Dagsorden

Ole-Sten Lyse, BeGreen, holder et oplæg for udvalget om solcelleparkers rolle set i forhold til den grønne omstilling vi i Danmark ønsker os. Er solcelleparker en bedre løsning end andre VE løsninger og hvilke tanker gøres om lagring af el?

Ole-Sten Lyse vil herunder også komme ind på BeGreens tanker om konkrete projektmuligheder i Kolding Kommune.

Baggrund:

Medlem af Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Benny Dall (Ø) har på vegne af Enhedslisten anmodet om, at følgende punkt optages på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets dagsorden:

”Forslag:

Kolding Kommune genoptager planlægningsarbejdet for opstilling af vindmøller i kommunen.

• at vindmølleplanen fra 2013 annulleres, og der foretages en ny analyse for udpegning af vindmølleområder,
• at arbejdet etapeopdeles således at muligheder for opstilling af vindmøller i industriområder udføres frem til slutningen af 2020, hvor der fremsættes forslag til endelig vedtagelse af plan herfor,
• at arbejdet med udpegning af øvrige opstillingsområder løber frem til slutningen af 2021, hvor der fremsættes forslag til endelig vedtagelse af plan herfor.

Baggrund for forslaget:

Planlægningsarbejdet for etablering af vindenergi i Kolding Kommune blev indstillet i 2013, med henvisning til at vindmøllers lavfrekvente støj eventuelt kunne være sundhedsskadeligt.

Efterfølgende er det gennem flere ministerielle rapporter blevet påvist at den lavfrekvente støj ikke kan påvises at have den frygtede indvirkning på omkringboende.

Det kan derfor konkluderes at grundlaget for standsning af planlægningsarbejdet ikke længere er til stede.

Siden 2013 er der ydermere sket en betydelig udvikling inden for vindenergi, hvorfor det er Enhedslistens opfattelse at planlægningsarbejdet forud for 2013 ikke længere er tidsvarende. Samtidig betyder regeringens netop vedtagne klimalov at etablering af vedvarende energianlæg, især vindenergi, men også solenergi, må have høj prioritering i kommunernes energistrategi.

Vi foreslår derfor at planlægningsarbejdet genoptages, således at der sker en ny udpegning af mulige etableringsområder for vindenergi.

Det er et omfattende arbejde hvorfor vi foreslår at arbejdet etapeopdeles som angivet i forslaget, således at der vedtages to planer, en for opstilling i industriområder, og en for opstilling i beboelsesområder.

Planen for opstilling i industriområder fremmes idet den er i tråd med udvalgets netop trufne forslag om indgåelse af CO2 partnerskaber.”

Forvaltningens bemærkninger:

By- og Udviklingsforvaltningen oplyser, at det er planlagt, at byrådsseminaret i april 2020 skal handle om VE-anlæg, hvor det er tanken, at Byrådet skal have en status vedrørende VE-anlæg (vindmøller, solcelleanlæg, biogasanlæg m.v.) og drøfte strategi, planlægning m.v.

Forvaltningen foreslår, at en nærmere beslutning afventer byrådsseminaret.

Bygge- og anlægsaktiviteter kan ofte påvirke miljøet i omgivelserne og virke generende for naboer til arbejdet i form af støv, støj og vibrationer.

Støvende og støjende midlertidige aktiviteter skal iht. miljøaktivitetsbekendtgørelsen anmeldes til kommunen. Forvaltningen har tidligere udarbejdet retningslinjer for arbejdets udførelse, som bygherre orienteres om, når der kvitteres for anmeldelsen.

Bekendtgørelsen giver dog mulighed for at kommunen kan vedtage en forskrift, der fastlægger de miljøkrav, der skal overholdes ved midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter. I forskriften bliver de retningslinjer, der har været anvendt hidtil fastlagt som gældende bestemmelser. Det betyder desuden, at aktiviteterne ikke længere skal anmeldes til kommunen.

I forskriften fastsættes krav om forholdsregler for at minimere støv, støj og vibrationer. Det fastsættes at støvende, støjende og vibrerende arbejde kun må udføres i dagperioden mandag til fredag i tidsrummet 7-18 og lørdag 7-14 samt at særligt støjende arbejde som fx spunsning kun må udføres mandag til fredag i tidsrummet 8-17.

Berørte naboer skal orienteres om tidsrummet for, hvornår arbejdet udføres senest en uge før start.

Hvis et bygge- og anlægsarbejde ikke kan udføres inden for bestemmelserne i forskriften kan der søges og i særlige tilfælde gives dispensation fx hvis hensynet til sikkerhed, trafikale forhold eller andet taler for det.

Forskriften vil blive annonceret og lagt på kommunens hjemmeside, og der vil blive henvist til den i forbindelse med meddelelse af nedrivnings- og byggetilladelser.

Det forventes, at vedtagelse af miljøkravene i forskriften vil medføre en ressourcebesparelse i forvaltningen, da alle midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter ikke længere vil skulle anmeldes og sagsbehandles. Tilsvarende vil det også lette processen og være ressourcebesparende for de bygge- og anlægsvirksomheder, der udfører midlertidige bygge- og anlægsarbejder.

Forvaltningen modtager ca. 100 anmeldelser om midlertidige bygge- og anlægsarbejder om året.

Fremadrettet vil det kun være dispensationssager, hvor arbejdet ikke kan udføres inden for forskriftens rammer, der skal sagsbehandles.

Hvis en midlertidig bygge- og anlægsaktivitet giver anledning til klager fra naboer vil sagsgangen også blive hurtigere og mindre tidskrævende, da de miljøkrav bygherren skal overholde allerede er fastsat i forskriften og kan håndhæves direkte. Der skal ikke først fastsættes miljøkrav via påbud med varsel, partshøring mv.

Indholdet og effekten af forskriften vil blive evalueret efter et år, og forskriften efterfølgende tilpasset, hvis der er behov for det.

I sommermånederne (især maj og juni) oplever naboer til badebroen tiltagende støj fra brugere af badebroen.

Ofte er der tale om unge mennesker, der samles om aftenen for at være sammen og hygge sig. I de sidste par år og især i 2019, har naboerne oplevet stigende problemer med støj. Det er især musik fra trådløse højttalere og store soundbokse, der er et problem.

Områdets specielle topografi gør, at støj fra badebroen transporteres langt væk og også er generende i f.eks. Terrasseparken, som ligger højt i terrænnet.

I bilag 1 er det eksisterende ordensreglement fra 2017 vedlagt. Ordensreglementet foreslås udvidet til også at gælde på p-pladsen og forbuddet ændres til at være gældende fra kl. 22.00, dog fredag og lørdag fra kl. 23.00, hvis politiet giver tilladelse til det.

På et møde mellem naboer, brugere, politi, SSP, lokalråd og unge fra Lyshøjskolen blev det besluttet at udvide skiltningen med et skilt, der henvender sig lidt mere til de unge mennesker. Et forslag til dette skilt er vedlagt i bilag 2.

Af andre tiltag, der blev drøftet på mødet, kan nævnes:

• Lyshøjskolen sender til foråret 2020 brev til forældre om at tage en snak med deres børn om støjproblemerne.
• Ungdomsskolen laver opslag på Instagram og Snapchat om, at man skal tænke sig om med sin adfærd, så man ikke generer omgivelserne.
• Politiet laver lignende opslag på Twitter, dog henvendt til forældrene.
• Der har været afholdt møde med Natteravnene, som har resulteret i, at der er startet en gruppe Natteravne op i området.

Naturpark Lillebælt har sammen med projekt Bælt i Balances forskellige samarbejdspartnerne tilbage i 2018 sendt ansøgninger til en række fonde om fondsfinansiering af projektet.

Der er søgt midler til at skabe forbedringer i vores havmiljø, som f. eks. udlæg af stenrev, fiskereservater, biohuts til fiskeyngel, og til forskning i effekterne af disse forbedrings tiltag. Desuden er der søgt midler til at formidle havmiljøet og de konkrete forbedringer og forskning der foretages fx ved undervandskamera, webløsninger, mere indbydende faciliteter langs kysten og klassesæt til skolebørn. Naturpark Lillebælts tre kommuner har i 2018 politisk godkendt projektet og har afsat ressourcer til medfinansiering. Projektet taler godt ind i det fornyede fokus på biodiversitet og på manglende torsk og fladfisk som ses i pressen.

Projektet har et samlet budget på 35 mio. kr. og løber over 5 år. De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har afsat 15 mio. kr. til medfinansiering i form af medarbejdertimer, administration og penge til fondsmoms. De to fonde har bevilliget støtte til projektet for i alt 17,1 mio. kr. Der er derudover søgt 3 mio. kr. ved en tredje fond.

Naturparkens udfordring er, at fondene står fast på, at der skal være fuld finansiering af hele projektet, før vi kan gå i gang med projektet. Det har medført frustration blandt projektets samarbejdspartnere over ikke at kunne komme i gang med projektet. Det drejer sig bl.a. om erhvervsfiskere, lystfiskere, forskere, skoler og gymnasier. Naturparken vurderer, at der er risiko for, at nogle af projektpartnerne trækker sig fra projektet.

Udfordringen kan løses ved, at kommunerne over for fondene garanterer for de resterende 3 mio. kr. Naturpark Lillebælt vil arbejde målrettet for fondsfinansiering og kun, hvis vi mod forventning ikke opnår fondsfinansiering, vil garantien komme i brug. Design og byggeri af den flydende platform, som de 3 mio. kr. skal bruges til, vil ifølge tidsplanen skulle begynde i 2022, hvilket giver god tid til at søge fondsfinansiering. Skulle garantien eller dele af denne komme til udbetaling vil den blive finansieret af Miljøpolitiks budget det pågældende år.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i offentlig høring

Politiske fokusområder, overordnede strategier m.m.

Projektet vil bidrage til et øget udbud af boliger i Kolding bymidte.

Arkitekturstrategien er anvendt som dialogværktøj i forhold til at sikre en harmonisk sammenhæng med omgivelserne.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget besluttede den 30 januar 2019, at der kunne arbejdes videre med projektet, men at forvaltningen skulle gå i fornyet dialog med udvikler med det formål

• at reducere bebyggelsen
• at rykke bebyggelsen længere mod øst af hensyn til hytte byen
• at fastholde fredskoven som bynært grønt område – ikke til placering af boliger

Udvalget præciserede samtidigt, at der max. kan opføres fire tårne.

Forvaltningen har været i dialog med ejeren, og ejer har på den baggrund fremsendt et revideret projekt.

Beliggenhed

Projektet er beliggende ved Violvej. Lokalplanområdet udgøres af matriklerne 13h, 13k og 13n og omfatter en grund på ca. 19.700 m2.

De eksisterende boliger i området huses i 13 boligblokke i tre stænger, omkranset af færdsels-parkerings- og fælles opholdsarealer. Arealet udgør 6.068 m2 i 137 boliger på mellem 41 og 82 m2. Bebyggelsen er udført som klassisk dansk boligbebyggelse i gule teglsten.

Planforhold

Området er i dag ikke omfattet af lokalplan. I forhold til kommuneplanen er området omfattet af rammeområde 1011.B2, hvor området er udlagt til boligformål.

Overordnet set vil der kunne udarbejdes lokalplan for realisering af et boligprojekt ved Violvej. Der er dog en række forhold, som forvaltningen skal anbefale belyses og vurderes nærmere i planprocessen.

Opdateret projekt

Det reviderede projekts grundlæggende idé er, at to nye høje bygninger placeres på skråningen ned mod fredskoven, hvor de markerer skråningens kant og udnytter terrænet til at bygge ind i skråningen. Hermed opnås to bygninger, der fremstår i 9 og 10 etager mod nord og 7 og 8 etager mod syd ved adgangsarealet fra den eksisterende bebyggelse.

Den del af bebyggelsen, som fra syd ligger under terræn, vil blive anvendt til sekundære formål som fællesrum, vaskekælder, cykelkælder, depotrum, teknik mv. Hermed sikres det, at alle boligarealer er velbelyste.

Bygningerne vil fra nord have en højde på ca. 33 m fra terræn, mens højden mod syd vil være ca. 26 m fra terræn.

De to bygninger tænkes indrettet med 6 mindre lejligheder pr. ordinær etage omkring trappe- og elevatorrum.

Den eksisterende villa på matr. 15ak tænkes nedrevet for at give plads til en tilkørsel til området fra Kløvervej.