Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-05-2015 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritidsrådet |
Sted: |
KUC, mødelokale 041 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/8209
Sagen behandles i
Forslag
Konstitueret børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Fritidsrådet tager udmeldt basisbudget for 2016 til efterretning,
at Fritidsrådet inden for udmeldt basisbudget kan foretage omfordeling af det afsatte beløb med undtagelse af de med x markerede beløb,
at Fritidsrådet til næste møde kan komme med udvidelsesforslag til budget 2016 – 2019 til fremsendelse til Fritids- og Idrætsudvalgets møde i august måned.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at budgetmateriale 2016 er til brug for Fritidsrådets vurdering af fordeling af beløbsrammen på områderne – frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, folkeoplysende voksenundervisning samt tilskud udenfor loven, idet udvalget indenfor hovedområderne og administration kan foretage omfordeling af de til rådighed værende midler.
Fritidsrådet har jf. kompetencefordelings- og delegationsplanen mulighed for at udtale sig til budget 2016 på folkeoplysningsområdet, ligesom udvalget har mulighed for at fremkomme med udvidelsesforslag.
Såfremt udvalget ønsker at fremsende budgetforslag for 2016 uden for udmeldt budgetramme, skal forslaget eller forslagene begrundes.
Budgetmateriale 2016 vil blive gennemgået på mødet.
Endvidere kan det oplyses,
at de med x markerede tilskudsområder ikke kan disponeres af Fritidsrådet uden indhentet godkendelse i Fritids- og Idrætsudvalget.
at rådet selv kan fordele de øvrige beløb på funktionsområderne samt eventuelle nye funktionsområder,
at rådet indenfor afsat beløb til den folkeoplysende voksenundervisning (undervisning) skal finansiere tilskud til pensionister. Forvaltningen skønner, at der skal afsættes 500.000 kr. med baggrund i nuværende regler og aktivitetsniveau,
at rådets budgetforslag i henhold til tidsplan for budgetlægning skal være Børne- og Uddannelsesforvaltningen i hænde senest 16. juni 2015.
Beslutning Fritidsrådet den 19-05-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/6244
Sagen behandles i
Forslag
at Fægteklubben Sydjylland fra den 19. maj 2015 godkendes som forening udøvende frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde under Folkeoplysningslovens kapitel 5.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Fægteklubben Sydjyllands hovedformål er, ved tilrettelagt træning og gennem afholdelse af og deltagelse i stævner, at vække og vedligeholde lyst og interesse for den frivillige idræt under Dansk Fægte-Forbund, samt i idrætslig henseende at repræsentere klubben udadtil.
Foreningen har indsendt de godkendte vedtægter og skema ”oplysninger om foreningen”.
Fægteklubben Sydjylland består af 21 medlemmer heraf 7 over 25 år.
Det kan oplyses, at forvaltningen har gennemgået foreningens vedtægter, og at disse opfylder kravene i Folkeoplysningsloven og Byrådets godkendte regler for foreningsgodkendelse.
Det kan endvidere oplyses, at Fægteklubben Sydjylland ønsker at gennemføre aktiviteter 2 gange ugentligt i Brændkjærskolens gymnastiksal.
Beslutning Fritidsrådet den 19-05-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/5688
Sagen behandles i
Forslag
at foreningen ”Gorec” fra den 19. maj 2015 godkendes som forening udøvende frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde under Folkeoplysningslovens kapitel 5.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Gorecs hovedformål er, at være en forening, hvor familier med forskellig etnisk baggrund kan lave aktiviteter sammen i et voksent fællesskab og sammen med børn. Det kan være fysiske aktiviteter som fx gymnastik og volleyball..
Foreningen har indsendt de godkendte vedtægter og skema ”oplysninger om foreningen”.
Gorec består af 45 medlemmer heraf 20 over 25 år.
Det kan oplyses, at forvaltningen har gennemgået foreningens vedtægter, og at disse opfylder kravene i Folkeoplysningsloven og Byrådets godkendte regler for foreningsgodkendelse.
Beslutning Fritidsrådet den 19-05-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/6937
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at Fritidsrådet på mødet træffer afgørelse, om der skal ydes tilskud til ansøgningen herunder størrelsen af et eventuelt tilskud.
Sagsfremstilling
KFUM spejderne Jordrup oplyser, at gruppen skal til Norge en uge i juni 2016.
For at være forberedt på turen, har foreningen valgt at uddanne flere ledere. 3 ledere vil være uddannet i førstehjælp og 1 leder har været på kursus som fjeldsamarit.
Foreningen oplyser endvidere, at de har valgt kurset i Sverige hvor lederen er blevet uddannet til at kunne gå i bakket landskab, forcere vand, sove i kulde og være langt væk fra byområder. Den kursusansvarlige leder har kendskab til både Sverige og Norges natur.
Foreningen kan ikke finde et lignende kursus i Danmark, der kan uddanne lederen på samme niveau i forhold til naturen/området.
