Dagsorden

I forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervs- og vækstpolitikken var der et politisk ønske om, at flere borgere skal bosætte sig i Kolding og dermed som indsatsområde, at der skal udarbejdes en bosætningsstrategi.

Bosætningsområdet har hidtil været forankret på tværs af forskellige politikområder og fremgår pt. som en del af 11 vedtagne politikker og politiske strategier. Blandt andet i Plan-, bolig- og miljøpolitikken, Lokaldemokratipolitikken, Kulturpolitikken og Politik for integration og international arbejdskraft.

For at sikre en mere effektiv og målrettet indsats på bosætningsområdet i fremtiden, er det nødvendigt med en strategi, som kan sætte en samlet retning for de indsatser og tiltag, der forankres på tværs af kommunen.

Forvaltningen har derfor igangsat udviklingen af en strategi, som bygger på et vidensgrundlag, der afdækker kommunens potentialer for at tiltrække og fastholde borgere, og indkredse hvilke indsatsområder, der forventes at give den største effekt på befolkningstilvæksten.

Kvalitative indsigter

For at blive klogere på, hvilke bevæggrunde, der ligger bag borgernes flyttemønstre, og dermed finde ud af, hvilke faktorer der kan påvirkes, har forvaltningen igangsat to kvalitative undersøgelser.

Analysebureauet Epinion har på opdrag fra Kolding Kommune gennemført en kvalitativ bosætningsanalyse, der skal afdække borgernes vurdering af at bo, leve og arbejde i kommunen samt de mulige bevæggrunde, der motiverer til- og fraflytning.

Ud fra besvarelserne er der identificeret en gruppe af borgere, som er i særlig risiko for at fraflytte kommunen i fremtiden. Denne gruppe består primært af 18-34-årige, boende i Kolding by, som enten er på vej til videregående uddannelse, eller er på vej fra videregående uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Der er udført dybdeinterviews med 10 udvalgte borgere fra denne gruppe for at blive klogere på bevæggrundene for en mulig fraflytning.

Herudover har Epinion gennemført en imageanalyse, som skal belyse kendskabet og opfattelsen af Kolding som bosætningskommune set ude fra kommunen. Imageanalysen er baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18+.

De indledende resultater fra de kvalitative bosætnings- og imageanalyser foreligger nu og vil på mødet blive præsenteret for udvalget af bosætningskonsulent Jon Noe.

I forbindelse med behandlingen af sagen ”Forslag vedr. frit valg” på udvalgets møde den 9. februar 2022, blev forvaltningen pålagt ”med udgangspunkt i Borgerens Centrum at finde snitflader i et barneliv, hvor det giver mening inden for lovgivningens rammer, at kommunale og private samarbejder”.

En stor del af de mest betydningsfulde og mest forekommende snitflader i børnenes liv findes i de overgange, som børnene oplever. Børn oplever en hel række overgange i deres opvækst og liv – f.eks. overgangen fra børnehave og skole. I denne sagsfremstilling er der valgt at sætte fokus på nedenstående overgange, da disse vurderes som værende særligt betydningsfulde i denne sammenhæng med privat/kommunalt samarbejde:

• Overgang fra dagtilbud for 0-2-årige til dagtilbud for 3-6-årige
• Overgang fra dagtilbud for 3-6-årige til skole.

Indeværende sag indeholder en beskrivelse af det eksisterende samarbejde mellem kommunale og private dagtilbud og skoler i de nævnte overgange samt i øvrigt.

Om overgange og eksisterende samarbejde

Arbejdet med overgange handler først og fremmest om at sikre gode og trygge rammer for børnene samt en ensartet kvalitet i alle overgange i børnenes liv. Der skelnes som udgangspunkt ikke mellem om et barn kommer fra et kommunalt eller privat tilbud i forbindelse med en overgang. Der lægges vægt på, at barnets behov er i fokus samt at inddrage forældre i dialogen og processen. Således at både forældre og dagtilbud er klædt bedst muligt på til at sikre barnets udvikling og trivsel.

Samarbejde i overgang fra dagtilbud for 0-2-årige til dagtilbud for 3-6-årige

I forhold med overgange fra dagtilbud for 0-2-årige til dagtilbud for 3-6-årige kan der skitseres følgende samarbejder:

• Generelt er der i forbindelse med overgange mulighed for at tage på enkeltstående besøg i et dagtilbud. Det gælder uanset, om det er private eller kommunale dagtilbud. Besøget skal blot have et fagligt formål set i forhold til barnets perspektiv. Der tages f.eks. ved besøg i det kommende dagtilbud hensyn til både det barn, som skal starte, men også til de øvrige børn i dagplejehjemmet/den private pasningsordning. Nogle gange kan hensynet til de andre børn gøre besøg vanskelige at gennemføre. Ligeledes er der selvfølgelig et hensyn at tage til at få besøget passet ind i den modtagende institutions hverdag og pædagogiske arbejde.
• Derudover vægtes det generelt set højt at samarbejde med og inddrage forældre i dialogen om barnets overgang for at sikre, at relevante informationer om barnets trivsel, behov m.v. er kendt af både forældre og dagtilbud.
• I forbindelse med at et barn overgår fra en privat pasningsordning til en kommunal børnehave, så laver den private pasningsordning typisk en eller flere besøgsaftaler med den kommunale børnehave med henblik på at forberede og påbegynde opbygningen af barnets kendskab til nye rammer, voksne, børn m.v. Aftalerne laves med forudgående dialog og inddragelse af forældrene og deres eventuelle ønsker.
• I forbindelse med overgangen fra kommunal dagpleje til en privat børnehave sørger den enkelte dagplejer for overlevering i de tilfælde, hvor barnet i dagplejeforløbet har haft særlige behov. Det drejer sig f.eks. om børn med behov for en fokuseret indsats på motorik eller sprog, børn der er under udredning eller som vækker anden bekymring. I de øvrige tilfælde – altså hvor der ikke er bekymring for barnet – er det den private børnehave der med samtykke fra forældrene skal tage initiativ til en overleveringssamtale. Ovenstående er meldt ud i en fælles skriftlig ramme til både private og offentlige dagtilbud for nogle år tilbage for at sikre ensartethed i denne specifikke overgang.
• Overgangen fra kommunal vuggestue til privat børnehave er meget tilsvarende overgangen fra kommunal dagpleje til privat børnehave. Dog findes der her ikke en fælles skriftlig ramme. Hertil kommer, at der i flere dagtilbud er udarbejdet et kompetencehjul, som vil følge barnet i overgangen.

Samarbejde i overgang fra dagtilbud for 3-6-årige til skole

I forbindelse med overgange fra dagtilbud for 3-6-årige til skole kan der skitseres følgende samarbejder:

• Generelt har alle private dagtilbud mulighed for at lave aftaler om besøg på de relevante skoler for at give børnene lejlighed for at lære skolen bedre at kende inden opstart. Muligheden for besøg på skolen anvendes oftest, når skolen rent geografisk er placeret i rimelig afstand fra dagtilbuddet, og muligheden for transport dermed er realistisk.
• Alle skoler i Kolding Kommune – dvs. både kommunale skoler samt fri- og privatskoler -tilbyder glidende overgang med opstart 1. april. Overgangen fra dagtilbud til skole indledes således i langt de fleste tilfælde med glidende overgang, da det vælges af næsten alle børn/forældre (98-99 procent).
• Både de private og kommunale dagtilbud udarbejder og anvender overleveringsskema i overleveringen til skole. Ligeledes tilbydes der med forældrenes accept overleveringssamtaler til skolerne som en del af samarbejdet i overgangen.

Samarbejde i øvrigt

Udover ovenstående samarbejder i de betydningsfulde overgange eksisterer også følgende samarbejde:

• Private dagtilbud har jf. lovgivningen adgang til de obligatoriske ydelser fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, specialpædagogisk støtte i dagtilbud samt sundhedsplejen. Herudover er der samarbejde om f.eks. førstehjælpskurser for medarbejdere, efteruddannelse om redskabet kompetencehjulet, børnekulturelle events og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan.
• Hvad angår ”Dagplejens Dag”, er det en dag, hvor man historisk har festligholdt dagplejen som pasningsform. Oprindeligt var FOA involveret i planlægning og afvikling, men er det ikke længere på fast basis. I dag foregår eventuelle tiltag ved, at kommunale dagplejere på eget initiativ og ved egen planlægning markerer dagen. Det betyder, at nogen gør noget ud af dagen, og andre gør ikke. Ofte sker de små events ved, at dagplejere går sammen med deres netværk af kollegaer, f.eks. deres basisgruppe, eller blot dem man kender i området. Ledelsen i dagplejen er ikke involveret i styring, planlægning eller afvikling. Private pasningsordninger kan naturligvis også markere dagen, hvis de ønsker det.
• Privat- og friskoler har jf. lovgivningen adgang til bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og sundhedsplejen.
• Der afholdes møder i forskellige sammenhænge mellem forvaltningen og de private skoler og pasningstilbud.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at forvaltningen for fortsat at sikre kvaliteten og en vis ensartethed i overgangene har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både dagtilbuds- og skoleområdet. Arbejdsgruppens primære opgave er at udarbejde en ramme, hvor alle overgangene beskrives. Et fortsat, systematisk og fremadrettet fokus på overgange er således igangsat.

De politiske partier på møde i Byrådet d. 26. april 2022 er blevet enige om et politisk arbejdsgrundlag for byrådsperioden 2022-2025, Fremtidens Bæredygtige Kommune, der skal sætte retning for det politiske arbejde i perioden. Arbejdsgrundlaget blev godkendt på mødet og er nu videregivet til de politiske udvalg til udfoldelse og implementering.

I arbejdsgrundlaget indgår Børn og Uddannelse med følgende overskrifter (jf. bilag 1):

• Vi vil sikre, at børnene kommer bedst fra start med en forbedret og sammenhængende børne-, uddannelses- og familiepolitik.
• Vi vil sikre, at vi også i fremtiden har landets bedste folkeskoler, så langt flere børn trives og er klar til en ungdomsuddannelse.
• Vi vil styrke indsatsen for de udfordrede børn og familier via tidligere og mere sammenhængende indsats.
• Vi vil understøtte, at flere børn og unge får sunde fællesskaber via aktiv fritid og arbejde for et styrket børne-og ungedemokrati.

Med udgangspunkt i det politiske arbejdsgrundlag skal Børn og Uddannelse på et senere tidspunkt udarbejde sit politiske program for perioden.

På mødet drøfter udvalget proces for udfoldelse og implementering af det politiske arbejdsgrundlag på området for Børn og Uddannelse. For at understøtte drøftelserne har forvaltningen udarbejdet et forslag til proces, som fremlægges på mødet.

Med henblik på en drøftelse præsenteres et forslag til en ny organisering af kommunens Akutklasse med placering på Marielundskolen. Sagen indeholder en præsentation af Akutklassen og beskriver fordelene ved den nye organisering. Desuden indeholder sagen et forslag til en høringsplan.   

Om Akutklassen

Akutklassens målgruppe er elever i alderen 14-16 år, der på grund af forsinkede udviklede færdigheder og strategier ikke kan profitere af et forløb på en almen skole eller en specialskole. De manglende færdigheder kan f.eks. være kognitive eller sociale- og miljøbetingede vanskeligheder.

Formålet med Akutklassen er at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer i et tilpasset miljø, hvor der er fokus på stabilitet, forudsigelighed og succesoplevelser. Dette skal skabe mulighed for at eleverne:

• Udsluses til ordinært eller mindre vidtgående specialundervisningstilbud.
• Tilegner sig færdigheder og evner til at aflægge folkeskolens prøve for 9. klasse.
• Kommer i uddannelse eller arbejde efter endt skoleforløb.
• Får livsfærdigheder til at tage hånd om eget liv og varetage et arbejde.

Kommunens visitationsudvalg på skoleområdet visiterer elever til Akutklassen. Akutklassen er berammet til otte elever. Der er indskrevet to elever i klassen pr. 1. august 2022. Der er fire medarbejdere (to pædagoger og to lærere) tilknyttet tilbuddet.

Akutklassen har siden etableringen i 2017 været placeret på Ungdomsskolen.

Ny organisering

Det foreslås, at Akutklassen placeres på Marielundskolen. Formålet med den nye organisering er at styrke re-inklusionen, så elever tilknyttet tilbuddet får mere målrettet hjælp og hurtigere kan vende tilbage til undervisning på en almen skole, hvor det er muligt.

I praksis knyttes Akutklassen til Marielundskolens projekt ”Slusen”, hvor der arbejdes med at skabe en smidigere og mere sammenhængende indsats for re-inklusion af elever fra et specialskoletilbud til et alment skoletilbud. ”Slusen” er et læringsmiljøinitiativ under projektet ”En god skole for alle” på skoleområdet, som der blev afsat midler til ifm. Børneforliget fra budget 2021. Formålet med ’En god skole for alle’ er at skabe flere lokale læringsfællesskaber, så flere børn kan trives, lære og udvikle sig i den lokale folkeskole.

Placeringen på Marielundskolen giver desuden mulighed for at udvide Akutklassens målgruppe, så den omfatter elever fra 0.–9. klasse. Baggrunden for at udvide målgruppen er, at der bl.a. ved den seneste visitering af elever til specialtilbud sås en stigning af elever i 0.–6. klasse, der kan profitere af tilbuddet i Akutklassen. Det kan f.eks. være elever med skolevægring eller angst. Den udvidede målgruppe kan indgå på Marielundskolen, der i forvejen har elever i denne aldersgruppe. Der vil derfor også være jævnaldrende, som tilbuddets elever kan spejle sig i og indgå i læringsfællesskaber med.

En yderligere fordel ved den nye organisering er, at Akutklassens medarbejdere får mulighed for at indgå i et bredere fagligt miljø med flere kollegaer på Marielundskolen. Derudover giver den nye organisering mulighed for bedre udnyttelse af ressourcerne på specialområdet, idet Akutklassens økonomi, som en del af et større tilbud, i højere grad kan tilpasses tilbuddets faktiske elevtal. Eventuelle besparelser vil indgå i den samlede økonomi på specialundervisningsområdet og kan indgå i visitationen til specialundervisning i skoleåret 2023/2024.

Indholdsmæssigt vil tilbuddet i Akutklassen på Marielundskolen i udgangspunktet være det samme som tilbuddet på Ungdomsskolen, dog med mindre justeringer grundet bl.a. den udvidede målgruppe.

Ikrafttræden

Det foreslås, at den nye organisering træder i kraft senest d. 1. januar 2023. Såfremt den nye organisering godkendes, kan der imødeses en proces med såvel omplacering/overflytning som afskedigelse af medarbejdere. Processen igangsættes i samarbejde med kommunens HR-afdeling.

Lovgivning

Akutklassen er underlagt ”Bekendtgørelse af lov om folkeskolen” § 3 stk. 2. samt ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”. I henhold til lovgivningen er der intet til hinder for en ny organisering af Akutklassen.

Høring

Efter nærværende drøftelse i Børn og Uddannelse foreslås det, at forslaget sendes i høring hos de berørte skolers skolebestyrelser. Herefter behandles forslaget inkl. høringssvar af Børn og Uddannelse, hvorefter det behandles af Byrådet med henblik på godkendelse, jf. forslag til høring herunder.

Høringsplan

Fysisk udviklingsplan

Formålet med den fysiske udviklingsplan er at give et samlet overblik over alle kommunens folkeskoler, for at der både økonomisk og strategisk er mulighed for at have et langsigtet overblik over folkeskolernes bygningsmasse, så der kan træffes de fornødne beslutninger baseret på et sammenhængende materiale med overblik over det samlede skoleområde.

Der foreligger en fysisk udviklingsplan (FUP) for alle skoler. FUP skal bidrage til at sikre, at bygningsmassen på Kolding Kommunes folkeskoler altid fremstår funktionel og opdateret i forhold til den opgave, som folkeskolerne løser. Planen skal samtidig tage højde for fremtidige udfordringer, herunder udviklingen i elevtallet og bygningernes stand, også i forhold til de pædagogiske behov.

Tænkningen i FUP er fremsynet og forholder sig til kommende krav og udvikling i den pædagogiske og faglige praksis, så eksempelvis faglokalerne er opdaterede og følger med folkeskolens udvikling.

Fysisk udviklingsplan - udarbejdelse

Den fysiske udviklingsplan udarbejdes af By- og Udviklingsforvaltning og Børne- og Uddannelsesforvaltningen i samarbejde med ekstern partner/arkitekt. FUP udarbejdes for en længere tidsperiode eks. 2014-2021. Den seneste FUP ”Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031”, som er godkendt i Børne- og Uddannelsesudvalget i maj 2021 og i Byrådet i juni 2021, er delvis udarbejdet med inddragelse af eksempelvis skoleleder/skoleledelse og teknisk service ift. fysiske udvikling for den enkelte skole.

Fysisk udviklingsplan - grundlag

Den fysiske udviklingsplan udarbejdes på baggrund af en række data, der giver et billede af den forventede udvikling på skolerne, problematikker, gældende kapacitetsudfordringer, eventuelle faglokaleudfordringer og i forhold til skolernes vedligehold.

Elevtalsprognoser, der beskriver det fremtidige forventede elevtal på den enkelte skole, samt ”kendte” omstændigheder, såsom boligudstykninger, demografi og lignende, indgår som datagrundlag, mens konkrete politiske beslutninger i perioden ikke er indgår. Der vil derfor fortløbende være behov for en ajourføring af enkelte skolers FUP.

Fysisk udviklingsplan - indhold

”Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031” består af tre dele:

• Bind I: Økonomi og tidsplan
• Bind II: Folkeskolen i fremtiden, Pædagogiske perspektiver
• Bind III: Fysiske udviklingsplaner

Bind I indeholder en oversigt over de anlægsudgifter der er forbundet med de fysiske udviklingsplaner for de enkelte skoler og giver forslag til en prioriteret etapevis gennemførsel heraf.

Bind II beskriver det værdigrundlag og visioner, der ligger til grund for udarbejdelsen af den fysiske udviklingsplan.

Bind III Indeholder en fysisk udviklingsplan for hver af kommunens folkeskoler.

Overordnet peger Fysisk udviklingsplan for skoleområdet på flg. perspektiver:

• Kommende kapacitetsmæssige behov
• Bygningsmasse der vil blive forældet de kommende år
• Bedre udnyttelse af kvadratmetrene, herunder mulighed for at både dagtilbud og skole får glæde af de samme faciliteter
• Indeklima
• Det fysiske rum i et pædagogisk perspektiv.

Den fysiske udviklingsplan for skoleområdet forholder sig således både til kapacitetsmæssige løsningsforslag og til mulige løsninger i det fysiske miljø, som understøtter udviklingen af et fremsynet moderne skolevæsen. Det handler f.eks. om læringsrum uden for klassen, ungemiljøer, dynamiske løsninger som kan håndtere opad-/nedadgående elevtal, samarbejder med andre offentlige institutioner som børnehaver, biblioteker, foreninger m.v.

I ”Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031”er der som noget nyt foretaget en indeklimaanalyse med særskilt økonomi. Der er lavet overslag, så indeklimaanalysen kan drøftes særskilt eller indgå som en del af den samlede fysiske udviklingsplan for skoleområdet

Ved fremtidige kapacitetsmæssige udfordringer vil der i første omgang blive afsøgt løsninger, der involverer en optimering af kvadratmeter, så de anvendes klogest muligt, jf. FUP Bind II ”Folkeskolen i fremtiden, Pædagogiske perspektiver”.

I de fysiske udviklingsplaner for børne- og skoleområdet er der også kigget på løsninger på tværs af de to områder, f.eks. i forhold til muligheden for etablering af fysiske rammer for glidende overgang eller optimering af udnyttelse af bygninger og lokaler i forhold til ”kloge m2”, dvs. kvadratmeter med flere anvendelsesmuligheder og funktioner.

Uderummet ved skolerne er ikke en del af de fysiske udviklingsplaner. Det er kun medtaget, hvis en tilbygning påvirker det eksisterende uderum/legeplads.

Fysisk udviklingsplan - finansiering

Børne og Uddannelse kan ud fra bl.a. den fysiske udviklingsplans forslag til løsningsforslag for de enkelte skoler beslutte, hvorvidt nogle af disse skal fremsendes til budgetforhandlinger. Bevillinger jf. kommunens budget er en forudsætning for, at der kan iværksættes byggeri m.v.

Etablering af fast årlig pulje

Da byggeri på skoleområdet på baggrund af FUP ikke er ledsaget af et årligt budget og dermed er afhængig af kommunale budgetforhandlinger, kan Børn og Uddannelse vælge at etablere en fast pulje, hvorfra udvalget årligt har mulighed for at prioriterer byggerimæssige initiativer på skoleområdet.

Såfremt udvalget ønsker at afsøge denne mulighed nærmere, kan udvalget beslutte, at forvaltningen skal udarbejde forslag til en sådan pulje herunder tilhørende finansieringsforslag.

På mødet giver skolechef Karen Mortensen og stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen en kort præsentation af den fysiske udviklingsplan for skoleområdet og de særlige opmærksomheder.

I sagsfremstillingen gennemgås følgende:

• Historik
• Kapacitetsanalysens hovedkonklusioner vedrørende behov for oprettelse af pladser fordelt på henholdsvis 6000 Kolding og øvrige områder i kommunen
• Principper for etablering af pladser
• Forvaltningens anbefalinger på baggrund af kapacitetsanalysen
• Økonomi
• Videre vej for udvidelse af Børnehuset Søbo i Ødis.

Historik

På udvalgsmødet i maj 2018 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at der hvert år i maj/juni skal udarbejdes en vurdering af behovet for pladskapacitet på dagtilbudsområdet (kapacitetsanalyse) med henblik på rettidigt at vurdere kapacitetsbehovet for de kommende år.

På udvalgsmødet i september 2019 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, afledt af drøftelser om parallelsamfundspakken, at der skulle laves en særskilt handleplan for midtbyen, hvor kapaciteten var udfordret, og herunder også for de udsatte boligområder. Handleplanens indhold er blevet behandlet og besluttet på flere udvalgsmøder i 2019 og 2020.

På et ekstraordinært udvalgsmøde i maj 2021 blev Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteret for både en vurdering af behovet for pladskapacitet (kapacitetsanalyse 2021) og en fysisk udviklingsplan for børneområdet. Den fysiske udviklingsplan for børneområdet giver et samlet overblik over alle kommunens daginstitutioner, herunder bygningsmasse, indeklimaforhold, det fysiske rum i et pædagogisk perspektiv og det forventede kapacitetsmæssige behov på tidspunktet for udarbejdelsen. Det betyder, at der i en vis udstrækning kan findes beskrivelser af mulige løsninger i den fysiske udviklingsplan. Det bemærkes, at der ikke er finansiering knyttet til løsningerne, som vil skulle prioriteres særskilt. Det bemærkes også, at det kapacitetsmæssige behov er ændret betydeligt, og det har været nødvendigt at afdække nye muligheder.

Der var i sidste års kapacitetsanalyse (2021) en forventning om, at den private organisation KLAX skulle åbne et nyt dagtilbud på Mosevej i Kolding i efteråret 2021, ligesom de også havde ønske om at etablere yderligere dagtilbud i Kolding. Det er udskudt på ubestemt tid. Derudover havde Kolding Realskole en forventning om at etablere børnehave på Dyrehavevej i 2024, hvilket også er udskudt.

Dagplejen i Kolding mister fortsat ansatte, ligesom det også sker i andre kommuner, og væksten i private pasningsordninger ser ud til at være stilnet af. Børnehaven Tusindfryd lukkede i 2021 som følge af parallelsamfundspakken, og den midlertidige godkendelse til at drive Daginstitutionen Kloden (tidligere Skovbrynet) udløber i 2024.

Som følge af et ekstraordinært pres på 0-2 års pladser godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget d. 8. december 2021 en udvidelse af pladskapaciteten med ca. 70 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser (små/spredte udvidelser, etape 1). Pladserne, hvoraf de fleste er kommet i drift i perioden fra februar til april 2022, er skabt ved at omdanne rum i eksisterende bygninger, herunder f.eks. omdannelse af børnehavegrupper og dagplejens gæstehuse til vuggestuegrupper. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede endvidere på mødet d. 8. december 2021, at der skal udarbejdes en kapacitetsstrategi på dagtilbudsområdet. Sagen blev også behandlet i Økonomi og Strategi d. 25. januar 2022.

På udvalgsmødet i marts 2022 blev Børn og Uddannelse introduceret til elementer i

styringen af pladskapaciteten. 

I løbet af foråret 2022 er ukrainske flygtninge begyndt at komme til byen, og Modtageinstitution på Dyrehavevej er blevet etableret. De første børn begynder i dagtilbuddet d. 1. maj 2022.

I den årlige kapacitetsanalyse (vedhæftet) belyses den aktuelle og fremtidige kapacitetssituation på baggrund af seneste data og forventninger til fremtidige ændringer i udbud og efterspørgsel efter pladser i perioden 2022-2034 med hovedvægt på den første del af perioden, da prognoserne bliver mere usikre ud i tid.

Kapacitetsanalysens hovedkonklusioner

Når der tages udgangspunkt i Kolding Kommunes seneste befolkningsprognose, forventes det i løbet af de næste fire til fem år, at behovet for 1-2 års pladser stiger med ca. 120 som følge af befolkningsvæksten. Hertil kommer, at kommunen mister 0-2 års pladser som følge af et faldende antal dagplejepladser og i 2024 også vuggestuepladser, når dispensationen til drift af Børnehuset Kloden ophører. Samlet set vil der mangle 200-300 0-2 års pladser i løbet af de næste fire til fem år og yderligere 50 pladser i løbet af de følgende fire til fem år.

I løbet af de næste fire til fem år vil behovet for 3-6 års pladser vokse med ca. 180 pladser og med yderligere 200 i løbet af de efterfølgende fire til fem år.

Udfordringerne illustreres i nedenstående diagrammer (fig. 3 og fig. 4 i rapporten).

Det skal bemærkes, at den forventede efterspørgsel i ovenstående tal og diagrammer ikke tager højde for tilflytning af ukrainske flygtninge. Medio april 2022 er forventningen, at der vil komme 100-200 ukrainske børn i dagtilbudsalderen til Kolding. Dem skal der også findes pladser til.

Størstedelen af væksten forventes at ske i 6000 Kolding, men der er stor usikkerhed om omfanget. I nedenstående tabeller er skitseret nogle scenarier for det fremtidige behov for pladser.

Behov for oprettelser af pladser i 6000 Kolding

I Scenarie 1 - ’Det optimistiske’ - antages det, at befolkningsprognosen holder, at ukrainske flygtninge kun er kortvarigt i Kolding og i et meget begrænset omfang, at dagplejen lykkes med at fastholde antallet af dagplejere, og at det udelukkende er pladserne i Børnehuset Kloden, der mistes. I Scenarie 2 – ’Det med dagplejen’ - antages det, at dagplejen mister 100 pladser i 6000 Kolding i løbet af de næste tre år. I Scenarie 3 – ’Det med Dagplejen og de ukrainske flygtningebørn’ - antages det, at dagplejen mister 100 pladser i 6000 Kolding i løbet af de næste 3 år, og at der skal findes plads til 200 ukrainske flygtninge i 6000 Kolding i løbet af 2022, hvoraf de 50 i indeværende år kan findes i Modtageinstitutionen, men på sigt også skal findes i ordinære dagtilbud.

Scenarier for pladsbehov i 6000 Kolding – 0-2 års pladser

Scenarier for pladsbehov i 6000 Kolding – 3-6 års pladser

Behov for oprettelse af pladser i øvrige områder i kommunen

Der er ikke beregnet på scenarier for de øvrige områder i kommunen. Både fald og stigning i antallet af dagplejere samt afvigelser fra befolkningsprognosen, f.eks. grundet tilflytning af ukrainske flygtninge, kan få stor betydning for muligheden for at tilbyde pasning lokalt. I nedenstående gennemgang er der derfor alene taget udgangspunkt i befolkningsprognosen og det kendte antal pladser. Det er derfor et optimistisk scenarie og en pendant til scenarie 1 i afsnittet om 6000 Kolding og kan undervurdere behovet i nogle områder.

Der ses en vækst i antallet af børn i dagtilbudsalderen i de fleste skoledistrikter (jf. også tabellerne 6 og 7 i kapacitetsanalysen, herunder i skoledistrikterne Alminde-Viuf, Christiansfeld, Fynslund og Sdr. Bjert), hvor det med fordel kan overvejes at vurdere nogle af de i kapacitetsanalysens bilag 3 nævnte muligheder for at udvide antallet af pladser.

I Alminde-Viuf er der enkelte ledige pladser, men med voksende børnetal forventes der at kunne opstå pladsmangel når som helst. I løbet af de næste fire til fem år forventes en vækst på ca. 20 børn i vuggestuealderen og ca. 40 i børnehavealderen.

I Christiansfeld skoledistrikt forventes i løbet af de næste par år en vækst på ca. ti børn i vuggestuealderen.

I Fynslund skoledistrikt er der ikke flere ledige børnehavepladser, og der forventes en vækst i området med ca. 15 børnehavebørn i løbet af de næste fire til fem år.

I Sdr. Bjert forventes en vækst på 10-15 børn i vuggestuealderen og ca. 20 børn i børnehavealderen i løbet af de næste fire til fem år.

Det bemærkes, at i Ødis er antallet af børn i dagtilbudsalderen nogenlunde stabilt de kommende år, men der er ikke ledige pladser til at imødekomme eventuelle udsving. Det kan betyde, at enkelte børn ikke kan få plads i eget skoledistrikt på det ønskede tidspunkt, men må søge et andet sted hen, f.eks. til et naboskoledistrikt. Der er i skrivende stund ledige børnehavepladser i skoledistriktet fra d. 1. april 2023 og fremefter.

Det bemærkes også, at der i Vester Nebel hverken er ledige vuggestuepladser eller børnehavepladser. Der kommer enkelte ledige børnehavepladser fra efteråret 2022 i forbindelse med igangværende udbygning. Ifølge befolkningsprognosen er antallet af børn i Vester Nebel faldende de næste par år, før det igen begynder at stige.

I Kongsbjerg skoledistrikt stiger antallet af børn i vuggestuealderen med ca. ti i løbet af de næste tre til fire år. Antallet af børn i børnehavealderen stiger også lidt, men der er rigeligt med børnehavekapacitet i Engsøens Børnehus. Derfor kan det også overvejes på et tidspunkt at omdanne en børnehavegruppe til en vuggestuegruppe, hvis det forbliver en udfordring at skaffe tilstrækkeligt med pladser til de 0-2-årige i området.

Principper for etablering af pladser

En udbygningsplan for pladser tager udgangspunkt i ønsker til serviceniveau og til risikovillighed. I hvor høj grad skal der være sikkerhed for, at borgeren kan få en bestemt type plads, og i hvor høj grad skal der være sikkerhed for den geografiske placering af pladsen.

I prioriteringen af indsatser skal der bl.a. tages stilling til:

• Prioritering af dagtilbudstyper og andre indsatser, herunder:
  • Klassisk nybyggeri, pavillonkøb eller –leje og
  • andre af de i rapportens bilag 3 nævnte muligheder, herunder f.eks.:
    • Tilskud til pasning af egne børn
    • Ændring af tilskud til private pasningsordninger
    • Indsats for rekruttering og fastholdelse af dagplejere og
    • Naturbusser.
• Prioritering af geografisk placering, herunder om:
  • Der primært skal fokuseres på overholdelse af pasningsgarantien på kommuneniveau, eller om der f.eks.:
    • Skal være et princip om, at borgerne skal kunne tilbydes plads i enten eget eller naboskoledistrikt, eller om der
    • skal være et princip om, at borgerne skal kunne tilbydes plads i eget skoledistrikt.

Mulige løsninger på baggrund af kapacitetsanalysen

Der er stor usikkerhed om både efterspørgslen efter pladser grundet usikkerhed om ukrainske flygtninge og udbuddet af pladser grundet det faldende antal dagplejere. Udviklingen i situationen skal overvåges nøje.

I bedste fald går der et til to år før pasningsgarantien for alvor er truet, men det kræver, at det lykkes at fastholde og rekruttere tilstrækkeligt med dagplejere. Hvis ikke det lykkes, og der ikke etableres flere andre pladser, kan pasningsgarantien være truet igen i løbet af få måneder.

Nedenfor har forvaltningen lavet et forslag til løsning af de beskrevne udfordringer. Løsninger kan dog sammensættes af mange forskellige delelementer og afhænger i høj grad af principper for etablering af pladser, herunder principper for pladstyper og geografisk placering. Der henvises til kapacitetsanalysens bilag 3 for andre mulige udvidelser af pladskapaciteten. Der gøres endvidere opmærksom på, at der er indkommet ansøgning fra Daginstitutionen Kastaniegården i Bramdrup vedr. udvidelse af vuggestuen. Henvendelsen er vedhæftet indeværende dagsordenspunkt som bilag.

Et forslag til en løsningsmodel:

• Det anbefales, at dagplejen fortsætter med yderligere tiltag, jf. kapacitetsanalysens bilag 3 punkt C.

• Etape 2 af små/spredte løsninger sættes i værk, jf. de i kapacitetsanalysens bilag 3, afsnit F nævnte forslag. Etape 2 skal i første omgang bestå af følgende tiltag:

• Der sættes et arbejde i gang med at finde egnede grunde i Dalby/Vonsild, Sdr. Vang og i den nordlige bydel nær Lyshøj/Eltang.
• Der tages stilling til etablering af mindst tre til fire nye daginstitutioner hurtigst muligt og med henblik på ibrugtagning af den første i 2023.
• Muligheder og vilkår for lovliggørelse af Børnehuset Klodens bygninger efter 2024 undersøges.
• Der laves en forsøgsordning med tilskud til pasning af egne børn.
• Der etableres et pilotprojekt med en naturbus, jf. kapacitetsanalysens bilag 3, afsnit D og E vedr. Skovbørnehave/Naturbus.
• En bygning ved Fynslund Børnehus, som tidligere har været brugt til børnehave, tages igen i brug som børnehave. Forslaget i rapportens bilag 3, afsnit F om at etablere vuggestue i bygningen udgår derfor. Hvis det lykkes at fastholde antal dagplejere i området, ser der umiddelbart ud til at være tilstrækkeligt med 0-2 års pladser.
• I Alminde-Viuf undersøges det, om grunden ved Ådalen er tilstrækkelig til at kunne rumme en tilbygning eller pavillon til den forventede tilvækst på ca. 20 børn i vuggestuealderen og ca. 40 i børnehavealderen, der forventes i løbet af en kortere årrække.
• I Sdr. Bjert undersøges det, om grunden ved Daginstitutionen Firkløveren er tilstrækkelig til at kunne rumme en tilbygning eller pavillon til den forventede tilvækst på ca. 10-15 børn i vuggestuealderen og ca. 20 i børnehavealderen, der forventes i løbet af de næste fire til fem år.

Økonomi

Som følge af demografimodellen i Kolding Kommune justeres budgettet til børneafhængige driftsudgifter, når børnetallet stiger eller falder. Driftsudgifterne til en udvidelse med flere kommunale pladser vil dermed allerede været finansieret. Det skal dog bemærkes, at en vuggestueplads er dyrere end en dagplejeplads, og at en forskydning i retning af en højere andel vuggestuepladser dermed vil give en merudgift på ca. 25.000 kr. pr. plads, der vil skulle finansieres.

Anlægsudgifter samt afledte driftsudgifter til rengøring, teknisk service, forsyningsudgifter m.v. er ikke omfattet af demografimodellen, og i forbindelse med etablering af nye pladser vil der dermed også skulle bevilges midler til dette. Der vil derfor skulle fremsendes bevillingsansøgning til Byrådet på såvel den nødvendige anlægssum som afledt drift.

Der gøres opmærksom på, at ved leje af pavilloner eller andre bygninger vil der skulle deponeres et beløb svarende til anlægsudgiften ved egen opførelse af et tilsvarende tilbud, med mindre lejemålet har en varighed på mindre end tre år. Anslåede anlægsudgifter til nybyggeri fremgår af rapportens bilag 3 afsnit D og E. Eksempelvis udgør byggeudgifter til en mellem størrelse institution med plads til 48 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn ca. 50 mio. kr.

Et brud på pasningsgarantien vil koste kommunen ca. 1 mio. kr. om måneden, da tilskud til kommunale dagtilbud skal sættes op fra 75 til 78%.

Finansiering af etape 2 med små/spredte løsninger

De tre skitserede forslag i Bramdrup, Christiansfeld og Lyshøj vurderes jf. ovenstående at koste ca. 2,1 mio. kr. at etablere. Som beskrevet indgår anlægsudgifter ikke i demografimodellen, og der er dermed ikke afsat finansiering til udvidelser inden for rammen.

Der er dog afsat en reserve på 2,3 mio. kr. til at dække, hvis børnetallet i indeværende år udvikler sig hurtigere end forudsat i demografimodellen. På nuværende tidspunkt følger den faktiske udvikling prognosen, og det vurderes derfor ikke, at der bliver behov for at tage reserven i brug. Midlerne vil dermed kunne bringes i spil som finansiering af udvidelsen.

Videre vej for udvidelse af Børnehuset Søbo i Ødis

Ved budgetforliget for 2022 blev der afsat 5,8 mio. kr. til en udvidelse af Børnehuset Søbo i Ødis. Den besluttede udvidelse af daginstitutionen Søbo i Ødis har haft to formål:

• Et kapacitetsmæssigt formål (sikre lokal plads til alle børn i lokalområdet)
• Opgradering af personale- og mødefaciliteter.

På udvalgsmødet d. 11. april 2022 blev udvalget orienteret om, at projektet har været i udbud, hvor det billigste bud lå 2 mio. kr. over den afsatte anlægsramme på 5,8 mio. kr. Forvaltningen præsenterede tre løsningsmodeller:

• Justering af projektet, dvs. nedskalering af projektet til den afsatte økonomi.
• Omprioritering af midlerne fra en udvidelse af Børnehuset Søbo til at indgå i finansieringen af en generel kapacitetsudvidelse i kommunen. En sådan beslutning vil skulle godkendes i Byrådet.
• Tilvejebringelse af finansiering inden for rammen eller gennem ansøgning om tillægsbevilling.

Udvalget besluttede på mødet ikke at gå videre med det afgivne tilbud, idet udvalget ønskede at afdække muligheden for ”omvendt licitation” i forhold til byggesummen. Et flertal besluttede, at prioriteringen af midlerne skulle afvente sagen vedr. pladskapacitet generelt på udvalgets møde i maj, og at der heri ses på evt. midlertidige løsninger for kapacitetsudfordringen i Ødis. Et mindretal stemte imod forslaget og fik ført til protokol: ”Venstre fastholder, at midlerne er afsat til udvidelse af dagtilbudskapaciteten i Børnehuset Søbo og at det er der, midlerne skal bruges”.

På baggrund af ovenstående beslutning i udvalget den 11. april, rettede Forældrebestyrelsen i Søbo, Skolebestyrelsen for Ødis Skole og Lokalrådet for Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet den 19. april henvendelse til Byrådet med et ønske om fastholdelse af, at der skal bruges midler på en udvidelse af Børnehuset Søbo. Henvendelsen er vedhæftet som bilag.

By- og Udviklingsforvaltningen oplyser i forhold til afdækningen af den omvendte licitation, at der er tale om en udbudsform, hvor tilbudsgiverne får oplyst en maksimal tilbudssum, som ikke kan overskrides. Tilbudsgiverne giver derfor ved denne udbudsform et tilbud, hvor der konkurreres på omfang og kvalitet i stedet for pris. Dette betyder at der skal udarbejdes et nyt udbudsmateriale som i større grad beskriver behovet i stedet en konkret udformning. By- og Udviklingsforvaltningen vurderer ikke, at der vil være nævneværdige besparelser ved at gennemføre dette projekt i en omvendt licitation. Årsagen til dette er, at der allerede er gennemført en sparerunde på det tidligere udbudte projekt, hvor projektet er blevet tilpasset kvalitets- og omfangsmæssigt til det absolut nødvendige, dog så projektet stadig opfylder gældende lovkrav, og så tilbygningen fremover kan drives uden ekstraordinære høje driftsudgifter. Derudover er priserne på bygningsarbejder stadig stigende, herunder generelle prisstigninger på byggematerialer. Udgiften til udarbejdelse at et nyt udbudsmateriale for et nyt udbud forventes at løbe op i ca. 200.000 kr. By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at da branchen umiddelbart forventer, at prisniveauet vil falde i løbet af det kommende år, kan et alternativ være at vente med et udbud til senere på året.

Befolkningsprognosen viser, at de eksisterende pladser i Daginstitutionen Søbo lige balancerer for gruppen af 0-2-årige. I forhold til 3-5 års-pladserne er der ikke pladser at få fra maj 2022 til marts 2023. Fra april 2023 og fremefter er der tilstrækkeligt med 3-5 års pladser. Samlet set er det ikke et område med markante udfordringer, men det kan forekomme, at enkelte børn ikke kan få plads.

Der er forskellige, mulige veje at gå:

Model 1: Fastholde det oprindelige projekt til prioritering i budgetprocessen, hvor de nødvendige ekstra midler afsættes.

Model 2: Den omvendte licitation.

Model 3:

Frem mod juni-mødet iværksætter Børne- og Uddannelsesforvaltningen følgende:

a) Dialog mellem forvaltningen (BUF) og daginstitutionsledelsen vedr. pædagogiske muligheder i de eksisterende rammer. Herunder muligheder for lejlighedsvist at rumme enkelte ekstra børn. Herunder afdækkes om en eventuel løsning vil medføre nogle mindre økonomiske udgifter.

b) Dialog mellem forvaltningerne (BYF og BUF) og institutionens ledelse vedr. forslag til en mindre udbygning af den eksisterende bygning med møde- og personalefaciliteter. BYF vurderer på, hvad denne udbygning vil koste.

På junimødet orienteres udvalget om resultaterne af ovenstående, herunder også om de udgifter, som løsningerne medfører. Herved gives udvalget et grundlag for evt. på juni-mødet at afsætte midler til de under pkt. a) og b) nævnte tiltag og herudover omprioritere evt. overskydende midler til etablering af dagtilbudspladser generelt på området. Omprioriteringen vil forudsætte beslutning herom i Byrådet.

Ved denne løsningsmodel 2 forudsættes en opmærksomhed de efterfølgende år på:

• Udviklingen i antallet af alternative pasningsmuligheder i lokalområdet og tilstødende områder, herunder etablering af kommunale dagplejepladser og private pasningsordninger som alternativ til vuggestuepladser og etablering af nye kommunale og private institutionspladser i nabodistrikterne.

• Om behovet for nye dagtilbudspladser i Ødis øges mere markant end det behov, som befolkningsprognosen p.t. tilsiger. I givet fald forelægges det øgede behov for udvalget i den årlige kapacitetsanalyse med henblik på stillingtagen til en udvidelse af institutionen.

Model 4: Omprioritere det fulde beløb til etablering af dagtilbudspladser generelt på det samlede dagtilbudsområde. Omprioriteringen vil forudsætte beslutning herom i Byrådet.

På mødet fremlægges sagen via et oplæg fra børnechef Merete Lund Westergaard, stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen og chefkonsulent Bitten Bunkenborg.

Børne og Uddannelsesudvalget vedtog d. 8. december 2021 en ny digitaliseringsstrategi for folkeskolerne i Kolding Kommune. Strategien sætter med udgangspunkt i politisk besluttede fokusområder store ambitioner for eleverne i Kolding Kommunes folkeskoler og sætter barnet i centrum. Strategien skal sikre, at børn i takt med deres udvikling er i stand til at begå sig sikkert, reflekteret og kyndigt i en digital verden, der er under konstant forandring, samt at de har de rette forudsætninger for at træde ind på et fremtidigt arbejdsmarked, som endnu ikke kendes.

Med henblik på at skabe gode forudsætninger for implementering af digitaliseringsstrategien, besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget d. 8. december 2021, at der skulle udarbejdes en handleplan for strategien.

Handleplan for digitaliseringsstrategi

En styregruppe og en arbejdsgruppe, der bredt repræsenterer skoledrift, undervisning og it via både ledere og medarbejdere fra små og store skoler samt forskellige forvaltningsafdelinger, har sammen udarbejdet strategien. Begge grupper har ligeledes i fællesskab udarbejdet den handleplan, som understøtter strategien.

Handleplanen har til formål at understøtte strategien og vil udfolde strategiens ambitioner, så de bliver mere operationelle for kommunens folkeskoler. Handleplanen vil yderligere tydeliggøre, hvilke ydre rammer der vurderes at være en forudsætning for at indfri strategiens ambitioner.

Handleplanens indhold

Skoleledere, styre- og arbejdsgruppe har bidraget med indsigter i, hvad de vurderer er de væsentlige forhold ift. implementering af strategien. Med baggrund i disse indsigter danner de fire følgende spor grundlaget for handleplanen:

• Kommunal “læseplan”/rød tråd gennem grundskolen
• Kompetenceudvikling
• Hardware og software
• Kommunikationsplatforms anvendelse.

Kommunal “læseplan”/rød tråd gennem grundskolen omhandler bl.a. en kommunalt udarbejdet progressionsplan til inspiration for skolernes klassetrin med henblik på at skabe en rød tråd for brugen af it, medier og teknologi. Den røde tråd skal sikre, at eleverne tilegner sig de relevante kompetencer, idet alle pædagogiske medarbejdere i alle fag anvender digitale redskaber, hvor det understøtter læring.

Kompetenceudvikling omhandler bl.a. afdækning af lokale kompetenceudviklingsbehov vedr. anvendelse af digitale løsninger i undervisningen. Skolelederne tilrettelægger og etablerer i samarbejde med de pædagogiske medarbejdere, vejlederne samt forvaltningen, herunder Pædagogisk Center, kompetenceudviklingsforløb for relevante medarbejdere med udgangspunkt i egen praksis.

Handleplanens indhold vedr. hardware og it på skolerne udgør rammen om den hardware og software, der vurderes at skulle være til rådighed for udmøntning af it-strategien og gældende handleplaner for skoleområdet. Ligeledes vil fælles kommunal hardware og it-løsninger bidrage til en ensartethed på tværs af kommunens folkeskoler.

Med kommunikationsplatforms anvendelse for kommunens folkeskoler peger handleplanen på et behov for at ensarte og professionalisere kommunikationen i, til og fra folkeskolen på en måde, hvor der ikke er tvivl om, hvornår og hvordan diverse kommunikationsplatforme benyttes i bl.a. kontakten med forældre, elever, kolleger m.v. På en sådan måde undgås eksempelvis medarbejderes anvendelse af private mailkonti uden den fornødne sikkerhed samt manglende læsning af beskeder på de kommunalt indkøbte platforme, hvilket kan være tilfældet i dag.

Økonomi

Der er ikke inden for rammen af Børn og Uddannelse afsat midler til implementering af handleplan for digitaliseringsstrategien. Afhængigt af ambitionsniveauet kan der være behov for tilvejebringelse af midler enten indenfor rammen eller via udvidelsesforslag til budget 2023.

Implementering af strategi

På baggrund af strategi og handleplan skal kommunens folkeskoler i deres skoleplaner planlægge implementering af strategien fra skoleåret 2022/2023 og hermed sikre, at strategiens ambitioner bliver en del af undervisningen og får betydning for børn og unge i Kolding Kommune.

I den nuværende Rammeaftale 2021-2022 er der fokus på tre områder:
 

• Fokus på tværsektoriel kobling til andre sektorområder
• Øget fokus på styring og kapacitet
• Øget fokus på kvalitet i indsatserne

Arbejdet med fokusområderne har været udfordret af Covid-19-pandemiens udbredelse i Danmark. Mange ressourcer har været allokeret til Covid-19-håndtering, og omfattende nationale nedlukninger og skærpede retningslinjer for socialt samvær har vanskeliggjort arbejdet med rammeaftalens indsatser. Det er forvaltningens vurdering, at man på den baggrund ikke er kommet tilstrækkeligt i mål med fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022, og at fokuspunkterne fortsat er relevante, hvorfor man derfor bør lade fokuspunkterne gå igen i Rammeaftalen 2023-2024.

På den baggrund forslås det, at Kolding Kommune giver følgende tilbagemelding:

Kolding Kommune anbefaler, at de tre fokusområder fra den nuværende rammeaftale 2021-2022 videreføres i den kommende rammeaftale for 2023-2024. 

Om rammeaftalen

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Den nuværende rammeaftale gælder for 2021-2022, mens rammeaftalen for 2023-2024 skal vedtages senere i år. Rammeaftalen beskriver bl.a., hvordan køb og salg af pladser skal afregnes imellem hhv. kommunerne og kommunerne og regionen, samt hvordan takster udregnes. Det er også i Rammeaftalen at regler for nedlukning af tilbud reguleres.

De tre fokusområder er uddybet på side 3-6 i den vedlagte Rammeaftale 2021-2022.

Den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet med rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bekendtgørelse nr. 1156 af 29/10/2014).

Udvalgsmedlem Merete Due Paarup, B, ønsker følgende punkt optaget på udvalgets dagsorden:

"I den nye politiske og forvaltningsmæssige struktur har vi forsøgt at samle borgerne efter alder og livsfaser. Det skal give en bedre synergi og bedre sammenhæng i børne- og familielivet. Med den nye struktur er der kommet ny snitflade/aldersgrænse mellem børne- og uddannelsesudvalget og social- og arbejdsmarkedet i forhold til børn og unge. 

Radikale vil gerne have et punkt på dagsordenen med en fremlæggelse/ordinering om hvordan forvaltningerne arbejder med og sammen omkring hele unge indsatsen på tværs af de politiske områder og forvaltninger."

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.