Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
12-01-2018 12:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Domhusgade 22 - mødelokale 5, stuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/360
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 12-01-2018
Ældrerådets formand deltog i Byrådets nytårssammenkomst den 8. januar 2018 på KUC.
Ældrerådets eget temamøde den 5. januar 2018 var forløbet godt.
Generalforsamlinger i de brugerstyrede huse er påbegyndt og de næste par måneder frem.
Sagsnr.: 17/19541
Resumé
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsfremstilling
Ældrerådet mødeplan er udarbejdet på baggrund af tidligere Ældrerådsmødeplaner samt på baggrund af beslutningen i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017 om mødedage i politiske udvalg og muligheden for høring af Ældrerådet.
Udover de ordinære møder, så kan Ældrerådet blive inviteret til fællesmøde/dialogmøde med det politiske udvalg samt indkaldt til budgethøringsmøde når tidsplanen for budgettet er vedtaget.
Bilag
Sagsnr.: 16/5167
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget og Teknikudvalget har i december 2017 godkendt Kolding Kommunes tilgængelighedsstrategi 2018-2021.
Tilgængelighed handler om, hvordan vi i Kolding Kommune ”indretter” vores bygninger, fortove, gågader, stisystemer, grønne områder og transporttilbud. Men tilgængelighed handler ikke kun om sten og beton. Det handler også om ”bløde værdier” som fællesskab, rummelighed og tryghed.
Tilgængelighedsstrategien bygger på konkrete oplevelser fra gåture med handicappede borgere og med input og høringssvar fra Handicaprådet, Ældrerådet, Udsatterådet og handicaporganisationer.
Tilgængelighedsstrategien fremgår af bilaget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 12-01-2018
Beslutning Seniorudvalget den 09-01-2018
Sagsfremstilling
Tilgængelighedsstrategien handler om, at alle borgere i Kolding Kommune skal kunne deltage i samfundslivet, uanset om man er kørestolsbruger, er blind eller døv, psykisk syg, bruger rollator, er dårligt gående eller har en anden form for funktionsnedsættelse.
Tilgængelighedsstrategien er blevet til i tæt samarbejde med forskellige handicapgrupper, herunder en blind borger, en borger der bruger automatisk kørestol, en borger der bruger manuel kørestol og en borger der kører på scooter.
Erfaringerne herfra viser, at borgere med handicap har forskelligartede behov, men at alle handicapgrupper – nøjagtigt som andre borgere i Kolding Kommune – har behov for at komme ud, at komme frem, at komme rundt og at komme ind.
Tilgængelighedsstrategien bygger på disse temaer. Tilgængeligheden skal gælde fra man træder ud af sin hoveddør til man er hjemme igen.
Tilgængelighedsstrategien sætter rammen for, hvordan Kolding Kommune vil arbejde med at styrke tilgængeligheden. Tilgængelighedsstrategien udfoldes konkret ved at:
- Borgere kan gøre Kolding Kommune opmærksom på tilgængelighedsproblemer via app’en ”Giv et praj”
- Der er afsat 250.000 kr. årligt fra 2018 til at løse konkrete tilgængelighedsproblemer. Teknik- og Klimaudvalget prioriterer hvilke tiltag der skal iværksættes i dialog med Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Handicaprådet
- Der udarbejdes årlige handleplaner for konkrete initiativer, der skal iværksættes for at styrke tilgængeligheden i Kolding Kommune.
- Information om tilgængelighedsstrategien og de konkrete initiativer, der iværksættes, samles på www.kolding.dk/tilgaengelighed
Herudover vil der generelt være fokus på, hvordan handicapgrupper bedst muligt inddrages i byplanlægningen i Kolding Kommune.
Bilag
Sagsnr.: 17/21282
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), anmoder i mail den 19. november 2017 om optagelse af følgende punkt;
”SF ved seniorudvalgsmedlem Lis Ravn Ebbesen ønsker mulighederne for at udlade at opkræve kost ved aflastning for ældre borgere undersøgt.
SF mener, det er vigtigt, at fastholde sundhedsydelser er gratis ydelser. Såfremt der ikke skete en så hurtig udskrivning fra sygehusene ville opholdet/behandlingen være gratis. I det øjeblik den ældre udskrevne er så svag, at et aflastningstilbud er nødvendigt efter udskrivning, opkræver Kolding Kommune betaling. Det beløber sig til omkring 130 kroner om dagen, og det kan derfor løbe op i 1.560 kroner for en måned. Det er nærmest umuligt for en ældre at betale, når det raske ægtefælde fortsat skal kunne betale husleje, kost etc., hvis man kun har sin folkepension. Det blev netop påtalt af en pårørende på mødet om pårørendepolitik. Og for vedkommende betød det, hun, af økonomiske grunde, så sig nødsaget til at påtage sig plejeopgaven.
SF foreslår derfor en undersøgelse med det formål:
SF foreslår derfor en undersøgelse med det formål:
- at undersøge om lovgivningen åbner mulighed for at udlade betaling
- at undersøge om lovgivningen via andre paragraffer kan give tilskud til aflastning
- at fastslå hvad undladelse af betaling koster kommunen
- at finde midlerne til at undlade at betale for kost inden for seniorudvalgets budget eller såfremt det ikke skønnes muligt
- at udarbejde et budgetforslag til budget 19.”
Tilføjelse til resumé
Kolding Kommune bestemmer selv, om der skal opkræves egenbetaling for kost og rengøring på aflastningspladser og andre midlertidige døgnpladser på Vesterløkke. Praksis i landets kommuner er dog, at der opkræves egenbetaling for kost og rengøring på midlertidige døgnpladser svarende til de faktiske omkostninger.
En afskaffelse af egenbetaling på 136 kr. pr. døgn for kost og rengøring på de 32 midlertidige døgnpladser på Vesterløkke, vil medføre en årlig kommunal merudgift på 1.6 mio. kr.
Seniorområdet oplever generelt ikke, at borgerne har svært ved at betale for kost og rengøring på midlertidige døgnpladser eller er uforstående overfor, at der opkræves en egenbetaling. Seniorområdet er dog bekendt med, at borgere i enkelte tilfælde kan have vanskeligt ved at betale eller undrer sig over egenbetalingen, f.eks. hvis borgeren kommer direkte fra sygehus.
Sagen behandles i
Forslag
Senior-og Socialdirektøren forslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at information om muligheden for at ansøge om personligt tillæg til udgifter til kost og rengøring på midlertidig døgnplads styrkes.
at det drøftes om Senior- og Socialforvaltningen skal udarbejde ændringsforslag til budget 2019 på afskaffelse af egenbetaling på kost og rengøring på midlertidige døgnpladser eller dele heraf.
Beslutning Ældrerådet den 12-01-2018
Beslutning Seniorudvalget den 09-01-2018
Tilføjelse til sagsfremstilling
Seniorområdet skal indledningsvist bemærke, at en aflastningsplads er en type midlertidig døgnplads på Vesterløkke. Der findes to andre typer døgnpladser på Vesterløkke; akutpladser og udskrivningspladser. Sidstnævnte er den måske mest relevante i forhold til diskussionen om egenbetaling, da disse pladser er forbeholdt borgere, der kommer direkte fra sygehus. I praksis sker der dog et overlap mellem de tre typer af døgnpladser, og det vurderes uhensigtsmæssigt at fastholde egenbetaling på nogle døgnpladser, hvis egenbetalingen på f.eks. udskrivningspladserne ophæves.
Nedenstående besvarelse af de rejste spørgsmål omhandler derfor de 32 midlertidige døgnpladser på Vesterløkke samlet set;
Nedenstående besvarelse af de rejste spørgsmål omhandler derfor de 32 midlertidige døgnpladser på Vesterløkke samlet set;
At undersøge om lovgivningen åbner mulighed for at udlade betaling
Reglerne for egenbetaling for kost og rengøring fremgår af ”Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven” stk. 197:
”Kommunalbestyrelsen kan - såvel for tilbud, der gives efter behov, jf. §§ 83-84, som for generelle tilbud, jf. § 79 - træffe beslutning om at fastsætte betalingen til et lavere beløb end de faktiske omkostninger eller helt undlade at opkræve betaling. En sådan beslutning skal i givet fald omfatte alle modtagere af det pågældende tilbud”.
Midlertidige døgnpladser på Vesterløkke er baseret på §84 i serviceloven, og Kolding Kommune fastsætter egenbetalingen på kost og rengøring, herunder om egenbetaling skal udelades. Senior- og Socialforvaltningen er ikke bekendt med kommuner, der har fravalgt at opkræve egenbetaling for kost og rengøring på midlertidige døgnpladser.
At undersøge om lovgivningen via andre paragraffer kan give tilskud til aflastning
Borgere, der har vanskeligt ved at betale for kost og rengøring på en midlertidig døgnplads, kan søge om et personligt tillæg i Borgerservice. Borgerservice foretager en konkret individuel beregning af borgerens/ husstandens rådighedsbeløb. På baggrund heraf vurderer Borgerservice, om der kan ydes et personligt tillæg til at dække udgifter til kost og rengøring på en midlertidig døgnplads.
Borgerservice modtager allerede i dag ansøgninger fra borgere om personligt tillæg til at dække udgifter til kost og rengøring på en midlertidig døgnplads. Relativ få ansøgninger imødekommes, da borgerens/ husstandens rådighedsbeløb typisk ligger over grænsen for, hvornår der kan ydes et personligt tillæg.
Borgerservice modtager allerede i dag ansøgninger fra borgere om personligt tillæg til at dække udgifter til kost og rengøring på en midlertidig døgnplads. Relativ få ansøgninger imødekommes, da borgerens/ husstandens rådighedsbeløb typisk ligger over grænsen for, hvornår der kan ydes et personligt tillæg.
At fastslå hvad undladelse af betaling koster kommunen
Egenbetalingen på kost og rengøring på midlertidige døgnpladser udgør 136 kr. i døgnet (119 kr. for kost og 17 kr. for rengøring). Beløbene svarer til den egenbetaling, der er på kost og rengøring på plejecentrene. En generel afskaffelse af egenbetalingen på de 32 døgnpladser på Vesterløkke vil medføre en kommunal merudgift på 1.6 mio. kr. årligt (beregnet ud fra fuld belægning).
Ovenstående omhandler alene de 32 midlertidige døgnpladser på Vesterløkke. De 23 midlertidige døgnrehabiliteringspladser på Sundhedscenteret indgår ikke i ovenstående beregning.
At finde midlerne til at undlade at betale for kost inden for Seniorudvalgets budget eller såfremt det ikke skønnes muligt…
Udgiften på 1.6 mio. kr., forbundet med afskaffelse af egenbetalingen på de 32 døgnpladser på Vesterløkke, skønnes ikke at kunne afholdes inden for Seniorudvalgets budget.
…at udarbejde et budgetforslag til budget 19
Sagsnr.: 13/20343
Sagen behandles i
Forslag
at sammensætningen af Ældrerådets kontaktpersoner for brugerråd og bruger- pårørenderåd godkendes.
Bilag
Sagsnr.: 18/363
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger primo januar 2018
- Tilmelding til Danske Ældreråds temadag med fokus på retsgrundlag og arbejdsopgaver for Ældreråd
- Forslag til fælles bustur med Seniorudvalget den 23. februar 2018
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 12-01-2018
Tilmelding til Danske Ældreråds temadag den 5. marts 2018: Lisbeth Kessler, Ellen Andersen Toldshøj, Aase Thomsen, Bent Jørgensen, Margit Steenberg Jensen, Inger Rotne, Bent E. Nielsen, Bent Ginnerskov Jensen, Henry Clausen og Molle Lykke Nielsen
Tilmelding til Danske Ældreråds temadag den 13. marts 2018: Verner Thune, Birthe Valentin Nielsen og Anni Aarestrup
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag