Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-05-2014 11:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Mødelokale 107, 1. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet en orientering om udvalgt nyt for Ældrerådet.
- Aktivitetshuset Lunderskov den 5. august 2014
- Årsmøde i Danske Ældreråd den 28. og 29. april 2014
- Regionsældrerådet i Syddanmark
- Dialogmøde mellem Seniorudvalget og Ældrerådet den 7. maj 2014
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Ældrerådet takker ja til besøg i Aktivitetshuset Lunderskov den 5. august 2014 og afventer dato for tilbud om fælles rundtur til aktivitetscentrene med Seniorudvalget.
Årsmødet i Danske Ældreråd den 28. og 29. april 2014 var forløbet meget godt.
Ældrerådet opstiller enten formand eller næstformand til deltagelse i Regionsældrerådet i Syddanmark.
Der afholdes 4-bymøde den 23. oktober 2014 med temaet flextrafik.
Ældrerådet har modtaget en henvendelse fra Vejen Kommune vedr. indkøb i Kolding Kommune
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Ældrerådets underudvalg giver på mødet en orientering fra underudvalgenes arbejde og Ældrerådets medlemmer forelægger relevant information fra pleje- og aktivitetscentre.
- Afholdelsen af Seniortræf 2014 den 14. maj 2014
- Forslag fra arbejdsgruppen vedr. FN’s internationale seniordag den 1. oktober 2014
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Der blev afholdt Seniortræf den 14. maj 2014 med ca. 1500 besøgene og alle stande var udsolgt. I forbindelse med evalueringsmøde i styregruppen vil man se på hvordan klubberne kan inddrages mere i fremtidige Seniortræf.
Ældrerådet godkendte forslaget fra arbejdsgruppen vedr. FN’s internationale seniordag den 1. oktober 2014.
Sagsnr.: 14/115
Resumé
Orientering fra Ældrerådets bisiddere.
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/6094
Resumé
Bevillingsstatus pr. 31. marts 2014 viser et samlet forbrug på 140,6 mio. kr. Det svarer til, at der på nuværende tidspunkt er brugt 23,5 % af Seniorudvalgets korrigerede budget.
På nuværende tidspunkt vurderes det, at den økonomiske ramme vil holde, men de indtrufne konkurser gør, at det på nuværende tidspunkt er svært at forudsige et samlet årsresultat.
Bevillingsstatus pr. 31. marts 2014 danner samtidig grundlag for den samlede bevillingskontrol primo 2014.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering), Økonomiudvalget (fælles sag), Byrådet (fælles sag).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orientering om bevillingsstatus pr. 31. marts 2014 tages til efterretning.
at bevillingskontrollens ansøgninger indstilles til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug pr. | Forbrugspct. | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | 31.03.14 | ||
Kollektiv trafik | 4.624 | 2.836 | 61,3 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 517.260 | 120.204 | 23,2 | 1 |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 44.023 | 11.262 | 25,6 | |
Plejehjem og beskyttede boliger | 4.417 | 1.423 | 32,2 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 7.821 | 1.592 | 20,4 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 2.904 | 459 | 15,8 | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 9.005 | 996 | 11,1 | |
I alt | 590.053 | 138.771 | 23,5 |
Note 1:
Hjemmeplejens bestillerbudget følges tæt i forhold til konsekvenserne af de indtrufne konkurser.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts vedrørende udgifter til lejetab opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug pr. | Forbrugspct. | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | 31.03.14 | ||
Ældreboliger | 1.961 | 611 | 31,2 | |
I alt | 1.961 | 611 | 31,2 |
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts vedrørende overførsler opstilles således:
Overførsler | Korrigeret budget | Forbrug pr. | Forbrugspct. | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | 31.03.14 | ||
Personlige tillæg | 6.504 | 1.177 | 18,1 | |
I alt | 6.504 | 1.177 | 18,1 | 2 |
Note 2:
Budgettet søges som en konsekvens af en ændring af styrelsesvedtægten overført til Socialpolitik.
Bevillingskontrol:
Nærværende bevillingsstatus danner grundlag for den bevillingskontrol, der samlet set gennemføres i Kolding Kommune primo 2014.
Senior- og Socialdirektøren søger samlet set om følgende korrektioner under Seniorudvalgets politikområde:
1. Konsekvenser af ændring af styrelsesvedtægten medfører nedenstående ændringer i budget 2014. (Konsekvenser for 2015-2018 er medtaget i bevillingsrammerne).
- Socialpolitik, service tilføres 8.573.000 kr.
- Socialpolitik, overførsler tilføres 6.504.000 kr.
- Sundhedspolitik afgiver - 7.084.000 kr.
- Seniorpolitik, service afgiver -1.489.000 kr.
- Seniorpolitik, overførsler afgiver -6.504.000 kr.
2. Ansættelse af en kvalitetskonsulent i Myndighedsafdelingen, jf. beslutning i Seniorudvalget den 4. december 2013, medfører en overførsel på 285.000 kr. fra seniorpolitik til administrationspolitik i 2014 og 55.000 kr. i 2015.
3. Som følge af merudgifter vedr. IT (Licens/linjer og ADSL/mobil) reduceres seniorpolitikken med 81.000 kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Seniorudvalget den 07-05-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/6788
Resumé
Forslag til tidsplan for budgetlægning 2015.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at tidsplanen godkendes.
Sagsfremstilling
Senior- og Socialdirektøren oplyser, at Byrådet den 31. marts 2014 godkendte budgetproceduren for 2015. Ud fra denne er forslag til tidsplan for budgetlægningen 2015 under Seniorudvalgets politikområde udarbejdet.
Beslutning Seniorudvalget den 07-05-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 09/17937
Resumé
I henhold til Sundhedslovens § 219 gennemfører Embedslægeinstitutionen Region Syddanmark hvert år uanmeldte tilsyn på Kolding Kommunes plejecentre, som vedrører de sundhedsmæssige forhold, omfattet af lov om social service.
14 plejecentre har fået tilsyn i 2013. 2 plejecentre var fritaget for tilsyn.
Konklusionen er, at generelt har Sundhedsstyrelsen fundet de sundhedsmæssige forhold på Kolding Kommunes plejecentre tilfredsstillende.
7 plejecentre i Kolding Kommune er i 2014 fritaget for tilsyn, grundet ingen eller kun få konstaterede fejl eller mangler. Disse modtager igen tilsyn i 2015.
Sundhedsstyrelsen havde i 2013 ikke som ellers vanligt valgt et specifikt ”Tema for plejehjemstilsyn”.
Adgang til sundhedsfaglige ydelse, hygiejne og bygningsforhold og kvalitetssikring- og egenkontrol er områder, hvor Sundhedsstyrelsen konstaterer, at alle plejecentre fuldt ud lever op til de regler og krav som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Sundhedsfaglige retningslinjer har Kolding Kommune fulgt op på de sundhedsfaglige områder, som Embedslægeinstitutionen anbefaler i rapporten. Det drejer sig om følgende områder: Sundhedsfaglige instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, ernæring samt fysisk aktivitet og mobilisering.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår,
at Sundhedsstyrelsens årsrapport tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Sundhedsadministrative forhold
De sundhedsfaglige instrukser
Seniorområdets sundhedsfaglige instrukser bliver kontinuerligt opdateret, og vil være tilgængelige for alle medarbejdere i Kolding Kommune.
Instrukser som alle medarbejdere introduceres til og skal forholde sig til, indeholder de fem områder:
- Kompetence og ansvars- og opgavefordeling
- Opgaver i forbindelse med borgerens behandling
- Opgaver i forbindelse med smitsom sygedom
- Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser
- Medicinhåndtering
Sundhedsfaglige forhold
De sygeplejefaglige optegnelser
Kolding Kommune anvender det elektroniske journal- og dokumentationsredskab Care, hvilket er god praksis ved dokumentation af sygeplejefaglige optegnelser. Care giver personalet et hurtigt overblik over beboerens tilstand og behov for pleje.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sygeplejefaglige optegnelser har Kolding Kommunes Seniorforvaltning fokus på
- At identificere og dokumentere beboerens sygdomme og handicap, herunder beboernes kroniske sygdomme
- At identificere og dokumentere beboerens fysiske, psykiske og mentale behov for pleje og omsorg
- At planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje, i form af bla. plejeplaner, i samtykke med og i samarbejde med beboer/pårørende og i samarbejde med tilknyttet læge
- At bevare alle personhenførebare data omkring beboere forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende
I efteråret 2013 og januar 2014 har assistenter og sygplejersker på Kolding Kommunes plejecentre centralt deltaget i en temadag, med fokus på dokumentation af plejeplaner. Der vil blive fulgt op på denne retningsgivende undervisning lokalt. Vejledende opslag og foldere er udfærdiget til daglig brug.
Medicinhåndtering
Kolding Kommunes Retningslinje for medicinhåndtering opdateres jævnligt og ved behov ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Generelt er der stor fokus på at skærpe indsatsen på at registrere medicinhåndteringsfejl og strukturere handlingsforløb til forebyggelse af lignende hændelser.
Blandt andet har Kolding Kommune siden 2010 registreret og sagsbehandlet utilsigtede hændelser med henblik på at højne patientsikkerheden, hvoraf medicinhåndtering har været et væsentligt fokusområde.
Denne indsats kan aflæses i Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Kolding Kommune 2013.
Patientrettigheder
På plejecentrene udvælger Centerleder ved beboers indflytning en kontaktperson til at varetage beboerens patientrettigheder.
Der er fokus på at dokumentere informeret samtykke ved kontakt til læge og sygehuse. I Care noteres kontaktpersonens navn og hvem der varetager beboerens helbredsmæssige interesser.
Hygiejne
Kolding Kommune ser hygiejne som et kontinuerligt indsatsområde. Medarbejderne på plejecentrene modtager undervisning i
- Rengøringsmetodikker ved ekstern konsulent på området, opstart ultimo 2013.
- Håndhygiejne ved sygeplejerske, fra Hygiejnegruppen, opstart ultimo 2013.
Ernæring
Kolding Kommune har fokus på,
- at beboerens ernæringstilstand jævnligt vurderes,
- at der udarbejdes en ernæringsplan i samarbejde med beboer, samt at der jævnligt følges op på kost-eller ernæringsplaner.
Fysisk aktivitet
Projekt ”Meningsfuld Hverdag”, hvor beboerens livskvalitet styrkes ved at tage afsæt i beboernes ressourcer med formål, at beboerne føler sig mere selvhjulpne og naturligt deltager i flere dagligdagsaktiviteter, udbredes fortsat til alle medarbejdere.
Kvalitetssikring og egenkontrol
Plejecentrene har haft god effekt af at anvende et tilsynsredskab fra Embedslægerne, som er med til at højne den daglige patientsikkerhed gennem egenkontrol.
Der udarbejdes hvert år en kommunal Embedslægetilsynsrapport, som indeholder en oversigt over Embedslægeinstitutionens krav og plejecentrenes analyser og planlægning af tiltag til forebyggelse af fremtidige fejl og mangler på plejecentre i Kolding Kommune.
Konklusion
Konklusionen er, at generelt har Sundhedsstyrelsen fundet de sundhedsmæssige forhold på Kolding Kommunes plejecentre tilfredsstillende.
14 ud af 16 plejecentre har i 2013 modtaget det årlige tilsyn. 2 plejecentre var fritaget for tilsyn.
7 plejecentre er fritaget for Embedslægetilsyn i 2014, grundet ingen eller kun få konstaterede fejl eller mangler. Disse modtager igen tilsyn i 2015.
Sundhedsstyrelsens generelle vurdering var, at de fleste plejecentre har arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet fra 2012.
Kolding Kommune har sammenfattet anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vedrørende følgende områder: De Sundhedsfaglige instrukser, de sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering, patientrettigheder, ernæring, aktivering og mobilisering, og tiltag er iværksat centralt samt lokalt på de enkelte plejecentre for at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Beslutning Seniorudvalget den 07-05-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/1287
Resumé
Senior og Socialdirektøren fremsender oversigt over klagesager i perioden 1. januar til 31. marts 2014.
Sagen behandles i
Seniorudvalget og Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I perioden 1. januar til 31. marts 2014 er indgået i alt 5 klager over afslag på praktisk hjælp, som borgerne har ønsket at klage til Ankestyrelsen.
Sagerne er videresendt til Ankestyrelsen.
Afgørelser fra Ankestyrelsen:
Seniorforvaltningen har modtaget 0 afgørelser fra Ankestyrelsen.
Øvrige klager:
Klager over udførelse af hjælpen:
Der er modtaget 1 klage over levering af hjælpen og samarbejdet. Klagen er under behandling.
Klager over afslag på ansøgning om bolig:
Der er modtaget 1 klage over afslag på ansøgning om bolig.
Klager over afslag på ansøgning om nødkald:
Der er modtaget 2 klager over afslag på ansøgning om nødkald.
Klager over afslag på ansøgning om hjælp jf. SL§84:
Der er modtaget 0 klager over afslag på ansøgning om hjælp.
Beslutning Seniorudvalget den 07-05-2014
Godkendt.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 11/10980
Resumé
Kommunikation og informationsbladet 60+.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Ingen punkter.
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger
- Ansættelser i sygeplejen og aktivitetsområdet
- Status vedr. Domhusgade
- Status vedr. Vonsildhave
Sagen behandles i
Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Orienteringen toges til efterretning.
Sagsnr.: 14/117
Resumé
Emner til opfølgning.
Sagen behandles i
Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 15-05-2014
Ældrerådet ønsker orientering om omsorgstandplejen og tandplejen på plejecentre.