Dagsorden

Kolding Kommune har pr. 1. december 2020, med strategisk byudvikling for øje, opkøbt det tidligere Posthus på Banegårdspladsen 8. I en tidbegrænset periode på op til 3 år kan Posthuset skabe en fysisk ramme, primært for socialøkonomiske virksomheder, og dermed skabe en platform for udvikling af samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, borgere, frivillige og foreninger og kan dermed bidrage til at øge kendskabet til de potentialer, som mennesker med forskellige former for begrænsninger kan bidrage med.

Den fysiske ramme kan dels være med til at styrke den socialøkonomiske indsats i Kolding Kommune og dels øge kendskabet til de potentialer, der kan opstå i samspillet mellem socialøkonomiske virksomheder, mennesker med andre tilgange og talenter samt virksomheder, der ser et potentiale i at arbejde med social bæredygtighed uanset bevæggrund.

Potentialerne tager udgangspunkt i den socialøkonomiske politik og fyrtårnet om etablering af en socialøkonomisk erhvervspark og rammesætter troen på, at når mennesker får mulighed for at udvikle sig og bidrage til fællesskabet, så vinder både den enkelte, virksomheden og samfundet som helhed.

I løbet af det seneste år har der være interesse for at se på potentialerne for en fælles fysisk ramme. Der har været afholdt dialogmøde mellem udvalg og virksomheder, hvor emnet har været drøftet, og efterfølgende har forvaltningen indledt dialog med forskellige socialøkonomiske virksomheder med efterfølgende interessetilkendegivelser, der peger på en række muligheder og gensidig interesse for at afsøge disse.

Nedenfor beskrives såvel potentialerne ved en fælles, midlertidig ramme og betydningen for den videre proces omkring posthusets anvendelse i en socialøkonomisk sammenhæng.

Potentialerne i en fælles, midlertidig fysisk ramme

Erfaringer fra andre byer og Vielgut Studio viser, at der er et marked for salg af produkter, hvor der er tænkt i både menneskelig og materiel bæredygtighed. Et marked, som kan skabe et attraktivt og urbant miljø, der tiltrækker helt nye og købedygtige kunder, herunder også turister.

Erfaringer fra andre byer, f.eks. Settlementet på Vesterbro https://settlementet.dk/ og Compas i Hedensted https://compashedensted.dk viser at en fælles fysisk ramme, hvor man trækker i samme retning, skaber dynamik og tiltrækningskraft. Erfaringer viser, at et fysisk fællesskab åbner op for inspiration på tværs, og muligheder for at generere ideer på tværs opstår helt naturligt, både i forhold til at arbejde med materiel og social bæredygtighed men også i forhold til det kommercielle potentiale. 

De strategiske handlinger i politikken peger på: At sætte talenter i spil, at tiltrække socialøkonomiske virksomheder og udvikle og understøtte samarbejdet mellem socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder, handlinger, som en fælles fysisk ramme på Posthuset vil være med til at understøtte.

Tilkendegivelserne fra virksomhederne har generelt været positive, særligt nyetablerede virksomheder uden lokaler er klar til at flytte ind, men også mere veletablerede socialøkonomiske virksomheder udviser interesse. Der er et potentiale i, at det overordnet set er et tidsbegrænset lejemål, fordi det giver plads til at hente indsigter gennem prøvehandlinger og derigennem finde en vej til det næste trin i udviklingsprocessen såvel for de socialøkonomiske virksomheder som for udviklingen af socialøkonomien i Kolding Kommune.

Rent økonomisk har nogle virksomheder tilkendegivet, at tidsperspektivet er en opmærksomhed for dem, idet der skal afholdes flytteomkostninger og en midlertidighed kan skabe en usikkerhed omkring fremtidig beliggenhed. Tilkendegivelserne er overvejende positive og danner afsæt for den videre dialog.

Fælles for tilbagemeldingerne er entydigt, at potentialet ligger i det samspil en fysisk ramme kan give, og der er fra virksomhederne en klar opfordring til, i den næste del af processen, at gribe og aktivt understøtte de muligheder, der ligger der.

Nedenfor er potentialerne ved en fælles fysisk ramme beskrevet med udgangspunkt i et virksomheds-, borger- og et midtbyperspektiv med oplæg til den videre proces:
 

1. Potentialer i et virksomhedsperspektiv
2. Potentialer i et borgerperspektiv
3. Potentialer i et midtbyperspektiv

1. Potentialer i et virksomhedsperspektiv

Posthuset kan skabe et fælles innovationsrum, hvor fælles viden udvikler nye løsninger og forretningsmodeller og bidrager til bæredygtig vækst.

Socialøkonomiske virksomheder efterspørger samarbejde med kommercielle virksomheder, ikke mindst fordi socialøkonomien er i en brydningstid, hvor fokus i høj grad er på den kommercielle bæredygtige produktion. Samtidig er der en modenhed og stigende interesse hos kommercielle virksomheder til også at arbejde med social bæredygtighed.

2. Potentialer i et borgerperspektiv

Posthuset kan understøtte udviklingen af og inspirationen til at samarbejde på tværs og sætte rammen for etableringen af nye meningsfulde fællesskaber. En fælles fysisk ramme kan være med til at flytte mennesker fra beskyttede miljøer og værksteder til et bæredygtigt (design) miljø, hvor der er en reel efterspørgsel efter varer og produkter.

Læringen fra Vielgut Studio er at deltagernes selvtillid og arbejdsidentitet steg proportionalt med salget af produkter. Deltagerne oplevede samtidig at de fik mulighed for at udfolde deres talenter i en helt ny sammenhæng.

3. Potentialer i en fysisk enhed og et midtby perspektiv

Posthuset som socialøkonomisk ramme kan være med til at tilføre midtbyen et varieret og alternativt udvalg af produkter og oplevelser. 

De socialøkonomiske virksomheder peger også på potentialerne i udenomsarealerne i.f.t. f.eks. afvikling af events og festivaler, der har fokus på fællesskaber og bæredygtighed og som også kan tiltrække kunder til midtbyen.   

Proces og videre handlinger

Bygningens anvendelse har været drøftet i forskellige regi siden den blev erhvervet af Kolding Kommune. Siden da har den været fremvist for flere parter, herunder socialøkonomiske virksomheder.

Indsigterne fra udvalgets tidligere studieture til både Råt&Godt i Aalborg  https://raatoggodt.dk og Settlementet på Vesterbro samt forvaltningens dialog med Compas i Hedensted har bidraget til udvalgets styrkede ambition om en fælles fysisk ramme.  

Sagen omkring den videre anvendelse af posthuset blev behandlet på Plan-, Bolig- og Miljøudvalget d. 2. juni 2021 med indstilling til Økonomiudvalgets behandling d. 14. juni 2021, bl.a. med beskrivelse af potentialet for udlejning til socialøkonomiske virksomheder i op til 3 år. I den videre proces arbejdes der med at kortlægge lejebetingelser, herunder huslejeniveau på markedsvilkår, og afklare de socialøkonomiske virksomheders fortsatte interesse for at indgå i et socialøkonomiske fællesskab i Posthuset.

I den videre proces, forventeligt i løbet af 3. kvartal 2021, vil forvaltningen være i gang med en proces, der yderligere beskriver og igangsætter udleje af bygningen. I den forbindelse går forvaltningen i dialog med relevante sparringspartnere for konceptet omkring Posthuset.

Udvalget orienteres løbende og præsenteres for en opfølgning i sommeren 2022.

Ressourcer

Til udarbejdelse af et koncept for at fysisk fællesskab, og for at understøtte virksomhedernes tilbagemeldinger omkring potentialet i samspillet i en fysisk ramme, foreslås det, at der afsættes en ramme på kr. 100.000 fra den socialøkonomiske udviklingspulje til dette formål.

I processen inddrages relevante samarbejdspartnere.

Derudover foreslås det, at forretningsudviklingsforløb for socialøkonomiske virksomheder, som er udbudt i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, således at det også kan understøtte potentialet i en fælles, fysisk ramme.

Det sikres undervejs at rammerne for udleje af lokaler og styrkelsen af den socialøkonomiske indsats i en fælles fysisk ramme sker på markedsvilkår.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der

udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,

som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august

og november måned.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialøkonomi-, Handicap- og hjælpemiddelpolitik samlet forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.

Merforbruget på voksenhandicap på 6,3 mio. kr. skyldes et pres på området, som primært kan relateres til stigende udgifter i de enkelte sager. Merforbruget er reduceret med 7 mio. som følge af budgetforhandlingerne den 2. marts 2021.

Hos Bo- og Støttetilbud er der økonomisk usikkerhed i forhold til flytningen af aflastningstilbuddet Kernen og Ungdomskollegiet til Ryttermarksvej, og den deraf afledte kapacitetstilpasning.

Området for beskyttet beskæftigelse udviser et forventet merforbrug på 0,3 mio. kr. som kan henføres til manglende omsætning i forbindelse med produktionen, som følge af corona-situationen.

På hjælpemiddelområdet forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. som følge af bevilling af færre biler end forudsat i budgettet.

Center for senhjerneskadede forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af coronasituationen i 1. kvartal.

I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret en buffer til uforudsete udgifter politisk råderum på kr. 3,8 mio. i 2021. Bufferen til uforudsete udgifter er disponeret i budgetopfølgningen.

Som en del af Selvværd og Sammenhæng har Socialforvaltningen i de seneste år arbejdet for, at borgere kan leve så selvstændigt og så tæt på det almindelige liv som muligt. Det har medført, at flere unge med handicaps i dag får støtte i egen bolig i stedet for at bo på et botilbud.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sidste udvalgsmøde d. 19. maj at sætte fokus på trivslen blandt unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte ved at igangsætte et projekt. Dagsordenspunkt og oplæg fra mødet er vedlagt som bilag.

Formålet med projektet er at skabe rammer for et godt, trygt og aktivt ungeliv for unge med handicaps. Et af de konkrete tiltag er at lave en handleplan.

Projektet og handleplanen skal arbejde med at udvikle indsatserne til de unge, som med den rette støtte kan trives med at bo selv, men også med mulighederne og behovene for at skabe en ny boform for de unge, der måske har brug for, at støtten og fællesskabet ligger i tilknytning til deres bolig.

Forvaltningen har lavet en procesplan, som er vedlagt som bilag. Der arbejdes hen imod, at handleplanen kan behandles første gang politisk i oktober og vedtages endeligt i december.

Første aktivitet i procesplanen er et dialogmøde, som SHHU har inviteret forældrene til d. 16. juni 2021. Der er tale om forældrene til unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte, fordi det er den gruppe af unge projektet handler om. Invitationen er vedlagt som bilag.

Formålet med dialogmødet er:
 

-         At give forældrene mulighed for at fortælle om deres oplevelser som familie til en ung med handicap og give udvalgets medlemmer mulighed for at lytte til forældrenes oplevelser.

-         At fortælle forældrene om den proces, udvalget har sat i gang med at lave handleplanen.

-         At give forældrene mulighed for at dele deres idéer til, hvad der skal arbejdes med i handleplanen.

Efter dialogmødet vil der blive lavet en opsamling med forældrenes input, som vil blive brugt i det videre arbejde.

Forvaltningen har lavet et notat, der kort beskriver de tre spor, der vil blive arbejdet med i handleplanen. Notatet er vedlagt som bilag. 

De tre spor er disse:

Spor 1: Et godt, trygt og aktivt ungeliv for de unge, der bor i egen bolig

Spor 2: En ny boform mellem botilbud og egen bolig?

Spor 3: Det strategiske grundlag for støtten til unge med handicaps

Sporene skal ses som de områder, hvor der som en del af handleplanen arbejdes med, hvad de unge har brug for og hvilke løsninger, der kan skabes. 

Notatet beskriver også, hvordan forvaltningen planlægger at udføre arbejdet. Det beskrives bl.a., at forvaltningen vil tale med de unge for at forstå deres behov og ønsker, men at der også skal tages hensyn til de unges udviklingsalder, når behovene skal tolkes og løsningerne findes.

Med afsæt i Arbejdsmarkedsudvalgets vedtagelse af ”Handleplan for det rummelige arbejdsmarked” på mødet d. 3. december 2020 og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets efterfølgende behandling af handleplanen d. 16. december 2020 blev der d. 28. maj 2021, under overskriften ”Hvad er et bæredygtigt arbejdsliv?”, afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Udover de tre stående udvalg deltog desuden Koldings Arbejdsmarkedsråd og repræsentanter fra tre virksomheder, som arbejder med det bæredygtige arbejdsliv på hver deres måde. På mødet deltog Jens Romundstad som ordstyrer og oplægsholder, og såvel Den Sociale Kapitalfond som Business Kolding bidrog med hhv. en national og en lokal vinkel på det bæredygtige arbejdsliv. Socialområdet gav et indblik ind i det bæredygtige arbejdsliv i en handicapkontekst.

Indsigter fra dagen

Med udgangspunkt i formiddagens oplæg drøftede grupperne det bæredygtige arbejdsliv, hvilke gevinster der følger af det og hvilke lavthængende frugter, der kan arbejdes videre med.

Drøftelserne og de afledte indsigter er efterfølgende kategoriseret i tre hovedspor:
 

1. Samarbejde om et bæredygtigt arbejdsliv
2. Ambitiøs formidling, kommunikation og vidensdeling
3. Jobcentrets rolle.

Generelt peger indsigterne på, at der lige nu er et stærkt momentum for at videreudvikle og udbrede et allerede veletableret og fleksibelt samarbejde med virksomhederne i Kolding Kommune. Der er stor interesse for at løfte samarbejdet yderligere, men virksomhederne kalder samtidig på en langt mere ambitiøs formidling og videndeling omkring mulighederne og en stærk kommunikation af eksempler på, hvornår og hvordan det lykkes at skabe rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv, der har værdi for både den enkelte og virksomheden. Også konkret sparring med, i og mellem virksomhederne er nødvendig for at kunne arbejde videre med ambitionerne.

Både indsigter og de efterfølgende drøftelser skal være med til at danne afsættet for, hvad et bæredygtigt arbejdsliv betyder i Kolding Kommune og hvordan, der kan arbejdes videre med ambitionerne for udbredelsen.

Indsigterne og konkrete forslag fra dagen under de tre overskrifter er gengivet i vedlagte bilag.

Forvaltningen har siden januar 2021 arbejdet på at få flest mulige borgere i den beskyttede beskæftigelse tættere på arbejdsmarkedet gennem initiativet Kolding Aktiv. Forvaltningen ønsker at undersøge mulighederne for at gå videre i denne retning ved at gentænke den beskyttede beskæftigelse med henblik på at gøre den mere virksomhedsrettet og økonomisk bæredygtig.

Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever at de er ensomme, har dårligere helbred og sværere ved at overvinde sygdom, end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

I Kolding Kommune havde man allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for at skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
I august 2020 indgik Direktionen derfor samarbejde om et pilotprojekt med Boblberg.

Hvad er Boblberg

Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagerer på andres bobler.

Borgerne opretter sig selv på Boblberg, og funktionerne er meget brugervenlige.

Erfaringer med Boblberg i 2020-2021

Boblberg.dk har været til rådighed for Koldings borgere siden august 2020, og på den baggrund er der løbende udarbejdet opfølgning på aktiviteterne.

Den løbende opfølgning viser, at der er en god og stigende aktivitet på Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere siden august 2020, ligesom der er en høj responsrate og en stor mangfoldighed i både boblernes emner og brugernes alder. Der er interviewet 5 borgere fra Kolding Kommune, som benytter Boblberg, og de har alle givet udtryk for at de er tilfredse med platformen. Uddybende status på aktiviteter ses i bilag 1.
 

Indsatser for at udbrede kendskabet til Boblberg

Siden indgåelse af samarbejdet med Boblberg i august måned 2020, har der været iværksat en række indsatser - både internt i de forskellige forvaltninger og eksternt over for borgere, foreninger, organisationer mv. Der var planlagt en del fysiske tiltag for at udbrede kendskabet til Boblberg, som det ikke har været muligt at gennemføre pga. Covid-19. Indsatsen med at udbrede kendskabet er i stedet for sket gennem en række forskellige digitale medier. En uddybende oversigt over indsatser og positive historier fremgår af bilag 2.

Samarbejdsaftale og økonomi

Samarbejdsaftalen mellem Boblberg og Kolding Kommune trådte i kraft pr. 1. august 2020, og der er indgået en 2 årig aftale frem til 1. august 2022. Aftalen er uopsigelig frem til 31. januar 2022, hvorefter aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.

Den årlige pris for Kolding Kommunes benyttelse af Boblberg var i år 2020 kr. 132.000 ekskl. moms. For efterfølgende år vil prisen blive reguleret med 4,95 % årligt, da antallet af borgere og supporthenvendelser forventes at stige fra år til år. I år 2021 er prisen derfor kr. 138.534, i år 2022 kr. 145.391.

På baggrund af den løbende opfølgning og de positive erfaringer fra brugerne, besluttede Social– og Sundhedsudvalget den 19. maj 2021 et budgetudvidelsesforslag med henblik på en permanentgørelse af aftalen og finansiering af udgiften til Boblberg fra år 2022 og ud i årene.

Såfremt Byrådet ikke prioriterer en permanentgørelse af platformen, stopper Kolding Kommunes samarbejde med Boblberg efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022 og dermed lukkes der for adgangen til Boblberg for borgere i Kolding.

Fremtidig organisering

Socialforvaltningen fortsætter efter projektperiodens afslutning pr. 1. august 2022 med at være systemejer. Styregruppen udarbejder en årlig status og tager stilling til, om Boblberg fortsat skal stilles til rådighed som et tilbud til Koldings borgere. I den forbindelse vil styregruppen vurdere, om der fortsat er progression i anvendelsen og udbredelsen af Boblberg blandt Kolding Kommunes borgere, eller om der er kommet nye platforme, som er mere borgervenlige.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
 

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der
må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal
offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have
besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Kompetencen til, på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets område, at
fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Socialøkonomi-, Handicap- og
Hjælpemiddeludvalget. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget skal således
fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en
ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der, i henhold til
styrelsesvedtægten, er delegeret til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren
have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og
fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er meget få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider der blev fastsat i maj 2020.

I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere. Med hensyn til ansøgninger om merudgifter er sagsbehandlingstiden steget fra 10 uger til 12 uger, da afdelingen oplever, at det tager længere tid at indhente de nødvendige lægelige oplysninger.

Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en

sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider

svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte

sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved

vurderingen.

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til

fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Voksenrådgivningen (mht. Handicap) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020. For Hjælpemiddelafdelingen er erfaringen, at Ankestyrelsen ofte peger på, at der skal indhentes nogle bestemte oplysninger fra eksempelvis praktiserende læge, speciallæge eller bandagist, ligesom der kan være behov for at gennemføre en ganganlyse eller en ny afprøvning af f.eks. et hjælpemiddel. De indhentede oplysninger skal gennemgås, vurderes og i partshøring hos ansøgeren. På den bagrund vurderes det, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager for Hjælpemiddelafdelingen skal fastsættes til 2 måneder.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg på baggrund af en protokolleret beslutning.