Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
06-10-2020 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kulturudvalget |
Sted: |
Skype |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/22370
Resumé
Kolding Ungdomsråd deltager på mødet og fortæller om deres arbejde med unge-satsninger i Kolding.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Kolding Ungdomsråd deltager på udvalgsmødet, hvor de gerne vil fortælle om deres arbejde med blandt andet unge og kultur. I den forbindelse vil de gerne drøfte ideen om en ungekulturpas med udvalget og afsøge muligheder for samarbejde ind i kulturområdet.
Sagsnr.: 20/14325
Resumé
Forvaltningen fremlægger forslag til supplerende samarbejdsaftale mellem Kolding Egnsteater og Kolding Kommune om drift af kultur- og bylivsaktiviteter i Fredericiagade 1.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at oplægget til supplerende samarbejdsaftale godkendes.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Indstilles til godkendelse.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
I forbindelse med godkendelsen af egnsteateraftalen mellem Kolding Egnsteater og Kolding Kommune for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2024 besluttede Byrådet, at egnsteateraftalen suppleres med en aftale om drift af kultur- og bylivsaktiviteter i Fredericiagade 1.
By- og Udviklingsforvaltningen har været i tæt dialog med Kolding Egnsteater i udarbejdelsen af den supplerende samarbejdsaftale. Aftalen beskriver, hvordan Kolding Egnsteater vil udvikle Fredericiagade 1 som et åbent og inkluderende mødested, der i partnerskaber med byens øvrige aktører tilbyder en mangfoldighed af kultur- og bylivsoplevelser.
Den supplerende aftale tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske Fokusområder samt i de politiske drøftelser om fremtidens by- og kulturliv, som godkendelsen af egnsteateraftalen foranledigede. Kulturudvalget har ligeledes drøftet ønsker og input til aftalen på Kulturudvalgsmødet i september.
Den supplerende samarbejdsaftale beskriver, hvordan Kolding Egnsteater, i samspil med City Kolding, vil udmønte Bylivspuljen. Puljen er på 1 mio. kr. årligt. Kolding Egnsteater, City Kolding og Kolding Kommune bidrager alle til puljen.
Herudover beskriver aftalen nærmere, hvordan teateret vil udvikle huset som et mødested med et mangfoldigt udvalg af kulturtilbud. Et hus, hvor stærke partnerskaber med både kultur- og erhvervsliv er en central del af husets dna og som på sigt omdannes til servicehus og byens dagligstue.
Det fremgår af aftalen, at teateret i forbindelse med udarbejdelse af den årlige budget- og aktivitetsplan også skal fremlægge hovedmålsætningerne for den kommende sæson.
Forslaget til den supplerende samarbejdsaftale vil blive behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i oktober.
På Kulturudvalgsmødet i november fremlægger teateret Årsrapport for sæson 2019-2020 og forslag til nye vedtægter. De nye vedtægter omhandler bestyrelsens sammensætning fra 1. januar 2021. Den nye bestyrelse vil første gang skulle fremlægge hovedmålsætninger i forbindelse med Budget- og aktivitetsplanen for sæson 2021-2022.
Forvaltningen oplyser desuden, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst under Slots- og Kulturstyrelsen den 1. september 2020 har godkendt udkastet til egnsteateraftalen mellem Kolding Egnsteater og Kolding Kommune for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2024, som Byrådet godkendte i maj 2020.
Projektstøtteudvalget havde følgende supplerende kommentar til det indsendte aftaleudkast:
”Det glæder projektstøtteudvalget, at anbefalinger afgivet i den af udvalget iværksatte evaluering af Mungo Park i Kolding fra 2019, ses afspejlet i det indsendte udkast til en aftale for perioden 2021-2024. Det gælder blandt andet i forhold til arbejdet mod en fondsdannelse omkring teaterbygningen, ændring af teatrets vedtægter i forhold til bestyrelsens sammensætning med supplerende repræsentation fra det lokale erhvervsliv mv.”
Egnsteateraftalen er underskrevet og indsendt til Slots- og Kulturstyrelsen. Kolding Egnsteater arbejder i efteråret på at ændre vedtægterne med henblik på en udvidelse af bestyrelsen. Disse ændringer vil blive fremlagt til godkendelse i Byrådet og efterfølgende indsendt til Slots- og Kulturstyrelsen.
Bilag
Sagsnr.: 18/144
Resumé
Forvaltningen har i perioden fra 15. februar til 15. september 2020 modtaget 18 ansøgninger til den løbende kvik-uddeling om tilskud under 15.000 kr. Til kvartalsuddelingen med tilskud over 15.000 kr. og ansøgningsfrist den 1. september 2020, er der indkommet 2 ansøgninger.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der fra Kulturpuljen bevilges tilskud til ansøger nr. 1 med 30.000 kr.
at der gives afslag til ansøger nr. 2.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Ifølge Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål kan der blandt andet ydes tilskud/underskudsgaranti til kulturprojekter og kulturaktiviteter, der relaterer sig til et af de følgende formål: Musik, Kulturarv og lokalhistorie, Design og kunst, Litteratur, Teater, Film og Scenekunst.
Kulturpuljens formål er ligeledes at understøtte Kulturpolitikkens Fokusområder.
Kvik-uddeling
Forvaltningen har i perioden fra 15. februar til 15. september 2020 modtaget 18 ansøgninger til kvik-uddelingen.
Byrådet har, efter indstilling fra Kulturudvalget, delegeret til By- og Udviklingsforvaltningen at træffe afgørelse om bevilling under kvik-uddelingen.
Der er til de 18 ansøgere til kvik-uddelingen i perioden fra 15. februar til 15. september 2020 tildelt tilskud/underskudsgaranti på samlet 88.370 kr. Der er givet tilsagn til 13 ansøgere og afslag til 5 ansøgere.
Kvartals-uddeling
Hvad angår kvartals-uddelingen for tilskud over 15.000 kr., hvor der er annonceret i dagspressen og på kolding.dk med ansøgningsfrist den 1. september 2020, er der indkommet 2 ansøgninger om tilskud fra puljen.
Fra Kvartalspuljen anbefales tilskud på i alt 30.000 kr. (se bilag):
- Tobbers Ønskebrønd: Tilskud på 30.000 kr. til Munkegade - En historisk forbindelse mellem fortid og nutid.
Der søges om tilskud til et 33 meter langt blivende vægmaleri i Munkegade, hvis formål er at skabe en større sammenhæng mellem Koldinghus, historien og Kolding midtby.
Tobbers Ønskebrønd understøtter det Kulturpolitiske Fokusområde ”Kultur som løftestang”.
(Tobbers Ønskebrønd søger om tilskud på 50.000 kr. til vægmaleriet.)
Forvaltningen anbefaler, at der gives afslag til 1 ansøger:
- Sommerfugleeffekten søger om tilskud på 153.000 kr. til honorar for afholdelse af workshops IN.HOUSE.Kolding med primært fokus på udvikling af tekst, og illustrationer, som resulterer i e-bøger.
Forvaltningen anbefaler afslag med baggrund i, at der søges om støtte til eget honorar i et procesforløb.
Kulturpuljen har et budget i 2020 på 818.000 kr. uden overførsler. Ved bevillingskontrollen ultimo 2019 blev der overført 463.000 kr.
Der er pr. 15. september 2020 uddelt og disponeret tilskud eller underskudsgaranti på 951.491 kr.
De større disponeringer fremgår af nedenstående tabel:
Ansøger (forening/navn) | Formål | Bevilget beløb | Tilskud/underskudsgaranti | Afsluttet |
Unge-initiativer | Midler særligt målrettet unge-initiativer | 185.000 kr. | Tilskud/underskudsgaranti | Ultimo 2020 |
Kolding Teaterforening | Samarbejdsaftale gældende til 30. juli 2021 | 140.000 kr. | Underskudsgaranti | December 2020 |
Volkerts Fylke | 1-dags festival med musik fra kl. 12.00-23.59. | 100.000 kr. | Underskudsgaranti | Flyttet til 2021 |
Nightmare Culture | Koncertrække i 2020 | 27.500 kr. | Underskudsgaranti | Ultimo 2020 |
Quangaza | Koncertrække i 2020 | 36.000 kr. | Underskudsgaranti | Ultimo 2020 |
Halvøens Jazzfestival | Jazzfestival i Bjert | 26.700 kr. | Underskudsgaranti | Flyttet til februar 2021 |
Pitstop Goes Multikulti | Koncertrække på Pitstop 1. halvår 2020 | 40.500 kr. | Underskudsgaranti | Juli 2020 |
Kolding Jazzklub | Samarbejdsaftale gældende til 31.12.2023 | 20.000 kr. | Underskudsgaranti | Ultimo 2020 |
Brødremenigheden i Christiansfeld | Musikfestival 6. til 10. maj 2020 | 37.650 kr. | Underskudsgaranti | Flyttet til 2021 |
Såfremt forvaltningens anbefalinger følges, vil der på Kulturpuljen i alt restere ca. 340.000 kr. til uddelinger i 2020.
Næste ansøgningsfrist til Kulturpuljens kvartals-uddeling er den 1. december 2020, i henhold til Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål. Ansøgningerne behandles på udvalgsmøde i januar 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/25868
Resumé
I sagen evalueres på den gældende samarbejdsaftale mellem Dronning Dorothea Teatret og Kolding Kommune, der løber fra januar 2017 og frem til udgangen af 2020. Desuden fremlægges oplæg til ny 4-årig samarbejdsaftale med teatret. Aftalen finansieres via Kulturpolitikken i samme niveau som hidtil.
Teatret ønsker desuden fremadrettet at få aftale om underskudsgaranti med Kolding Kommune. Der er udarbejdet ændringsforslag på dette, som indgår i det samlede ændringsforslagskatalog og derfor kan indgå i prioritering af råderum primo 2021.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget godkender evalueringen.
at udvalget godkender udkastet til samarbejdsaftale for 2021-2024.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Evaluering 2017-2020
I løbet af de seneste 4 år med den gældende samarbejdsaftale er der sket meget nyt på Dronning Dorothea Teatret.
Et vigtigt nedslagspunkt er sommeren 2018, hvor teatret rykkede fra Amfi-scenen til Slotsgården ved Koldinghus med et festspil med Stig Rossen i anledning af 750-året. Med dette initiativ understøttede teatret det daværende Kulturpolitiske Fokusområde ”KulturKolding – et fælles løft”.
I 2018 fik teatret også renoveret facaden på bygningen i Zahnsgade og fik samtidig skabt bedre adgangsforhold for gæsterne i teatret. Det er teatrets oplevelse, at dette er med til at gøre det mere attraktivt at komme som gæst i teatret i Zahnsgade.
Teatret oplyser, at de, når der ses bort fra Corona-situationen, vækster og er i en positiv udvikling med et højt aktivitetsniveau.
Den tætte kobling til Dramaskolen Dorothea er gavnlig for både teater og teaterskole. Der begynder at være et vækstlag af børn og unge, der har gået nogle år på teaterskole og som får deres debut uden for skolen som del af Dronning Dorothea Teatrets forestillinger. Hermed understøtter teater og teaterskole i samspil Kulturudvalgets Ungestrategi med at skabe vækstlag, fællesskaber og plads til talentudvikling inden for de kreative fag. Ligeledes fortæller teatret, at det er blevet nemmere at tiltrække instruktører og skuespillere, da det er mere attraktivt at komme til Kolding, når der er mulighed for deltidsansættelser ved både skole og teater, og fordi der er ved at blive etableret et bredere talentmiljø.
Det er forvaltningens samlede vurdering, at Dronning Dorothea Teatret lever op til forventningerne om at understøtte de Kulturpolitiske Fokusområder, som beskrevet i den gældende samarbejdsaftale.
Samarbejdsaftale 2021-2024
I bilaget findes udkast til samarbejdsaftale for perioden 2021-2024. Aftalen er udarbejdet af forvaltningen i dialog med Dronning Dorothea Teatret.
I aftalen er de Kulturpolitiske Fokusområder opdateret og forventningen er, at teatret fortsat vil stræbe efter at understøtte disse i deres virke. Der vil således blandt andet være et fokus på ungekultur, hvor den beskrevne gode udvikling fortsættes og videreudbygges.
Aftalen tager afsæt i, at Kulturudvalget bevilliger årlig støtte til teatret i samme niveau som i den gældende aftale. Det vil sige 148.000 kr. årligt i tilskud.
Corona-udfordringer og underskudsgaranti
Teatret har været hårdt ramt i perioden siden Corona-restriktionerne kom i marts 2020. Stort set al aktivitet har været lukket ned frem til medio september 2020 og især aflysningen af festspillet på Amfi-scenen har haft følgevirkninger. Fraværet af den store samlende event, som er en kerneaktivitet for teatret, betyder, at det nu er sværere f.eks. at finde frivillige til barvagter, billettering osv. på teatret. Festspillet genererer et stærkt socialt fællesskab, hvor nye kommer til hvert år. De mange frivillige plejer at fortsætte deres engagement hen over efterår/vinter, hvor de har stor glæde af det fællesskab, som blev opbygget via sommerspillet. Det mangler i år og betyder, at der skal bruges mange kræfter på rekruttering af nye frivillige.
Hjælpepakkerne har teatret kun kunnet gøre brug af i meget begrænset omfang, samtidig med at det også har været et stort økonomisk tab at ”ligge stille” i et halvt år. Hertil kommer, at der er brugt over 50.000 kr. på værnemidler og andre sikkerhedsforanstaltninger i kølvandet på virus-truslen. I forvejen var teatrets egenkapital i bund efter 2019, hvor der kom massive mængder regn under festspillene samt 2018, hvor festspillet lå i Staldgården med større omkostninger og mindre billetindtjening til følge.
På den positive side kan nævnes, at teatret har et godt salg af billetter til efterårets forestillinger.
På den baggrund af den skitserede økonomiske situation anmoder Dronning Dorothea Teatret Kulturudvalget om at få stillet en underskudsgaranti på 250.000 kr. Garantien er tænkt rettet mod festspillene, da teatret frygter, at de fremover ikke vil have midler nok til at lave festspil uden en sikring mod et større underskud.
Kulturudvalget besluttede på udvalgsmødet den 9. juni 2020 at fremsende et ændringsforslag på 250.000 kr. til en underskudsgaranti. Det kan indgå i prioriteringen af råderummet primo 2021.
Bilag
Sagsnr.: 20/25823
Resumé
Kulturudvalget anmodede på møde den 8. september 2020 forvaltningen om at udarbejde et konkret oplæg til etablering af ”Snublesten” i Kolding kommune. Forvaltningen fremlægger her oplæg.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter oplægget.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Medlem af Kulturudvalget, Søren Rasmussen (O), fremsatte til Kulturudvalgets møde den 8. september 2020 følgende sag på dagsorden:
I forbindelse med fejringen af 75-året for Danmarks befrielse har der været fornyet fokus på at sikre mindet om besættelsen og befrielsen. I den forbindelse foreslås følgende:
at Kulturudvalget pålægger By- og Udviklingsforvaltningen at undersøge muligheder for og emner til samt omkostninger og krav ved etablering af såkaldte snublesten ved ejendomme i Kolding kommune.
Udvalget besluttede på møde den 8. september 2020 at anmode forvaltningen om at udarbejde et konkret oplæg til etablering af ”Snublesten” i Kolding kommune.
Om Snublesten og konceptet
Ideen til Snublesten kommer fra den tyske kunstner Günter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for nazisternes forbrydelser i Köln i 1992.
Det, som startede som et lokalt projekt til minde om nogle enkelte ofre i Köln, har siden udviklet sig til Europas største decentrale mindesmærke. Der findes nu flere end 74.000 Snublesten i Europa. Danmark er land nummer 26.
Den 17. juni 2019 blev de første 12 Snublesten til minde om ofre for nazismen lagt i København og på Frederiksberg. I 2020 er der nedlagt 19 nye Snublesten i København, på Frederiksberg og i Gentofte.
Snublesten er fra Günter Demnigs side tænkt som en borgerbevægelse. Med det menes, at alle engagerede borgere kan melde sig til Snublestensgruppen, hvis de ønsker at blive ”fadder” til en Snublesten.
Midlerne til en Snublesten samles ofte ind af flere personer som for eksempel initiativgrupper, en skoleklasse, beboere i en ejendom eller lokale virksomheder. Snublesten lægges for private og ikke for offentlige midler.
Günter Demnig kan højst komme til Danmark én gang om året for at lægge Snublesten. Og hver gang kan han kun lægge et vist antal sten. Snublestengruppen vil prioritere sten lagt for mennesker, der endnu har relativt nære pårørende, der vil kunne glæde sig over en Snublesten.
Det videre forløb
By- og Udviklingsforvaltningen har været i dialog med Snublestensgruppen, som oplyser, at de i høj grad ønsker, at projektet er borgerdrevet.
Snublestensgruppen oplyser endvidere, at de allerede har modtaget henvendelse fra en pårørende til en person i Kolding kommune at lægge en Snublesten for (i samarbejde med Stadsarkivet) og er i dialog med den nærliggende skole for nærmere samarbejde.
Snublestensgruppen oplyser, at de herefter vil fremsende ansøgning til Kolding Kommune om tilladelse til nedlæggelse, når de nærmere detaljer er på plads.
En tilladelse til nedlæggelse vil blive givet som en myndighedstilladelse jf. vejloven. Der kan ikke tinglyses i vejareal.
Snublestensgruppen oplyser, at der ikke vil være udgifter forbundet med nedlæggelsen for Kolding Kommune ud over tilstedeværelse af en medarbejder fra Entreprenørafdelingen.
Sagsnr.: 15/6209
Resumé
Den selvejende institution Geografisk Have fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat for 2019.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen den 27. april 2019. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et underskud på 81.731 kr. Det skal dog ses i sammenhæng med 100.000 kr. i bundne midler, som skal anvendes til specifikke projekter, dette betyder at driftsresultatet på 18.269 kr.
Den selvejende institution Geografisk Have har i 2019 modtaget et tilskud fra Kolding Kommune på 3.453.692 kr.
Den selvejende institution Geografisk Haves egenkapital udgør 842.328 kr. pr. 31. december 2019.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen om årsrapporten samt revisionsprotokollat for 2019 fremsendes til Byrådets tiltrædelse.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Indstillet til godkendelse.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Geografisk Haves vision er at være en national top-attraktion. En grøn oplevelsespark og mødested med en unik plantesamling, inspirerende haver og en helt særlig historie.
I 2019 var besøgstallet på 86.300 mod 84.001 i 2018.
Geografisk Have havde i 2019 indtægter for alt 6.669.384 kr., hvilket primært kommer fra et tilskud fra Kolding Kommune på 3.453.692 kr. og entré- og arrangementsindtægter på 2.910.190 kr.
Udgifterne for 2019 udgør samlet set 6.751.114 kr., hvoraf de største udgifter er personaleudgifter, som udgør 4.502.940 kr. Herudover er der udgifter til administration, fast ejendom, publikum, øvrige udgifter, arealdrift og dyrefold og voliere.
Årets resultat udviser dermed et underskud på 81.731 kr. for 2019. Det skal dog ses i sammenhæng med 100.000 kr. i bundne midler, som skal anvendes til specifikke projekter, dette betyder at driftsresultatet er på 18.269 kr.
Geografisk Have havde en egenkapital på 924.058 kr. pr. 31. december 2018. Årets resultat for 2019, som overføres til egenkapitalen, gør at egenkapitalen pr. 31. december 2019 udgør 842.328 kr.
Geografisk Have fremhæver fra 2019
2019 havde det største besøgstal nogensinde med over 86.000 gæster. Naturen kom på dagsordenen med etablering af en ny temahave ”Naturhaven” og med ansættelse af en naturvejleder. Kreativitet fik også et løft med hjælp fra havens nye kommunikationsdesigner. Havens gæster har kunne deltage i Tegneworkshops i Væksthuset og oplevet de nye specialdesignede Egealfer i årets julekalender på Facebook.
Årets Plantemarked slog publikumsrekord med over 5.000 gæster og Høstmarkedet indeholdt for første gang en ny event ”Drik Naturen Festival”, som høstede stor og positiv opmærksomhed fra havens gæster.
Betydningen af frivillige blev hyldet ved et særligt arrangement sammen med Kolding Kommunes særlig indbudte 100 frivillige, der sammen med de ”faste” frivillige i Geografisk Have lagde 16.000 forårsløg på et par timer en dejlig dag i september.
Bilag
Sagsnr.: 20/6168
Resumé
Pr. 30. september 2020 er forventningerne til Kulturpolitik, serviceudgifter for 2020 følgende:
- Regnskabet forventes at være 1,1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.
- Der bliver i forbindelse med budgetopfølgningen ultimo 2020 søgt om overførsler på 1,1 mio. kr. vedrørende projekter, som strækker sig ind i 2021.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Regnskabet for Kulturpolitik, serviceudgifter forventes at være 1,1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget, og der forventes en overførsel til 2021 på 1,1 mio. kr.
Der vil blive søgt om overførsler på 1,1 mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgningen ultimo 2020.
Beløbet svarer til ca. 1 % af det samlede budget, og er således inden for den almindelige overførselsramme.
Bemærkning til Økonomiudvalget: Der forventes en overførsel til 2021 vedrørende Kulturpolitik. Estimatet er usikkert, idet der i regnskab 2020 ikke er taget højde for konsekvenserne af Covid-19. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med et kvalificeret skøn over coronaens konsekvens for udgifterne i 2020.
I forbindelse med kvartalsopfølgningen pr. 30. april 2020 blev Økonomiudvalget orienteret om, at udgifter afledt af Covid-19 så vidt som overhovedet muligt, skal afholdes inden for det eksisterende budget.
Nedenfor er skematisk oversigt over status pr. 30. september 2020 for Kulturpolitikken.
Tekst | Opr. Budget | Korr. Budget | Forbrug pr.30.09.2020 | Forbrugs-procent | Note |
Puljer | 2.092.000 | 2.653.000 | 1.459.391 | 55,0% | 1 |
Kulturinstitutioner | 58.104.000 | 61.472.000 | 40.282.664 | 65,5% | 2 |
Tilskud |
|
|
|
| 3 |
Kulturarv | 11.512.000 | 11.507.000 | 11.438.031 | 99,4% |
|
Kunst og Design | 8.148.000 | 8.237.000 | 8.101.333 | 98,4% |
|
Scenekunst | 7.548.000 | 7.588.000 | 7.452.109 | 98,2% |
|
Musik | 801.000 | 821.000 | 820.260 | 99,9% |
|
Øvrige kulturtilskud | 3.891.000 | 4.002.000 | 3.963.464 | 99,0% |
|
Event | 531.000 | 674.000 | 96.500 | 14,3% |
|
Fælles Kultur projekter | 1.828.000 | 1.514.000 | 236.621 | 15,6% | 4 |
Skulpturer og bygninger | 1.782.000 | 1.812.000 | 1.291.136 | 71,3% | 5 |
I alt | 96.237.000 | 100.280.000 | 75.141.510 | 74,9% |
|
Noter:
- Puljer bestående af Kulturpuljen, Ungepuljen, Musik Kolding og 100 året for genforeningen i 2020.
- Drift af institutionerne under Kulturpolitikken. Biblioteket har betalt husleje for hele 2020. Musikskolen har modtaget statstilskud for 3. kvartaler, MGK har modtaget refusion for hele 2020.
- Udbetaling af tilskud i henhold til samarbejdsaftaler. Der er modtaget refusion vedrørende Kolding Egnsteater for hele 2020. Tilskud til Kolding Light Festival afventer.
- Løbende projekter under Kulturpolitikken. Der er kommet indtægter vedrørende Trekantområdets festuge. Der er ikke udbetalt noget i forhold til Tiltrækning af store udstillinger.
- Løbende drift af skulpturer og bygninger under Kulturpolitikken. Søsterhuset har betalt husleje for hele 2020 og aconto varme, vand og rengøring for hele 2020. LED skærme har ikke haft så store indtægter i 2020.
Sagsnr.: 17/22370
Resumé
Forvaltningen foreslår revideret plan for, hvor Kulturudvalgets møder afholdes de kommende måneder.
Sagen behandles i
Kulturudvalget
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kulturudvalget godkender forslaget om en løbende tilpasset mødeplan.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Kulturudvalget har besluttet, at størstedelen af udvalgets møder henlægges til kommunens kulturinstitutioner samt øvrige relevante steder. På grund af situationen med Covid-19 og de foranstaltninger, det har ført med sig, har planen for, hvor udvalgets møder skulle holdes, dog ikke været mulig at følge.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at de kommende møder, som det er muligt at afholde fysisk, afholdes således at rækkefølgen er:
- Kvarterhuset i Sydvestkvarteret
- Kulturskolen Kolding
Såfremt det er muligt at afholde møde fysisk i december fastholdes det dog, at dette møde holdes på Koldinghus, med fællesmøde med bestyrelsen fra Koldinghus i tilknytning til mødet.
Sagsnr.: 17/22370
Resumé
Der skal godkendes en mødeplan for Kulturudvalget 2021.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at mødeplan 2021 godkendes.
Beslutning Kulturudvalget den 08-09-2020
Punktet udsættes til oktober mødet.
Michael Krogh
Hamlaoui Bahloul
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt med den tilføjelse, at mødet den 14. september flyttes til den 13. september kl. 13.00-16.00. Møderne i april og oktober flyttes ikke.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan, der som udgangspunkt fastlægger møderne i Kulturudvalget til 2. tirsdag i måneden i tidsrummet kl. 9.00-12.00.
Møderne afholdes, som i 2020, som hovedregel rundt på kulturinstitutionerne samt eventuelt på enkelte andre relevante steder.
Mødedatoer og –tider er koordineret med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Efter ønske har By- og Udviklingsforvaltningen undersøgt muligheden for at flytte møder inden for samme uge i april, september og oktober 2021. Mulighederne er undersøgt ud fra foreslået mødeplan for den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer samt aftaler, der allerede er lagt i kalenderen for 2021.
I april vil det ikke være muligt at flytte udvalgsmødet.
I september vil udvalgsmødet kunne flyttes til mandag, den 13. september 2021, kl. 13.00-16.00, torsdag, den 16. september 2021, kl. 9.00-12.00, eller fredag, den 17. september 2021, kl. 9.00-12.00.
I oktober vil det være muligt at flytte udvalgsmødet til fredag, den 15. oktober 2021, kl. 9.00-12.00.
Bilag
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kulturudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Intet.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
- Ingen.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Kulturudvalget.
Beslutning Kulturudvalget den 06-10-2020
Taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul