Dagsorden eller referat

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 10. marts 2021, at udvalget ønsker en belysning af fremmøde vs. tilmeldinger til pasning i ferieperioder på børneområdet.

Ift. ferieperioder skal forældre til børn i dagtilbud aktivt tilmelde deres børn til pasning, så bemandingen i institutionen kan afstemmes efter det forventede antal børn, der skal passes. Det er en kendt og varig udfordring på børneområdet, at antallet af tilmeldte børn ikke svarer til antallet af børn, der møder frem. Børne- og Uddannelsesudvalget har tidligere fået forelagt tal på fremmødet vs. tilmeldinger for de tre uger i sommeren 2020, hvor der var behovsåbent. Her mødte gennemsnitligt 80 % af de tilmeldte børn frem. Varsling af ferie for medarbejderne skal ift. hovedferien være aftalt tre måneder før ferieafholdelse. Det betyder, at forældrene skal give besked om barnets sommerferie allerede i marts måned.

Fra tilmeldingerne i marts til den reelle ferieafholdelse i juli måned sker der ændringer i familiernes ferieplaner, og flere forældre vil melde om ændret ferieafholdelse. Personalets ferie er varslet og kan ikke rykkes. Endelig vil der være en gruppe børn, som er tilmeldt pasning, men som ikke møder op.

Overvejelserne om bemanding i dagtilbud i ferieperioderne

Bemandingen i dagtilbud i ferieperioderne er en afvejning for den enkelte leder om ressourceforbrug på den ene side og tryghed for børn og forældre på den anden. I perioder med behovsåbent, hvor pasningen af børn fra flere institutioner samles på én adresse, er der også hensynet til, at der for alle børn skal være minimum én kendt voksen og hensynet til, at personalet fra andre institutioner i ferieperioden arbejder på en anden adresse og f.eks. ikke kender huset, og derfor ikke kan varetage hverken åbning eller lukning af institutionen.

Institutionslederne samarbejder tæt med forældrebestyrelserne om dels at få rettidige tilbagemeldinger om ferieafholdelse, dels at få feriemeldinger, der stemmer bedst muligt med virkeligheden. Emnet har ligeledes været behandlet på ledermøder på børneområdet, hvor der er delt erfaringer og redskaber lederne imellem.

Konsekvenser i dagtilbuddene

Det kan have konsekvenser ift. bemandingen i daginstitutionerne, hvis forskellen mellem antallet af tilmeldte børn og antallet af fremmødte børn er stor. Selvom mange ledere tilpasser bemandingen ud fra en erfaring om, at en del af børnene ikke møder frem, kan det ende med en uforholdsmæssig høj bemanding i ferieperioderne. Det betyder, at ressourcerne bruges i perioder med få børn i pasning i stedet for i perioder med spidsbelastning uden for ferierne.

Institutionerne har forskellige forudsætninger for på forhånd at tilpasse bemandingen i ferieperioder. Det handler om sammensætningen af børn i institutionen. Institutioner med særlig socialøkonomisk tildeling vil f.eks. i højere grad skulle sikre den nødvendige bemanding end de øvrige institutioner.

Eksempler fra praksis

På mødet deltager leder af Løvetand og Mælkebøtten Antoinette Nybo Kjeldsen og leder af Daginstitutionen Drejens Bente Ramussen. De fortæller, hvordan de arbejder med tilmelding til pasning i ferieperioderne med henblik på, at ressourceforbruget svarer bedst muligt til antal fremmødte børn, men også tilgodeser andre forhold.

Kolding Kommune har aktuelt en vedtægt fra 2013 gældende for alle daginstitutioner samt en vedtægt fra 2007 gældende for dagplejen. Styrelsesvedtægterne ændres, når der kommer ny lovgivning, senest i forbindelse med Lov 2018-05-29 nr. 554 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre.

Afledt af Coronaperioden har flere dagtilbud udtrykt ønske om, at det bliver muligt at afholde valg til forældrebestyrelsen digitalt. Det kræver en ændring af styrelsesvedtægterne. De nuværende styrelsesvedtægter placerer kompetencen til at vedtage ændringer i Byrådet. Da det er Børne- og Uddannelsesudvalget, der varetager forvaltningen af kommunens opgaver vedrørende dagtilbudsloven, jf. § 18 i Kolding Kommunes styrelsesvedtægt, er det en naturlig følge, at Børne- og Uddannelsesudvalget har kompetencen til at ændre i styrelsesvedtægten for dagtilbud. Derfor ønskes en ændring, hvor de to styrelsesvedtægter samles i én fælles styrelsesvedtægt, og hvor kompetencen til at beslutte ændringer delegeres til Børne- og Uddannelsesudvalget. De to eksisterende vedtægter er indholdsmæssigt stort set ens og kan med fordel samles i én fælles styrelsesvedtægt for alle daginstitutioner og for dagplejen.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Der foreslås i hovedtræk følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

• Antal medlemmer i forældrebestyrelsen. Den gældende styrelsesvedtægt for dagplejen fastsætter, at der er i alt ni medlemmer i forældrebestyrelsen, mens den gældende styrelsesvedtægt for daginstitutioner angiver et max. på syv forældrerepræsentanter samt max. en-tre medarbejdere. Det er delegeret til den siddende bestyrelse at fastsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer til næstkommende valg. Sidstnævnte regel i styrelsesvedtægten for daginstitutioner foreslås videreført i en ny fælles styrelsesvedtægt.

• Tilpasning til gældende lovgivning, herunder de nye lovgivningsmæssige rammer for pædagogiske læreplaner og styrket forældreindflydelse. F.eks. at Byrådet ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbud, men i stedet fastsætte rammer og evt. prioriterede indsatser, at Byrådet ikke skal godkende pædagogiske læreplaner, og at bestyrelsen skal inddrages i dagtilbuddets arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud.

• Valg af forældrerepræsentanter kan ske på andre måder end på et forældremøde, f.eks. elektronisk. Metoden besluttes af forældrebestyrelsen.
• Hvis der ikke kan vælges det fulde antal bestyrelsesmedlemmer, der er fastsat jf. § 4 stk. 1, etableres forældrebestyrelsen med de faktisk valgte.
• Hvis adgangen til at repræsentere en enhed, jf. § 4 stk. 3, ikke ønskes benyttet i en af enhederne, går pladsen til en forælder fra den øvrige del af dagtilbuddet.

Tidsplan

Vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud fastsættes af Kommunalbestyrelsen, jf. § 16 i dagtilbudsloven. Det sker efter indhentning af udtalelser fra forældrebestyrelserne. De rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger for forældrebestyrelsernes arbejde, skal fremgå af vedtægten. Styrelsesvedtægten sendes dermed til høring i bestyrelserne, inden den indstilles til godkendelse i Børne- og Uddannelsesudvalget og derefter til endelig godkendelse i Byrådet.

Ændringer i styrelsesvedtægterne kan ifølge begge gældende vedtægter ske med

tre måneders varsel eller et tidligere tidspunkt, hvis forældrebestyrelser og Byråd er enige herom.

I sagen orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om reorganiseringen af skolernes SFO-tilbud i ferier med behovsåbent. Tilbuddet samles med virkning fra sommerferien 2021 på Brændkjærskolen. Formålet er at styrke det pædagogiske indhold i tilbuddet.

Baggrund

Det er i Kolding Kommune politisk besluttet, at der i udvalgte ferieperioder er såkaldt behovsåbent. Det betyder, at der i visse ferier kun er enkelte institutioner fordelt i kommunen, der holder åbent.

På skoleområdet har SFO’erne på fem skoler – Vamdrup Skole, Kongsbjergskolen, Christiansfeld Skole, Bramdrup Skole og Brændkjærskolen – behovsåbent, hvor alle andre skoler er lukkede. Det drejer sig om følgende dage:

• Tre uger i sommerferien (uge 28, 29 og 30 i 2021)
• Dagene mellem jul og nytår (den 31.12. lukkes kl. 12.30)
• Tre dage før påske
• Fredag efter Kr. Himmelfartsdag.

SFO-tilbud i perioder med behovsåbent (herefter ferie-SFO) er omfattet af den almindelige betaling for SFO bortset fra de tre uger i sommerferien, hvor der opkræves særskilt brugerbetaling.

Ferie-SFO samles på Brændkjærskolen

Med henblik på at forbedre det pædagogiske indhold i ferie-SFO reorganiseres tilbuddet, så det med virkning fra sommerferien 2021 samles på Brændkærskolen.

Reorganiseringen skal sikre, at der kommer så mange børn, at der er mulighed for at lave gode, alderssvarende aktiviteter og oplevelser for hele målgruppen, dvs. børn fra 0.-3. klasse.   Med den nuværende organisering er dette vanskeligt, idet der gennemsnitligt er meget få fremmødte børn pr. SFO, og der kan være stor aldersspredning i børnegruppen. I tabellen herunder fremgår tal fra sommeren 2020. Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indsamler ikke systematisk fremmødetal for ferie-SFO og har derfor ikke tal for alle ferieperioder, men stikprøver fra skolerne viser, at antallet af børn er endnu mindre i perioder uden for sommerferien. 

Antal børn i ferie-SFO, sommeren 2020, Kolding Kommune

Note 1: Forældrene skal hvert år melde deres børn til ferie-SFO. Trods tilmelding er der hvert år et antal børn, som ikke møder frem.

Hovedparten af børnene i ferie-SFO kommer fra Kolding by. Forvaltningen anslår, at børn herfra udgør 2/3 eller mere og forventer samme mønster efter reorganiseringen. 

Placering på Brændkjærskolen

Ferie-SFO placeres fremover på Brændkjærskolen, idet skolen har gode faciliteter og aktivitetsmuligheder – eksempelvis egen svømmesal. Fra skolen er der desuden nem adgang til mange aktiviteter i og omkring Kolding by, og skolen har en geografisk central placering i kommunen.

Dertil kommer, at ferie-SFO allerede i sommeren 2020 på grund af lavt antal tilmeldte børn blev samlet på Brændkjærskolen. Skolen har derfor gjort sig erfaringer med at etablere aktiviteter for en større børnegruppe, hvor aktiviteterne i højere grad målrettes de forskellige aldersgrupper. Disse erfaringer vil indgå i det videre arbejde med at skabe et attraktivt tilbud for børn med behov for SFO i ferien.

Konsekvenser

Som konsekvens af den nye organisering vil skolerne, som ikke længere har ferie-SFO få frigjort medarbejderressourcer. Det drejer sig om Vamdrup Skole, Kongsbjergskolen, Christiansfeld Skole og Bramdrup Skole. Medarbejder ressourcerne kan anvendes og komme flere børn til gode på almindelige skoledage, hvor der er mange børn i SFO. 

Derudover vil der være børn, som på grund af reorganiseringen, får længere vej til ferie-SFO. Der kan laves særlige aftaler med forældre, som vil få transportmæssige udfordringer, eksempelvis i form af taxakørsel eller fælles bustransport. Eventuelle transportudfordringer vurderes at være begrænsede, idet hovedparten af børnene forventes at komme fra Kolding by.

Økonomi

Der tildeles årligt i alt 3100 timer til de fem skoler med ferie-SFO. I den nye organisering tildeles Brændkjærskolen timer svarende til den udvidede opgaveløsning, herunder en mindre pulje til transport og aktiviteter. Forvaltningen anslår på den baggrund, at der vil være en årlig mindreudgift til ferie-SFO på ca. 500.000 kr. Disse midler anvendes fremover på ordinær drift på SFO-området. Herudover vil der være reducerede udgifter til drift af de fire skoler i form af el, vand, varm samt rengøring.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2022 – 2025 for ejendomme under Børne- og Uddannelsespolitik er vedhæftet.

Tilføjelse til bygningsvedligeholdelse 2022-2025

To adresser på børneområdet og to adresser på skoleområdet med et større registeret behov er ikke nævnt under bemærkning i den endelige bygningsrapport. De registrerede behov er korrekte i rapporten.

Nedenfor er de fire adresser og de manglende bemærkninger oplistet:

Pinjevejens Børnehus

2022: Renovering af 3 børnehavetoiletter, genetablering af palisader, akustikforbedring på to stuer og malerarbejde

Daginstitutionen Drejens

2022: Indvendig og udvendig malerarbejde. Udskiftning af en del af facade beklædning. Etablering af yderligere udvendig afvanding og udskiftning af palisader på legeplads samt udskiftning af toiletter.

Fynslundskolen

2022-2023: Renovering af taget på bygninger i skolegården, udvendig malerarbejde af træværk på bygning 1., evt. solafskærmning på facadevinduer på bygning 1 hvis ikke det solafskærmning vi udføre på rytterlyset i år har den fuldt ønskede effekt, nyt indgangsparti til bygning 8, udskiftning af vinduer på Spirren BH., renovering af asfaltbelægning foran skolen, udskiftning af linoleumsgulv på gang bygning 1., udskiftning af indv. døre bygning 2, indv. malerarbejde.

Bramdrup Skole

2022: Renovering af ventilationsanlæg i gymnastik, administration og fysik, udskiftning af loft og belysning i udvalgte områder. Renovering af omklædning, bad og toiletter ved gymnastik, samt generelt toiletter rundt på skolen. Tagrenovering. Udskiftning af vinduer og brystninger. Udvendig belægning.

2023: Renovering af baderum, forrum og toiletter. Udskiftning af belysning. Udskiftning af vinduer. Udvendig belægning.

2024: Renovering af sløjd. Renovering af ventilationsanlæg i faglokaler. Udskiftning af gulvbelægninger.

2025: Udskiftning af belysning. Udvendig belægning.

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2020. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2006-2020. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.

Energiredegørelsen for 2020 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.  

Energiforbruget for hvert politikområde er opgjort i perioden 2018-2020.

Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2015-2020. Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

-         Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 

-         Forbruget under de enkelte politikområder

-         Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme

-         Investeringer i energibesparende tiltag

-         De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning

-         Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Energihandleplan III er forhøjet til 13 mio. kr. om året og forlænget frem til 2025. Dette investeres i at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Ud over den økonomiske besparelse, reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.

Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:

El: 17 %

Vand: 20 %

Varme: 10 %

Dermed er mål fra 2022 overført til 2025, da de vurderes ikke at kunne opnås allerede i 2022.

Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

-         Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året.

-         Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020.

-         DK2020 hvor varmeforbruget skal være 90% CO2 neutralt i 2023

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug

Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2020 er faldet med i alt 14,7 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,8 mio. kr. ekskl.  moms. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger der har været grundet COVID19.

Der er i 2020 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt en el-sparekampagne på Storkøkkenerne i administrationsbygningerne. Det forventes at målet for 2025 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er faldet i 2020 med 14,4 % ift. 2015 til 0,20 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,4 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger, der har været grundet COVID19.

Der er i den kommende periode planlagt opsætning af flere lækagesikringer, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er i 2020 faldet ift. 2015 med 0,9 % til 94,7 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 20,2 mio. kr. ekskl. moms. Varmeforbruget er ikke faldet i samme grad som el og vand, da der stadig har været behov for varme på trods af lavere belægning.

Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2020 samt den forventede belastning frem til 2022:

Årsagen til at CO2-udledningen er reduceret så markant, skyldes primært, at TVIS i midten af 2017 overgik til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis. Dette blev fuldt ud implementeret i 2018.

I Energistyringen er der ikke flere ejendomme med oliefyr – disse benytter nu CO2-neutrale træpillefyr. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen 2020 resulterede i en forventet forrentning på 9,8 % pr. år eller 1.073.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 10.927.000 kr. ekskl. moms.

Forventede aktiviteter i 2021: 

-         CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer

-         Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder.

-         Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold

-         Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger.

-         Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.

Kolding Kommune har to store almene boligområder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, der med ghettolisten den 1. december 2019 fik status som såkaldt ”hårde ghettoområder” og blev underlagt parallelsamfundspakkens krav om fysisk omdannelse og nedbringelse af andelen af almene familieboliger frem til 2030. Den 26. januar 2021 vedtog Byrådet en ny strategi for de udfordrede boligområder, ”Fra ghetto til get-to”, og den 23. februar 2021 fik Byrådet en status på arbejdet med de udfordrede boligområder og gav input til strategiens fremtidsspor på et Byrådsseminar.

Strategien handler om livet i områderne under den fysiske omdannelse og har fokus på at skabe oplevelser, tryghed og tilbud, der tiltrækker både de lokale beboere, kommende beboere og gæster udefra, og som skaber fællesskaber på tværs. Strategien skal understøtte målet om, at Munkebo og Skovvejen/Skovparken i 2030 er åbne områder med blandet beboelse, der indgår som en del af den omkringliggende by.

Strategien sendes nu rundt til fagudvalgene til drøftelse af, hvordan de vil implementere og medtænke den på de enkelte politikområder.

I sagen redegøres kort for arbejdet med parallelsamfundsopgaven i Kolding Kommune indtil nu. Efterfølgende præsenteres strategien inkl. input fra Byrådsseminaret om udfordrede boligområder. Sagen afsluttes med et afsnit, hvor hvert forvaltningsområde har sat strategien ”Fra ghetto til get-to” i relation til det respektive fagudvalgs arbejdsområde.

Arbejdet med parallelsamfundsopgaven indtil nu

Kolding Byråd valgte i 2019 at gå til parallelsamfundsopgaven med et stærkt fokus på det tværgående. Udvalget for Udfordrede Boligområder, et §17 stk. 4 udvalg, blev derfor nedsat med repræsentanter både fra Byrådet og fra de tre boligorganisationer, der repræsenterer de udfordrede boligområder i Kolding.

Afsøgning af dispensationsmuligheder og udarbejdelse og godkendelse af de fysiske udviklingsplaner var den første store opgave for boligorganisationerne og Kolding Kommune. Samtidig har monitoreringen af udviklingen på de fem ghettokriterier, styringskriterier for hvem der kan tilbydes bolig i områderne og en fokuseret beskæftigelsesindsats været i fokus, da det hurtigt stod klart, at beboersammensætningen og dermed ghettokriterierne hurtigst og mest effektivt kunne påvirkes ad den vej.

Ghettolisten den 1. december 2020 viste, at indsatsen har båret frugt: Munkebo er ikke længere på ghettolisten. Siden ghettolisten 1.december 2019 har Skovvejen/Skovparken ikke opfyldt ghettokriteriet om beskæftigelse. Udvikling går altså den rette vej, men begge områder er stadig underlagt kravet om fysisk omdannelse frem til 2030.

Strategien markerer et faseskift

Strategien ”Fra ghetto til get-to” markerer et faseskift i arbejdet med de udfordrede boligområder, og den føjer sig til Kolding Kommunes målsætning om, at områderne Munkebo og Skovvejen/Skovparken skal af regeringens ghettoliste med en strategi for, hvordan den lovpåkrævede fysiske omdannelse af områderne frem til 2030 suppleres og understøttes, så områderne bliver attraktive og byder på de bedste betingelser for det levede liv for beboere og besøgende i alle livsfaser. Visionen er nye blandede boligområder, der ikke er stemplet som ghettoer, men leverer nye muligheder og en ny fortælling om områderne, som attraktive, åbne områder i Kolding by. Det er derfor essentielt, at denne strategi kobler sig til de hårde fysiske udviklingsplaner, så der fra flere sider arbejdes med byens udvikling. De to spor skal understøtte hinanden mod en varig og virkningsfuld omdannelse af områderne.

Strategiens fremtidsspor

Strategien foldes ud i en række fremtidsspor, hvoraf flere er igangsat, mens andre igangsættes løbende. Det er i fremtidssporene, handlingerne ligger, og det er her, de enkelte fagområder kommer i spil.

Strategiens fremtidsspor er:

• Et aktivt fritidsliv
• Kultur
• Et trygt miljø
• Attraktive profilinstitutioner
• Skoler med høj kvalitet og lige muligheder for læring
• Beskæftigelsesindsatsen
• Blandede bydele.

Fremtidssporene skal bidrage til at skabe en ny fortælling om områderne i takt med, at den fysiske omdannelse sker. Det kræver, at fagudvalgene i Kolding bredt har en opmærksomhed på de udfordrede boligområder og lægger tilbud, events m.m. ind i de udfordrede boligområder.

Flere af fremtidssporene er allerede igangsat. Samlet skal de tænke alle livsfaser ind og skal supplere og understøtte den løbende fysiske omdannelse af områderne, der kommer til at ske i perioden frem til 2030. Den lange periode betyder, at indsatserne og den strategiske tilgang vil skulle justeres i perioden, efterhånden som områderne og beboersammensætningen ændrer sig.

På byrådsseminaret d. 23. februar 2021 lagde deltagerne fokus på:

• Destinationer og aktiviteter i områderne der taler ud over områderne og trækker andre målgrupper ind i områderne.
• De gode erfaringer fra andre områder i kommunen skal bringes i spil.
• Forankring via lokale ildsjæle, så tiltag efter en periode med ”fødselshjælp” bliver bæredygtige og selvkørende.
• Opmærksomhed på at målgruppen i områderne vil ændres – der skal tænkes bredere, og bl.a. foreningslivet i områderne skal fremtidssikres.
• Koblingen til den øvrige by og de omkringliggende områder både via aktiviteter og via fysiske forbindelser, f.eks. stier.
• Tværgående samarbejde både internt mellem aktørerne på et fagområde og fagområderne imellem og mellem kommune, boligorganisationer og private aktører.

Strategien ”Fra ghetto til get-to”, implementering på fagområdet

To af fremtidsporene i strategien er direkte knyttet til Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Det drejer sig om:

• Attraktive profilinstitutioner
• Skoler med høj kvalitet og lige muligheder for læring og udvikling.

Samtidig knytter indsatserne på fagområdet an til flere andre af strategiens fremtidsspor. Det gælder f.eks. fremtidssporene tryghed og beskæftigelse, der begge er en del af fokus på skoleområdet og ungeområdet.

Der er tale om fremtidsspor som allerede er igangsat, og som folder sig ud ikke blot på det enkelte fagområde, men i et tværgående samarbejde med andre fagområder og aktører. Det gælder f.eks. profilinstitutionen Nordstjernens samarbejde med Kulturskolen, profilinstitutionen Pinjevejens besøg på Harteværket og naturinstitutionen Bøgebladets samarbejde med boligorganisationen Alfabo om ”vild-med-vilje”-områder i Munkebo.

På skoleområdet har både Munkevængets Skole og Bramdrup Skole en høj løfteevne, dvs. at eleverne fagligt løftes bedre, end det forventes på baggrund af elevernes socio-økonomiske baggrund. Munkevængets fritidsklub introducerer børnene til foreningslivet, og skolen har et samarbejde med Kulturskolen om undervisning i blæseinstrumenter. Begge skoler indgår i samarbejdet om den nuværende boligsociale helhedsplan, og Bramdrup Skole har en række indsatser i gang for at understøtte den gensidige kulturforståelse mellem skolens elever.

Ungeområdet deltager via Ungdomsskolen i SSP-samarbejdet, bl.a. i indsatsen med at skabe trygge miljøer. Der arbejdes med unges beskæftigelse og uddannelse gennem blandt andet talentudviklerne og rådgivning omkring uddannelse, beskæftigelse, praktik og fritidsjobs, bl.a. i en kobling til fritidsområdet.

Samlet set er der tale om velfungerende indsatser, som løbende følges, og hvor der er opmærksomhed ikke blot på en faglig, men også på en tværgående indsats og et tværgående samarbejde.

Opfølgning på implementering af strategi for udfordrede boligområder

Implementeringen af strategien ”Fra ghetto til get-to” følges løbende. Det betyder, at der halvårligt indsamles afrapporteringer fra fagområderne til en samlet afrapportering i Udvalget for Udfordrede Boligområder og i direktionen.

Kolding Kommune har indstillingsret til to lejligheder ved Parkkollegierne ved Aarhus Universitet. Indstillingsretten er en følge af en donation givet i begyndelsen af 1930’erne, da Parkkollegierne blev opført.

Kolding Kommune er blevet kontaktet af Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS), der oplyser, at Parkkollegierne aktuelt renoveres gennemgående, og at en juridisk vurdering konkluderer, at det kræver en fornyet donation at opretholde indstillingsretten. For Kolding Kommune vil der være tale om en donation på 926.000 kr. for at bevare indstillingsretten til de to værelser.

En gennemgang viser, at Kolding Kommune de seneste ti år har anvendt indstillingsretten én enkelt gang, nemlig i 2017. På den baggrund vurderes det, at indstillingsretten skal opgives.

Det oplyses, at Parkkollegierne har en ordning for 1. års-studerende med mere end 40 kilometers køreafstand, der ligeledes giver studerende uden for Aarhus fortrinsret.

Den juridiske vurdering er vedhæftet som bilag.

Forvaltningen har løbende fulgt op på mer- og mindreudgifter som følge af corona i 2020. Kortlægningen fortsætter også i 2021. 

Der er nu et klart billede af, hvordan situationen var i 2020. Det peger på, at der overordnet ikke er tale om større beløb, men at der er udvalgte skoler og institutioner, som har oplevet større merudgifter. Forvaltningen kigger nu ind i 2021, hvor der kan forventes et tilsvarende billede. Der fremsendes derfor forslag til, hvordan denne situation kan håndteres.

Ud over ovenstående er der en opmærksomhed omkring tilslutning til SFOer i 2020 og 2021 som følge af corona.

Opgørelse af nettomerudgifter som følge af corona

Seneste opgørelse for 2020 viste, at der har været et decentralt nettomerforbrug på ca. 1,7 mio. kr. på skolerne og 2,5 mio. kr. på daginstitutionerne. Merudgifterne dækker dels over personaleudgifter i forbindelse med opdeling i mindre grupper og vikarer ved coronarelateret fravær samt indkøb af rengøringsmidler, værnemidler, leje af ekstra lokaler m.v.

Mindreudgifterne dækker over de mindreudgifter, det har været muligt at opgøre fra centralt hold i form af reducerede udgifter til uddannelse, befordringsgodtgørelse og forsyningsudgifter, samt reducerede vikarudgifter i nedlukningsperioden i foråret 2020 på børneområdet.

I ovenstående indgår ikke mindreudgifter, som det ikke er muligt at trække i systemerne. Det gælder eksempelvis:

• Reducerede vikarudgifter som følge af almindelig kortvarig sygdom
• Sygedagpengerefusion fra dag ét på coronarelateret fravær
• Mindreforbrug på aktiviteter og materialer m.v.

Forvaltningen vurderer på den baggrund, at den faktiske nettomerudgift på skoler og dagtilbud ligger lavere end ovenstående tal, om end det ikke kan opgøres konkret uden en manuel gennemgang af eksempelvis det disponerede vikarforbrug samt omfang af coronarelateret sygefravær for hver enkelt enhed.

Samlet set for de to områder er der dermed tale om relativt små beløb ud af den samlede decentrale økonomi ved skolerne og daginstitutionerne på henholdsvis 660 mio. kr. på skolerne og 311 mio. kr. på daginstitutionerne.

Der er imidlertid ikke tale om en jævn fordeling mellem alle skoler og dagtilbud. Der er derfor nogle udvalgte skoler og dagtilbud, som har været særligt hårdt ramt som følge af eksempelvis omfanget af coronarelateret fravær hos personalet, uens fremmøde af børn eller fysiske rammer, der vanskeliggør gruppeinddeling m.v., mens andre har oplevet meget begrænsede merudgifter. Tilsvarende er der forskelle i, hvordan de enkelte skoler og dagtilbuds samlede økonomi ser ud i 2021, herunder i forhold til overførte midler fra 2020.

Det er endnu for tidligt på året til, at der tegner sig et klart billede af udviklingen i 2021. Der er ikke nødvendigvis er en sammenhæng således, at en skole eller institution, der har haft et højt forbrug i 2020 som følge af gentagne smitteudbrud, også vil opleve det i 2021.

Forvaltningen peger derfor på, at der er brug for, at der tilføres midler til udvalgte skoler og institutioner, hvor der har været højere udgifter til corona, og hvor den samlede økonomi bliver udfordret.

Nedenfor præsenteres forslag til håndtering af decentrale nettomerudgifter i henholdsvis 2020 og 2021.

Forslag til håndtering af decentrale nettomerudgifter 2020

På baggrund af ovenstående vurderes det, at det alene er de skoler og daginstitutioner, som har haft særligt høje nettomerudgifter, der har behov for kompensation.

Der vil i dialogen med disse enheder være fokus på både udgifter og mindreforbrug, og herunder særligt sygedagpengerefusioner og andre mindreforbrug, der ikke kan opgøres fra centralt hold. Vurderingen af niveauet for kompensation vil blive foretaget ud fra en helhedsbetragtning af hver skole/institutions situation og samlede udfordring.

Det foreslås derfor vedrørende 2020, at skoler og institutioner, der har oplevet særligt høje merudgifter inviteres til dialog om omfang og muligheder for håndtering. På baggrund af en nærmere gennemgang med den enkelte enhed vurderes, om der er anledning til at give kompensation, samt hvad et passende niveau vil være.

Omfanget af kompensationen i 2020 vurderes på baggrund af ovenstående forslag, hvor kun skoler og dagtilbud, som har været særligt ramt, kompenseres, at ligge omkring 2,5 mio. kr. i alt.

Det foreslås derfor, at den faktiske udmøntning af kompensation afventer en opgørelse i august 2021. Dermed sikres det, at der ikke eksempelvis gives kompensation til en enhed i 2020, som efterfølgende oplever et mindreforbrug i 2021. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der fortsat er usikkerhed omkring den kompensation fra staten, som vil indgå i kommuneaftalen.

Forslag til håndtering af decentrale nettomerudgifter i 2021

Forvaltningens forslag for 2021 er en gentagelse af processen for 2020 på baggrund af den faktiske udvikling i mer- og mindreudgifter de første seks måneder af 2021. Det vil kunne gennemføres i august 2021.

Det er endnu for tidligt på året til, at der kan laves en prognose for udgiftsniveauet i 2021. Det foreslås derfor, at afsætte en reserve på 2,5 mio. kr., svarende til det samlede niveau i 2020.

Finansiering

Finansieringen af en kompensation til de decentrale enheder under Børne- og Uddannelsesudvalget skal findes inden for udvalgets budgetramme.

Forvaltningen har søgt at finde en finansiering, der ikke påvirker de udmeldte budgetter eller serviceniveauet på områderne. Børne- og Uddannelsesudvalget har kompetencen til at prioritere på tværs af politikområderne Børn og Uddannelse.

I månedsopfølgningerne har forvaltningen i 2020 løbende redegjort for, at der på Børneområdet er et engangsbeløb på 7,5 mio. kr., der pt. ikke er disponeret. Beløbet stammer fra, at der har været færre børn, end befolkningsprognosen havde forudsat i 2020. Det har fremgået af de månedlige budgetopfølgninger til udvalget senest d. 10. februar 2021. På Skoleområdet har der modsat været lidt flere elever end forudsat, hvilket er håndteret inden for rammen.

Engangsbeløbet er overført til 2021, som et budgetværn i tilfælde af, at befolkningsudviklingen i 2021 overstiger budgetforudsætningerne. På nuværende tidspunkt følger antallet af børn det forudsatte i 2021, hvorfor det vurderes, at dele af det reserverede beløb kan prioriteres til at dække coronaudgifter inden for udvalgets område. Dette vil ikke påvirke det vedtagne serviceniveau på området.

Forvaltningen foreslår derfor, at der fortsat reserveres 2,5 mio. kr. som budgetværn i forhold til befolkningsudviklingen i 2021 på børneområdet, mens de 5 mio. kr. anvendes til dækning af de decentrale enheders nettomerudgifter som følge af corona i 2020 og 2021. Udvalgets beslutning vil ske under forudsætning af, at Byrådet på mødet i april godkender overførslen af midlerne fra 2020. 

Opmærksomhed omkring tilslutning til SFO under corona

På skoleområdet har SFOerne i 2020 oplevet et større frafald af indmeldte elever. Dette vurderes at have en naturlig sammenhæng til, at forældre, der har gået hjemme på grund af coronarestriktioner, har fravalgt SFO-tilbuddet.

SFOernes budgetter reguleres på baggrund af det faktisk indmeldte børnetal på samme måde som dagtilbuddene på børneområdet. Dermed sikres det, at serviceniveauet fastholdes uændret uanset ændringer i børnesammensætningen. Da SFOerne er tæt på at være fuldt finansierede af forældrebetalingen, ændrer reguleringen ikke væsentligt på den samlede økonomi for kommunen.

Der var 73 færre indmeldte i SFOerne 2020 end budgetteret, hvilket betød, at SFOernes budgetter blev reguleret ca. 1 mio. kr. ned. I 2021 er der på nuværende tidspunkt færre indmeldte end forudsat i budgettet, men det er svært at lave en prognose for hele året, da det i høj grad afhænger af, hvorvidt der sker en tilbagevenden til normalen ved starten af det nye skoleår, hvor restriktionerne alt andet lige må forventes at være løftet. Herudover starter børn efter planen i glidende overgang i april og vil forventeligt fortsætte i SFO efter sommerferien.

SFOerne står dermed i en situation, hvor de ud fra nuværende antal indmeldte er nødt til at reducere personalet, men hvor der kan ske en genansættelse senere, hvis der sker en normalisering i antallet af indmeldte i løbet af det kommende år.

Derudover er der en opmærksomhed i forhold til, at der kan være behov for en ekstra indsats i forhold til trivsel i en periode, hvilket ville kunne ske gennem en fastholdelse af personale.

Ovenstående vil potentielt kunne samtænkes med de midler, der fra regeringen er afsat til en ekstra indsats for faglighed og trivsel frem mod sommerferien. Der er dog pt. endnu ikke en afklaring af kriterier og vilkår for disse midler. Forvaltningen kan ikke pege på en anden finansiering inden for området.

Byrådet besluttede på mødet d. 23. marts 2021 at afsætte 500.000 kr. årligt til:  ”Naturvejleder 3-16-årige”.

Midlerne forslås udmøntet gennem en udvidelse af naturvejledningen ved Kolding Naturskole.

Byrådet har tidligere vedtaget en Naturfagsstrategi (vedhæftet), hvis formål er at forbedre naturfagsundervisningen, fastholde elevernes nysgerrighed og interesse for faget samt at understøtte en større søgning til erhvervsuddannelser og de tekniske videregående uddannelser. Herunder ydes naturvejledning for elever i folkeskolen, der skal give børnene direkte naturoplevelser og læring i forhold til landskab, natur, miljø og de dertil knyttede erhverv.

Naturskolen bidrager via sin særlige ekspertise desuden til at understøtte høj faglighed og læring på Kolding Kommunes skoler og dagtilbud. Herunder:

• Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale til at kunne løfte den naturfaglige dannelse. Det sker via arrangementer i naturen og på kommunens naturskoler.
• Inspirere og støtte op om selvhjulpent pædagogiske arbejde i dagtilbud og skole med den lokale natur og naturoplevelser i hele kommunen som omdrejningspunkt.
• Indtænke det pædagogiske arbejde med natur på tværs af læreplanstemaer og faglige mål og hjælpe med at sætte fokus på Verdensmålene.
• Direkte naturvejledning til børnene i dagtilbud og skole.
• Hjælpe med at sikre de gode overgange/den røde tråd i børnenes naturliv og scienceforståelse.

Baggrund

Kolding Naturskole er p.t. bemandet med to medarbejdere, i alt ca. 34 timer ugentligt.

Kolding Naturskole råder over tre forskellige læringsrum: Naturskolen Perlen, Naturskolen Marielund og Naturskolen Skibelund. De repræsenterer forskellige naturtyper og er derfor fantastiske udgangspunkter for oplevelse og læring. Men naturvejledning foregår også ofte i børnenes egne nærmiljøer. Det giver børnene en forståelse af nærmiljøets naturforhold, og de oplevelser der findes her.

Kolding Naturskole tilbyder også samarbejde med land- og skovbrug. Herved får børnene unikke muligheder for også at forstå disse erhvervs vilkår og udfordringer.

De sidste to år har Kolding Naturskole leveret ca. 240 naturvejledninger/arrangementer om året.

Tværgående samarbejde

Naturskolen indgår i samarbejde med kommunens øvrige kulturtilbud og laver mange arrangementer i f.eks. Geografisk Have, Harteværket, Trapholt, Troldhedestien, Dybvadbro og Nikolaj for Børn samt land- og skovbrug. Ligesom der er samarbejde med en række andre forskellige samarbejdspartnere i kommunen: grønne foreninger, kulturinstitutioner, andre forvaltninger og frivillige.

Byrådet besluttede d. 2. marts 2021 at afsætte 300.000 kr. i 2021 samt for overslagsårene 2022 og 2023 til opprioritering af temaet Uddannelse og Job i folkeskolen, jf. det udvidelsesforslag Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at fremsende til budgetforhandlingerne på deres møde d. 10. juni 2020 med henblik på at finde midler til udvikling, drift, evaluering og tilretninger af undervisningsforløb til understøttelse af temaet Uddannelse og Job.

Temaet Uddannelse og Job skal klæde unge på til at træffe de rette uddannelsesvalg ved bl.a. at give dem indsigt i uddannelses- og erhvervsmuligheder. Der udarbejdes tre obligatoriske undervisningsforløb for tre klassetrin på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Undervisningsforløbene vil omhandle erhvervsuddannelser og/eller tilknyttede erhverv med henblik på at understøtte en national og kommunal målsætning om, at flere unge efter folkeskolen søger optag på en erhvervsuddannelse.

Undervisningsforløbene skal bidrage til at skabe plads til den fornødne læring i temaet

Uddannelse og job og vil inddrage og bygge videre på de gode erfaringer, der allerede findes i samarbejdet mellem bl.a. folkeskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhverv.

Forslaget indebærer udgifter til dækning af de årlige udgifter til tilkøb af lærerkræfter, evt. transportudgifter m.m.

Forløbene forventes at kunne iværksættes fra skoleåret 2021/2022. Udvalget bliver på mødet i juni 2021 præsenteret for et forslag til konkret håndtering.

Udvidelsesforslaget er vedhæftet som bilag til sagen.

Ifølge Budget- og Regnskabssystemet for kommuner skal der for anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er over 2 mio. kr., aflægges et anlægsregnskab, som Byrådet skal godkende. Byrådet skal ikke godkende anlægsprojekter, hvor bruttoudgiften er under 2 mio. kr.

Anlægsregnskaber 2020 for igangværende og afsluttende projekter på Børne- og Uddannelsesudvalgets område, hvor bruttoudgifterne overstiger 2 mio. kr., fremsendes til orientering.

Anlægsregnskaberne udviser følgende:

Igangværende projekter over 2 mio. kr. (i 1.000 kr.)

* Bevillingen er flerårig

Note

1. Igangværende. Projektet omfatter Planlagt bygningsvedligeholdelse 2018-2021 på ejendomme.
2. Igangværende, afsluttes i 2021

De enkelte anlægsregnskaber forefindes hos Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af forbrugstal for februar måned 2021. Forbrugstal for marts 2021 er vedhæftet som bilag. Ændringer som følge af budgetaftalen d. 2. marts 2021 indgår i opfølgningen. Dette påvirker forbrugsprocenten, idet budgetoverførslen for finanslovsmidler til bedre normering i daginstitutioner og flere lærere i folkeskolen overføres til Centralforvaltningen, da midlerne modtages direkte som tilskud fra staten jf. budgetkontrollen sidst i sagen.

Børnepasningspolitik

For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2021 14,7%, hvilket er lidt under niveau for sidste år, men skyldes overførslen af finanslovsmidler, som flyttes til Centralforvaltningen i budgetkontrollen. Forbrugsprocenten uden budgetoverførslen svarer til niveauet for sidste år.

I forbrugsprocenten indgår hverken for 2020 eller 2021 overførsler fra det foregående år. Overførsler fra 2020 indgår som særskilt post i tabellen nedenfor, da det afventer overførselssagen på Byrådets aprilmøde.

*Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder.

Fælles formål

Under fælles formål er udgifter på tværs af området og også indtægter fra forældrebetalingen samt fripladser og søskenderabat og tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner, samt eksterne projekter. Forbrugsprocenten på området er derfor ikke sammenlignelig med andre områder, blandt andet fordi forældrebetalingen ikke er jævnt fordelt over året med udsving i børnetal samt betalingsfri i juli.

Der ligger flere puljer under fælles formål, som løbende hen over foråret bliver udkonteret og omplaceret, ligesom større udgifter til forsikringer, IT m.v. falder senere på året. I forbindelse med Glidende Overgang flyttes ca. 10 mio. kr. til SFO-området, når de endelige børnetal i Glidende Overgang kendes. Det svarer alene til et hop i forbrugsprocent på ca. 17,5.

Tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner ligger som forventet for perioden.
På private børnepassere er der fortsat mange børn, som får udbetalt højt tilskud, men det forventes udlignet hen over året.

I budgettet for 2021 for privatinstitutioner er det indregnet, at der vil ske en stigning i tilskud til privatinstitutioner som følge af privatinstitutionen, der åbner på Mosevej i løbet af 2021.

Børnetallet følges tæt både på kommunale og private tilbud. På nuværende tidspunkt flugter befolkningsprognosen for 2021 med det faktiske antal børn pr. 1. januar 2021.

Der forventes overskud på fællesområdet, idet puljer til evt. udsving i demografien pt. ikke forventes anvendt.

Dagplejen

Dagplejen har som følge af lavere børnetal i 2021 end 2020 justeret personalet til hen over sommeren og efteråret 2020. De sidste personaler stopper i 1. kvartal 2021, hvorfor der i denne periode er ekstra udgifter til disse fratrædelser. Det forventes samlet set hen over året, at dagplejens budgetramme holdes.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne forventer at overholde budgettet for 2021 med et mindreforbrug på ca. 7,0 mio. kr.

Specialområdet

Det forventes pr. februar, at budgetrammen for specialområdet kan overholdes for 2021. På grund af pres på specialpladser er der lavet en midlertidig opnormering i Specialinstitutionen Løvetand fra august 2021 til juli 2022 på to pladser. Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet. Der er for nuværende ingen børn i specialtilbud i andre kommuner.

Forventet overførsel fra 2020

Mindreforbruget ved regnskab 2020 på 15,1 mio. kr. forventes overført til 2021 efter Byrådets godkendelse i april. Overførslen er disponeret således:

-         Decentrales enheders opsparing fra 2020 4,6 mio. kr.

-         Kompensation for Corona-merudgifter til daginstitutioner og skoler 5,0 mio. kr.

-         Budgetværn til håndtering af udsving i børnetal 2,5 mio. kr.

-         Løbende opsparing til fælles busser på børnepasningsområdet 0,4 mio. kr.

-         Mindreforbrug på primært mellemkommunale afregninger og på specialområdet på 2,6 mio. kr. er p.t. ikke disponeret.

Corona-pandemi

Pr. februar måned er der registreret udgifter, der kan henføres til Coronapandemien for 0,6 mio. kr. Udgifterne er til vikarer og ekstra personale samt indkøb af diverse inventar og rengøringsmidler m.v. Med Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat ekstra midler til rengøring på 2,7 mio. kr., hvorfor ekstra rengøring ikke indgår.
 

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo februar 2021 13,9%, hvilket er 1,0 procentpoint lavere i forhold til februar 2020. Det skyldes primært, at midlerne fra budgetaftalen d. 2. marts 2021 indgår i nedenstående budgettal. Finanslovmidlerne på 6,877 flyttes til Centralforvaltningen i budgetkontrollen.

I forbrugsprocenten indgår hverken for 2020 eller 2021 overførsler fra det foregående år. Overførsler fra 2020 indgår som særskilt post i tabellen nedenfor, da det afventer overførselssagen på Byrådets aprilmøde.

Fælles formål

Under fælles formål ligger forbrugsprocenten 0,8 procentpoint lavere i forhold til februar 2020, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ved 3. budgetkontrol 2020 blev overført 9,5 mio. kr. til 2021. Derudover indgår 16,5 mio. fra budgetforliget d. 2. marts 2021, som endnu ikke udmøntet, herunder finanslovsmidlerne som flyttes i forbindelse med budgetkontrollen, hvor finanslovsmidlerne ikke er indregnet. Forbruget er i kroner på samme niveau som sidste år på samme tidspunkt.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i juli måned. Der er reserveret 102 mio. kr., hvilket gør, at forbrugsprocenten på Fælles formål indtil da vil fremstå lav.

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Skoler og SFOer incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten ligger 0,4 procentpoint lavere i forhold til februar 2020. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Specialskoler

Forbrugsprocenten ligger 0,4 procentpoint lavere i forhold til februar 2020. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger 0,8 procentpoint lavere i forhold til februar 2020, hvilket primært skyldes budgettekniske korrektioner i forbindelse med oprettelse af et fælles formål under ungeenheden.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger 2,6 procentpoint lavere i forhold til februar 2020, hvilke primært skyldes, at Pædagogiske Psykologisk Rådgivning i forbindelse med budgetforlig 2021 (Børneforliget) har fået tilført 2,5 mio. kr. til bl.a. ny AKT-funktion (AKT: Adfærd, Kontakt og Trivsel), hvor forbruget ikke er øget tilsvarende endnu.

Forventet overførelse fra 2020

Mindreforbruget ved regnskab 2020 på 24,77 mio. kr. forventes overført til 2021 efter Byrådets godkendelse i april. De decentrale enheders overførelse udgør 2,7 pct., som ligger indenfor 3 pct. overførelsesadgangen. Overførslen forventes disponeret således:

-         Decentrales enheders opsparing fra 2020 20,4 mio. kr. 

-         Fælles formål 4,4 mio. kr.

• 1,7 mio. kr. til En god skole for alle. Midlerne anvendes til prøvehandlinger i forbindelse med inkluderende læringsmiljøer. Midlerne er disponeret i 2021
• 0,6 mio. kr. til studiebypulje. Puljen er afsat politisk for at gøre Kolding til en endnu mere attraktiv studie- og uddannelsesby. Midlerne udbetales løbende efter ansøgning
• 2,1 mio. kr. til demografi. Midler fra mindreforbrug på forsyningsudgifter, der skal anvendes til at imødegå demografiudvikling i kommende skoleår.

Corona-pandemi

Ultimo januar er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til Corona-pandemien på ca. 0,420 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 0,225 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne drejer sig om befordring af elever. Ved Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat ekstra midler til rengøring, hvorfor det ikke indgår.

1. Budgetkontrol 2021

Ved 1. budgetkontrol for 2021 fremsendes følgende:

Note 1

Finanslovsmidler til bedre normering er tilskudsmidler fra Børne- og Undervisningsministeriet, og indtægten bogføres direkte på Børnepasningsområdet, hvorfor budgetrammen reduceres med det beløb, der blev tilført i budgetforliget d. 2. marts 2021.

Note 2

Finanslovsmidler til flere lærere i folkeskolen er tilskudsmidler fra Børne- og Undervisningsministeriet, og indtægten bogføres direkte på Uddannelsesområdet, hvorfor budgetrammen reduceres med det beløb, der blev tilført i budgetforliget d. 2. marts 2021.

Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Merete Due Paarup, B, ønsker følgende punkt optaget på Børne- og Uddannelsesudvalgets dagsorden:

Håndtering af Corona har været en stor udfordring for skolerne både økonomisk, læringsmæssigt og socialt. Flere skoler har givet udtryk for, at det har haft store ekstraomkostninger. Samtidig er Børne- og Uddannelsesudvalget informeret om, at Corona også har betydet besparelser på nogle poster. Det har været forskelligt, hvor hårdt skolerne har været ramt.

Radikale vil derfor bede om en status med vurdering af de ekstraomkostninger, skolerne har haft, og hvilke konsekvenser det vurderes at have lokalt i hvert af følgende tre scenarier:

1. Ved ingen kompensation

2. Ved delvis kompensation

3. Ved fuld kompensation

Desuden ønskes en orientering om, hvordan trivselsmidlerne tænkes anvendt på de forskellige skoler.

Forvaltningens kommentar:

Der henvises til sag 8, ”Håndtering af coronaudgifter på decentrale enheder”. Der foreligger nu et overblik over coronaudgifterne i 2020, som viser, at der overordnet ikke er tale om større beløb, men at udvalgte skoler og institutioner har haft større merudgifter. På den baggrund foreslås det, at disse skoler og institutioner inviteres til en dialog med forvaltningen om omfang og muligheder for håndtering. Herefter vurderes det, om der er anledning til at give kompensation og i hvilket omfang.

For de første seks måneder af 2021 foreslås en gentagelse af processen. Det vil kunne ske i august 2021.

Det samlede forslag foreslås finansieret, så de udmeldte budgetter og serviceniveauet i skoler og dagtilbud ikke påvirkes.

Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Mette Løwe Voss, F, ønsker følgende punkt optaget på Børne- og Uddannelsesudvalgets dagsorden:

På et møde i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 13. maj 2020 fik vi gennemgået fremtidige procedurer for evt. skoleudsættelse.

Men den i mente ønskes en redegørelse for, hvordan det ser ud i år i forbindelse med overgang fra børnehave til skole og SF ønsker dermed følgende spørgsmål besvaret.

1. Hvor mange skoleudsættelser har vi i år?
2. Har man fulgt anbefalingerne og vurderet det enkelte barn ud fra et ensartet grundlag baseret på anbefalingen om, at barnets perspektiv er udgangspunktet, og at man med en vurdering i foråret vil se, at barnets udviklings er seks måneder længere fremme, hvilket kan have stor betydning for skoleparatheden – og har det haft indflydelse på antallet af børn, der så starter i august i stedet for april?
3. I tilfælde af en udskudt skolestart til august, hvorledes håndteres dette i bl.a. pladssystemet, da pladserne jo i teorien er taget af et andet barn fra april måned – kører institutionen med en opnormering i denne periode?
4. I forbindelse med glidende overgang med start i april, følger der for nu personale med. Antallet af hænder, der så er om børnene fra april til august – regnes den ud fra en børnehavenormering, eller en SFO-normering?

Forvaltningens bemærkninger:

Ad. 1: Antallet af skoleudsættelser kendes endnu ikke. Det ændrer sig frem til skolestart i august. F.eks. fortsætter nogle børn lige nu i daginstitution i stedet for at gå i Glidende Overgang med henblik på en intensiv indsats for at blive skoleklar til august frem for en skoleudsættelse nu. Udvalget bliver orienteret, når antallet kendes.

Ad. 2: Dagtilbud har foretaget vurderingerne om skoleparathed ud fra de fælles retningslinjer, som blev fastlagt i en ny procesplan udarbejdet i 2020. Denne tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer. Det betyder, at processen i år er skubbet, således at beslutningen træffes senere og dermed tættere på skolestarten.

Ad. 3: Det sikres, at der er plads til skoleudsatte børn i deres nuværende børnehave – det er en nødvendig forudsætning. Det kan bl.a. ske ved om nødvendigt at udnytte pladser til opprioriterede børn, idet disse pladser ikke er lagt ud til booking. Der er derfor ikke børn som starter i skole med argumentet om, at pladsen ikke længere findes i daginstitutionen.

Ad. 4: Denne oplysning vil foreligge på mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 14. april.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.