KFUM spejderne Jordrup har den 21. april 2015 indsendt ansøgningen jf. regler for almindelige kursusansøgninger, hvor kursusprisen er under 3.000 kr.
Jf. regler for tilskud til leder- og instruktøruddannelse, skal ansøgninger vedrørende kurser i udlandet i hvert enkelt tilfælde behandles af Fritidsrådet.
Beskrivelse af kurset:
Fjeld- og Vildmarkskursus er et kursus for dem, der aldrig har været i fjeldet før, eller kun på kortere ture i godt vejr og uden stor oppakning. Kurset forbereder en til at arrangere en fjeldtur med ligesindede (dvs. folk der har været på samme kursus eller tilsvarende) og giver en teoretisk og praktisk erfaring med alt fra udstyr til orientering og introduktion til fjeldførstehjælp.
Indhold:
- Turplanlægning
- Fjeldsikkerhed
- Rutevalg
- Færdsel i fjeld og vildmark
- Førstehjælp
- Påklædning og udstyr
- Orientering
- Proviant/mad
- Tur efter evne
- Ultralight trekking
Uddannelsen er gennemført i perioden 2. – 6. april 2015.
Det kan oplyses, at der på budgettet for 2015 resterer et uforbrugt beløb under ”Foreningspuljen” på 422.000 kr.
Sagsnr.: 15/8135
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at der ydes et tilskud på 50% af kursusudgiften, 2.350 kr.,
at tilskuddet vil blive indsat på foreningens nemkonto, når foreningen skriftligt har oplyst, om kurset vil blive gennemført i overensstemmelse med ansøgningen,
at der senest 4 uger efter afslutning af kurset skal indsendes dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Dalby GF, fodbold - ungdom oplyser, at træneren er en af foreningens dygtige børnetrænere, der er motiveret for en træneruddannelse.
Foreningen har meget få trænere, som ikke er forældretrænere, og ønsker med et tilbud om uddannelse at støtte de unge træner-spirer.
Der er mulighed for at søge om tilskud til dækning af udgifter til specielle kurser, hvor kursusafgiften pr. person overstiger 3.000 kr., eller hvor den samlede kursusudgift overstiger 25.000 kr. Ansøgningen skal fremsendes til Fritidsrådet inden kursets afvikling. Ansøgningerne vil blive vurderet individuelt, dog kan der maksimalt ydes 50% i tilskud.
Uddannelsen:
Uddannelsen består af 40 timer, som afvikles over 5 dage i perioden 27. juni – 1. juli 2015.
Formål:
Uddannelsen forbereder til flere af trænerfunktionens opgaver, blandt andet:
- Opbygning af træningsmoduler
- Kendskab til børn og unges udvikling
- Gennem udøvelse af tekniske detaljer at opnå størst mulig kompetence til instruktionen af spillerne
- Undervisning i de fysiske krav til fodboldspillet
- Kendskab til egen og andres trænerprofil
- Kendskab til DBUs værdigrundlag
Kursusbeskrivelse:
- Ledelse
- Fodbold
- Fysiologi
- Træningsmetoder
Beslutning Fritidsrådet den 19-05-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/5457
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at der bevilges et tilskud på 41.000 kr. til udgifterne i forbindelse med projekt ”Windsurfer 2”,
at tilskuddet finansieres af Foreningspuljen,
at der senest 4 uger efter projektets afslutning indsendes dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Kolding Windsurfing Klub har gennem de seneste år oplevet en stigende interesse for windsurfing, og har til stadighed mange elever, såvel i foreningens tilbud til børn op til 12 år ”Den Blå Lagune”, men også unge fra 13 – 25 år ”Young Gun” og ældre. Foreningen har endvidere en surfskole målrettet nybegyndere i alle aldre.
Foreningen oplever en stor efterspørgsel efter videreudvikling og introduktion til andre discipliner indenfor windsurfing som udover forenings nuværende tilbud i freeride består af wave, freestyle, racing, slalom og langdistance. Det er overvejende unge fra 13 – 25 år, men også ældre, der efterspørger denne videreudvikling.
Kolding Windsurfing Klub har behov for at uddanne instruktører, investere i udstyr og budgettere med honorar til gæsteinstruktører for at påbegynde træningsprogrammer under Dansk Sejlunions ”Windsurfer 2”.
I forbindelse med projekt ”Windsurfer 2” vil der være, ugentlige træninger, gæste trænere i forskellige discipliner, afholdelse af kapsejladser, deltagelse i stævner, afholdelse af surfcamps, kursusaktiviteter, fokus på sikkerhed til søs og socialt samvær.
