Dagsorden

Budgetforslaget viser en samlet kasseforøgelse på 93,532 mio. kr. i 2021. Samlet set er der for perioden 2021 – 2024 en kasseforøgelse på 113,940 mio. kr.

Budgetforslaget fremgår af nedenstående bevillingsoversigt.

I nedenstående er indregnet konsekvens af budgetforliget indgået den 23. juni 2020, samt tekniske ændringer.

Bevillingsregler:

Serviceudgifter

Der meddeles en nettodriftsbevilling pr. udvalg. Der vil kunne budgetomplaceres inden for den meddelte bevilling, såfremt bevillingens materielle indhold ikke ændres.

Takster og gebyrer fastsættes af Byrådet, der i særlige tilfælde kan delegere kompetencen til Økonomiudvalget. Særligt for enkeltstående arrangementer gælder, at by- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at fastsætte taksten.

For de decentrale budgetenheder genbevilges et overskud i det følgende budgetår, idet overskuddet maksimalt kan udgøre 3% af bevillingen.

For underskud (overskridelse) kan der maksimalt overføres et underskud på 3% af politikområdets samlede bevilling til følgende år. Det overførte underskud fordeles med 33,3% i hvert af de følgende 3 år med henblik på at styrke udvalgenes mulighed for langsigtet styring. Underskud (overskridelse) ud over de 3% eftergives af Byrådet i forbindelse med godkendelsen af regnskabet. 

For centrale områder, puljer m.v. vurderes konkret, hvorvidt et overskud eller underskud skal genbevilges i det følgende år. Vurderingen foretages med udgangspunkt i konkrete begrundelser.

Den samlede overførsel for centrale og decentrale enheder kan maksimalt udgøre 100 mio. kr. Den samlede overførsel godkendes endeligt af Byrådet.

Indkomstoverførsler

Der meddeles en nettodriftsbevilling pr. udvalg. Der vil kunne budgetomplaceres inden for den meddelte bevilling, såfremt bevillingens materielle indhold ikke ændres. Der er som udgangspunkt ikke overførselsadgang.

Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb

Rådighedsbeløb afsat på investeringsoversigten kan først bruges, når anlægsbevilling er meddelt af Byrådet. Anlægsbevillinger søges særskilt for det enkelte projekt. Ikke forbrugte rådighedsbeløb kan søges overført ved bevillingskontrollen ultimo året. For beløb op til 5 % af projektets rådighedsbeløb gælder, at de kan medtages i genbevillingssagen.

Finansielle bevillinger

Bevillingerne for renter, skatter, tilskud og moms meddeles brutto. Øvrige budgetposter har karakter af kapitalposter uden bevillingsmæssig funktion. Der er ikke overførselsadgang.

Tillægsbevillinger

Ansøgninger om tillægsbevillinger skal, inden forelæggelse for det stående udvalg, være ledsaget af et forslag til finansiering inden for eget bevillingsområde. Centralforvaltningens bemærkninger skal fremgå af samtlige dagsordenspunkter indeholdende økonomi inden behandling i udvalg.

Budgetdelegation

De stående udvalg kan delegere bevillingen eller dele heraf til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. Den samlede delegation fremgår af oversigt benævnt ”Disponerings- og budgetomplaceringsdelegation”, der udarbejdes efter budgettets vedtagelse.

Delegationen skal foretages således, at enhver økonomisk disposition entydigt kan henføres til en budgetansvarlig person. Delegationen gælder for såvel budgetansvar, ret til at budgetomplacere og ret til at disponere inden for bevillingens materielle indhold.

Befolkningsprognose og boligudbygningsplan

Den nyeste befolkningsprognose, herunder den nyeste boligudbygningsplan, vedtaget af Byrådet, anvendes som forudsætningsdel i forbindelse med budgetlægningen.

Nye budgetnoter i 2021

1. Udviklings- og omstillingspulje, børneområdet

Socialdirektøren, Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren og Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren pålægges i samarbejde at sikre udviklings- og omstillingstiltag inden for området, der med udgangspunkt i evidensbaseret effekt, har til formål at sikre, at flere børn, med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats målrettet den samlede familie, oplever en tryg og harmonisk opvækst. En højnelse af kvaliteten vil sikre at flere børn får en uddannelse og dermed højne børnenes livskvalitet.

2. Tværgående analyse af det samlede administrationsområde

Kolding Kommunes niveau for administrationsudgifter var i 2019 højere end i fire øvrige 6-byer og for landets 98 kommuner som helhed. Selvom kommunens administrationsudgifter er reduceret marginalt sammenlignet med 2017, er niveauet stadig højere end det burde være, givet Kolding Kommunes rammevilkår. Der er derfor behov for at sikre, at de administrative processer og arbejdsgange er effektive, værdiskabende og at der er god ressourceudnyttelse.

Det pålægges kommunaldirektøren at gennemføre en intern/ekstern analyse af kommunens administration med udgangspunkt i:

•         Udvikling i udgifter til administration

•         Kortlægning af set-up, roller og ansvarsfordeling

•         Kortlægning af de tværgående processer og arbejdsgange.

Analysens fokus er primært på Kolding Kommunes administration, og der gennemføres ikke en særskilt benchmarking. Ekstern benchmarking inddrages efter behov, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende analyser, herunder Social- og Indenrigsministeries benchmarking af kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2019.

Analysens resultater skal foreligge, så det kan præsenteres for Byrådet i juni 2021.

Budgetnoter (tekniske) videreføres uændret i 2021

1. Redegørelse om budgetrealisering samt finansbudget

Kommunaldirektøren er pålagt månedligt at fremsende redegørelse til Økonomiudvalget omkring forventningerne til den samlede budgetrealisering. Forvaltningsdirektørerne skal tilvejebringe bidrag for eget område, såfremt kommunaldirektøren anmoder herom.

Kommunaldirektøren er pålagt at udarbejde et finansbudget for budgetperioden. Finansbudgettet fremsendes til Økonomiudvalgets godkendelse i februar måned, og der udarbejdes månedligt en opfølgningsredegørelse til forelæggelse for Økonomiudvalget.

2. Mad til seniorområdet

Det aftales, at prisen for mad til borgeren leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2021, set i forhold til prisen den 1. januar 2020.

Eventuelt øgede omkostninger ved madproduktion m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2021, der finansieres ved at Seniorpolitik tilføres midler svarende hertil.

3. Frivilligt social arbejde

Social- og Sundhedsudvalget bemyndiges til, på Byrådets vegne, at træffe afgørelse om fordeling af de såkaldte § 18 midler, inden for rammen af den på årsbudgettet afsatte bevilling. Social- og Sundhedsudvalget kan endvidere subdelegere retten til fordeling af tilskud indtil 15.000 kr. til Socialdirektøren.

4. Kantinepriser

Økonomiudvalget bemyndiges til at fastsætte priserne i kantinerne henhørende under administrationspolitik.

5. International aktivitet

Økonomiudvalget bemyndiges til, på Byrådets vegne, at træffe afgørelse om internationale aktiviteter, inden for rammen af den på årsbudgettet afsatte tilskuds bevilling.

6. Lov- og cirkulæreprogram, statslige tilskud m.v.

For at fastholde en stram styring skal alle fremtidige tilskud fra staten afledt af regeringsaftalen, lov- og cirkulæreprogrammet, Finansloven m.v. i første omgang placeres i en central pulje under Økonomiudvalget.

Det vil være op til det enkelte udvalg, inden for eget område, at vurdere om opgaven kan løses inden for de eksisterende rammer. Vurderer udvalget, at det ikke er muligt at løse opgaven inden for de eksisterende budgetter, fremsendes konkret ansøgning om tillægsbevilling til Økonomiudvalg og Byråd. Forholdsvise andele på under 150.000 kr. udmøntes ikke. I tilfælde, hvor lov- og cirkulæreprogrammet indebærer en reduktion af bloktilskuddet udmøntes reduktionen konkret på de(t) berørte udvalg uanset beløbsstørrelse.

7. Salg af jord og fast ejendom

Det pålægges Kommunaldirektøren at udarbejde en handlingsplan for realisering af de budgetterede salgsindtægter til forelæggelse for Økonomiudvalget i januar måned.

Kommunaldirektøren er pålagt kvartalsvis at fremsende en samlet redegørelse vedrørende den forventede regnskabsrealisering, vedrørende jordpolitik omhandlende køb af jord, byggemodning og salg, inklusiv salg af fast ejendom. Forventes budgettet ikke realiseret, skal redegørelsen indeholde forslag til bevillingsberigtigelse.

Byrådet tilkendegiver, at målet om til enhver tid at have en tilstrækkelig jordreserve til dækning af behovet for bolig- og erhvervsjord, realiseres over tid ved, at området budgetteres udgiftsneutralt. Et realiseret overskud bliver inden for området.

Ændringsforslag og høringssvar

Beslutningen om at disponere Budgetreserven og Investeringsfonden på møde den 2. marts 2021 betyder, at udvalgenes frist for at fremsende ændringsforslag kan forlænges til den 31. januar 2021. I samme periode kvalificeres de allerede fremsendte ændringsforslag.

Oplæg og høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vil blive udleveret på mødet.

Nedenfor ses en oversigt over de 3 bevillingsnoter fra budget 2016, der ikke var afsluttet ved sidste opfølgning i 2019:

Nedenfor ses en oversigt over de 3 bevillingsnoter fra budget 2018, der ikke var afsluttet ved sidste opfølgning i 2019:

Nedenfor ses en oversigt over de 2 bevillingsnoter fra budget 2019, der ikke var afsluttet ved sidste opfølgning i 2019:

Nedenfor ses en oversigt over alle 14 bevillingsnoter for 2020:

Selve notens tekst samt forvaltningens bemærkninger kan læses i bilaget ”Status på bevillingsnoterne fra 2016” og de 3 bilag, som er en udskrift fra Kolding.dk.”

Der sker en løbende ajourføring af bevillingsnoterne for 2018, 2019 og 2020 på Kolding.dk (https://www.kolding.dk/om-kommunen/okonomi/budget-og-finansstyring).

Budgetopfølgningen pr. 30. juni 2020 (medio) er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Opfølgningen har medført følgende behov for ændringer i bevillinger:

Bevillinger for 2020

ANM: Intet fortegn angiver en større udgift/mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/større indtægt.

Specifikation af de enkelte budgetændringer fremgår af bilag. Konsekvenserne for 2021 – 2024 er korrigeret i bevillingsrammerne.

I budgetopfølgningen indgår endvidere en lang række udgiftsneutrale korrektioner. Revideret skøn for skatter, langfristet gæld, renter samt kort- og langfristede tilgodehavender indgår ikke i denne budgetopfølgning, men afventer årets 3. og sidste budgetopfølgning, der fremsendes til Byrådets møde den 15. december 2020.

Noterne er i øvrigt beskrevet i bilag.

Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 5081 Ejersmindevej, etape 2.

Byggemodningen omfatter 12 parcelhusgrunde i Skanderup.

Udgifterne til byggemodning, der omfatter arealerhvervelse, etablering af boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v., forventes at udgøre 3.820.000 kr. Salgsindtægterne forventes at udgøre 3.840.000 kr.

Nedenfor er kort over byggemodningen, hvor Ejersmindevej 1. etape er nederst:

Ejersmindevej

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens udgifter finansieres af de afsatte midler til byggemodning. Projektet indgår i prioriteringen af byggemodningsrammen behandlet af Byrådet den 25. februar 2020.

Ansøgningens indtægter vil løbende, som de realiseres, gå til dækning af den budgetterede salgsramme.

I forbindelse med runde 2 af fremrykning af anlægsinvesteringer blev der tildelt 15,0 mio. kr. til etablering af lys og varme på Kolding Stadion. Projektet er en del af en større Masterplan for Kolding Stadion, som bl.a. skal sikre at Kolding Stadion lever op til divisionsforeningens licenskrav.

Det viser sig at projektet koster 4,0 mio. kr. ekstra, som er opstået i forbindelse med flytning af banen, endvidere at der bliver etableret hybridgræstæppe og LED-lys.

De ekstra 4,0 mio. kr. foreslås finansieret således:

• Forventet indtægt for salg af jord ved stadion på 1,50 mio. kr.
• Ikke forbrugt beløb på 1,30 mio. kr. vedrørende tidligere fremrykket anlægsbevilling 2020, runde 2 til lysanlæg på Mosevej, da dette projekt kan afholdes for 700.000 kr.
• Fremrykning af anlægsinvestering til 2020, runde 3, hvor Byrådet den 26. juni 2020 har godkendt, at der afsættes 1,20 mio. kr. til etablering af lys og varme i banen, etape 2, på Kolding Stadion.

Forvaltningen oplyser, at Strategisk Vækst i øjeblikket arbejder med sagen vedrørende salg af jord til stadionudvidelsen, samt de forpligtigelser som et salg vil medføre.

Det forventes, at salg og nettoindtægten vil foreligge i indeværende år. Der vil efterfølgende

blive fremlagt særskilt sag vedrørende salg, med henblik på godkendelse af nærmere aftalevilkår.

Frigivelse af anlægsprojekter

Frigivelse af anlægsprojekter med en samlet udgift på mere end 3,0 mio. kr. forudsætter en godkendelse i Byrådet, hvorfor der søges om en yderligere anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 5054, etablering af lys og varme i bane på Kolding Stadion.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Fordeling af rådighedsbeløb:

Det ansøgte rådighedsbeløb svarer til de afsatte midler besluttet af Byrådet den 26. juni 2020.

Ansøgningens materielle indhold:

Etablering af lys, varme i banen på Kolding Stadion skal sikre at Kolding Stadion lever op til licenskravene til 1. divisions fodbold fra sæson 2021/2022. Endvidere vil banen blive rykket og der etableres hybridgræstæppe. KIF Fodbold rykkede op i 1. division i sommeren 2019, dermed blev kravene til Kolding Stadion ændret. Der er p.t. givet en dispensation i forhold til kravene om lys og varme i banen, som Kolding Stadion ikke lever op til.

I forbindelse med Byrådets behandling af punkt om fremrykning af anlægsinvesteringer i møde den 15. maj 2020 besluttede byrådet at etablere en fond for Fredericiagade 1.

Nærvende sag er første skridt i udmøntningen af beslutningen, idet de nødvendige ejerskifter foretages og dokumenter oprettes.

Herefter kan de – af den politiske sag fra 15. maj - afledte aftaler indgås, herunder supplerende samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og teateret om kultur- og bylivsaktiviteter fra Fredericiagade 1 samt lejeaftale mellem den nyetablerede fond og teateret kan indgås.

Som en del af stomiprojektet er der udarbejdet en ny fælles løsning på stomiområdet på tværs af regioner og kommuner i Syddanmark og Midtjylland.

Den fælles løsning vil sætte borgeren i centrum og lette stomipatienters overgang fra sygehus til kommune.

Den fælles løsning vil bestå af følgende:

1. Et fælles udbud af stomiprodukter, der sikrer, at regioner og kommuner har adgang til samme sortiment, og som gør det muligt for producenter at byde ind.

2. Etablering af en serviceplatform hos foreningen Fælles Service Center, som de regioner og kommuner, der er medlemmer af foreningen, kan benytte sig af. Serviceplatformen vil sikre håndtering af lager, levering, call-center for teknisk support samt it-system til understøttelse af indkøb.

3. En samarbejdsaftale mellem kommuner og region om sundhedsfaglig rådgivning. Samarbejdsaftalen skal sikre uvildig rådgivning og en hensigtsmæssig opgavedeling.

På længere sigt vil modellen for den fælles løsning – dvs. med fælles indkøbsaftaler, fælles serviceplatform og samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning – kunne udbredes til andre områder som fx diabetes og urologi. Også på disse områder vil en fælles løsning medføre øget kvalitet i borgerens forløb. 

Den fælles stomiløsnings serviceplatform bliver Fælles Servicecenter.

Direktionen har besluttet, at Kolding Kommune tilslutter sig stomiudbuddet under forudsætning af, at Økonomiudvalget godkender, at Kolding Kommune tilslutter sig Fælles Service Center. Der er lagt vægt på, at den fælles løsning vil skabe bedre og mere sammenhængende borgerforløb.

Direktionen foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at Kolding Kommune melder sig ind i Fælles Servicecenter. Det skyldes dels, at en indmeldelse er en forudsætning for tilslutning til den fælles stomiløsning, men i lige så høj grad, at et medlemskab af Fælles Servicecenter vil give Kolding Kommune adgang til fremtidige fælles løsninger for andre borgernære produktkategorier, hvilket særligt vil blive relevant på sundhedsområdet.

Fælles Servicecenter

Fælles Servicecenter (FSC) betjener allerede i dag Region Midtjylland og kommunerne heri i forhold til forskellige borgernære opgaver. Fælles Servicecenter leverer teknisk support og logistik til telesundhedsløsninger, produkter til hjemmebehandling, herunder kropsbårne hjælpemidler på tværs af kommuner og hospitaler på de opgaver der tildeles Fælles Service Center.

Den fælles serviceplatform hos FSC vil bestå af følgende:

-         Et IT-system, der digitalt understøtter processen med bevilling, bestilling og fakturering for både kommune og borger. FSC sender indkøbet af systemet i udbud. Driften af systemet vil være forankret hos FSC.

-         Et call-center, som kan vejlede borgeren i forhold til tekniske/praktiske spørgsmål om bestilling og levering, og som kan henvise sundhedsfaglige spørgsmål til rette sundhedsfaglige personale. Call-centeret varetages af en privat leverandør, der allerede i dag løser lignende opgaver for FSC.

-         Lager og logistik-funktion, der opbevarer, pakker og sender produkter til borgerne. Funktionen skal varetages af en privat leverandør, og FSC vil derfor sende det i udbud.

-         Et sekretariat, der varetager en række administrative opgaver, herunder fakturering og kontraktstyring.

Det er den klare forventning, at den fælles serviceplatform med tiden vil kunne udbredes til også at understøtte andre områder, som fx urologi eller diabetes

Medlemskab af Fælles Servicecenter

Medlemskab af FSC er en forudsætning for at kunne trække på FSC´s serviceplatform – og dermed for at deltage i den fælles løsning.

Fælles Service Center har som forening til formål at levere teknisk support og logistik til telesundhedsløsninger, produkter til hjemmebehandling, herunder kropsbårne hjælpemidler på tværs af kommuner og hospitaler på de opgaver der tildeles Fælles Service Center.

Indtræden i FSC muliggør, at kommunen kan aftage FSC´s ydelser uden forudgående udbud. Som medlem har man desuden en vis indflydelse på FSC via generalforsamlingen, idet Region Midtjylland og kommunerne heri dog har bestemmende indflydelse. FSC oprettes som en forening med begrænset ansvar, hvorfor deltagerne ikke hæfter for foreningens forpligtelser. Det er muligt at melde sig ud igen med et varsel på 12 eller 18 måneder (alt afhængig af antal borgere, der leveres til) til den 1. januar.

En kort beskrivelse af foreningen FSC samt dennes forretningsorden og vedtægter er vedlagt som hhv. bilag A, B og C.

Skulle en mulighed for at oprette en lignende serviceenhed i Syddanmark opstå, vil det være muligt for de syddanske kommuner at skifte til denne i stedet for FSC og stadig trække på store dele af den fælles serviceplatform.

Økonomi ved medlemskab af Fælles Servicecenter

Det årlige kontingent for medlemskab af FSC udgør 74.012 kr., mens de årlige vedligeholdelsesomkostninger udgør 11.691 kr. Samlet set vil det altså koste 85.703,35 kr. årligt at være medlem af FSC. Jo flere produktkategorier, der håndteres i regi af FSC, desto flere udgiftsområder vil der være at fordele de faste omkostninger over. De årlige omkostninger er udregnet ud fra en antagelse om, at 19 kommuner i region Midt og 13 kommuner i Syddanmark deltager. Det endelige antal kendes imidlertid ikke før tilslutningsfristen er udløbet.

Løsningen forventes på sigt som minimum at blive udgiftsneutral. Opstartsomkostningerne fordeles efter en fordelingsnøgle mellem de relevante forvaltninger og afholdes inden for den eksisterende ramme. Der er en klar forventning om, at den fælles løsning vil blive udbredt til andre områder, og der vil i så fald være et yderligere, da man i så fald kan basere sig på den allerede etablerede og finansierede serviceplatform.

Historik

Social- og Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget blev orienteret om den fælles stomiløsning og at administrationen påtænkte at tilslutte sig i december 2019. Som en del af dette blev udvalgene orienteret om, at tilslutning til den fælles stomiløsning vil betyde, at borgerne ikke længere, som det ellers er tilfældet i dag, vil have mulighed for frit og uden ekstra omkostninger at vælge produkter på hele markedet for stomiprodukter. Der vil blive planlagt en tryg overgang til nye produkter samtidig med, at der vil være dispensationsmuligheder ud fra en konkret, individuel vurdering. Udvalgene tog orienteringen til efterretning. Dagsordenspunkt er vedlagt til orientering (bilag D). Handicaprådet har afgivet høringssvar til både orienteringen i december 2019 og til udbudsmaterialet i august 2020. Høringssvarene indgik i vurderingen, da direktionen besluttede at tilslutte Kolding Kommune stomiudbuddet.

Tidsplan

Den nye fælles produktaftale på stomi – og sammen med den de øvrige indsatser - forventes at kunne træde i kraft fra 2023.

Den forholdsvis lange tidsplan for projektet skyldes blandt andet, at der skal laves to omgange af kliniske afprøvninger af produkterne, så produkter af god kvalitet kommer på aftalen. Fordi der er tale om en ny samarbejdsform på stomiområdet, er det ligeledes sat en del tid af til test og implementering Dette er nødvendigt for at sikre tryghed hos borgerne og for medarbejdere, der benytter sig af løsningen.

Konsekvenser ved ikke at godkende Kolding Kommunes medlemskab af Fælles Servicecenter

Hvis Kolding Kommune vælger ikke at melde sig ind i FSC vil det have den konsekvens, at kommunen ikke kan gøre brug af den fælles stomiløsning. I stedet vil kommunen fortsat skulle håndtere stomiområdet lokalt, herunder vedligeholdelse af lokal indkøbsaftale gennem udbud. Det vil også betyde, at Kolding Kommune ikke kan gøre brug af de forventede fremtidige fælles løsninger på andre borgernære produktområder, fx diabetes og inkontinens, fordi disse også vil kræve medlemskab af FSC.

Baggrund

Der blev i maj 2018 indgået aftale om et enklere og mere sammenhængende erhvervsfremmesystem i Danmark. Den nye erhvervsfremmereform har fordret til revision af lokal erhvervsfremme dels for at sikre, at midlerne ikke bruges dobbelt, dels med et ønske om at se erhvervsservice i en bredere sammenhæng og dermed også kvalificere roller og mål på tværs.

Derudover kan udvikling af den første erhvervs- og vækstpolitik for Kolding Kommune sikre og understøtte ønsket synergi blandt involverede parter, så vi er ’sammen om vækst og innovation’ jf. Kolding Kommunes vision Sammen designer vi livet.

Fokus

På baggrund af mandatet fra Økonomiudvalget har processen med udarbejdelse af vækst- og erhvervspolitikken haft følgende fokus:

-         Erhvervs- og vækstpolitikken skal holde fast i den positive udvikling og have som mål at tiltrække flere borgere, studerende og virksomheder.

-         Inddragelse af relevante interessenter med henblik på at indsamle aktuel viden, samt nuancere og kvalificere feedback til fokusområder, således at vækst- og erhvervspolitikken baserer sit indhold på efterspørgsel og aktualitet i et helhedsperspektiv.

-         Det er en central del i Kolding Kommunes vision ’Sammen designer vi livet’, at vi skal være en førende vækst- og erhvervskommune, hvor vi bruger kommunens styrkepositioner som udviklingsmotor.

Udvikling af politikken

Politikken har taget form siden efteråret 2019. For at opfylde Økonomiudvalgets ønske om at afspejle efterspørgslen i erhvervslivet, er der blevet anvendt en designbaseret tilgang i processen. En lang række virksomheder fra forskellige brancher er blevet interviewet omkring deres behov, udfordringer og ønsker, og der har været afholdt temaworkshop om bosætning med et udsnit af borgere.

Derudover har Centralforvaltningen været i tæt dialog med en række centrale aktører med betydning for erhvervsfremmeindsatsen. Dette tæller kommunens egne forvaltninger, erhvervsorganisationer som f.eks. Business Kolding samt uddannelsesinstitutioner.

Efter samtalerne med aktørerne er Kolding Kommunes styrker og potentialer blevet identificeret og kvalificeret med hjælp af tilgængelige data. De er desuden blevet kvalificeret indadtil i kommunens forvaltninger, og der er arbejdet med at skabe sammenhæng med kommunens andre politikker og strategier.

Styrkepositioner og potentialer er desuden præsenteret og drøftet med Business Koldings repræsentantskab og Økonomiudvalget den 9. dec. 2019. Udfordringsbilleder og målbilleder drøftet med Byrådet den 23. juni 2020 og med erhvervslivet den 31. august.

Det har i arbejdet med politikken været vigtigt, at politikken danner grundlag for indsatser, der skabes sammen, og at man bygger videre på det allerede store arbejde, der er etableret.

Tilsammen danner denne proces indholdet i erhvervs- og vækstpolitikken.

Det videre arbejde

Det er hensigten, at Kolding Kommunes Erhvervs- og vækstpolitik vil danne grundlag for erhvervsstrategiske samarbejder og partnerskabsaftaler, og således sikre en overordnet retning og økonomisk prioritering for initiativer og handlinger.

Der vil løbende blive fulgt op på fremdriften i forhold til at opnå målsætningerne i erhvervs- og vækstpolitikken, som vil blive præsenteret for Økonomiudvalget mhp. at tage beslutninger om eventuelt korrektion af retningen. Dette er første version af Kolding Kommunes erhvervs- og vækstpolitik, så der vil være behov for at blive klogere undervejs og justere retningen.

Kommunerne skal med ny lov om erhvervsfremme fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne.

Økonomiudvalget igangsatte 21. maj 2019 processen for udarbejdelse af Kolding Kommunes første erhvervs- og vækstpolitik.

Det er hensigten, at erhvervs- og vækstpolitikken vil danne grundlag for erhvervsstrategiske samarbejder og partnerskabsaftaler og således sikre en overordnet retning og økonomisk prioritering for initiativer og handlinger.

I forhold til tidligere samarbejdsaftaler med Business Kolding er der derfor i denne lagt mere vægt på følgende parametre:

-         Prioriteringer er samordnede med de strategiske dagsordner og styrkepositioner, der er identificeret i det foreløbige arbejde med erhvervs- og vækstpolitikken. Eksempelvis fokus på bæredygtighed som en af fremtidens vækstmotorer.

-         Business Koldings arbejdsområder er set i kontekst af erhvervsfremmeloven, og der er således fokus på at undgå overlap til andre erhvervsfremmeaktører som Erhvervshuset.

Den nuværende samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Business Kolding består af en rammeaftale med tilhørende bilag. Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to organisationer – herunder de økonomiske vilkår. Det tilhørende bilag beskriver de konkrete opgaver, som Business Kolding udfører for Kolding Kommune.

Der fortsat lagt op til, at Business Kolding samarbejder med kommunen på en lang række felter. Eksempelvis om beskæftigelsesområdet, virksomhedernes fysiske udviklingsbehov, socialøkonomi mv.

Der har været løbende møder med Business Kolding, som administrativt har godkendt rammeaftalen. Den skal efterfølgende godkendes i Business Koldings bestyrelse.

Opfølgning

Der er udviklet et nyt opfølgningsværktøj med navnet Vækstkompas, der anvendes til at monitorere udviklingen i Kolding. Økonomiudvalget vil løbende blive orienteret om status med henblik på at drøfte, om der skal sættes en ny retning på erhvervsområdet.  

Der er følgende ændringer pr. 3. september 2020 vedrørende barselsudligningspuljen:

BlueKolding Holding A/S har ikke egen driftsaktivitet, men fungerer som holdingselskab for de øvrige selskaber i koncernen, BlueKolding Vand A/S, BlueKolding Spildevand A/S, BlueKolding Energiproduktion A/S og BlueKolding A/S.

Selskabets eget resultatet udgør –22 t.kr. og hertil kommer resultatet af datterselskaberne på 54,5 mio.kr. – i alt et overskud på 54,5 mio.kr.

Årsrapporten består af et koncernregnskab og et regnskab for moderselskabet. Datterselskabernes resultater indregnes i begge disse regnskaber og resultatet er derfor 54,5 mio.kr. i dem begge.

Den væsentligste del af årets resultat vedrører BlueKolding Spildevand A/S, der har et overskud på 54,3 mio.kr. som primært kan henføres til indtægtsførsel af tilgodehavende selskabsskat på 33,3 mio.kr. Beløbet vedrører tidligere års betalte selskabsskatter og kan indtægtsføres på baggrund af skattesagerne.

I 2018 tilbageførtes den udskudte skat og opkrævningsretten knyttet hertil i BlueKolding Vand A/S og BlueKolding Spildevand A/S, fordi vandsektoren vandt skattesagerne. Tilbageførslen i de to datterselskaber påvirker resultatopgørelsen for 2018, der indgår som sammenligningstal i årsrapporterne for 2019, og dermed påvirkes årets koncernregnskab også.

Koncernregnskabet skal vise alle selskaberne, som om de var et selskab og det opgøres ved at lægge ens regnskabsposter sammen på tværs af selskaberne. Der sker dog eliminering af interne poster og transaktioner mellem koncernselskaberne for at undgå, at en post eller transaktion tælles med dobbelt.

Databeskyttelsesrådgiveren oplyser, at der i perioden har været særligt fokus på følgende områder: Undervisning (”awareness”), udarbejdelse af informationssikkerhedshåndbog, håndtering af indsigtsanmodninger, brud på persondatasikkerheden, risikovurderinger, tilsyn fra Datatilsynet.

Det er databeskyttelsesrådgiverens opfattelse, at der i Kolding Kommune er en god forståelse for, at man skal passe godt på borgernes og medarbejderes personoplysninger.

Databeskyttelsesrådgiveren har følgende anbefalinger:

• Kommunen kan med fordel implementere ny EU- godkendt databehandleraftale, hvilket kommunen vil drage fordel af, da Datatilsynet ikke vil efterprøve det allerede fastlagte indhold i forbindelse med et eventuelt tilsynsbesøg.

• Databeskyttelsesrådgiveren forventer, at Datatilsynet vil sætte tv-overvågning på tilsynsoversigten inden længe. Kommunens retningslinjer for tv-overvågning skal derfor genbesøges, så der indarbejdes hvornår, og ud fra hvilke kriterier der ønskes overvågning, samt hvordan borgernes og medarbejdernes indsigtsanmodninger i optagelserne imødekommes.

• Der er forsat stor efterspørgsel på information og materiale fra organisationen. Det anbefales derfor, at de nødvendige ressourcer prioriteres til at styrke medarbejdernes kompetencer i arbejdet med informationssikkerhed.

• Kommunen bør øge fokus på at risikovurdere alle nye systemer, uanset om de har været igennem kommunens projektmodel eller ej. Derudover anbefales, at der foretages en fornyet risikovurdering, hver gang nye former for behandlinger implementeres i eksisterende systemer.

Området ønskes ændret til et planlagt separatkloakeret område således:

•         Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak

•         Regnvand fra veje, stier og fællesarealer håndteres af spildevandsforsyningen (BlueKolding) og ledes til regnvandsbassin

•         Regnvand fra de enkelte grunde håndteres af spildevandsforsyningen (BlueKolding). Regnvand ledes til regnvandsbassin.

Husspildevand

Spildevand fra områdets boliger tilsluttes BlueKoldings ledningssystem og ledes til Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup, hvor det tilsluttes inden for renseanlæggets nuværende kapacitet.

Regnvand

Jordbundsanalyser viser, at jordsammensætningen ikke er egnet til nedsivning. Netop af denne grund ønsker udstykker en løsning, hvor spildevandsforsyningen håndterer tag- og overfladevand.

Der etableres regnvandsledninger til bortledning af regnvand. Regnvandsledningerne fører nedbør til regnvandsbassin i området. Regnvand udledes til kysten, gennem eksisterende ledninger. Det berørte område er markeret herunder.

Høring og endelig vedtagelse

Forslaget til spildevandsplantillæg nr. 04 har været fremlagt i 8 ugers offentlig. Der er ikke indkommet høringssvar.

Regnskab 2019 for Sydtrafik viser for Kolding Kommune et mer-finansieringsbehov på 35.085 kr. vedrørende bustrafik og handicapkørsel.

Resultatet for bustrafik samt finansiering, som henhører under Teknik- og Klimaudvalget, viser et mer-finansieringsbehov på 307.351 kr. Beløbet er blevet opkrævet i 2020 og finansieres inden for det allerede afsatte budget for Vej- og Parkpolitik.

De 307.351 kr. vedrørende bustrafik fremkommer ved, at Kolding Kommune har indbetalt acontobeløb på 52.484.375 kr. i 2019. For Kolding Kommune udgør de samlede indtægter 21.045.891 kr. og de samlede udgifter 73.837.617 kr., altså en nettoudgift på 52.791.725 kr., hvilket betyder, at der er betalt 307.351 kr. for lidt.

Herudover er der i 2019 indbetalt 960.000 kr. vedrørende investering i rejsekort.

Resultatet vedrørende handicapkørsel viser, at Kolding Kommune har indbetalt 272.266 kr. for meget i bidrag. Området henhører under Seniorpolitik.

Revisionen oplyser bl.a. følgende:

”Vi har revideret årsregnskabet for Sydtrafik for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2019, der omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse og balance med følgende hovedtal:

• Resultat (overskud) i alt på 0,3 mio. kr.
• Aktiver i alt på 150 mio. kr.
• Egenkapital i alt på 52,3 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision med videre.”

Med hensyn til de kommende års budgetter for den kollektive trafik, er Sydtrafiks budgetforslag for 2021 udarbejdet med baggrund i et forudsætningsbudget for 2021, der blev godkendt af Sydtrafiks bestyrelse den 6. maj 2020, regnskab 2019 samt analyser og kendte ændringer og forventet effekt af COVID-19.

Det forventes, at den langsigtede effekt af COVID-19 vil få den betydning, at indtægterne i 2021 vil falde med maksimalt 15 % i forhold til det oprindelige budget 2020. I 2022 forventes indtægterne at være på minimum 95 %, mens der fra 2023 er en forventning om, at indtægterne er tilbage på niveau med indtægterne i det oprindelige budget 2020.

Der er den 29. maj 2020 indgået aftale mellem regeringen og KL om statslig kompensation til trafikselskaberne for 2020. Der er en forventning om, at der også ydes en form for kompensation i 2021.

Grundet usikkerheden omkring udviklingen i COVID-19 og retningslinjerne for offentlig transport, er den indregnede effekt heraf forbundet med stor usikkerhed. På den baggrund vil der sammen med budgetopfølgning nr. 2 2020 blive udarbejdet en opfølgning på budgetforslag 2021, der vil blive fremlagt på Sydtrafiks bestyrelsesmøde den 16. september 2020.

Status pt. er, at Sydtrafiks budget for 2021 stort set stemmer overens med de afsatte midler i Kolding Kommunes budgetforslag 2021. Det samme gør sig gældende i budgetoversalgsårene 2022-2024.

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 2. oktober 2019 synopsis for udarbejdelsen af lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg). De foreliggende planforslag er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af synopsis.

Luftfoto med planområdets afgrænsning.

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets Politiske Fokusområde i forhold til understøttelse af Det gode liv og styrkelse af bosætningsmuligheder i Kolding, samt fokusområder Varieret boligudbud og Den attraktive by. Lokalplanen skaber mulighed for en ny bydel med boliger, som matcher forskellige behov – både rækkehuse, parcelhuse på forholdsvis små grunde og parcelhuse på større grunde i samspil med omgivende landskab. Boligområdets attraktivitet understøttes af nærhed til en ny dagligvarebutik og eksisterende skole. Endvidere tager planlægningen afsæt i områdets autenticitet, idet arealer langs Dalby Møllebæk udlægges til bynære naturarealer med stier, mens eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, beskyttede diger og markant beplantning bevares.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på at udviklingen af boligområdet sker med en kvalitet, der bidrager til bedre liv. Planlægningen vil i overensstemmelse med arkitekturstrategiens intentioner bidrage til områdets identitet, da bevaringsværdige elementer og særlige landskabstræk bevares. Desuden arbejdes i planlægningen med adgang til opholdsarealer, natur og rekreative områder og gode sti- og vejforbindelser. Der sættes endvidere fokus på at den nye bebyggelse mod det åbne land understøtter den gode landskabsoplevelse. Endelig tages der højde for de fremtidige klimaforhold ved sikring af tilstrækkeligt areal til håndtering af regnvand.

Baggrund og formål

Planlægningsområdet er udlagt til byudvikling i Kommuneplan 2017-2029. I marts 2018 har Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkendt en justering af strukturplanen for Vonsild-Dalby området som afsæt for den fremtidige planlægning for området. Området består i dag af ejendomme med forskellige lodsejere og vil blive udviklet dels som private udstykninger og dels som en kommunal udstykning (kommunen regner med at erhverve en del af jorden efter lokalplanens endelige vedtagelse). Forslag til lokalplanen blev udarbejdet i dialog med områdets lodsejere og udviklere.

Det er formålet med planlægningen at muliggøre etablering af velfungerende bydel med boligområde, lokalcenter og natur- og friluftsområde.

Indkaldelse af idéer og forslag

Der er i perioden fra den 15. oktober 2019 til den 29. oktober 2019 gennemført indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen. Fordi det efterfølgende har vist sig hensigtsmæssigt, at der udskilles et nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv omkring gården Povlinesminde, blev der gennemført en supplerende indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra den 9. juli 2020 til den 23. juli 2020.

Forvaltningen afholdt desuden et møde med omboende den 24. oktober 2019. Formålet med mødet var at orientere om den kommende byudvikling og høre ønsker til planlægningen. På mødet har forvaltningen modtaget ønsker om blandt andet sikring af fri luft mellem eksisterende og nye parcelhuse, respektafstand til de bevaringsværdige bygninger og bevaring af spor af den tidligere jernbane. Desuden blev der udtrykt bekymring for gener fra trafikstøj.

Samlet set har forvaltningen modtaget 7 skriftlige henvendelser i forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag. Henvendelserne vedrører blandt andet bekymring for forøgelse af gener fra trafikstøj på Vejlevej for beboere ved Catolhavegyden, hvis haver grænser op til Vonsildvej, efter en trafikstigning på grund af de kommende boliger og butik. Beboere ønsker, at kommunen etablerer en støjmur langs baghaverne. Forvaltningen skal i den forbindelse bemærke, at undersøgelse af miljøpåvirkningen i form at øget trafikstøj indgik derefter i planlægningsarbejdet, og der blev udarbejdet en miljørapport, som konkluderer, at der ikke forventes en hørbar ændring af trafikstøjen. Det skal samtidig bemærkes, at de pågældende eksisterende haver i forvejen er belastet af trafikstøj over de vejledende støjgrænseværdier.

Kommunen er ikke forpligtet til at sørge for støjdæmpning fra eksisterende veje, og der er heller ikke afsat midler til sådanne tiltag i det kommunale budget for de kommende år.

Vonsildvej har i kommunens Mobilitetsplan status som ”gennemfartsvej”, hvilket betyder, at vejen naturligt skal bære trafik af mere overordnet karakter. I det konkrete tilfælde er Vonsildvej en vigtig indfaldsvej til Kolding by, hvorfor den udover selve Vonsild kobler de sydfor beliggende bysamfund på Kolding. Med åbningen af motorvejstilslutningsanlæg Vonsild ved Ødisvej ultimo 2017 er der skabt en alternativ adgang til motorvejsnettet, hvilket også vil være til gavn for lokalplanområdets beboere. Det nye anlæg betyder dog ikke en ændring af Vonsildvejs status.

Desuden kom der ønsker om mindre bykvarterer med eget særpræg, grønne områder, bevaring af de historiske bygninger med passende respektafstand, bevaring af eksisterende læhegn på beskyttede diger, sikring af grønne rekreative arealer med adgang for offentligheden, og at der i planlægningen tages højde for eventuel fremtidig byudvikling umiddelbart syd for (ønsket indgår i udarbejdelsen af Kommuneplan 2021). Disse ønsker er forsøgt imødekommet i forslaget til lokalplanen.

Derudover, er der fremsat et ønske om en sikker krydsning af Vejlevej for skolebørn ved Catolhavegyden. Forbedring af trafiksikkerhedsmæssige forhold i krydset indgår ikke i lokalplanlægningen, men vil være en naturlig konsekvens, når planområdet udbygges.

Endelig har forvaltningen modtaget input fra Miljøstyrelsen med oplysninger om, at dele af planområdet er udlagt som naturbeskyttelsesområde og økologisk forbindelse samt en påmindelse om, at kommende kommuneplantillæg skal indeholde en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Den nødvendige redegørelse fremgår af forslaget til kommuneplantillægget, mens forslag til lokalplanen respekterer retningslinjer gældende i de ovennævnte udpegninger.

De indkomne input og en skematisk oversigt over disse fremgår af bilag.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for etablering af en ny bydel med et lokalcenter, en daginstitution, op til 531 boliger, tilhørende infrastruktur og grønne arealer.

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 45 ha beliggende i landzone. Området overføres til byzone med lokalplanens endelig vedtagelse.

Forslag til lokalplanen er vedlagt som bilag.

Kortbilag 4 til lokalplanforslaget viser områdets overordnet disponering.

Disponering

Lokalplanområdet disponeres med en fordelingsvej fra den eksisterende rundkørsel på Vonsildvej, hvorfra der vil være stamveje og boligveje til vejbetjening af de enkelte delområder.

Det største areal i lokalplanen udlægges til boliger i form af åben/lav (fritliggende enfamiliehuse) og tæt/lav boligbebyggelse (klynge, række-, dobbelt- samt kædehuse og lignende) med tilhørende fælleshuse for områdets beboere med f.eks. socialt samværs-, vaske- og/eller værkstedsfaciliteter. Det er i planlægningen fokus på at skabe mulighed for forskellige boligtyper og varierede grundstørrelser. Lokalplanen indeholder bestemmelser om et maksimal antal boliger i delområderne. Bestemmelserne er fastlagt på baggrund af en vurdering af en hensigtsmæssig boligtæthed i området. Der kan i lokalplanområdet samlet etableres op til 531 boliger.

Som alternativ for boliger på et centralt beliggende areal giver lokalplanen mulighed for etablering af en daginstitution. Der forventes, at byudviklingen i Vonsild vil skabe behov for en ny daginstitution, men der er ikke afsat budgetmidler til byggeriet.

I et lokalcenter tættest på den eksisterende rundkørsel på Vonsildvej åbner lokalplanen mulighed for detailhandel med dagligvarer, liberale erhverv, privat og offentlig serviceerhverv, café, restaurant, tankstation og bilvaskehal samt fritidsformål i form af fitnesscenter eller lignende.

Mod øst, langs Dalby Møllebæk, udlægges et natur- og friluftsområde med regnvandsbassiner.

Bevaring

I den nordlige del af lokalplanområdet ligger Padholm og Povlinesminde – gårdbebyggelser med bevaringsværdige bygninger og tilhørende haver. For at sikre disse for fremtiden, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at det kræver Byrådets særlige tilladelse at nedrive eller ændre på disse bygninger. Det er intentionen med planlægningen, at de bevaringsværdige bygninger skal være synlige og virke identitetsskabende i det nye boligområde.

Lokalplanen giver mulighed for, at stuehuset til Padholm omdannes til en bolig med en stor have, mens stuehuset og driftsbygninger til Povlinesminde indrettes til boliger eller lettere erhverv i form af café, restaurant, forsamlingslokaler, kontor, liberale erhverv, privat og offentlig serviceerhverv. Povlinesmindes sydvendte have bibeholdes, og der sikres en afstand fra de bevaringsværdige bygninger til ny bebyggelse, så Povlinesminde fortsat opleves som en bygningsmæssig egen helhed. Bevaring af haven og beplantningen understøtter bevaring af det historiske miljø.

Arkitektur

Den maksimale bygningshøjde i lokalplanområdet fastlægges på 2 etager og 8,5 meter (undtaget en mobilantennemast på 36 meter). Lokalplanen lægger op til kun én etage og lavere bygningshøjder tættest på Vonsildvej, for at bebyggelsen ikke bliver påvirket af trafikstøj, samt i den østlige del for ikke at virke dominerende i forhold til de bevaringsværdige bygninger ved Povlinesminde og landskabsformer.

Med bestemmelser for hvilke farver og materialer samt tagformer, der kan anvendes i bebyggelse i lokalplanområdet, sikres en samlet helhed, selvom bebyggelsen kan få forskellig størrelse og udtryk. Det er intentionen at give mulighed for såvel traditionel som moderne arkitektur.

Skiltning

Lokalplanen regulerer skiltning i området for at sikre, at skiltningen ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. I tilknytning til lokalcentret tillader lokalplanen ét pylonskilt med en maksimal højde på 9 meter til skiltning for alle virksomheder i lokalcentret. I tilknytning til erhverv ved Povlinesminde tillades et mindre pylonskilt på 3 meter. Dertil kommer mindre henvisningsskilte.

Grønne områder

Lokalplanen udlægger fælles grønne arealer i delområder med boliger og et stort grønt område langs Dalby Møllebæk. Grønne kiler med stiforbindelser skaber adgang fra boliger til de grønne arealer langs bækken.

De grønne arealer langs Dalby Møllebæk er en del af et grønt strøg langs bækken, som starter længere mod nord og udgør en vigtig rekreativ kile i byen. Bestemmelserne i lokalplanen sikrer, at delområdet vil fremstå som en naturlig forlængelse af naboarealer mod nord, men tillader samtidig en vis variation i beplantning og anlæg til den rekreative brug.

Langs Dalby Møllebæk og i lavninger i den sydlige del af lokalplanområdet udlægges arealer til regnvandsbassiner. Regnvandsbassinerne skal anlægges i samspil med omgivende grønne arealer og opholdsarealer. Det er hensigten at udvikle et boligområde, hvor udearealer og landskabelige kvaliteter bidrager til bydelens attraktivitet.

Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om bevaring af eksisterende diger med tilhørende læhegn som landskabselementer med fortælleværdi om områdets fortid.  Terrænformen af det tidligere jernbanetrace i den vestlige del af området søges ligeledes bevaret og sikret som landskabeligt og kulturhistorisk element.

Veje og stier

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra den eksisterende rundkørsel på Vonsildvej, hvilket samlet set giver den mest hensigtsmæssige vejbetjening af området. Med denne vejtilslutning ledes trafikken fra det nye byudviklingsområde ud til det overordnede vejnet på en måde, som sikrer de bløde trafikanter. Den trafik, der skal på motorvejen, vil sandsynligvis søge mod motorvejstilslutningen i Ødis, og dermed bliver der ikke yderligere pres på krydset Vonsildvej/Tankedalsvej og motorvejstilslutningen Tankedalsvej.

I lokalplanen udlægges en fordelingsvej, stamveje, de længste boligveje og vejadgange til vejbetjening af de enkelte delområder.

Der er i planlægningen fokus på at skabe et stisystem med god adgang til skolen og daginstitution vest for Vonsildvej, til den nye dagligvarebutik, til de grønne arealer langs Dalby Møllebæk og til de tilstødende eksisterende boligområder nord for lokalplanområdet. I lokalplanen udlægges derfor et stisystem, blandt andet med krydsning af sti til skole med Vonsildvej i krydset med Catolhavegyden. Desuden udlægges et par forbindelsesstier til fremtidigt byudviklingsområde på den østlige side af Dalby Møllebæk.

I forhold til naboboligområdet mod nord giver lokalplanen også mulighed for en bussluse til Blåbærvej, så fremtidige beboere i området og resten af Vonsild får en optimal betjening med offentlig transport.

Støj

Den vestlige del af lokalplanområdet, tættest på Vonsildvej, er belastet af trafikstøj fra vejen. Desuden forventes en vis trafikstøjbelastning ved den vestlige del af fordelingsvejen, hvor der forventes mest trafik. Lokalplanen åbner for etablering af lokalcenter, som med støj fra varelevering, og vaskehallen kan belaste de nærmeste omgivelser.

De i lokalplanen tilladte boliger og opholdsarealer er støjfølsom anvendelse i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I forbindelse med lokalplanlægningen er der derfor udarbejdet støjredegørelser, som kortlægger støjbelastning og beskriver relevante afværgeforanstaltninger. Støjredegørelserne fremgår af bilag til lokalplanen.

Med krav om etablering af støjvolde og begrænsning af bebyggelsens højde sikrer lokalplanen, at grænseværdierne for trafikstøj bliver overholdt på boligarealerne. I forhold til virksomhedsstøj fra lokalcenter stiller lokalplanen krav om, at der skal etableres støjafskærmning enten i form af støjmur eller i form af jordvolde.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget, som omfatter samme område som forslag til lokalplanen, justerer kommuneplanen i det omfang, som er nødvendig for at sikre lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen.

Kommuneplantillægget medfører følgende ændringer i Kommuneplan 2017:

-          der justeres forløbet af afgrænsning mellem rammeområder udlagt til lokalcenter, bolig og til grønt område samt mod det åbne land syd på,

-          der udskilles nye rammeområder udlagt til bolig og grønt område med ændrede supplerende bestemmelser,

-          der udskilles et nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv omkring Povlinesminde, med mulighed for boliger, kulturelle formål, restaurant, kontor og serviceerhverv,

-          der justeres detailhandelsramme for lokalcentret Padholm,

-          kommuneplanen opdateres i forhold til rækkefølgeplan og princip for udbygning i Vonsild Øst.

Forslag til kommuneplantillægget er vedlagt som bilag.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning før kommuneplantillæg 30.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning efter kommuneplantillæg 30.

Aftale om tildeling af vejrettigheder mv.

Der vil ikke være offentlige veje i området, fordi området ses som et lukket område uden gennemkørende trafik, og hvor al trafik genereres af beboere eller af personer med ærinde i selve området. Det betyder, at den skitserede fordelingsvej, som skal vejbetjene byudvikling på arealer tilhørende de 3 lodsejere, skal være en privat fællesvej.

I den forbindelse har forvaltningen indledt dialog med lodsejerne og de fremtidige udviklere med henblik på at indgå en frivillig aftale om finansiering af fordelingsvejen og tildeling af vejrettigheder. Det forventes, at aftaleparterne (herunder blandt andet Kolding Kommune) vil bidrage til etablering af de relevante strækninger af vejen forholdsmæssigt til de ved lokalplanen opnåede byggeretter (opgjort efter antal boliger eller areal til erhverv). Udkast til aftalen udarbejdes, mens forslag til lokalplanen fremlægges i offentlig høring. Når lokalplanen bliver endelig vedtaget, kan aftalen indgås.

Kommunen har mulighed for at fordele anlægsomkostninger og tildele vejretter. Frivillige aftaler mellem lodsejere og udviklere ses dog som en mere smidig proces.

Miljøvurdering

Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at lokalplanen kan resultere i én sandsynlig miljøpåvirkning, der kan være væsentlig. Den potentielle miljøpåvirkning er påvirkningen fra støj fra øget trafik på Vonsildvej på næromgivelserne uden for lokalplanområdet. Det bør derfor belyses, om realisering af lokalplanen kan medføre sundhedsmæssige risici for beboere af eksisterende boligområder ved Vonsildvej.

Som et grundlag for beslutningen om at fremlægge planforslag og senere meddele tilladelse til projektet er der derfor udarbejdet miljørapport. Den indeholder beskrivelser og vurderinger af den mulige miljøpåvirkning, som vil kunne forekomme som følge af etablering af den nye bydel.

Miljørapporten konkluderer, at støjen vil forøges med 0,5 - 1,2 dB ved de eksisterende boliger langs Vonsildvej i området mellem Lykkeshave og Vyffs Vej. En ændring af støjen med ca. 1 dB betragtes ikke som en tydeligt hørbar ændring (jf. kapitel 2 i COWIs støjrapport). Det vurderes på denne baggrund, at en realisering af lokalplanen ikke vil føre til en væsentlig miljøpåvirkning.

Miljøscreeningen viser samtidig, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillæg 30, fordi kommuneplantillægget ikke giver anledning til nye miljøpåvirkninger. Den potentielle miljøpåvirkning fra trafikstøj knytter sig til lokalplanens bestemmelser om vejbetjening af hele lokalplanområdet via den eksisterende rundkørsel på Vonsildvej.

Miljøscreeningen og miljørapporten fremgår af bilag.

Tidsplan

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg skal i offentlig høring.

Forvaltningen anbefaler, at planforslagene sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden oktober-november 2020. Denne høringsperiode anses for nødvendig, fordi kommuneplantillægget har principiel betydning (er baseret på foroffentlighed) og planlægningsområdet er forholdsvis stort.

Endelig vedtagelse forventes at kunne foretages i januar 2021.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 17. april 2020 offentliggjort en ny ændringsbekendtgørelse om ændring af reglerne for maksimumbeløbet i støttebekendtgørelsen. Ændringerne til støttebekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020.

Maksimumbeløbet til opførelse af almene boliger beregnes i dag som produktet af kr. pr. kvadratmeter og arealet i kvadratmeter. Beregning af maksimumbeløbet ser altså i dag ud som følger:

?       Maksimumbeløb = kr./m2 * areal i m2.

Hertil tillægges et energitillæg, der beregnes på samme måde.

Maksimumbeløbet til almene familie- og ungdomsboliger vil fremadrettet blive beregnet som summen af et beløb pr. bolig og et beløb pr. kvadratmeter. Den nye beregning af maksimumbeløb ser altså ud som følger:

?       Maksimumbeløb = (antal boliger * kr./bolig) + (areal i m2 * kr./m2)

Maksimumbeløbet til almene ældreboliger vil fortsat blive beregnet som et produkt af kr. pr. kvadratmeter og arealet i kvadratmeter – dog således at energitillægget integreres i maksimumbeløbet.

De nye regler for beregning af maksimumbeløb medfører i praksis følgende:

• Maksimumbeløbet til opførelse af almene familieboliger og almene ungdomsboliger bliver ens pr. m2.

• Maksimumbeløbet sættes op for henholdsvis familieboliger under 95 m2 og ungdomsboliger under 45 m2.

• Energitillægget vil fremover integreres i det almindelige maksimumbeløb. Dette gælder både for almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger.

De nye regler for maksimumbeløbet skal tage højde for, at det er dyrere pr. kvadratmeter at opføre mindre boliger grundet udgifterne til vådrum m.v. Maksimumbeløbet for små boligstørrelser er således øget, mens det omvendt er reduceret marginalt for større boliger. Hensigten er at fremme opførelsen af flere mindre boliger.

Af nedenstående oversigt ses ændringen i maksimumbeløbet i 2020-niveau for almene familieboliger opført som etagebyggeri.

Tilsvarende for almene ungdomsboliger opført som etagebyggeri.

Da der kan være boligorganisationer, der allerede er i proces med at få skema A godkendt, er det oplyst fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at beregningen af maksimumbeløbet afhænger af, om skema A er indsendt før eller efter ikrafttrædelsen af de nye regler. Er skema A indsendt til kommunen inden 1. august 2020, vil skema B blive behandlet efter de tidligere gældende regler.

I 2019 startede Realdania projektet DK2020 i samarbejde med det internationale by-netværk C40 kontoret i Danmark og CONCITO Danmarks Grønne Tænketank. I DK2020 har de første 20 danske kommuner fået støtte, teknisk hjælp og sparring til at udvikle deres klimahandlingsplan. For at sætte skub i indsatsen for at opfylde Parisaftalen tilbyder KL, Regionerne og Realdania nu alle landets kommuner til DK2020 samarbejdet. Concito er videnspartner og overordnet projektleder for projektet.

Kommunerne vil gennem projektet få klimafaglig bistand og vejledning, samt sparring af globale og danske eksperter fra det internationale bynetværk C40 kontoret i Danmark og den grønne tænketank CONCITO til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunerne, så det lever op til C40’s internationale standard for klimaplanlægning. For KL er projektet med til at understøtte kommunernes lokale klimalederskab – både som virksomhed, arbejdsgiver, ejer af forsyningsvirksomheder og driver af partnerskaber med borgere og erhvervsliv.

Klimaplanen skal omfatte alle sektorer inden for kommunens geografiske område og definere, hvordan kommunen opnår reduktioner i udledning af drivhusgasser, der lever op til målsætningen i Parisaftalen. Dvs. netto-nul udledning i 2050 og f.eks. delmål om 70 % reduktion i 2030. Målene er i overensstemmelse med de foreslåede klimamål i den kommende Bæredygtighedsstrategi. Deltagelse i DK2020 vil således understøtte arbejdet med at indfri målene i bæredygtighedsstrategien.

Herudover skal planen definere, hvordan kommunen tilpasser sig fremtidens klimaforandringer både på kort og lang sigt i form af f.eks. øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.

Kommunen skal opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementeringen af planen forventes at medføre. Samtidig skal kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser beskrives, ligesom det skal fremgå, hvilke partnere, der er afgørende for at opnå de opstillede klimamål. Dette skyldes at realiseringen af planen kan være delvist afhængig af udefrakommende faktorer, f. eks. i hvilket omfang energien i elnettet leveres fra vedvarende kilder.

I projektet skal kommunerne arbejde med de samme standarder og værktøjer til klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40.

Tidsforløb

16. september 2020 åbner første ansøgningsrunde med deadline den 21. oktober 2020. Borgmesteren skal på vegne af Byrådet tilkendegive opbakning om deltagelsen i DK2020.

Ultimo 2020 starter deltagelsen op med en åbningskonference, hvorefter arbejdet med klimahandlingsplanen påbegyndes. 1. maj 2022 skal klimaplanerne være udarbejdet og indsendt til godkendelse i forhold til den internationale standard for klimaplanlægning

31. december 2022 deadline for godkendelse i Byrådet af klimaplanen

Økonomi

Projektet finansieres og leveres gennem et ligeværdigt partnerskab mellem KL, Regionerne og Realdania. Partnerskabet understøttes og sekretariatsbetjenes af CONCITO samt med viden og erfaring fra det internationale bynetværk C40. Det samlede budget for ”DK2020 – for hele Danmark” er på 45 mio. kr. Det enkelte KKR og den respektive region indgår separat aftale for den geografiske organisering. Som led heri fastlægges opgavevaretagelse og økonomien for projektets gennemførelse i den pågældende geografi.

Ressourcer

Det koster ikke kommunen penge at deltage, men der skal afsættes de nødvendige ressourcer og medarbejdertimer til at kunne gennemføre projektet. Jævnfør beslutning i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 17. august 2020 (sag nr. 21), er der fremsendt et ændringsforslag til budgetlægningen til 2021-2024, hvor der forslås at afsættes 1 PE samt 700.000 kr. til udarbejdelse af en klimahandleplan og gennemføre indsatser i medfør heraf (DK2020).

Den selvejende fond, Jens Holms Fonden, der er stiftet i 1938, har til formål at støtte Kolding Bibliotek. Formålet opnås ved et ideelt af ejerskab af den grund, hvorpå der er etableret bibliotek.

Det overskud, som fremkommer i form af lejeindtægter udbetales herefter som tilskud til bibliotekets drift. For at undgå store udsving i størrelsen på tilskuddet fra år til år, kan fondens bestyrelse beslutte at henlægge noget af overskuddet til en reguleringsfond og i evt. tilfælde supplere tilskuddet ved bidrag fra denne reguleringsfond.

Medlemmerne til bestyrelsen vælges for en 4 årig periode og består af 5 medlemmer, hvoraf 2 af medlemmer også er medlem af Byrådet.

Jens Holms Biblioteksfond har i 2019 et overskud på 1.747.709 kr., hvoraf 617.236 kr. er blevet uddelt og 1.130.473 kr. er blevet overført til regulering. Ledelsen finder dette tilfredsstillende.

Fondens egenkapital er på 13.008.998 kr. ved udgangen af 2019.

Regnskabet er revideret af BDO, som har revideret regnskabet efter lov om fonde og visse foreninger. Revisionen har ikke fundet bemærkninger i den udførte revision, af en sådan væsentlig karakter, at det vil give sig til udtryk i revisionspåtegningen samt have betydning for fondens finansielle stilling.

Sønderjyllands Symfoniorkester sender årsberetningen for 2019 til Byrådets tiltrædelse.

Årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen, og BDO har revideret regnskabet og forsynet dette med en påtegning uden bemærkninger.

Sønderjyllands Symfoniorkester modtager et statsligt tilskud på 41.700.034 kr. samt kommunale tilskud på 2.773.751 kr., hvoraf de 257.251 kr. modtages fra Kolding Kommune. Udover Kolding Kommune yder også Sønderborg Kommune, Sydslesvig og Tønder Kommune tilskud.

Sønderjyllands Symfoniorkester har indtægter for i alt 48.506.211 kr.

Sønderjyllands Symfoniorkester havde udgifter på 48.323.579 kr. i 2019.

Egenkapitalen udgør 3.255.986 kr.

Sønderjyllands Symfoniorkester (SSO), Musik Kolding og Kulturafdelingen har i 2019 arbejdet videre med det nye koncept for og planlægning af Opera på Skamlingsbanken. Arrangementet skulle have fundet sted på den nyindrettede Folkemødeplads på Skamlingsbanken i august 2020, men på grund af Covid-19 er det udskudt til 2021. 

SSO har i 2019 i lighed med tidligere år afviklet koncerter i Kolding Kommunen sammen med forskellige samarbejdspartnere. Der er blandt andet holdt koncert på Comwell i Kolding, i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld og i Tyrstrup kirke samt afholdt klassiske symfoniske koncerter for samtlige skoleelever på 4. klassetrin. Orkestret fastholder også de traditionsrige og meget velbesøgte Jule- og Nytårskoncerter i Henholdsvis Kristkirken og på Kolding Teater.

Sønderjyllands Symfoniorkester deltog i 2019 også aktivt i arbejdet med planlægningen af Christiansfeld Musikfestival i kraft af musikchefens faste medlemskab af bestyrelsen. I foråret 2020 skulle orkestret således atter have medvirket i festivalen med en koncert med Sigurd Barret i forbindelse med markeringen af 100-året for Genforeningen, men arrangementet blev aflyst grundet Covid-19.

Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.