Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
29-06-2021 17:45:00 |
---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/16057
Resumé
Tanya Buchreitz Løwenstein har anmodet om at udtræde af Kolding Byråd pr. 1. august 2021.
Kjeld Kjeldsen indkaldes som stedfortræder.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Tanya Buchreitz Løwensteins anmodning om at udtræde af Byrådet imødekommes
at Kjeld Kjeldsen indtræder i Byrådet
at Kjeld Kjeldsen indtræder som:
- medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
- medlem af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
- medlem af Social- og Sundhedsudvalget
- medlem af Udvalget for udfordrede boligområder
- medlem af Kolding Musikskoles bestyrelse
- medlem af CVS´s bestyrelse
- kontaktperson for Fynslunds Hallen
- stedfortræder for Merete Due Paarup i Ungdomsskolebestyrelsen
- stedfortræder for Ole Alsted ved KL´s politiske topmøder
- stedfortræder for Benny Dall i valgbestyrelsen ved kommunal valg
- stedfortræder for Trille Nicolaisen i Børne- og Ungeudvalget
- stedfortræder for Yrsa Mastrup i Fritidsrådet.
Beslutning Økonomiudvalget den 29-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse med den undtagelse, at der ikke udpeges til Kolding Musikskoles bestyrelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Sagsfremstilling
Tanya Buchreitz Løwenstein har ved henvendelse til borgmester Jørn Pedersen meddelt, at hun ønsker at udtræde af Kolding byråd pr. 1. august 2021 af helbredsmæssige årsager.
Efter den kommunale valglovs § 103 skal et medlem efter anmodning fritages for sit medlemskab af byrådet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretning eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Efter valgloven indtræder vedkommende stedfortræder i det pågældende medlems sted, når et medlem udtræder i valgperioden.
1., 2. og 4. stedfortræder på Venstres liste er indtrådt i Byrådet og 3. stedfortræder ønsker ikke at indtræde i Byrådet pga. arbejdsmæssige forhold. 5. stedfortræder er Kjeld Kjeldsen.
Sagsnr.: 14/10068
Resumé
Borgmesteren anmoder om bemyndigelse til at tiltræde enstemmige indstillinger fra Økonomiudvalget eller et stående udvalg på Byrådets vegne, under Byrådets sommerferie i juli måned 2021.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at anmodningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsnr.: 21/14834
Resumé
Borgmesteren, gruppeformandskredsen og Hanne Dam indgik en budgetaftale den 15. juni 2021 for budget 2021 samt for budgetforslaget for 2022 med tilhørende budgetoverslagsår 2023 – 2025.
Budgetaftalen er vedhæftet som bilag.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår,
at de foreslåede tillægsbevillinger for 2021 godkendes
at de foreslåede bevillinger for 2022-2025 indarbejdes i bevillingsrammerne
at der meddeles anlægsbevillinger og tillæg til anlægsbevilling svarende til de i bilaget, Budgetaftale den 15. juni 2021 anførte beløb under anlæg
at budgetnoter for 2021 godkendes
at budgetnoter for 2022 indgår i budgetbidraget for 2022 og ifølge tidsplanen vedtages endeligt i forbindelse med Byrådets 2. behandling af budget 2022 den 12. oktober 2021.
Beslutning Økonomiudvalget den 29-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Budgetaftalen medfører en kasseforøgelse i 2021 på 15,175 mio. kr., hvoraf der sker en kasseforskydning på 2,036 mio. kr., som overføres til 2022 samt et kasseforbrug i 2023 på 17,211 mio. kr. Dette medfører, at 2021, 2022 og 2023 samlet set giver 0 kr.
På baggrund af forhandlingerne den 15. juni 2021 forelægges de nedenstående tillægsbevillinger for Økonomiudvalget.
Bevillinger for 2021 samt 2022-2025:
Hele 1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Ansøgninger om tillægsbevillinger til driftsbevillinger (serviceudgifter med overførselsagang) |
25.825 |
-5.835 |
-7.824 |
-9.871 |
-9.871 |
Uddannelsespolitik | 3.300 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Børnepasningspolitik | 1.500 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Fritids- og Idrætspolitik | 2.258 | 583 | 250 | 250 | 250 |
Kulturpolitik | 1.370 | 370 | 620 | 445 | 370 |
Miljøpolitik | 500 | 500 | 0 | 0 | 0 |
Seniorpolitik | 2.625 | 2.250 | 2.250 | 2.250 | 2.250 |
Socialpolitik | 11.350 | 10.300 | 10.300 | 10.300 | 10.300 |
Sundhedspolitik | 1.000 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Social-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik |
2.250 |
1.000 |
0 |
0 |
0 |
Erhvervspolitik | 1.500 | 750 | 750 | 750 | 0 |
Administrationspolitik | -1.828 | -21.588 | -21.994 | -23.866 | -23.041 |
|
|
|
|
|
|
Anlæg | 25.350 | -2.000 | -19.258 | 0 | -12.865 |
Skovparken (jf. VEJ-A-05 og EJD-A-1) |
12.000 |
0 |
6.000 |
0 |
0 |
Vester Nebel Børnehave | 6.000 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Legeparken, etablering af skure | 200 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Skovparken, legestationer | 100 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Geografisk Have inkl. Aksel Olsens hus, fondsmedfinansiering |
0 |
0 |
3.000 |
0 |
0 |
Mindre vejprojekter | 500 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kolding Stadion, lysanlæg m.v. | 5.000 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kolding Q under forudsætning af, at aftalegrundlag er på plads | 1.250 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Kunstgræs | 0 | 0 | 3.500 | 0 | 0 |
Plejecenter (SEN-A-1) | 0 | 0 | 0 | 1.530 | 35.445 |
Ødis, søpavillion og parkeringspladser |
1.000 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Grønninghoved, strandtoiletter | 1.200 | 0 | 0 | 0 | 0 |
P-plads til autocampere ved Christiansfeld |
100 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Byggemodning | -2.000 | -2.000 | -2.000 | 0 | 0 |
Investeringsfonden, frie midler | 0 | 0 | -29.758 | -1.530 | -48.310 |
|
|
|
|
|
|
Finansieringspolitik | -36.000 | 9.871 | 9.871 | 9.871 | 22.736 |
Grundkapital | 0 | 0 | 0 | 0 | 12.865 |
Tilskud og udligning | -36.000 | 9.871 | 9.871 | 9.871 | 9.871 |
|
|
|
|
|
|
I alt | 15.175 | 2.036 | -17.211 | 0 | 0 |
For yderligere specifikation af bevillingerne henvises der til vedhæftede bilag ”Budgetaftale 15. juni 2021”.
I sammenhæng med budgetaftalen er foreslået følgende budgetnoter opdelt i noter vedrørende 2021 og noter vedrørende 2022:
Noter vedrørende 2021:
- Planlægning/byggemodning
Kolding oplever en stigende interesse for køb af såvel erhvervs- som parcelhusjord. For at sikre, at der hurtigt er flere attraktive grunde til salg afsættes der, af rammen for byggemodningen, 2 mio. kr. i hvert af årene 2021, 2022 og 2023, primært til køb af ekstern hjælp, for at fremme planlægning, byggemodning m.v. af kommunale udstykninger, i de mest efterspurgte områder.
Kommunaldirektøren og By- og Udviklingsdirektøren pålægges at fremkomme med et forslag til midlernes disponering samt handleplan for midlernes konkrete anvendelse til Økonomiudvalgets møde den 21. september 2021. Forslaget til disponering af de afsatte midler og udarbejdelse af handleplanen skal ske i samarbejde mellem Strategisk Vækst i Centralforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen.
- Overførselssagen 2021/2022
Bevillingsreglen vedrørende 3 % overførselsadgang for serviceudgifter ændres alene for overførslen 2021/2022 til 4 %. Dog sikres alle politikområders adgang til en overførsel på minimum 5 mio. kr. Overførslen beregnes samlet set for overførsler, som er en konsekvens af Byrådsbeslutninger i perioden august til december 2021 herunder de 2 resterende budgetopfølgninger samt selve overførselssagen, der behandles af Byrådet i april 2022. Centrale puljer afsat under administrationspolitik til tværgående udgifter er undtaget, og overskud kan her overføres fuldt ud.
Socialområdet tilføres i forbindelse med budgetaftalen den 15. juni 2021 delvist midler til dækning af udgiftspres både i 2021 og i budgetperioden 2022 – 2025. Det nuværende skøn for regnskab 2021 viser et yderligere udgiftspres på ca. 4 mio. kr. – 5 mio. kr. I forbindelse med overførselssagen kompenseres socialområdet med op til 5 mio. kr. via tilførsel af midler fra politikområder, der i 2021 har et overskud på over 4 % / 5 mio. kr. I det omfang sker en forholdsvis inddækning, finansieret via den faktiske overførselsadgang.
- Finanslovsmidler, statslige puljer m.v.
Finanslovsmidler, statslige puljer m.v., herunder midler vedrørende corona, udmøntes løbende fra de statslige myndigheders side ofte med krav om, at midlerne skal være anvendt i 2021.
De berørte områder bemyndiges til at anvende midlerne, før Byrådets endelige godkendelse er indhentet, idet krav til udarbejdelse af dagsordenspunkter til de berørte udvalg herunder indhentelse af Centralforvaltningens bemærkninger fortsat skal efterleves.
Byrådets godkendelse skal snarest muligt indhentes eventuelt via indarbejdelse i de løbende budgetopfølgninger.
- Botilbud til unge
Socialdirektøren pålægges at igangsætte prøvehandlinger med det formål at finde gode løsninger for unge handicappede, der bor i egen bolig eller botilbud. I budgetaftalen fra den 15. juni 2021 er der afsat 0,75 mio. kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. i 2022 til at afprøve og fremkomme med forslag til forskellige løsninger. Prøvehandlinger og øvrige forslag udarbejdes i tæt dialog med borgerne.
På baggrund af erfaringerne fra prøvehandlingerne pålægges Socialdirektøren at fremkomme med forslag til varige tiltag på området, eventuelt i form af ændringsforslag til budget 2023.
- Forebyggelse blandt unge
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren og Socialdirektøren pålægges i samarbejde at igangsætte indsatser til styrkelse af forebyggelsen blandt unge. I budgetaftalen fra den 15. juni 2021 er der under Socialpolitik afsat en ungepulje til SSP-indsatser på 1,0 mio. kr. i 2021 og under Administrationspolitik en pulje på 0,25 mio. kr. i 2021 til at få flere unge under 18 år i fritidsjob. Disse midler kan blandt andet tænkes ind. På baggrund af erfaringerne fra indsatserne afrapporteres til Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i 1. kvartal 2022.
De nye indsatser skal særligt fokusere på to målgrupper:
- Unge, der udøver hærværk og anden urostiftelse af årsager som kedsomhed eller tab af fodfæste og tilknytning. Coronaperioden kan have medført en forøgelse af disse udfordringer, fordi denne gruppe selv har måttet organisere de sociale aktiviteter. Her vil indsatsen kunne handle om opsyn, indgriben og vejledning.
- Unge i alderen 12-15 år, som på forskellig vis har mistet perspektiv i eget liv, og enten bliver bange og forvirrede over deres egen identitet, evner og muligheder, eller udadreagerende i frustration over samme. Her kan der være tale om konkrete håndholdte indsatser, støtte fra vejledende voksne, fritidsjob og anden beskæftigelse, der kan give identitet og tilknytning.
Noter vedrørende 2022:
- Christiansfeld, ny bro over omfartsvej
Det pålægges By- og Udviklingsdirektøren at arbejde videre med at søge ekstern finansiering til etablering af en ny bro over forbindelsesvejen i Christiansfeld. Såfremt der findes ekstern finansiering svarende til ca. 50 % af den samledes anskaffelsessum (ca. 11 mio. kr. ekskl. gavemoms) er det aftalt i forligskredsen, at den kommunale egenfinansiering, vil blive prioriteret fra råderummet til budget 2023.
- Vejkapital
Teknik- og Klimaudvalget blev den 9. juni 2021 orienteret om, at Sydtrafik, efter et udbud af Kolding Kommunes busrutekørsel, har til hensigt at indgå nye kontrakter om bybus-, lokal- og skoleruter. Kontrakterne vil medføre en besparelse på omkring 7 mio. kr. årligt – beløbet er dog behæftet med usikkerhed, begrundet i opstarts- og følgeudgifter, hvis størrelse er uafklarede. Ny kontrakt gælder fra 1. juli 2022 og omdisponeringen har dermed halv virkning i 2022 og fuld effekt fra 2023.
Udbuddet vil få halv virkning i 2022 med hensyn til omkostningerne til buskørsel. Det endelige resultat af udbuddet vil formentlig først være indarbejdet i det endelige budget for Sydtrafik for 2022. Eventuelle budgetmæssige reguleringer i forhold til budgettet til kollektiv trafik for Kolding Kommune vil derfor først blive medtaget ved budgetopfølgningerne i 2022.
Teknik- og Klimaudvalget er – ligeledes den 9. juni 2021 – blevet orienteret vedrørende analyse af udviklingen af kapitalværdien på vejområdet for 2021-2040. Med baggrund i analysen er de mest presserende områder:
- Vejafvanding i byerne, der bliver mere og mere presserende i takt med, at der kommer flere og større stormflods- og skybrudshændelser
- Fortovene, som gennemsnitligt har en ret høj alder og kan komme i kritisk tilstand
- Broer og bygværker, hvor manglende vedligehold kan blive kostbart, fordi broer og bygværker har meget høje nyværdier.
På den baggrund pålægges det By- og Udviklingsdirektøren at tilføre den realiserede nettobesparelse på buskørsel på omkring 7 mio. kr. årligt til afhjælpning af efterslæbet på vejområdet.
- Bramdrup Skole og Munkevængets Skole, fysiske rammer
Til opdatering af nedslidte fysiske rammer på Bramdrup Skole og Munkevængets Skole disponeres i 2022 ekstraordinært 2 mio. kr. af de i forvejen budgetterede midler til bygningsvedligeholdelse.
- Hjemmeplejen, øget kontinuitet
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren anmodes om en nøjere vurdering af, hvordan der skabes øget kontinuitet i hjemmehjælpen, således borgerne oplever, der kommer færre, forskellige hjemmehjælpere i hjemmet. Vurderingen skal omfatte både arbejdsområder for grupperne, personalegennemstrømning, rekrutterings- og efteruddannelsesmuligheder, og den deraf følgende økonomi. Vurderingen gennemføres så resultaterne kan indgå i drøftelserne forud for budget 2023 med mulighed for evt. igangsættelse af nye metoder i 2023 og derefter.
I forhold til personalegennemstrømningen ønskes følgende belyst:
- Hvor længe bliver hjemmehjælperne gennemsnitligt i stillingen?
- Hvorfor rejser de?
- Er der hjemmehjælpsgrupper, hvor der er større udskiftning, end andre?
- Hvis der er mere fleksibilitet i kørelisterne (arbejdsplanen), kan det så mindske udskiftningen af personale?
- Hvis den enkelte hjælper får mere ansvar, kan det så fastholde den enkelte hjælper, og dermed mindste udskiftning af personale?
- Kolding Havn
Der skal udarbejdes et revideret bud på ressourcebehov for fortsættelse af processen vedrørende udviklingen af Koldings Havneområder fra 2022 til 2024, med henblik på at realisere byrådets vision om, at erhvervshavn, by og fjord skal bindes sammen via en udvikling af havneområdet i retning af ”mere by og en grønnere erhvervshavn”. Der er vedtaget en projektbeskrivelse i Økonomiudvalget den 14. juni 2021, som anviser den videre 3-årige udviklingsproces frem mod et beslutningsgrundlag om udviklingen af Koldings havneområder. Udviklingsprocessen skal danne grundlag for rammer og ny organisering af by- og havneudvikling. Projektbeskrivelsen har ophæng til såvel ejerstrategien og samarbejdsaftalen.
Det pålægges Kommunaldirektøren at optage dialog med Kolding Havn for at afklare, hvordan havnen kan bidrage til processen, herunder om havnen kan medfinansiere en række af de tekniske, miljømæssige og juridiske forundersøgelser, der er nødvendige for at klargøre et beslutningsoplæg vedrørende havnens fremtidige udvikling og organisering.
Den oprindelige bevilling er opbrugt i 2021 og der skal fra 2022 tilføres ressourcer til den fortsatte udviklingsproces. Ændringsforslag til budget 2022 viser et behov på 4 mio. kr. årligt i 2022, 2023 og 2024.
- Geografisk Have
By- og Udviklingsdirektøren pålægges at skabe sammenhæng mellem det udarbejdede ændringsforslag for moderniseringen og udviklingen af Aksel Olsens hjem, den udarbejde udviklingsplan for Geografisk Have og afklaring af eventuel fondsbidrag.
De i 2023 afsatte midler på 3,0 mio. kr. er primært tiltænkt moderniseringen og udviklingen af Aksel Olsens hjem. I det omfang midlerne ikke kan dække den samlede udgift er Byrådet indstillet på at finansiere resterende behov via Investeringsfonden. I forhold til den samlede udviklingsplan for Geografisk Have afklares om der fremsendes særskilt ændringsforslag til budget 2023 for den del eller om fondsmidler muliggør en samlet løsning.
Ligeledes finansieres driftsudgifter, i forbindelse med meddelelse af anlægsbevilling til projektet, via Budgetreserven.
Bilag
Sagsnr.: 20/29146
Resumé
Der fremsendes samlede korrigerede bevillingsrammer for 2022-2025 til Økonomiudvalgets godkendelse. Set i forhold til udgangspunktet fra marts 2021 er der redegjort for to korrektioner, der påvirker budgetbalancen under sagsfremstilling samt flere udgiftsneutrale korrektioner.
Bevillingsoversigt 2022-2025 er vedhæftet som bilag.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren forslår,
at bevillingsrammerne godkendes med henblik på at indgå som bidrag til det samlede budgetforslag 2022-2025.
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
På baggrund af tidsplanen for budgetlægningen 2022, fremsendes korrigerede bevillingsrammer for 2022-2025. Siden sidste vedtagne bevillingsrammer, som blev vedtaget på Byrådet den 23. marts 2021, er der to korrektioner, der forringer budgetbalancen.
Ændringerne vedrører:
- Ved genbevillingssagen 2020 til 2021(behandlet på Byrådet den 27.4.21) blev erhvervspolitik tilført 0,200 mio. kr. i 2022 og 2023 vedrørende ”Projekt PtX, Trekantområdet Danmark”.
- Ved budgetopfølgningen pr. 31.3 2021 (Byrådet den 25.5.21) blev der overført 2,081 mio. kr. fra 2021 til 2022 bestående af -0,080 mio. kr. fra miljøpolitik, service til brug ved egenfinansiering af projekt Kongeåstien, under erhvervspolitik overføres der et overskud på 0,050 mio. kr. vedrørende internationale aktiviteter og endelig overføres der fra byggemodning vedr. Marina Syd 2,111 mio. kr.
Begge ændringer er finansieret via mindre forbrug i regnskab 2020.
Kassen ændres således:
Kasseforøgelse i 2022: Fra 9,044 mio. kr. til 6,763 mio. kr.
Kasseforøgelse i 2023: Fra 1,111 mio. kr. til 0,911 mio. kr.
Kasseforøgelse i 2024: Uændret fra 3,921 mio. kr. til 3,921 mio. kr.
Kasseforøgelse i 2025: Uændret fra 3,921 mio. kr. til 3,921 mio. kr.
Derudover er der udgiftsneutrale korrektioner mellem områder:
- Bilbudget overføres fra administrationspolitik, Børne/- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Centralforvaltningen på 0,070 mio. kr. fra 2022.
- Byrådet vedtog en supplerende budgetaftale vedrørende 2021, hvor nye udgifter blev finansieret af investeringsfonden og budgetreserven.
- Børnehuset Marielundskolen før-skole-skoleklasse flyttes fra Børnepasningspolitik til Uddannelsespolitik og udgør 3,844 mio. kr. årligt.
- På baggrund af KL´s nye pris- og lønskøn er der fordelt 125,250 mio. kr. ud på bevillinger.
- Der er sket en demografiregulering årligt på 16,200 mio. kr. fra 2022. Beløbet finansieres af demografipuljen.
- Yderligere beregning/korrektion af pris- og lønskønnet for 2023-2025.
- Projekt nr. 5099 Fordelingsvej Vonsild Øst (Byrådet den 23.3.21) finansieres af byggemodning med 4,110 mio. kr. i 2022.
- En flytning fra sundhedspolitik til administrationspolitik vedr. en ny e-boksfunktion udgør 0,012 mio. kr. årligt fra 2022.
- Beredskabspolitik budgetreguleres 3,032 mio. kr. fra 2022. Finansieres af budgetreserven under administrationspolitik (Behandles af Økonomiudvalget den 14. juni 2021).
- Seniorpolitik tilføres 0,283 mio. kr. i forbindelse med Fritvalgspriser madservice pr. 1. april 2021. Beløbet finansieres af budgetreserven under administrationspolitik.
- På grund af ændrede konteringsregler, flyttes bevillingen ”Indbetaling til lønmodtagernes feriemidler” til langfristet gæld. Beløbet udgør 8,176 mio. kr. fra 2022.
- Der er lavet en mindre korrektion mellem administrationspolitik og erhvervspolitik.
Bevillingsoversigt 2022-2025 er vedhæftet som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/4424
Resumé
Kolding Kommune har - siden Sundheds- og Ældreministeriets støttetildeling i maj 2018 med ca. 10 mio. kr. til opførelsen af Sundhedshus Christiansfeld på ejendommen Kongensgade 15, Christiansfeld - arbejdet med projektet. Nu er ejendommens tidligere bygningsmasse blevet nedrevet og jorden oprenset, så grunden nu er klar til nyt byggeri.
Opførelsen af byggeriet har netop været i licitation og står nu overfor kontraktunderskrivelse med den vindende entreprenør, så byggeriet kan igangsættes.
På baggrund af licitationsresultatet står det klart, at budgettet overskrides med ca. 10 %. Dette skyldes primært stigende byggepriser samt ekstra omkostninger til bla. oprensning og nedbrydning. Forvaltningen foreslår, at der tilføres 2,025 mio. kr. fra byggemodningsrammen for 2021. Beløbet påvirker ikke de allerede prioriterede byggemodningsopgaver i 2021, da der er tale om et ikke-prioriteret beløb, som var forudsat overført til 2022. Derudover tilføres 0,451 mio. kr., som er prioriteret til projektet fra landsbyfornyelsesmidler.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der gives tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 2.202.000 kr.
at merudgiften til opførelse af Sundhedshus Christiansfeld finansiers af byfornyelsesmidler samt af byggemodningsrammen for 2021 af ikke prioriteret ramme
at såfremt udgifterne til sundhedshuset bliver lavere end forventet, tilbageføres restbeløbet til byggemodningsrammen.
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune ansøgte i marts 2018 Sundheds- og Ældreministeriets ’Pulje til læge- og sundhedshuse’ om støtte til opførelse af et nyt kommunalt ejet lægehus på ejendommen Kongensgade 15 i Christiansfeld. Her lå en tidligere tankstation med et nedlagt autoværksted, som Kolding Kommune erhvervede med henblik på nedrivning og oprensning.
Målet med Lægehus Christiansfeld var at skabe en moderne og attraktiv ramme om Christiansfelds almen praktiserende læger med tilhørende sundhedsydelser. Projektet har siden skiftet navn til Sundhedshus Christiansfeld. Kolding Kommune vurderer at, Sundhedshus Christiansfeld kan sikre det vigtige bosætningsparameter: at der også i fremtiden er en god lægedækning i Christiansfeld.
Sundheds- og Ældreministeriet bevilligede i maj 2018 projekt Lægehus Christiansfeld ca. 10 mio. kr. i støtte. De øvrige midler til projektet blev efterfølgende bevilget fra kommunens egen side og fra tildelte statslige rammer til byfornyelse.
Siden meddelelsen om den ministerielle støtte har By- og Udviklingsforvaltningen arbejdet videre med udvikling af projektet sammen med de potentielt kommende lejere af Sundhedshus Christiansfeld. Det har sammen med nedrivningen af ejendommens eksisterende bygningsmasse trukket noget ud, men nu er projektet så langt, at opførelsen af det nye byggeri har været i udbud.
Projektets fysiske aftryk i Christiansfeld, den nye sundhedsbygning, opføres inden for Unesco-verdensarvsområdet, hvor der er stramme rammer og regler for omfanget og udformningen af nyt byggeri. Huset vil blive opført i gule tegl med rødt vingetegltag. I gårdrummet vil blive anlagt parkering og et gårdmiljø med beplantning og ophold i verdensarvsbyens ånd.
Projektøkonomien
Med tilbudsprisen fra entreprenøren har forvaltningen nu kunnet lægge et budget for det samlede projekt. Det viser, at der pga. øgede nedbrydnings- og oprensningsomkostninger og et forlænget projektforløb er behov for, at projektet tilføres ca. 2,5 mio. kr., for at byggeriet kan realiseres.
Projektets budget pr. juni 2021 lyder:
| I 1.000 kr. |
Omkostninger: |
|
Køb af ejendom | 4.000 |
Forundersøgelser nedbrydning/oprensning | 377 |
Nedbrydning, oprensning og skelforretning | 2.250 |
|
|
Rådgivning (arkitekt & ingeniør) | 2.525 |
Intern projektstyring | 150 |
Byggetilladelse og tinglysning | 85 |
|
|
Opførelse af nyt byggeri inkl. byggeplads | 10.221 |
Teknisk udrustning af sundhedshus | 1.214 |
Udearealer inkl. øvrige anlæg | 544 |
Entrepriseforsikring | 35 |
|
|
Hensættelse til uforudsete omkostninger (15%) | 1.615 |
|
|
Samlede omkostninger | 23.016 |
|
|
|
|
Eksisterende finansiering: |
|
Tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet | 9.984 |
Bevilling til køb inkl. penge til oprensning - ØU og Byråd april 2018 | 5.500 |
Statsligt byfornyelsestilsagn 2015 | 840 |
Kommunal finansiering til byggeri og oprensning - ØU og Byråd juni 2018 | 4.490 |
Manglende Budgetoverførsel (fejlagtig ikke overført fra 2019 til 2020) | -274 |
|
|
Samlet finansiering | 20.540 |
|
|
Manglende finansiering | 2.476 |
Omkostningerne til projektet er primært steget nedbrydning, oprensning, stigende priser i byggebranchen og skelforretning.
Forud for nedbrydningen af ejendommens eksisterende bygningsmasse og oprensning af jordbunden var det behov for betydelige undersøgelser og prøvetagning. Dette skete både af miljøhensyn og for at levere et velbelyst udbudsmateriale til nedbryderne. Den konstaterede forurening var mere kompleks end forventet og dermed svær at afgrænse.
Som følge af ejendommens bygningers placering i skel og den komplekse jordforurening blev nedbrydnings- og oprensningsopgaven dyrere end forventet. Ligeledes har der været ekstra omkostninger til afklaring af konstruktioner beliggende i naboskel.
På baggrund af licitationsresultatet står det klart, at budgettet overskrides med ca. 10 %. Dette skyldes primært stigende byggepriser samt ekstra omkostninger til bla. oprensning og nedbrydning. Generelt opleves der stigende priser i byggebranchen og udfordringer med levering af byggematerialer. Derfor er fastsat en post til usikkerhed på 15 % af entreprisesummen.
Processen med at udvikle, tegne og projektere først Lægehus Christiansfeld og siden Sundhedshus Christiansfeld trak ud som følge af den langstrakte dialog med de almenpraktiserende læger i Christiansfeld, der endte med at trække sig fra projektet. Undervejs i projektet er lovgivningskravene til dokumentation og certificeringer steget, hvilket betyder, at de samlede rådgiveromkostninger ligeledes er øget.
Plan- Bolig- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 18. juni 2020, at tildele restmidlerne på 451.000 kr. fra den statslige ramme til landsbyfornyelsesstøtte fra 2018, til projektet. Disse midler indgår i den foreslåede finansiering af de manglende ca. 2,5 mio.kr. Den resterende del foreslås finansieret af ikke-disponerede midler fra Byggemodningsrammen 2021.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
I 1.000 kr.
Bevillingstype | Udgifter | Indtægter |
Anlægsbevilling | 20.814 | 10.824 |
Nødvendig anlægsbevilling | 23.016 | 11.275 |
Tillægsbevilling til anlægsbevilling | 2.202 | 451 |
Fordeling af rådighedsbeløb | Udgifter | Indtægter |
Nuværende rådighedsbeløb 2021 | 13.557 | 840 |
Nødvendig rådighedsbeløb 2021 | 13.557 | 1.291 |
Tillæg til rådighedsbeløb 2021 | 0 | 451 |
|
|
|
Nuværende rådighedsbeløb 2022 | 0 | 0 |
Nødvendig rådighedsbeløb 2022 | 2.476 | 0 |
Tillæg til rådighedsbeløb 2022 | 2.476 | 0 |
Ansøgningens finansiering
Det ansøgte rådighedsbeløb i 2022 finansieres med 451.000 kr. fra byfornyelsesmidler, hvorfor indtægterne opskrives tilsvarende. De resterende 2.025.000 kr. i udgifter finansieres fra p.nr. 0467 Rammebeløb til byggemodning. Bliver omkostningerne til Sundhedshus Christiansfeld lavere end nu budgetteret, vil midlerne blive tilbageført til byggemodningsrammen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 19/27150
Resumé
Den 24. november 2020 vedtog Byrådet ejerstrategien for Kolding Havn og samarbejdsaftalen mellem Kolding Havn og Byrådet. På baggrund af disse dokumenter, der udgør grundlaget for projektet om udviklingen af Koldings havneområder, har forvaltningen i samarbejde med Kolding Havn udarbejdet en revideret projektbeskrivelse med en procesplan. Denne projektbeskrivelse fremlægges til godkendelse.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at projektbeskrivelsen med procesplan for udviklingen af Koldings havneområder godkendes.
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund for udarbejdelse af projektbeskrivelse for udviklingen af Koldings havneområder (se bilag)
Med ejerstrategien for Kolding Havn og samarbejdsaftalen mellem Kolding Havn og Byrådet har projektet for udviklingen af Koldings havneområder fået et nyt grundlag. Derfor har det også været relevant at revidere den tidligere procesplan, der nu er blevet en del af en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen fokuserer primært på udviklingsprocessen frem mod et beslutningsgrundlag om udviklingen af Koldings havneområder, der skal danne grundlag for rammer og ny organisering af by- og havneudvikling.
Projektbeskrivelsen fortæller overordnet om udviklingsprocessens, forløb, organisering og indhold til brug for Byrådet, Kolding Havn og øvrige interessenter, der ønsker indblik i udviklingsprocessen.
Projektbeskrivelsen beskriver fem strategiske fokusområder i projektet, som er:
- Byudviklingspotentiale
- Havneudviklingspotentiale
- Infrastruktur
- Klimatilpasning
- Bæredygtighed.
De fem strategiske fokusområder er valgt på baggrund af Byrådets ejerstrategi for Kolding Havn, og den der beskrevne vision.
Procesplan for udviklingen af Koldings havneområder:
Udviklingen af Koldings havneområder er en lang og kompleks proces. De indledende faser, er organiseret i et samarbejde mellem Kolding Havn og Kolding Kommune. I disse faser er fokus på indsamling af viden, udvikling af strategi for by- og havneudvikling, afklaring af mulig organisering, økonomimodel for udvikling, samt samarbejder, dialog og involvering af borgere, virksomheder og øvrige interessenter.
Illustration af den overordnede proces.
Projektbeskrivelsen omhandler fase 1-3, der skal resultere i et beslutningsgrundlag for Byrådet og Kolding Havn, der kan ligge til grund for den fremtidige udvikling af området.
Bilag
Sagsnr.: 14/2467
Resumé
Business Kolding har indsendt årsregnskab for 2020 jf. rammeaftalen med Kolding Kommune.
Årets resultat blev et overskud på 923.000 kr.
Regnskabet er godkendt af Business Koldings bestyrelse den 6. maj 2021.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at det godkendte regnskab for Business Kolding tages til efterretning.
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har i alt ydet et tilskud på 12.671.980 kr. til Business Kolding i 2020.
Tilskuddet består af et fast tilskud suppleret med projektstøtte.
Årsregnskabet 2020 viser et overskud på t.kr. 923, mod et budgetteret overskud t.kr. 33.
Overskuddet skyldes dels en relativ stor efterudbetaling ifm. EU-projektet MEDSTRØMs afslutning, hvor sagsbehandlingen i Erhvervsstyrelsen har været flere år forsinket; men også corona-pandemiens indflydelse på afholdelse af aktiviteter og udskydelse af projekter og indsatser, har på trods af løbende justeringer, betydet at et oparbejde overskud for 2020.
Egenkapitalen ultimo 2020 er på 5,1 mio kr., hvoraf den likvide beholdning er 3,2 mio. kr.
Bilag
Sagsnr.: 21/13222
Resumé
Social- og Ældreministeriet har afsat midler til stimuli til oplevelsesindustrien i forbindelse med kommunernes indsatser for ældre og udsatte borgere, herunder mennesker med handicap. Der er afsat 750 mio. kr. på landsplan, hvoraf de 171,7 mio. kr. udmøntes til kommunerne. Kolding Kommunes andel heraf svarer til 2,747 mio. kr.
Midlerne skal anvendes i 2021 og udmøntes parallelt med udbetaling af indefrosne feriepenge. De reguleres via bloktilskud ved midtvejsreguleringen.
Midlerne skal fordeles mellem Seniorpolitik, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik samt Socialpolitik, og der er udarbejdet en fordelingsnøgle i henhold til antallet af pladser. Midlerne anvendes til lokale aktiviteter for de borgere, der er berettiget hertil.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at fordelingen af midler til stimuli aktiviteter i henhold til fordelingsnøgle godkendes
at Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt Seniorudvalget beslutter anvendelsen af midlerne for eget område.
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regeringen har med aftale om finansloven for 2021 afsat midler til at understøtte oplevelsesindustrien gennem kommunernes og regionernes indsatser for ældre og udsatte borgere.
Der er på nationalt plan afsat 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien, der har oplevet nedgang i deres omsætning under COVID-19. Midlerne skal samtidig bidrage til, at ældre og udsatte borgere, herunder personer med handicap, der særligt oplever ensomhed som følge af isolation under COVID-19, kan gøre brug af kultur- og oplevelsesaktiviteter.
En tredjedel, 250 mio. kr., forankres i kommunerne, hvoraf 171,7 mio. kr. målrettes til ældre og udsatte borgere, herunder borgere med handicap, som udmøntes af kommunerne gennem aktiviteter på social- og ældreområdet. 70,2 mio. kr. udmøntes til private leverandører af tilbud til målgruppen og 8,1 mio. kr. udmøntes til regionerne. Ovenstående fordeling er opgjort ud fra antallet af pladser, der fremgår af Tilbudsportalen og Plejehjemsoversigten.
Kolding Kommunes andel af de 171,7 mio. kr. udgør 2,747 mio. kr. Midlerne udmøntes via bloktilskudsaktstykket ved midtvejsreguleringen i oktober, men kommunernes indsats skal træde i kraft parallelt med udbetalingerne af de indefrosne feriepenge.
Midlerne kan kun komme borgere til gavn, der er visiteret til bo- eller dagtilbud i kommunen. Der skal derfor ske en fordeling mellem Seniorpolitik og Socialpolitik. Der er udarbejdet en fordelingsnøgle, der baserer sig på samme metode som den nationale fordeling, det vil sige Koldings Kommunes pladser, der fremgår af Tilbudsportalen og Plejehjemsoversigten.
I mio. kr. | Beløb til kommunerne | Kolding Kommunes andel (1,6%) |
Afsat pulje til stimuli- aktiviteter: Landsplan afsat 750 mio. kr. | 171,7 | 2,7472 |
|
|
|
Fordelingsnøgle | Antal pladser (plejehjem og botilbud) | Beløb |
Plejehjemsoversigten inkl. ægteparboliger, SSF samlet | 417 | 1,582 |
Botilbud, SHHU samlet | 207 | 0,785 |
Botilbud, SSU samlet | 100 | 0,379 |
Total | 724 | 2,747 |
Anvendelse af midlerne
Af Social- og Ældreministeriets udmøntningsnotat fremgår, at kommunerne selv beslutter, hvordan de konkret anvender midlerne. Kommunerne og de enkelte tilbud kan samarbejde med hinanden om at arrangere aktiviteter. Ligeledes kan der samarbejdes med regionale og private tilbud og med foreningslivet. En del af midlerne vil også kunne anvendes til at sikre, at borgerne har mulighed for at deltage i aktiviteterne, f.eks. i form af transport, ledsagelse m.v. Ligeledes vil en del af midlerne kunne anvendes til at sikre ressourcer til at afholde aktiviteterne, f.eks. ved udflugter eller arrangementer på tilbud, hvor afholdelsen kræver ekstra medarbejdere.
KL har udarbejdet nedenstående idékatalog:
- Kulturaktiviteter og oplevelser, der finder sted på tilbuddet, som f.eks. teaterforestillinger, koncerter og foredrag.
- Ture med betalt entre til kultur- og fritidsinstitutioner i lokalområdet, som f.eks. museer, spillesteder, kulturhuse, biografer og lign.
- Madfællesskaber og fællesspisningsaktiviteter enten ved udflugter til lokale restauranter eller ved invitation af f.eks. lokale pop-op restauranter med fokus på lokale specialiteter el. lign.
- Ferieaktiviteter og udendørsaktiviteter til at understøtte turisterhvervene i form af f.eks. tilskud til institutionsovernatning på campingpladser, hoteller el. lign.
KL gennemfører i begyndelsen af 2022 en opfølgning for de 98 kommuner i forhold til udmøntningen.
Bilag
Sagsnr.: 20/10761
Resumé
Vindsurferklubben ønsker at udvide deres klubhus ved Stranden 61 med øget kapacitet til udstyr. Ny bebyggelse vil kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for dispensation, men at det betyder, at Kolding Kommune først skal udarbejde lokalplan.
Kolding Kommune har bevilget støtte til forbedring af faciliteterne.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til kommuneplantillæg 59 sendes i offentlig høring i 8 uger
at forslag til lokalplan 1019-51, Ved Stranden – et grønt område sendes i offentlig høring i 8 uger
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget/ene offentliggøres samtidig.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 02-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Søren Rasmussen
Beslutning Økonomiudvalget den 14-06-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund og formål
Vindsurferklubben ønsker at udvide deres klubhus ved Stranden 61 med øget kapacitet til udstyr. Ny bebyggelse vil kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for dispensation, men at det betyder, Kolding Kommune først skal udarbejde lokalplan.
Historik
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 30. september 2020, at der skal udarbejdes forslag til lokalplan 1019-51, Ved Stranden – et grønt område (med tilhørende kommuneplantillæg). Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de ved opstarten godkendte principper.
Indkaldelse af idéer og forslag
Der har været forudgående høring i henhold til planloven. Der er indkommet en bemærkning fra Bo Vesterlund, der foreslår, at der gives mulighed for etablering af iskiosk.
Baggrunden for lokalplanen er en konkret tilkendegivelse fra kystdirektoratet om, at de er positive over for en dispensation til etablering af 60 m2 til klubfaciliteter. Det er dog i henhold til outdoor-strategien intentionen at udvikle området yderligere til rekreative formål med nye faciliteter.
Kommuneplantillæggets indhold
Kommuneplantillægget skal udlægge et nyt rammeområde som grønt område omfattende eksisterende klubhus samt arealet, hvor der ønskes opført ny bebyggelse. Området forbliver i landzone.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen skal udlægge byggefelt for eksisterende klubhus samt en ny bygning på op til 60 m2. Bygninger er i en etage og med en maksimal højde på 3,2 m – eksklusiv evt. værn på tagterrasse.
Visualisering af ny bygning.
Der skal sikres et materialevalg og en udformning, som sikrer, at bygningen falder ind i landsskabet og ikke bliver et dominerende element. Ydervægge skal fremstå i træ i mørkebrun eller sort nuance. Windsurferklubben har udarbejdet de nødvendige visualiseringer, som også er grundlæggende projektmateriale, hvis kystdirektoratet skal meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Byggefelt 1 er den nye bygning og byggefelt 2 den eksisterende.
Udvidelsen har til formål at skabe bedre plads for medlemmerne – ikke nye aktiviteter. Der påregnes derfor ikke etableret yderligere parkeringspladser på baggrund af bygningen. Det er vurderet, at etablering af oplagsfaciliteter ikke mærkbart belaster området trafikalt.
Miljøscreening
Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.
Politiske fokusområder m.m.
Lokalplanen understøtter Byrådets politiske fokusområde i forhold til at styrke friluftslivet og styrke lokale foreninger.
Arkitekturstrategien vil blive anvendt som dialogværktøj i forhold til udformningen af den nye bebyggelse.
Plankategori
Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.
Tidsplan
Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg skal i offentlig høring i 8 uger i juli og august 2021.
Endelig vedtagelse forventes at kunne foretages den 28. september 2021.
Bilag
Sagsnr.: 21/12099
Resumé
I 2017 blev det lovpligtigt, at kommunerne i hver region skal udarbejde en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021, gældende til 30. juli 2025.
Rammeaftalen har til formål, at kommunerne koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse af høj kvalitet.
Sagen fremlægger den første syddanske rammeaftale og Kolding Kommunes bemærkninger hertil. De syddanske kommunaldirektører og KKR Syddanmark har godkendt rammeaftalen og anbefaler, at rammeaftalen godkendes af de syddanske kommunalbestyrelser.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at rammeaftalen for danskuddannelse godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-06-2021
Punktet indstilles til godkendelse.
Hamlaoui Bahloul
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Godkendt.
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens behandling og afgørelse.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har modtaget en regional rammeaftale for danskuddannelse, udarbejdet af KKR Syddanmark, på vegne af de syddanske kommuner.
I 2017 blev det lovpligtigt, at kommunerne i hver region skal udarbejde en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021, gældende til 30. juli 2025.
Formålet med rammeaftalen er at styrke samarbejdet om danskuddannelse og dermed skabe forbedrede muligheder for at sikre de rette tilbud, et tilstrækkelig kursistgrundlag og en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Rammeaftalen baserer sig bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt de syddanske kommuner og kommentarer fra de syddanske jobcenterchefer.
De syddanske kommunaldirektører og KKR Syddanmark har på møder i april 2021 godkendt rammeaftalen, og anbefaler de syddanske kommuner at tilslutte sig aftalen.
Rammeaftalen beskriver tilbud om danskuddannelse og den forventede udvikling bl.a. i kursistgrundlaget og mulighederne for tværkommunalt samarbejde på området. Rammeaftalen beskriver desuden det syddanske danskuddannelsesområde ud fra tre nationale temaer fastsat af udlændinge- og integrationsministeren:
Tema 1: Branche og virksomhedsrettet danskuddannelse
Tema 2: Det pædagogiske tilsyn
Tema 3: Udbud af danskuddannelse.
I Syddanmark er der yderligere peget på to kommunale temaer:
- øget digital undervisning
- styrket videndeling i form af tilgængelighed hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og styrket vidensniveau i regi af netværk eller kurser.
Bemærkninger til rammeaftalens temaer
Rammeaftalen modtages som et positivt bidrag til den løbende udvikling af danskuddannelsesområdet. Den slår væsentlige temaer an og bevidner, at der er stor forskel på, hvordan de syddanske kommuner har organiseret opgaven omkring danskuddannelse.
Rammeaftalen giver ikke anledning til konkrete initiativer nu og her. Forvaltningen har følgende bemærkninger til aftalens temaer:
Tema 1: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse
Sprogskolen i Kolding har fokus på at imødekomme virksomhederne og kursisternes behov for branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse. I 2021 har der været et virksomhedsforlagt hold på en stor virksomhed i Kolding Kommune, og i efteråret forventes endnu et forlagt hold afviklet. Sprogskolen har ikke aktuelt tværkommunale samarbejder om at afvikle danskuddannelse på eller for konkrete virksomheder. Undervisningen på sprogskolen har sigte på at lære kursisterne et generelt, jobrettet dansk. Opstår der en branche- eller virksomhedsspecifik efterspørgsel efter danskuddannelse, vil sprogskolen hurtigst muligt imødekomme dette.
Tema 2: Det pædagogiske tilsyn
Kolding Kommune og Sprogskolen Kolding udfører det pædagogiske tilsyn efter en model, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet til brug for kommunalt drevne sprogskoler. Tilsynet har fokus på kvalitet og udvikling af undervisningen. Det indbefatter bl.a., at de tilsynsførende fra kommuner og sprogskoler, hvert år foretager observationer og interviews hos hinanden, som omsættes til intern udvikling. Hvert andet år indgår disse observationer og interviews i den lovpligtige tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Det lovpligtige tilsyn, der også indbefatter et økonomisk og administrativt tilsyn, er senest gennemført i efteråret 2020. Tilsynet er godkendt af SIRI i april 2021 uden anmærkninger, og dokumenterer, at Sprogskolen Kolding er veldrevet.
Tema 3: Udbud af danskuddannelse
Der er ikke aktuelt overvejelser om udbud af danskuddannelsestilbuddet i Kolding Kommune. Danskuddannelsestilbuddet blev hjemtaget til Kolding Kommune fra LærDansk i april 2013.
Øvrige temaer: Virtuel undervisning
Under COVID-19 nedlukningerne har Sprogskolen gjort sig en række gode erfaringer med virtuel undervisning, som integreres i det fremadrettede tilbud om danskuddannelse. Bl.a. er sprogskolen i gang med at indrette undervisningslokaler, der muliggør, at kursisterne kan være med i undervisningen både virtuelt og fysisk.
Efter kommunalpolitisk behandling fremsender KKR Syddanmark rammeaftalen til SIRI ultimo juni 2021. Rammeaftalen er vedlagt som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 19/9111
Resumé
Forvaltningen har modtaget 2 konkrete henvendelser omkring udvikling af den nordlige del af Kolding by.
Begge henvendelser rejser principielle spørgsmål i forhold til retningen af den fremtidige udvikling.
Forvaltningen anbefaler derfor, at Plan-, Bolig- og Miljøudvalget drøfter de fremsendte oplæg.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at arealafgrænsningen i Kommuneplan 2021 ved Fynsvej fastlægges, så der ikke indgår fredskovsarealer og arealer omfattet af §3 beskyttelse
at udvalget tager stilling til, om der skal arbejdes med udvikling af et lokalcenter ved Fynsvej
at udvalget drøfter om arealet øst for Birkemosevej skal udvikles til boliger eller erhverv.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 15-06-2021
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget indstiller 1. at til godkendelse.
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget indstiller, at der ikke arbejdes med udvikling af et lokalcenter ved Fynsvej.
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget indstiller, at der arbejdes videre med at ændre anvendelsen til boligformål på arealet øst for Birkemosevej.
Beslutning Økonomiudvalget den 29-06-2021
Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets beslutning indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 29-06-2021
Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding kommune arbejder løbende med afdækning af de fremtidige udviklings muligheder af Kolding by mod nord i området fra Fynsvej og mod øst rundt om Nr. Bjert og derudover området ved Drejens.
Arbejdet tager i afsæt i oplægget fra 2019, som blev præsenteret politisk i marts 2019. Dette oplæg er vedhæftet som bilag.
På baggrund af dette oplæg er der igangsat følgende konkrete tiltag.
- Der er indarbejdet forslag til nye arealudlæg i forslag til Kommuneplan 2021, som er i offentlig høring. Det gælder arealer vest for Fynsvej og ved Drejens samt et mindre areal ved Sletteskovvej i Nr. Bjert.
- Der er igangsat VVM proces for ny forbindelsesvej rundt om Nr. Bjert og videre til Fynsvej.
Forvaltningen har derudover modtaget 2 konkrete forespørgsler om udvikling i den nordlige del af Kolding, som er ud over det, som er blevet prioriteret i forbindelse med Kommuneplan 2021. Begge forespørgsler er af principiel karakter, hvorfor forvaltningen skal anbefale, at forespørgslerne drøftes i forhold til den fremadrettede retning, herunder om der skal igangsættes planproces for de pågældende forespørgsler.
Yderligere areal ved Fynsvej
I det offentliggjorte forslag til kommuneplan 2021, har Kolding Kommune medtaget et fremtidigt boligområde.
Dette område ønskes udviklet af Stendergruppen.
Stendergruppen har fremsendt et opdateret oplæg til indretning af området, hvor de ønsker at medtage yderligere arealer end det, der er medtaget i Kommuneplan 2021.
Deres begrundelse er, at de ønsker at forbinde området op til den fremtidige forbindelsesvej samt at skabe en mere helstøbt løsning for området.
Oplægget til udvidelse af området fremgår af vedhæftede bilag.
I forhold til at udvide det fremtidige rammeområde, så det kan forbindes op til den fremtidige forbindelsesvej, er det fornuftigt, og forvaltningen kan anbefale denne justering.
I forhold til at skabe en mere helhedsorienteret løsning set fra udviklers perspektiv, så er der fornuftige tanker i deres oplæg, men også en række udfordringer.
De arealer som de ønsker at sætte i spil er alle omfattet af enten fredsskov eller §3. Derudover er arealerne også med i arbejdet omkring Marienlund fredningen.
Forvaltningen har foretaget en vurdering af det fremsendte, og det er vores vurdering, at det kan blive svært at udvikle det, som er fremsendt af Stendergruppen.
Udover de rent udpegningsmæssige udfordringer, så vil det fremsendte ikke være i tråd med bæredygtighedsstrategien og blå-grøn struktur i Kommuneplanen
En vigtig parameter i den blå-grønne struktur og i forslag til biodiversitetsstrategi er, at oprindelig og ”gammel” natur bevares, da det tager tid at genoprette. Det tidsmæssige perspektiv er en af de vigtige principper i den blå-grønne struktur, hvor vi fastlægger at rejse skove, skabe biodiversitet eller forbedre vandmiljøet kræver mange år, i nogle tilfælde mange hundrede år. Generelt bliver de blå-grønne elementer mere værdifulde, jo større tidsdybde de har.
Det er derfor forvaltningens anbefaling, at området udelukkende udvides med det areal, som ikke er omfattet af fredsskov og §3.