Budgettet for projekt ”Windsurfer 2” ser således ud:
Udgifter | |
| |
Uddannelse af instruktører | 6.000 kr. |
Driftsudgifter til redningsbåd, benzin | 5.000 kr. |
Gæsteinstruktør, honorar | 5.000 kr. |
5 windsurfboard, wave, freestyle, race, slalom | 30.000 kr. |
10 windsurfing rigge, wave, freestyle, race, slalom | 30.000 kr. |
Samlede udgifter | 76.000 kr. |
Indtægter | |
| |
Finansiering fra foreningens kassebeholdning | 20.000 kr. |
Tilsagn fra sponsorer | 15.000 kr. |
| |
Samlede indtægter | 35.000 kr. |
Indtægter | |
| |
Manglende finansiering | 41.000 kr. |
| |
| |
| |
Det kan oplyses, at der på budgettet for 2015 resterer et ikke forbrugt beløb under Foreningspuljen på 422.000 kr.
Sagsnr.: 14/1048
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at der fremsendes faktura på ikke afregnet tilskud på 25.000 kr. til Upolitisk Folkeoplysning – Kolding,
at tilskuddet for 2015 på 5.000 kr. i forbindelse med en eventuel udbetaling fratrækkes 10% jf. gældende regler,
at tilskuddet for 2015 ikke udbetales før udbetalt tilskud for 2014 er tilbagebetalt, eller afregning for 2014 er modtaget og godkendt.
Sagsfremstilling
Fritidsrådet godkendte foreningen Upolitisk Folkeoplysning – Kolding under Folkeoplysningslovens kapitel 4 - folkeoplysende voksenundervisning den 28. januar 2014.
Fritidsrådet besluttede endvidere,
at yde et tilskud på 25.000 kr. til lærer- og lederløn finansieret af Foreningspuljen,
at skemamateriale til brug for afregning af tilskud til voksenundervisning i 2014 vil blive fremsendt primo januar 2015.
Skemamateriale er fremsendt til foreningens digitale postkasse samt pr. mail den 5. januar 2015 med frist for indsendelse den 2. marts 2015.
Der er rykket for manglende indsendelse 2 gange pr. mail og Upolitisk Folkeoplysning har den 11. marts 2015 meddelt, foreningen vurderer at have gennemført 832 timer i 2014, og at afregningsmaterialet vil blive indsendt når dette foreligger.
I forbindelse med fordeling af budget for 2015, har Fritidsrådet besluttet at tildele Upolitisk Folkeoplysning – Kolding 5.000 kr. til at gennemføre folkeoplysende voksenundervisning i 2015. Budgetbeløbet er grundet problemer med nemkonto og CVR-nr., samt manglende afregning for 2014 endnu ikke udbetalt.
Jf. regler for afregning af midler til folkeoplysende voksenundervisning, vil der i forbindelse med foreningens tilsagnsbeløb for efterfølgende år ske fradrag med 10% af dette beløb, såfremt den anførte tidsfrist for indsendelse af afregning ikke overholdes.
Beslutning Fritidsrådet den 19-05-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 13/12165
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at den af forvaltningen gennemgåede afregning for 2014 tages til efterretning,
at der ikke foretages yderligere i sagen.
Sagsfremstilling
Samtlige godkendte foreninger udøvende folkeoplysende voksenundervisning har indsendt tilskudsregnskab underskrevet af statsautoriseret/registreret revisor eller valgt revisor.
Sagsnr.: 15/3279
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Konstitueret børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at guide der vedrører ”Ansøgning om nye fritids- og idrætsfaciliteter med mulighed for aktiviteter for alle generationer” godkendes til brug i forbindelse med kommende ansøgninger om nye faciliteter,
at guide vedrørende ”Borgeren som medskaber/synliggørelse” godkendes.
Sagsfremstilling
Fritidsrådet har den 27. og 28. april 2015 afholdt møder omkring henholdsvis ”Fysiske rammer og aktiviteter for alle generationer” samt ”Borgeren som medskaber/synliggørelse”.
Til mødet omkring ”Fysiske rammer og aktiviteter for alle generationer” var der indbudt repræsentanter fra Skanderup/Hjarup og Sjølund med baggrund i, at disse to områder hver har fået tildelt et budgetbeløb på 5 mio. kr. til en minihal i henholdsvis 2017 og 2018. Mødet havde til formål at få input til en model, der skal informere foreninger og initiativtagergrupper omkring emner, der skal belyses i forbindelse med fremtidige ansøgninger om nye fysiske faciliteter og mulighed for at udbyde aktiviteter for alle generationer.
Til mødet omkring ”Borgeren som medskaber/synliggørelse” var der indbudt forskellige ildsjæle fra foreningsområdet. Mødet havde til formål at få input til, hvordan fritids- og idrætslivets ildsjæle understøttes bedst muligt, og hvordan tilbud om aktiviteter synliggøres for borgerne.
Bilag
Sagsnr.: 10/16286
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at indeværende dagsordenpunkt alene er et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag vil kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Der vil på mødet blive orienteret om,
Beslutning Fritidsrådet den 19-05-2015
Godkendt.