Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-05-2017 08:30:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/19408
Resumé
Byrådet vedtog den 30. januar 2017 den 3. socialøkonomiske strategi ”Lokal vækst med social bundlinje” - en strategi, som har fokus på at:
- understøtte lokale iværksættere
- tiltrække nationale socialøkonomiske virksomheder
- i et samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, at udvikle helt almindelige små og mellemstore virksomheder så de i højere grad bruger deres økonomiske vækst til at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Samarbejdet mellem Kolding Kommune og socialøkonomiske virksomheder
Det er kendetegnende for socialøkonomiske virksomheder at de arbejder med en målgruppe, dvs. at det er et mål at hjælpe udsatte ind på arbejdsmarkedet via f.eks.:
- undervisning/uddannelse
- kompetenceafklaring
- opkvalificeringsforløb
- praktikker
Herudover er de socialøkonomiske virksomheder kendetegnet ved, at de har en erhvervsdel, som består i salg af ydelser og/eller varer. F.eks. sælger Special Minds it-løsninger, test, digitalisering m.v. på helt almindelige vilkår til erhvervslivet.
Der er således flere forskellige muligheder for, hvordan kommunerne kan samarbejde med Socialøkonomiske virksomheder:
Sagen behandles i
Forslag
at status tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 30. januar 2017 den 3. socialøkonomiske strategi ”Lokal vækst med social bundlinje” - en strategi, som har fokus på at:
- understøtte lokale iværksættere
- tiltrække nationale socialøkonomiske virksomheder
- i et samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, at udvikle helt almindelige små og mellemstore virksomheder, så de i højere grad bruger deres økonomiske vækst til at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Samarbejdet mellem Kolding Kommune og socialøkonomiske virksomheder
Det er kendetegnende for socialøkonomiske virksomheder, at de arbejder med en målgruppe, dvs. at det er et mål at hjælpe udsatte ind på arbejdsmarkedet via f.eks.:
- undervisning/uddannelse
- kompetenceafklaring
- opkvalificeringsforløb
- praktikker
Herudover er de socialøkonomiske virksomheder kendetegnet ved, at de har en erhvervsdel, som består i salg af ydelser og/eller varer. F.eks. sælger Special Minds it-løsninger, test, digitalisering m.v. på helt almindelige vilkår til erhvervslivet.
Der er således flere forskellige muligheder for, hvordan kommunerne kan samarbejde med Socialøkonomiske virksomheder:
- købe forløb (f.eks. STU, vejledning og opkvalificering) til borgere
- udbud målrettet socialøkonomiske virksomheder
- finde emner, som kan være kontraktomfattet
- købe socialøkonomiske virksomheder til at løse ad hoc opgaver
Udvikling af samarbejdet
Kolding Kommunes socialøkonomiske styregruppe, som består af den samlede direktion samt direktøren fra Business Kolding, har på et møde i marts måned besluttet at sætte fokus på at udvikle den del af samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, som handler om at lave forretning med socialøkonomiske virksomheder og på den baggrund er Kolding Kommunes indkøbsafdeling i gang med at undersøge:
- 2 – 5 emner, som kan være kontraktomfattet
- 2 – 5 områder, som kan gøres til genstand for et udbud til socialøkonomiske virksomheder
Herudover er det besluttet, at der skal være fokus på mindre løbende opgaver, hvor de kommunale institutioner og enheder skal tænke socialøkonomiske virksomheder ind som opgaveløsere på lige fod med andre virksomheder.
Netværksmøder
Med det formål at understøtte netop den dagsorden, bliver der medio 2017 etableret et netværk for socialøkonomiske virksomheder/iværksættere. Indholdet i netværket skal primært have fokus på forretningsudvikling, vidensdeling, samarbejdet mellem de socialøkonomiske virksomheder og med Kolding Kommune – altså et netværk, hvor potentialet for vækst, vidensdeling og innovation kan udnyttes langt bedre end i dag.
Status på socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune
Der er pt. 9 etablerede socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune;
- 4 nationale socialøkonomiske virksomheder
- 4 lokale socialøkonomiske iværksættere
- 1 lokal virksomhed
Der er udarbejdet et samlet overblik over de 9 socialøkonomiske virksomheder herunder Kolding Kommunes samarbejde med dem.
Herudover er der udarbejdet oversigt over igangsatte aktiviteter, som potentielt kan føre til at flere socialøkonomiske virksomheder etablerer sig i Kolding.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2017
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-06-2017
Sagsnr.: 17/212
Resumé
Den Socialøkonomiske virksomhed Huset Venture (www.husetventure.dk) ønsker at etablere en afdeling i Kolding Kommune.
Huset Venture har allerede afdelinger i Aarhus, Ringkøbing, Nørre Sundby og Ballerup Kommuner, og der er således tale om et gennemprøvet koncept, hvor der på landsplan p.t. er omkring 200 ansatte, hvoraf 90% er fleksjobbere.
Grundlaget for etableringen hviler delvist på satspuljemidler fra 2008, som nu er permanentgjort på finansloven.
Konceptet
Huset Venture-konceptet består af 2 interagerende søjler og skal i Kolding Kommune se således ud:
- Erhvervsenhed
- Kursus- og afklaringsenhed
Målgrupperne genbrugsbyggemarkedet
- 4 fleksjobbere, som skal indsamle materialer, håndtere og transportere genbrugsmaterialerne, servicere kunder og leverandører m.v.
- Et antal borgere i løbende praktikforløb
Målgrupperne kursus og afklaringsenheden
- 1 socialfaglig konsulent i fleksjob
- 20 løbende pladser til borgere, der har været aktivitetsparate mere end 4 år
Tidsplan
Den endelige tidsplan for etablering af Huset Venture i Kolding er ikke fastlagt, men det forventes at det kan ske omkring 1. maj 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at der indenfor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens budgetramme afsættes midler til køb af afklaringsforløb hos Huset Venture,
at jobcentrets samspil og indsatser ifm. etablering af Huset Venture drøftes,
at sagen sendes til behandling i Teknikudvalget i.f.t. Huset Ventures samspil med renovationsafdelingen og Projekt REUSE, og
Sagsfremstilling
Den Socialøkonomiske virksomhed Huset Venture (www.husetventure.dk) ønsker at etablere en afdeling i Kolding Kommune.
Huset Venture har afdelinger i Aarhus, Ringkøbing, Nørre Sundby og Ballerup Kommuner, og der er således tale om et gennemprøvet koncept, hvor der på landsplan p.t. er omkring 200 ansatte, hvoraf 90% er fleksjobbere.
Grundlaget for etableringen hviler delvist på satspuljemidler fra 2008, som nu er permanentgjort på finansloven.
Konceptet
Huset Venture-konceptet består af 2 søjler og skal i Kolding Kommune se således ud:
- Erhvervsenhed
Udvikling og drift af et socialøkonomisk genbrugsbyggemarked. Sortimentet skal fra starten koncentrere sig om vinduer samt tøj og sko fraktionen.
a) Samarbejdet med Kolding Kommune skal i den forbindelse bestå i aktivt samarbejde om at øge mængden til genbrug. Materialer, der indsamles f.eks. fra kommunens genbrugspladser og som kan genbruges direkte eller genanvendes i nye processer stilles til rådighed efter de gældende regler på området. Indsatsen skal koordineres og ske i samspil med renovationsafdelingen, projekt REUSE og øvrige samarbejdspartnere, f.eks. frivillige organisationer.
b) Herudover skal der etableres samarbejde med lokale håndværkere, lokale og landsdækkende entreprenører, større boligselskaber og bygherrer m.v. Erhvervsdelen skal fungere som en særlig mulighed for etablering af praktikpladser for mennesker, der har behov for en form for afklaring inden de kan komme videre i et forløb i en anden virksomhed og kommer dermed til at fungere som et springbræt.
- Kursus- og afklaringsenhed
Den primære målgruppe i kursus- og afklaringsdelen er borgere, der har været aktivitetsparate i mere end 4 år, men som stadig ikke har opnået at komme i job. Dvs. at der er tale om borgere, som ofte har komplekse problemstillinger, som kræver en helhedsorienteret tilgang.
Der vil blive ansat socialfaglige konsulenter, som skal arbejde med en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats over for borgerne. Indsatsen kommer blandt andet til at bestå af etablering af praktikpladser, tilknytning af en mentor og ugentlige samtaler med den socialfaglige konsulent ved Huset Venture. Praktikkerne vil som udgangspunkt have en varighed på 12 uger.
Både erhvervsdelen og kursus- og afklaringsenheden vil blive tilknyttet Huset Ventures Videnscenter og kan derfor trække på de udviklings-, analyse- og dokumentationsopgaver, som allerede findes i de etablerede afdelinger i Aarhus, Ringkøbing, Nørre Sundby og Ballerup Kommuner.
Målgrupperne
Genbrugsbyggemarkedet:
- 4 fleksjobbere, som skal indsamle materialer, håndtere og transportere genbrugsmaterialerne, servicering af kunder og leverandører m.v.
- Et antal borgere i løbende praktikforløb
Kursus og afklaringsenheden
- Ansættelse af 1 socialfaglig konsulent i fleksjob for hver fem visiterede borgere.
- 20 løbende pladser til borgere, der har været aktivitetsparate mere end 4 år
Samspil med renovationsafdelingen og projekt REUSE
På sit møde den 6. juni 2016 besluttede Teknikudvalget, at sko og tøj fraktionen forsøges afsat til socialøkonomiske virksomheder ved udbud. Tøj og sko kan så håndsorteres og vaskes med mulighed for en efterfølgende differentieret afsætning.
Herudover besluttede Teknikudvalget den 7. november 2016 og Arbejdsmarkedsudvalget den 7. december 2016 at igangsætte projekt REUSE, som er et kommunalt projekt, hvor nyttejobansatte i Renovationsafdelingen sorterer indbo, istandsætter og videregiver det til loppeforeningerne til salg, til brug for sociale formål i kommunens institutioner eller salg af overskydende indbo.
Huset Venture vil koncentrere sin indsats omkring genanvendeligt byggeaffald, primært vinduer, samt tøj og sko fraktionen, hvilket er et område som understøtter Kolding Kommunes ønske om at få gang i mere direkte genbrug og da der ikke er nogen væsentlige aktører på genbrugsbyggematerialeområdet vest for Storebælt, kan der potentielt også være et marked for Huset Venture.
Samspil med Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi version 3.0 ”Lokal vækst med social bundlinje”
Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på sit møde den 1. februar 2017 ovenstående strategi, som bygger ovenpå alle indsatserne i både version 1.0 og 2.0. Blandt andet en indsats som handler om at tiltrække nationale socialøkonomiske virksomheder.
Tidsplan
Den endelige tidsplan for etablering af Huset Venture i Kolding er ikke fastlagt, men afhænger af, hvornår og hvor der kan findes egnede lokaler samt af hvor hurtigt ansættelse af en daglig leder af byggemarkedet kan falde på plads. Men det er forventningen, at dørene til Huset Ventures hovedsæde i Region Syddanmark kan slås op omkring 1. maj 2017.
Økonomi
Den samlede økonomi ved etablering af Huset Venture Kolding anslås i år 1 at andrage 2.270.000 kr., hvoraf Huset Venture gennem bevillingen fra satsmidlerne bidrager med 1.270.000 kr.
Satspuljemidlerne er en del af finansloven for 2017 og jævnfør almindelig praksis fremskrives midlerne i 5 år. Målet er, at afdelingen i Kolding på sigt bliver selvfinansierende, hvorefter midlerne skal bruges til at etablere nye afdelinger i Region Syddanmark.
Bilag
Sagsnr.: 14/695
Resumé
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For samtlige projekter forudsættes, at de positive erfaringer og resultater skal indarbejdes i driften, når projektet udløber.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Forvaltningen har vurderet og opdelt de fondsstøttede projekter i henholdsvis politiske og administrative projekter. Fordelingen drøftes med henblik på, at der kan forekomme en eventuel politisk prioritering af projekterne.
Projekterne er samtidig blevet opdelt i 3 kategorier:
- Projekter, hvor finansieringen ikke er fundet, eller hvor der ikke er svar på ansøgningerne endnu.
- Projekter, hvor finansieringen er på plads.
- Projekter, som stopper ved udgangen af 2017.
Det er samtidig blevet klart for forvaltningen, at der for fremtiden er behov for et mere professionelt projektstyringsredskab til blandt andet at sikre en kvalificeret prioritering, og der iværksættes derfor et tiltag hertil, som forventes afprøvet i efteråret 2017.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-04-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Social- og Sundhedsudvalget besluttede:
at projekterne og ”Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder” og ”Pak din kuffert” behandles som et særskilt punkt på næste møde,
at Get2Sport behandles som et særskilt punkt, såfremt projektet ikke financieres via midler fra DIF eller via fundraising,
at projektet Space fortsat medtages til budget 2018.
Bilag
Sagsnr.: 17/7802
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune overtog pr. 1. januar 2017 driften af Center for Senhjerneskadede på Sjællandsvej i Kolding. I forbindelse med overtagelsen blev den tidligere vicecenterlederstilling ændret til hjerneskadekoordinator. Samtidig blev hjemmestøtten for senhjerneskadede, Cortex, lagt ind under Center for Senhjerneskadede, således der blev en samlet indsats.
Formålet med hjerneskadekoordinatorfunktionen er følgende:
- Bindeled til alle implicerede i de komplekse sager.
- Sikre én indgang til kommunen for borgere med behov for koordinering på tværs af forvaltninger i komplekse sager, hvor der er behov for en massiv indsats i længerevarende forløb.
- Ansvarlig for at nyeste nationale og regionale retningslinjer og anbefalinger præsenteres for hjerneskadeteamet og andre relevante samarbejdspartnere. Ansvarlig for at udarbejde lokale retningslinjer og kommunale forløbsbeskrivelser i samarbejde med hjerneskadeteamet.
- Medvirke til koordination af borgerens udredning og sikre, i samarbejde med borgers sagsbehandler, iværksættelse af relevante indsatser med det formål, at øge borgeres funktionsniveau.
- Sikre, at borger og pårørende tilbydes rådgivnings- og vejledningssamtaler i forløbet.
- Tilbyde kommunale samarbejdspartnere sparring.
- Sikre, at funktionen omkring hjerneskadekoordinatoren fremgår tydeligt af Kolding Kommunes hjemmeside, så borgere og pårørende til enhver tid kan søge hjælp via én indgang.
- Facilitere og samle alle aktører
Hjerneskadekoordinator Eydrit Mikkelsen vil på mødet orientere om funktionen og de foreløbige erfaringer.
Sagsnr.: 17/7779
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at kommissorium for samarbejdsforum godkendes
Sagsfremstilling
Forvaltningen oplyser, at der er aftalt følgende for overgangen fra ung til voksen:
Baggrund og formål
Der sættes fokus på rettidig overlevering af sager, hvor unge skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, rettidig varsling og inddragelse tværsektorielt og netværksinddragelse.
Formålet er at understøtte et sammenhængende ungdomsliv for den unge, der er tilknyttet det specialiserede område og skabe erkendelse, bevidsthed og beslutningsparathed i god tid, inden den unge overgår til voksenbestemmelserne i Serviceloven.
Formålet med et tværfaglig samarbejdsforum er at skabe tryghed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen frem mod overgangen til det 18. år samt at kvalificere afholdelse af tværfaglige møder med deltagelse af den unge og dennes pårørende.
Tværfagligt kommunalt forum for unge, der er tilknyttet det specialiserede område
Der etableres et kommunalt forum, hvor rådgivere og ledere fra henholdsvis Handicaprådgivningen, Familierådgivningen og Psykiatrirådgivningen, Jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning i fællesskab kan foretage en vurdering af, hvorvidt den unge kan tilbydes særlige indsatser i sit unge liv. Det vurderes hensigtsmæssigt, at den unges muligheder drøftes 1. gang i 14-18 års alderen, hvor der ofte sker overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller lignende
Det tværfaglige kommunale forum kan afklare behovet for, at den unge, den unges pårørende, skolen, UU vejledningen og eventuelt Jobcentret indkaldes til en fælles drøftelse af fremtidige ønsker og muligheder.
Forholdet til andre fora
Det tværfaglige forum kan ikke erstatte det lovfastsatte overgangsmøde ved 17½ års alderen, men derimod medvirke til at forbedre og kvalificere afklaringen af muligheder ved det fyldte 18 år.
Direktionen i Kolding Kommune har samtidig godkendt et kommissorium, hvor en projektgruppe nedsat på tværs af direktørområderne arbejder med, at skolerne udvikler et screeningsværktøj, der fokuserer på de unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektnavnet er: ”Bedre overgange efter grundskolen”.
Projekterne supplerer hinanden ved, at det ene tager udgangspunkt i Handicaprådgivningens kendskab til unge med vanskeligheder i forhold til ungdomsliv og overgang til voksenliv, mens ”Bedre overgange efter grundskolen” tager udgangspunkt i skolens kendskab til de unge.
Organisering
Handicaprådgivningens børnegruppe indkalder det tværfaglige samarbejdsforum sammen med et forslag til, hvilke unge, der ønskes drøftet i det tværfaglige samarbejdsforum. Både Handicaprådgivningen og de øvrige områder indstiller til samarbejdsforum, hvilke unge, de ønsker drøftet i det tværfaglige samarbejdsforum.
Der indkaldes til møder minimum hver anden måned. Det er faglig leder i Handicaprådgivningen, der faciliterer møderne og sikrer, at der udarbejdes dagsorden og referat med klare aftaler.
Succeskriterier
Det tværfaglige kommunale forum er en succes, når:
- Alle sager med unge, hvor der skønnes behov for støtte efter det 18. år, er drøftet i tværfaglige samarbejdsforum 1. gang i det kvartal, hvor den unge fylder 16 år, eller når rådgiver bliver opmærksom på behovet
- Alle sager er rettidigt overdraget
- De unge og deres familier føler sig inddraget, støttet og informeret om, hvad der sker, når den unge fylder 18/23 år
- De relevante sektorer har taget samarbejdsforummet til sig og kan bruge drøftelserne til at kvalificere fremadrettede tiltag
- De relevante sektorer kan budgettere ud fra varslede sager, drøftet i samarbejdsforum
- Der afholdes som hovedregel familierådslagning ved 18 års overgang
- At der i alle sektorer er ledelsesmæssigt fokus på deltagelse i det tværfaglige samarbejdsforum.
