Dagsorden

Ghettolisten 2020 blev offentliggjort d. 1. december 2020. Kolding Kommune har som tidligere Skovvejen/Skovparken på listen over hårde ghettoområder, mens Munkebo ikke længere opfylder kriterierne og dermed udgår fra ghettolisten.

Det er en glædelig udvikling og har været et mål for Udvalget for Udfordrede Boligområder, siden ghettolisten d. 1. december 2018 for første gang indeholdt en liste over hårde ghettoområder i Danmark. Springet fra hårdt ghettoområde de to foregående år er markant og har stor positiv betydning for området. Men det har også betydning for, hvilke værktøjer der kan bringes i brug i arbejdet med at omdanne området, idet flere af de særlige love på området nu bortfalder.

I sagen gennemgås udviklingen i ghettokriterierne i områderne fra ghettolisten pr. 1.12.2019 til ghettolisten 1.12.2020. Desuden skitseres konsekvenserne af, at Munkebo ikke længere er hverken en hård ghetto eller et udsat boligområde. Afsluttende præsenteres handlemuligheder, som udvalget drøfter og tager stilling til.

Udviklingen i ghettokriterierne i områderne

Listen omfatter almene boligområder på over 1.000 beboere, der opfylder minimum tre af fem ghettokriterier, og som har været på ghettolisten i fire år eller mere. Flere af ghettokriterierne udregnes som gennemsnittet af de to foregående år. Det er således ikke aktuelle værdier, listen viser.

Tabellen viser Munkebos og Skovvejen/Skovparkens udvikling 2017-2019 baseret på ghettolisterne for 2019 og 2020.

*Gælder ghettolisten pr. 1.12. 2020. Talmaterialet er baseret på hele år.

Tallene for Skovvejen/Skovparken viser, at der fortsat har været en positiv udvikling i beskæftigelsen i området. Der skal fortsat arbejdes på at fastholde en god udvikling i beskæftigelsen. Samtidig er antallet af dømte og uddannelsesniveauet blandt beboerne emner, der kan arbejdes videre med i bestræbelserne på at få området af ghettolisten.

For Munkebo har en positiv udvikling i beskæftigelsen bevirket, at Munkebo ikke er på ghettolisten 2020. Området har dog stadig en høj andel beboere kun med grundskolen som uddannelse. Tallene understreger, at selvom området ikke er på ghettolisten i år, er det centralt at fastholde fokus, så området ikke kommer tilbage på listen. Munkebo er med den positive udvikling heller ikke at finde på listen over udsatte boligområder i 2020.

Konsekvenser af ghettolisten pr. 1.12.2020

Flere af de særlige love, der er bragt i spil med parallelsamfundspakken, bortfalder, når et område ikke længere er et hårdt ghettoområde henholdsvis et udsat boligområde. Det gør sig nu gældende for Munkebo. Konkret drejer det sig om:

• Bortfald af kombineret udlejning
• Bortfald af muligheden for at afvise kriminelle
• Lov om bedre fordeling i dagtilbud

Bortfald af nej til kriminelle og kombineret udlejning

Når Munkebo ikke er et udsat boligområde, har boligorganisationen ikke længere mulighed for at anvende styringskriteriet kombineret udlejning. Det betyder i praksis, at man ikke længere kan afvise modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse som nye beboere. Ligeledes bortfalder muligheden for at afvise beboere med en dom for kriminalitet jf. ghettokriteriet om kriminalitet. I praksis betyder det, at boligorganisationen mister styringen med beboersammensætningen, og at området derfor igen vil kunne opfylde ghettokriterierne om et eller to år. Reelt kan der blive tale om en svingdørseffekt, hvor området skiftevis er af listen og på listen igen.

Munkebo og Kolding Kommune bevarer retten til at anvende fleksibel udlejning. Dét værktøj har været i brug i Kolding Kommune gennem en årrække uden synderlig effekt, hvorimod en kort periode med kombineret udlejning og nej til kriminelle i samspil med beskæftigelsesindsatsen har givet resultater.

Lov om bedre fordeling i dagtilbud

I Kolding har tre daginstitutioner dispensation fra Lov om bedre fordeling i dagtilbud frem til 2024. Det drejer sig om Bøgebladet, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen. I løbet af dispensationsperioden skal institutionerne gradvist nedbringe andelen af nyoptagne børn med bopæl i et udsat boligområde til max. 30 % i 2024. For at understøtte en bedre fordeling i børnegrupperne er alle tre daginstitutioner blevet profilinstitutioner, så de bliver attraktive for en anden målgruppe end hidtil.

Børn med bopæl i Munkebo er fra 1. januar 2021 ikke længere omfattet af Lov om bedre fordeling i dagtilbud. Det betyder, at der ikke længere er hjemmel til samme styring af optaget af børn i institutionerne. Dispensationerne gælder fortsat, og såfremt Munkebo igen kommer på ghettolisten, vil optageprocenten fra både Munkebo og Skovvejen/Skovparken tælle med i regnestykket igen.

Handlemuligheder

Risikoen for en svingdørseffekt, hvor Munkebo skiftevis er på ghettolisten og af listen igen, vurderes at være stor.  Effekten risikerer i høj grad at vanskeliggøre både Alfabos og Kolding Kommunes arbejde med omdannelse af området frem til 2030. Det foreslås derfor, at Udvalget for Udfordrede Boligområder retter henvendelse til boligministeren for at gøre opmærksom på de uheldige konsekvenser af en glædelig udvikling og for at bede ham arbejde for en kontinuerlig ramme for arbejdet med den fysiske omdannelse, uanset om områderne er på listen over udsatte boligområder eller ej, så en svingdørseffekt undgåes.

Det foreslås endvidere, at det undersøges, om Kolding Kommune kan anvende den udvidede udfordringsret til at afsøge, om det er muligt at bevare retten til at anvende kombineret udlejning.

På mødet drøfter udvalget konsekvenserne af årets ghettoliste, herunder den videre vej mod at få Skovvejen/Skovparken af ghettolisten og holde Munkebo af ghettolisten. Udvalget drøfter handlemulighederne og tager stilling til, hvilke der skal bringes i anvendelse.

Udvalget for Udfordrede boligområder har besluttet at følge henholdsvis de udfordrede boligområder, almene boligområder med mere end 1.000 beboere og de to mindre boligområder som Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen har udpeget. På mødet opdateres udvalget derfor på monitoreringsstatus i disse områder.

Ghettolisten d. 1. december 2020 er baseret på ældre tal, typisk et gennemsnit af de to foregående år. Via monitoreringen er der mulighed for at se sidste års udvikling i ghettokriterierne i områderne og for at arbejde med opdaterede tal for beskæftigelsen. På mødet præsenteres udvalget for tallene for det senest tilgængelige år fra Danmarks Statistik og for de opdaterede data for beskæftigelsesområdet.

Den nye ghettoliste viser, at andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet ligger under ghettokriteriet for både Skovparken/Skovvejen og Munkebo. Det er dog stadig yderst relevant at følge beskæftigelsestallene i områderne. Tallene på ghettolisten er baseret på data fra de forrige to år (2018-2019) og afspejler derfor ikke situationen lige nu. Det har særlig interesse, da der i indeværende år været en generel stigning i ledigheden som følge af coronakrisen.

På mødet opdateres udvalget gennem et oplæg om monitoreringens status.

Et af Arbejdsmarkedsudvalgets fokusområder er at øge beskæftigelsen i de udfordrede boligområder, Skovvejen/Skovparken og Munkebo. Indsatserne i områderne er derfor blevet vurderet og forelagt udvalget, som efter politisk drøftelse har valgt, at der skal sættes en ny retning for, hvordan der arbejdes med at flytte beboerne fra ledighed til job.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i november 2020 blev der derfor truffet beslutning om en handleplan for en intensiveret indsats for at fremme beskæftigelsen i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Der var samtidig et politisk ønske om at udvide planen med flere initiativer, hvilket forvaltningen blev pålagt at udarbejde og præsentere for udvalget. Dette punkt skitserer et forslag til, hvad den fremtidige indsats kan bestå af.

Lav beskæftigelse er en parameter i ghettokriterierne

Baggrunden for den fornyede interesse for at sætte ind i områderne og på den måde flytte en væsentlig del af beboerne fra ledighed til beskæftigelse eller uddannelse er, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2018 kom på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoområder.

I forlængelse af dette besluttede Byrådet at nedsætte et midlertidigt §17, stk. 4 udvalg, som blev benævnt ”Udvalget for Udfordrede Boligområder”. Udvalget fik det kommissorium at arbejde tværfagligt med målsætningen om, at områderne skal af ghettolisten. Det kan ske, når områderne ikke længere opfylder ghettokriterierne.

Et af de fem ghettokriterier er beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er allerede et stærkt fokus på beskæftigelsesindsatsen, men en fornyet og mere målrettet indsats kan gøre en markant forskel og hjælpe til, at dette kriterie ikke længere er opfyldt. I den forbindelse er der vedtaget en målsætning om, at for at indfri kommunens beskæftigelsesambition for boligområdet, som er fast sat til, at der skal være 150 flere borgere i beskæftigelse. Dette mål skal indfries dels ved at få flere i arbejde og dels ved de vedtagne styringskriterier, som giver fortrinsret til borgere i beskæftigelse eller som er i gang med at få en uddannelse i forhold til at få en bolig i områderne.

En styrket beskæftigelsesindsats i områderne

Ledige beboere fra områderne vil få en beskæftigelsesindsats, der består af den lovpligtige indsats, samt den indsats som alle ledige i Kolding Kommune modtager. Dvs. en bred vifte af forskellige muligheder for praktikker, opkvalificering, hjælp til udarbejdelse af cv og ansøgninger og forskellige støtteordninger for at få fodfæste på en arbejdsplads.

Desuden vil områdets beboere modtage den indsats, som er skitserer i den nedenstående handleplan.

Forvaltningen foreslår, at handleplanen for beboerne består af: 

1. Et tæt samarbejde med boligforeningerne om job til beboerne

Over de næste ti år skal der ske omfattende renoveringer i områderne, hvilket betyder behov for mange forskellige kompetencer og erfaringer, og i det daglige løses der mange forskellige opgaver i og omkring områderne. Boligforeningerne har en række samarbejdspartnere og virksomheder i deres netværk, og jobcentret har en tæt dialog med dem for at afdække nuværende og kommende behov for arbejdskraft hos alle parter. Det er oplagt, at de lokale beboere bliver tænkt ind som en del af svaret på det ekstra behov for medarbejdere, og i den forbindelse får den fornødne opkvalificering og uddannelse, der er brug for.

Mange af områdets beboere er umiddelbart klar til at begynde i et nyt job i morgen, men der er også en del af dem, som har få eller mangelfulde erfaringer med at være på arbejdsmarkedet, og hvor der er behov for en mere håndholdt indsats for at få det til at lykkes. Denne gruppe af beboere vil få en individuelt tilpasset opstart i et job, som er særligt tilpasset dem, og hvor krav og ønsker er præcist afklaret med virksomheden.

2. Styrket jobformidling til områdets virksomheder

Munkebo, Skovvejen og Skovparken ligger alle i den nordlige del af Kolding. Områderne grænser op til både storcentret og forskellige industriområder, så der er et bredt udvalg af virksomheder med job inden for både detailhandlen, industri, håndværk og service. Disse virksomheder ligger desuden inden for en radius, som det er muligt at komme til med offentlig transport eller via cykel eller til fods.

Jobcenter Kolding og Ungecentret er i dialog med områdets virksomheder for at få dem til at ansætte de lokale beboere, når de slår stillinger op. De vil blive kontaktet og få tilbudt cv´er på de ledige borgere til gennemsyn. Dette vil ske sammen med et tilbud om relevant opkvalificering for at passe ind i et nyt job og eventuelt et behov for mentorstøtte i en periode, hvor nyt job og nye opgaver startes op.

3. Flere i gang med en erhvervsuddannelse eller som voksenlærlinge

Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på, at der allerede i dag mangler faglærte, og at det er et voksende problem, hvis der ikke sættes massivt ind nu. Der er derfor et ønske om, at de nye uddannelsesmuligheder for unge og ufaglærte udnyttes fuldt ud, fordi efterspørgslen garanterer job til dem, der går i gang med en erhvervsuddannelse. I området er der pt. 125 ledige unge under 30 år, og det er målet at have en dialog med dem alle om muligheden for at vælge at gå i gang med en erhvervsuddannelse.

En del af områdets beboere er ufaglærte eller har behov for en omskoling. De ledige i området med denne profil vil blive tilbudt en samtale omkring mulighederne for at tage en uddannelse, hvor der særligt vil være fokus på de økonomiske fordele, der er ved at gå denne vej, og hvordan deres privatøkonomi vil se ud under uddannelse, og når de bliver færdige.

4. Etnisk iværksætteri

Ifølge Integrationsnet er 11% af flygtningene i Danmark, der er i job, selvstændige, mens tallet for danskere er 6%. Forskning viser desuden, at potentialet for en opstart som iværksætter er større blandt borgere med andet etnisk oprindelse end dansk, hvorimod etniske danskere oftere styrer mod en ansættelse som lønmodtagere.

Jobcentret har en etnisk iværksætterkonsulent, som har et tæt samarbejde med Business Kolding omkring håndholdt støtte til (etniske) iværksættere. Der vil være forøget fokus på denne indsats i den kommende periode, hvor det vil blive afdækket, hvordan der kan løsnes op for de barrierer, som hindrer opstart og en kontinuerlig drift af egen virksomhed.

5. Opkvalificering og afdækning af kompetencer

I foråret 2020 startede et projekt op med AMU Syd, hvor der blev sat fokuseret ind på at afdække de lediges kompetencer og kvalifikationer i områderne. AMU Syd tilbyder uddannelser inden for lager og logistik og har et bredt netværk blandt virksomheder inden for området, hvor antallet af arbejdspladser i Kolding er voksende. I forhold til corona er det en branche, som har været knap så meget berørt af ledighed som andre, men derimod oplever en vækst.

AMU Syd udarbejder en uddannelses- og jobplan for hver enkelt deltager, og benytter dette netværk til at finde en egnet virksomhed at komme i praktik hos med henblik på en fast ansættelse derefter.

6. Fra ledighedsydelse til ansættelse

Den seneste optælling af beboerne i området viser, at der er 21 modtagere af ledighedsydelse, hvilket betyder, at de er ledige og søger et fleksjob. Arbejdsmarkedsudvalget har i november 2020 godkendt, at der igangsættes en kommunikationskampagne, hvor virksomhederne kan rekruttere efter arbejdskraft. En kampagne med denne vinkling kan bidrage til at vise en større pallette af de kompetencer, der efterspørges, samtidig med at virksomhederne kan synliggøre en social ansvarlig profil. Desuden vil der ske et tættere samarbejde med de berørte boligforeninger om muligheden for at ansætte medarbejdere i fleksjob til at løse arbejdsopgaverne.

Boligområderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken står over for markante forandringer de næste år helt frem til 2030 med lovpåkrævede omdannelser og store nedbringelser af andelen af almene familieboliger i områderne. Forandringerne har deres rod i parallelsamfundspakken og er styret af centralt bestemte krav.

Forandringerne bliver mange og mærkbare for beboerne i områderne: Måske skal de selv flytte som konsekvens af udviklingsplanerne, måske flytter venner, naboer og familie, området vil gennem flere år blive præget af omdannelser, af nedrivninger og af nybyggeri.

Omdannelsen af områderne har bl.a. til formål at åbne områderne mod de omkringliggende kvarterer, så de ikke er en lukket bydel i byen, men er naturligt integrerede i Kolding by. I den proces er det et centralt element at tiltrække nye borgergrupper til områderne, både som beboere og som gæster.

Der er indtil nu arbejdet med fysiske udviklingsplaner, helhedsplaner, genhusningsmodeller, strategidannelse m.v. på et politisk og administrativt plan. Men borgerinddragelsen mangler: Hvad er det borgerne i Kolding ser som de nødvendige skridt at træde, for at områderne og den omkringliggende by bliver et hele? Hvad ser borgerne som nødvendigt ind i omdannelsesprocessen?

Der lægges op til, at Udvalget for Udfordrede Boligområder drøfter, hvor og hvordan borgerinvolveringen tænkes ind i forbindelse med initiativer, handlinger, events m.v. i en synergi mellem områderne og den øvrige by?

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede på mødet d. 27. august 2020 at revitalisere strategien for de udfordrede boligområder. På mødet den 19. november 2020 fik udvalget forelagt et udkast til strategien ”Fra ghetto til get-to” og kom med input til tilpasninger. Udvalget præsenteres nu for det endelige udkast til godkendelse, hvorefter strategien sendes til godkendelse i Byrådet.

Processen bag

Strategien ”Fra ghetto til get-to” er udarbejdet med baggrund i en serie temadrøftelser i Udvalget for Udfordrede Boligområder om en række emner:

• Inspiration fra andre kommuner med hårde ghettoområder (Gellerup, Vollsmose, Aalborg, Esbjerg)
• Ghettokriterierne (den kriminalpræventive indsats i områderne, beskæftigelse)
• Inspiration fra egen kommune (landsbyfællesskaber, virksomme boligsociale indsatser og erfaringer, studiebesøg i områderne, branding af Munkebo, kortlægning af frivillige indsatser).

Indsigterne fra de mange drøftelser blev samlet via en workshop d. 22. oktober 2020, hvor udvalget prioriterede hovedpointer og bærende temaer i strategien.

Strategien ”Fra ghetto til get-to”

Med strategien ”Fra ghetto til get-to” ønsker Udvalget for Udfordrede Boligområder at markere et faseskift. Strategien føjer sig til udvalgets målsætning om, at områderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken skal af regeringens ghettoliste med en strategi for, hvordan den lovpåkrævede omdannelse af områderne frem til 2030 suppleres og understøttes, så områderne bliver attraktive og byder på de bedste betingelser for det levede liv for beboere og besøgende i alle livsfaser.

Strategien foldes ud i en række handlingsbærende fremtidsspor, hvoraf flere er igangsat, mens andre igangsættes løbende. Fremtidssporene kan hente inspiration fra de fyrtårne, der for en længere periode opstilles for indsatsen, for derefter at blive afløst af nye fyrtårne. I første omgang gælder det ”sammenhæng til omverdenen, by og natur” for at understøtte, at områderne åbnes mod omverdenen og integreres som en naturlig del af stier, events og tiltag på tværs i kvartererne i nordbyen. Og det gælder ”midlertidighed, midlertidige destinationer”, som har sine rødder i, at områderne i den store fysiske omdannelse vil gennemleve mange midlertidige stadier, f.eks. at bygninger midlertidigt vil stå tomme og vil kunne inddrages i kortvarige tiltag som f.eks. events og pop-up initiativer.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om: