Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-11-2016 13:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/9140
Resumé
Organisationen Nordhøj har gennem de seneste år arbejdet mod at omstrukturere for at skabe et sammenhængende og forbedret beskæftigelses-, uddannelses- og aktivitetstilbud, der tilgodeser både arbejdsmarkedet, samfundet og den enkelte borger.
Med disse omstruktureringer vil organisationen højne udbuddet og kvaliteten af beskæftigelsesmuligheder, hvor borgerne bl.a. vil få bedre muligheder for at opbygge et større netværk til samfundet og arbejdsmarkedet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Reformen af lovgivningen om førtidspension har medført et øget behov for at borgere under 40 år kan tilbydes rehabiliterende forløb med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet. For alle disse grupper gælder det, at tilknytningen til arbejdsmarkedet kræver en håndholdt indsats med fokus på tværgående samarbejde mellem det sociale område og beskæftigelsesområdet.
Der er gennem de seneste år arbejdet målrettet med en udvikling af den beskyttede beskæftigelse fra beskyttet til støttet beskæftigelse.
Omlægningen indebærer, at borgerne i langt højere grad søges tilknyttet det almindelige arbejdsmarked gennem løntilskudsjob (skånejob), arbejdsprojekter og praktikker, således at det egentlige værkstedstilbud er forbeholdt de svageste i målgruppen for beskyttet beskæftigelse.
For at kunne opnå visionen om et sammenhængende og forbedret beskæftigelses-, uddannelses- og aktivitetstilbud, der tilgodeser både arbejdsmarkedet, samfundet og den enkelte borger, er følgende konkrete mål opstillet:
a) At danne rammerne for et miljø, hvor der tilbydes en vifte af nye uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der tilgodeser den enkelte borgers udviklingspotentiale.
b) At tilgodese den enkelte borgers forudsætninger, så der fortsat også vil være mulighed for at vælge tilbud i trygge rammer, for de borgere der ikke trives i store fællesskaber.
c) At skabe nye rammer for vidensdeling og tværfagligt samarbejde.
d) At danne bedre forudsætninger for opkvalificering og jobafprøvning.
e) At bygge bro mellem erhvervsrettet design og produktion.
f) At styrke borgerens netværk, både i samfundet og arbejdsmarkedet.
g) At forberede organisationen på det fremtidige Erhvervspark Staldgården.
Organisationsændringer
For at kunne opnå de opstillede mål, lægges der op til organisationsomstrukturering, hvor der vil igangsættes adskillige ændringer og tiltag i organisationens forskellige afdelinger.
Dermed er intentionen at højne kvalitet, udvikling og trivsel for den enkelte borger, så tilbuddene i højere grad tilgodeser borgerens interesser og behov.
Dette vil ske primært gennem opløftning, samt omlægning af afdelingerne, så alle borgere der er tilknyttet Organisationen Nordhøj får lige udviklingsmuligheder og øget indflydelse i deres arbejdsliv.
Organisationsændringen lægger også op til, at Organisationen Nordhøj intensiverer udmøntningen af Kolding Kommunens Selvværdsstrategi, således at de nye tiltag styrker borgerens indflydelse og selvstændighed. Kort sagt – alle borgere skal i endnu større grad opleve, at deres kompetencer er værdifulde i samfunds- og arbejdslivet.
Afdelingen Kongensgade i Christiansfeld er et mindre beskyttet værksted, hvor borgerne primært bevæger sig i et lille miljø og ikke har tilstrækkelig mulighed eller rammer for udvikling.
Hensigten er at nedlægge afdelingen Kongensgade og tilbyde både borgerne og det pædagogiske personale, nye arbejdspladser/beskæftigelsestilbud i andre afdelinger i organisationen.
Borgerne fra Kongensgade vil således få lige muligheder og tilgængelighed, så de højner deres selvværd, samt deltagelse og inklusion i samfundet.
Afdelingen MultiFlex vil i denne sammenhæng ekspandere, samt skabe et nyt image med fokus på at opbygge et sammenhængende og varieret udbud af uddannelses- og beskæftigelsestilbud for borgerne.
Her vil der bl.a. være plads til at tænke innovativt i forhold til erhvervsrettet design og produktion. Det betyder attraktive arbejdspladser, hvor borgerne i endnu større grad vil få styrket deres selvforståelse og arbejdsidentitet.
Organisationsændringerne illustreres i nedenstående tabel:
Afdeling: | Beskrivelse af afdelingen: | Forslag til den nye organisationsstruktur: |
Kongensgade i Christiansfeld | Et mindre beskæftigelsesværksted: 25 borgere tilknyttet. 16 fra Kolding 9 fra Christiansfeld Består af følgende grupper: Kunstskole Kreativ/produktions gr. Sansegruppe | Afdelingen lukkes. Borgerne fordeles i organisationens andre afdelinger. Skønnes til at være interesseret i følgende tilbud: 4-5 borgere til Trindvolds beskæftigelse 7-8 borgere til Nordhøj 9 borgere fra Kunstskolen til MultiFlex |
MultiFlex | En særskilt arbejdsmarkedsafdeling, som kan tilbyde: Beskæftigelse, afklaring, rådgivning og opkvalificering. | Afdelingen udvides. Nyt koncept: Erhvervsrettet design & produktion Sammenlægning af: MultiFlex, Kunstskole og Nordhøjs Kunst & Designgruppe. |
Nordhøj | Aktivitets- og beskæftigelsestilbud, består af følgende grupper: Produktionsgruppe, Værkstedsgruppe Kunst & Designgruppe Skov- & Naturgruppe Teatergruppe Træ- & Temagruppe Aktivitetsgruppe | Nye tiltag: Kunst og design gruppen flytter til MultiFlex 7-8 borgere fra Kongensgade får tilbudt pladser, alt efter interesse og behov, i de forskellige grupper. |
Butikker | Butik Nord i Kolding Butik Nørregade i Christiansfeld | Fortsætter uændret. |
Trindvolds Beskæftigelse | Overtagelse af Trindvolds beskæftigelse. | De borgere der trives bedst i et mindre miljø vil være tilknyttet denne afdeling. |
Sagsnr.: 16/14858
Resumé
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 17. august 2016, blev det besluttet, at der skal udarbejdes en status på servicelovens § 85–område.
Servicelovens § 85 omhandler tilbud til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Antallet af borgere i Kolding Kommune og udgifterne til socialpædagogisk støtte til voksne er de senest 3 – 4 år steget markant. Der er pt. ikke noget, der peger i retning af, at udviklingen har toppet. Hvis udviklingen fortsætter i samme takt som i perioden 2014-2016 vil konsekvensen være en betydelig merudgift for Kolding Kommune.
En del af stigningen var forventet i forbindelse med implementeringen af Udviklingsplanens styrende principper om færre i døgntilbud og flere i dagtilbud. Men det kan ikke forklare den samlede stigning, idet der generelt visiteres flere borgere til både handicap- og psykiatriområdet.
Ventelisten i Psykiatrirådgivningen er pt. på 11 personer. Mens der ventes på et § 85 tilbud er der mulighed for, at borgeren kan deltage i gruppetilbud i Hjemmestøtten, som f.eks. NADA, mindfullness mv.
Handicaprådgivningen oplever en generel tilgang af borgere med problemstillinger indenfor autismespektret, senhjerneskadeområdet, yngre demente samt en gruppe af borgere med komplekse problemstillinger i form af f.eks. ADHD, angst, depression, misbrug samt massive sociale problemer, hvor helt grundlæggende og basale færdigheder mangler eller er meget mangelfulde.
Denne øgede tilgang medfører primært øget efterspørgsel efter socialpædagogisk støtte i eget hjem efter SEL § 85. Dette medfører ventetid på udførelse af § 85 støtte fra både distriktet såvel som Grenen.
Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) foretager i september og oktober 2016 en analyse af området, hvor formålet er, at afdække hvor borgerne kommer fra, hvilke forhold der gør, at udgifterne stiger samt komme med anbefalinger til, hvilke indsatser der kan iværksættes for at løse udfordringerne.
PwC gennemgår 25 tilfældigt udvalgte sager med indsatser fra beskæftigelsesområdet samt psykiatri- og/eller handicapområdet.
Der tages udgangspunkt i arbejdsgange og snitfladeproblematikker, og det afdækkes blandt andet om der sker en helhedsorienteret indsats, herunder om der sker en overkompensation imellem de forskellige støtteformer.
Derudover arbejdes der allerede på en række forskellige initiativer, som skal være med til at imødegå den fortsatte vækst i antallet af borgere, som modtager støtte, jf. nedenstående oplistning.
Øget anvendelse af rådgivningstilbud
Servicelovens § 12 giver mulighed for at tilbyde støtte i form af rådgivningstilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Formålet er, at give den støtte, som sætter borgeren i stand til at blive selvhjulpen, uden at der skal oprettes en sag.
Nye borgerhenvendelser om støtte skal derfor indledningsvist tilbydes samtaleforløb, intensive rådgivningsforløb eller mestringsforløb/kurser på gruppebasis.
Forløbene arbejder mod at øge den enkeltes kompetencer og mestring af egen situation.
Revisitation af let støtte
62% af den samlede gruppe der modtager § 85 støtte ydes som let støtte svarende til 0 – 2 timer ugentligt. Ved gennemgang af disse sager skal det ud fra en individuel vurdering undersøges, om støtten kan omlægges, så borgeren i højere grad selv er opsøgende, når behovet melder sig. Ligeledes skal der i højere grad fokuseres på, at aktivere borgerens netværk.
Værestedsstrategi
Både på handicap- og psykiatriområdet er der åbne og uvisiterede værestedstilbud. Disse tilbud står til rådighed for borgerne, og de er i kontakt med borgere som samtidig modtager individuel støtte fra Kolding Kommune.
Det foreslås, at undersøge om værestederne kan indgå som et strategisk element i, at borgerne opsøger den hjælp, som de har brug for. Enten i form af professionel støtte eller ved at facilitere ”bruger til bruger”-støtte.
Formålet med en værestedsstrategi skal være, at flere borgere oplever at få en meningsfuld og sammenhængende støtte, der medvirker til at deres samlede situation forbedres. At de har indflydelse på deres egen situation og kan vælge væresteder ud fra deres egne præferencer og ønsker.
Det handler om at borgeren får mulighed for at vælge det tilbud, der passer bedst ind i det liv borgeren vil leve fremadrettet. Der vil arbejdes på at få fremskudt sagsbehandling ud på værestederne, så borgerne kan møde f.eks. Jobcenter, Misbrugscenter og ydelseskontor på det værested, hvor de er trygge.
I Kolding Kommune har man f.eks. god erfaring med, at den sociale tandpleje har haft fast mødetidspunkt på Folkekøkkenet.
Derudover skal formålet med en værestedsstrategi være, at det kan fungere som et alternativ til §85 mindsteindsats.
Endvidere skal en værestedsstrategi ses i sammenhæng med det fælles strategiske tema om ”Mental sundhed og psykiatri”.
Netværksrådslagning
Familierådslagning har været anvendt på børne- og familieområdet i flere år som metode til at aktivere familie og netværk i forhold til at løse sociale problemer omkring den enkelte familie.
Der bør undersøges, om metoden med fordel kan overføres til det specialiserede voksenområde, således man på tilsvarende måde kan aktivere den enkelte borgers netværk omkring de sociale behov og praktiske problemer, som borgeren har brug for hjælp til at få løst.
Tværgående indsats/øvrige aktører – herunder § 83. Hvem gør hvad, hvornår og hvorfor?
Det opleves i en række sager, at der er flere aktører fra kommunalt regi. Der kan være støttepersoner jf. servicelovens § 85, hjemmepleje efter servicelovens § 83, mentorstøtte efter Lov om aktiv beskæftigelse m.v. Det skal iværksættes tværgående koordination i disse sager, der sikrer én fælles plan for borgeren og en overordnet styring af de ressourcer, der anvendes.
Dette initiativ skal ses i sammenhæng med det fælles strategiske tema om ”Fælles visitation”.
Social IT
Det bør undersøges i hvilke sammenhænge at IT kan indgå som afløsning af eller som supplement til den personlige støtte til borgeren. Der kan f.eks. være tale om videokonferencer, elektroniske hjælpemidler til strukturering m.v.
Sagsnr.: 16/4362
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I henhold til Serviceloven § 112 sendes kravspecifikation fra udbud af el-kørestole i høring i Handicaprådet.
Høring betyder, at Handicaprådet får emner til udtalelse og i denne forbindelse vejledende kan udtale sig om indholdet af kravene og de processer, de er udarbejdet under.
Fortrolighed:
Indholdet af det udleverede materiale er fortroligt. Materialet må under ingen omstændigheder udleveres til tredjemand.
Spørgsmål:
Følgende personer har deltaget i udarbejdelse fra Kolding Kommune:
Fra Hjælpemiddelafdelingen:
Lone Frimodt Pedersen, koordinerende ergoterapeut
Iben Schøtt, ergoterapeut
Pia Lindbom Poulsen, fysioterapeut
Fra Indkøb og forsikring:
Louise Marie Lund Pedersen, udbudskonsulent
Maiken Nielsen, udbudskonsulent
Aftale indgåelse:
Der er tale om en 2-årig kontrakt med mulighed for forlængelse i op til 2x12 mdr. Aftalen har kontraktstart d. 1. april 2017.
Brugerrepræsentanter:
Gennem Dansk Handicapforbund har brugerrepræsentant Gitte R. Reckendorff Nielsen deltaget i udarbejdelse af materialet.
Høringsmaterialet:
I det nedenstående ses afsnit om udbuddets omfang, hvorefter udbuddets kravspecifikation er indsat. Handicaprådet får hermed mulighed for at udtale sig om udbuddets kravspecifikation.
Målgruppe:
Brugerne af aftalen er borgere i Kolding Kommune i alle aldre og af begge køn, som har en bevilling af el-kørestol efter serviceloven § 112.
Bestilling af el-kørestole på den indgåede rammeaftale med den valgte leverandør vil blive foretaget direkte af ordregivers egen enhed.
Udbuddets omfang:
Udbuddet vedrører indkøb af el-kørestole til Kolding Kommune. Udbuddet er opdelt i tre delaftaler, der indgås som rammeaftaler. Rammeaftalerne forudsættes indgået med 1 leverandør pr. delaftale for perioden 01.04.2017-31.03.2019. De tre delaftaler er inddelt som følgende:
· Delaftale 1: El-kørestole til inde og ude brug, forhjulsdrevet.
· Delaftale 2: El-kørestole til inde og ude brug, centerdreven.
· Delaftale 3: El-kørestole til inde og ude brug, baghjulsdrevet.
Kravspecifikation:
Kravspecifikationerne for de tre delaftaler er vedlagt i særskilt excelark.
Beslutning Handicaprådet den 10-11-2016
Det konstateres, at der har været brugerrepræsentation, og bemærkningerne er medtaget.
Handicaprådet finder det vigtigt, at brugerrepræsentanterne deltager i møderne. Der rejses spørgsmål om kørselsgodtgørelse til brugerrepræsentanter.
Sagsnr.: 14/624
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Handicaprådet skal udpege en kandidat til årets handicappris blandt de indkomne indstillinger.
Lis Ravn Ebbesen, formand for Social- og Sundhedsudvalget, vil forestå overrækkelsen.
Sagsnr.: 14/101
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Handicaprådet skal fastlægge rådets møder for 2017.
Møderne er planlagt til den anden torsdag i måneden, med forbehold for helligdage. Der er mulighed for, at behandling af budgetforslag for 2018 kan ændre på planen.
Måned | Dato |
Januar måned | 12.01.2017 |
Februar måned | 09.02.2017 |
Marts måned | 09.03.2017 |
April måned | 20.04.2017 |
Maj måned | 16.05.2017 |
Juni måned | 15.06.2017 |
Juli måned | Intet møde |
August måned | 10.08.2017 |
September måned | 07.09.2017 |
Oktober måned | 12.10.2017 |
November måned | 16.11.2017 |
December måned | 14.12.2017 |
Sagsnr.: 16/572
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 16/1799
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beslutning Handicaprådet den 10-11-2016
Der efterlyses tilbagemelding fra By- og Udviklingsforvaltningen omkring Lunderskov og Vamdrup stationer.
Punktet ønskes drøftet på januar mødet.
Det bemærkes, at der i budget 2017 er afsat midler til lift på Godset.
Sagsnr.: 16/488
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.