Der medsendes kommissorium for det tværfaglige samarbejdsforum.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Unge i aldersgruppen 15-18 år, der er tilknyttet det specialiserede socialområde, som omfatter handicap, psykiatri og misbrug og familieområdet.
Bilag
Sagsnr.: 17/6145
Resumé
Den nuværende sundhedsaftale løber fra 2015-2018. Der er politisk opstartskonference for den kommende sundhedsaftale den 2. juni 2017.
Som forberedelse til den politiske opstartskonference vil der på Social- og Sundhedsudvalgets møde være et oplæg om KKR’s visionspapir. Indledende rammesættes drøftelsen med et oplæg, hvor den nytænkning af sundhedstilgangen i Kolding Kommune, som udvalget har besluttet at sætte i gang, foldes ud.
På baggrund af drøftelserne udpeges tre fokuspunkter som udvalgets vigtigste bidrag til arbejdet med den kommende sundhedsaftale.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 19. april 2017 blev det besluttet, at udvalget som en del af forberedelsen til den politiske opstartskonference på møde den 17. maj 2017 vil drøfte de kommunale input til vision for den kommende sundhedsaftale. KKR’s Sundhedspolitiske vision vil være udgangspunkt for drøftelsen. Visionen er kort præsenteret i nedenstående og fremgår i sin helhed i vedhæftede bilag.
Der er lagt op til, at visionen i den gældende sundhedsaftale i store træk videreføres i den kommende sundhedsaftale. Endvidere forenkles afsnittene om mål og udviklingsinitiativer således, at der udarbejdes 3 – 5 politiske målsætninger, som vil blive retningsgivende i den kommende sundhedsaftale.
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025
De syddanske kommuners fælles vision for udviklingen af et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen er:
”De syddanske borgere har i 2025 opnået en forbedret sundhedstilstand ved i langt højere grad at få ansvar for egen sundhed i samspil med et borgernært sundhedsvæsen, der understøtter borgerens aktive rolle og sundhed”.
Kernen i visionen er borgerne, og hvordan der sammen med borgerne skabes værdi. KKR visionen gælder for alle borgere i Syddanmark uanset diagnose eller tilknytning til sundhedsvæsenet og nås gennem videreudvikling af det fælles rehabiliterende tilgang, som kommunerne allerede arbejder med i dag.
Tanken i visionen er, at borgerne fremover generelt vil have mindre behov for sundhedstilbud end i dag, hvis borgernes sundhedstilstand samlet set forbedres.
KKR vil med visionen sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse som en naturlig del af borgerens hverdag, og borgerne deltager aktivt i tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter og indsatser i fællesskaber med andre borgere i nærområdet f.eks. via frivilligt arbejde.
En anden intention er, at borgere ramt af sygdom vil opleve, at der tages udgangspunkt i deres egen situation, viden og ressourcer og ønsker til det gode liv. Borgeren vil opleve fleksible indsatser, som tilpasses efter de behov og ønsker, som den enkelte har i forhold til egen livssituation, forebyggelse, rehabilitering, behandling og monitorering. På den måde kan borgeren sammen med sit eget netværk og sundhedspersonalet skabe rammerne for, at leve det liv med familie, venner og arbejde, som borgeren selv ønsker.
Den tredje intention er, at borgerne oplever, at der er sammenhæng i forløbene. Både på tværs af sygehuse og kommuner og på tværs af kommunale indsatser. Målet er, at skift mellem sygehus og forskellige dele af kommunen er så fleksible og sammenhængende, at det ikke gør nogen forskel for borgeren, hvilken del af kommunen eller hvilken sygehusafdeling, der har ansvar for sundhedsindsatsen. Det vil bidrage til følelsen af tryghed, nærhed og sammenhæng og dermed øge kvaliteten for borgeren.
Konkret foreslås der i visionen nedenstående mål:
- 90 % af alle syddanskere vurderer deres helbred som godt i 2025
- Igennem et aktivt samarbejde om sundhed er antallet af syddanskere med behov for behandling i sundhedsvæsenet faldet med 15 pct. i 2025
- Igennem et aktivt samarbejde om sundhed og forebyggelse er antallet af syddanske børn og unge, som lever uhensigtsmæssigt i forhold til KRAM-faktorerne og i forhold til mental sundhed, reduceret med 50 pct. i 2025
- Forskellen i middellevetid for syddanskere med psykiske lidelser og syddanskere uden er faldet med 10 % i 2025
- 9 af ud af 10 syddanskere med kronisk sygdom oplever i 2025, at de kan leve med/håndtere sygdommen uden behov for kontakt med sygehuset.
Bilag
Sagsnr.: 17/3500
Resumé
Sundhedsstyrelsen har i 2016 udarbejdet anbefalinger til kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Et centralt element i anbefalingerne er afklarende samtaler. I Kolding Kommune vil de afklarende samtaler blive kaldt sundhedssamtaler. Sundhedssamtalerne vil tage afsæt i det nye sundhedsbegreb, der arbejdes med i Kolding Kommune og således udspille sig om det, der er vigtigt for den enkelte borger.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsen har bevilget midler til afklarende samtaler i forbindelse med udarbejdelsen af nye anbefalinger til kommunernes tilbud til borgere med kronisk sygdom. Der er fra 2017 bevilget 848.000 kr. pr. år hertil i Kolding Kommune. Hensigten med den afklarende samtale er, at borgere med kroniske sygdomme kan få et tilbud og et forløb som er individuelt tilpasset til deres særlige behov, præferencer og ressourcer. I Kolding Kommune vil afklarende samtaler blive kaldt sundhedssamtaler.
Fra Sundhedsstyrelsen anbefales det, at samtalerne foretages med fokus på sundhedspædagogik og sygdomsmestring samt på de kendte risikofaktorer – kost, rygning, alkohol og motion. Samtidig kan kommunerne i dialog med borgeren målrette og prioritere den forebyggende indsats, så borgerne modtager de tilbud, der vurderes relevante for den enkelte.
Kolding Kommune ønsker at være mere ambitiøs og ønsker at tilbyde sundhedssamtaler til en bredere gruppe af borgere, som ikke nødvendigvis har en diagnose/kronisk sygdom. Udbredelsen af sundhedssamtaler til flere borgere kan ses som et af de initiativer sundhedsområdet udvikler, tester og implementerer på baggrund af den nytænkning af sundhedstilgangen i Kolding Kommune, som udspringer af udvalgsmødet i Social- og Sundhedsudvalget i februar 2017.
Målet med sundhedssamtalerne i Kolding Kommune er at forebygge sygdom fysisk og psykisk og hermed understøtte borgerne i at få bedre liv. Derfor er det vigtigt, at flere borgere får mulighed for sundhedssamtaler, hvis de har behov for det.
Sundhedssamtalerne skal bidrage til at borgerne får den hjælp og støtte de har behov for inden for sundhedsområdet. Det kan f.eks. være at skabe mere sammenhæng i de sundhedsforløb, som kommunen tilbyder, og styrke fokus på den enkeltes forudsætninger for at omsætte nye vaner i sin hverdag.
Borgerne tilbydes en eller flere samtaler efter behov. Samtalerne vil foregå med en åben og nysgerrig tilgang til, hvad der er vigtigt for borgerne for at få et bedre liv med mere livsglæde og livskraft. Fokus er således ikke kun på den fysiske sundhed, men i lige så høj grad på sociale og mentale aspekter.
Ud over kronikere, vil sundhedssamtalerne i Kolding Kommune også blive tilbudt borgere, der har det svært og er i risiko for at få det endnu værre, hvis der ikke sættes tidligere ind. Derfor er fokus i perioden frem til ultimo 2017 at udvikle, afprøve og implementere sundhedssamtaler til borgerne med kronisk sygdom og borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller til uddannelsessystemet. Det vil sige borgere i alderen 16 til 67 år, der er langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere, på sygedagpenge, tidligt i et ressourceforløb, i risiko for langvarig sygemelding eller for at droppe ud af skole/uddannelse. Erfaringerne herfra skal bruges til efterfølgende at udvide målgruppen og i sidste ende tilbydes alle borgere i Kolding Kommune, hvis de har behov for det.
Samtalerne tager udgangspunkt i det der er vigtigt for borgeren. Det kan være fysisk, mentalt og socialt. Der vil blive talt om hvilke kommunale tilbud, der giver mening i forhold til borgerens behov og problemstillinger. Ligeledes vil der blive talt om de eksisterende muligheder for fysiske og sociale aktiviteter i borgerens lokalområde og civilsamfundet i øvrigt, som borgeren vil kunne gøre brug af.
For at understøtte bedre forløb, vil ”Min Sundhedsplan” blive udviklet. Min Sundhedsplan er inspireret af ”Min Plan” fra arbejdsmarkedsområde som man har gode erfaringer med. Planen er en enkel, overskuelig og visuel handleplan med konkrete mål, der udarbejdes sammen med borgeren og vil være et centralt dialog værktøj.
Sagsnr.: 17/61
Resumé
Ældresagen har ønsket at sætte fokus på pårørendeinddragelse i Kolding Kommune. På den baggrund afholdte Seniorudvalget en temadag den 9. marts 2017.
Til temadagen var Social- og Sundhedsudvalget, Udsatterådet, Handicaprådet og Ældrerådet inviteret. Der orienteres om den videre proces.
Tilføjelse til resumé
Seniorudvalget drøftede sagen i mødet den 3. maj 2017 og besluttede, at pålægge forvaltningen at udarbejde et konkret oplæg på Seniorområdet omkring den videre proces for pårørendeinddragelse.
Social- og Sundhedsudvalget opfordres til at udarbejde et tilsvarende konkret oplæg på Social-og Sundhedsområdet omkring den videre proces for pårørendeinddragelse.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Som forberedelse til temadagen har der været afholdt interview med pårørende i Kolding Kommune. De interviewede udgør en bred gruppe af pårørende, idet der er talt med forældre til handicappede, voksne børn af ægtefælle/samlever og søskende, der i relation til borgere, der modtager ydelser indenfor forskellige områder i forvaltningen.
Præsentation og drøftelse af indsigter fra interviews med pårørende
i Kolding Kommune blev drøftet på temadagen. Der var oplæg fra udviklingskonsulenter fra Senior- og Socialforvaltningen, som præsenterede indsigterne. Fremtidsforsker Lise Lotte Lyngsø fra Future Navigator holdt et oplæg om fremtidens familie og nye forpligtende fællesskaber.
På temadagen blev det konkluderet, at forvaltningen arbejder videre med temaer på baggrund af indsigterne og de efterfølgende drøftelser på temadagen.
På baggrund af drøftelserne på den afholdte temadag og indsigterne fra det strategiske designprojekt i Kolding Kommune, arbejdes der videre med pårørendeinddragelse. Der vil blive afholdt en workshop med de relevante fagchefer ultimo august 2017, hvor der arbejdes på forskellige forslag til konkrete initiativer, der styrker pårørendesamarbejdet.
Efterfølgende vil forslagene til større pårørendeinddragelse blive drøftet på borgermøder ultimo september 2017. Seniorudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget afholder borgermøder inden for deres områder, hvor pårørende og interesseorganisationer har mulighed for at deltage og fremlægge deres synspunkter på øget pårørendeinddragelse. På baggrund af in-put fra de to borger møder, vil forslag til øget inddragelse blive forelagt Seniorudvalget og Social- og Sundhedsudvalget oktober 2017.
Beslutning Seniorudvalget den 03-05-2017
Seniorudvalget besluttede, at pålægge forvaltningen at udarbejde et konkret oplæg på Seniorområdet omkring den videre proces for pårørendeinddragelse.
Social- og Sundhedsudvalget opfordres til at udarbejde et tilsvarende konkret oplæg på Social-og Sundhedsområdet omkring den videre proces for pårørendeinddragelse.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Sagsnr.: 16/10361
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 16/18947
Resumé
Budgetterne for serviceudgifter forventes overholdt, både for sundhedspolitik og socialpolitik.
Budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo april vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| 2017, ultimo april - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 39.437 | 15.659 | 39,4% | |
| Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut | 13.317 | 3.663 | 27,5% | |
| Kommunal tandpleje | 34.426 | 11.622 | 33,6% | |
| Sundhedsfremme og forebyggelse | 21.547 | 5.307 | 24,4% | |
| Kommunal sundhedstjeneste | 0 | 383 | | |
| Andre sundhedsudgifter | 5.927 | 1.251 | 21,1% | |
| Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 91 | 32 | 34,9% | |
| | ||||
| I alt | 114.745 | 37.916 | 33,0% | 1 |
Note 1:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 1,5 mio. kr.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo april vedrørende serviceudgifter opstilles således:
| 2017, ultimo april - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Sundhedsplejen | 16.734 | 5.331 | 31,9% | |
| Tilbud til børn og unge med særlige behov | 181.224 | 55.040 | 30,1% | |
| Tilbud til ældre og handicappede | 137.572 | 65.317 | 47,0% | |
| Rådgivning | 4.548 | 858 | 18,9% | |
| Tilbud til voksne med særlige behov | 292.405 | 103.149 | 35,1% | |
| Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål | 11.450 | 10.438 | 91,2% | |
| Kommunale fleksjob | 15.102 | 8.126 | 53,8% | |
| I alt | 659.035 | 248.260 | 37,7% | 2 |
Note 2:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. Overforbrug på Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål skyldes finansforskydninger på diverse projekter, hvor indtægten bliver bogført ultimo året. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 5 mio. kr.
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo april vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering opstilles således:
| 2017, ultimo april - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Aktivitetsbestemt medfinansiering af | | | | |
| sundhedsvæsenet | 312.247 | 77.206 | 24,7% | |
| I alt | 312.247 | 77.206 | 24,7% | 3 |
Note 3:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering indenfor egen ramme.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo april vedrørende overførselsudgifter opstilles således:
| 2017, ultimo april - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | | |
| Kontante ydelser, handicapområdet | 13.041 | 3.389 | 26,0% | |
| I alt | 13.041 | 3.389 | 26,0% | 4 |
Note 4:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Der ansøges om følgende korrektioner under Social- og Sundhedsudvalgets forretningsområde:
- Seniorområdet har pr. 1. januar 2017 overtaget inkontinens på børneområdet fra Hjælpemiddelafdelingen. Som følge heraf flyttes 200.000 kr. i 2017 og 205.000 kr. årligt fra 2018 fra socialpolitik til seniorpolitik.
- Vedrørende merudgifter til IT og telefoni reduceres budgettet under socialpolitik med 31.000 kr. og sundhedspolitik med 16.000 kr. årligt fra 2017.
- Vedrørende lungesatsning bliver der flyttet 80.000 kr. i 2017, 128.000 kr. i 2018 og 240.000 kr. i 2019 fra sundhedspolitik til socialpolitik.
- Grundet mindre forbrug på tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til børn og voksne (overførsler) og pres på handicapområdet (serviceudgifter) overføres der i 2017 3,5 mio. kr. fra overførsler til serviceudgifter. Bevillingsrammerne for 2018-2021 vil blive korrigeret.
- Vedrørende Case managers flyttes der 900.000 kr. fra socialpolitik til administrationspolitik årligt fra 2017.
- Vedrørende systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling flyttes der 1,3 mio. kr. fra socialpolitik til administrationspolitik årligt fra 2017.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen medfører en overførsel af 3,5 mio. kr. fra overførsler til serviceudgifter, hvilket alt andet lige vil betyde at det bliver vanskeligere at overholde Kolding Kommunes andel af den samlede serviceudgiftsramme for 2017. På landsplan forventes dog samlet set et mindre forbrug, hvorfor det ikke skønnes, at sanktionslovgivningen kommer i anvendelse.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 17/3509
Resumé
KFUM’S Sociale Arbejde, Gademix Kolding, fremsender ansøgning om ekstra tilskud på 50.000 kr.
Gademix Kolding befinder sig i en ekstraordinær situation, hvor de på grund af særlige omstændigheder har valgt at ansætte ny leder pr. 1. juni 2017, som skal stå for den daglige drift og have fokus på Gademix kerneopgaver.
Gademix ønsker at fastholde den afgående leder i en stilling som fundraiser 5 timer ugentligt indtil udgangen af 2017.
Udgiften til fastholdelse af afgående leder 5 timer ugentligt resten af 2017 anslås til 50.000 kr.
Denne ekstra udgift vil betyde at Gademix går ud af 2017 med et underskud på omkring 50.000 kr.
Kompetencen for tildeling af tilskud op til 25.000 kr. bevilges administrativt og over 25.000 kr. bevilges af Social- og Sundhedsudvalget.
Det kan oplyses, at der løbende kan søges midler fra Udviklingspuljen, så længe der resterer midler. Udviklingspuljen blev oprettet i forbindelse med tildeling af midler efter § 18 i Serviceloven for 2013, og tildelingen sker i henhold til kriterierne for Servicelovens § 18.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 16. november 2016, at ikke-tildelte § 18-midler for 2017 skulle overføres til en udviklingspulje, hvorfra der løbende kan søges om midler i 2017, så længe der er midler i puljen.
Puljen skal fortrinsvis støtte op omkring initiativer, som er i overensstemmelse med intentionerne i Selvværdsstrategien i forhold til at:
- Lægge vægt på tanken om hjælp til selvhjælp i eget netværk.
- Understøtte den civile frivillighed og fremme medborgerskabet.
- Sikre forebyggelse, sundhed og trivsel ved at understøtte borgerens sunde valg.
Udviklingspuljen skal bidrage til at skabe dynamik i processen med at udvikle det frivillige sociale arbejde. En dynamik, som vil kunne bidrage til at understøtte intentionerne i Selvværdsstrategien.
Der vil desuden blive lagt vægt på, at der i ansøgninger er tænkt i indsatser, som går på tværs af forvaltninger og politikområder, og hvor der tænkes i alternative samarbejdspartnere.
Tildeling af støtte fra Udviklingspuljen skal ske i henhold til kriterierne i Servicelovens § 18, og skal fortrinsvis støtte op omkring initiativer, der fremmer sammenhængen og synergien mellem de forskellige elementer i Selvværdsstrategien:
- Menneskesyn.
- Frivillighed.
- Socialøkonomi.
- Sundhed og trivsel.
Der kan ydes støtte til enkeltstående arrangementer og til udvidelse af tiltag, såfremt der indgår nytænkning i aktiviteterne, f.eks.:
- Læring og oplysning (hjælp ti selvhjælp).
- Fremme af nye samarbejdsrelationer og muligheder.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Et flertal i udvalget, med undtagelse af Lis Ravn Ebbesen og Annie Terp Thomsen, besluttede, at ansøgningen fra Gademix ikke kan bevilges.
Bilag
Sagsnr.: 16/18473
Resumé
Plejecentrene og Sundhedsplejen i Kolding Kommune har siden november 2016 afviklet et pilotprojekt om, hvordan ’besøgsbabyer’ kan skabe livsglæde og gode relationer på tværs af generationer.
Projektet går ud på, at mødre eller fædre på barsel, sammen med barnet, besøger beboere på et plejecenter.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget iværksatte den 5. oktober 2016 et pilotprojekt med besøgsbabyer på plejecentrene. Formålet med pilotprojektet er, at mødre/fædre på barsel, og deres barn, kan besøge plejecentre og at mødet mellem generationerne kan skabe gode relationer og livsglæde.
Af de 13 plejecentre i Kolding Kommune har 6 plejecentre en eller flere besøgsbabyer. De andre 7 plejecentre har endnu ikke besøgsbabyer men vil gerne have det.
Besøgsbabyerne kommer typisk hver 14. dag eller 1. gang om måneden. Besøgsbabyerne mødes med en eller flere plejecenterbeboere og aktiviteterne er som regel socialt samvær, sang, musik eller forskellige aktiviteter på plejecentret.
Det er plejepersonalets vurdering, at såvel beboerne på plejecentrene og mødrene/ fædrene samt besøgsbabyerne er glade for ordningen.
Sundhedsplejerskerne informerer deltagerne på ’Klar - parat - familie’ holdene om besøgsbabyordningen. Sundhedsplejerskerne fortæller hvad besøgsbabyordningen indebærer og hvilke plejecentre man kan besøge. Der henvises til: https://www.kolding.dk/borger/sundhed-sygdom/sundhedspleje/smaaboern-0-5-aar/bliv-besoegsbaby
Information om besøgsbabyordningen vil fremadrettet blive styrket, så alle plejecentrene forhåbentligt kan få besøgsbabyer. Herudover skal en styrket information om projektet medvirke til, at sikre den fortsatte ’rekruttering’ af nye besøgsbabyer.
Bilag
Sagsnr.: 16/14858
Resumé
Servicelovens § 85 omhandler tilbud til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Antallet af borgere i Kolding Kommune og udgifterne til socialpædagogisk støtte til voksne er de senest 3 – 4 år steget markant. Der er pt. ikke noget, der peger i retning af, at udviklingen har toppet. F.eks. er antallet af visiterede borgere i Psykiatrirådgivningen steget med 25% fra 2014 – 2016. En stigning fra 258 til 324 årsværk.
Tilsvarende har der i Handicaprådgivningen i samme periode været en stigning på 15% fra 308 til 353 årsværk.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Hvis udviklingen fortsætter i samme takt som i perioden 2014-2016 vil konsekvensen være en betydelig merudgift for Kolding Kommune. Udviklingen betyder, at det i praksis er svært at skabe sammenhæng i mellem de bevilgede ydelser og den faktisk leverede støtte.
En del af stigningen var forventet i forbindelse med implementeringen af Udviklingsplanens styrende principper om færre i døgntilbud og flere i dagtilbud. Men det kan ikke forklare den samlede stigning, idet der generelt visiteres flere borgere til både handicap- og psykiatriområdet.
Psykiatrirådgivningen oplever hovedsagelig en tilgang af borgere fra Jobcentret og Psykiatrisk afdeling.
Handicaprådgivningen oplever en generel tilgang af borgere med problemstillinger indenfor autismespektret, senhjerneskadeområdet, yngre demente samt en gruppe af borgere med komplekse problemstillinger i form af f.eks. ADHD, angst, depression, misbrug samt massive sociale problemer, hvor helt grundlæggende og basale færdigheder mangler eller er meget mangelfulde.
Denne øgede tilgang medfører primært øget efterspørgsel efter socialpædagogisk støtte i eget hjem efter SEL § 85. Dette medfører ventetid på udførelse af § 85 støtte fra både distriktet såvel som Grenen.
Generelt er der på landsplan en oplevelse af, at efterspørgslen om hjælp efter serviceloven er stigende. På den baggrund er der behov for at se på, hvordan der lokalt kan iværksættes forebyggende initiativer, som kan imødegå den stigende efterspørgsel.
Der planlægges på, og der er allerede iværksat en række initiativer til imødegåelse af stigningen, som også understøtter Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) anbefalinger. Derudover forventes indsigterne i projekt Selvværd og sammenhæng også at bidrage til, at der skabes bedre tilbud til borgerne fremadrettet.
PwCs har i 2016 foretaget en analyse af området, og er fremkommet med følgende anbefalinger til imødegåelse af stigningen i antallet af borgere som modtager støtte:
- Samarbejde på tværs mellem Jobcentret og Psykiatri-og Handicaprådgivningen. Det anbefales, at der sættes større fokus på et formaliseret og struktureret samarbejde, der i højere grad er forankret i konkrete, korte og simple arbejdsgange. Der bør være særligt fokus på fastlæggelse af, hvordan den tværgående deltagelse i møder med borgeren skal tilrettelægges. Dette sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling, og dermed at borgeren ikke overkompenseres.
- Konkrete og tidsbegrænsede bevillinger af servicelovens §85-støtte, pakke 1. Det anbefales, at støtte efter §85 med pakke 1 primært bevilges til sikring af borgerens deltagelse i alternative tilbud. Dette fremmer et fokus på progression og mulighed for målopfyldelse.
- Målbare indsatsmål og fokus på progression. Der anbefales et større fokus på konkrete og målbare indsatsmål, hvor der sættes særligt fokus på progression. Der skabes således bedre grundlag for, at der i opfølgningen kan vurderes, om indsatsen har effekt, ligesom der skabes bedre muligheder for at justere i indsatsen, når målene opnås.
- Samarbejde med det interne bostøtte-team. Der skabes et fælles sprog om borgerens funktionsniveau, som kan hindre, at den iværksatte støtte gøres permanent, da der i højere grad er en fælles forståelse af, hvornår der er progression i sagen.
- Større fokus på alternative indsatsformer. Det anbefales, at der i højere grad tænkes i alternative indsatsformer i forhold til den målgruppe, som modtager socialpædagogisk støtte efter servicelovens §85 med pakke 1. For at stoppe tendensen til, at §85-støtten bevilges til forebyggelse af social isolation, anbefaler vi, at der etableres socialpædagogiske gruppeforløb, samt at der iværksættes et tættere samarbejde med de frivillige organisationer i kommunen. I forlængelse heraf er der mulighed for at tænke §85-støtten ind som en støtte til enten at opsøge disse tilbud sammen med borgeren og/eller at støtte op om overgangen til det rette frivillige tilbud. Denne proces vil for en del borgeres vedkommende kunne have en længere varighed
- I tilfælde af, at effekten af den iværksatte støtte efter servicelovens §85 ikke er som forventet, anbefales det, at der i langt højere grad tænkes i alternative støtteformer.
- Fokus på snitflader til behandlingssystem. Der bør i højere grad være fokus på sektoransvarlighed, herunder at f.eks. behandling af angstsymptomer skal behandles det rette sted, f.eks. i regionen.
Planerne og initiativerne er:
Øget anvendelse af rådgivningstilbud
Servicelovens § 12 giver mulighed for at tilbyde støtte i form af rådgivningstilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Formålet er, at give den støtte, som sætter borgeren i stand til at blive selvhjulpen, uden at der skal oprettes en sag.
Nye borgerhenvendelser om støtte skal derfor indledningsvist tilbydes samtaleforløb, intensive rådgivningsforløb eller mestringsforløb/kurser på gruppebasis. Forløbene arbejder mod at øge den enkeltes kompetencer og mestring af egen situation.
Revisitation af let støtte
62% af den samlede gruppe der modtager § 85 støtte ydes som let støtte svarende til 0 – 2 timer ugentligt. Ved gennemgang af disse sager skal det ud fra en individuel vurdering undersøges, om støtten kan omlægges, så borgeren i højere grad selv er opsøgende, når behovet melder sig. Ligeledes skal der i højere grad fokuseres på, at aktivere borgerens netværk.
Værestedsstrategi
Både på handicap- og psykiatriområdet er der åbne og uvisiterede værestedstilbud. Disse tilbud står til rådighed for borgerne, og de er i kontakt med borgere som samtidig modtager individuel støtte fra Kolding Kommune.
Det foreslås, at undersøge om værestederne kan indgå som et strategisk element i, at borgerne opsøger den hjælp, som de har brug for. Enten i form af professionel støtte eller ved at facilitere ”bruger til bruger”-støtte.
Formålet med en værestedsstrategi skal være, at flere borgere oplever at få en meningsfuld og sammenhængende støtte, der medvirker til at deres samlede situation forbedres. At de har indflydelse på deres egen situation og kan vælge væresteder ud fra deres egne præferencer og ønsker.
Det handler om at borgeren får mulighed for at vælge det tilbud, der passer bedst ind i det liv borgeren vil leve fremadrettet. Der vil arbejdes på at få fremskudt sagsbehandling ud på værestederne, så borgerne kan møde f.eks. Jobcenter, Misbrugscenter og ydelseskontor på det værested, hvor de er trygge.
I Kolding Kommune har man f.eks. god erfaring med, at den sociale tandpleje har haft fast mødetidspunkt på Folkekøkkenet.
Derudover skal formålet med en værestedsstrategi være, at det kan fungere som et alternativ til §85 mindsteindsats.
Endvidere skal en værestedsstrategi ses i sammenhæng med det fælles strategiske tema om ”Mental sundhed og psykiatri”.
Netværksrådslagning
Familierådslagning har været anvendt på børne- og familieområdet i flere år som metode til at aktivere familie og netværk i forhold til at løse sociale problemer omkring den enkelte familie.
Der bør undersøges, om metoden med fordel kan overføres til det specialiserede voksenområde, således man på tilsvarende måde kan aktivere den enkelte borgers netværk omkring de sociale behov og praktiske problemer, som borgeren har brug for hjælp til at få løst.
Tværgående indsats/øvrige aktører – herunder § 83. Hvem gør hvad, hvornår og hvorfor?
Det opleves i en række sager, at der er flere aktører fra kommunalt regi. Der kan være støttepersoner jf. servicelovens § 85, hjemmepleje efter servicelovens § 83, mentorstøtte efter Lov om aktiv beskæftigelse m.v. Det skal iværksættes tværgående koordination i disse sager, der sikrer én fælles plan for borgeren og en overordnet styring af de ressourcer, der anvendes.
Dette initiativ skal ses i sammenhæng med det fælles strategiske tema om ”Fælles visitation”.
Social IT
Det bør undersøges i hvilke sammenhænge at IT kan indgå som afløsning af eller som supplement til den personlige støtte til borgeren. Der kan f.eks. være tale om videokonferencer, elektroniske hjælpemidler til strukturering m.v.
Sagsnr.: 17/6040
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget vedtog i 2013 Selvværd for unge. Senior- og Socialforvaltningen arbejder ud fra Selvværd for unge, hvor fokus er rettet mod, at den unge sættes i stand til at bidrage til, og blive en aktiv part i sit eget liv som problemløser og mulighedsskaber. Der arbejdes på at den unge opnår uddannelse og eller job, og at den unge generelt bliver kompetent til at kunne leve et selvstændigt voksenliv.
Unge som har haft en fast kontaktperson op til det fyldte 18. år eller har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år skal tilbydes hjælp efter det fyldte 18. år, når det efter en konkret vurdering må anses at være af væsentlig betydning, af hensyn til den unges behov for støtte og hvis den unge er indforstået hermed.
Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på, at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Støtten kan gives frem til det fyldte 23. år, hvis der er behov for det.
Kontaktpersonordning kan tildeles når den unge forud for det 18. år har haft en kontaktperson, og hvis der fortsat vurderes behov for støtte.
Hvis den unge har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år kan Senior- og Socialforvaltningen træffe afgørelse om, at den unge forsat har døgnophold på et anbringelsessted efter det fyldte 18. år. Der kan ligeledes træffes afgørelse om en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted, således at overgangen fra døgnopholdet til selvstændig bolig bliver så skånsom som muligt.
Endelig kan Senior- og Socialforvaltningen i forhold til de unge, som har været anbragt umiddelbart op til det fyldte 18. år tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. Det kan typisk være psykologsamtaler, udbetalinger til den unge i forbindelse med etablering i egen bolig, herunder økonomisk kompensation i forbindelse med udbetalingsslip til forsørgelse.
Hvis den unge fortryder, og tidligere har afvist støtte, men behovet forsat er til stede, kan Senior- og Socialforvaltningen træffe afgørelse om, at tildele eller genetablere støtte indtil det fyldte 23. år. Dette gælder også, hvis den unges situation ændre sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller støtten er ophørt og behovet herfor genopstår igen.
Denne mulighed for at kunne gå ”ud og ind” af efterværnsstøtte tager højde for, at unge kan blive ”foranstaltningstrætte” og have behov for at være sig selv uden støtte. Ved denne bestemmelse er det tilladt at ”fortryde”, og der er i lovgivningen indbygget en høj grad af forståelse og omsorg i forhold til de unge.
Kombinationen og rækkefølgen af de forskellige indsatser iværksættes efter konkrete vurderinger af den unges behov for støtte. I denne proces inddrages efter aftale med den unge, den unges professionelle og private netværk, således at de oplever sig støttet, hvilket af afgørende for et godt resultat.
I efterværnsopgaven er der fokus på at inddrage frivillighed i forhold til at understøtte hjælpe til selvhjælp til den unge, dette arbejdes der bl.a. med i Space for tidligere anbragte men det er et område der kan udvikles på. Her tænkes grundlæggende på udvikling af væresteder og netværksgrupper hvor den unge kan opnå et tilhørsforhold som værn mod evt. ensomhed.
Familierådgivningen har aktuelt 88 unge i efterværn, 17 er fortsat anbragt og 71 modtager anden støtte end anbringelse.
Børnehandicaprådgivningen har aktuelt 3 unge i efterværn, 1 er fortsat anbragt og 2 har kontaktperson.
Bilag
Sagsnr.: 17/6303
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen, (F) ønsker i mail af 29. marts 2017 at følgende punkt medtages på dagsordenen:
”SF ønsker en redegørelse hvordan Kolding ligger i forhold til handleplaner.
Social og sundhedsudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen, SF ønsker en redegørelse for, hvordan Kolding ligger i forhold til handleplaner på anbringelsesområdet.
Baggrund.
Jeg var inviteret til at byde velkommen og fortælle om anbringelsesområdet til LOS´ årsmøde i Kolding.
Jeg blev stillet spørgsmålet, om vi fik lavet handleplaner i Kolding, da LOS-undersøgelsen vedr. handleplaner viser, at der i næsten halvdelen
af sagerne ikke er handleplaner! LOS har valgt ikke at stille spørgsmål vedr. kvaliteten af handleplanerne eller opfølgningen på handleplanerne – alene det objektive - om de forefindes.
Et andet spørgsmål var om kommunen kun bruger social pædagogiske opholdssteder, når alt andet er gået galt.
Jeg ønsker derfor: En redegørelse for hvordan forløbet har været i de sager, hvor en sådan anbringelse er blevet løsningen. ”
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at udvalget får en årlig redegørelse for, i hvor mange sager, der forefindes handleplaner
at der på samme møde redegøres for antal børn der modtager støtte i hjemmet eller er anbragte.
Sagsfremstilling
Familierådgivningen har foranstaltninger i 547 sager, hvor der skal foreligge handleplan. Heraf 376 sager hvor der er forebyggende foranstaltninger og 171 anbringelsessager. Familierådgivningen har handleplaner i alle sager.
Handicaprådgivningen har foranstaltninger i 49 sager, hvor der skal foreligge handleplan. 14 sager hvor der er forebyggende foranstaltninger, og hvor der foreligger handleplaner i 12 sager.
35 sager hvor foranstaltningen er anbringelse, hvor der foreligger handleplaner i alle sager.
I forbindelse med ændring af servicelovens bestemmelser i januar 2011, Barnets reform, blev det indskrevet, at kommunen ved valg af anbringelsessted skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssigt. Samtidig blev det præciseret, at anbringelse af søskende skal ske på samme anbringelsessted, med mindre dette skønnes uforeneligt med de enkelte barns behov.
Kolding Kommune efterlever lovens krav om valg af anbringelsessteder, således at mulighederne for anbringelse af barnet eller den unge i plejefamilier afsøges hver gang. Dette har medført, at flere børn og unge end tidligere bliver anbragt i plejefamilier, idet der er særlig fokus på plejefamiliens mulighed for at kunne tilbyde barnet eller den unge en nær og stabil voksenrelation, hvor udskiftning i personale, herunder vagtordninger, som er kendetegnet på et socialpædagogisk ophold ikke er en udfordring. Samtidig sikres plejefamilierne målrettede kurser og supervision i forhold til, at kunne forstå børn og unge med særlige udfordringer, og handle mere socialpædagogisk end der tidligere har været tradition for i en plejefamilie. Plejefamilierne er således i dag blevet mere socialpædagogisk professionaliseret til, at kunne varetage de mere behandlingskrævende børn og unge.
Hvis det alligevel vurderes, at barnets eller den unges særlige behandlingsmæssige behov ikke kan tilgodeses i en plejefamilie, vælges det anbringelsessted, som skønnes at kunne varetage opgaven, hvilket oftest er et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Hvis det viser sig, at barnet eller den unge efter en tid i plejefamilien, typisk omkring puberteten, fremviser så store grundlæggende tilknytningsproblemer, som er opstået inden anbringelsen i plejefamilien, kan det blive nødvendigt at skifte anbringelsessted til et socialpædagogisk opholdssted, idet barnet på dette tidspunkt, ofte ikke
”magter” den tættere kontakt, som jo netop er i en plejefamilie.
Forvaltningen er opmærksom på, om skift af anbringelsessted kan blive påkrævet, idet det er vigtigt for barnet eller den unge, at skiftet sker så skånsomt som muligt, således at der ikke opstår følelser af skyld og skam hos barnet eller den unge, og at kontakten til plejefamilien kan fortsætte efter skiftet til nyt anbringelsessted.
Aktuelt har Familierådgivningen 5 anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Tre unge har ikke tidligere været anbragt i plejefamilier, det blev her ved anbringelsen vurderet, at de bedste match ville være anbringelse på socialpædagogisk opholdssted.
Aktuelt har Børnehandicaprådgivningen 22 anbragt på opholdssteder. De mest handicappede er på henholdsvis opholdssteder eller institution.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-04-2017
Social- og Sundhedsudvalget besluttede at behandle sagen.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 17/6247
Resumé
Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget Trille Nikolajsen (V) fremsender mail den 12. marts 2017 med anmodning om optagelse af punkt på dagsordenen til april mødet.
”Ankestyrelsen har i december 2016 gennemført en undersøgelse af forskelle i antallet af underretninger blandt landets kommuner.
Ankestyrelsen har lavet denne undersøgelse, for at give et større vidensgrundlag om underretninger samt se på årsagerne til, at der er forskel på antallet af underretninger i de enkelte kommuner.
På baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse af kommunale forskelle i antallet af underretninger, anmoder Trille Nikolajsen på vegne af Venstre om at få følgende belyst:
- Undersøgelsen peger på at er der forskel på underretninger. I nogle kommuner defineres en meget stor del af kommunikationen omkring udsatte børn og unge og de problemer de har som underretninger, mens man i andre kommuner ikke nødvendigvis registrerer al kommunikation om bekymringer eller problemer som underretninger. Hvordan defineres en underretning i Kolding Kommune?
- Forskellen i antallet af underretninger i de enkelte kommuner, er blandt andet påvirket af, hvorvidt der har været ledelsesmæssigt fokus på underretninger som redskab. Hvordan anvender Kolding kommunen underretninger som et redskab?
- Kolding kommune ligger højt, sammenlignet med de andre kommuner, når det gælder antal af underretninger i alt. Ligeledes ligger Kolding Kommune højt i statistikken, der viser at der er børn hvor der er lavet mange underretninger på det enkelte barn. Her ønskes en redegørelse på hvorfor Kolding kommune ligger så højt i antal, samt hvorfor der skal laves så mange underretninger på et enkelt barn?
En drøftelse af hvordan vi i Kolding kommune, kan anvende underretninger på bedst mulig måde, til at fremme udsatte børn og unges trivsel?”
Sagen behandles i
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune definerer en underretning med udgangspunkt i Ankestyrelsens betegnelse. En underretning betegnes af Ankestyrelsen som en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs sundhed og udvikling. Senior- og Socialforvaltningen er forpligtet til, senest 24 timer efter underretningen er modtaget, at vurderer om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger overfor barnet eller den unge.
En underretning kan være en oplysning om bekymring fra en fagperson eller en privat borger. Der er ingen krav til formen på en underretning. Der kan underrettes telefonisk eller skriftligt. Der kan også underrettes anonymt.
Familierådgivningen kan modtage underretninger fra f.eks.:
- Barnet eller den unge selv
- Indehavere af forældremyndigheden
- Biologiske forælder, der ikke har del i forældremyndigheden
- Familien eller andre i husstanden
- Personer i nærmiljøet
- Støtteperson
- Dag- eller fritidstilbud
- Skole
- Pædagogisk-psykologisk rådgivning
- Kommunal sundhedspleje
- Sundhedsvæsenet i øvrigt
- Aflastnings- eller plejefamilie
- Politi og/eller domstol
- Krisecentre
- Opholdssteder eller døgninstitutioner
- Anden kommune
- Forvaltningen selv
Familierådgivningens forpligtigelse er at sørge for, at samtlige underretninger, som modtages, vurderes systematisk og rettidigt. Der skal foretages en central registrering af underretningerne. Kommunerne har pligt til at indberette oplysninger om modtagne underretninger til Ankestyrelsen.
Systematiseret arbejde med underretninger har stor fokus i Kolding Kommune. Alle henvendelser/oplysninger, som kan give anledning til at antage, at et barn eller en unge trænger til særlig støtte i form af en foranstaltning skal behandles som en underretning.
I den situation, hvor en rådgiver i Familierådgivningen under en åben anonym rådgivning med en forældre vurderer, at der kan være behov for særlig støtte, hvilket den pågældende forældre er enig i, oprettes en sag, der indgår som en underretningssag fra enten en forældre eller rådgiveren selv.
Familierådgivningen vurderer og registrere samtlige indkomne underretninger inden for 24 timer. Er det første underretning anvender Familierådgivningen underretningen som redskab i forhold til at vurderer, om der skal tilbydes en forebyggende indsats, eller om der skal iværksættes af en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen er en nærmere redegørelse om, barnet/den unge har udækkede behov, hvor der er grundlag for iværksættelse af en foranstaltning.
En underretning i en eksisterende sag bruges som redskab til, at vurderer om indsatsen i en eksisterende sag er fyldestgørende for at sikre barnets/den unges sundhed, udvikling og trivsel. Ved første vurdering inden for 24 timer, handler det om at vurderer om der er akutte forhold der skal handles på omgående. Er dette ikke tilfældet sendes underretningen til rådgiver, og der skal foretages en second opinion. Det betyder, at der er ekstra sikkerhed på barnet/den unge, og at rådgiveren sammen med andre fagprofessionelle vurderer beslutningen om fastholdelse eller eventuelle ændring af foranstaltningen.
Familierådgivningens systematiske håndtering af underretninger sikrer, at alle de børn og unge, der underrettes om, bliver fagligt vurderet, med udgangspunktet i, at sikre barnets/den unges sundhed, trivsel og udvikling, så barnet/den unge så vidt muligt kan komme tilbage til at fungerer i almenområdet.
I Kolding Kommune er der et meget stort fokus på, og ønske om, at alle underretninger bliver registreret. Derfor betragtes alle henvendelser vedrørende bekymringer for børn og unge som underretninger. Det er blandt andet også årsagen til, at der i nogle igangværende sager indgår og registreres flere underretninger. Nogle af disse underretninger kan handle om, at omverdenen ikke er enige i de foranstaltninger der iværksættes. Her sikres det iværksatte ved en genvurdering af indsatsen, hvor fokus hele tiden er på, om der ses udvikling i den eksisterende foranstaltning. I andre sager hvor der kommer flere underretninger drejer det sig typisk om komplicerede skilsmissesager, hvor forældrene underretter omkring den anden part.
Der ses store forskelle på antal af underretninger i landets kommuner, det er der flere forklaringer på. I nogle kommuner er der ikke en struktureret håndtering af underretninger på samme måde som i Kolding. Andre kommuner bruger forebyggelsesenheder til at drøfte bekymringer fra eksempelvis skoler og daginstitutioner og håndtering heraf, før der sendes en underretning.
Sagsnr.: 17/6055
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 2. november 2016 at styrke indsatsen omkring økonomisk råd og vejledning, bl.a. via nye typer frivillige indsatser for at nå gruppen af borgere, som har behov for økonomisk råd og vejledning, men som ikke nødvendigvis kommer på Jobcenter Kolding.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har derfor været i dialog med Forbrugerrådet Tænk – Gældsrådgivning, og der er udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale. Et samarbejde om at åbne et rådgivningscenter i Kolding og dermed tilbyde personlig gældsrådgivning til borgere i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 2. november, at styrke indsatsen omkring økonomisk råd og vejledning, bl.a. via nye typer frivillige indsatser for at nå gruppen af borgere, som har behov for økonomisk råd og vejledning, men som ikke nødvendigvis kommer på Jobcenter Kolding.
Derfor har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen været i dialog med Forbrugerrådet Tænk – Gældsrådgivning, og der er udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale. Et samarbejde om at åbne et rådgivningscenter i Kolding og dermed tilbyde personlig gældsrådgivning til borgere i Kolding Kommune.
Samarbejdsaftalens hovedtræk skitseres kort i det nedenstående.
Generelt om Forbrugerrådet Tænk - Gældsrådgivning
En lang række studier dokumenterer, at den udløsende faktor for gældsætning oftest er negative livsbegivenheder – fx sygdom, arbejdsløshed og brud i familien. Samtidig findes der dokumentation for, at konsekvenserne af gældsproblemer er store for den enkelte borger. Der er fx en klar sammenhæng mellem overgældssætning og udfordringer som dårligt fysisk og psykisk helbred samt social og samfundsmæssige marginalisering.
Forbrugerrådet Tænk har siden 2010 drevet Gældsrådgivningen, som yder fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til økonomisk trængte borgere. Den personlige rådgivning foregår pt. i et af deres seks rådgivningscentre i henholdsvis København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Nykøbing Falster. Og nu åbnes der således et syvende rådgivningscenter i Kolding.
Derudover driver Gældsrådgivningen en landsdækkende telefonrådgivning til borgere med akutte problemer, som fx spørgsmål om rettigheder i forbindelse med indkaldelse til fogedretten.
Formålet med gældsrådgivningen er, at gældsramte borgere (1) får overblik over deres økonomiske situation, (2) håndterer deres kreditorer og (3) får en plan til at håndtere deres økonomi fremadrettet.
Målgruppen for gældsrådgivningen er borgere som har udfordringer med deres privatøkonomi i form af gæld og et lavt rådighedsbeløb. Gældsrådgivningen har ifølge Forbrugerrådet Tænk et gennemgående fokus på at styrke borgerens evne til at håndtere egne gældsproblemer.
En evaluering af Forbrugerrådet Tænks samlede frivillige gældsrådgivningsindsats har vist, at gældsrådgivningen har tydelige, positive virkninger for borgerne. Det primære udbytte er et øget overblik og økonomien, hvilket skaber ro og giver en oplevelse af overskud i hverdagen.
Forbrugerrådet Tænks tilbud om personlig gældsrådgivning falder godt i tråd med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens fokus på at styrke området for økonomisk råd og vejledning, da det giver mulighed for at tilbyde gældsrådgivning til en bred målgruppe.
Samtidig vurderes det som en klar styrke, at Kolding Kommune får Forbrugerrådet Tænk som en professionel og uvildig samarbejdspartner.
Om Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning i Kolding Kommune
Helt konkret vil Forbrugerrådet Tænks personlige rådgivning blive organiseret som følger:
- Tre frivillige rådgivningsteams vil stå til rådighed én gang om ugen i to timer.
- Hvert team består af to personer med økonomisk, juridisk eller socialfaglig baggrund. Alle rådgivere gennemgår et uddannelsesprogram og opkvalificeres løbende.
- Det vil være en koordinator, som laver aftaler og tager imod borgerne.
- Rådgivningen vil rent fysisk være placeret på en central og neutral lokation.
Rådgivningen sker på baggrund af tidsbestilling. Den første rådgivning varer typisk en time og antallet af rådgivninger afhænger af den enkelte situations kompleksitet og behov.
Rådgivningen forløber ofte over 3 faser: (1) Skabe overblik over borgerens økonomiske situation, (2) Udarbejdelse af budget med borgeren og (3) Udarbejdelse af aftaler med kreditorer.
1. Overblik
- Borgernes indtægter og fasteudgifter gennemgås
- Borgernes gæld kortlægges (offentlig og privat)
- Status på boligsituation og evt. indkaldelse til fogedretten.
2. Budget
- Der lægges et budget sammen med borgeren
- Borgerens betalingsevne udregnes.
3. Aftaler
- Hvis det er relevant, tages der kontakt til borgerens kreditorer med henblik på eftergivelse, renteforhandling, afdragsordning, henstand mv.
- Der afklares muligheder for gældssanering og tages en dialog om forbrugsmønstre og ændring af adfærd.
Kolding Kommune skal bidrage aktivt til at henvise og motivere borgere i målgruppen til at opsøge gældsrådgivningen.
Såfremt samarbejdsaftalen indgås forventes rådgivningen at starte op i september 2017.
Økonomi og opfølgning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bidrager med 325.000 kr. i opstartsåret og 150.000 kr. i de efterfølgende driftsår. Beløbet findes inden for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens egen ramme.
Bidraget er større i det første år, da opstarten af gældsrådgivningen har flere omkostninger – fx til rekruttering og oplæring af frivillige og anskaffelse af IT-udstyr mv.
Samarbejdsaftalen indeholder evaluering og regnskabsaflæggelse. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres, når disse foreligger.
Sagsnr.: 17/7666
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), fremsender mail den 27. april 2017 med anmodning om optagelse af følgende punkt på dagsordenen i maj måned;
”SF foreslår et refugie for Sindslidende.
På baggrund af drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget foreslår formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen, SF, udvalget at pålægge forvaltningen at udarbejde et budgetforslag til et ”Refugium” for psykisk syge på det kommende ”Mentale sundhedshus” Låsbyhøj eller i umiddelbart nærhed.
Et Refugium er et tilflugtssted hvor man kan søge hvile, hjælp og ro for kaotiske tanker.
Psykisk syge vil ofte selv have en fornemmelse af, hvornår de er på vej ned i et dybt hul eller et kaotisk tankemylder. Ved at kunne ringe døgnet rundt og få hjælp eller i yderste konsekvens få et ophold på et akuttilbud- her kaldt Refugiet - er vi sikker på at vi både ”designer bedre liv” og sparer på sygehusudgifter. Refugiet skal altså udover akutpladser omfatte støtteperson og døgntelefon. De sidste to indsatser i samarbejde med det Mentale sundhedshus.
Evt. afledte driftsudgifter medtages i et budgetudvidelsesforslag”.
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Sagsnr.: 17/7667
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), fremsender mail af 27. april 2017 med anmodning om optagelse af følgende punkt på dagsordenen i maj måned;
”SF foreslår idræt for udsatte grupper.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen, SF, foreslår udvalget at pålægge forvaltningen at undersøge, hvordan Idræt for alle i højere grad kan benyttes af Senior- og Socialforvaltningens målgrupper med henblik på at sikre mere lighed i sundhed. Og om benyttelsen vil indebære at tilbuddet skal være gratis og dermed kan tildeles på ”recept” fra Sundhedscentret eller om det kræver særskilte hold. Driftsudgifter medtages som et budget forslag”.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og i
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forvaltningen er i gang med at afdække, hvordan Idræt for alle kan benyttes af socialt- og sundhedsmæssigt udsatte grupper i Kolding Kommune.
Idræt for alle drives af Kolding Firma Sport, i følge samarbejdsaftale med Kolding Kommune. De er åbne overfor et samarbejde om idræt for sundhedsmæssigt udsatte.
- Borgere, der er socialt udfordrede og er sundhedsmæssigt udsatte
Det har ikke været muligt, at kontakte alle relevante aktører med henblik på vurdering af hvor mange borgere, der kunne være interesserede i at deltage i tilbuddet. Derfor er det svært, at vurdere hvor mange der vil deltage i tilbuddet. I forhold til de socialt udsatte, har der været drøftelser med nogle af bostederne og væresteder i Kolding Kommune. De er umiddelbart positive overfor ideen om, at etablere idræt for udsatte og vil gerne samarbejde omkring et tilbud og om rekrutteringen af deltagere. Overmarksgården og Vækststedet, mener det ca. vil være relevant for 50 af deres brugere. Folkekøkkenet, Paraplyen og Regnbuen, mener at det vil være et godt tilbud, men der er få borgere som vil benytte det.
- Borgere der har handicap og er sundhedsmæssigt udsatte
Der ønskes at give handicappede borgere med sundhedsmæssige udfordringer flere muligheder for at blive fysisk aktive via idræt.
- Borgere der er særlig sundhedsmæssigt udfordret
Der ønskes at give borgere, som har vanskeligt ved at blive eller være fysik aktive, flere muligheder for at blive fysisk aktive.
Projektet er et pilotprojekt, indeholdende 3 målgrupper. Udgangspunktet er, at arbejde målrettet med at få borgere, der typisk ikke er idrætsmæssige aktive til blive mere aktive.
Idræt for alle koster 450 kr., pr. halvår. Samlet vurderes det, at pilotprojektet vil omfatte ca. 100 borgere fra de tre ovenstående grupper som vil være interesserede i at deltage i Idræt for sundhedsmæssigt udsatte grupper. Det foreslås at beløbet for deltagelse pilotprojektet reduceres til 50% procent, da det forventeligt vil øge deltagelsen.
I pilotprojektet anbefales det, at tilbuddet udvikles på baggrund af en designproces.
På sigt er der en forventning om at borgere der deltager, vil få bedre livskvalitet og blive mere aktive, få øget selvværd via samvær og fællesskab med andre. Der er ligeledes en forventning om, at nogle af deltagerne vil få mindre behov for hjælp og støtte på længere sigt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 21-06-2017
Beslutning Handicaprådet den 10-08-2017
Der efterlyses et samlet overblik over specialiserede tilbud og koordinering af disse.
Sagsnr.: 16/17063
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Forslag
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
| Aktivitet | Invitationer til | Deltagere |
| Palliation i Kolding Kommune, fælles temamøde den 3.maj kl. 11-12.00 på Nicolaiplads for Seniorudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Støtteforeningen Hospice Kolding Reception Home Start Kolding den 1. juni kl. 16-18.30, Kvarterhuset, Kolding |
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Udvalget besluttede, at medlemmerne kunne deltage i de nævnte aktiviteter, herunder Jul hele året d. 24. maj 2017.
Lis Ravn Ebbesen og Annie Terp Thomsen deltager Palliation i Kolding Kommune d. 3 maj 2017
Tanja Buchreitz Løwenstein og Trille Nikolajsen deltager i Jul hele året.
Sagsnr.: 16/17063