Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
21-08-2019 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
KUC mødelokale 106 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/1203
Resumé
Skolebestyrelserne og dagtilbudsbestyrelserne har de senere år haft tilknyttede kontaktpersoner udpeget af og blandt medlemmerne fra det stående udvalg.
Idet Hans Holmer udtræder- og Mette Voss indtræder i Børne- og Uddannelsesudvalget skal, der udpeges en ny kontaktperson.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget tilslutter sig forslaget til politisk kontaktperson jævnfør sagsfremstillingen.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt, idet Jakob Ville bliver ny kontaktperson for Bakkeskole, Børnehaven Højvang og Børnehaven Løvetand. Poul Erik Jensen bliver ny kontaktperson for Vamdrup Skole og Børnehaven Broen.
Pernille Øhlenschlæger
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Med udpegningen af kontaktpersoner til bestyrelserne i daginstitutioner og skoler påtager Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer sig uformelt at have kontaktforpligtelsen til bestyrelserne på den måde, at der ikke er tale om medlemskab af de pågældende bestyrelser, men bestyrelserne kan 1 – 2 gange om året invitere det pågældende medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget til at deltage i et konkret dagsordenspunkt på bestyrelsens dagsorden.
Det foreslås, at Mette Voss overtager Hans Holmers daginstitutioner og skoler. Mette Voss udpeges dermed som kontaktperson til bestyrelserne i skoler og daginstitutioner jævnfør nedenstående skema.
Børne- og Uddannelsesudvalgsmedlem | Selvejende institutioner, skoler, daginstitutioner
|
Mette Voss | Alminde-Viuf Fællesskole Børnehuset Ådalen
|
Mette Voss | Bramdrup Skole Daginstitutionen Kastaniegården Børnehaven Tusindfryd Daginstitutionen Nordstjernen Bramdrup Børnehave
|
Det samlede overblik over politisk kontaktpersoner til bestyrelserne i skoler og dagtilbud er vedlagt sagen som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 19/18945
Resumé
Lovpakken mod parallelsamfund fra 2018 indebærer to regelsæt, som i Kolding Kommune får betydning for 1-5-årige børn bosat i udsatte boligområder, dvs. i enten Munkebo eller Skovvejen/Skovparken. Lov om bedrer fordeling i dagtilbud indebærer, at der fra 1. januar 2020 maksimalt må optages 30 % børn med bopæl i udsatte boligområder i en daginstitution. Kolding Kommune har fem daginstitutioner, som aktuelt har en børnegruppe, hvor flere end 30 % af børnene har bopæl i et udsat boligområde. Der søges dispensation for de fire institutioner, mens der er søgt lånedispensation for den femte.
Familierne i Munkebo og Skovvejen/Skovparken er også omfattet af lov om obligatorisk læringstilbud. Loven trådte i kraft 1. juli 2019 og omfatter børn født fra 1. oktober 2018 og frem.
På mødet forelægges de fire dispensationsansøgninger for Børne- og Uddannelsesudvalget, og udfoldelsen af obligatorisk læringstilbud i Kolding Kommune gennemgås for udvalget.
Sagen sendes yderligere til Udvalget for Udfordrede Boligområder til orientering, da udvalget i august har særligt fokus på dagpasningsområdet i de udfordrede boligområder.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019 og Udvalget for Udfordrede Boligområder den 22/8 2019 orientering.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes, og
at dispensationsansøgningerne godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Udvalget godkendte dispensationsansøgninger fra 30% reglen, idet udvalget fortsætter drøftelserne på næste udvalgsmøde.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Dispensationsansøgninger vedr. Lov om bedre fordeling i dagtilbud:
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde i marts 2019 forvaltningen at udarbejde et udkast til en dispensationsansøgning fra lov om bedre fordeling i dagtilbud. Loven indebærer, at ingen daginstitution må have et nyoptag af børn med bopæl i et udsat boligområde over 30 % af det samlede børnetal i institutionen. I Kolding Kommune er der aktuelt over 30 % børn med bopæl i et udsat boligområde i fem institutioner. Forvaltningen har afdækket området og har udarbejdet en dispensationsansøgning for hver af institutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus, Nordstjernen og Skovbrynet.
En femte daginstitution, Tusindfryd, der er beliggende i Skovparken, har aktuelt 78 % af børn med bopæl i et udsat boligområde. Der er søgt lånedispensation for Tusindfryd, og dermed bortfalder muligheden for at søge dispensation fra 30% reglen. Der er tale om en omstillingspulje, som giver kommunerne mulighed for at søge midler til f.eks. at flytte daginstitutioner ud af udsatte boligområder, hvis det er nødvendigt, for at imødekomme kravet om bedre fordeling i dagtilbud. Ansøgningen er koblet til den kommende flytning af Skovbrynet.
Dispensationsansøgningerne forelægges udvalget til drøftelse og godkendelse inden afsendelse til Social- og Indenrigsministeriet. Der forventes tre måneders sagsbehandlingstid.
Sagen sendes yderligere til Udvalget for Udfordrede Boligområder til orientering, da udvalget i august har særligt fokus på dagpasningsområdet i kommunens udfordrede boligområder.
Lovpakken mod parallelsamfund fra 2018 indebærer to regelsæt, som får betydning for 1-5-årige børn bosat i udsatte boligområder. Der er tale om lov om bedre fordeling i dagtilbud og lov om obligatorisk læringstilbud. I Kolding Kommune omfatter de to regelsæt børn bosat i de to såkaldte ”hårde” ghettoområder, Munkebo eller Skovvejen/Skovparken. Aktuelt drejer det sig om ca. 340 børn i alderen 1-5 år.
Baggrund:
Det er muligt at søge dispensation fra loven om de 30 % i op til fem år. Hvis ansøgningen imødekommes, og Kolding Kommune får dispensation, betyder det, at institutionerne får mulighed for gradvist skal nedbringe antallet af børn med bopæl i et udsat boligområde. Fra 1. januar 2020 skal der optages to børn med bopæl uden for de udsatte boligområder, før der er en plads til et barn fra et udsat boligområde. Det gælder for de daginstitutioner, som aktuelt har mere end 30 % børn med bopæl i et udsat boligområde. Derfor er det vigtigt, at institutionerne får tid til at tiltrække en anden målgruppe. Hvis der ikke gives dispensation, er risikoen i sidste ende, at institutionen bliver lukningstruet, fordi der ikke kan optages et tilstrækkeligt antal børn. Dispensationsperioden er også central for at få delt den viden, institutionerne nær de udsatte boligområder har om arbejdet med børn og forældre.
For daginstitutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen gælder det, at institutionerne gennem en årrække har haft en særlig høj andel af børn fra udsatte boligområder og en særlig høj andel udsatte børn. Der søges om nedbringelse fra en aktuel andel børn fra et udsat boligområde på henholdsvis 56 % (Palmeallé) og 43 % (Nordstjernen og Pinjevejens Børnehus) over en 5-årig periode.
Dispensationsansøgningerne har baggrund i et behov for at kunne bevare institutionerne ved at tiltrække familier bosat uden for de udsatte boligområder og for at oparbejde kompetencer i byens øvrige institutioner til at arbejde med den særlige børnegruppe. For at gøre institutionerne særligt attraktive for kommunens børnefamilier og derved sikre en blandet børnegruppe, skal det undersøges, om institutionerne skal have en særlig profil. Det arbejde igangsættes i efteråret 2019.
I Skovbrynet har 33 % af børnene aktuelt bopæl i udsatte boligområder. Det er en ny situation for Skovbrynet, og der søges om nedbringelse til max. 30 % over en to- årig periode. Institutionen arbejder på at forny sin pædagogiske profil, så den modsvarer børnesammensætningen. Dertil kommer, at institutionen står foran en flytning - i første omgang til en midlertidig adresse fra ultimo oktober i år.
Kvalitet og erfaringer
Det indgår i kravene til dispensationsansøgningerne, at der skal iværksættes tiltag i den enkelte institution til at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund. Daginstitutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen har gennem en årrække opbygget et højt kompetenceniveau i forhold til netop denne målgruppe, og der er allerede iværksat tiltag, som understøtter børnenes dansksproglige udvikling og deres generelle læring, og tiltag som f.eks. blandede, voksenstyrede legegrupper og faste danske traditioner, der modvirker parallelsamfund.
Skovbrynets kvalitetsrapport for 2018 viste behov for en styrket indsats med sprogarbejdet, og den er igangsat med bl.a. konsultationsmulighed hos en talehørekonsulent fra PPR. Aktuelt har institutionen en ressourcepædagog tilknyttet 15 timer om ugen med fokus på bl.a. relationsarbejdet.
Administration:
Da der anvendes NemPlads i Kolding Kommune er en stram styring og en gradvis nedbringelse af antallet af børn med bopæl i et udsat boligområde mulig: Optaget af børn med bopæl i et udsat boligområde i NemPlads-systemet kan gøres betinget af optaget af børn med bopæl andetsteds.
Obligatorisk læringstilbud:
Lov om Obligatorisk læringstilbud trådte i kraft 1. juli 2019 og gælder for børn født fra 1. oktober 2018 og frem. Obligatorisk læringstilbud er målrettet børn fra udsatte boligområder og skal understøtte barnets dansksproglige kompetencer og introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier. Det gælder børn, der fylder et år fra 1. oktober 2019, og som ikke allerede er startet i et kommunalt dagtilbud, når de fylder et år. Jævnfør loven er privat pasningsordning ikke tilstrækkelig.
Forvaltningen har indledt et udvidet samarbejde med Sundhedsplejen om oplysning om obligatorisk læringstilbud. Formålet er at sikre, at så mange som muligt selv melder deres barn til et dagtilbud med opstart, inden barnet fylder et år. Det forventes derfor, at antallet af børn, som skal have obligatorisk læringstilbud reduceres betragteligt. Forvaltningen anslår, at der vil være tale om op til fem børn årligt.
Obligatorisk læringstilbud, omfang, økonomi og placering:
Obligatorisk læringstilbud er af 25 timers varighed jævnt fordelt over ugen, og det er gratis for forældrene, som dog selv skal betale mad og bleer. Udgiften til mad forventes at beløbe sig til 846 kr. om måneden tolv måneder om året.
Obligatorisk læringstilbud placeres i Kolding Kommune i daginstitutionen Ved Åen. Det er aftalt, at institutionen løbende bevarer kapacitet til at dække behovet for obligatorisk læringstilbud. Institutionen ligger centralt og er let tilgængelig med offentlig transport. Daginstitutionen har en blandet børnegruppe og er ikke i nærheden af at ramme en andel på 30 % børn med bopæl i et udsat boligområde. Daginstitutionen Ved Åen har stor erfaring og solide kompetencer i forhold til forældresamarbejdet, herunder med familier med særlige behov.
Obligatorisk læringstilbud, varighed:
Obligatorisk læringstilbud stopper, når børnene sprogscreenes. I Kolding Kommune sker denne sprogscreening ved tre årsalderen. Hvis sprogscreeningen viser behov for sprogunderstøttende aktiviteter, vil barnet blive optaget i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud 30 timer ugentligt.
Obligatorisk læringstilbud, forældreinddragelse og tværfagligt samarbejde:
Det indgår, som en del af loven, at begge barnets forældre skal indgå i et målrettet læringsforløb. Fokus ligger på vejledning og inspiration til forældrene i at støtte deres barn i det obligatoriske læringstilbud og dermed understøtte barnets dansksproglige kompetencer, læringsparathed og indsigt i danske traditioner, normer og værdier. Den konkret praksis vil tage udgangspunkt i det enkelte forældrepars behov og tilrettelægges på baggrund af erfaringerne i Kolding Kommune for arbejdet med udsatte børn og forældre i daginstitutioner.
Bilag
Sagsnr.: 19/19451
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter ferieplanen for folkeskolerne, herunder lukkeuger og behovsåbnet i SFO, daginstitutioner og dagpleje.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019, høring i samtlige skolebestyrelser, Børne og Uddannelsesudvalget den 9/10 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udkast til ferieplan og lukkeugernes placering i sommerferien for skoleåret 2020/21 principgodkendes og sendes i høring i samtlige skolebestyrelser.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Ifølge folkeskolelovens § 14 a, stk. 1 begynder skoleåret den 1. august. Jævnfør § 14 a, stk. 2 begynder sommerferien den sidste lørdag i juni, og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.
Jævnfør Kolding Kommunes Delegationsplan beslutter Børne- og Uddannelsesudvalget ferieplanen for det kommende skoleår. Udkastet til ferieplanen er udarbejdet med baggrund i Byrådets tidligere beslutning om 200 skoledage.
Sommerferie | lørdag d. 27. juni – søndag d. 9. august 2020 |
Efterårsferie (uge 42) | lørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober 2020 |
Juleferie | lørdag d. 19. december 2020 – søndag d. 3. januar 2021 |
Vinterferie (uge 7) | lørdag d. 13. februar – søndag d. 21. februar 2021 |
Påskeferie | lørdag d. 27. marts – mandag d. 5. april 2021 |
St. Bededag | fredag d. 30. april 2021 |
Kr. himmelfartsdag + 1 dag | torsdag d. 13. maj + fredag d. 14. maj 2021 |
Pinseferie | lørdag d. 22. maj – mandag d. 24. maj 2021 |
Sommerferie | lørdag d. 26. juni 2021 – |
De anførte datoer er inkluderet i ferien.
De 3 lukkeuger i sommerferien 2020 foreslås placeret i uge 28, 29 og 30 i både almen SFO, daginstitutioner og dagpleje.
Forvaltningen har haft ferieplanen 2020/21 til kommentering i GANA gruppen (Gruppen af Netværksansvarlige), hvor 4 ud af 5 besvarelser anbefaler, at lukkeugerne placeres i ugerne 28, 29 og 30.
Supplerende bemærkninger til ferieplanen for 2020/2021
Lukkedage med behovsåbent i SFO, daginstitutioner og dagpleje:
Det er i Kolding Kommune besluttet, at der i udvalgte ferieperioder er såkaldt behovsåbent. Den foreslåede ferieplan vil betyde, at der i 2020/2021 vil være behovsåbent i følgende perioder:
- De tre hverdage før påske.
- Fredag efter Kr. Himmelfartsdag.
- Dagene mellem jul og nytår (den 31.12. lukkes kl. 12.30).
- I sommerferien i uge 28, 29 og 30
Juleaftensdag er der lukket, og der tilbydes ikke behovspasning.
Særligt om Specialcentre:
Der er i Kolding Kommune besluttet følgende for Specialcentrene:
Special SFO og klubtilbud er lukket og der er ikke behovsåbent:
- Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag
- Uge 29 og 30 i sommerferien 2020 – undtagelsesvis for Specialcenter Brændkjær og Specialcenter Vonsild, som har åbent i uge 29.
- Dagene mellem jul og nytår og den 24. og 31. december.
Bilag
Sagsnr.: 19/18041
Resumé
Kolding Kommune har otte skole- og dagtilbudsrådgivere ansat.
Formålet med ansættelse af skole- og dagtilbudsrådgiverne er at yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier, som på grund af forskellige sociale begivenheder har behov for særlig støtte. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
Der er netop gennemført en evaluering af de fire fælles mål, der er opstillet for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere. Konklusionen for hvert af målene forelægges udvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget den 19/6 2019 og Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Socialdirektøren og børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
at forvaltningerne, på baggrund af evalueringen, fremsender et forslag til fremtidig finansiering af skole- og dagtilbudsrådgiverne til næstkommende udvalgsmøde.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-06-2019
Orienteringen blev taget til efterretning og Social- og Sundhedsudvalget godkendte, at forvaltningerne til næstkommende udvalgsmøde fremsender forslag til fremtidig finansiering af skole- og dagtilbudsrådgivere.
Tobias K. J. Jørgensen
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Udvalget tog orienteringen til efterretning og tilslutter sig beslutningen i Social- og Sundhedsudvalget.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Formålet med ansættelse af skole- og dagtilbudsrådgiverne er at yde en tidligere indsats af høj kvalitet til børn, unge og deres familier, som på grund af forskellige sociale begivenheder har behov for særlig støtte. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde på tværs af almenområdet og specialområdet, således der sikres sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
Der er netop gennemført en evaluering af de fire fælles mål, der er opstillet for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere. Konklusionen for hvert af målene forelægges udvalget.
Kolding Kommune har i dag otte skole- og dagtilbudsrådgivere, som har gennemført mere end 700 forløb det seneste halvandet år. De fleste af forløbene har været korte forløb, men der er også en del længere rådgivnings- og vejledningsforløb. En stor del af forløbene med familier handler om varetagelse af forældrerollen, men også børn med angst og opmærksomheds-forstyrrelser udgør en væsentlig del i statistikkerne.
Der er foretaget 18 interviews med både familier og medarbejdere. Interviewene tegner et tydeligt billede af, at skole- og dagtilbudsrådgiverne gør en forskel for både familierne og for de medarbejdere, der møder familierne til hverdag i skoler og dagtilbud.
Der er opstillet fire fælles mål for Kolding Kommunes skole- og dagtilbudsrådgivere. Herunder ses evalueringens konklusioner for hvert af målene.
Mål 1: At både opsporing og indsats sker tidligere:
Skole- og dagtilbudsrådgiveren er med til at sikre en tidligere opsporing og en tidligere indsats. Det er oplevelsen, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper til, at meget bliver taget i opløbet. Det fremhæves også, at vejen fra bekymring til en tidligere forebyggende indsats er blevet væsentligt kortere, når skole- og dagtilbudsrådgiveren kan træde til, uden at der nødvendigvis skal laves en underretning. Skole- og dagtilbudsrådgiveren opfattes som en tryg og tillidsvækkende samarbejdspartner af både familier og fagpersonerne omkring familierne. Der kan ikke spores en væsentlig forandring i antallet af underretninger fra skolerne og dagtilbuddene, men alle parter giver udtryk for, at det, at skole- og dagtilbudsrådgiveren understøtter skolerne og dagtilbuddene, når underretninger skal udformes, har højnet kvaliteten. På lang sigt kan det værre ordningen fører til færre underretninger.
Mål 2: At familierne oplever bedre hjælp og bedre samarbejde med kommunen:
Med Skole- og dagtilbudsrådgiveren som koordinator oplever familierne at få bedre hjælp. Familierne oplever også, at skole- og dagtilbudsrådgiveren hjælper med at skabe et bedre samarbejde mellem familierne og kommunen. Familien bliver set som en helhed, og der bliver taget udgangspunkt i familiens egen forståelse af problemerne. Skole- og dagtilbudsrådgiveren kan mødes hjemme hos familierne, og det skaber stor tryghed. Familierne oplever, at samarbejdet med kommunen er blevet bedre, og de sætter stor pris på, at skole- og dagtilbudsrådgiveren koordinerer og tager ansvar for hele den problemstilling, familien oplever. Dermed er skole- og dagtilbudsrådgiveren med til at skabe Selvværd og Sammenhæng – borgerens centrum - for barnet, den unge og familien. Skole- og dagtilbudsrådgiverne opleves som let tilgængelige, gode til at koordinere og gode til at guide videre til andre tilbud, hvis der er brug for det.
Mål 3: At samarbejde og dialog mellem Familierådgivningen, skoler, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere bliver bedre:
Skole- og dagtilbudsrådgiveren styrker den tværfaglige dialog og får de andre fagpersoner til at spille bedre sammen. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fungerer som systemoversætter og sikrer, at de forskellige parter har den information, de har brug for. Skole- og dagtilbudsrådgiveren fremhæves som dygtig brobygger, og særligt skoler og dagtilbud oplever dette som en stor hjælp, som de har svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden.
Skole- og dagtilbudsrådgiverne har deres daglige gang på faste dagtilbud og skoler hvilket gør, at pædagoger og lærere er trygge ved at hente hjælp ved dem.
Mål 4: At kvaliteten i den tidligere forebyggende indsats og underretningerne bliver højere:
Både dagtilbud og skoler oplever, at kvaliteten af den forebyggende indsats er blevet bedre. Det skyldes bl.a., at de er blevet bedre til at komme hele vejen rundt om familien og familiens centrum, så familiens perspektiv også er med i den forebyggende indsats og heraf bevirker det sammenhæng og selvværd for børnene og de unge. Gennem skole- og dagtilbudsrådgivernes arbejde giver interviewpersonerne udtryk for, at kvaliteten af både den forebyggende indsats og underretninger er blevet højere. Skole- og dagtilbudsrådgiverne skaber tryghed og bringer nye facetter på banen, når de deltager i møder med familierne. Skole- og dagtilbudsrådgiverne bliver bredt anset som meget fagligt stærke med stor viden om børn, unge og familiedynamikker, og de bruger denne viden til at dygtiggøre de samarbejdspartnere, de arbejder sammen med. Når der skal udarbejdes underretninger fremhæves, at skole- og dagtilbudsrådgiverne er gode til at sikre, at hele familien perspektiv kommer med helt fra starten.
Samlet set viser evalueringen således, at skole- og dagtilbudsrådgiverne lever op til de fire konkrete mål, der er opstillet for deres indsats og det formål, der er årsagen til, at ordningen blev etableret.
Finansiering af skole- og dagtilbudsrådgiverne:
De otte skole- og dagtilbudsrådgivere er finansieret fra forskellige steder:
- Almindelig driftsbevilling (2)
- Bevilling fra Socialstyrelsen (2017-2019) (2)
- Tværgående pulje til strategiske projekter (2018-2020) (3)
- Bramdrupdam Skole (1)
Bevillingen for de to af skoledagtilbudsrådgiverne, som er finansieret af Socialstyrelsen, udløber således ved årsskiftet. Den anslåede årlige udgift til en skole- og dagtilbudsrådgiver er 450.000 kr.
På baggrund af evalueringsresultaterne foreslås, at forvaltningerne til næstkommende udvalgsmøde fremsender et forslag til fremtidig finansiering af skole- og dagtilbudsrådgiverne.
Den samlede evaluering er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 19/360
Resumé
Forslag til uddeling af legater for Ungdommens Studiefond er udarbejdet med baggrund i det beløb, der er til rådighed til uddeling og antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage et legat.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at 23 ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat, bevilges hver 2.000 kr.
at 7 ansøgere, de ikke opfylder betingelserne for at modtage et legat, meddeles afslag.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Ungdommens Studiefond er oprettet af Kolding Byråd til støtte for unge, hvis forældre er bosat i Kolding Kommune. Kriterierne for at komme i betragtning er:
- at ansøger er under 25 år på ansøgningsfristens tidspunkt.
- at ansøger er i gang med eller planlægger at påbegynde en uddannelse i indeværende kalenderår, der strækker sig over mindst 3 år (ikke gymnasium eller handelsskole)
- at den skattepligtige indkomst højst er på 150.000 kr.
- at formuen ikke overstiger 75.000 kr.
Der er i alt modtaget 30 ansøgninger om legat. Behandlingen af ansøgningerne er foretaget i
overensstemmelse med ovenstående betingelser, som er vedtaget på Uddannelsesudvalgets
møde 27. august 2009. Blandt de fremsendte ansøgninger er der 7 ansøgere, der ikke opfylder
kriterierne.
Budget og Regnskab har oplyst, at der i 2019 er ca. 50.000 kr. til rådighed for uddeling. I henhold til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af legaterne, afhængigt af det beløb, der er til rådighed samt antallet af ansøgere, der
opfylder betingelserne for at modtage legat.
Det anbefales, at der tildeles de 23 ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat,
et beløb på 2.000 kr. hver. Overskydende midler vil blive overført til 2020.
Sagsnr.: 18/104
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i januar 2019, at der skal sættes et ambitiøst mål for søgningen til erhvervsuddannelser i Kolding. Det skete på opfordring fra udvalgsformændene, Poul Erik Jensen og Kristina Jørgensen.
Der foreslås en ambitiøs målsætning på, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse senest i år 2025. Derover skal flere gennemføre uddannelsen også.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget den 15/8 2019 samt Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarksdirektøren foreslår,
at der vedtages en ny målsætning om, at mindst 30% af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025.
at 30 % af de 25-årige i kommunen også har gennemført en erhvervsuddannelse i 2025.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-08-2019
Godkendt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt, idet udvalget forelægges en opfølgning om 6 måneder.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i januar 2019, at der skal sættes et ambitiøst mål for søgningen til erhvervsuddannelser i Kolding. Det skete på opfordring fra udvalgsformændene, Poul Erik Jensen og Kristina Jørgensen.
En erhvervsuddannelse kan være en spændende mulighed for mange unge. De forskellige erhvervsuddannelser kræver, at både hovedet og hænderne er godt skruet på. Uddannelserne åbner mange døre til et alsidigt og interessant arbejdsliv og til videre uddannelse. Det er vigtigt, at de unge vælger en erhvervsuddannelse for deres egen skyld. De skal vide, at det er et solidt afsæt for at skabe sig en god fremtid.
Både offentlige og private virksomheder har brug for dygtige faglærte, der både kan omsætte teori til praksis og udvikle nye produkter og løsninger med afsæt i praktiske erfaringer. Virksomhederne vil også de kommende år have en stor efterspørgsel efter dygtige faglærte, der kan bidrage til virksomhedernes udvikling. Denne efterspørgsel ses allerede nu, og over de kommende år vil der være en stor afgang fra arbejdsmarkedet, fordi en del faglærte går på pension. Det vil blot forstærke manglen på faglærte, også selvom konjunkturerne skulle skifte.
Alligevel er der for få unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og mange falder fra undervejs i deres uddannelsesforløb.
Derfor har Kolding Kommune en række forskellige indsatser, der understøtter, at flere unge får en erhvervsuddannelse. Det er for eksempel folkeskolernes samarbejde med virksomheder, det nye Ungeområdes strategiske fokus på at hjælpe og vejlede de unge om mulighederne i erhvervsuddannelser, afholdelse af Uddannelses- og Fritidsjobsmesse for unge, arbejdet med trivsel og fastholdelse på erhvervsuddannelserne mv.
Alle disse indsatser understøtter ambitionen om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og ikke mindst at flere gennemfører uddannelsen.
Et ny, fælles politisk målsætning for de unges søgning til og gennemførsel af erhvervsuddannelser vil skærpe fokus på temaet.
I årene fra 2016 til 2018 var det mellem 17 % og 19 % af de unge i Kolding Kommunes 9. og 10. klasser, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. Den andel skal højere op, hvis efterspørgslen på faglærte skal imødekommes.
Der foreslås en ambitiøs og realistisk målsætning, hvor mindst 30 % af en ungdomsårgang søger en erhvervsuddannelse senest i år 2025. Det er på niveau med de nationale mål.
Målsætningen suppleres af et andet ambitiøst mål om, at 30 % af de 25-årige i 2025 skal have gennemført en erhvervsuddannelse.
Hvis de foreslåede målsætninger vedtages, så vil der blive igangsat et tættere samspil om unges vej til erhvervsuddannelser mellem enhederne i den kommunale ungeindsats. Derudover vil der igangsættes et tættere samarbejde med folkeskolerne, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. De forskellige parter skal på forskellige måder i højere grad koordinere indsatser og øge fokus på at hjælpe de unge til og igennem erhvervsuddannelserne. Samarbejdet kunne eksempelvis sætte fokus på fritidsjobs,
som en vej til erhvervsuddannelse, eller understøtte de unge bedre i overgangene mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser.
Derudover vil der blive sat øget fokus på de ledige unge, som ikke har en uddannelse. Mulighederne for erhvervsuddannelser vil komme til at fylde mere i samtalerne, så de unge over 18 år også bliver klar over de mange veje til en erhvervsuddannelse.
Sagsnr.: 19/15859
Resumé
Bevillingskontrollen medio 2019 danner grundlag for udarbejdelsen af det forventede årsregnskab for 2019, hvorfor der er foretaget en total gennemhang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
På Børnepolitik forventes det oprindelige budget overholdt, svarende til at det overførte merforbrug på 7,5 mio. kr. fra 2018 videreføres til 2020.
På Uddannelsespolitik forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr. Det medfører at den positive overførsel på 15,3 mio. kr. fra 2018 reduceres med 10,3 mio. kr.
Der er foretaget en rammekorrektion vedrørende print. Korrektionen er indeholdt i bevillingskontrollen.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019, Økonomiudvalget den 3/9 2019 og Byrådet den 24/9 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at bevillingskontrollen godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Indstilles til godkendelse.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Nærværende bevillingskontrol indeholder en rammekorrektion vedrørende print jf. nedenfor.
På både Børne- og Uddannelsespolitik holder de forudsætninger, der tidligere er meldt ud i opfølgningen til Økonomiudvalget.
På Børnepolitik forventes det oprindelige budget overholdt. Som følge af et overført merforbrug på 7,5 mio. kr. fra 2018, medfører det også i 2019 et tilsvarende merforbrug, der videreføres til 2020.
På Uddannelsespolitik er der overført et 15,3 mio. kr. fra 2018, mens en negativ overførsel på 29 mio. kr. er fordelt i årene fra 2020 og frem. Der forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til at den positive overførsel reduceres med 10,3 mio. kr.
Hele 1.000 kr. | Korr. budget | Forventet regnskab | Mer- / mindreforbrug |
Børnepolitik | 438.238 | 445.749 | -7.466 |
Uddannelsespolitik | 952.944 | 947.667 | 5.277 |
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bevillingsområder |
Uddannelsespolitik Drift
|
1 |
-820 |
-820 |
Note 1: It-afdelingen oplever, at printere og kopimaskiner på skolerne ikke skiftes i tide til at undgå store servicegebyrer. Der overføres derfor 820.000 kr. til It-afdelingen, der herefter overtager ansvaret for udskiftning af printere og kopimaskiner på skolerne.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 19/13603
Resumé
I forbindelse med budgetopdatering ultimo juli 2019 er forventningerne til Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik, serviceudgifter for 2019 følgende:
- Regnskabet for Børnepasningspolitik forventes at vise et merforbrug på 7,5 mio. kr. svarende til overførslen fra 2018.
- Regnskabet for Uddannelsespolitik forventes at vise et mindreforbrug på 5 mio. kr. Det medfører at den positive overførsel på 15,3 mio. kr. fra 2018 reduceres med 10,3 mio. kr.
- Vedrørende Børnepasningspolitik forudsættes dog en markant opmærksomhed på udviklingen i demografien samt afledte økonomiske udfordringer. Der ses herudover høje forbrugsprocenter på dagplejen som følge af at vedtagne besparelser ikke har kunnet udmøntes fuldt ud i årets første måneder, men det forventes at kunne imødegås af tilbageholdenhed på øvrige konti.
- Uddannelsespolitik er under pres bl.a. som følge af et stigende antal elever med behov for specialundervisning samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Hertil kommer, at der er effektiviseringskrav, der ikke er blevet udmøntet på de decentrale enheder, og dermed belaster de centrale konti i 2019.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være lig det oprindelige budget, og der forventes derfor en negativ overførsel på 7,5 mio. kr. til 2020, svarende til overførslen fra 2018. Isoleret er budgettet for 2019 dermed i balance.
Forbrugsprocenten de første syv måneder ligger 0,7 procentpoint højere end på samme tidspunkt i 2018.
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent i 2019 | Forbrugs-procent i 2018 | Note |
Fælles formål | 50.767.000 | 30.380.915 | 59,8 | 56,6 | 1 |
Dagplejen | 96.882.000 | 61.161.928 | 63,1 | 61,1 | 2 |
Daginstitutioner | 249.937.000 | 148.503.749 | 59,4 | 59,9 | 3 |
Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 24.879.000 | 12.971.019 | 52,1 | 56,7 | 4 |
Særlige tilbud | 16.183.000 | 9.138.266 | 56,5 | 46,2 | 5 |
I alt | 438.648.000 | 262.155.877 | 59,8 | 59,1 |
|
Note 1: Den højere forbrugsprocent på fælles formål skal ses i sammenhæng med, at den negative overførsel fra 2018 er placeret her.
Note 2: Dagplejens budget er reduceret med 7,2 mio. kr. i 2019 som følge af faldende børnetal. Der er foretaget tilsvarende korrektioner, men på grund af opsigelsesvarsler m.v. har det ikke haft fuld effekt i årets første måneder. Der forventes som følge heraf et mindre merforbrug i 2019.
Note 3: Daginstitutionerne er nu tilført demografimidlerne, således at deres budgetter er retvisende. I budget 2019 er daginstitutionernes budgetter reduceret med 4,9 mio. kr. som følge af politisk vedtagne besparelser. De heraf følgende korrektioner har tilsvarende ved dagplejen ikke haft fuld effekt i årets første måneder, men det er er indhentet gennem tilbageholdenhed, der fortsættes året ud.
Note 4: Den lavere forbrugsprocent skyldes en lavere andel børn i private pasningstilbud end forventet ved budgetlægningen.
Note 5: Den højere forbrugsprocent i 2019 skyldes, at budgettet vedrørende fælles udgifter til særlige tilbud er teknisk blevet justeret i 2019.
Uddannelsespolitik
Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at vise et mindreforbrug på 5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ved udgangen af året. Der forventes dermed en overførsel på 5 mio. kr. til 2020. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der har været en overførsel på 15,3 mio. kr. fra 2018, der dermed er reduceret med 10,3 mio. kr. Det forudsættes derfor, at der foretages korrigerende handlinger i budgetlægningen af 2020, hvis økonomien på området skal bringes i balance.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2019 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent i 2019 | Forbrugs- Procent i 2018 | Note |
Almen folkeskole m.v. | 616.760.061 | 357.955.835 | 58,0 | 61,2 | 1 |
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 19.419.000 | 10.746.856 | 55,3 | 50,4 |
|
Børnespecialundervisning | 142.607.939 | 81.958.405 | 57,5 | 57,1 |
|
Bidrag til statslige og private skoler | 83.133.000 | 83.132.694 | 100,0 | 100,0 | 2 |
Efterskoler og ungdomskostskoler | 21.540.000 | 20.357.063 | 94,5 | 100,3 | 3 |
Ungdommens Uddannelsesvejledning | 11.383.000 | 5.988.729 | 52,6 | 56,1 |
|
Specialpædagogisk bistand til voksne | 11.736.000 | 9.629.803 | 82,1 | 71,5 | 4 |
Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 20.913.000 | 10.831.987 | 51,8 | 61,0 | 5 |
Produktionsskoler m.v. | 248.000 | 247.728 | 99,9 | 94,6 | 6 |
Ungdomsskolevirksomhed | 25.204.000 | 15.110.819 | 60,0 | 56,3 | 7 |
I alt | 952.944.000 | 595.959.920 | 62,5 | 64,4 |
|
Note 1: Den lavere forbrugsprocent skal ses i sammenhæng med merforbruget i 2018 samt den tillægsbevilling der er givet til området i 2019.
Note 2: Er afregnet samlet i juli måned.
Note 3: Afregning sker hovedsageligt i juli måned.
Note 4: Den høje forbrugsprocent afspejler udestående indtægter. Der forventes budgetoverholdelse.
Note 5: Forbrugsprocenten lå højt i første del af 2018 som følge af indkøb af bus.
Note 6: Der er afregnet for hele året.
Note 7: Merforbruget i forhold til sidste år skyldes blandt andet langtidssygdom med højere vikarudgifter til følge.
Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger.
Sagsnr.: 19/13443
Resumé
Økonomichef Rune Wentzel Helms vil på mødet fremlægge ledelsesinformation på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Der orienteres på mødet kun om sygefravær, idet der ikke er kommet nye tal på de andre områder siden udvalgsmødet i juni 2019.
Præsentation af sygefravær er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses, og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Sagen blev drøftet.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsnr.: 19/13603
Resumé
Økonomiudvalget har på møde den 19/2 2019 godkendt forslag til tidsplan for budget 2020. Heraf fremgår det bl.a., at de stående udvalg kan fremsende udvidelsesforslag vedrørende serviceudgifter og anlæg, uden begrænsninger, til budgetforslag 2020 med overslagsår.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget beslutter udvidelsesforslag BUU-S-01 (Indførelse af AULA i dagtilbud).
at udvalget beslutter udvidelsesforslag BUU-A-02 (Opførelse af en ny daginstitution som erstatning for Skovbrynet – og med ønske om en udvidelse af kapaciteten til at imødekomme kapacitetsudfordringer i midtbyen).
at udvalget beslutter udvidelsesforslag UDU-S-01 (Fra SkoleIntra til AULA).
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Det fremgår af budgetstrategi 2020, at den 21/8 2019 (Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 21/8 2019) er seneste frist for fremsendelse af udvidelsesforslag til Centralforvaltningen.
Børne- og Uddannelsesudvalget har pålagt forvaltningen at udarbejde følgende udvidelsesforslag med virkning fra 1. januar 2020:
- BUU-S-01 Indførelse af AULA i dagtilbud
- BUU-A-02 Opførelse af en ny daginstitution som erstatning for Skovbrynet – og med ønske om en udvidelse af kapaciteten til at imødekomme kapacitetsudfordringer i midtbyen.
- UDU-S-01 Fra SkoleIntra til AULA.
Se vedlagte bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/27667
Resumé
Byrådsmedlem Hans Holmer anmoder, på vegne af Socialistisk Folkeparti (SF) om, at få nedenstående punkt behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Sagen blev drøftet, idet udvalget pålagde forvaltningen at udarbejde den ønskede orientering.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem Hans Holmer ønsker, på vegne af Socialistisk Folkeparti (SF), følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:
”SF ønsker, at få en orientering om, hvordan naturskolen i Kolding Kommune arbejder ind i fx. folkeskolen, specialskolerne, daginstitutionerne og dagpleje mfl. Derudover ønskes en orientering om den nuværende og fremtidige status på naturskolerne i Kolding Kommune. I den sammenhæng tænkes der også på den personalemæssige situation/ sammensætning nu og i fremtiden”.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltninger bemærker, at naturkonsulenten på børneområdet indgik som en del af budgetbesparelserne i 2017. Opgaven er delvist overtaget af det tværgående, faglige netværk og af to naturfagspædagoger, som tilsammen har 7 timer i ugen til opgaven.
Sagsnr.: 18/27667
Resumé
Udvalgsmedlem Merete Due Paarup anmoder, på vegne af Venstre (V) om, at få nedenstående punkt behandlet på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Udvalget godkendte forslaget og pålagde forvaltningen at udarbejde et forslag til drøftelse på et kommende udvalgsmøde.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
”Udvalgsmedlem Merete Due Paarup anmoder, på vegne af Venstre om, at forvaltningen fremover inviterer bestyrelser og ledelser fra private/friskoler og private dagtilbud med til Brugerrådsmøder og Dialogmøder, idet skoler og dagtilbud kan inspirere hinanden og er fælles om at løse opgaverne i det fælles skolevæsen og fælles dagtilbud.”
Sagsnr.: 18/34318
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses, og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget
varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Udvalget godkendte Merete Due Paarups deltagelse i møde om Fremtidens Fritidsklubber den 4. april 2019 kl. 18-20.
Pernille Øhlenschlæger
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets
medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af
andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe
dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.
Der er indkommet følgende aktiviteter til drøftelse:
- Fremtidens Fritidsklubber. Den 4. april kl. 18-20.
- National konference for kulturinstitutioner, kommuner, skoler og skoletjenester. Kultur i den Åbne Skole. Den 20. juni 2019, kl. 10-16.
Bilag
Sagsnr.: 18/37896
Resumé
Orientering om nyt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område.
Sagen behandles i
Børne-og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses, og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Godkendt.
Pernille Øhlenschlæger
Bilag
Sagsnr.: 17/22612
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 21/8 2019.
Forslag
Børne-, uddannelses, og arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 21-08-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Øhlenschlæger