønsker, at Gramrolighed drives som almindelige almene boliger.
Målgruppen skal fortsat være borgere, som er berettiget til ydelser efter serviceloven, herunder blandt andet borgere, der i dag er i målgruppen for Gramrolighed.
Anvisningsret og forpligtelse til at betale tomgangsleje
Kolding Kommune har anvisningsret til boligerne i de første 2 år efter opførelsen. Det indebærer en forpligtelse til at betale eventuel tomgangsleje, hvis boligerne ikke er lejet ud. Det er ved at blive undersøgt, om eventuel tomgangsleje vil kunne dækkes ved at anvise til boligerne efter kommunens sociale behovskriterier.
Opførelsen af Bredgade er i øjeblikket udskudt grundet en klage, som har opsættende virkning. Det vides endnu ikke hvornår klagen afgøres og dermed heller ikke hvornår byggeriet kan fortsætte.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
I Socialforvaltningen arbejdes der med at skabe Selvværd og Sammenhæng i borgernes liv.
I den forbindelse er VR-brillerne et godt redskab til at skabe både Selvværd og Sammenhæng hos de borgere, der bor på en institution i Kolding Kommune.
VR-brillen er et godt supplement til de borgere, der altid har drømt om at komme ud at rejse, har svært ved at være i store forsamlinger af mennesker, eller som godt kunne tænke sig at komme til fodbold, men som under normale omstændigheder ikke har mulighed for det. Disse er blot eksempler og der findes utallige af muligheder for, hvad VR-brillerne kan tilbyde borgerne.
På Socialområdet er der i 2018 indkøbt 11 briller, og der er allerede gode erfaringer med brugen af VR-brillerne, eksempelvis i forhold til træning, som taleredskab, meditation, og til at give borgerne oplevelser, de ellers ikke ville kunne få. VR-brillen har desuden givet gode resultater i forhold til udviklingshæmmedes seksualitet, idet borgeren opnår en anden privatsfære, og belastningen af arbejdsmiljøet bliver mindre.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at der udarbejdes et ændringsforslag til budget 2020 og årene fremefter til understøttelse af implementeringen af VR-brillerne.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Udvalget besluttede, at der udarbejdes et ændringsforslag til budget 2020 og årene fremefter
til understøttelse af implementering af VR-brillerne.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
De 11 VR-briller, der er indkøbt på Socialområdet, befinder sig i dag på følgende institutioner:
- Bramdrupdam Bofællesskab (2 stk.)
- Kameliahuset
- Center for Senhjerneskade (2 stk.)
- Misbrugscenteret
- Marielund
- Regnbuen
- Pædagogisk Psykologisk Center (udlån til afprøvning i BUAF)
Et par af VR-brillerne har været ude i driften, men er, grundet en udfordret drift og manglende tid, kommet tilbage igen. Der er potentialeudredninger i gang for at få brillerne i brug igen.
Der er allerede gode erfaringer med brugen af VR-brillerne, eksempelvis i forhold til træning, som taleredskab, meditation, og til at give borgerne oplevelser, de ellers ikke ville kunne få. VR-brillen har desuden givet gode resultater i forhold til udviklingshæmmedes seksualitet, idet borgeren opnår en anden privatsfære, og belastningen af arbejdsmiljøet bliver mindre.
Ved nærmere evaluering af VR-brillerne på de forskellige institutioner er det dog tydeligt, at det fulde potentiale i arbejdet med VR-brillen ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt pga. en udfordret drift. I den forbindelse har 2 institutioner behov for yderligere ressourcer, der kan understøtte arbejdet med at fastholde og udvikle borgerens personlige udvikling og livskvalitet.
Det foreslås derfor, at der udarbejdes et ændringsforslag med det formål, at få ressourcer til at fastholde og skabe øget personlig udvikling og livskvalitet for borgerne i arbejdet med VR-brillen.
På mødet vil Digitaliseringskonsulent Nicoline Dybendal Niedoborski gennemgå de hidtidige erfaringer der er med VR-brillerne.
Sagsnr.: 19/21842
Resumé
En central del af Selvværd og Sammenhængsstrategien er, at kommunen hverken har eller er hele svaret. Socialforvaltningen arbejder derfor målrettet med at sætte fællesskaber i spil gennem frivillighed.
Frivillighedskonsulent Mette Winter Hauge deltager på mødet for at fortælle om arbejdet med frivillighed og de tiltag, der er i gang og på vej.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Sagen udsættes til næste møde.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
En central del af Selvværd og Sammenhængsstrategien er, at kommunen hverken har eller er hele svaret. Socialforvaltningen arbejder derfor målrettet med at sætte fællesskaber i spil gennem frivillighed.
Lige nu arbejdes der med prøvehandlinger på Handicapområdet for at sætte fællesskabet i spil. Nogle af prøvehandlingerne har blandt andet taget udgangspunkt i naboskab og det at danne fællesskaber med dem, man bor tæt på – f.eks. på tværs af alder og mellem borgere med og uden handicaps.
Frivillighedskonsulent Mette Winter Hauge deltager i mødet for at fortælle arbejdet med frivillighed og de tiltag, der er i gang og på vej.
Sagsnr.: 19/14901
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres i sager, hvor en borger kan søge om hjælp.
På de enkelte sagsområder skal det derfor fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der træffes en afgørelse.
Der skal også fastsættes sagsbehandlingstider for sager, som Ankestyrelsen hjemviser. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger.
Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Handicapafdelingen og Hjælpemiddelafdelingen er indsamlet med henblik på, at fristernes længde vurderes og fastsættes.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Handicaprådet (høring 08.08.2019), Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager fastsættes til 4 uger,
at det overlades til Socialdirektøren at beslutte, hvor sagsbehandlingstiderne skal offentliggøres.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 19-06-2019
Godkendt.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Tobias K. J. Jørgensen
Beslutning Handicaprådet den 08-08-2019
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Udvalget godkendte:
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået,
at sagsbehandlingstiderne for hjemviste sager fastsættes til 4 uger,
at det overlades til Direktøren at beslutte, hvor sagsbehandlingstiderne skal
offentliggøres.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. ”
Kompetencen til på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80-90 % af sagerne på de enkelte sagsområder. Som det fremgår af oversigten, er sagsbehandlingstiderne uændret i forhold til 2018.
Som noget nyt er det fastsat udtrykkeligt i retssikkerhedsloven, at sagsbehandlingstiderne også skal fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Handicaprådgivningen har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Hjælpemiddelafdelingen har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 2 måneder, da der som hovedregel skal indhentes nye lægelige oplysninger.
Bilag
Sagsnr.: 10/24465
Resumé
Kommunerne skal ifølge Lov om Patientsikkerhed i Sundhedsvæsenet rapportere utilsigtede hændelser i forbindelse med sundhedsfaglige ydelser.
I 2018 blev der rapporteret 2386 hændelser i Kolding Kommune, hvilket er et fald fra 2472 i 2017.
Kolding Kommunes årsrapport for utilsigtede hændelser for 2018 fremgår af bilaget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Den konstituerede Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør og Socialdirektøren foreslår,
at orientering tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 13-08-2019
Godkendt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-08-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Formålet med at registrere utilsigtede hændelser er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser og dermed skabe en systematisk læring.
En utilsigtet hændelse er karakteriseret ved: 1) hændelsen ikke skyldes patientens sygdom, 2) hændelsen er skadevoldende eller kunne være skadevoldende og 3) hændelsen forekommer i forbindelse med behandling eller sundhedsfaglig virksomhed.
Der er blevet rapporteret 2386 utilsigtede hændelser i 2018 mod 2472 hændelser i 2017 i Kolding Kommune. Størstedelen af de rapporterede hændelser omhandler medicinering. Her er det bl.a. hændelser om bestilling, opbevaring og udlevering af medicin.
Der er rapporteret flest utilsigtede hændelser i plejeboliger og på bosteder.
Andelen af utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraden ’Ingen skade’ eller ’Mild skade’ udgør 92 procent. ’Moderat skade’ udgør 7 procent, mens de to alvorligste grader af utilsigtede hændelser ’Alvorlig skade’ eller ’dødelig udfald’ tilsammen udgør under 1 procent.
Antallet af rapporterede hændelser, der omhandler patientuheld, er faldet i forhold til 2017 og Kolding Kommune ligger lavere i forhold til de øvrige kommuner på landsplan. Et af fokuspunkterne siden 2013 har netop været faldforebyggelse.
De utilsigtede hændelser giver stor viden og læring, og er bl.a. årsag til, at en hjemmeplejegruppe har udarbejdet undervisningsmateriale om medicinadministration til de ufaglærte vikarer. Et andet eksempel er organisationen Bo- og Støttetilbud, der har tydeliggjort arbejdsgangen omkring sagsbehandling af utilsigtede hændelser, så man sikrer, at medarbejderne får viden om, hvilke initiativer og tiltag, der er igangsat.
I 2019 vil der være fokus på følgende områder:
- Viden fra utilsigtede hændelser skal bruges til læring og forbedringer for patientsikkerheden blandt andet via brug af data.
- Fokus på vidensdeling om gode forebyggelsesindsatser og arbejdsgange på baggrund af indberettede utilsigtede hændelser på tværs af områder.
- Sektorovergange. Herunder tværfaglig dialogbaseret sparring på hændelser i sektorovergange i samarbejde med Region Syddanmark, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus med flere.
- Interne overgange, fx mellem sygeplejen og plejehjem.
Årsrapport for utilsigtede hændelser i Kolding Kommune i 2018 fremgår af bilaget.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-, Handicap- og
Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter om der er behov for,
at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Ingen deltagelse i aktiviteter.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra formanden
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelområdet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsnr.: 19/19305
Resumé
Der ønskes en drøftelse og beslutning vedrørende hvert af følgende tre punkter:
- En eventuel vedtagelse af en model for økonomisk opbremsning i 2019
- En eventuel gennemførelse af en engangsbesparelse i 2019
- En foreløbig tilkendegivelse vedrørende model for genopretning i 2020-2023.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det pålægges de stående udvalg at gennemgå det korrigerede budget for 2019 for serviceudgifter, anlæg og øvrige udgifter med henblik på at reducere budgettet for 2019.
at udvalgene senest den 11. september 2019 fremsender opgørelse til kommunaldirektøren over de af udvalget anbefalede budgetreduktioner.
at Økonomiudvalget på mødet den 17. september 2019 behandler et samlet forslag til budgetreduktioner 2019 med henblik på endelig beslutning i Byrådet den 24. september 2019.
at Økonomiudvalget tilkendegiver en foreløbig model for genopretning af økonomien for budgetperioden 2020 – 2023.
Nyt forslag
Direktøren foreslår,
at udvalget gennemgår det korrigerede budget for 2019 for serviceudgifter, anlæg og øvrige udgifter med henblik på at reducere budgettet for 2019,
at udvalget senest den 11. september 2019 fremsender opgørelse til kommunaldirektøren over de af udvalget anbefalede budgetreduktioner.
Beslutning Økonomiudvalget den 13-08-2019
Direktionen arbejder videre med ansættelsesstop, anlægsstop og indkøbsstop.
Forslaget blev godkendt med 9 stemmer mod 1. Imod stemte Benny Dall.
Merete Due Paarup
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-08-2019
Et flertal i udvalget bestående af Kristina Jørgensen, Trille Nikolajsen, Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen samt Tobias K. J. Jørgensen tilsluttede sig Økonomiudvalgets beslutning med den tilføjelse, at opstart af ikke igangsatte drift- samt anlægsprojekter afventer behandlingen af budget 2020.
Et mindretal i udvalget Hanne Dam og Hans Holmer tilsluttede sig Økonomiudvalgets beslutning men stemte imod, at drift- og anlægsprojekter skal afvente behandlingen af
budget 2020 før de må igangsættes.
Et andet mindretal Benny Dall stemte imod Økonomiudvalgets beslutning samt at drift- og anlægsprojekter skal afvente behandlingen af budget 2020 før de må igangsættes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 16-08-2019
Et flertal i udvalget bestående af Kristina Jørgensen, Trille Nikolajsen, Pernille Hejbøl
Øhlenschlæger Pedersen samt Tobias K. J. Jørgensen tilsluttede sig Økonomiudvalgets
beslutning med den tilføjelse, at opstart af ikke igangsatte drift- samt anlægsprojekter afventer behandlingen af budget 2020.
Et mindretal i udvalget Elvis Comic tilsluttede sig Økonomiudvalgets
Beslutning, men stemte imod at drift- og anlægsprojekter skal afvente behandlingen af
budget 2020 før de må igangsættes.
Et andet mindretal Benny Dall stemte imod Økonomiudvalgets beslutning samt at drift- og
anlægsprojekter skal afvente behandlingen af budget 2020 før de må igangsættes.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Med baggrund i materialet gennemgået på byrådsseminaret den 13. august 2019 ønskes der en politisk drøftelse og beslutning vedrørende hvert af følgende tre punkter:
- En eventuel vedtagelse af en model for økonomisk opbremsning i 2019
- En eventuel gennemførelse af en engangsbesparelse i 2019
- En foreløbig tilkendegivelse vedrørende model for genopretning i 2020-2023.
Sker der ikke en genopretning vil likviditeten på baggrund af det korrigerede budget for 2019 og bevillingsrammerne for 2020 – 2023 falde til under 200 mio. kr. allerede i 2019 og blive negativ i løbet af 2023. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at en kommune som minimum aldrig bør have en likviditet på mindre end 1.000 kr. pr. indbygger. Med den nuværende gennemsnitslikviditet i Kolding ligger Kolding i den fjerdedel af kommuner, der har den mindste gennemsnitlige likviditet.
Det markante fald i gennemsnitslikviditeten kan især henføres til et markant kasseforbrug i 2018 og især i 2019, hvor kasseforbruget er skønnet til 187,7 mio. kr. Det store kasseforbrug i 2019 kan blandt andet henføres til:
- Et allerede budgetteret kasseforbrug i årsbudget 2019 på 10,3 mio. kr.
- Kassefinansierede tillægsbevillinger på i alt 50,6 mio. kr. (Uddannelsespolitik, demografimodel, byggemodning fremrykket fra 2020 – 2022 m.v.)
- Forventet overskridelse af serviceudgifter især vedrørende socialområdet med i alt 57,9 mio. kr. (Netto for alle politikområder, opgjort pr. 31. juli 2019)
- En mindre forventet overførsel fra 2019 til 2020 end fra 2018 til 2019 med 68,8 mio. kr. hovedsageligt vedrørende anlæg.
For budgetperioden 2020 til 2023 er et samlet kasseforbrug på 212,2 mio. kr. ifølge de nuværende bevillingsrammer.
Det er nødvendigt med en markant forbedring af den nuværende balance. I hvilket tempo, der skal ske en genopretning af likviditet og budgetbalance, bør drøftes, ligesom det har afgørende betydning, at de vedtagne budgetter, reduktioner m.v. overholdes både i form af, at der ikke meddeles kassefinansierede tillægsbevillinger, og at der ikke forekommer overskridelser på udvalgsbevillingerne.
I drøftelsen bør indgå, at såfremt der vælges en model, hvor der allerede nu vedtages reduktionskrav for 2021 og følgende år, bør det sikres, at der også er taget hensyn til de kommende års udgiftspres, ønsker og øvrige risici for påvirkning af budgetbalancen i negativ retning. Til imødegåelse heraf er i bevillingsrammerne 2020 – 2023 afsat midler til politisk økonomisk råderum, demografiregulering samt investeringsfond.
Den store overskridelse og effekten af tillægsbevillinger i 2019 kan søges begrænset ved allerede nu at reducere budgetterne, hvor det er muligt. Det foreslås, at alle udvalg gennemgår egne budgetter med henblik på at reducere, hvor det overhovedet er muligt i 2019. Det kan være vedrørende midlertidigt stop for ansættelser og indkøb, stop for projekter, reduktion af rådighedsbeløb vedrørende anlæg samt alt andet. Af hensyn til, at den mulige reduktion af 2019-budgetterne har stor betydning for den afsluttende budgetlægning for 2020 gør, at Økonomiudvalget allerede den 17. september 2019 forelægges en samlet opgørelse over udvalgenes anbefaling af mulige reduktioner i 2019.
Der vil ske en orientering til Hovedudvalget om Økonomiudvalgets eventuelle beslutninger onsdag den 14. august 2019.