Dagsorden eller referat

På udvalgets strategiseminar den 28.-29. juni 2018 drøftede udvalget udmøntningen af Byrådets politiske grundlag, herunder muligheder, behov og ønsker på dagtilbudsområdet. På seminaret resulterede de politiske drøftelser i stillingtagen til de forskellige emner, men da seminaret ikke havde karakter af et stående udvalgsmøde udestår protokolleringen af beslutningerne. På baggrund heraf besluttede udvalget på mødet den 22/8 2018, at der som opfølgning skal udarbejdes et dagsordenspunkt vedrørende:

• Kapacitet på dagtilbudsområdet.
• Brug af private dagtilbud.
• Fleksible åbningstider.

Kapacitet på dagtilbudsområdet:

Børne- og uddannelsesdirektøren blev i det politiske grundlag pålagt, med udgangspunkt i barnets og familiens centrum, at analysere muligheder, behov og ønsker på dagtilbudsområdet, og vurdere antal pladser. Dette kan ses i sammenhæng med budgetnoten for 2018, som pålagde børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde en redegørelse for behovet for børnepasningspladser og investeringsrækkefølge.

Dette fulgte forvaltningen op på i mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 9/5 2018, hvor kapacitetsanalysen blev fremlagt som svar på de nævnte pålæg/opgaver. Udvalget tiltrådte analysen, idet man dog ønskede en yderligere belysning af typer af dagtilbud i relation til borgerens centrum.

Udvalget drøftede derfor på strategiseminaret den 28.-29. juni 2018 kapacitet på dagtilbudsområdet og typer af dagtilbud i relation til borgerens centrum, og blev i denne forbindelse forelagt en redegørelse for investeringsbehovet ved udvidelse af antallet af vuggestuepladser.

Analysen tog udgangspunkt i mulighederne for at øge antallet af vuggestuepladser i eksisterende dagtilbudsbygninger. Således beskriver analysen, at bestemte lokaler mv. kan ombygges/indrettes til vuggestuefunktion. Udover de i analysen skitserede muligheder findes naturligvis altid muligheden for at bygge helt nyt.

Analysen beskriver alt overvejende de ombygningsmuligheder, som ikke afleder nye/andre kapacitetsmæssige udfordringer efter ombygningen. F.eks. er der alt overvejende taget højde for, at ændringen til vuggestuepladser ikke medfører mangel på børnehavepladser efter et par år.

Redegørelsen forholder sig alene til plads-kapacitet, bygninger og investeringsplanen for ombygningerne. Den forholder sig ikke i de konkrete eksempler til pædagogiske muligheder og udfordringer. Disse relevante overvejelser vil blive inddraget, såfremt forvaltningen pålægges at arbejde videre med alle - eller nogle af forslagene.

Udvalget drøftede investeringsplanen og meningerne hertil var delte. Det udstår derfor, at udvalget træffer konkret afgørelse i.f.t. spørgsmålet om eventuel udvidelse af kommunale vuggestuepladser. I den sammenhæng kan der eksempelvis tages stilling til:

• Ønskes der i relation til bl.a. borgerens centrum en anden fordeling mellem typerne af dagtilbudspladser (vuggestue og dagpleje). Skal antallet af vuggestuepladser f.eks. øges med den mulige følge af dagplejepladserne kan blive færre?
• Ønskes der, at forvaltningen arbejder videre med alle – eller bestemte – forslag, som fremgår af vuggestueanalysen.
• Forvaltningen er allerede pålagt en gang om året at fremlægge en kapacitetsanalyse. Ønskes det, at kapacitetsanalysen har fokus på at følge behovet for vuggestuepladser og komme med forslag til udvidelse af antallet heraf.

Brug af private dagtilbud:

Udvalget drøftede på strategiseminaret den 28.-29. juni 2018 brugen af private aktører til privat pasning.

Alle der ønsker, at oprette en privat pasningsordning eller en privat institution skal godkendes, såfremt de opfylder lovgivningens krav. Lovgivningen sikrer, at private dagtilbud ligestilles med kommunale dagtilbud med hensyn til finansiering af løbende drift. Der er således ingen økonomiske konsekvenser.

Udvalget var enige om:

• at private dagtilbud og private pasningsordninger skal behandles seriøst og sagligt, og at samarbejde med de sammenligelige kommunale tilbud kan finde sted i den udstrækning det holder sig inden for lovgivningen og under forudsætning af, at det giver pædagogisk mening og mening for børnene.
• at initiativforpligtigelsen ift. at tiltrække flere private leverandører skal ligge i afdelingen for Strategisk Vækst. Forvaltningen har kontaktet afdelingen for Strategisk Vækst til afklaring af strategi og fremrykkervej.

Fleksible åbningstider:

Udvalget drøftede på strategiseminaret den 28.-29. juni 2018 forskellige varianter for fleksible åbningstider, og der var enighed om:

• at fleksible åbningstider skal ses som institutionernes mulighed for at udvide åbningstiden, såfremt bestyrelsen måtte ønske det. Denne mulighed fortsætter uændret, og Børne- og Uddannelsesudvalget behandler henvendelserne fra forældrebestyrelserne, når de kommer.

Udvalget ønskede en beregning for en udvidelse. Nedenfor er angivet nøgletal:

Hvis en institution med 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn udvider den ugentlige åbningstid fra 50 timer til 51 timer, så vil den årlige driftsudgift stige med 116.000 kr.

En ekstra åbningstime ugentligt i en institution vil pr. vuggestuebarn koste ca. 2.000 kr. årligt.

En ekstra åbningstime ugentligt i en institution vil pr. børnehavebarn koste ca. 1.000 kr. årligt.

Forældrebestyrelserne kan altid ansøge udvalget om ændring af åbningstid. Kun hvis åbningstiden udvides vil der være økonomi forbundet hermed, som udvalget  da skal tage stilling til.

Tiltaget har til formål at imødekomme behovet for en drøftelse og afklaring af de ændrede forventninger og krav, som nye forældregenerationer har til både det at få en dagtilbudsplads og til det at være i daginstitution/dagpleje. Alt sammen med den overordnede hensigt at sikre barnet (og forældrene) den bedst mulige opstart.

Ideen er at møde forældrene – og deres spørgsmål og overvejelser - mens de venter barn eller går hjemme på barsel. Projektet er i den helt indledende fase og skal designes og udvikles endeligt i samarbejde med forældre og medarbejdere.

Indholdet kan f.eks. være at møde forældrene på et borgernært sted, f.eks. biblioteket, den lokale daginstitution el. lign., f.eks. en gang i kvartalet. Indholdet kunne bl.a. være:

• Booking af pladser – hvordan, hvornår – og konkret hjælp på stedet mm.
• Drøftelse (og forventningsafstemning) med forældrene om, hvad man som forælder har mulighed for at vælge mellem af pladser (og hvilke pladser kommunen ikke har)
• Hvordan er det at starte op i dagtilbud – drøftelse af det praktiske (mad, tøj, pasning når dagplejer er syg mm.)
• Hvad sker der i et dagtilbud/hvad får barn og forældre ud af det på den lange bane– læring og tidlig indsats
• Og ellers svare på, hvad der må være af spørgsmål og overvejelser.

Afhængigt af ”mødernes” hyppighed og af hvor lokal forankring der skal tænkes ind, vil indsatsen kræve færre eller mange medarbejdertimer. Ligesom udgifter til let beværtning mm. må påregnes. Det foreslås, at den ifm. budget 2019 afsatte udviklingspulje delvist anvendes til formålet.

Endelig udformning og budget fremlægges i udvalgets møde i sidste kvartal 2018, med henblik på udvalgets bevilling af udviklings-puljemidler til dette.

Ved budgetforliget 2018 blev der afsat en udviklingspulje til anvendelse til initiativer og indsatser på dagtilbudsområdet. Der blev afsat 1.040.000 kr. i 2018 og 1.460.000 kr. i 2019.

Forvaltningen foreslog i forbindelse med budget 2019, at udviklingspuljen indgik som et reduktionsforslag i mulighedskataloget, som udvalget behandlede den 22/8 2018. Udvalget besluttede, at udviklingspuljen ikke skulle indgå til imødegåelse af reduktioner.

Forvaltningen foreslog på mødet den 10/10 2018, at midlerne kunne anvendes til forsøg med fremskudt pladsanvisning. Forvaltningen blev i den forbindelse pålagt at udarbejde et konkret forslag, som er forelagt udvalget i pkt. 2 på dette mødes dagsorden.

Det forventes, at udgifterne til forsøg med fremskudt pladsanvisning (Cafe Newborn) vil være 96.550 kr. 

Såfremt udvalget godkender forsøget ”Cafe Newborn” (punkt 2) foreslår forvaltningen, at de resterende midler anvendes til at indgå i det iværksatte arbejde med implementering af styrkede pædagogiske læreplaner under Program for Læringsledelse. Tilbagemeldingerne fra dagtilbuddene vedr. det faglige udbytte af Program for Læringsledelse er alt overvejende positive, men det anføres af mange, at en delvis kompensation for tiden, som går med kompetenceudviklingen ville være ønskeligt.

Opgaven med at implementere de nye fokusområder (f.eks. leg) og læreplanerne ved hjælp af Program for Læringsledelse er den primære og temmelig omfattende opgave på institutionsniveau ift. dagtilbudsreformen.

Forløbet består af en årlig læringskaravane, hvor alt personalet er samlet i f.eks. Koldinghallerne, herudover er planlagt 3 årlige læringsdage for teamkoordinatorerne i både dagplejen og daginstitutionerne. Imellem disse dage arbejder alt personalet med leg som pædagogisk redskab og med forståelse, udarbejdelser og implementering i praksis senest 1/7 2020 af nye lokale lærerplaner. I processen ligger således både kompetenceudvikling samt konkret løsning af en ”skal”-opgave i henhold til lovgivningen i forhold til implementering af indholdet i den ny lov.

Program for Læringsledelse indebærer store fordele, bl.a. fordi der arbejdes forskningsbaseret, datainformeret og med evaluering – alle tre elementer er opgaver, som skal løftes i henhold til dagtilbudsreformen. Herudover er den helt store gevinst det fælles kompetenceløft (capacity building) af alle medarbejdergrupper (dagplejere, pædagogmedhjælpere, pædagoger og ledere) som sker på stedet, i tilknytning til egen opgave/praksis og i direkte samspil med de daglige kollegaer. Kompetenceløftet sker ved hjælp af såkaldte ”kompetencepakker”, som leder medarbejderne igennem en række opgaver, praksis-reflektioner og afprøvning i forhold til dagtilbuddets egen praksis. Kompetencepakkerne findes i en udgave målrettet institutioner og i en udgave målrettet dagplejen. Tilbagemeldingerne fra medarbejderne vedr. arbejdet med kompetencepakkerne er særdeles positive.

Alternativt kan puljen overføres til 2019 og overgå til udvalgets pulje genereret af merbesparelsen i forbindelse med budget 2019, idet det bemærkes, at udviklingspuljen alene er begrænset til 2018 og 2019.

Såfremt udvalget ikke godkender forsøget med Projekt Newborn foreslår forvaltningen, at alle de afsatte midler indgår i det iværksatte arbejde med implementering af styrkede pædagogiske lærerplaner under Program for Læringsledelse, eller alternativt overgår til udvalgets pulje genereret af merbesparelsen i forbindelse med budget 2019.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt (styrelsesvedtægt) for styrelsen af det kommunale skolevæsen, jf. Folkeskolelovens §41.

I styrelsesvedtægten beskrives det, hvordan folkeskolelovens rammebestemmelser om styrelsen af det kommunale skolevæsen udmøntes i kommunen.

Der er desuden udarbejdet en række bilag til styrelsesvedtægten. Bilagene har til formål at informere folkeskolens brugere om rammerne for styrelsen af skolevæsenet.

Styrelsesvedtægten:

Styrelsesvedtægten for Kolding Kommunale Skolevæsen er ajourført med et forord og få præciseringer.

De væsentligste ændringer i styrelsesvedtægten er som følger, idet overskrifterne refererer til overskrifterne i styrelsesvedtægten:

Byrådet:

Det er tilføjet, at Byrådet skal træffe beslutningerne vedrørende § 1, stk. 2 på et møde. Det præciseres dermed, at disse beslutninger ikke kan delegeres.

Teksten i § 1, stk. 2, nr. 5 er konsekvensrettet i overensstemmelse med lovgivningen.

Byrådets kompetence til at træffe beslutning om ”frivillige madordninger” er indsat i § 1, stk. 2, nr. 7 for at give det fulde overblik over beslutninger, som Byrådet ikke kan delegere.

§ 1, stk. 3 slettes, idet kompetencen til at godkende læseplaner er delegeret til administrationen jf. delegationsplanen. § 1, stk. 3 havde følgende ordlyd ”Byrådet godkender skolernes læseplaner efter konkrete forslag fra de enkelt skolebestyrelser. Se bilag 3.3 – Trin- og slutmål på kolding.dk”.

Skolebestyrelsens beføjelser:

I § 14, stk. 7, 8 og 9 er det præciseret at ”Byrådet” i de omhandlede bestemmelser skal forstås i overensstemmelse med delegationsplanen.

Brugernævn:

Bestemmelserne i §16 er tilrettet så de følger lovens tekst.

Rettelser til bilag:

Der er foretaget en række konsekvensrettelser af bilagene som følge af lukning af afdelingen Sdr. Stenderup Børneunivers, Sdr. Bjert Centralskole samt justeringer som konsekvens af folkeskolereformen. 

Følgende bilag er revideret:

Bilag 1 vedr. skolernes ramme

Bilag 2 vedr. skolerne og deres distrikter

Bilag 3 vedr. skolebestyrelsen

Bilag 4 vedr. skolefritidsordninger og fritidstilbud

Bilag 5 vedr. undervisning i dansk som andet sprog

Bilag 6 vedr. PPR

Bilag 7 vedr. indsatser i Kolding Kommune

Bilag 8 vedr. økonomi

Bilag 9 vedr. driftsoverenskomst med anbringelsessteder.

Følgende bilag er ikke længere relevante, idet økonomien ikke længere er baseret på en timetildeling og udgår dermed:

Timetildeling, særligt tilrettelagt undervisning 

Timetildeling, skolesvømning

Timetildeling, SFO-medarbejderes deltagelse i skolens undervisning

Timetildeling, børnehaveklasser

Timefordelingsplan for folkeskolerne i Kolding Kommune

Bilaget vedr. sygehusundervisning udgår også, idet sygehusundervisning er flyttet til Aabenraa Sygehus.

Bilaget vedr. særligt tilrettelagt specialundervisning i andre kommuner er heller ikke relevant længere og udgår også.

Bilagenes opsætning er ændret for at gøre det mere oversigtligt for læseren.

Partierne i Byrådet har aftalt et overordnet politisk grundlag for Byrådsperioden 2018 - 2021. Herunder et ønske om at sikre et spændende og relevant 10. klasses tilbud, f.eks. i samarbejde med IBC og Hansenberg, med særligt fokus på overgang til erhvervsuddannelserne.

Med baggrund i ovenstående har forvaltningen afholdt møde med de tre skoler, der i dag udbyder 10. klasse (Hansenberg, IBC og Brændkjærskolen), som har leveret en beskrivelse af indholdet i deres nuværende tilbud. Se vedlagte bilag.

Børne- og Uddannelsesudvalget har været på besøg i 10. klassestilbuddene med henblik på med egne øjne at få et indblik i de eksisterende tilbud.

Vedlagt kommissorium for arbejdet med det fremtidige 10. klassestilbud.

Da et nyt 10. klasses tilbud først vil kunne træde i kraft pr. 1. august 2020, på grund af færdiggørelse af indhold til valg af studieretning i november/december 2019, skal udvalget tage stilling til, om den nuværende aftale skal forlænges for skoleåret 2019/2020.

På udvalgsmødet i januar 2019 vil der være et orienteringspunkt om regeringens aftale ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” fra den 22. november 2018.

På udvalgsmødet den 10/10 2018 fremlagde forvaltningen forslag til udmøntning budget 2019, herunder også Note 11: Nedlægge SFO-tilbuddet for 7. – 9. klasse på børnespecialområdet.

Nedlæggelse af SFO-tilbuddet for udskolingen på børnespecialområdet indebærer, at eleverne i specialtilbud vil få samme tilbud som øvrige elever i aldersgruppen. Op til 5,0 mio. kr. af besparelsen på 8,763 mio. kr. kan føres tilbage til området, såfremt der er behov for det. En nærmere analyse skal undersøge dette.

Det blev samtidig pålagt forvaltningen at analysere området med henblik på evt. at tilbageføre midler til helhedstilbud og lovpligtig pasning.

I den forbindelse har forvaltningen i samarbejde med specialtilbuddene lavet en oversigt over indhold af skolernes helhedstilbud. Oversigten er vedlagt som bilag.

Indhold af skolernes helhedstilbud:

• Vonsild specialcenter: morgenåbning, ekstra pædagoger i undervisningen, eftermiddagstilbud, klubtilbud og feriepasning.
• Bramdrup specialcenter: morgenåbning, ekstra pædagoger i undervisningen, mulighed for eftermiddagstilbud, klubtilbud og lejrskoler.
• Karen Blixen Skolen: morgentilbud, pædagoger i undervisningen, mulighed for eftermiddagstilbud, ture ud af huset.
• Marielundskolen: ekstra pædagoger i undervisningen, pædagogerne er tilgængelige for de unge efter skoletid, lejrskoler, støtte i fritidsaktiviteter.
• Ådalsskolen: ekstra pædagoger i undervisningen, støtte ud i mestringsaktiviterer, støtte ud i almen tilbud.

Forvaltningen har i 2013 meddelt skolerne, at de skal anvende ressourcerne ud fra deres faglige vurdering. Dette har betydet 5 forskellige håndteringer af helhedstilbuddet.

På Ådalsskolen og Marielundskolen har ressourcen primært været anvendt i løbet af skoledagen og til individuelt arbejde med eleverne efter skoletid.

På Specialcenter Vonsild har der været fokus på at løse pasningsbehov i forbindelse med skoledagens start og afslutning, samt et klubtilbud for eleverne, hvor der er mulighed for at være sammen med unge med samme udfordringer. De fleste elever på Specialcenter Vonsild vil være berettiget til pasning i henhold til Serviceloven, derfor vil en lukning af morgenåbning, eftermiddagsåbning og feriepasning medføre en udgift på Socialområdet.

På Specialcenter Bramdrup og Karen Blixen Skolen har man primært brugt ressourcerne til at arbejde med eleverne sociale udvikling og livsduelighed, samt klubtilbud for de unge.

Det er forvaltningens vurdering, at der inden for den generelle tildeling på specialområdet i dag er ekstra tildelinger til øget forældresamarbejde. Skolerne tildeles den samme tid pr. medarbejdere som de øvrige medarbejdere på skoleområdet, men da undervisningen foregår i hold på 8-10 elever, hvor der på almen er ca. 22 elever i klasse i gennemsnit, vil der være mere tid til skole/hjem-samarbejde og individuelle samtaler med eleverne.

I de senere år er der også etableret skole-socialrådgivere og talentudviklere, som supplerer på disse områder.

I tabel 1 ses den nuværende tildeling af pædagogressourcer til specialtilbuddenes helhedstilbud, hvor det fremgår, at der tilføres ressourcer til helhedstilbuddet via tildelingen til undervisning og via tildelingen til SFO.

Tabel 1: oversigt over tildeling til pædagoger i undervisning på skolerne (almen og SFO) før reduktion

De besluttede reduktioner vil medføre et forandret serviceniveau, og forvaltningen vil derfor gå i dialog med de enkelte specialtilbud i forhold til den fremadrettede opgaveløsning, dette er også kort beskrevet i arbejdet med ”inkluderende læringsmiljøer” på udvalgsmødet den 14/11 2018.

Forvaltningen vil anbefale, at der føres ressourcer tilbage til helhedstilbuddene, således at der stadigvæk bevares en mulighed for helhedstilbud i alle udskolinger i specialtilbuddene.

Forvaltningen anbefaler samtidig også, at der tilføres ressourcer til pasningstilbuddet på Specialcenter Vonsild.

Tabel 2. Forvaltningen foreslår, at følgende ressourcer føres tilbage til området:

I tabel 3 fremgår antallet af pædagogtimer i helhedstilbuddene, hvis der tilbageføres ressourcer svarende til forvaltningens anbefalinger.

Tabel 3: Oversigt over tildeling til pædagoger i undervisning på skolerne (almen og SFO) ved beslutning om tilbageførsel af ressourcer.

Udviklingen på læseområdet i Kolding Kommune er løbende fulgt med årlige klasselæseprøver siden 1993. Fra 2007 er prøveresultaterne for de tosprogede elever opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område.

I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret i et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne. Planen kom herefter til at indeholde ”Sprogvurderingen” og ”Bogstavkendskabsprøven” i 0. klasse, en ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. De tosprogede elevers læreresultater er en del af den reviderede evalueringsplan, ligesom plan for identificering af ordblinde elever er en del af evalueringsplanen.

Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 4. og 7. klassetrin. Analysen viser, at der er behov for en kontinuerlig og målrettet indsats i hele skoleforløbet. Der skal være fokus på elevernes læselyst og læsevaner. Undervisningen skal tilgodese arbejde med strategier, der fremmer ordtilegnelse og læseforståelse.

Fra 2007 er der endvidere blevet udarbejdet kvalitetsrapporter på skoleområdet som beskriver, dokumenterer og kommer med anbefalinger og handleplaner på skoleområdet i Kolding Kommune. Udarbejdelse af både læserapport og kvalitetsrapport udløser et stort resurseforbrug i Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapporten er obligatorisk for kommunen at udarbejde hvert andet år, mens læserapporten er noget som Kolding Kommune selv har valgt at udarbejde årligt. Al den viden og de anbefalinger som læserapporten indeholder vil kunne indarbejdes i den obligatoriske kvalitetsrapport. Der afvikles desuden ordblindetest og laves indsatser ud fra resultaterne af disse test.

Rapportens opsummering:

Læse- og skrivekompetencer er helt grundlæggende kernekompetencer, som er nødvendige for at lære skolens fag og afgørende for at kunne fungere og deltage i et demokratisk samfund.

I de kommunale klasselæseprøver ses vigende resultater på alle de prøvede klassetrin, bortset fra resultaterne i forhold til bogstavkendskab og bogstavskrivning i slutningen af 0. klasse. På 4. og 7. klassetrin ses en bekymrende negativ udvikling både for hele gruppen og for de tosprogede elever. Resultaterne fra de nationale test underbygger de tendenser, der ses i de kommunale klasselæseprøver. Samme tendens ses også på 7. klassetrin, dog endnu knap så bekymrende.

I forhold til resultaterne i de nationale test i dansk, læsning ligger Kolding Kommune i 2017-18 over landsgennemsnittet på alle parametre. Ligesom afgangskarakterne kan korrigeres for elevernes baggrundsforhold, så er det også muligt for de nationale tests. I Kolding Kommune klarer eleverne sig markant bedre end det der socioøkonomisk kunne forventes. Dette er rigtig flot og vidner om et skolevæsen, der fornemt løfter elevernes læring år efter år.

De nationale resultatmål er opfyldt på 2. og 8. klassetrin i forhold til, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse.

På baggrund af resultaterne fra klasselæseprøverne og fra de nationale test anbefales det, at fokus på elevernes læsning og skrivning fortsat skal prioriteres og være i fokus på skolerne.

I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning. En undervisning, der fremmer udviklingen af strategier og færdigheder til gavn for ordtilegnelsen og læseforståelsen, skal opprioriteres. Elevernes læselyst skal styrkes, og tiden til læsning øges markant.

De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. Tidligt i børnenes liv skal der bruges tid og opmærksomhed på sammen med børnene at sætte ord på deres verden og derved udvikle deres ordkendskab. Der bør læses bøger sammen med børnene, bøger som giver oplevelser og viden om den verden og den kultur, de er en del af.

Rapporten anbefalinger:

Læsning skal ledes, og skolernes resultater skal følges op af sparring og drøftelser mellem lærere, læsevejledere, ledelse og eksterne fagpersoner. Hvis læsning ikke ledes, og hvis læsningen ikke får den nødvendige opmærksomhed, sker der en stagnation i elevernes læse-og skrivekompetencer, som kan have alvorlige konsekvenser for deres videre skolegang og uddannelsesmuligheder.

Det er vigtigt, at læseundervisningen prioriterer færdigheder og strategier til gavn for læseforståelsen. Forvaltningen ved at elever, der nyder at læse, og som læser meget har en signifikant højere læsescore end elever, der ikke gør.

Rapporten anbefaler

• Øget fokus på læseglæde og læsevaner i førskole og skole
• Øget fokus på læseundervisning der fremmer ordtilegnelse og læseforståelse
• Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og opfølgning på elevernes læsning

De enkelte skoler har meget forskellige resultater både i klasselæseprøverne og i de nationale test. Indsatserne bør iværksættes i tæt samarbejde med skoleledelsen og læsevejlederen.

Børne- og uddannelsesdirektøren har iværksat en proces med inddragelse af konsulentfirmaet Muusmann og repræsentanter for skolelederne til at komme med forslag til en ny fordelingsmodel på skoleområdet. Det skyldes at den nuværende model:

• Er administrativt tung og kan være svær at gennemskue, da den nuværende fordelingsmodel anvender en lang række delberegninger og fordelingskriterier til at beregne og-/eller tildele ressourcer til de enkelte skoler.
• At den styringsmæssige værdi for skolerne og forvaltningen ved en meget detaljeret fordeling af relativt små ressourcer bør overvejes.
• Ikke i tilstrækkelige grad tager højde for ressourcetildelingen til skoler med store klasser.

Derfor ønskes en ny fordelingsmodel på almenområdet, som er let at forstå på alle niveauer, og som er administrativ let at fordele ressourcer til skolerne i ud fra.

Processen frem mod de beskrevne forslag har indeholdt interviews af udvalgte skoleledere og bestyrelsesformænd samt medlemmerne af det politiske udvalg. Derudover har der været løbende sparring med en referencegruppe bestående af 3 skoleledere.

Fra fokusgruppeinterviewene med medlemmer af de politiske udvalg kan følgende opsummeres, der var bred enighed om:

• Der ønskes en model, der tager hensyn til skolestrukturen i Kolding Kommune (”det koster at have små skoler”).
• Der ønskes en model, som understøtter decentral styring og ansvar, herunder skobestyrelsernes funktion, muligheder og råderum. Dette muliggør også en kobling til skolernes egne udviklingsplaner i økonomistyringen.
• Der ønskes en model, hvor socioøkonomi er et særligt parameter.
• Modellen skal være præget af enkelthed (få puljer) og gennemsigtighed (”fairness”, ”hvad koster en elev”).
• Decentraliseringen skal ikke ske på bekostning af det fælles skolevæsen (”centrale midler til særlige opgaver”, ”Ekstra ordinære situationer skal løses i fællesskab”).
• Modellen skal være udgiftsneutral.

Fokusgruppeinterview med skolelederne drejede sig meget om tekniske spørgsmål, drøftelser og betydning af diverse ændringer, eksempelvis klassetildeling vs. elevtildeling, faktuelle lønninger vs. gennemsnitslønninger etc.

Følgende principper ligger til grund for den valgte model:

•          Den nuværende skolestruktur er udgangspunktet for fordelingsmodel.

•          At der ikke i nævneværdig grad sker omfordeling af midler (ved 2018/19 sammenligning).

•          Øget decentral økonomistyring.

•          Pulje med fleksible ressourcer i tilknytning til undervisningsopgaver til lokal prioritering (herunder socioøkonomi).

•          Elevfokuseret tildeling med grundbeløb.

•          Allokering af centrale midler til de decentrale enheder.

•          Gennemsnitslønninger og lønsum.

Elevtalsbaseret med grundtildeling pr. skole:

•          Elevtal med grundtildeling er en fordelingsmodel med afsæt i skolens elevtal suppleret med tildeling af et grundbeløb til hver skole på 2.200.000 kr.

•          Elevtal med grundtildeling fordelingsmodel bruger som udgangspunkt antallet af elever i de tre forskellige faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) – ganget med et enhedsbeløb pr. fase til dækning af lønudgifterne til fagopdelt og understøttende undervisning.

•          I denne model er det – ud over elevtallet – enhedsbeløbet til undervisning, der er et afgørende fordelingsparameter.

•          I fastlæggelsen af enhedsbeløbet pr. elev anvendes en række bagvedliggende forudsætninger om antallet af årlige undervisningstimer på hvert klassetrin, lærere og pædagogers maksimale undervisningstimetal (for fagopdelt og understøttende undervisning) samt gennemsnitslønudgifter pr. stillingskategori.

Desuden tildeles ressourcer til:

•          E-drift: Eksempelvis undervisningsmidler, inventar, elevaktiviteter, rengøringsartikler, legepladser, renovation, m.v. på baggrund af et enhedsbeløb pr. elev. Enhedsbeløbet er i modellen fastsat til 1.168 kr. pr. elev.

•          Ledelse: Der tildeles fra centralt hold ledelsesressourcer til én leder pr. skole. Derudover tildeles der ressourcer til administration på baggrund af skolens andel af den samlede lønsum til alle øvrige aktiviteter.

•          P-drift fordeler budget til bl.a. kontorhold, tjenestekørsel, uddannelse, personaleaktiviteter, m.v. på baggrund af en overhead-procent på 0,64%.

De resterende midler fordeles i en pulje til opgaver i tilknytning til undervisningen:

Puljen fordeles ved hjælp af to parametre:

1. Elevtal
2. Socioøkonomisk værdi

De to parametre kan vægtes indenfor en samlet vægt på 1 (100 %), dvs., der er et antal muligheder for at sammensætte vægtningen – og dermed ressourcefordelingen. Elevtalsvægtningen er den enkelte skoles relative andel af det samlede elevtal for alle skoler. Den socioøkonomiske vægt stammer fra Epinions sociale profilering af skolerne 2018. I modellens anvendes den såkaldte ”indskrivningsmodel” med de fordelingsværdier, der svarer til de 15 % af eleverne med størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte.

I den fremlagte model arbejdes med 60 procent tildeling efter elevtal og 40 procent efter socioøkonomi.

Forvaltningen gør opmærksom på, at enkelte skoler i den fremlagte model får en mindre nedgang i deres budget. Det drejer sig om: Fynslundskolen 0,4 %, Kongsbjergskolen 0,2%, Skanderup-Hjarup Forbundsskole 0,3% og Sdr. Bjert Centralskole 0,8%.

Forvaltningen gør særligt opmærksom på at Ødis Skole får en markant nedgang i deres budget på 6,8% - svarende til 1 lærerstilling. Dette skyldes, at Ødis Skole har forholdsvis få elever pr. årgang. Dette vil kræve, at forvaltningen støtter op om planlægningen af et skoleår med øget behov for holddannelse.

Samlet set tildeles skolerne i modellen 5,8 mio. kr. ekstra i forhold til den nuværende model. Disse midler er taget fra forvaltningens centrale midler til opgaver, der fremover er regnet ind i modellen og dermed ikke længere skal håndteres fra forvaltningen. Det drejer sig f.eks. om individuelt tildelte klasser, ekstra ledelsesressourcer og særlige inkluderende tiltag (Parallelklassen og Familieklassen).

Grundet skolernes planlægning og tidsrammen herfor er det nødvendigt med en afklaring i marts 2019, hvis en eventuel ny tildelingsmodel skal implementeres i skoleåret 2019/20

Børne- og uddannelsesdirektøren anbefaler, at modellen sendes i høring ved skolebestyrelserne i perioden 13. december 2018 – 8. februar 2019.

Efter endt høring behandles forslaget i Børne- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmødet den 13. marts 2019.

Der er i øjeblikket stort nationalt og internationalt fokus på, hvordan folkeskolen skal forberede kommende generationer til at være kompetente til at beherske de teknologier, de omgives af. Ikke som passive konsumenter af teknologier, men som aktive producenter og skabere af og med teknologi. Det fremgår af rapporter fra bl.a. OECD, Dansk Industri, Regeringens Disruptionsråd og Teknologipagten. I Fablab@SCHOOLdk er der fokus på netop dét. Et Fablab er et digitalt FabrikationsLaboratorium, hvor folkeskolens elever via de nyeste teknologier lærer at forstå og skabe løsninger på virkelighedsnære problemer. Formålet er - i sammenhæng med skolens fag - at styrke elevernes teknologiforståelse og - kompetencer til det 21. århundrede.

I september 2017 mødtes formandskaberne for de tre kommuners politiske udvalg. De fremsatte fremtidige udviklingsmæssige pejlemærker, som partnerskabet har og/eller fremadrettet vil arbejde videre med:

?        Udvikle på læring med andre, f.eks. Coding Pirates.

?        Skabe sammenhæng ved overgang til ungdomsuddannelser.

?        Deltage i EU-projekter.

?        Skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole - udvikle til initiativ for hele 0-18 års området.

?        Styrke samarbejdet med VIA UC, UCL og UC Syd i forhold til både lærer- og pædagoguddannelserne.

?        Styrke forskningssamarbejdet – opstille nye mål, som er meningsgivende indadtil og gør FabLab@SCHOOL attraktivt for forskningen.

På mødet drøftedes modeller for mulig udvidelse af partnerskabet. Der afprøves aktuelt en model, hvor andre kommuner inviteres til at deltage i fondsfinansieret kompetenceudvikling. Konkret ansøgning er i oktober 2018 afsendt til AP Møller Fonden. 

På mødet var der et ønske om, at de politiske formandskaber skulle mødes igen. Dette møde skulle efter planen have fundet sted i april 2018 i forbindelse med Fablab@SCHOOLdks årlige konference. Mødet foreslås i stedet afholdt i foråret 2019.

Som aktuel status på de seneste Fablab@SCHOOLdk aktiviteter/begivenheder kan bl.a. nævnes:

?        Styrkelse af tværkommunal videndeling via hjemmesiden www.fablabatschool.dk og fælles udbud af kurser.

?        Stor forespørgsel på besøg fra andre kommuner for inspiration til arbejdet med FabLab.

?        Konference 2018 gennemført med knap 400 deltagere på Innovationsfabrikken i Kolding. Planlægning af 2019 konference i Spinderihallerne i Vejle er påbegyndt.

?        Modtaget prestigefuld pris fra Stanford University “FabLearn Global Excellence - Organizational Leadership”.

?        Deltagelse i udvikling af indhold til Undervisningsministeriets fagbeskrivelse for “Teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning”. Alle tre kommuner har skoler, der deltager i forsøget.

?        Udarbejdet AP Møller ansøgning “Teknologiforståelse gennem design og digital fabrikation” om uddannelse af teknologi-frontløbere (“Fablab-pionere”) på skoler (afventer svar).

Det indstilles, at skolecheferne i partnerskabet Fablab@SCHOOLdk arrangerer et fire timers møde for formandskaberne i de politiske udvalg i Vejle, Silkeborg og Kolding i foråret 2019, og at der fremover arrangeres et sådant årligt møder.

“I dag afsluttes indskrivningen til folkeskolen i januar og forældrene får svar omkring ultimo februar/ primo marts måned. Herefter starter barnet i glidende overgang den 1. april. Dette gør at både børn og forældre i urimelig lang tid skal gå i uvished om hvilken folkeskole de bliver tildelt. Dette er ikke i overensstemmelse med borgerens centrum. Derfor ønsker SF en drøftelse af muligheder, fordele og evt. ulemper ved at fremrykke processen for indskrivning- og tilbagemelding til barnet og forældrene omkring hvilken folkeskole de er blevet tildelt.

Ovenstående er særligt et problem i Kolding by, da forældre har flere skoler liggende tæt på deres bopæl”

Siden foråret 2018 har en gruppe unge, på eget initiativ, mødtes ved tennisbanerne i Christiansfeld. Der er tale om en gruppe unge, som ikke er interesseret i de etablerede tilbud, og som helst gerne vil have deres eget sted, uden alt for meget voksenindblanding. Lokalt har de unge fået skylden for, at området roder og ser ud til at være i forfald.

I et forsøg på at finde en løsning, som kan være brugbar for de unge, og som er accepteret at lokalsamfundet i Christiansfeld, har der været afholdt nogle dialogmøder med både de unge og byens øvrige interessenter. Den opsøgende gademedarbejder og Ungdomsskolens klubmedarbejdere har været i dialog med de unge med henblik på at få afklaret deres behov og ønsker til et ungemiljø. Og den 8. november 2018, havde Forum Christiansfeld og Lokaldemokratiudvalget med deltagelse fra SSP, inviteret til åbent dialogmøde om ”det gode ungeliv i Christiansfeld”, med det formål at få borgernes betragtninger på de unges behov og ønsker.

De unge efterlyser et sted, hvor man kan mødes, hvor der må ryges, høres musik, hvor der er møbler og varme, og hvor det er muligt at mødes uden for normale åbningstider. De unge er parat til at tage et medansvar i forhold til oprydning, at sige nej til stoffer og holde orden med ungemiljøet. De er også imødekommende i forhold til, at klubfolkene eller de opsøgende medarbejdere kigger forbi og støtter dem med de ting, der kan være svære, selv lokalbetjenten er velkommen.

Ved borgermødet 8. november 2018 blev der udtrykt en generel interesse for at der er nogle gode tilbud til unge i Christiansfeld. Specifikt i forhold til området ved tennisbanerne blev der givet udtryk for, at området godt kunne bruges til et ungemiljø for de unge, og at det ville være med til at give området et løft. Der blev dog også givet udtryk for en vis bekymring i forhold til den omtalte gruppe unges påvirkning af andre unge i området, og der var et ønske om, at der også blev taget hensyn til den store velfungerende gruppe af unge i Christiansfeld.

Dialogen med de unge om, hvordan der kan skabes bedre rammer og hvad det kræver af dem selv, fortsætter. Børne- og Uddannelsesforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen arbejder sammen om at afsøge og skabe løsninger i dialog med de unge.

For at kunne etablere et sted, der kan anvendes som base for de unge, er der brug for et beløb til selve etableringen. En del af dialogen har handlet om at rammerne kunne udgøres af en container, som indkøbes af Ungdomsskolen, placeres indtil videre på arealet ved tennisbanerne og indrettes til et opholdssted af de unge selv med anvendelse af genbrugsmaterialer og –møbler fra Renovationsafdelingens Genbrugsprojekt RE:USE i Lunderskov. Ideen er inspireret af By- og Udviklingsforvaltningens mobile dialogcontainer, som rykkes rundt og anvendes som ramme for forskellige arrangementer og udviklingsprojekter.

Hvis opholdsstedet en dag bliver overflødigt, kan Ungdomsskolen fjerne containeren og genbruge den som ramme et andet sted i kommunen.

Klubfolkene og de opsøgende medarbejdere vil fortsat være i tæt dialog med de unge på stedet under og efter en etablering.

Anlæg

Lokalplanen rummer mulighed for placering af en container på det pågældende areal gennem en konkret byggetilladelse

Forum Christiansfeld støtter ideen og støtter en omfordeling af den bevilling på 45.000 kr. fra årets Centerbypulje, der er givet til legepladsen ved Søsterhuset, til dette projekt. Mod et forhåndstilsagn fra Lokaldemokratiudvalget om en tilsvarende bevilling til legepladsprojektet i 2019.

Drift

De unge skal som en del af en aftale selv stå for at holde området rent for affald og ryddeligt indenfor rammerne af det renhold, som By- og Udviklingsforvaltningen har ansvaret for på det kommunale areal. Den praktiske udformning af dette fastlægges i dialog med de unge.

Det påtænkes at montere en varmepumpe til opvarmning af containeren i den kolde del af året. Driften heraf, herunder el, varetages af Ungdomsskolen.

Folketinget vedtog i 2017 ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’, som bl.a. indebar etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af skoleområdet, det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet.

Generelt vurderes det, at Kolding Kommune er godt på vej med at hjælpe kommunens unge mod uddannelse og job. Der er blandt andet igangsat en række politiske initiativer på områderne. Men det er fortsat muligt at forbedre hjælpen til de unge.

Det er vigtigt, at holde fokus på de unges behov - og ikke blot fokusere på organisationer, da strukturændringer ikke nødvendigvis er løsningen. Netop derfor foreslås en fælles tilgang, som grundlaget for den kommunale ungeindsats, og for bedst muligt at kunne udmønte denne tilgang i Kolding, så anbefales en organisatorisk tilpasning.

En fælles tilgang til de unges ønsker og behov

Det foreslås, at Koldings kommunale ungeindsats tager udgangspunkt i de unge gennem en fælles tilgang, som bygger på ”Borgerens Centrum”. De unge er allerede blevet involveret i designprocesserne i ’Selvværd og sammenhæng’, ’Talentudviklingskonceptet’ og ’Unge og fællesskaber’.

På baggrund af indsigterne herfra, foreslås det, at den kommunale ungeindsats vil bygge på en fælles tilgang: De unge skal mødes, hvor de er. De skal modtage en tværfaglig koordineret og forebyggende indsats. De skal mødes med et fokus på deres kompetencer og potentialer, og de skal mødes af kontaktpersoner, der søger at opbygge relationer og tillid. Derudover skal indsatserne give mening for de unge, og deres forløb skal pege mod uddannelse og beskæftigelse. Målet skal være, at de unge bliver livsduelige og selvforsørgende.

Hvis den foreslåede tilgang skal udmøntes, så kan det være nødvendigt at lave nogle tilpasninger i praksis på tværs af områderne. De foreslåede tilpasninger uddybes her.

2 modeller for tilpasninger

Der opstilles to forskellige modeller for en sammenhængende kommunale ungeindsats i Kolding: 

Model 1: Der etableres en ny ungeenhed, som samler de eksisterende funktioner, opgaver og ressourcer fra jobcentrets ungerådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Ungeenheden placeres på beskæftigelsesområdet, og UU opløses i sin nuværende form. Der forbliver ressourcer på skoleområdet til den kollektive vejledning.

Model 2: Alle organisatoriske enheder opretholdes i deres nuværende form og der arbejdes med udgangspunkt i Borgerens centrum gennem fælles tilgang og relationer.

Model 1: Ændret opgavefordeling

Den foreslåede ungeenhed skal hjælpe de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen eller som ikke kommer i gang med en uddannelse eller beskæftigelse efter grundskolen.

Det gøres ved i højere grad at koordinere og skabe sammenhæng i de forløb, der i dag går på tværs af UU og jobcentrets ungerådgivning.

Ungeenheden skal således løfte UUs nuværende funktioner, herunder den individuelle uddannelsesvejledning i grundskolerne. Dog vil den kollektive vejledning af de unge varetages af 4 årsværk, som forbliver på skoleområdet. Det vil ske helt i overensstemmelse med lovgivningen om kommunens vejledningsforpligtelser og beslutningen i Kolding Kommunes budget 2018 om vejledningen.

Enheden vil ligeledes skulle varetage funktionerne i jobcentrets ungerådgivning, og forestå de opgaver, som den nye lovgivning beskriver. Det gælder bl.a. målgruppevurdering til FGU, koordinere uddannelsesplan og –pålæg samt opsøge virksomhedspraktikker.

Denne model understøtter organisatorisk arbejdet med en fælles tilgang og udgangspunkt i Borgerens Centrum. Det er vigtigt, at medarbejderne er tæt på de unge og sidder placeret i relevante ungemiljøer.

Den nye enhed sammensættes således af ca. 28 årsværk fra en ungeafdeling på beskæftigelsesområdet og 14 årsværk fra UU, idet der forbliver ca. 4 årsværk på skoleområdet til den kollektive vejledning. Alle i det nuværende UU vil således have en funktion vedrørende vejledning i den nye organisering.

Model 2: Ingen ændringer

Alle eksisterende organisatoriske enheder og opgavefordelinger opretholdes, men der arbejdes på tværs ud fra Borgerens Centrum.

Denne løsning indeholder ikke en organisatorisk understøttelse af det tværgående arbejde, men overlader i højere grad ansvaret for den tværgående koordination til relationer, og indsigt og tilgang på tværs af områderne. Der vil dog være behov for at finde nogle nye måder at koordinere indsatserne på, da den nye lovgivning kræver bedre koordinerede forløb.

Mere konkret så betyder det, at de nye elementer i lovgivningen om en sammenhængende kommunal ungeindsats, skal omsættes på andre måder i Kolding. Målgruppevurderingen til FGU vil blive placeret i UU, mens den opsøgende opgave ift. virksomhedspraktikker formentlig fortsat vil være opdelt, så både UU og Ungerådgivningen løser opgaven, alt efter den unges alder og placering.

Kontaktpersonordningen vil formentlig blive implementeret ved at den unges primære kontaktperson i en af forvaltningerne vil få ansvaret for at sikre koordination på tværs. Det vil stille højere krav til den enkelte medarbejder.

Modellernes fordele

Samlet set vurderes det, at model 1 giver det bedste afsæt for koordineret og samlet, at hjælpe de unge på deres præmisser og bedst lever op til intentionerne i lovgivningen.

Det skyldes, at model 1 forstærker de positive udviklinger, som allerede er i gang på ungeområdet. Model 1 gør det muligt, at skabe bedre og færre overgange for de unge. De vil også opleve færre skift i kontaktpersoner, da den nye ungeenhed kan følge den unge hele vejen fra grundskolen og op til 25 år. 

Det er også i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen, hvor forenkling, fokus på beskæftigelse og bedre koordinerede indsatser er i fokus.

Ved at samle indsatserne på beskæftigelsesområdet, så kan de unge få hurtigere kontakt med virksomhederne, og de kan få mere viden om deres muligheder og alternative veje til uddannelse og beskæftigelse.

Derudover kan en ny ungeenhed hurtigere understøtte etableringen af en fælles tilgang til de unge.

Fordelen ved model 2 er især, at UU’s tilknytning til uddannelsesområdet kan fastholde et fokus på uddannelse, som vejen for de unge, herunder et bredere perspektiv på uddannelsesmuligheder frem mod beskæftigelse. Derudover skal der ikke foretages flytninger af opgaver og medarbejdere.

Uanset hvilken model der vælges, så bliver den det næste skridt på vejen, og den kommunale ungeindsats kan løbende tilpasses til de unges behov.

Driftstilskuddet til private institutioner beregnes i dag med udgangspunkt i Dagtilbudslovens § 36, stk. 2, hvor driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende tilbud. Det vil sige, at driftstilskuddet til 3-5 årige (børnehavebørn) beregnes ud fra nettodriftsudgiften til 3-5 årige i de kommunale institutioner og, at driftstilskuddet til 0-2 årige (vuggestuebørn) beregnes ud fra den vægtede kommunale nettodriftsudgift til dagpleje og vuggestue.

Med den nye lov (LBK 1214 af 11/10/2018) er der indsat et § 36, stk. 3, hvor der gives mulighed for, at Byrådet kan beslutte at driftstilskuddet til 0-2 årige alene skal beregnes ud fra de kommunale nettodriftsudgifter til 0-2 årige i daginstitutioner. Da vuggestuer (institutioner) har en lidt større nettodriftsudgift end dagplejen vil driftstilskuddet til private institutioner for 0-2 årige derfor blive lidt højere.

Såfremt § 36, stk. 3 lægges til grund for beregningen af driftstilskuddet til de 0-2 årige på private institutioner vil driftstilskuddet stige fra 116.027 kr. pr. barn til 123.731 kr. pr. barn svarende til en stigning på 6,6 %.

Den samlede udgift til private institutioner vil stige fra 23.226.000 kr. til 23.495.000 kr. svarende til 1,2 %. Det vil sige en årlig merudgift på 269.000 kr.

Bevares den nuværende beregningsmodel modtager de private institutioner det tilskudsniveau, som de har fået hidtil.

Regnskabet for Børnepasningspolitik, serviceudgifter forventes at være 2,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Der forventes overført -2,0 mio. kr. til 2019.

For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo november 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1:

Det er primært udgifter til privat pasning, der udviser et merforbrug. Udgifterne er budgetlagt ud fra udgifterne året før budgetåret. Fra 2019 anvendes en forbedret beregningsmodel.

Note 2:

Det er primært udgifter til fripladser, der udviser et merforbrug. Udgifter til fripladser er budgetlagt ud fra den procentvise andel af forældrebetalingen året forud for budgetåret. Fra 2019 indlægges en buffer.

Nedenstående tabel viser udviklingen de sidste 2 år:

Budgetbalancen er forbedret med 629.000 kr. i 2019 (3.098.000 – 2.469.000 kr.)

Merforbruget svarer til 0,6 % af det korrigerede budget.

Regnskabet for Uddannelsespolitik, serviceudgifter forventes at være 12,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Der forventes overført -12,0 mio. kr. til 2019.

For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo november 2018 vedrørende serviceudgifter opstilles således:

(Beløb i hele 1.000 kr.):

Note 1:

Merforbruget skyldes først og fremmest øgede udgifter til fællesudgifter på børnespecialområdet og udgifter til fripladser i SFO. Fra 2019 er der etableret en central pulje til dækning af udgifterne til støtteforanstaltninger i almenskolen og der er indlagt en buffer på budget til fripladser i SFO.

Note 2:

At forventningen til bruget er 113,7 % skyldes, at Fredericia Kommune endnu ikke har betalt for deres andel af udgifterne til voksenspecialundervisningen; ca. 3 mio. kr. Når disse betales vil budgettet balancere.

Nedenstående tabel viser udviklingen de sidste 2 år:

Budgetbalancen er forværret med -3.257.000 kr. i 2019 (9.019.000 -12.276.000 kr.)

Merforbruget svarer til 1,4 % af det korrigerede budget.

Bemærkning til ØK: På Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Det skyldes pres på privat pasning og fripladser samt overførslen fra 2017 på -3 mio. kr. På Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 12,0 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Det skyldes pres på fripladser i SFO, fællesudgifter på børnespecialområdet samt overførslen fra 2017 på -9,0 mio. kr.

Yderligere bemærkninger: Der er ingen yderligere bemærkninger.

”På vegne af Enhedslisten skal jeg hermed anmode om at der optages et punkt på det kommende møde i såvel Social-og Sundhedsudvalget som i Børne- og uddannelsesudvalget omhandlende indsats for familier med børn med angst.

Konkret foreslår Enhedslisten at der tages initiativ til afholdelse af et dialogmøde for forældre til børn med angst.

Enhedslisten foreslår desuden at udvalgene drøfter hvorledes, der kan skabes samarbejde omkring indsatser der kan lette hverdagen for såvel børn med angst som deres familier.

Vi ved at antallet af børn med angst er stigende og at meldinger fra familier og praktiserende læger er at der gøres alt for lidt for at hjælpe”.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.

Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål, at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er indkommet følgende konference til drøftelse:

31. januar til 1. februar 2019, KL’s Børn & Unge Topmøde 2019 i Aalborg.