Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-01-2020 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kulturudvalget |
Sted: |
Godset |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/26727
Resumé
Leder af Godset Martin Røen giver på udvalget en status på ansøgningsprocessen om fortsat at bevare status som Regionalt Spillested i perioden 2021-2024. Ansøgningen om status til Regionalt Spillested, skal indsendes den 28. februar 2020. Det er en forudsætning for ansøgningen, at Kolding Kommune anbefaler, at Godset søger om status som Regionalt Spillested.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at kommunens anbefaling af ansøgningen og erklæring om støtte til et kommende Regionalt Spillested for perioden 2021-2024 indstilles til godkendelse og fremsendes til Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg.
at Kolding Kommune inden for den til Godset afsatte netto driftssum svarende til årligt 2.645.000 kr. medfinansierer et kommende Regionalt Spillested for perioden 2021-2024.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Forslaget blev indstillet til godkendelse med enkelte redaktionelle justeringer i vedhæftede erklæring (bilaget er opdateret efter Kulturudvalgsmødet).
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Statens Kunstfond projektstøtteudvalg for Musik udpeger hvert 4. år Regionale Spillesteder rundt i landet. I indeværende periode er der 18 Regionale Spillesteder spredt ud over Danmark. De er mangfoldige og formidler, præsenterer og udvikler rytmisk musik til glæde for musikinteresserede og koncertgængere.
Kunstfonden lægger vægt på, at de Regionale Spillesteder også i den kommende periode vil være meget forskellige og fordelt rundt i landet.
Det er Kunstfondens ambition, at spillestederne skal være knudepunkter, der hver især arbejder målrettet på at udvikle og præcisere en unik og ambitiøs profil, der udfordrer kunstnere og publikum, og som sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum.
Det er en forudsætning for at blive udpeget som Regionalt Spillested, at der er kommunal opbakning og finansiering tilstede.
Godset har været Regionalt Spillested i perioderne 2005-2008, 2009-2012, 2013-2016 og i indeværende periode 2017-2020.
Et Regionalt Spillested finansieres af beliggenhedskommunen og staten i fællesskab. Det er et krav fra Projektstøtteudvalget for Musik, at et Regionalt Spillested er en entydig juridisk enhed der såvel i forhold til den statslige finansiering, som i relation til de forpligtelser, der indgår i en aftale om drift af Regionalt Spillested, er hovedansvarlig. Det nuværende Regionale spillested Godset er en samarbejdskonstellation bestående af Godset (Kolding Kommune), Pitstop, Det Bruunske Pakhus i Fredericia, Bygningen i Vejle samt en række mindre spillesteder i Trekantområdet.
Godset ønsker igen at søge om at blive Regionalt Spillested i partnerskab med øvrige aktører i Trekantområdet.
Regionalt spillested 2021-2024
Ved udvælgelsen til Regionale Spillesteder i den kommende periode vil Statens Kunstfond lægge vægt på kvaliteten af det enkelte spillesteds aktuelle virksomhed, samt spillestedets muligheder for i perioden at opnå konkrete resultater inden for 2 opgaver:
1) Koncertvirksomhed og 2) Udvikling af musiklivet, herunder talent, vækstlag og smalle genrer.
Andre kriterier er den kommunale støtte til det enkelte spillested, at de udpegede spillesteder tilsammen bidrager til at det samlede net af Regionale Spillesteder i Danmark bliver mangfoldigt og af høj kvalitet, samt at der bliver en geografisk fordeling af Regionale Spillesteder over hele landet.
Ansøgningen vil, i lighed med tidligere og nuværende aftale, fastlåse driftsmidler på i alt 2.645.000 kr. af Godsets eksisterende budget i perioden 2021-2024. Godsets samlede driftsbudget for 2020 er 2.916.000 kr.
Kommunens erklæring om støtte
Det er en forudsætning for at kunne ansøge, at kommunen indsender en erklæring om godkendelse og anbefaling af spillestedet om at være Regionalt Spillested, og at det af erklæringen fremgår, at kommunen ønsker at medfinansiere et Regionalt Spillested for perioden.
Forvaltningen anbefaler, at der ansøges om en fortsat aftale om Regionalt Spillested.
Yderligere ønsker Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik hjemstedskommunernes tilkendegivelse af de forventninger, man har til spillestedet som en del af det lokale og regionale kulturliv.
Forvaltningen har udarbejdet forslag til tilkendegivelse af forventninger til Det Regionale Spillested Godset.
Bilag
Sagsnr.: 19/3652
Resumé
I forbindelse med markeringen af Genforeningen 2020 i Kolding kommune orienteres udvalget om status for events og projekter.
Sagen behandles i
Kulturudvalget og Økonomiudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og jubilæumsåret vil blive markeret med events og aktiviteter både i Kolding kommune og over hele landet.
Kolding Kommune er arrangør af følgende 3 events:
Afstemningsfest den 10. februar i Cuben i Christiansfeld
Borgere og besøgende kan opleve den traditionsrige afstemningsfest, som byder på fællessang, kaffe og kage og livemusik leveret af Slesvigske Musikkorps. Aftenens talere er Kulturminister Joy Mogensen samt politiker og formand for FN’s 70. generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft.
Afstemningsfesten er arrangeret af Kolding Kommune i samarbejde med Udvalget for nationale mindesamvær, Grænseforeningen for Kolding og omegn og Foreningen Norden (Haderslev – Frøs Herred – Christiansfeld). Den afholdes i Cuben i Christiansfeld om aftenen den 10. februar.
Sangerfest den 6 juni på Skamlingsbanken
Kolding Kommune og Sangens Hus samler nogle af Danmarks bedste korsangere til en stor sangerfest på Skamlingsbanken. Her kan man opleve blandt andre det fantastiske vokalensemble Musica Ficta under ledelse af Bo Holten, Opera på grænsen, Haderslev Pigekor samt en række af landets dygtigste kor. Glæd dig også til fællessang i det grønne sammen med korsangere fra hele landet samt en række andre spændende indslag.
Officiel fejring af Genforeningen den 10. juli
Der er udarbejdet en overordnet tidsramme for den officielle fejring i Kolding kommune, som finder sted den 10. juli fra kl. 9.00 til 12.00. Indholdet er i overordnede træk følgende:
- Deltagelse fra Kongehuset og Garderhusarregimentet.
- Festligholdelse ved den gamle grænse ved Frederikshøj.
- Morgenmad på Grænsekroen for inviterede gæster herunder blandt andet Byrådet og repræsentanter fra erhvervslivet.
- Indvielse af bronzestribe i vejen samt skulptur, som markerer den gamle grænse.
- Karet-tur ved Frederikshøj og videre ned til Genforeningspladsen i Christiansfeld.
- Fremvisning for Kongehuset af mindre plancheudstilling om Christiansfeld med fokus på udvikling og fremgang.
- Kort andagt i Tyrstrup Kirke.
Den officielle fejring ved Frederikshøj følges op af en folkelig markering samme dag i Christiansfeld, som Christiansfeld Centret står for i samarbejde med Kulturafdelingen.
Æresport 2020
I forbindelse med den officielle fejring af Genforeningen 2020 skal der laves en nyfortolkning af de æresporte, som i 1920 var sat op i forbindelse med Kongens besøg i Sønderjylland i dagene 10.-12. juli. I den forbindelse er der udskrevet et designkonkurrence som Open Call.
Juryen vurderer indkomne forslag i starten af februar 2020, hvorefter vinderen offentliggøres. Vinderen modtager et honorar på 100.000 kr. og skal i samarbejde med metalvirksomheden TORA arbejde videre med designet til færdigt produkt.
Juryen består af:
Jesper W. Jensen, Managing Director hos TORA.
Kaj G. Nielsen, formand for Genforenings- og Grænsemuseet.
Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune.
Jesper Elkjær, formand for Kulturudvalget i Kolding Kommune.
Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt.
Grevinde Sussie Hjorhøy af Rosenborg.
Koldings kulturliv fejrer Genforeningen 2020
Borger og turister i Kolding kommune vil i løbet af 2020 kunne opleve en række forskellige events og aktiviteter, som på meget forskellig vis markerer Genforeningen. Det samlede program byder på motions- og cykelløb, teater i det fri, historieformidling i form af foredrag og udstillinger, kunstprojekter, genforenings-walks, kor-musik og meget andet.
I det vedhæftede bilag ses en oversigt over planlagt aktiviteter vedrørende Genforeningen 2020 i Kolding kommune.
Markedsføring
For at sikre en samlet formidling af de mange events og skabe synlighed om fejringen, udgiver Kolding Kommune et samlet program over Genforeningen 2020. Programmet bliver blandt andet distribueret ud via kulturinstitutionerne. Der vil desuden blive annonceret hver måned i Kolding Ugeavis og i et vist omfang i Tyrstrup Herreds tidende. Der vil desuden blive arbejdet med digital markedsføring samt outdoor markedsføring.
Den digitale formidling af programmet finder sted på www.genforeningen2020.dk, som samler aktiviteter fra hele landet.
Bilag
Sagsnr.: 18/144
Resumé
Forvaltningen har til kvartalsuddelingen med tilskud over 15.000 kr. og ansøgningsfrist den 1. december 2019, modtaget 10 ansøgninger.
Kulturudvalget besluttede på møde den 10. oktober 2019, at der ikke skulle uddeles flere tilskud fra kvik-uddelingen i 2019, hvorefter puljen blev lukket for ansøgninger.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der fra kvartalsuddelingen bevilges tilskud/underskudsgaranti til ansøgerne nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 med i alt 183.700 kr.,
at der gives afslag til ansøgerne nr. 7, 8 og 9,
at ansøgning fra Foreningen KUNDST vedr. PLATFORM festival overføres til Ungepuljen.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Ifølge Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål kan der blandt andet ydes tilskud/underskudsgaranti til kulturprojekter og kulturaktiviteter, der relaterer sig til et af de følgende formål: Musik, Kulturarv og lokalhistorie, Design og kunst, Litteratur, Teater, Film og Scenekunst.
Kulturpuljens formål er ligeledes at understøtte Kulturpolitikkens Fokusområder.
Kvik-uddeling
Kulturudvalget besluttede på møde den 10. oktober 2019, at der ikke skulle uddeles flere tilskud fra kvik-uddelingen i 2019, hvorefter puljen blev lukket for ansøgninger.
Kvartals-uddeling
Hvad angår kvartals-uddelingen for tilskud over 15.000 kr., hvor der er annonceret i dagspressen, Kulturafdelingens Nyhedsbrev og på kolding.dk med ansøgningsfrist den 1. december 2019, er der indkommet 10 ansøgninger om tilskud fra puljen.
Fra kvartalspuljen anbefales tilskud/underskudsgaranti til følgende 6 ansøgere på i alt 183.700 kr. (se bilag):
- Nyd Bare Danmark: Underskudsgaranti på op til 36.000 kr. til QUANGAZA (At Skinne) koncerter i Kolding. Forvaltningen foreslår, at tilsagnet gives som en opstartsstøtte til trods for, at der ifølge retningslinjerne ikke ydes sæsonstøtte. Støtten kan gives med den begrænsning, at foreningen ikke vil kunne få yderligere støtte i 2020 fra puljen og ej heller vil kunne forvente sæsonstøtte fremadrettet.
Det drejer sig om 2 små koncerter om måneden og 4 større koncerter med betalende kunstnere hver 2.-3. måned. "QuanGaza" er et Swahili ord, korrekt stavet "Kuangaza", hvilket betyder ”At skinne”. Konceptet bag Quangaza handler om at give semi-pro musikartister mulighed for at skinne igennem eller udvikle deres talent og støtte den hiphop musikkultur, som mangler opmærksomhed i Kolding.
Nyd Bare Danmark understøtter de Kulturpolitiske Fokusområder ”Borgeren som medskaber”, ”Kultur som løftestang” og ”Mere ungekultur”.
(Nyd Bare Danmark søger om tilskud på 50.000 kr. til QUANGAZA.)
- CPH:DOX: Tilskud på 20.500 kr. til CPH:DOX ON TOUR i Kolding med forbehold for, at der indgås samarbejder som beskrevet i ansøgning.
Formålet med CPH:DOX ON TOUR er at brede udvalgte dokumentarfilm på festivalen ud og gøre dem relevante og attraktive for et bredere publikum i flere dele af landet gennem samarbejder med kulturinstitutioner, der har engagementet og ressourcerne til at facilitere visninger.
CPH:DOX understøtter det Kulturpolitiske Fokusområde ”Borgeren som medskaber”.
(CPH:DOX søger om tilskud på 35.000 kr. til CPH:DOX OM TOUR i Kolding.)
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum: Tilskud på 30.000 kr. til Sygepleje før og efter Genforeningen.
Tilskuddet skal gå til at researche sygeplejens historie i Grænselandet før og efter Genforeningen. Skal munde ud i trykt materiale, undervisningstilbud til skolerne samt en særudstilling på museet som åbnes den 24.juni 2020.
Dansk Sygeplejehistorisk Museum understøtter det Kulturpolitiske Fokusområde ”Kultur som løftestang”.
(Dansk Sygeplejehistorisk Museum søger om tilskud på 30.000 kr. til Sygepleje før og efter Genforeningen.)
- Sdr. Bjert musik- og amatørteaterforening: Underskudsgaranti på op til 26.700 kr. til Halvøens Jazzfestival den 24. oktober 2020.
Halvøens Jazzfestival er et årligt tilbagevendende en-dags event, der har som mål at forstærke den musikalske kultur på halvøen med svingende jazzmusik. Halvøens Jazzfestival ønske er at vise, at kulturevents af høj kvalitet ikke kun er noget, der kan opleves i byerne, men også på landet.
Halvøens Jazzfestival understøtter de Kulturpolitiske Fokusområder ”Mere ungekultur”, ”Kultur som løftestang” og ”Borgeren som medskaber”.
(Sdr. Bjert musik- og amatørteaterforening søger om underskudsgaranti på op til 50.000 kr. til Halvøens Jazzfestival.)
- Foreningen Vokalselskabet GLAS: Tilskud på 30.000 kr. til Aladdins Drøm den 24. marts 2020 på Kolding Musikskole og Nicolai Scene.
Det drejer sig om en workshop i folkesang på MGK Syd og en koncert med værker af Carl Nielsen, Nikolaj Rimskij-Korsakov, Antonio Vivaldi med flere på Nicolai Scene.
Foreningen Vokalselskabet GLAS understøtter de Kulturpolitiske Fokusområder ”Mere ungekultur”, ”Kultur som løftestang” og ”Mødesteder og midlertidighed”.
(Foreningen Vokalselskabet GLAS søger om tilskud på 30.000 kr. til Aladdins Drøm).
- Pitstop Kolding ApS: Underskudsgaranti på op til 40.500 kr. til Pitstop Goes Multi Kulti. Underskudsgarantien anbefales med baggrund i, at Pitstop ved kvartals-uddeling i februar 2019 fik bevilget en underskudsgaranti på op til 46.000 kr. til Pitstop Goes Multi Kulti 2019, men kun fik forbrugt 5.500 kr. Forvaltningen foreslår derfor, at resteløbet fra denne bevilling gives som underskudsgaranti til projektet i foråret 2020.
Pitstops MultiKulti projekt er planlagt til at foregå på 5 lørdage i løbet af foråret 2020. Koncerterne vil være verdensmusik orienteret, alle er herboende orkestre fra Danmark og et enkelt lokalt fra Kolding.
Pitstop Kolding ApS understøtter de Kulturpolitiske Fokusområder ”Mere ungekultur”, ”Kultur som løftestang” og ”Mødesteder og midlertidighed”.
(Pitstop Kolding ApS søger om underskudsgaranti på op til 48.000 kr. til Pitstop Goes Multi Kulti).
Forvaltningen anbefaler, at der gives afslag til følgende 3 ansøgere:
- Kunstforeningen TURA YA MOYA søger om tilskud på 40.000 kr. til Kunst-containeren i april 2020. En kunst-container besøger Kolding, hvor den inviterer til dialog med lokale borgere for sammen at forske i vores rødder. Den placeres på et centralt sted i byen, og om aftenen projiceres der fra containeren ud på omgivelserne.
Forvaltningen anbefaler afslag med baggrund i manglende lokal forankring.
- Foreningen FAR søger om tilskud på 25.000 kr. til Social rådgivning og social retshjælp i 2020.
Foreningen Far afholder rådgivning om børn og fædre i Kolding. Ansøgningen drejer sig om indsats i 2020. Foreningen Far giver gratis viden og erfaringer om faderskab, fædrebarsel, aktiviteter for børn og fædre, familielovgivning, samlivophør og positivt samarbejde med fokus på barnet.
Forvaltningen anbefaler afslag med baggrund i, at ansøgningen ikke understøtter retningslinjerne for Kulturpuljen. Det vil være muligt for foreningen at søge midler fra §18-puljen, hvor der dog først er mulighed for at søge ind igen i oktober 2020.
- Lone Vesterdal / Eksistensens Forlag søger om tilskud på 42.500 kr. til en åben, offentlig forelæsningsfredag med fokus på samarbejdet mellem praktiserende læger og lokale sognepræster. Foredragene vil være med fokus på, hvordan man gennem fagligt samarbejde kan hjælpe udsatte, syge og alle andre borgere bedst muligt. Forelæsningsfredagen arrangeres i forlængelse af en bog, som udgiver til efteråret 2020 om samme emne.
Forvaltningen anbefaler afslag med baggrund i, at ansøgningen ikke understøtter retningslinjerne for Kulturpuljen.
Forvaltningen anbefaler, at 1 ansøger overføres til Ungepuljen:
- Foreningen KUNDST søger om tilskud på 50.000 kr. til PLATFORM festival i 2020. PLATFORM er en alternativ kunstfestival med hovedemnerne musik og samtidskunst. Festivalen ønsker at fremme og støtte up-coming kunstnere og artister. Derudover er ønsket at skabe et midlertidigt rum, hvor unge kan møde kunsten i et nyt og anderledes univers.
Det er forvaltningen vurdering, at denne ansøgning bør indgå i ungesatsningen med mulighed for tilskud fra Ungepuljen. Såfremt forvaltningens anbefaling følges inviteres Foreningen KUNDST til det kommende ”PITCH DIN EVENT” i januar 2020.
Kulturpuljen har et budget i 2020 på 878.000 kr. uden overførsler. Ved bevillingskontrollen ultimo 2019 blev der overført disponerede beløb på 463.000 kr. Der er ialt disponeret 676.600 kr. (underskudsgaranti på op til 140.000 kr. til Kolding Teaterforening, underskudsgaranti på op til 100.000 kr. til Volkerts Fylke afsat 185.000 kr. særligt målrettet Unge-initiativer, 14.000 kr. til Genfortælling, 20.000 kr. til samarbejdsaftale med Klassisk Christiansfeld, 37.000 kr. til samarbejdsaftale med Kolding Jazzklub, 40.000 kr. til Film6000 – Børnebio, og 2 mindre beløb til tilskud/underskudsgaranti tildelt fra Kvik-puljen i 2019. Derudover er der afsat et samlet beløb til tilskud/underskudsgaranti på 137.500 kr. fra Kvartals-uddeling behandlet på Kulturudvalgsmødet i oktober 2019 fordelt med 50.000 kr. til Brødremenigheden, 27.500 kr. til Nightmare Culture og 60.000 kr. til Højer Art Jam).
Såfremt forvaltningens anbefalinger følges, vil der på Kulturpuljen i alt restere cirka 586.000 kr. til uddelinger i 2020.
Næste ansøgningsfrist til Kulturpuljens kvartals-uddeling er den 1. februar 2020, i henhold til Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål. Ansøgningerne behandles på udvalgsmøde i marts 2020.
Bilag
Sagsnr.: 19/24316
Resumé
De Kulturpolitiske Fokusområder for 2019-2022 indeholder fokusområdet ”Mere ungekultur”, som handler om at understøtte de unge i at deltage i og skabe deres egne kulturaktiviteter og projekter. De unge er vigtige for udviklingen af kulturlivet – og kulturlivet er vigtigt for, at Kolding er og forbliver en attraktiv (studie)by for de unge. Som led i dette, har Kulturudvalget iværksat en række tiltag, som understøtter fokusområdet ”Mere ungekultur”, og flere kulturinstitutioner har iværksat initiativer og dialog målrettet den unge målgruppe.
Forvaltningen fremlægger hermed status på arbejdet.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter den fremlagte status.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Bygning 5 Nicolai
Samarbejdet med ungdomsskolen om at skabe et ungekulturhus i Bygning 5 Nicolai er for alvor ved at få fat. Huset syder af liv, og årsrapporten for 2019 for Bygning 5 Nicolai vil ligge klar i løbet af foråret. Her dog udpluk af 2019-aktiviteterne:
2019 var året, hvor Turbopuljen for alvor bed sig fast. Puljen er Nicolai Kulturs egen ungepulje på i alt 75.000 kr., hvor de 50.000 kr. kommer fra Nicolais budget, og de 25.000 kr. fra Kulturpuljens reserverede midler til unge-kultur. Puljen er tænkt til hurtigt og ubureakratisk at kunne støte unges aktiviteter med beløb op til 5000 kr. Vigtigst i puljearbejdet er den konkrete kontakt med og rådgivning til de unge, som søger puljen.
Turbopuljen har i 2019 støttet følgende projekter med enten midler eller sparring:
Slicetown.dk
| Online kulturmedie igangsat af unge. Bygning 5 støttede opstart og tidlig promovering. |
Projext XI
| Ungt fællesskab med fokus på udenlandske studerende. Særlig interesse for kulturelle arrangementer som samlingspunkt for udenlandske grupperinger i Kolding. Bygning 5 har støttet samlinger inden for dans, parkour, e-sport samt et julemarked.
|
Rave6000
| Lokalt Rave-arrangement afviklet på Råværket.
|
Hip Hop på Råværket
| Lokal hip hop arrangør, afvikling på Råværket.
|
Breakzone Films
| Bygning 5 har støttet både en web-serie samt en kortfilm fra det unge filmproduktionsselskab Breakzone.
|
HAU (Netværksforening for designstudier)
| Bygning 5 har støttet et HAU arrangerement med fokus på eventplanlægning.
|
Spektrum / QueerLitt
| Et litteratur arrangement med fokus på LGBT+ forfatterskaber.
|
Quangaza Koncert
| En koncertrække med fokus på afromusik, dans og fællesskab.
|
MOVE Designcamp
| Bygning 5 ydede sparring og hjælp til gruppen bag MOVE Designcamp.
|
Skate-Event 2020
| Bygning 5 yder sparring, og støtte til nyt skate-event igangsat af unge i 2020.
|
Space i Bygning 5 Nicolai
Space er socialt mødested igangsat af Socialforvaltningen, der holder til i Bygning 5 med en ansat socialpædagog. Jævnlig sparring omkring muligheder mellem ledere har blandt andet ført til, at Socialforvaltningen har hjulpet med etablering af professionelt køkken ligeså som Nicolai og SSF drøfter aktivitetspuljer, der kommer unge til gode på tværs af gængse skel.
Ungepuljen
Kulturudvalget besluttede i oktober 2018 at afsætte 125.000 kr. fra Kulturpuljen til en særlig ungeindsats i perioden 2019-2021. Forvaltningen gik efterfølgende i dialog med en række ungeaktører, herunder repræsentanter fra Det Gyldne Liv, Get Down, Platform Kunstfestival, JazzHouse og Ungebyrådet omkring udmøntningen af midlerne. På baggrund af dialogen er der etableret en gruppe bestående af de ovennævnte unge kulturaktører. Kulturafdelingen er tovholder for gruppen. Det er gruppen, som fordeler de reserverede midler til særlige unge-initiativer, også kaldet Ungepuljen. Det sker på 2 årlige ”Pitch din event”-arrangementer, hvor alle unge kulturaktører kan møde op og ”pitche” deres event og på den måde ansøge Ungepuljen om midler til eventen. Første ”Pitch din event” blev afholdt i september 2019 og den næste finder sted i januar 2020. Der er god opbakning til gruppen og til ”Pitch din event”-konceptet, som skaber god dialog og samarbejder de unge kulturaktører i mellem.
Af de 125.000 kr. er 100.000 kr. forbeholdt større events og 25.000 kr. overføres til Turbopuljen, som administreres af Bygning 5 - Nicolai.
På ”Pitch din event” i september 2019 valgte ungeaktørerne at afvente resultatet af Budget 2020 og søger derfor først til deres events på ”Pitch din event” i januar 2020.
Fra Ungepuljen er der – foruden 25.000 kr. til Turbopuljen – udbetalt 36.400 kr. til Det Gyldne Liv Festival i 2019. Der er således 61.721 kr. tilbage, som er overført til Ungepuljen i 2020.
Dialog med unge fra ungdomsuddannelser
De ældste børn i grundskolen bliver via en række kulturtilbud og samarbejdsprojekter mellem kulturinstitutioner og skoler introduceret til en række kulturtilbud i Kolding kommune. På de videregående uddannelser formidler Studieby Kolding information med videre omkring kulturlivet til de unge. De unge på ungdomsuddannelserne har derimod ikke de samme berøringsflader med kulturinstitutioner og muligheder.
På den baggrund fremsatte Kulturudvalget på udvalgsmødet i august 2019 derfor ønske om at komme i dialog med de unge på ungdomsuddannelserne for at gøre opmærksom på mulighederne for at opleve kultur, skabe kultur og indgå i kulturelle fællesskaber i kulturhuse, foreninger, festivaler og lignende i Kolding kommune. Kulturudvalget bad forvaltningen om at komme med forslag til, hvordan udvalget kan gå i dialog med de unge. Det resulterede i workshoppen ”Hvad savner du i Kolding?”, som blev afholdt i Bygning 5 - Nicolai i november 2019. En håndfuld unge-aktører samt 3 unge fra henholdsvis IBC og Kolding Gymnasium deltog i workshoppen. 2 ungeaktører udtrykte på workshoppen interesse for at udvikle et koncept for dialog med de unge på ungdomsuddannelserne. Forvaltningen og de 2 ungeaktører har møde herom den 18. december 2019.
Dialog med unge – videregående uddannelser
Kulturafdelingen samarbejder med Studieby Kolding, og sikrer gennem samarbejdet blandt andet koordination og overblik over ansøgninger til såvel Kulturpuljen som Studiebypuljen.
Derudover samarbejder en række kulturinstitutioner med de studerende på de videregående uddannelser.
Pt er følgende initiativer i gang eller under forberedelse:
Nicolai Kultur Praktikophold | EVS praktikant (Alice, Italien) Alice havde 6 måneders frivillig praktikophold, hvor hun udviklede Zines rettet imod det internationale miljø. Det autonome medie rummede historier og interviews med fokus på ensomhed, det at være anderledes og det at søge fællesskaber.
|
| Designledelse (Benjamin, DK) Benjamin havde 4 måneders praktik i forbindelse med studie på Designledelse. Fokus var på praksis erfaring omkring udvikling og afvikling af kulturelle aktiviteter, samt den daglige gang i Nicolai.
|
| IT & Produktdesign, SDU (Julie, DK) Julie havde 4 måneders praktik i forbindelse med studie på IT & Produktdesign. Fokus var på kommunikation, sociale medier og udvikling og afvikling af kulturelle aktiviteter, samt den daglige gang i Nicolai.
|
Nicolai Studiesamarbejder | Reuse Furniture De 2 designskole studerende Xinyue og Xiaoya afprøver og tester en gamificeret tilgang til reuse og recycling. I en række workshops tester de format og design henvendt til både børn og voksne. De har benyttet både prærievogne i gården samt Kunst & Design.
|
| UC Syd Uddannelsessamarbejder med UC Syd: 3 hold i foråret og 2 i efteråret 2x4 uger, det vil sige cirka 20 studerende i alt. På pædagoguddannelsen indgår et tværprofessionelt modul, hvor de studerende skal udvikle, tilrettelægge, gennemføre, koordinere og evaluere et projektet. De studerende skal øve sig i at kunne lede og gennemføre et projektforløb og Nicolai Kulturs rolle er at give vejledning og tværprofessionel sparring.
|
| Korte interviews, samtaler og sparringsforløb Ud over året, har Nicolai Kultur afholdt mellem 15-20 kortere interviews, samtaler eller sparringsforløb med studerende fra Designskolen, SDU, IT&Product Design m.fl. Ofte foregår henvendelserne via mail, telefon eller skype.
|
Nicolai Kultur – Øvrige samarbejder | ”Kultur for folket” – samarbejde med Nordhøj og ca. 40 unge udviklingshæmmede. Kulturfestivalen er en fejring af den folkelige kultur og mangfoldighed - hvor begrænsninger bliver til muligheder og livsglæde er noget, vi deler med hinanden.
|
Trapholt, Koldinghus og Geografisk Have | Dialog med en gruppe fra flere videregående uddannelser om et bredere unge-samarbejde, der skal gøre insitutionerne mere relevante for de unge og skabe rum til aktiviteter båret af disse.
|
Godset, Kulturskolen, Bygning 5, Råværket | Musiknetværk på tværs, barsler med et nyt fælles initiativ til studiestart til september: En fælles ”Kom-her-er-vi-dag”.
|
Kulturfællesskaber for unge – oversigt til tværfaglig brug
I forbindelse med det tværgående kommunale Unge-program forbereder Kulturafdelingen at udarbejde en samlet oversigt over unge-fællesskaber på kulturområdet.
Oversigten udarbejdes i første omgang som et værktøj til Talentudviklerne, der opsøger unge i Folkeskolerne, som er i risiko for at få udfordringer med at tage en uddannelse. Tanken er, at kulturfællesskaber kan skabe mod og ny inspiration for en del af de unge.
Det er målet at oversigten er færdig i foråret 2020.
Kulturledernetværket har afholdt fælles møde med projektlederen for Talentudviklingsprogrammet fra Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og det tværgående ungeprogram planlægger et fælles seminar i løbet af 2020.
Ungelaboratorium – Trekantens Festuge 2020
Trekantområdet kultursamarbejde planlægger at udvikle festugen med en række laboratorier, hvor kulturaktører på tværs af kommuner planlægger og udvikler nye events og aktiviteter.
Et af de såkaldte laboratorier bliver et ”Unge-laboratorie”. Kolding Kommune bliver tovholder på dette laboratorium, som Jazz i Trekanten vil udvikle.
Talentstrategi
Talentstrategien er en vigtig del af fokusområdet ”Mere Ungekultur”. En milepæl i forhold til strategien nås, når Kulturskolen Kolding bliver en realitet den 1. januar 2020. Forvaltningen laver en særskilt status på talentstrategien i juni 2020.
Sagsnr.: 17/22370
Resumé
På baggrund af en interessentanalyse, udført i forbindelse med bibliotekets indsatsområde Levende Lokalområder, har biblioteket fået indsigter i, hvordan bibliotekets ressourcer kan udnyttes bedre i tæt samspil med det lokale foreningsliv samt sammen med ungdomsskolen om en særlig ungeindsats.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Der er en bred og forskelligartet mængde af initiativer og dagsordner i Vamdrup. Men 2 retninger træder tydeligt frem:
1) Der et momentum i Vamdrup i øjeblikket med Speak up! –et møde for unge afholdt af biblioteket og
2) Der er interesse for et tættere samarbejde blandt de lokale foreninger.
De unge som målgruppe
I forlængelse af Speak Up!-mødet inviterede biblioteket lederen af ungdomsskolelen samt en repræsentant fra SSP til dialog om et tilbud til Vamdrups unge. Parterne blev enige om et muligt format, hvor ungdomsskolen en gang om måneden flytter deres ’klub’ til biblioteket, hvor der vil være et særligt arrangement med en gæst udefra. Idéen udspringer af, at de unge efterspørger mulighed for at stille spørgsmål til, og høre erfaringer fra, fagpersoner/autoriteter, som ikke er lærere eller forældre. Gæsterne kunne således være eksempelvis politifolk, sundhedspersonale eller folk fra håndværksfag og erhvervsliv. Det forventes, at hver klub vil trække 10-40 unge.
At lægge arrangementet på biblioteket vil gøre de unge fortrolige med biblioteket som et frirum for debat.
Foreningerne som målgruppe
Foreningerne efterspurgte i høj grad større samarbejde og koordinering på tværs af de lokale aktører. Derfor iværksatte biblioteket arrangementet Mød din by, hvor alle foreninger deltog og brugte tid på at tale med hinanden og med de borgere, der var forbi. I øjeblikket er forarbejdet til en fælles digital kalender for Vamdrup i gang. Dette projekt løftes af Vamdrup Byforum, Handelsforeningen, repræsentanter fra foreningslivet og med koordinerende indsats fra biblioteket.
Vamdrup Bibliotek i genindrettet udgave
Det store lokale på 1. sal og køkkenet i forlængelse heraf bliver udnyttet alt for lidt. Derfor åbner biblioteket første sal for et større publikum. Børnebiblioteket flyttes op på første sal, og hele stueetagen bruges til læse- møde- og fællesskabsareal.
Omrokeringen skaber bedre tilgængelighed – også for kørestolsbrugere og gangbesværede – til åbne møder, foredrag og andre fællesaktiviteter. Der kan desuden indrettes en afdeling i et af rummene til ’foreningshjørne’, hvor de engagerede foreninger kan kommunikere borger til borger og f.eks. opsætte forskellige udstillinger. Ved at flytte børnebiblioteket op på første sal bliver det muligt at indrette et decideret børnebibliotek for 0-5 årige, hvor der er plads til højtlæsningshjørne, legeområde og madpakke-bord, samt frihed til at børnene kan larme og tumle uden at forstyrre avislæsere og øvrige biblioteksgæster.
Mødelokale og fleksibelt fællesrum
Ved at gøre biblioteksrummet i stueetagen til ’mødelokale’ og fællesrum åbnes huset for flere. Sammen med lokale aktører vil biblioteket arbejde for at understøtte et lokalt forankret liv med tilbud og aktiviteter tilpasset borgerne i Vamdrup.
Sagsnr.: 17/22370
Resumé
Forvaltningen fremlægger oversigt over samarbejdsaftaler, der skal genforhandles/indgås i 2020 på kulturområdet.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at samarbejdsaftalerne indgås for 4 år.
at udvalget tager oversigten over aftaler til forhandling/genforhandling til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
I 2020 genforhandles en del samarbejdsaftaler. Forvaltningen foreslår nedenstående plan for politisk behandling af samarbejdsaftalerne. Samtidig foreslår forvaltningen, at tidsplanen tilpasses løbende såfremt praktiske forhold gør, at det vil være en fordel at justere i den.
Aftale | Politisk behandling | Seneste behandling | Status |
Harteværket | Beslutningssag januar | Der har ikke tidligere været udarbejdet samarbejdsaftale med Harteværket. | Udarbejdet til fremlæggelse januar 2020. |
Geografisk Have | Beslutningssag januar | Nuværende samarbejdsaftale besluttet i Byrådet den 30. januar 2017. | Den nuværende aftaler løber til udgangen af 2020. Genforhandlingen skulle jævnfør aftalen være sket i foråret 2019, men er efter aftale med Geografisk Have udsat til efteråret 2019. Aftalen er udarbejdet til beslutning i januar 2020. |
Film6000 – Børnefilm | Orienteringssag januar | Den administrative samarbejdsaftale med Film6000 om børnebio blev besluttet af Kulturudvalget den 11. juni 2019. | Aftale udarbejdet til fremlæggelse i januar 2020. |
Koldinghus | Beslutningssag september | Nuværende samarbejdsaftale besluttet i Byrådet den 31. oktober 2016. | Den nuværende samarbejdsaftale løber til udgangen af 2020. Genforhandlingen skulle jævnfør kontrakten være sket i 2019, men er på forespørgsel fra Museet på Koldinghus udsat til 2020. |
Mungo Park | Beslutningssag februar | Den nuværende egnsteateraftale er besluttet i Byrådet den 29. marts 2016 og godkendt i Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturudvalget besluttede i januar 2019, at der skulle udarbejdes ny egnsteateraftale i foråret 2020. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler i efteråret 2020 at Kolding Kommune fortsætter egnsteateraftalen. | Den nuværende egnsteateraftaler løber til udgangen af 2020. Den ny aftale, skal sendes til godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen senest den 1. april 2020. Det er aftalt med Mungo Park, at oplægget til aftale forelægges Kulturudvalget i februar 2020. |
Kolding Miniby | Beslutningssag september | Den nuværende aftale er besluttet af Kulturudvalget den 9. november 2016. | Skal forhandles i foråret 2020. |
Dronning Dorothea teatret | Beslutningssag oktober | Den nuværende aftale er besluttet af Kulturudvalget den 14. december 2016. | Skal forhandles i foråret 2020. |
Forvaltningen oplyser, at følgende principper lægges til grund for forhandlingerne:
Kulturpolitiske Fokusområder
Kolding Kommune forventer, at institutionerne bidrager til at understøtte de Kulturpolitiske Fokusområder i samarbejde med forvaltningen, kommunens øvrige kulturinstitutioner, borgere og foreninger, der bidrager. Det bør tilstræbes, at der i samarbejdsaftalerne sættes konkrete målsætninger for dette arbejde.
Netværk og samarbejde på tværs mellem kulturinstitutioner i kommunen
Det bør fremgå af aftalerne, at de selvejende kulturinstitutioner indgår i netværk og faste samarbejdsrelationer med de kommunale kulturinstitutioner i Kolding kommune.
Aftalerne skal indeholde en tydelig forventningsafstemning mellem Kolding Kommune og de enkelte institutioners ønsker til fremtidige aktiviteter.
Kolding Kommune har som bidragyder til institutionerne naturligt en række ønsker til deres virke. Det bør sikres, at disse kommer til udtryk i aftalen, ligesom institutionens egne ønsker og input til aktiviteter vil fremgå.
Fleksibilitet og budgetsikkerhed
Forvaltningen foreslår, at alle aftalerne fremover vil være 4-årige med den hensigt at sikre en vis budgetsikkerhed for hele perioden.
Forvaltningen foreslår samtidig, at det i aftalerne indføjes, at der i forbindelse med Byrådets årlige budgetbehandling kan ske ændringer i tilskuddet som en følge af, at der er vedtaget generelle budgetreduktioner og/eller effektiviseringer for kommunen i øvrigt.
Sagsnr.: 19/37075
Resumé
Forvaltningen fremlægger ny forpagtningskontrakt inklusiv samarbejdsaftale med Film6000 til godkendelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forpagtningskontrakten med tilhørende samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Film6000 godkendes.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at forpagtningskontrakten gøres midlertidig frem til 31. januar 2021, og at der i perioden frem til udgangen af 2021 gives et fælles opdrag til forvaltningen og Film6000 om at revurdere modellen for afregning af forpagtningsafgift mv. og herunder indarbejde incitamentselementer i kontrakten gældende fra 2022 og fremefter.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Forvaltningen og Film6000 har været i dialog om den nuværende forpagtningskontrakt og muligheden for at udvide denne med en mere fleksibel samarbejdsaftale, som revideres hvert 4. år, og bruges i den løbende dialog og evaluering af samarbejdet i Nicolai-komplekset.
Der har derudover været enighed om, at en række forhold i den nuværende forpagtningskontrakt har været uhensigtsmæssige for både Film6000 og de øvrige aktører i Nicolai-komplekset.
Forvaltningen og Film6000 har på den baggrund forhandlet en ny forpagtningsaftale, samt en samarbejdsaftale, der indgår som bilag til forpagtningsaftalen.
De væsentligste ændringer i forpagtningsaftalen er følgende:
- En klarere opdeling af lokalerne, så Film6000 fremover råder over en del af de tidligere såkaldte fællesarealer.
- En ophævelse af forbuddet mod private arrangementer i cafeen.
- En konkretisering af, at Film6000 betaler forpagtningsafgift, når egenkapitalen overstiger 500.000 kr.
I forbindelse med opdelingen af lokalerne foreslår parterne at inventaret i de tidligere fælleslokaler overdrages til Film6000, så det fremover er foreningen, der står for vedligehold og udskiftning af dette. Det drejer sig konkret om inventar som stole, skærme, afspillerudstyr, fast belysning og kontormøbler.
Samarbejdsaftalen vil fremover være et bilag til forpagtningskontrakten, så det mere fleksibelt vil være muligt at revidere denne hvert 4. år uden at skulle ændre på forpagtningsaftalen.
Aftalen er et resultat af dialogen mellem Film6000 og forvaltningen, og det fremgår, at Kulturudvalget i januar 2019 har godkendt strategien ”Sammen om Kulturen” for Nicolai Kultur og anser det for afgørende, at alle faste aktører i komplekset bakker op om grundfortælling og fælles strategi.
Kulturudvalget anser Nicolai Biograf og Cafe som en væsentlig del af Nicolai- komplekset. I særlig grad ser Kulturudvalget, at Nicolai Biograf og Cafe har mulighed for at bidrage til at realisere og understøtte ”Sammen om Kulturen” og de Kulturpolitiske Fokusområder ”Kulturen som løftestang”, ”Mere Unge-kultur” og ”Borgeren som medskaber”.
Samarbejdsaftalen evalueres en gang årligt på et fælles møde med Film6000s formand og daglige leder, lederen af Nicolai Kultur samt Kolding Kommunes kulturchef.
Bilag
Sagsnr.: 19/36908
Resumé
Forvaltningen fremlægger samarbejdsaftale om Børnebio med Film6000.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Film6000 har gennem en årrække fået støtte fra Kulturpuljen til filmfremvisninger for børn, men med ændrede retningslinjer for puljen har det fra 2019 ikke længere været muligt at støtte formålet, da puljen ikke støtter sæsonaktivitet.
I juni 2019 besluttede Kulturudvalget på den baggrund at afsætte 40.000 kr. årligt gennem de næste 4 år til kulturaktiviteter til børn gennem en aftale med Film6000.
Forvaltningen har været i dialog med Film6000 udarbejdet en samarbejdsaftale. Aftalen sikrer Film6000 et årligt tilskud på 40.000 kr. Film6000 viser til gengæld et bredt udvalg af børnefilm af høj kvalitet målrettet børn i Kolding kommune. Støtten til Børnebio betyder, at Nicolai Bio kan tilbyde gratis filmforevisninger for forskolebørn. Forevisningerne består af filmpakker med kortfilm, der er sammensat af Det Danske Filminstitut.
Bilag
Sagsnr.: 19/36408
Resumé
Samarbejdsaftalen mellem Kolding Kommune og Geografisk Have udløber den 31. december 2020 og skal derfor fornyes. Der er udarbejdet en ny 4-årig samarbejdsaftale mellem parterne. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at samarbejdsaftalen mellem Kolding Kommune og Geografisk Have 2021-2024 godkendes.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet udkast til ny 4-årig samarbejdsaftale med Geografisk Have.
Samarbejdsaftalen er et resultat af de forhandlinger, der er ført mellem Geografisk Have og Kolding Kommune, og den er gældende for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024.
Aftalens 4-årige ramme sikrer, at parterne kan foretage den langtidsplanlægning, som er nødvendig for havens arbejde og Kolding Kommunes Kulturpolitiske udvikling.
Formålet med aftalen er at skabe et udviklings- og dialogredskab, der kan medvirke til at understøtte Geografisk Haves udvikling og Kolding Kommunes Kulturpolitiske Fokusområder. Kolding Kommune anser Geografisk Have som en unik attraktion på højt niveau, og der forventes et tæt samarbejde mellem haven og kommunen om realisering af Geografisk Haves Udviklingsplan.
Samarbejdsaftalen er et udtryk for både de krav og forventninger, som Kolding Kommune stiller til haven i kraft af sin rolle som bidragyder til institutionens virke – og de ønsker og input til fremtidig virksomhed, som Geografisk Have har fremsat.
Økonomi
Det årlige tilskud fra Kolding Kommune til Geografisk Have udgør 3.490.000 kr. (2020-niveau).
Aftalen forhindrer ikke, at der i forbindelse med Byrådets årlige budgetbehandling kan ske ændringer i tilskuddet som følge af, at der er vedtaget generelle besparelser og/eller effektiviseringskrav for kommunen i øvrigt.
Samarbejdsaftalen skal genforhandles i første halvår 2023, og ny aftale skal indgås og underskrives inden 1. oktober 2024.
Bilag
Sagsnr.: 19/33477
Resumé
Forvaltningen fremlægger forslag til samarbejdsaftale med Harteværket for perioden 2020-2023.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at samarbejdsaftalen mellem Harteværket og Kolding Kommune for perioden 2020-2023 godkendes.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet forslag til en 4-årig samarbejdsaftale med oplevelsescentret Harteværket. Samarbejdsaftalen er et resultat af den dialog, der er ført mellem Harteværket og Kolding Kommune, og den er gældende for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023.
Samarbejdsaftalen er et udtryk for både de krav og forventninger, som Kolding Kommune stiller til Harteværket, og de ønsker og input til fremtidig virke og udvikling, som Harteværket bidrager med. Formålet med aftalen er at sikre en fortsat drift og udvikling af Harteværket i samarbejde med Kolding Kommune og med udgangspunkt i Kolding Kommunes Kulturpolitiske Fokusområder samt Miljø- og Klimapolitiske Fokusområder. Samarbejdsaftalen beskriver ligeledes, hvilken støtte Harteværket kan forvente fra Kolding Kommune i aftaleperioden.
I aftalen fremgår, at det er Kolding Kommunes forventning, at Harteværket aktivt understøtter de Kulturpolitiske Fokusområder i sit daglige såvel som strategiske arbejde – særligt Fokusområderne ”Mødesteder og midlertidighed” og ”Kultur som løftestang”.
Aftalen beskriver endvidere, at Harteværket forventes at forholde sig til Kolding Kommunes Plan-, Bolig- og Miljøpolitik, herunder Fokusområderne ”Mere plads til natur” og ”Øget tilgængelighed samt Teknik- og Klimapolitikken, nærmere betegnet Fokusområdet ”Klimatilpasning”, hvor det er Kolding Kommunes forventning, at Harteværket samarbejder med kommunen omkring driften af Harteværket som vandkraftværk.
Harteværkets vision, mission og strategiske fokus
Harteværkets vision er at være Koldings mest besøgte åndehul. Det er oplevelsescentrets mission at sætte fokus på kulturhistorie, energi, vand og bevægelse gennem oplevelser og læring. Harteværkets strategiske fokus er således at:
- Øge bevidstheden omkring Harteværket. Oplevelsescentret ønsker at være et naturligt supplement til undervisningen i skolerne – særligt omkring leg og læring, natur, teknik og grøn omstilling – samt at blive en naturlig del af kommunens kulturinstitutioner og erhvervsnetværk.
- Øge tilgængeligheden og adgangsforhold for besøgende til Harteværket og naturoplevelserne omkring Hartesløjfen/Kolding Ådal.
- Sikre fornyelse af Harteværkets tilbud med fokus på kultur, natur, bevægelse og science – kontinuerligt og tematiserede.
Budget og bevillingsforhold
Kolding Kommune yder et årligt driftstilskud på 1.212.000 kr. Aftalen tilsigter budgetgaranti i hele aftaleperioden, men forhindrer ikke, at der i forbindelse med Byrådets årlige budgetbehandling kan ske ændringer i tilskuddet som følge af, at der er vedtaget generelle besparelser og/eller effektiviseringskrav for kommunen i øvrigt.
Derudover stiller Kolding Kommune en årlig underskudsgaranti til rådighed. Baggrunden for underskudsgarantien er bortfald af et elproduktionstilskud pr. 1. januar 2019. På den baggrund meddeler Kolding Kommune Harteværket en underskudsgaranti på maksimalt 200.000 kr. under forudsætning af, at Trefor/Ewii meddeler en tilsvarende underskudsgaranti.
Aftaleforhold og evaluering
Harteværket indsender årligt en årsrapport til behandling i Kulturudvalget. I forlængelse heraf holder Harteværket og Kolding Kommunes Kulturafdeling et dialog- og evalueringsmøde.
Samarbejdsaftalen genforhandles i første halvår af 2023, og en ny samarbejdsaftale indgås og underskrives inden 1. oktober 2023.
Bilag
Sagsnr.: 19/36925
Resumé
Harteværkets bestyrelse ønsker at ændre vedtægter i forhold til sammensætningen af institutionens bestyrelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen om vedtægtsændringer tages til efterretning, og
at den ny udpegning af bestyrelsesmedlemmer drøftes og besluttes.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Forslaget indstilles til godkendelse.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Fonden Harteværket ønsker at ændre fondens vedtægter, som angår bestyrelsessammensætning. Fonden Harteværket er en erhvervsdrivende fond, og det er derfor fondsmyndigheden, der skal godkende vedtægtsændringerne.
Baggrunden for ændringer er bestyrelsens ønske om at efterleve såvel Komiteen for god fondsledelse, som Kulturministeriets anbefalinger til god ledelse af fonde/kulturinstitutioner, hvad angår sammensætning af bestyrelsen.
Vedtægtsændringerne vedrører følgende nuværende punkter:
Bestyrelsen, daglig ledelse
6.1) Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 8 medlemmer. TRE-FOR El-Net udpeger 3 medlemmer, Kolding Kommune udpeger 4 medlemmer og 1 medlem udpeges af Gudenaacentralen A.m.b.a.
6.3) Bestyrelsens medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. Genvalg er muligt. Fratræder et bestyrelsesmedlem, skal den valgberettigede snarest udpege et nyt bestyrelsesmedlem.
Ovenstående ønsket ændret til:
Ny 6.1) Fonden ledes af en bestyrelse bestående af op til 8 medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmer vælges på baggrund af deres personlige egenskaber og kvalifikationer under hensyn til bestyrelsens samlede profil.
2 medlemmer udpeges af Ewii.
2 medlemmer udpeges af Kolding Kommune.
Op til 4 medlemmer udpeges af Harteværkets bestyrelse.
Ny 6.3) Bestyrelsens medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. De kommunale medlemmer samt medlemmer udpeget af Ewii vælges for en 4-årig periode følgende henholdsvis den kommunale valgperiode og valgperioden for Ewiis repræsentantskab.
Bestyrelsesmedlemmer udpeget af bestyrelsen vælges for en 4-årig periode, hvor 2 følger den kommunale valgperiode og 1 følger valgperioden for Ewiis repræsentantskab.
Ny udpegning af bestyrelsesmedlemmer
Forslaget til vedtægtsændringer vil også få konsekvenser for antallet af bestyrelsesmedlemmer, som Kolding Kommune fremover skal udpege. I den forbindelse ønskes en ny udpegning af 2 bestyrelsesmedlemmer fra Kolding Kommune.
I dag er 4 medlemmer af bestyrelsen udpeget af Kolding Byråd. Det drejer sig om Birgitte Kragh, Hamlaoui Bahloul, Jakob Weber og Lisbet H. Lambert.
Fremover skal Kolding Kommune udpege 2 medlemmer. Lisbet H. Lambert udtræder af bestyrelsen, medens Jakob Weber fremover er udpeget af Harteværkets bestyrelse.
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kulturudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
- Kulturafdelingens Nytårskur 2020, mandag den 13. januar 2020. Deltagere: Jesper Elkjær, Merete Due Paarup, Michael Krogh, Per Bødker.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2020
Godkendt.
Søren Rasmussen